NORSK BAGERTIDENDE
udgivet af " Bagermestrenes landsforening". 15de juni 1903.
N 6 Il Udkommer en gang maanedli g Abonnement , kr. 2 40 aarli g , tegnes paa nærme ste postan stalt eller hos landsforeningens formand, li 2 O. " W. B Samson, Carl Johans gad e 20, Kristi ania , hvor ogsaa an noncer bestilles. Pris 15 øre pr. pet it li nje. " aarg.
lndhold: Bagerloven i stortinget. - Om melets bedømmels e - Brødudbyttet. - Korn- og melnoteringer. - Diamalt. - Bagerstreik i UngarnMelkepulver. - Skarpe forholdsregler. - - Hermed tillæg.
Drammens
anbefal er Presgjær.
Praktisk
VBilBUiliil[ iBa[Bri.
T el egramadresse : Gjærfabrik. Telefon No 43. ::E=l..ag:i::i.ar E. N"~ss, Bergen., anbefaler sine fortrinlige S igtet Rugme~s- & Hvedemelskvaliteter.
Eneilnportø r i Bergen af det udmærkede hollandske * Hvedeniel.
Smørfabriken
"ØRNEN~'
Vort veismagende og nærende ~nækkebrød
For at lette Adgangen for norske Kolleger til denne paa Bageriets Omraade enestaaende, udmærkede Bog med 1027 forskjellige Opskrifter
er Hovedoplaget for Norge Joh. Eriksens Boghandel, Sandefjord.
NB. Kan ogsaa bes till es hos enhver Boghand/er
Leverer absolut den b e d s t e Margarin ....; F'asteuriseringsapparat to anbefales enhver Bagerlforret- Kristiania Pros[iærfaorik's <l.) ntng og udføres alle Ordres
Moss Aktiemøller, Moss
anbefaler
Patent Rugmel, Militærmel, Ruggrøb, grovmalet og finma l et . til Bagere:
Hvedemel X X X
Hvedemel O O 0
Hvedemel af forskjellige, bedste amerikanske l\J :-erker.
Ilgentutt fott Ghttistiania hos Herru Anth. Johansen & Co., Raadbusgd. 1& 3.
J. H. WEIDEMANN'S dobbelte Kailal-Bageovne.
J· H. Weidemann , Murermester. Østersøgade 34. Kjøbenhavn K. Tel. 245().
Otto Chr. Bøhme· & Co.
Kristiania
l\olonialforretning e(l gros.
Etableret 1879.
prompte. Aktieselskabet
Brød- O[ Knækkebmdfabriken . Telefon : 7181.
Telegramadr : Knækkebred.
G. WICHNE, Bergen
Telegramadr.: Wichne. Co lonial varer kun en gros.
Alle Sorter Varer for Bagere og Conditorer stadig p :rn La ger i friske prima Kvalit ete r t il Dagens billigste Priser.
Sandvik & Co., Bergen.
Telegra~ad~ : 4 Veiten 4 T elefon: " Sandv ik s 1204.
Fedevareforretning
fortrinlige Presgjær anbefales.
smørfan rikkon ,,Biør[vin" Bergen
·Specialiteter i iv.cargar1:n. for Husholdnings-, bagerl og Kondltorbrug.
Bergens Gjærfabrik
Prisbe lønnet i Liverpool 1886 og paa Bergensudstillingen 1898. Anbefaler Bagere og Agenter sin prima Gjær. Indehaver: C. J. Arnesen.
,n gros & ,n detail anbefaler sin Export af Lax, Hummer & Kveite . Vildt & Renkjed, medaljebelønnede nye kraftige Lindaas IJsters. Presgjær.
· e:r alle:rbedst Prima Rugsigt,
lll<lr eg iS!eret. Hvedemel, tysk og amerikansk, Faaes hos de forskjellige Melhandlerc.
Mel og Gjær.
Mit Lager af alle Sorter Rug- og Hvedcm el anbefales, samt Gj æ r af kj end te gode Kvaliteter fra Bagernes Gjær- og Spritfabrik.
C. Smith jr., Skippergaden 23.
Carl J. Hagen & Co.
Christiania.
Telefon 1483 & 7788.
. Jltel=, <rolonial= Et Gf eaet1arer en gros.
l
Ko~~"!i!t;;~;te~ ~;~s.
· Sterste udvalg i Sirup, Sukker, Rosiner etc. Speciali tet: · I BPændt Kaffe I
Eneret for Norge til den patentered <? · Behandlings- & !3rorndemethode.
S æ lg er kun til Handlen de.
JArild"" Trondhjem.
FinE)ste Margarin:
FavoPit, PePfect, ExpoI't, Viking, ES anbefal es særdeles skikket for a l Slags Bagværk.
R. u.n.ct.maiet
Hvedemel
(Registreret varemærke)
fordelagtigste bage.rimel
f aaes kun hos
Paulsen & Dekke, Bergen.
Telefon 15 14. Telegrafadr.: ,,Pauldek".
- bedste MerkfirSirup, Sukker, Krydderier.
Telegramadr.: Wllhelm Olsen. ·
Min "Frokostmargarin" egner .sig fortrinlig ti.1 Bagni Krist ofer Leangen
Nytorvet 4 til Torvgd. Telefon 7730. Specialforretning i Smør, Ost, Æg & Hermetik. En gros & en ~etail. ·
Tønsberg~ Smørfabri~
(Leverandører til Marinen.)
Fineste Taffelmargarin. - Holdbareste Exportmargarll Ooeralt foretrukket til 'Bageri- og Konditoribrug, Kommissionslager og .Agenter i de større Byer. F Kristiani a hos Johs. Olstad, Storgaden ln.
Johannes Nossum & Co. , ·Trondhjem~
Ag enter for: · Extra Auszug Rugsigt, Spillers & Bakers Households & Fines Hvedemel. - Forsøg disse fortrinlige Sorter. -
Bjørsvigs Melforretning
Halfdan .Irgens
BePgen.
Telegramadresse: ,,Bjørsvigs". Telefon 892. Kontor: Strandgaden 6 7. Lager af alle Sorter Meloarer fra Bjørsvigs Mølle.
SKAALEVIGS MØLL
Telegrafadr.: ,,Skaalevig''.
Enhver bager
ber forpligte sin leverander af mel, smer, gjær, kolonial, papir o. s. v. til at avertere i "NORSK BAGERTIDENDE".
Kjeb hos dem, der averterer i bladet!
Uregelmæssighecler ved bladets forsendelse bedes meldt til landsforeningens formand.
Meddelelse fra hovedstyret.
Bagermestrenes landsforening er nu indmeldt ifl. beslutning paa landsmødet i Trondhjem aug. d. a. i "Norsk arbeidsgiverforening" fra lste sept. d. a. at regne; men ønskede hovedstyret at bringe til medlemmernes kundskab, at kun medlemmer, der har undert egne t den trykte indmeldelsesblanket, er medlemmer af "Norsk arbeidsgiver forening" og saaledes nyde de fordele, som denne forening byder, da saave l vore love (cfr. § 4) og a,rbeidsgiverforeningens love paabyder en særskilt und erskrift af hvert medlem. Vi tør derfor anmode alle, som endnu ikke har indsendt indmeldelsesblank etter i underskrevet stand, med opgivende af lønninger, straks at gjøre dette, og skulde nogen mod formodning ikk e have erho ldt indn1.eld else sblanketter, kan disse erholdes ved henvendelse til formanden i hovedstyret, W.
B. Sams on, Kr.a.
Bagerloven i stortinget.
Debatten herom, der fanrlt sted den 18de mai og rosulterede i udsættelse, anføres n edenfor efter det of:ficielle referat:
Castberg (komiteens formand): Som det vil sees af komiteindstillingen, er der et mindretal paa 3 medlemmer, som foreslaar principalt, at denne sag ikke tages under behandling. Jeg kan tænke mig muligheden af, at det vil være nødveridigt til begrundelse heraf at udtale sig noget nærmere om sagen; men jeg skal foreløbig indskrænke mig til, idet jeg optager dette forslag, at begrunde det for det første med den l angt fremskredne tid, og at
denne sag, hvis den skal behandles i realiteten, utvilsomt vil volde adskillig debat Det dreier sig her nemlig - saa opfatter mindretallet det - om en strid af noksaa væsentlig betydning, uagtet forslaget kun gaar ud paa at udvide natarbeidet i bagerierne med en time. Jeg for min del er forberedt paa at optage en realitetsdebat herom ; men hensynet til dette, mener jeg, maa gjøre sit til, at sagen ikke tages under behandling nu. Dertil kommer, at det lovforslag, som er frexnsat, forekommer mindretallet at være saa uh eldigt, til alle sider uheldigt, saa lidet tilfredsstillende for alle de i denne sag interesserede, at det ogsaa af den grurid er lidet ønskeligt at faa det realitetsbehandlet og i tilfælde vedtaget paa dette odelsting. Jeg skal foreløbig indskrænke mig hertil og beder præsidenten om at referere mindretallets forslag om, at sagen ikke tages und er behandling. Jeg forb eholder mig, hvis der dertil bliver anledning, at komme nærmere ind paa sagen.
Præsidenten refererede mindretallets af hr. Oastberg optagne forslag.
Solberg (komiteens ordfører): Jeg kan jo medgive, at der kan være adskilligt, som taler for udsættelse af lovsager i sin almindelighod, naar de kan forudsættes at ville optage tingets tid i sy nd erlig grad. Men det forekommer mig, at denne lille forandring er saa oversigtlig ba ade i sit indhold og i sine konsekvenser, at jeg il{ke tror, at odelstingets medlemmer bør lade sig afskrække vecl den trusel som hr. Oastberg nylig fremkom med, at han vilde optage tingets tid i meget høi grad i tilfælde af, at realitetsbehandling skulde fi.nde stecl. Det er bekjendt nok: N aar man gaar paa en støvet landevei og soper med benene i marken, saa kan man hvirvle støv op, saa det paa afstand ser ud, som orn man havde et kjærrelæs bag sig. Men jeg tror ikke, hr. Oastberg k an med sin bed ste vilje faa denne sag til at tage et saa stort omfang, om man gaar til realitetsbehandling. Jeg ser derfor ingen grund til at stemme for det fremsatte udsætt elsesforslag, men maa an"befale, at sagen tages under behandling.
Chr. Knndsen: Jeg _ vii stemme for uds sættelsesforslaget. Det gjør jeg uden hensyn til det foreliggende forslags realitetsindhold. J og mener, at den dissens, som foreligger i komiteen, om end tilsyneladende ubetydelig, dog ikke er ganske uden at være af principiel
art, og jeg kan derfor tænke mig, ja forudsætter det som sandsynligt, at den vil foranledige en ikke ganske kortfattet de bat. Jeg mener, at det i overensstemmelse med den praksis, vi nu har begyndt at optage, nemlig at udsætte lovforslag, om hvilke kan formodes, at de vil foranledige en længere d ebat, naar jeg stemmer for udsættelse af denne sag. Bagerloven er i det hele meget vanskelig at behandle. Som tidligere medlem af socialkomiteen og navnlig som den, der i sin tid har havt adskillig befatning med bagerloven, har jeg adskillig erfaring for, at det at beskjæftige sig med den ting er farlig seilads. Man er stadig midt imellem Scylla og Charybdis. Falåer man ikke ud paa den ene side, saa falder man ud paa den anden. Der er ingen fare for, at bagerloven ikke kommer tilbage, om vi gaar til udsættelse af dens b eha ndling denne gang. Jeg stemmer for udsættelsen: Martinsen: Jeg vil ogsa a støtte udsættelsesforslaget. Jeg gjør det dels af hensyn til den langt fremskredne tid og dels, fordi jeg tror, at denne sag vil have godt af at forberedes bedre, før den kommer frem her. Hvad der er fremlagt af komiteens flertal, tror jeg P-r utilfredsstillende, og jeg tror, at naar sagen videre bearbeides, vil man kunn e komme til et mere tilfredsstillende resultat end det, som foreligger. Jeg tænker da nær~ mest paa en videre bearbeidelse mellem bagerne indbyrdes, mellem mestre og svende. Det skulde dog være merkeligt, om ikke diss e mennesker engang kunde nærme sig hinanden; de burde dog ikke betragte hinanden som fødte modstandere, men som folk, der skal arbeide sammen. Og netop ved lempninger, mener jeg, fra begg·e sider, baade fra den ene og den anden side, maatte man kunn e komrn e til noget, som tilfredsstillede baade bagerne og det samfund, som skal ~pise deres brød. D et er min grund til at stemme for uds ætte lsen.
Gastberg: Jeg vil tillade mig at gjøre den b emerkning til repræsentant en fra Fredrikstad, at han burde være lidt varsom med at brage de udtryk, han brugte om modstand :m mod denne sag og om muligheden af en debat om den. Thi repræsentanten vil selv vide, at forrige gang det samme spørgsmaal var under behandliug i odelsting og lagting, saa vakte det en ga nske betydelig debat, og om repræsentanten vil kalde det at sope støv, saa var han en af de virksomste og mest fremskudte
støvsopere i den debat. Jeg tror, at med de erfaringer for øie burde repræsentanten ikke undres over, at der baade fra min og andres side her stilles i udsigt adski]Jig debat om dette forslag, hvis det bliver realitetsbehandlet. Dette forslag er mimlig i bogstaveEgste forstand et reaktionært forslag, et tilbageskridt fra den ar beid er beskyttelse, vi nu har paa dette omraade. Jeg kan være enig med repr æse ntanten fra Kristi an ia, hr. Martinsen i, at det vilde være ønskeligt, om meningerne kunde samle sig mere p aa dette o,mraade. Jeg har dog ikke saa stor tro paa det; men kanske man kunde nære haab om, at ialfald me:ltingerne blandt mestrene vilde samle sig lidt mere, end tilfældet har været hidtil; thi det ser virkelig ud, som om der bag dette lovforslag kun staar nogle faa af de større bagere, medens en mængde smaa bag~rmestre i vort l and har sluttet sig til svendenes opfatning af dette spørgsmaal. Jeg tror, man i dette mere end i de fleste tilsvarende spørgsmaal kan sige, at der virkelig er enighed tilstede mellem arbeid arne og fl erta llet af !'hestrene om det forkastelige i at gjøre den slags tilbageskridt med hen syn til vor ba gerlo vgivning, som .der her er foreslaaet.
Præ side nten : Jeg har forst aae t hr. Castberg saaledes, at han paa minoritetens vegne har optaget dens forslag i følgende form: ,,Sagen tages ikke under behandling af indeværende aars odelsting."
Uastberg: Nei, kun: ,, Sagen tages ikke under behandling." Det er jo sidste session i perioden, og da mener jeg, den form er den h eldigste.
Præsidenten: Det er ikke den sædvanlige form. Man pleier at sætte til "af indeværende odelstini:(".
Jlfartinsen: Jeg har opfattet hr. Castbergs forslag som et a lmindeligt udsættelsesforslag. Der er jo ikke nogen adgang for dette odelsting til at bestemme, hvacl eler skal komme fore paa næste ting. Hvis denne sag nu uclsættes eller ikke tages und er behandling, saa staar det jo bagermestrenes forbund frit for naarsomhelst at indbringe sagen igjen for et følgende odelsting, og det er min forudsætning, at det vil ske a ll ere de til næste aar. Jeg er aldeles uenig med hr. Castberg, naar h an betegner det foreliggende forslag som reaktionært. Je g mener, det er det modsatte af reaktionært; men tiden er ikke inde til at
optage nog en d eb at om sagens realitet, da det er udsættel se, det nu gjæld er. D erfor faa r den side ved sagen udsta a , ind ti l man kommer til realitetsbeh a ndling, hvilk et vil ske, dersom uds ættelse sfo r sl aget falder.
Gastberg : Her foreli gge r ingen kongelig proposition i denn e sag; det er et privat forslag, som for eligger. Om dette odelsting si ger, a t d et ikke tager sage n under behandling, staar det sel vfø lgelig frit for bagermestrene naa rsomhelst at fremkomme med forslag igjen. J eg fasthold er, at den form, som mindretallet har valgt, und er disse omstændighed er er den korrekteste.
Vi k : J eg for min d el vil ogsa a stemme for dette forslag om, at sagen i kke tages under behandling. Det gjør jeg imidlertid ikke af hensyn til den lan gt fremskredne tid, men kort og godt, fordi jeg ikk e t ror, at d enne sag i realiteten er vel overveiet. Man se r jo, a t mestrene i stor udstrækning modsætter sig denne forandrin g l igesaavel som sve ndene. Hvorfor skal ma n saa vedtage den?
I den by, jeg har d en ære at repræsentere, har næsten a lle bagermestre udtalt sig mod a t vedtage forandringer som disse , og je g kan d erfor ikke skjønne, at der er n og·en grund til for nærv ærend e at optage bagerloven til behandling,.,. n aar det er bare dette punkt, som kommer ined i overveielsen.
H ermansen: Jeg tilhør er flertallet i komit e en, som er gaaet m ed paa, at loven skal , t ages un_der behandling i aa r. Det forsl ag, som v1 har gaaet med p aa, gaar ud p a.a e n ubetydelig for andrin g; d et gjæld er jo kun, ,e,t man k a n be gy nd <t bagnin gen 1 tim e før om morgenen · At den samme mand, som er i bageriet kl. 4, kl. 5 kan faa lo v at fyre i ovnen, det er ikke nogen r eaktion ær forandring efter min me nin g. H ell er ik ke forholder det sig saaled!;ls, at smaa m estrene ~r6t es t erer. De h a r gjort det en ga n g, men de har nu taget sin protest ti~bage. Je g mener d erfor, der e r in gen grund t il at gaa med paa udsættelse a f hensyn til, at d~tt e skul de være en saa indgribende forandring. N oget and et kan det være med hensyn til den l a ngt fremskredne tid, og jeg kund e ogsaa af den grund væ re t ilbøielig til at gaa med paa udsættelse, dersom forslag et h avde en a nden form end don, hr.Oastberg h a r givet det ; men saal ed es som forslaget nu er formet, kan jeg ikk e stemm e for det Je g holder derfor paa, at lov en skal b ehand l es
So lb erg: Jeg kan for min de l ikke være enig med min komitekollega hr. Hermansen deri, at den af mindretallet valgte form for forslaget skulde være til hinder for at stemme for det. Jeg vil for min del erklære, at da komit ee ns stand punkt ikke har faaet støtte fra noget andet hold end fra komiteens egne medlemmer, :finder jeg ikke for min part, der nogen grund til at modsætte mig det ti l syneladende al mindelige ønske om, at sagen bliver ud sat. Speeielt :finder jeg, at naar lovens egen fadder - ikk e fædre, som repræsenteres ved hr. Mar.tinsen - mener, at der ikkR er blevet et bra barn af loven under komiteens beh and ling, a t komiteens flertal har liden grund til at holde paa at faa det bragt videre frem nu. Castberg: Jeg kan erkjende, at flertallets standpunkt li ge overfor disse forslag har været stadig vigende og efterh aanden er kommet mere og mere ind paa et skraaplan, saa det tilsidst redueerer sig til saa lidet, som tilsyneladende dette forslag indeholder; men det indeho!der en væsentlig prineipiel fravigelse fra eller brud paa det bestaaende det indeho l der forslag til en begyndende udvidelse af natarbeide. Jeg bad for resten om ordet for at udtale min forbauselse over den oplysning, som hr. Hermansen kom me<l, nemlig at de protester, som er fremkommet fra bagermestre, skulde være tilbagekaldt. Det er mig fuldstændig ub ekjendt. Jeg ved, at enkelte af de bagermestre i Kristiani a - eller muligens det er i Drnmm en - som har indsendt protester, har reserveret sig, og at der er rettet kritik fra forslagsstillerne mod en del af de andre prote ster; men der foreligger fremdeles protester fra en hel del bagermestre i Kristiania, Fredrikstad, Sarpsborg, Hønefos, Fredrikshald, Bergen, Mo ss, Drammen, Horten, Trondhjem og Kristiansund.
Chr. Knudsen: J eg opfatter sagen saa, at hvilk en form hr. Oastbergs :f,prslag faar enten den mere korte og nøgne form, som han har givet sit forslag, eUer den mere almindelig brugte form, at sagen ikke tages under behandling af indev ærende odelsting - saa bliver det i realit eten det samme. Derfor syn7s j eg, at det var noksaa rimeligt, om hr Oastberg vilde bru ge •a en sedvanlige form; men jeg :finder ingen foranledning til at give det nog en sterkere betoning. Derimod vil jeg, idet jeg gjentager, at til grund for min lyst til at se sage n udsat ligger intetsomhelst
realitetshensyn, kun gjentag·e, at der selvfølgelig er adga n g til for bagermest r e og bagersvende og hvem, der vi l , til naarsomhelst, altsaa ogsaa til næste odelsting, at komme med hvilketsomhelst forslag til forandring i bagerloven, og dermed mener j eg , at veien er klar.
Gastberg: Jeg er enig deri, at hvad form beslutningen faar, er der· ingen magt paa jorden, som kan hindre bag·ermestrene i at komme igjen med dette forslag ell er et andet forslag til næste odelsti n g. Men det staar for mig saa, og jeg har konfereret der0m med ældr e repræsentanter, at under de foreliggende omstændigheder, da det gjælder et privat forslag, og da det er den sidste session i perioden, saa er den form, som jeg har foreslaaet korrekt; jeg er imidlertid enig med repræsentanten deri, at nogen rea litet ligger der ikke i det.
Hermansen: Hvis jeg kan gaa ud fra, at det er det samme, hvilken form forslaget faa r , enten den almindelig brugelige, at sagen ikke tages under behandling· af indeværende aars odelsting, eller at sagen ikke tages under behandling, kan jeg godt være med paa hr·
Castbergs forslag Jeg kan meddele hr Castberg, at det forholder sig ganske rigtig saa, at det er bagermestre ban.de her og flere andre steder, som har tilbagekaldt sine und erskrifter.
Gastberg: Nei, repræsentanten har ikke ret til at give sin udtalelse en saa alrnindelig form; jeg provocerer da repræsentanten til at op l yse, hvad det er for forskjellige steder, hvorfra ti l bagekaldelse af protesten er kommet.
Votering:
Castbergs forslag - sagen tages ikke under behandling - bifaldtes enstemmig.
Om melets bedømmelse .
Vi har i vort novembernummer ifjor redegjort for nogle lettere undersøgelsesmetoder, hvorved man kan da n ne sig et begreb om melets godhed og finbed.
Der er neppe noget raastof blandt vore mere anve n dte næri ngsmidler, som er saa udsat for ureel behandling som melet. Vistnok kan man efter al rimelighed gaa ud fra, at mel der l everes fra en bekjendt norsk mølle ikke er hvad man kalder forfalsket - tilsat med tungspat, kridt, gibs o. lign., men man hører
ofte om, at saadanne forfalskninger drives i andre l a nde med mel, der er bestemt til export. Disse lig efremme forfalskninger spiller hos os neppe nogen rolle Melet kan imidlertid forringes paa anden maade til skade for et godt bageriprodukt, dette gjælder dog væsentlig de ringere melsorter. Den udviklede niølleteknik er i vore dage istand til at behandle a:ffaldsprodukterne ved den :finere formaling, paa en saadan maade, at de uden i · paafaldende grad at gjøre melet mørkere kan tilblandes de ringere sorter. Denne fremgangs-. maade kan vanskelig eftervises " Vi vil dog ikke undlade at henvise til den i' november maaned ifjor omtalte floroglucin- og. katb olsyreprøve, som her vil yde god hjælp, hvis man har en god melsort til sammenligning. Pekars prøve (neddypning af melprøverne i vand) vil ogsaa give god veiledning.
Selv om mølleren er en reel mand og prinoipmæssig kun vil levere sine kunder godt. mel, saa kan det dog hænde, at der hos ham kan forekomme mel, der er mindre godt til bagning, trods at det er malet af godt, sundt korn og har et smukt, lyst udseende. Aarsagen hertil er den, at møllens valser eller stenene i kværnene ikke har været skarpe nok; melet er da forslebet og fladt, og brød af saadant mel er tilbøjeligt til at ±lyde ud under raskningen, og det lader sig heller ikke bage op i ovnen.
Med finsigtet rugmel hænder det, at melet, trods at dt:.t ser godt ud, ikke lader sig rigtig bage. Bageren prøver da flere dage efter hinanden med mere eller mindre varmt tilslag, men uden bedre resultat, og han kan da ikke forklare sig grund.en dertil. Grunden or da den, at der blandes simpelt hvedemel i rugmelet. De simple hvedemelsorter er oftest billigere end rugmelet, og undertiden er der ikke tilstrækkelig ef t erspørgsel efter det simple hvedemel, saa man faar for meget af d e t liggende. I saa fald kan det jo nok hænde, ;.i;t en møller eller en melhandler: der ikke er raadvild, fristes til a t blande noget af det i rugmel, for at blive af med det Men dermed er bageren ikke tjent, thi han faar sin nød dermed, da saadanb blandet mel ikke · har den rigtige bageevne. Men har man kjøbt rent rugmel og faar en saadan med hvodemcl bland et var e, saa bliver man jo bedraget. Men gjør man saa indsigelser derimod, saa svares d er i r eglen, at det jo ikke kan gjøre
noget, a t der findes lidt hvedemel i rugmelet, da bagerne dog selv blander det m e d hv e dem el. Men dette er ikk e rigtigt, thi selv om bageren brnger rugm el og simpelt hvedemel sammen til sit brød, saa maa suren eller hæven dog l ægges med rent rugmel, og hvedemelet først tilsættes ved cleigl ægn in gen.
En saadan blanding af hvedemel i sigtet rugme l er ogsa:i l et at paavise. Man behøver blot at tage en p røve af melet (nogl e faa knivspidsfulde) og ud røre elet i vand til en lind deig; derefter tager man et par styk k er · alm inde1igt vinduesglas, omtre nt af en stor haands størr el se, og stryger deigen ud paa en af disse glasplader; derefter l ægges d en anden gl asp l a de oven paa deigen, hvorefter glas set skydes lidt frem og tilhage baade paa langs og paa tværs saaledes, at deigen tværes ud mellem glaspladerne. Dersom melet er rent rugmel, saa viser den saal edes udtværede deig si g stedse som en over a l t ensartet glat smø r else, men er der hvedemel deri, saa viser der sig ved udtværingen lan ge strænge eHer traade, omtrent som traadnudler. Herom k a n enhver l et overbevise sig ved at gjøre et forsøg med e n prøve rent rugmel og med en prø ve ·blandet mel.
For at " st iv e op" mel, der er malet af spire t rug ell er h ar mistet sin hageevne af a ndr e grunde, bruger møllerne und ertide n at til sætte bygmel.
V ed indkjøb af mel, det være rug- eller hved eme], bør man ogsaa tage lidt af prøven i h aa nden og trykke den sammen til en klump, som ikke af sig se lv maa falde ud i ge n. L a der melet sig ikke saal e d es sammentrykk e , saa h ar det ~eller ikk e den rette b ageevne. I saa fald har det ikk e tilstrækkeligt glut eni ndhold, eller der er bl andet fremmede stoffer, eller ogsaa er der ikke malet skarpt nok. En af dis se tre aarsager kan a l tid med ·sikkerhed antages at for eli gge , n aar melet il{ke vil lade sig sammentrykke eller naar den sammentrykkede klump af sig selv falder ud i gjen. Med h ensyn til farvetone n bør hvedemelet falde gulli gt, ikke graat. H vedemel med et gulligt farveskjær er i re gl en bedst til bagning og giver større brødvolumen e nd graalig t mel. Med rugmel er d et omvendte tilfældet. Rugmelet bør s pill e ov er i en graa farvetone. Si gtet ru gme l, som h ar et gulagtigt skjær, er enten malet af daarli gt korn ell er blandet med sim p elt hvedemel.
D et er ikke heldi gt at have for stort forraad af rugmel i huset, thi allerede fire u ge r efter at ru gme l et er malet har det tabt noget i godhed. Jo frisker e rugmelet kan forbages, desto b edre, thi det taber for hver dag det l ag res m er e og mere af den for d et ei endommelige kr a ftige, yndede aroma, og dets glut enindhold formindskes ogsaa ved dekomponering. Gammelt rugmel er derfor tilbøieligt til at give revner og sprækker i brødets skorpe.
Hvedemel kan b edre taal e at lagres; sæ rli g d e bedr e kvaliteter kan lagres flere maaned er uden a t tab e noget i godhed Der gives vel ældre ba ge re, som endnu mener, a t fire til seks uger gammelt hved emel er b edre at hage end fri skt fra møllen kommende hvodemel. For 10 a 15 aar siden var denne ansku el se rigtig; nu er den det ikke mere.
Vil m a n ud en forstørrelsesglas und ersøg e, om m elet ind ehold er smaa in sekter, tildann er man en liden k egle af m elet og lader den staa natten over pa a et beskyttet sted. Hvis keglen i løbet af natten er blevet fl.ad eller er gjennemhullet tyder d e tte p aa , at der er in sekte r i melet. Har man et lidet forstørrelsesgl as, kan man gaa frem paa følgende maade. Man afveier 25 gram mel og udbreder det saa tyndt som mulig-t over et ark glat papir, helst ved hj ælp af en lineal. Derpaa bedækker man melet med e t andet ark papir og stryger flere gange med linealen over papiret under l e t tryk. Eft er at man har fj ernet det øverste ark skal melet vi se en glat overflade. Denn e overflade betragter man nu med glasset. Er der midd er tilsted e, m erker man allerede efter n og le minuter, a t midderne arbeider si g frem m od overfladen og l øber omkring paa d enne.
Brødudbyttet.
En fransk vid enskabsmand, Balland, har nylig redegjort for nogle a f ham anstillede forsøg, v e d hvilk e han søgte at komme til kl arhed om forhold et mellem det bagte brød og den dertil anvendte deig s vægt. Den til disse forsøg anvendte deig var l a vet af en og sa mme slags mel med en og samme slags gjær i stadig samme mængder og indeholdt v e d alle forsøg ene lige meget vand, nemlig 46 pct. Bagning en varede fra 1/2 til 1/1 time eftersom brød e ts deigvægt v ar større eller
mindre, og brødets under søgel se fa ndt sted 12 timel.' eft er at det var t age t ud a f ovn en.
V e l1 d iss e undersøgels er fandt Balland fo l g encle m iddelværdier:
Rund e brø d.
I. II. nr. IV. v.
En d e igvæg t af 2,00 1,50 1,00 0,50 0,25 kg.
g rw er t brødvægt a f 1 ,70 1,26 0,8 0 0, 36 0,10 )) i.ltsaa a f 100 kg.
d e ig h enho l dsvis 85 84 80 78 76
L a n ge brød.
I. II. III. IV. V.
E n d e igv æg t a f 2.00 1,5 0 1,00 0,50 0,25 k g
g [l.v e n brødvægt af 1,62 1,18 0,75 0 ,36 0,18 » U ts aa af 1 00 kg
lle ig h e n h oldsv is 81 79 75 73 70
I brøde n e af kla sserne I, II, III og IV viste kru mm en sig endnu 12 timer ofter bagn ing e n a t ind eholde ca. 46 p ct. v a nd, altsaa om tr e nt d et s amm e som dei gen h a vde havt ; men i br øde t af klasse V v a r krumm ens vandi nclho ld r e du ceret til 38 iJ, 43 p c t. , hvilket var folgen af en mere eller mindr e st æ rkt udviklet og tør sko rpe, og det viste sig, at v a ndindltolclet v ar størst i de brød, hvis skorpe var mindst u dv ikl et.
B r ødud byttets forhold til d en indv e iede cle ig viser si g alts aa at v ær e a fh æn g ig a f deig-e n s mæ n g de og brøde ts form, t hi 100 k g af t> n og samme deig gav fra 70 t il 85 kg brødYæ gt, og denne var forholdsvi s stør st for de st ørr e brød, o g s tørre for brød a f rund form encl fo r a fiange. Det ved di sse forsøg anv@d te me l var frasigtet 30 p c t. af hv e dens væg-t, og glutenindholclet v ar 26 pct. Ved d m eru glut enholdigt mel k a n saav el deigens m m bro clk r ummens vandindhold s tige til ca. -:l 7 pr et., og i samme forhold s ti g- er d a ogsaa b rølI ucl bytte t.
Korn- og melnoteringer.
Kri s tianio, 15de j nni 1903.
Kornmar k e de t e r frem de le s m eget r ol ig, og noteringe rn e omtte n t uforandr et. U d s i gte rn c fo r d e n ny e 1111.,t se r fore l øb ig meget g uns t i ge ud, d og gj ør es d f) r nt> ppe en dnu n ogen forr etnin g p a a d e n te rmin ; man 1·il rt fve n t e , i pa av en t e nog e t lave r e p r i se r. 'l'ilf ø rslerne har i d e n sid st e m a an ed v æ r e t: ca 55 000 hl. s ortehavsrug og - 17 000 - sortehavsbyg.
Prise rue s tiller sig som føl ge r:
Sort eha v srug
Stetti n er ru g 10,00 10,20
NORSK BAGERTIDENDE
Diamalt. D e tte maltpræparat synes efter fore· liggend e beretninger at have vakt en b etyde lig opsigt i ndlandet, navnlig i Østerrig e og T_yskland. · Det vilde vær e heldigt om midlet ogsaa kun.de blive prøvet hos os. Diamaltet gaar i handelen i 1-kilograms-daaser og koster i Tyskland Mk. 1.20 (= omtr. kr. 1,08) pr. daase, naar der tages mindst 4 danser. For enk elte danser er prisen mk. 1 25 (= ca kr. 1.12 ) Fabrikens a dresse er De,1tsche Diamalt G esellschaft, Prielmayerstras se 8, Munchen.
Berliner Packetfahrt- Gesellschaft, _Starke & Co., Ritterstrasse 98-99 i B erlin h a r ag e ntur og leverer til d e samme priser.
Vi har seet en række meget fordelagtige udtalelser fra fagmæud om dette præparat, som skal byde bage ren en ikke !iden besparelse af m el, melk og s ukker, samtidig som det giver brødet et meget app etitligt udseende. Diamaltets evne til længe at holde brødet friskt fr e mhæve s af enke lt e som særlig betydningsfuldt for hagere paa landet. Saafremt norske hagere skulde prøve stoffet, vil »Norsk Bagertidende • være tak.nemlig for en meddel else om prøvens udfald, saa vi kan sættes istand til at give vore læsere paalidelig besked. Indtil da vil vi afholde os fra yder lig ere udtalelser (jfr. vort decembernummer i~jor).
Bagerstreik i Ungarn. Fra Budapest telegraferes til dagspressen de11 7de mai: Bagersvendene i hoveds taden og 24 provinsbyer har erklæret geveralstreik fra 12te mai. De forlang e r høier e løn, ubetinget søndagshvil e, samt 10 timers arbeidsdag istedetfor nu 14 t im e r M y ndighederne tr æ ffer omfattende forholdsregler forat lade ·soldater hag e brød
Melkepulver. Vi omtalte for et par aar siden i vort blad (nr. 1, 1901) det af d en s vens k e kemiker dr. Martin Ekrnberg opfundne metode at fremstille m elk i melform. Denne op:findels e er nu ført ud i liv e t og har været prøvet af fler e hagere. Det er t anken at faa denne industri igang i vort land i den nærmeste fremtid. Vi skal senere komme tilhage til dette produkt, hvis pris vil blive 50 øre pr. kilogram, sv a rende til 5 øre pr. liter separeret melk. Af s tor inter esse vil det være om ogsaa uskummet melk kunde bring e s i handelen paa denne maade.
Skarpe forholdsregler. Den russ isk e minister i Hamburg indberetter, at hyens bekjendte eks port- og import firmaer har henvendt sig til ham med klager ov e r den i den senere tid stadig s l e tt ere kvalitet og s l ett e re b e handling af ru s sisk korn fra syd ru ssiske ha v n e ; det e r øi e nsynligt , a t afsenderne er s amvitt igh e d s løs e
Minister e n gjør opmerksom paa, at dette stemmer med eft e rretninger fra alle de sirlste aar.
Vicekonsulen i samme by har særlig · gjort opmærksom paa den slette kvalitet af den i 1901 modtagne byg. Disse omstændigheder har endog bragt kornhandlerne i Hamburg og Bremen til at slutte sig sammen om at slaa navnene paa s amvittighedsløse russiske eksportører op paa børsen til almen advarsel. No. 6
Bjølsen Valsemølle
St ørste Udvalg af SIRUP, ROSINER , SUKKER andre Bageriartikler formalede KRYDDERIER garanteret ublanded e HVEDEMEL,SUCCADE m, m. i· prima Kvaliteter bil.l.igt
1 KRISTIANIA,
Ægforretning . en gros, anbefaler d ' Hrr. Bsgerme stre prima nylagte og preserverte )Eg
t il billigste Dagspriser. Maribogaden 7. - Tlf. 2028. ~reserverte (Eg sælges paa l:!everance for "0interen. . Propsra0
Krjstiania
leverer af Princip ~un lste "R_angs f a\rri~ata, der herved anbefales d'fjmer !3agere og Conditom paa det bedste.
Specialit et : Rene, æ[te Maltextractkarameller.
Als Isdahl's Gjærfabrik Bergen.
anbefaler prima Presgjær i stadig fri~ k V are Dr. I. Retchborn~Kjenneruds bog ,,Brødet" faaes tilkjøbs i all e boglader heftet kr. 1.00, indb . kr. 1.20.
B. A. M I N DE, Bergen
Specialforretning Christiania.
Daglig Produktion 175,000 Kilo. Maskiner, Apparater og Udstyr samt alle Slags Ingredienser for Bagerier og Conditorier KRONERUGlVIEL.
S. & Jul Sørensens bogtrykkeri, Kristiania
NORSK BAGERTIDE NDE
udgivet af " Bagermestrenes landsforening". Juni 1908.
Vaksdals Mølle
Gjen opbygg et 1901 - 1902 , Pttodokti on 3000-3200 Tdtt. ~ottn i Døgnet.
Me ll e n e r forsyn e t med d et n yes t e og m est ti dsmæss i ge Mask in er i.
A lle Mel- o g A ffald sva r er anbefa le s i rig t S ortem e nt o g prima Kvali t e t e r.
Gerdt Meyer, :Serge:n..
AKTIESELSKABET
Hæggernæs Dampmølle
Bergen
Te l egrafad resse: ,,Hæg g ern æ s ".
Ind regi s t rerede Mærker
Sig te t Rugmel A L F A do do BETA
1 s. G~rn~r~ Gjær- &SDritfa~rik
iv.coss
anbefaler sin kraftige og holdbare ,,Victoria " P r esgjær. Lager i alle Landets Byer.
Agenter for Kristiania d.'hrr . Anth.Johansen & Co. , Raadhusgd. l &3.
TØSSE MØLLER +-
Bergen, anb efaler : Prima Hvedemel * »En Stjerne « N o •20
» »00 Pat ent« No 21
** »To St jern e« No , 22
» » '''** . »Tre St je r ne « N o 23
» » »000 « No . 24
» samfængt »Stjerneme l « No 25
» Rugme l s igtet 000 ':' No. 26
» » 000 No. 27
» Bage rvare no. 1 grm No 35
>> no. l fin m No. 36
Kontor og Lager Mowinckelgaarden No. 4. TELEFON 1514. Telegrafadr : T0SSEM0LL]!R
Smørfabriken "FLORA"
Te l egrafadr.: .FLORA". B e rgen.. Telefon : 21 49
Export - Pri rna - Extra i udmærkede Kvaliteter, billigste P ri ser . Forsag .F1or a. 's Si::n.ør.
Lager:
Fischer & Balling, Kristiania, Ludvig Sch midt, T rond h jem
ca. 30,000 K.g. Brød bages ·der dag lig i Danmark i Ovn e byggede af Fabrik en ,,STRØMMEN", Randers.
Specialfabrik i alt Slags Inventar for Bagerier.
Eneforhandlere for Norge :
Fjære & Norberg
Skriv til os efter Kataloger og Oplysninger ! Skippergaden 28, Kristiania.
Fjære & Norberg
Maskiner
Skipperg d . 28 Kristiania.
og Redskaber for Bagerier og Konditorier.
Deigdelemaskiner so lgt tiJ følgende:
*,T. N. Kirke b y, K ristiania. *'fh v. H_i orth,
*M Rolfson & Co., - - •W ilh Røer,
*N il s Berge, *Hal fd Fjeldstad ,
*Chr Kl even
*N. Christiansens Enke, ,T. j ohns en, *.f oh. Kleven, Joh. Schjønneberg,
*Baltzer Eilertsen.
*Joh. Løsnæs , *P. Larsen, · *Aug. Olsen (3 Stkr ), *J. Andresen, *Fællesbageri et *Brødr. f:lolberg , •earl Schønwett er *Herm. Foss, •Otto L arsen, •o Scha r tf, Henr. Pedersen, *M. Fredriksen
Kristi a nia •J-oh. Hansen, Kristiania. *Gunnar Ho l by, *H. Nordby , Norclstrand , P Rynning , - • ·
*J Møllhaus en- jnr ., • A. Hansen, Un ive r s i tetsgaåe n , *Jens H ansen, Skie~*Mø ll earbeide rnes Aktiebageri, Mo ss Thomassen , Chri stian. su nd N. *,T. Berg Trom sø. Wal d Halvorsen, Doran Mads ens Eftf:, Ar endal. *Kasper Andresen. Gjøvik. De me d * betegnede er au tomati ske Maskin er
A tomatisk Deigdelemaskine 'DMgdelemasl?jn e bør være den første Maskjne man anskaffer j ethvert 'Bagej'j. 'Den betaler sjg selv i Løbet af kort Tid. Først anskaffe t kan den ikke undværes.
Werner & Pfleiderer
Berlin Koln - Wien - London - Pa ris
Deigvare- og Conserve-Fabrlker.
Patenteret alle Lande. 96 allerhøieste Udmærkelser, deraf 11 Hæderspriser -<~ Universal-Udtr
Specialitet: Universal Ælte- og Blandemaskine for alle Sorter Brøddeige, Konditordeige, Kj æx og Bi scuit, Honningkage , Marzipan, Tragant, Chocol ad"", Nudler, Macc aroni etc. etc
Damp-BagePovne for alle Sorter Bagervarer, med fas:a::~1e 0 1o~i!r~~ts~hfjalitete r, Særegne Ovne med k ontinuerlig Drift for Knækkebrød.
Deigvalse. - Udstikningsmask iner. - Nudel- og Maccaronipresser. - Sigtemaskiner. - Deigdelingsmaskiner. - Tablettepresser :fo r Conse rving, Chocolade- & Cacaofab rik er - Bagertrauge. - Transportab le Tobbe- & Brødstandere og alle øvrige Bageriredskaber. - Talrige Referencer i Norge staar efter Ønske til Tjeneste.
Fabrik mærke.
