Mel og Gjær.
Mit Lager af alle Sorter Rug- og Hvedemel anbefales, samt Gjær af kjendte gode Kvaliteter fra Bagernes Gjær- og Spritfabrik . .C. Smith jr., Skippergaden 23.
IOluf Bjørneseth & Co. - ::Bergen. -
Kolonialvarer en gros.
Sterste udvalg i Sirup, Sukker, ·Rosiner etc Specialitet:
.. I· BPændt ·Kaffe I
Eneret "for Norge , til den patenterede · ,Behandlin gs- & Bi:ændemethode. · S ælger · kun til Handl f nde.
Bjølsen ValSemølle
Iiv.coss~
anbefaler sin kraftige og holdbare · ,,Vieto:ria" Presgjær. Lager i alle Landets Byer~ ·· Agenter for Kristiania a. 'hrr. Anth. Johansen &Co., Raadhusgd.1 &3.
Min "F.r okostmargarin " egner sig fortrinlig til Bagning. Krist ofer ·Leangen
Nytorvet 4 til Torvgd. Telefon 7730 -Specfalforretning i Smør, Ost, Æg & Hermetik. En gros & en detail.
Averter i ·,,NORSK BAGERTIDENDE".
anbefaler til Sagere : Patent, Rugmel, MUitærmel, Ruggrøb, ·grovmalet og •fin malet . Hvedemel X X X Hvedemel O O O · Hiedemel af ·forskjellige, bedste amerikanske Mærker.
:. :.· ': Rgentutt for . Chttistiania: hos . ' Daglig Produktion 175,000 Kilo . ·
Christiania t . , . ,,· :
. KnONERUGlWEL. _ i :Herr~i ,Årith~ ·"Johansen &-·øo.,,Raadhusgd. 1-& 3.
R.u:nd.ma1et
Hveden1 _ el
· (Registreret varemærke) ·
iordelagtigste bag,erimel faaes kun hos
Paulsen & Dekke, Bergen.
Telefon 15 14. - Telegrafadr. : ,,Pauldek".
Tønsbergs Smørfabrik
(Leverandører til Marinen.)
Fineste Taffelmargarin. - Holdbareste Exportmargarin.
Overalt foretrukket fl'f; 'Bageri- og Konditoribrug. Kommissl.onslager og ~<\genter i de større Byer. For Kristiania hos Johs. Olstad , Storgaden 15.
Hæggernæs
r
Dampmølle
·,: Bergen.
Telegrafad"i·~ss~: ,, Hæggern æs".
Indregish~e rede Mærker
Sigtet Rugmel ALFA do. do. · B ETA ', Wilhelm Olsen, Bergen.
En , Gros Lager af: Prima Rugsigt, Hvedemel, tysk og amerikansk, · - bedste MerkerSirup, Sukker, Krydderier. Telegramadr.: Wtlhelm Olsen.
Til vore ærede kolleger!
Undertegnede hovedstyre for bagermestrenes landsforening indbyder herved til deltagelse i landsmødet, som afholdes i Bergen mandag den 25de juli d. a. kl. 10 fm · og følgende dage i Bergi;ins haandværkerforenings lokale . med anmodning til Deres forening om at faa valgt delegeret og møde frem, da landsforeningens samarbei de bliver mere og mere paakrævet.
Som det vil fremgaa af programmet, foreligger vigtige sager til behandling, særlig vort forslag til forandring af bagerloven , som myndighederne des værre endnu ikke har fremmet.
Til oplysning meddeles, at landsforeningen nu tæller ca. 200 medlemmer.
Nedenstaaende program er vedtaget af hovedstyret til fremsættelse.
Deres forening ' anm odes om at sende delegerede. •
Fra steder, hvor ingen forening er, skal den enke lte kollega, som er medlem af landsforeningen, være velkommen.
Hvis en forening eller, hvor saadan ikke tindes, en enkel tmand inden 14 dage før mødets af holdelse indmelder sig i landsforeningen ved henvendel se til formanden i hovedstyret, W. B. Samson, faar man herved anledning til at deltage i mødet og forhandlingerne
Anmeldelse om deltagels_-: i mødet bedes sendt til Bergens bagermesterforenings formand, hr. Claus Hansen, inden 5te juli. •
W. B. Samson, H. Ha nsen, · C. H. Pedersen, Kristiania, p. t. formand. Kri stiania , viceformand. , Drammen.
Henrik Th. Niels en, L. A. Ellingsen, Bergen. Christianssand S. , Wilh. Hoff, M. C Wid erøe , Trondhjem. 'frondhjem.
Program:
1. Regnsk a b og aarsberetning. ·
2. Budgettet.
3. Bagerloven.
4. Forslag til forandring af § 4 g. i landsforeningens love .
5. Valg. (Forslag om h ove d styr ets henlæggelse til Bergen).
G M 1rgarinemballagen.
7. Forslag til bestemmelser vedrørende forholdet mellem mester og lærling læretiden samt forslug til lærekontrakt.
8. Forslag til renholdsforskrifter.
9 Forsla g · til forandring af svendeprøven. 10. Udred ning af forslaget til ny haandverkslov. 11. Foredrag.
Udsti ll ing af' uageriinventar.
Bagerne og 17de mai.
Fra bagere i Trondhjem er der iflg. Morgenbl. 17 / 5 sendt følgende aabne brev til
hr. statsraad Schøning
Under 14de mai indsendte bagersvendenes og bagermestrenes forening gjennem sine formænd til Trondhjems politimester ·ærb andragende om tilladelse til at lade arbeidet i bagerier paabegynde kl. 2 nat til den 16de mai og med almindelig tilladt arbeidstid denne dag, istedetfor, soin bagerloven hjemler, adgang til natten til den 17 de mai.
Denne henvendelse skeede, forat arbeiderne kunde have h e I t fr i den 17 de mai, og uden derved at miste sin dagløn.
Paa grund af den berømmelige bagerlov kunde politimesteren imidlertid ikke give nogen saadan •tilladelse.
Altsaa : naar andre arbeidere festklædte feirer 17 de mai, maa bagerne iflg. kon g!. norsk lov denne dag i sit ansigts sved bage det daglige brød. Behøves der vel flere vidnesbyrd, hr. statsraad, for at loven trænger revision?
Ærb.
Bagerc i Trondhjem.
Renholdsforskrifter for bagerier.
Vi gjengav i vort forrige nummer et udkast til saadanne forskrifter udarbeidede af Drammens bagermesterforening for senere at behandles paa kommende landsmøde i Bergen .*) Vi skal i det følgende punktvis gjennemgaa udkastets paragrafer, idet vi til sammenligning anfører, hvad vi kjender af lignende forskrifter her i og vore nabolande dels af offent li g dels af privat natur Disse oplysninger kunde maaske have sin interesse under forskrifternes senere behandling. Først en kort oversigt over sagens historie.
*) Ved en feiltagelse i det redaktionen tilstillede eksemplar af udk as tet, er dette betegnet som udarbeidet af N. Mar ten s i Bergen, en bemerkning, som skulde været anført ved det i samme numer trykte udka1;,t til lærline-ekont:rakt m- v,
Den første · gang denne sag har været til offentlig behandling i vort land var i Drammens sundhedskommission den 16de mai 1896, hvor et reglement for bagerierne i denne by blev vedtaget. Sagen havd'e tidligere været behandlet af dr. Reichborn- Kjennerud i hans bog n Brødet, dets tilberedning og forhandling", der oprindelig fremkom som et foredrag i Kristiansand, sommeren 1894 og aftryktes i ct·e lokale blade i oktobers. a. * )
Kristiania sundhedskommiss-ion optog sagen til behandling i 1896, idet sundhedsinspektør Berner i dette og det følgende aar foretog en systematisk undersøgelse af byens bagerier og konditorier, hvilket i sundhedskommissionens møde den 7 de februar 1896 ledede til vedtagelsen af "Anvisninger til renhold i bagerier". Efterat stadsfysikus i et møde i Kristiania bag~rmesterforenin6 havde drøftet spørgsmaalet om konstruktion af bager.ier, som herefter indredes, blev der i sundhedskommissionen opstillet en række fordringer ved saadanne nyindredninger; disse er offentliggjorte i den efter ovennævnte undersøgelser udgivne beretning, side 139 **).
Som det vil erindres, blev spørgsmaalet om enslydende renholdsforskrifter for bagerierne i det hele land optaget til behandling paa landsmødet i Trondhj~m i 1902 indledet af dr. ReichbornKjennerud med et foredrag. Sagen blev ogsaa sat paa bagerforbundets program (landsmødet i 1902).
Vi gaar derefter over til gjennemgaaelsen af udkastet til renholdsforskrifter i bagerierne.
§ 1. Loka 1erne s rengjøring. Hvis der er læregutter, er det gjerne disse, som enten alene eller sammen med de yngste svende har · med renholdet af lokaler og redskaber at pjøre. Den ordning, som blev foreslaaet af bagerforbundet paa dets landsmøde i 1902, at rengjøringen skulde være bageripersonalet uvedkommende og kun udføres ved leiet hjælp, finder vi me 5et uheldig Hvis folkene i bageriet intet har med rengjøringen at bestille, vil de ikke faa den nødvendige sans for at gaa renligt tilverks i sit arbeide og behandle varerne og redskaberne med omhu. Gjør de ikke selv .rent efter sig, vil til- ·
" ) Jfr. ogsaa en artikel af somme forfatter betitlet ,,Offentlig kontrol med bagerierne" i "Morgenbladet 22de decbr. 1895.
*"') Denne undersøgel se, hvortil vi senere skal komm e tilhage, er offe ntliggjort so m bilag 5 til ,,, Beretning om folkemængde og sundh edstilstanden i Kristiania i aaret 1896," udgivet efter foranstaltning a:f J{risti&ni& su,ndhedskommission.
standen i bagerierne blive værre end før Vi vil i denne anledning fra et privat reglement (Kristiania brødfabrik) hidsætte følgende paragraf : "Gulve og vægge vaskes 2 gange i ugen, og maa samtlige bagersvende deltage i dette arbeide". Vi maa rigtignok. m,edgive, at vaskning af væggene 2 gange ugentlig kunde synes at være et noget stivt forlangende.
Skal rengjøringen blive tilfredsstillende, ma a en bestemt mand i bageriet bære ansvaret her for, hvilket ogsaa flere steder i vort land vides at være gjennemført. Et reglement, som for et par aar siden blev vedtaget af bagermesterfo, eningerne i Berlin, har indført samme ordning, idet mestersvenden har ansvaret for rengjøringens fr1 rsvarlige udførelse.
Det ovennævnte regleme~t, der er opstillet af Drarnm ens · sundh edskommission siger om rengjøring af lokal erne: • ,, En ordentlig rengjøring mindst en gang om ugen,. Mindst 3 gange om aaret hovedrengjøring. I en senere paragraf paabydes: "I alle bagerier bør en · gang om aa ret tag, vægge, bagerov n og pibe hvidtes eller overstryges med vandfarve."
I Kristian ias "Anvisninger til renhol d i bagerierne" heder det: r,Bageriet tilligemed de rum, der staar i aaben forbindelse med dette, maa altid holdes omhyggelig rene. Hver dag efter endt arbeide maa gulvene g j øres om. · hyggelig rene, efter omstændighederne ved feining, skrø.boing eller vasknirig. V ægge og tag maa i sin helhed rengjøres mindst h ve rt fjerdingaar, vincluerne mindst hv e r måaned. .Under ba g eriets rengjøring bør bagverk ikke opbevares der."
Om renholdet · i Kristiania ba ge rier i 1896 g iver sundhedskommissionen s beretning et temmelig trist billede, som vi ikke her igjen skal oprulle, idet vi henviser til selve redegjørelsen.
I Siockholrn har man den eiendommelige fremtoning , at reglementet for orden og renslighed, der skriver sig fra 29de mai 1899, ud gjør en del af mestrenes lønskontrakt med svepdeforbundet. Om lokalernes rengjøring bestemmes her: Lokalerne bør hver dag ordentlig ren feies; en grundig rengjøring sker mindst 1 gang i maaneden
Lignende bestemmelse haves i Kjøbenhavu, hvor der den 28de mai 1898 kom et af justitsministeriet paabudt tillæg til sundhedsvedtægterne: ,, Bestemmelser vedrørende bagerier og brødudsiilg".
§ 8 :her bestemmer: ,,Arbe idslokalerne skal dagli g rense s og mindst 1 gang om m,aaneden gjøres
grundig rene. pudsede, skal a aret."
Hvor vægge eller lofter er kalkde hvidtes mindst 2 gange om
§ 2. R e d s k a b e r n e s r e n g j ø r i n g.
Drammen: ,,Alle brugsgjenstande rengjøres daglig efter arbeidet". Kristiania: ,.,Bagertrauge og borde, surkasser samt andre til bagningen benyttede gjenstande, som hylder, plader, fjæler m. m. maa altid holdes omhyggelig rene. Strygevisker bør ikke samtidig benyttes til forskjellige stoff~ og maa rengjøres hver dag i kogende van d." Stockholm: ,,Alle arbeidsmaskiner, plader, bord, traug og fjæler skal holdes vel rengjorte."
Kjøbenhavn: ,,De ved driften af et baged benyttede tedskaber skal daglig rengjøres." ·1 flere private arbeidsreglementer sees redskabernes rengjøring at være ofret adskillig opmerksomhed. En instruks for Kristiansands dampbageri af llte august 1893, maaske den først opsatte i landet, paabyder, at arbeideren "ikke maa forlade arbeidsstedet førend enhver benyttet gjenstand er ordentlig rengjort og bragt paa sin plads." Det samme anføres ogsaa i instruksen for Ladegaardens dampbageri i Bergen, hvor det dog heder, at redskaberne rengjøres "før og efter - . brug"'. · Kristiania b_r ødfabriks instruks har en lignende bestemmelse herom.
§ 3. Uvedkommende gjenstande. Bestemmelser herom rnvnes i de tidligere nævnte offentlige reglementer, men ·gjenfindes i nævnte instruks. f~r betjeningen i Ladegaardens dampbageri i Bergen saalydende: ,,Maaltiderne indtages i det til bageriet stødende spiserum. Man maa ikke medtage i bageriet - madrester, gafler, knive eller skeer, madspand eller andre lignende gjenstande. u I Drammensreglementet heder det dog: "Over bagerbordet maa ikke anbrin ges hylder til opbevaring af brugsgjenstande, tobak, olje, og a lslags skrammel."
§ 4. Tobak, spirituosa,.spytning. Om tob ak siger ovennævnte beretning; af Kristiania sundhedsinspektør i 1-89 6: ,,En betydelig mislighed er den uvorne maade, hvorpaa tobak og fyrstikker behandles Det kan vistnok gaaes ud fra, at_ der som regel røges i bagerierne; kun paa nogle steder vides det at være forb.udtherom er der dog ikke anstillet nøiagtige efterspørgsler - ligesom at bagerne ogsaa som regel skraa r tobak'. Dette forhold kan vistnok medføre fare, er i hvert fald meget uappetitligt, thi tobak, . pi ber og fyrstikker er. befundne henliggende paa murafsatser, hylder, i vindusposterne, dampskabet etc., o.,g det er næsten ikke tænkeligt andet end
at toba:k og aske nu og da falder ned og blander sig med deigen."
Drammensreglementet omtaler ikke tobak udover hvad der ovenfor under § 3 er nævnt om opbevaring af to bak og piber. Kristiani a: "Tobaksrøgning samt henlæggelse af piber, tobak og fyrstikker paa saadanne steder, · at bagerv a rerne kan forurenses, maa ikke finde sted.''. Kjøbenhavn: er - og det med rette - strengere med to baken s brug i bageriet : ,,Brug af røg-, snus- og skraatobaker i arbeidslokalerne er forbudt." Stockholm: ,,I ar beidslokalerne forbydes alle de nydelsesmidler, hvis brug paa nog en maade kan foraarsage urenslighed i brødet , saasom tobaksrøgning o. s. v." - - ,,inden b a geriets om raade maa ikke spirituosa medtages eller fortæres. I de ovenfor anførte private bagerireglementer er ogsaa tobaksrøgning og spytning pa a gulvene forbudt, ligesaa nydelse af s pirituosa, men merkelig nok forbyder kun en af dem t y g n i n g af tobak. I flere af de mindre danske byer forbyder de offentlige reglementer ,,tobak i enhver form" eller "al tobak" (Middelfart, Slagelse), hvilket utvilsomt er det eneste rette. Snus er jo skjelden brugt hos os , men tobakstygning er almindelig, og skraatobak træffes der- · for af og til i brødet.
I et større bageri udenfor Kristiania har svende og lærlinge givet sin mester en skrlftlig erklæring om, at de uden varsel og opsigelse kan afskediges fra sin stilling, første gang de gribes i at gjøre brud paa forbudet mod brug af røgetobak eller skraatobak i bageriet. Dette skridt, der var foranlediget ved, at der ensteds i byen var fundet skraatobak i et brød, fortjener efterligning. Vi henstiller til landsmødet at optage s kraatobaken i · forbudet.*)
Om s p y t n i n g kan a nføres, at Kjøbenhavns reglement udtrykkelig paabyder, at der i ar beidslokalerne skal være anbragt spyttebakker i passende anta!. Dette er j o ogsaa en betingelse for at en saadan bestemmelse skal kunne overholdes.
(Sluttes).
*) Jfr. vort blads septemberni·. 1902 side 7$ ,
Bagerforbundets 8de Iandsmøde ·
afh<;>ldtes her i byen fra 2--7 ds. Der vai: fremmødt 41 repræsentanter fra 29 byer og ladesteder samt repræsentanter for det danske og svenske bagerforbund.
Før man gik til behandling af def). 7gentlige dagsorden, foreslog forbundets forretningsfører, at mødet straks behandlede en f o r e s t i 11 i n g t i I d e n n o r s k e r e g j e r i n g i anledning af det af bagermestrene til regjeringen indsend te fo rslag til ny bagerlov. Dette forslag vedtoges, hvorefter følgende af forbundstyret udarbeidede forestilling godkjendtes:
• Til deu kongelige norske regjering.
Gjort bekjendt med, at bagermestrenes landsorganisations styre til regjeringen har indlever et et fors lag til for:rndring af bagerloven, tillader man s ig at henstille til regjeringen ikke at frerrisætte samme som kongelig proposition, idet nogen forandring af den nuværende lov ikke i nogen retning er paakrævet hverken af hensyn til bedriften eller publikum. Vi tillader os ·at gjøre regjeringen opmerksom paa den motive ring, som i Januar 1903 angaaende samme lovforslag blev incUeveret til stortinget af norsk bagerforbunds styre, som vi fuldt ud tilslutter os Vi tillader os ligeledes at gjøre opmerksom paa, at der i 1903 fm omkring 200 bageridrivende til sto rtinget indløb protest mod forandrillg at loven. Dette var særlig de mindre bageridrivende, som i forslaget fra me: strenes laud sorganisation saa en fare, idet forslaget s vedtagelse vilde være ensbetydende med de mindre bageridrivendes ruin, idet disse af de større vilde blive nedkonkurrerede Vedtagelsen af det indsendte forslag vil · ydermere resultere _i, at kontrollen med mulige overtrædelser vil blive svækket og at fuldstændig·t natarbeide lidt efter lidt vil blive indført, og vort familieliv vil blive ødelagt, ligesom den anledning, som vi siden 1895 har havt til at følge med i udviklingen og søge oplysning og søge uddannelse vil stænges. Vi tillader os at haabe, at regjeringen vil skj ænke medfølgende motivering den nødvendige opmerksomhed.
Dernæst foretoges valg af mødets funktionæ rer Til ordstyre valgtes E. Olsen , Stavanger og Herman Olsen, Kristiania. Til sekretær valgtes Gabrielsen, Kristiansand, og Hermansen, Bergen.
Af den for landsmødet fremlagte a a r sb e r et ni n g sees, at forbundet pr. januar 1904 talte 821 medlemmer, hvoraf 780 svende og 41 lærlinge. Regnskab for de sidste 2 · aar viser, a t de samlede indtægter i dette tidsrum har v æret 42 455 kroner. I syge- og arbeidsledighedsunderstøttelse er udbetalt 15 688 og til begravelseshjælp 1980 kroner. Til konflikter inden den faglige landsorganisation er udbetalt 4 278 /
kroner. Forbundets formue udgjør nu 22 540 kroner, og kontantbeholdningen er 18 445 kroner.
A ars ber' et n i n gen fremkaldte en længere diskussion i a n ledning af et laan, der af forbundets midler var tilstaaet et af organisatio n ens enkelt~ medlemmer; der vedtoges at saada.nt for fremtiden ikke maatte • finde sted. Forbundets midler maatt e ikke bruges til spekulation.
For det •tilfæld~ at bagermestrenes oven berørte forslag sk u lde blive lov, besl utte de man at ruste sig til "de kampe, som here,ver eventuelt ka n opstaa," med eventuel ekstrakontingent og ,,ag1tat 1o n 1 størst mulig udst rækning " Der vedtages en udtalelse, hvori det blandt andet he der:
»I tilfælde det af bagermestrenes landsorganisation til regjeringen indleverede forslag til forandring i bagerloven skulde •blive ophøiet til lov, bør organisationen selv bestemme arbeidstiden og søge ved dens bjælp at faa; vedtaget et a rbeiqsregul a tiv ensartet for a ll e byer, hvor vi hal' afdelinger De tte r egulativ bør være i overensstemmels e med den nuværende bagerlov og kan staa i forbindelse med l ønni ngsre gu lat iver .«
Endvidere heder det som punkt 2:
, Skulde der w1der den nuværende l ov i lighed med, hvad der skede i julell 1903 , af øvrigheden blive givet dispensation fra bag€91.oven vecl anledninger, hvor loven har sine særbeste mmelser, maa organisationens med lemmer n egte at efterkomme sammEl. •
Et fra Bergens bagersvende fremsat forslag om at møde en eventuel fornndring af bager~· loven med generalstreik blev forkastet · mod 7 stemmer, d a det ikke fandtes taktisk klogt paa sagen s nuv ær ende standpunkt at rette en slig ,,k nyt næve mod st ort inget." ·
Paa et "massernøde" gav de to repræsentanter fra Sverige og Danm ar k e'n oversigt over organis a tionsarbeidet i de respektive lande.
Spørgsmaalet om p r o f o r m a m e s t e rs k a b v akte en livlig debat . Mod 20 stemmer vedtoges, at enhver, der paatager sig at ·være bestyrer eller mester for en privatrnand eller et aktieforetagende og arbeider utlover deh i loven ,for den almindelige arbeider bestemte tid eller giver foranledning til, a t nogen af de øvrige i verkstedet gjør det, ikke k a n være medlem af forbundet.
For at ordne lærlingespørgsmaalet paa e n for faget mere tilfredsstillende maade paalagdes det forbundet ved opsættelsen af lønsta ri fer at søge indført klausuler, der kan · virke regulerende paa 1 æ r 1 i n g e a n t a 11 e t.
Landsmødet udtalte sig til fordel for oprettelse af f æ l le s b a g e ri er, • hvor de med sikkerbed kan antages at ville lønne sig.
o. El ORSK ,:f3AGtR1I:bEND]}
Br ø d kjørersystemet fandt m a n skadeli gt for fagets medlemmer, da det kun skabte en overflødig mellemmand, hv o rfor fællesbageriet ikke i nogen form maatte drive det system. Ledelsen af disse bagerier skal tilligge den stedlige organisation.
· Der opstod en meget lang debat om den heldigste form for u n d e r s t ø t t e I s e a f
t r æ n g e n d e k a m e rate r, hvorvidt denne burde foregaa frivillig ved listebidrag eller ved udligning · a f ekstrakontingent paa forbundets medlemmer. Ikke mindre end 7 forslag fremsattes. Man enedes sluttelig om, a t udsendelse af bidragslister var den heldigste og · samtidig smukkeste form.
Et forslag om oprettelse af b ø r n e begrav e Ises kass er opn aa ede kun 2 stemmer, lige, ledes · forkastedes et af forbundstyret fremsat forslag om at udligne en eks t rak o n ting en t af 1 kr. pr. medlem pr. aar ti l at drive agitation for.
En skarp og hidsig debat vak te spørgsmaalet om g j e n s i d i g h e d m e 11 e m d e t r e n o r d i s k e b a g e r f o r b u n d under streiker og lockouter og spørgsmaalet om fælles arbeidsløsheds- og·· reiseunderstøttelseskasser.
Flere af talerne . udtalte sig med beste~thed mod en saadan . ordning, . der vilde bevirke, at danske og svenske bagere vilde strømme t il landet pa a grund a( de bedre arb'eidsbetingelser herhjemme. Den danske og den svenske -repræsentant beklagede den manglende solidaritetsfølelse og hævdede fuld gjensidighed som det bedste . Tilslut enedes man om fø lgende udta lelse:
>> Landsmødet udtaler sin varmeste sympati for gjens idigh ed i streik og lo ckout med d e skandinavisk e broderforbund og henskyde r sagen til afgjørelse i hver afdeling inden dette aars ndgang.
· Et helt eftermiddagsmøde for lukkede døre var op taget af en hidsig debat a ng åae nde F æ li es bag P. ri et i Dr a mmen, hvis finanser ikke skal være de bedste. Der blev rettet en skarp kritik over forbundss ty rets·· anv endelse af forbundets midler, idet der var anvendt 2000 kroner til b'ageriets opre tt else. Resultatet af debatten blev, at landsmødet med 23 stemmer bevilgede et beløb af indtil 1000 kroner til fortsættelse af bageriets drift.
Mødet udt a lte sin skarpeste m i s t i 11 i d overfor stats ma g terne for"di de havde vist altfor liden interesse for arbeidernes organis atio\')sbestræbelser, og fordi de ikke h avde ophøiet
deres mangeaarige krav paa beskyttelse af foreningsretten rn lov. Det paa lagdes forbundsstyret at anv ende "de mest effektive midler" overfor arbeidsgivere, der krænker foreningsretten.
Angaaende medlemmernes forhold til b ager sve n d e, som er u den for for bu nd e t, udt a lte mødet det
»forkastelige i, at organiserede kolleger pleie r selskabelig omgang med uorganiserede, udenfor h vad der trænges til ngitationen paa vedkommende kolleger, da medet anser det som en hemsko for organis ationen s udvikling at støtte disse i nogensomhe lst form. «
( spørgsmaalet om sundhedskontrollen i bagerierne vedtog man en udt al else, hvorefter det paalægges hovedstyret at indgaa til de respektive bye rs ·sundhedskommissioner at h a ve sin opmærksomhed skarpere henvendt paa renslighedsforholdene i bagerierne.
Derefter · vedtoges en resolution, hvori . man anbefalede oprettelse af k o m m u n a 1e b ager i er. I anledning af et forslag om flytning af hovedstyrets sæde til Bergen opstod der en længere debat. Resultatet var, at der besluttedes at beholde hovedstyret her i byen. I eftermiddagsmødet behandledes en del forslag til forandringer i forbundets love, hvoraf de fleste forkastedes. -Blandt andet blev det forkastet a t forhøie kontingenten til arbe idsledighedskassen
Det bestemtes, at medlemn:ier, ·som vil udvandre til Amerika eller andre verdensdele, kan faa udbetalt et reisebidrag, der sv arer til halv understøttelse under a r beidsledighed, efter nærmere fastsatte regler. · Ligeledes bestemtes det, at medlemmer, der for en tid forlader faget for at gaa over i anden virksomhed, kan blive staaende i forbundet, mod at erlægge kontingent til begravelseskassen_.
Paa mødets sidste dag blev der en længere debat angaaende en udflugt, som forbundsstyret havde arrangeret · sidste søndag for landsmødets deltagere. Udflugtc:n kostede forbundskassen over 400 kroner, og en hel del a f repræsentanterne fandt det urigtigt, a t arbeiderne, som altid kritiser~de de borgerlige partier, naar disse festede for skatydernes penge, indlod sig paa saadant. Specielt var der misfornøielse med, at festligheden var saaledes anlagt, a t mange ikke kunde komme med - billetterne kostede for dem, som skulde betale for sig, 8 kroner pr. p a r. Det endte med, at arr angemen tet godkjendtes paa betingelse af, at saadant ikke gjentog sig for fremtiden.
Budgettet for kommende aar for administra-
tiomskassen opgjordes med en indtægt af 5050 kroner, der balancerer ud gifterne med et overskud af 750 kroner.
Forre tnin gsførerens løn forhøiedes fra 1300 til 1500 kroner pr. aar. Til forretningsfører gjetwalgtes .T• .lensen med 29 stemmer.
Til sekretær valgtes A Schon og til øvrige medlemmer af forbundsstyret Alex. Hansen, Th. Elto n, Herdal, Folkedal og P. Moe.
N æs te I ands møde besluttedes atholdt i Bergen 1906.
Offentlige kornmagasiner i England. Den kjendsgjerning, at England i saa uhyre stor udstrækning er henvis t til udlandet, hvad de nødvendigste :fødemidler og da : navnlig korn angaar, har vakt bekymring hos mange englændere. Navnlig i en krig vilde land et kunne komme i alvorlig forlegenhed og maaske blive udsat for hungersnød. En ved privat initiativ nedsat komite, bestaaende af parlamentsmedlemmer og sagkyndige paa agerbrugets omraader, har nylig undersøgt og udtalt sig om denne sag. Det fremhæves i deres betænkn:ing, at medens Storbritannien og Irland i aaret 185'1-55 producerede 17,983,000 kvarters hvede ,og indført e 2,983,000, var forholdet, i 1895-96 det, at der kun avledes 4,800,000 kv., medens der indførtes 23,300,000 Medens den indenlandske produktion at hvede altsaa for 40 aar siden dækkede 86 °lo ,af forbruget, dækker den nu kun ·16 , °lo d ei·af. Komiteen mener, at der aldrig i landet, er mere hved:e tilstede eud til dækning af 14 ugers forbrug, medens der, er tider paa aaret, da beholdn~ngen neppe vil være tilstrækkelig for 6 uger. ,Den har i principet tiltraad,t et forslag om oprettelsen af ni.ægtige, nationale koi'noplag. Planen er den, at der i løbet af 3 aar skal opkjøbes 8 mill. kvarters ,hvede, hvilken beholdning saa i fremtiden skal fornyes med 1/ 3 om aaret, idet man antager at kunn e holde kornet friskt i 3 aar Kjøb og salg maatte nuturligvis foregaa med stor forsigtigh ed for ikke at paavirke kornmarkedet for meget. Udgifterne med planens udførelse anslaaes fra op mod ½ mill. pund sterling (ca. 9 mill. kr.) til ca. 900,000 pund (16½ mill. kr.) om aaret. Da komic teen ikke havde nogen officiel karakter, har den: foreslaaet regjeringen at nedsætte en kgl. , kommisslon 1 som skulde være bemyndiget ' til at undersøge sagen og fremkomme · med forslag ,til spørgsmaalets løsning. Under alle omstændigheder er dette et merkeligt og uhyggeligt tidernes tegn.
Fermentin. Under de tte navn er der nu ogsaa i England bragt et nyt tilsætningsmiddel til deigen i handelen. Det synes forøvrigt at være identisk med det østerrigske diamalt e ller ialfald at være naget Ugnende. Ved dets anvendelse skal der kunne spares
noget mel, og noget gjær Det er meistof, som efter dets lugt , og smag at dømme, synes , at besta,a af karto:ffelm el med en tilsætning af maltekstrakt.:
En i London boe1ide tysk bager har skre v et til _ et tysk fagblad saaledes: Efter egne ved gjentagne forsøg gjorte erfaringer kan jeg sige, at nian ved brugen af fermentin kan gjøre deigen blødere, da ferment!net absorberer meget vand, hvorved deigen bliver tørrere. Med hensyn ,til raskningen giver det et smukt finporet brød, og det giver tillige paa grund af dets sukkerindhold brødet en smuk farve. Hvorvidt der kan spares gjær ved brugen af fermentin, derom kan jeg ikke udtale mig. Gjærforbruget, er, jo variabelt og J1fhængigt af luftens temperatur.
Formentinet opløses, naar det skal brug.es, i varmt vand og tilsættes derefter deigen under , æltningen. Til en deig af 250 pd. mel bruges 1 pd fermentin.
I London koster fermentinet fortiden 14 shillings (ca. kr. 12,65) pr : , qwarter (som er 28 pd. engelsk = ca. 12 kg.). Hvorvidt det egner sig til rugbrød, til:føier · brevskriveren, derom kan jeg intet sige, da vi, som bekjendt, h e r kun bager hvedeorød
Fra gaml e dage. For ca. 150 aar siden stod det ilde til med korntilførselen til vort land I 1737 udkom den despotiske lovforordning, som forb ød hele det søndenfjeld s ke Norg e m ed undtagels e af Kri s tiansands by at indfore korn f1;a andre lande end Danmark. I hungersaarene 1741 - 1743 steg nøden derfor uhyre. Dette afsindige indførselsforbud ,blev hævet i 1788.
Den første , kornhandl e r i Kristiania , sb'm drf\V forretning i nog~t større maale~tok yar Lud,vig Maribo, som begyndte sin forretning. i 1805. , , I , krigsaarene, som nu fulgtll, gik det daarligt me,d korntilførselen : Allerede 1807 maatte staten tage sig af forsyningen. Kristiania ha1idlende oprettede _ ogsaa ,et , betydeiig.t aktieselskab for at sikre byens kornforsyning , id e t , 5J8 aktier tegnede s hver' paa 100 , rigsdaler Regjeringskommissionen forbød enh ver a t hag e brød til udsalg af anden slags rugmel, end det saakaldte sammalede og usigtede under mulkt a f 1 daler conrant for hvert brød Surrogaternes tid .var kommen Bi skop Bech foreslo g sa a lede s brød af is ln;n d sk mos og karvekaal, mens andre ,rei s te omkrin g i landetog anderviste folk i surrogaternes brug. ' I "Bergens adressekontors Efterretninger" læses gjentagne gange i 1813 nnvisninger til at blande rugmelet med tørfiskmel, poteter eller bark, I det følgende oar var Jer stor nød j:>lanclt den fattigere befolkning ,i Kristiani:i. l de første maaneder af aa1'.e t: lod magisfraten , ,brød 'bage og sælg e f\lr en billig P;is (,,takstbrød"). I oktober maaned fastsatte mngistraten en takst, ,,hvorefter samtlige hagere i en maanedstid skulde ndsælge et ,skaalpund velbagt og med andre kornsorter ublandet ,rugbrød for 16 skill." Laan af rug tilbødes de mindre formuende ba,gere mod kaution. Ved denne taksts bestemmelse var der ikke · alene taget hensyn til almuens tarv, men ogsaa en billig fordel forbeholdt bagerne, som derfor intet havde at indvende mod taksten og forpligtede , sig til stedse at h a:ve saameget brød i beredskab, at , ingen : mangel skulde , opsta,a.
S. & Jul Sørensens bogtrykkeri, Kristiania.
