NORSK BAGERTIDENDE
udgivet af "Bagermestrenes landsforening".
Bladkomiteens formand: H. Hansen.
lndhold: Usunde forhold. · - Kunstig fløde. - Melforfalskning er - Korn e ts hageevne.
Feiringen af I ste mai.
gers treike
Ajs HALDENS Smørfabrik,
Telefon 7390 Kontor ~;~:~::~~~istlanla, Telefon 7390
anbefa ler s in extra fine Margarin, , ,Victoria'' og Export.
M.8DEGAARD
Telegr. a dr.: ,.Hambrem" CHRISTIANIA Telefon 26 26. En gros Lager af Alle Slags Artikler for Bagerier og Conditorier. Eneforhandler for ,,Lucerna" Spisechocolader.
DOBBELTE
ALT BAGER 1-1 NVE NT AR. MASKINER.
SPARE•DAMKEDEL EGEN KONSTRUKTION.
MINIMUM
Chrjstianssand S. Rug., Byg. og Maismeller Kornforretning 'l'e lcg r.adr : ,,Møllerne".
t, KANAL
W. FEITH I STOCKHOLM. E. RUBOW's EFLG. KØBENHAVN.
UDTRÆKS•HERD. PAST•HERD. GR ISLE-0 VN E.
For Bagere & Conditorer
anb efales
nysilet Melk, haandskummet Melk og extra fin Cremfløde fra Meieriet
Valkyrien
Indeh a v er Ivar Johansen, Valkyriegd. No 1.
Viktoria Rugmel
af egen Formalin g. Hvedemel
rundmalet og finmal e t i de bedste Mærker til billi gste Dagspris h os Joh. P. Olsens Eft. Telefon 87 k. Sklppergd. 4.
Schee &, Aas
Etabl.: 1863 = Telefon 20 c og 9262 . ,~
Lager a f a ll e Sorter Hvedenrnl, Rll[lllBl, By[mel & Sirup etc. a nbefales.
DIAMAL T
bedste malt-bage-hjælp emiddel i flydende, oplost, altsaa i straks virksom form.
DIAMALT muliggjør ikk e ub etyde lig e bespar el ser a f r aamater i a li e r og forb edrer bagverk et væsentlig.
.,,D. D. G." EXTRAKT
for rugbrod
m edfør er væsentlig e forbedringer a f brødet ved s id e n af b e tydelige besp a rels er.
Generalagent for Norge: Charles Tandberg, Christiania, Dronningens gade 28.
Mel og Gjær.
Mit Lager af alle Sorter Rug- og Hv e dem e l anbefales, samt Gjær af kjendt e gode Kv a liteter fra Bagernes Gjær- og Spritfabrik.
C. Smith jr., Skippergaden 23.
Bagere!
D e t tidli ge r e meget efterspurgte udmærkede
Malmø Rugmel 000*
er nu atter kommet i Handelen. Faaes ho s d e forskjellige Melhandlere Brug
f aaes hos alle større Mel handlere i LRr.clc t.
De Herrer Bagermestre
b edes i egen In teresse opgi ve Navn og Adresse til Odense Ovnsbyggeri v ed P. Alex Pedersen, Danmark. De vil d a grat is og fr an ko faa t ilsendt Prospe kt af ny este Bagerovnskon s truktion og Bageriindretning
Tr~nnhi oms
Pros[i ærfanrik
(Inde h ave r L. H. Wilhelmsen) anbefaler sin fortrinlige Gjær.
Conditorispreiter
hav es tilsalgs. Reparationer udfares af samme
A. Clausen, Øvre Voldgd 4· Tlf.884
IEltemaskine
mode rn e a f System lVcrnc r& Pfl ei d ere passende for et F i11 bage ri billi g ti l sa lgs h os Bager H. Hansen, Universitetsgd. 8, Kr.a. El ec tromot or 3 1/ 2 H. K 220 V sa mt Tran s mi ss ion kai medfø l ge.
Maskiner, former , redskabe1 brugsartikler for bageri, konditOI sukkervare- og chokoladefabrike h a r i de s id ste 25 aar været l eve r e i b e d s t e kvalitet fra w. H. Sommer, Bernburg, Tysklan1
~a()eburger
fra Stracf & <Co., ~a()eburg b. Dres()en
svier iffe, springer iffe, l7olber Varmen, giver rent Z3agvær og er af næsten nb eg rænset .golbbarl7eb.
lfristiania: Sagenes Uftiebagcri I Sagenes østre Uftiebagcri .qr. mariu s ~1ni:>crscn " m. (I) • .frcberg " n . Jol1anscn " U. <!5jørslic ,, p. 15:ini:>stai) " Petter !Hy!Jre l{ristiania: ([otcn: Drammen: .qøncfos: .frci:>rifs!Ja! b: ([roni:>IJjem : qr. Julius Uarnæs " Reinl10IM Hilsen " (l)! uf (!) [sen, (l.'JsttorpE " q. ~l. f?anscn " Jo!J. Kullcrnb " Ulf !)a nsen " m. <.!:. lt)ii:>erøe
.qr. !l) i i) c r ø c ffriocr: ,,Jeg vil irre uni:>labe mei:> bet smnmc at si~e Dem, at l> ctt e er be bei:>s .fliser, jeg nogcnsinbe !Jar I1aut."
<Eneforl1a11Mer for Horge: j)e()er Sjære, ~olbbobgaben 6, Kd6tiania.
Til kollegerne !
Vi vil minde om, at medfemmerne af vor organisation faar blodet gratis. Dette er kun muligt derved at der sørges for en stadig tilgang paa betalte avertissementer. Sørg for, at Eders leverandører af mel, gjær, smør, margarin, æg, melk, kolonialvarer, redskaber. papir osv. averterer i "NORSK BAGER TIDENDE".
Uregelmæssigheder ved bladets forsendelse bedes meldt til landsforeningens f'ormand.
Meddelelse fra hovedstyret.
Bagermestrenes landsforening or nu indmeldt" i "Norsk arbeidsgiverforening". Hovedstyret ønsker at bringe til medlemmernes kundsk a b, at kun medlemmer, der har undertegnet den trykte indmeldelsesblanket, er medlemmer af "Norsk arbeidsgiverforening" og kun disse kan saal e des nyde de fordele, som denn e forening byder, da saavel vore love cfr. § 4) og a rbeid sg iverforeningens lovo paabyclor e n særskilt underskrift af hvert medlem. Vi tør d e rfor anmode alle, som endnu ikke har indsendt indmeldelsesblanketter i underskrevet stand, med opgiveude af lønninger, straks at gjøre dette, og skulde nogen mod formodning ikke have erholdt indmeldelsesblanketter, kan disse erholdes ved henvendelse til formanden i hov e dstyret, Haakon Hans en ) Kristiania.
Usunde forhold.
Under overskriften "Uforpligtet til bogførsel" indtog vi i forrige nummer en artikel om en desværre ikke sjeld en foreteols inden vort fag. En tidligere bagersvend b ynder en bagerforretning, som efter knapt t aars drift maa opgives, idet indehaveren ga r konkurs. Han har ingen bøger ført og h r øiensynlig intet overslag gjort over forret ingens drift. Paa grund af uvidenhed frikjen es han for s trafansvar, idet han ikke var pl" crtig ·til at føre regnskab.
Dette eksempel er et bl a ndt mang andre, som ikke kommer for offentligheden. D nødvendighed e n af at føre regnskab og at
kalkulere varerne. Det giver ogsaa et vink om sammenslutningens nytte. Ved samarbeide bagerne imellem og ved enighed om en pristarif kan d e r opnaaes vilkaarJ hvorunder en bager kan leve og ernære sin familie. Bages der og sælges der i det blaa, gaar det som i elet omtalte tilfældo til skam og skade for den enkelte og for standen. Nye lovbestemmelser med paabud om bogførsel ogsaa for haandverkere vil naturligvis rette paa meget. Men de usunde forhold vil alligevel ikke forsvinde før bagerne selv indser, at man maa have alle sine udgifter betalt, før man kan begynde at tjene paa sine varer. Her maa vi alle staa sammen og enes om priser, som giver bageren udbytte.
Kunstig fløde.
To danske forskere, formanden for farmaceutisk medhjælperforening i Kjøbenhavn, cand~ pharm. M. S. Hansen og assistent ved statens seruminstitut Valborn har nylig offentliggjort i dagspressen, at de har opfundet en metode til fremstilling af kunstig fløde, som vil blive epokegjørende, hvis den holder, hvad den lover. Cand. Hansen har om denne opfindelse og dons rækkevidde udtalt sig saaledes: Assistent Valbom og jeg har længe syslet med tanken om fremstilling af kunstig fløde, og da vort maal antog fast form, satte vi arbeidet i system. Gjennom et nøie fysiologisk studium af melkedannelsen i koens yver og fedtstoffernes opt.agelse i don menneskelige mave udledede vi metoden og formen for fedtstoffernes sammensætning i floden. Disse erfaringer overførte vi saa paa vore kemiske eksperimenter, og det lykkedes os derefter forholdsvis hurtigt at fremstille den kunstige .fl.øde. Vi har allerede kunnet lave kunstig fløde for et halvt aars tid siden, men vi har stadig udviklet og forbedret fremstillingen. Hvorledes denne gaar for sig, hvori hemmeligheden bestaar, ja, det er naturligvis vor hemmelighed ! Men metoden er uhyre simpel, saa simpel, at det end ikke kan betale sig at tage patent paa en maskine el. lign. til fremstillingen. Paa selve opfindelsen kan vi naturligvis ikke faa patent, da, der som bekjendt overhovedet ikke gives patent paa fremstilling af næringsmidler.
N mrmere betegnet bes tam· vor opfindolse deri, at vi paany ad kunstig vei kan bibringe den engang skummeclo molk elet fedtindhold, som den mister ved, n,t floden bliver fjernet. Den naturlige j]ode or netop og alene paa grund af sit foclt imlltold et meget næronclo stof, mon don er jo samtidig paa grund af den forholdsvis ringe mængclo, hvori don forefincles, meget dyr, sa a dyr, at d o Jloste ikke lrnr mad til at nyde don i synderlig stor mængdc, mango slot ikke. Det v,u- d e tte forhold, som først henleclto vor opmorksomhod paa clunne sag, og vi gik ela til opgaven ::done moe! elet maal for øie n,t frem;;tillo kunstig Ilodo fur se lv e flod e ns skyld. Det droiodo sig om at faa varnlet, som er 11rnlk011s ovorveionclo bestanddel, til at forene sig mod fedtct, som vi tilsatte, U<1on at el et senoro skiltes igjen, og uden at elet g:w afsmag. I denne opgavos løsning Jaa h ele s:1gc11 - hole opfincle l so n. vi nnaoclo, hvacl vi tilstræLto, - og her ser Do rosultatet, tilføier opfinclor on og skjænker et glas tyk, fed f!odo op, der i srnag og fylde viste sig at staa ganske paa høidu mod don naturlige fløde. Her er fodtot og melken bragt i en ligo srw intens holcliJar foroning som i den naturli!,(o flodo - den or jo og~a:1 lavet efter naturens egen forskrift, i a, vor kunsii '.~·e fløde or maasko endda vol !"3,t lwlclbar som den naturlige.
Hvarl n:cring.wærclien angaar, er den ganske d on samme, og • hvad pri~on angaar, vil den kunstige fløclo kornmo til at koste on. 1 /" af den tilsvarende naturf 1 o el o. Heri ligµor vor opfi ndelsos store værdi for do mange rnintlre l>omidlodo, som igjennom den faar adgang til et vænlifulclt og ve lsmagenclo mcringsmicldol, dor hicltil lrnr været for kostb,ut for dem.
Men ved siden af vor opfindclsos betyc1nii1g for frem:;tilling af selvu clon billige fløde rummer den ogsaa mulighuder for e n fuldst.rrmd ig r o vol 11 ti u n a f marg ar 1 nf a iJ rik at i on c n. Vi tog· ikke sigte paa denne side nf sagun fra første frcrd, men under vort arbe id e gik det op for os, at d or hor Jaa endnu videre felter for udnyUeJson af den kunsLigo Hodo, ond vi haHlo t æ nkt os ~aaleclos som man fremstiller margarinen nuhvor stof'Cerne lig efrern æltes sammen og umidcloluart fra æltningen maa ~lynges mod storko afkjolore for ikke paany at sk ill e igjen, inden cfon styrkner - foregaar <ler ikke nogen syrningsproees som med smørrot, og dor er som
følge deraf heller ikke nogen mulighecl for at tilføre margarinen den aroma, som netop betinges af syrningsprocessen. Det har derfor stcdse været margarinfabrikationens maal at søge at fremstille on kunstig fløcle, hvoraf man kunde fremstille margarin, ganske som man laver smør af naturlig fløcle og saalecles ogsaa opnaa at forlene margarinen med den aroma, som on clnu er dens eneste virkelige mang el i ;;anirnenligning merl smørret. Nu har vi opfundet don kunstige Høde, og margarinfremstillingen vil cleroftor kunne ske ganske som srnørfabr ikationon •- don kunstige flødo synes ved molkosyrcorganisrner ligesom den naturlige fløclo, hvorved der aabnes mulig heder for at givo den smørrots fine aroma, og den kjærncs ~aa ud ganske som smørrot og bliver til et ligo saa veismagende og lige sa,t nærende men aclskilligt billigere - produkt. Dermed er i vir koligh edo n idealet af elet kunstige smør, rnargarinon, nn,aet.
Som De vil so, aabner vor op finclelse, saa enkel og simpel don end i virkoligheclen er, udsigt til rot store ernæringsomvæltninger. Vi er ela ogsaa allerede traaclt i forbindel se med margarinfabriker om uclnyttelse af vor op:finclelse, og særlig denne side af vor op:findelse synes at skulle blive af omfattende betydning. Men vi ha a ber ogsaa, at se lve don kunstig e Hødes overordentlige v æ rdi fremfor den daarlige melk, so m nu hyppig maa træcle i dens sted, hurtig vil blive forstaaet og anerkjend t.
Me1forfalskninger.
Fra Frankrige meddeles, at man i don so n or e tid har opdaget temmelig vicltgaaende melforfalskninger ved hjælp af tnlk (kiselsur alun ) , hvilket skal lønne sig meg et godt, da talken kostc,r omtrent 1/,; af melet. I det sydvestlige Frankrigo skal møllerne i et antal af ca 30 hase brugt omtrent 100 ton talk paa denne ,is i mindre end et aar. Som mellernrnand rn ellem møllerne og bagerne optraaclte en molfaiJrikant, · som var gaaot konkurs, men havdu ' et talkoplag n æ r Toulouse. Til denne rnellernmancls kontor er aiikommet G 000 breve mod ordres fra melhandlere. Disse breve er nylig beslaglagt. 'I'alk or ikke ufarligt, det er dobbelt saa tungt som mel.
H æ rens styre har i anledning af rygterne om melforfalskninger straks truffet alle for-
anst altning er til at fj erne enhv er mi sta nke fra d e militære brødfabrikker. S æ rlig intend a nt ern o har faa e t in struktion or om hyppigt a t forviss e sig om m ele ts gode b es kaffen h e d. Prøver af m e let skal til ube s temte tider tages s aavel i brødfabrik ern e som i leve rand øro rnes magasin er . Hidtil h ar disse undersøgelser af melet for l eve ran co r til h ærens v ed komm end e ikk e giv et a nl ednin g til nogen so mh ol s t be m e rknin g om forfalskninger.
Kornets hageevne.
En r ækk e navnkj e ndt e læ rde, l a nclrnænd, møller e og fagmænd paa ba go riets om raad e h a r i aarevis v e d under sø gelser, forsøg, e k sperim e nt er og prakti sk e i ag tta ge l ser søgt at find e grundon til, at mang o korn ar t er har saa !iden bag oo vne og herigj ennem at søg e b o t emidl e r mod denne ul e mp e.
Man h a r først h av t opm er k somhed on henvendt paa on forb e dring af s aakorn e t; men h erv ed har m a n kun opna aet a t landmancl e n har faaet e n folclri ge ro h øst . De ny e kornsla g g iver m a nge korn, m en ele har claarlig ba geo vne, og naar do har v mr et d yr k et e nd el aa r e fter hin a nd e n, gi r de ogsaa mindr e uclbytt e , mecl ons bag eo vn on dog blir nog e t bedr e
Større e ie ndomm e , i sær saada nn o som ikk e lig ger bekvemt til for at faa sin melk afsat til l ø nnend e priser h ol der ikk e flere kreaturer end de k a n fodre med s in e affa ldspr ocl ukter H a lm en gjø r es og saa om til p e nge, n aa r d o ikk e fincler a nden a nvend el se for don. Pa a saadanne e ie naomm o vil derfor markerne komm e til at m a n g l e do vigtigo b osta nddelo, som plantcrnes vek st fordrer og som finelos i gjød se len, i sæ r i rig elig mængc\e i fjøsgjødselen . D e n so m dyrker korn , ved go dt hvilke b estandclelo k ornfrugtcm tr æ n gcr, og han soger v e d lij æ lp af kunstig gjødning at erst a tte det m a n g le nd e, icl ot han altid strævo r efter at fa a m a n ge og sto re korn. D et er ;;e lv sa gt at dis se k orni s ke gj ødningssto :ffe r ikk e kan uc\r ettc d et samme som gj øds elen fr a fj øse t . D ett e gjæld or særlig korn e t s e gg ehvide s toffer (g lut e n , nor s k: kl e im; tysk: kleber), so m or saa vigti g o for br øcl bagnin ge n. Turnipsdyrkning gjør ogsaa sit til at forv æ rr o forhold et For at forbedre saadant hvocl eme l, som har ]iden kl eim og d e rfor liclon bag oe vn e , har man gjent ag n e g an ge forsøgt at tilsætt e gluten,
d e r fr e mkomm er som biprodukt ved stivelsefabrikation en, men di sse forsøg har ikke faldt heldig ud. Det kommer rim eligvis d eraf, at den kleim, so m v a skes ud af hved omelot i stivelsefabrikerne h ar forandr et natur ved at behandles m e d vand og at n æ ringssaften, som ell ers hører med, hor gaar t a bt. En saadan glut.ontilsætning or ogsaa overfl ødig og kostbar; thi ot mere glutenfattigt mel har gluten nok, na a r den bare nyttes paa rigtig maade. Dette sker v ed a t bruge el i a m a 1 t, som bringer kleimen og s tivelsen over i opløselig tilstand. Det som kræves or nemlig de saakaldte on z y mer, eiendommelige komisk virkende stoJfer som findos i d e t naturli ge korn, mon kun i ring e mængd o hos det glutenfattige korn. Diam a ltot ind e holder netop saadanno enzymer i rig elig mængde. S ætt es lidt diam a lt til d e igen (6 8 gram pr. kil og ram hvede ), vil der o pstaa kraftig e nzymvirkning. Stivelsen, som er bl even oplø se lig vil under gjæringen gi ve anledning til en rigelig kulsy so dannels c og glutenet (kleimen) vil blive seig og tøielig saa deigen k a n hold e paa kul sy ren. Man faar med andre ord et finhullet, godt hæv ot brød. Forsøg med kl oimfattigt mel er gjort af en r æ kke for sk ere i 'ry s kland. Melet ga v uclen diamalt et ga n s ke uLrugeligt brøcl, m on med diam a lt et godt udviklet, normalt b a gverk. De t viste s ig, a t brød bagt med diam a lt h~vd o 19,5 p ct s tørr e omfang end det and e t brød. Diamalt or altsa a en for landbruget, mølleri ot og b ago riet betydning sfuld opfindelse.
Bagoro er oft e nødt til at kjøbe hved emel, som vistnok udvortes ser bra ud og lover godt, men siden vi se r sig a t mangle den fornødne b agoe vne. Diamalt e t virk er dog ikke bare paa det glutenfattigo mel. · Man faar ogsaa m e d godt mol_ tilsvarende volumforøgolse og kv a li te tsforbedring. Paa ru g m el har diamalte t on li g nend e virkning. Skad e kun, at dette produkt hos os endnu ved toldbehandlingen sæ tto s i kla sse med d e t høit beskattede malt. Heri maa der s ke on forandring. Thi naar di ama ltet h ar en saaclan virkning paa melet, vil d et vær e uretfærdi g at lade det dele skjæbno m ed malt, som hov od sag oli g bruges ved ølbry g ningen og her viser sig som et brugbart sk a tt eo bjekt. Frigive s cliam alt for denne tolcl vil dette m ge n b ety dning faa for statens indtæg-tcr.
Populær kemi for bakeriet.
5. Syrer.
I k em ion taler man om e n r ækko stoffer , som kald es syrer. Ved hj æ lp av ot eget slags prøvepapir, som kaldes lakmu spap ir (faaes kjøpt paa apotek eller i drogerihandel) kan man let overbevise s ig, om der er en sy r e tilstede eller ikke. Blaat lakmuspapir farves nemlig rødt av syre. Naar melk er blit sur indeholder don melkesyre og farver bla at l a kmusp apir r ødt. I kemien sige r man da, at melken har sur roaktion e ll e r at den reager e r surt.. Men h ormed er ikke sagt at alle surtsmakende væsker er syrer i komisk forstand. Syrerne or som re ge l vandstofholdige og har den egenskap at de kan bytte dette vandstof med met.aller eller lignend e stoffer og saa led es danne sa l ter Til mineralsyrerne h ører t.. eks svovlsyro og saltsyre, som er -flytende. Før har vi omtalt kulsyren, som er en gas. End videre har vi t. eks. borsyre som er fast. og kommer i hand elen som bladede krystaller. Kirnlsyre, hovedbestanddelen i sand, or og-saa fast. Don :fi.ndes bl. a. ogsaa i halm og i kornets skal og er uoplø se li g i de :fleste opløsningsmidler, mens borsyren som bekjondt er op l øseli g i vand. Der finelos ogsaa organiske syrer. Foruten melkesyren, som vi nys har nævnt, fi.ndos dor en hel del i plant.orig-et (plantesyrer, frugtsyrer, garvesyrer osv.
G. JJ;fctaloksyclcr, vaser, allwlier.
U ndor forbrændingen hørte vi, at brændslct forbinder s ig med surs tof. Dette er ikke bare tilfælde med kulstoffet, som da gaar over til kulsyre, men ogsaa med ele metaller som findes i brændslet. Disse kjenelor vi i elet prakt iske liv und er navn av as k e, som blir igjen paa ilJstedet naar de flygtige forbrændingsprodukter or forsvundne gjennem pipen. De forbindelser, som kommer istand, naar et mctal forbinder s ig med sursto f, lrnldes i kernien et metaloksyd. Metaloksyderno dannes imidlertid ikk e bare ved forbrænding, men ogsaa paa anden maato.
Læggos t. eks on blank jernspiker i vand i 8 dage, vil den ruste. Rust er or forbindelse av jern, surstof og vand. I komisk forstand er rust ot metaloksyd (jernok syd) Vore redskaper vil ruste, hvis de iklrn stadig or i bruk. Vi smører jernredskaperne, naar vi sætt.er dem hort. Herved hold er vi luft og fugtighet borte.
Surstoffet i luf ten vil da ikke saa l ot forbinde sig med jernet. Paa lignend e vis er kobberkar utsat for at anløpe.
Med b a s e r menes enhver komisk forbindelse, som sammen m ed syrer danner sa lt er Do fleste baser er met.aloksyder i forb ind el se mod vandstof. En særs tilling indtar nogle baser som dannes af metall erne kaliums- og natriumsoksyder i forbindelse med vandstof. Opløste i vand kaldes de a 1 ka 1 i or eller 1 ut (kalilut, natronlut). Disse forholder sig paa en ganske anden maate end syrerne. Mens sy rerne forandrer blaat lakmuspapir til rødt og siges at reagere sort, forandrer a lk alier (lut) rødt lakmuspapir til blaat og siges at reagere a lk a li sk (lutagtig). Natronlut er den a lmind e lig e lut som brukes til vask og til lut efisk.
Av andre forbindelser, som har a lk ali sk reaktion, skal vi merke os de vanlige opløsninger av sa lmiak, soda og potas k o. Salmiakopløsningen kjender vi und e r navn av sa lmi akspiritus (don har dog int et. med virkelig sp iritus at gjøre) sodaop lo sn in g hrnkos til rongJonng.
7. Salter.
Alle baser, og:<aa alkaliernc, kan danne komiske forbinde l ser med syrerne; herved opstaar salter. Vi hørte, at sn.lter dannes ved at syrens vandstof ombyttes med et metal. Resten av ,;yren kan v1 for korthods sky ld kalde en syrnrost : f Syre l f Salt l ~Ietal + l vandstof -!- syrerest J = l metal + syrerest f + vandstof.
'r. eks. zink + svov lsyr o = svov l surt zink (ot sal t) + vandstof osv. En stor del av saltene reagerer noutralt d. v. s hverk?n surt oller a lkali sk f. ok s. kjøkkensalt (= klornatium ) og sa lp eter ( = salp ersurt k ali) mon dotte er iklrn altid saa. Soda t e ks , som er kulsurt natron, roa gerer alkalisk. A ttcr andre kan reagere surt. En stor del av sa lten e er op lø se li go i vand. Dotte er av betydning for matvarer. V ore kar av rnotal k an angripes av matvarernes syrer og danne opløseligo sa lt er, som blander sig med maten. Meget sure saker maa derfor ikke kokes i rnotalkar oller l ængo opbevares i saadanne. Kobber, jern og al luminium angripes sterkt av de syre r, som ofte :findes i mat. Derfor fortinnes kobber. Tin angripes nemlig ikk e av de a lmindelige sy rer i mat.on. Jern oksyderer Yans kelig ere, hvi s man i vaskevandet
har soda (kul surt natron) t. eks . til opvask og til a vvaskning av komfyrpl ater.
Som eksem pel paa syrer i forhold til jern, kan vi mintles hvad vi ser, naar et æb l e eller en citron gjennemskjæres med en kniv av jern. D e r dannes da en mørk forbindelse paa knivsbladet, æp l esurt jern, citronsurt jern, som begge er salter.
Av sa lter fintles der ellers en stor mængde foruten dem vi har nævnt ovenfor. Kobbervitriol er svovlsurt kobber. Helved es sten er sa lp etersurt sølv. Det som i dagligtale kaldes ,,natron" er dobbelt kulsurt natron, et kulsyreholdigt salt, som avg ir s in kulsyre, naar det komm er sammen med anden syre som er sterkere en<l kulsyren. Dette sker f. eks. naar vi laver kunstig selters (kulsurt natron + vinsyre) eller naar vi bruk e r bakepulvere som ind eholder lignende forbindelser. [ begge tilf;e1de blir kulsyren fri.
Tønsbergs bagermestre har sluttet ·sig samme n om en pristarif, som nærmere ska l omt,tles i næste nummer af vort blad. Gid vi snart kunde meld e om flere saadanne samm e ns lutnin ger.
Feiringen af 1ste mai ser ucl til at tabe i b etydning. En vigtig be s lutning er nylig fattet ved et talrigt møde af arbeidere ved det bekjendte etab li ssement Borsig i Tege! nær Berlin. Enstemmig gik følgende beslutning igjeunem:
I ov e rbevisning om, at den a f det socia ld emokratiske parti anb e falede feiring af lste mai pt1a i11gen maade virker fremmende paa arbeidersagens udvikling eller til forbedring af arbeidernes kaar, ei hell e r i den forløbne tid har virket i denne retning, paalægger generalraadet alle m e dlemmer af det ty;;; ke ma s kinbyggerog metalarbeiderforbund ikke at deltage i nogen mød e r eller beslutninger ·angaaende feiringen af lste mai. Medlemmerne af dette forbund skal Iste mai i fred og ro udføre sit arbeide som paa andre arbeidsdage. Den som desuagtet deltar i nogen lste mai-feiring, gjør det paa eget ansvar og nog en str e ik e uud e rstøttelse gives isaafald ikke af forbundet.
Paa en sen e r e afholdt generalforsamling af forbund ets tillidsm æ nd iaar blev de11ne b es lutning ligesaa enstemmig vedtat.
Bagerstreike i Berlin. Fra Berlin medd ele s, at de tyske bagersv e nd es forbunds Berlinsk e afdeling paa et den 28cle mai afholdt møde med 1 900 stemmer mod 4 erk l ærecle str e ik e i a ll e bagerier i Berlin med forstæder og i de i dens nærmere omegn beliggende byer, hvis indehavere har negt e t at gaa ind paa forbund e ts krav. Str e iken er pludselig hæv e t d e n llte juni.
I Hamres beregningsbog findes udregnct den vegt man ønsk e r for e11hver brødsort efter d e forskj cl li g-e varepris0r. Find0s i lall(l ets boglader.
En ny vædske til brødstrygning . Som bekj e ndt har man hidtil ndelukkende anvendt piskede eg til strygning paa hvedebrød, særlig wi e nerbrød, jul e kager, butterdeig etc. og udgiften hertil har, da egpriserne i de senere aar stadig har været høie, naaet en r e t anse elig høide. Nu har imidlertid hr. fabrikant Buchanl Christiansen, bragt en af ham fabriker e t strygevæclske, som han kalder egg lasur og paa hvilk e 11 han har søgt patentret, 'i handel e n. Den synes at være brugbar og tillige lan gt billiger e end eg. Denne nye v æds ke, hvis hovedbestanddel iøvrigt er eg , er en gni, fl y dende mass e, som l everes i almindelige hvid e 1 liters melkeflask e r a 65 øre pr. liter. Regner man nu , at der til l lit er af d e n hidtil brugte strygelse m edgaar 25 eg, som kan a nsættes til en værdi af mindst 130 øre, medens den nye strygevædske kun k os ter 65 øre pr liter, saa er d et klart, at brugen af den ny e strygevæ dske m e dfører betydelig besparelse. Endelig behøver man ved brugen af det nye strygemiddel ikk e :1t tage mere end det absolut nødvendige i brug, medens man ved brugen af eg er tilbøielig til at pisk e flere eg end • høist nødvendig, og den tilhageværende rest spildes. Der foreligger anbefalinger fra en r æ kke ansete bagerier i Kjøbenhavn, som har forsøgt d e n nye strygevædske og fremdeles bruger den til fold tilfredshed.
Norsk Bagertidende kan kun referere ovenstaaende og maa afholde sig fra enhver selvstændig udh1lelse, da vi savner personlig kjendskab til stoffe t. Imidlertid vil vi indskrænke os til at opgive fabrikantens adresse: I. Buchanl Christiansen, Howitzvei 17 , stuen. Kjøbenhavn F.
Fineste·Tatfelmargarin. Holdbareste Exportmargarin. Overalt foretrukket til lJagen·- og Konditoribrug.
Kommissionslager og Agenter i de større Byer. For Kristiania hos Johs. Olstad, Møllergaden 16.
Bjølsen Valsemølle
Christiania.
Daglig Produktion 175,000 Kilo. KRONERUGMEL.
anbefales I
J. Ødegaard & Co., Christiania. ~ved.eme1 rundmalet og finmalet, af de bedste Mærker, samt fm~ Rugmel, anbefales til billigste Dag spris.
G. WI CHNE, Bergen
Telegramadr.: Wichne . Colonialvarer kun en gros. Alle Sorter Varer for Bagere og Conditorer stadig paa Lager i friske prima Kvaliteter til Dagens billigste Priser.
Bergens Gjærfabrik
Prisbelønnet i Liv erpoo l 1 8?6 og paa Bergensudstilling en 1898. Anbefaler Bagere og Agenter sin prima Gjær.
Indehaver : C. J. Arnesen. Etableret 1881.
anbefaler sin iv.coss kraftige og holdbare ,,VictoPia" PresgjæP. Lager i alle Landets Byer. Agenter for Kristiania d.'hrr. Anth.Jobansen & Co., Raadhusgd.1 &3. Kristiania
an befaler sin fortrinlige Presgj;;er.
Hvedemel og Rugmel
bedste Mærker
til billigste Dagspris anbefales.
Conr. Halvorsen
Telefon 1156. Chr.ania
Udkommet er og faaes tilkjøbs i alle boglader:
Dr. I. Reichborn-Kjennerud: Skibsbrød, i kommission hos Grøndahl & Søn. Pris heftet kr. 0.30.
Tidligere er udkommet:
Bredet, dets tilberedning og forhandling.
Pris indb. kr. 1.20, heftet kr 1.00.
Veiledning ved bedemmelse af madvarer.
Pris indb. kr. 1.20.
Bagernes Gjær- & Spritfabrik, Moss,
anbefaler Presgj aer
Telegramadr.: Gjærfabrik.
Telefon No. 43.
AIS Smørfabriken "FLO RA" af 1903
Bergen
anbefaler sine fortrinlige Kvaliteter Margarin i daglig frisk 'filførsel fra Lager hos Herrer
JOHANSEN & ØSTERLID
Skippergaden 30. Telefon 84 42
NB. Specielt Fabrikat for Bageribrug.
Telegrafadresse:
FJÆRE.
Peder
Smørfaorik~n "Biør[vin"
Bergen
Sp ecialit oter i iv.targari:n for Husholdnings~, Bagert og Konditorbrug.
Fabriken "Arild"
":r'ro:n.d.hj em
Fineste Margarin: Favorit, Perfect, Export B E, Viking, E S, P A. anb e fales s æ rdeles s kikket for al Slags Ba g værk.
Helmer Husebye,
lv.l:e1er1
Kristiania og Brumunddalen.
Forretningslokaler: Grondlandsleret22-24
T e lefon: Kontore t 1082. Butikk e n 5665.
Als Isdahl's Gjærfabrik
Bergen
anbefaler prima Presgjær i stadig frisk Vare.
H. Nordhausen. B. A. Mindes udstilllng )f bagerlartlkler.
Fjære,
Toldbodgd. 6, Kristiania. Indgano fra Skippergd. forb. i Firma Fi ære & Norberg.
Lager at
Bageri- og Konditori-Maskiner, Forme og Redskaber samt Kolonialvarer for Bagere.
Eneforhandler for Norge for Als ,,STRØMMEN'', Ra,nders, Da,nma,rk.
Specialfabrik for Vandrørs-Bagerovne, Konditorovne, Knækkebrødsovne Skriv til mig efter Kataloger og Oplysninger! og maskinelt Bageriinventar.