Smørfabriken UNION Bagerel ~onditorerl
Fredrikshald, · der ogsaa har Kontor og Lager i · Brug Christians sands Smørfabriks
Telefon 73 90 Christiania, Telefon 73 90 f ortrinlige: holdbare Margarinsmør.
anbefaler sit e~tra fine filargarinsmør.
Carl J. Hagen ·& Co.
Christiania.
Telefon 1483 & 7788.
lliel=, <rolonial= Gf eaet1arer en gros.
Min "Flødemargarin " egner sig fortrin l ig til Bagning.
Krist ofer Leangen
Nytorvet 4 til Torvgd. Telefon 7730. Specialforretning i Smør, Ost, Æg & Hermetik. · En gros & en detail.
Mel og
Gjær.
Mit La ger af alle Sorter Rug- og Hvedemel anbefales, samt Gjær af kjendte gode Kvaliteter fra Bagernes Gjær- og Spritfabrik.
C. Smith jr., Skippergaden 23.
R.u.:nd.ma1et
Hvedeinel
(Registreret varemærke)
fordelagtigste bagerimel
faaes kun ho s
Paulsen & Dekke, Bergen.
Telefon 15 14. - Telegrafadr.: ,,Pauldek".
Bjølsen Valsemølle
Christiania.
Daglig Produktion 175,000 · Kilo. KRONERUGMEL.
Fabriken "Arild"
Trondhjem. ·
Fineste Mar garin: FavoPit, PePCeet, Export, Viking, ES anbefales særdeles skikk et for al Slag s Bagværk.
Tønsbergs Smørfabrik
(Leverandører til Marinen.)
Fineste Taffelsmør. - Holdbareste Exportsm0r. Overalt foretrukket til Bageri- og Konditoribrug.
Kommissionslager og Agenter i de større Byer. For Kristi ania hos Johs . Olstad , Storgaden 115.
Johannes Nossum &
Co., Trond~em.
Agen ter for : Extra Aussug Rugsigt, Spillers & Bakers Households & Fines Hvedemel. - Forsøg disse fortrinlige Sorter. ·-
Bjørsvigs Melforretning
Halfdan Irgens +BePgen.
Telegramadresse: ,,Bjørsvi~s".
Kontor: Strandgaden 6 7 . .llnbefaler alle Sorter pr1111a Melvarer fra Bjersvigs Melle.
Fra hovedstyret.
Man tillader sig at henvise til medfølgende bilag med anmodning til de respektive formænd i de lokale foreninger at sam menkalde møde og drøfte lovene f'orinden landsmødet i Trondhjem afholdes, saaat de clelegerede kan møde med mandat.
W. B. Samson, p. t. formand.
Norsk arbeidsgiverforening.
Blandt de spørgsmaa1, som Bagermestrenes landsforening har havt paa dagsordenen, har ogsaa været et forslag om, at man burde slutte sig til ))Norsk arbeidsgiverforening". Sagen blev første gang bragt frem paa landsmødet ifjor af foreningens nuværende formand W. B. Samson) men paa grund af den knappe tid var den da lidet forberedt, hvorfor man fandt først at burde styrke sin egen forening, før man gik ind i on anden. Hertil kom, at heller ikke alle delegerede havde mandat til at træffe afgjørelse i sagen. Repræsentanten fra Kristiansand S., L. A. Ellingsen) havde endog, skjønt selv medlem af arbeidsgiverforeningen, paalæg fra bagerforeningen i sin by - om at modsætte sig indmeld else. Efter forslag af Ellingsen vedtog man at udsætte spørgsmaalet til næste landsmøde i Trondhjem iaar, for at sagen forinden kunde blive drøftet i- de lokale forening er og de deleger ede blive udstyret med fuldmagt til at træffe endeli g afgjørels e.
Som tidligere nævnt i vort blad er sagen sat op paa landsmødets program for iaar. Da der blandt mange synes at herske nogen uklarhed om betydningen af det foreslaaede skridt, skal vi søge at irettelægge de nødve~ige oplysning·er.
Det er navnlig den økonomiske side af sagen, som efter hvad vi har bragt i erfaring, hos enkelte har vakt betænkeligheder. Man har frygtet for yderligere beskatning af haandverket, som allerede før var tilstrækkelig trykket fra flere hold.
Dette er imidlertid ikke meningen. Kontingenten til "Norsk arbeidsgiverforening " er nemlig ikke større end at den kan afholdes af Bagermestrenes landsforenings indbetalte
kontingent, hvorfor ny udskrivning er upaakrævet. Det er tvertom al udsigt til, at en indm eldelse i arbeidsgiverforeningen vil føre til en besparelse. Arbeidsgiverforeningen paatager sig nemlig indkasseringen af den hele kontingent (som jo efter beslutning paa landsmødet ifjor blev sat til 5 pro mille af den udbetalte lønning) og beholder heraf sin andel, 2 pro mille, medens resten oversendes til Bagermestrenes landsforening, som paa denne maade spares for en hel del bryderi• Man har altsaa ret til at faa en del administration udført gjennem arbeidsgiverforeningen. Dette gjø r, at man maaske •il kunne indskrænke sine administrationsudgifter og nedsætte kontingenten. De mekaniske verksteders forening giver saaledes 2 pro mille til arbeidsgiverforeningen og har blot 1 pro mille til sin egen administration.
Betydning en af, at Bagerme~trenes landsforen-ing slutter sig til Norsk arbeidsgiverforening trænger forøvrigt ingen indgaaende begrundelse. Vor tids løsen, at man skal arbeide med forenede kræfter, gjør sig ogsaa her gjæ ldend e med stor styrke. Norsk arbeidsgiv erforening er trods sin kortvarige bestaaen allerede en stor magt. Dens medlemmer repræsenterer tilsammen ca. 40 000 arbeidere
Det er selvsagt, at en saa stor organisatio n yder en langt mere effekt.iv beskyttelse mod streiker end en forening, som tæller forholdsvis faa individer. Retten og anledningen til at streike er nemlig begrænset. Bagersvendene er saal edes afhæng ige af "Bagerforbundet" og dette igjen af "Arbeidernes l andsorganisation", der ikke indlader sig paa streik for en bagatel. Staar der en stor magt imod, vil omkostningerne ved en streik blive desto større og ly sten til at binde an med den des mindre.
Under streik ell er arbeidsstansning kan desuden de medlemmer eller fagorganisationer, som uforskyldt ramme s her af, erholde støtte af arbeidsgiverforeningen. Arbeidsgiverforeningen har indgaaaet overenskomst med "Dansk arbeidsgiverforening" og den tilsvarende sv enske forening.
Vi er forvisset om, at forslaget om indmeldelse i arbeidsgiverforeningen vil :fi.nde forstaaelsesfuld tilslutning og støtte, naar sagen om kort tid vil blive optaget til ende lig afgjørelse paa landsmødet i Trondhj em.
Landsmødet 1901.
(Slutning.)
I anledning af spørgsmaalet om indmeldelse i landsarb eidsgiverforeningen mindede dirigenten om, at loven burde forandres.
Brynhildsen (Bergen) udtalte, at det vilde bero paa hovedstyret at have udarbeidet nyo lovforslag til næste landsmøde med indm eld else i arbeidsgiverforeningen for øie.
Sarnson sluttede sig til Brynhildsen. Man bør have endel nye bestemmelser bl. a. at ethvert medlem i de lokale foreninger ska l ved underskrift forpligte sig til at staa i landsforeningen. Efter en del debat fremsatte han følgende forslag til saadan forpligtelse:
"Undertegnede N. N. indmelder sig herved som medlem af Bagermestrenes landsforening med forpligtelse til at underkaste sig denne forenings love og bestemmelser. " og endvidere:
"Mødot giver Bergens ropræsontanter fuldmagt til udarbeidelso af nye love alt ernativt med forudsætning af indmeldelse i Landsarbeidsgiverfor en ingen, der i betimelig tid bliver at indsende til hovedstyret til gjennemgaaelse før landsmødet i Trondhj em næ ste aar. u
Begge disse forslag vedtoges derefter enstemmig.
Den næste dag drøftedes spørgsmaalet om oprettelse af kontrakter mellem l ærling er og mestre samt om afl.æggelse af svendeprøve. Efter endel dobat herom, hvorunder fremhævedes de vilkaarligheder, under hvilke sVfmdeprøverne efter den nuværende lovgivning bliver afl.agte, fremsatte
J.l:fartcns (Borgen) saadant forslag·: ,,Forslag til bestemmelser af kontraktsforholde mellom mostro og lærlinger samt bestemmelser ved afl.ægge lse af svendeprøvor bliver at udarbeide ved Kristiansand S. bagermesterforening og tilsendes hovedstyret til gjennemsyn og fremlæggelse til vedtagelse paa landsmødet i Trondhjem i 1902.
Dette forslag vedtoges en stemmig.
Man gik derefter over til det af Johans en (Porsgrund) tidligere antydede forslag om hvordan man bedst skulde skaffe l andsorganisation ens kasse indtægter.
Forslagsstilleren ud viklede sine tanker herom saalecles, at man skulcle forsøge at forpligte gjærfabriker o. a. til en liden rabat til land skassen Han er selv medlem af Pors-
grunds gjærfabr ik og vi ld e der arbeide i retning af rabat Fabrikerne kunde ved sine aarsopgjør tilstille hovedkassen den pr ocent, som man maatte blive eni g om at forlange. Det h ele maatt e blive en h enst ill en ti l hovedstyret om at indgaa til fabrikerne med et andragende
Ellingsen (Kristiansand S.) var enii:J med Johansen, hvad gjærfabrikerne angaar. Hvad angaar andre fabrik er, maatte han b es temt fraraade dette. I Kristiansand har man forresten rabat, der andrager til ca. 50 -60 kroner pr. maaned, yd et af den danske fabrik, der benyttes der i byen. D er brug es ikk e norsk gJær.
Bentzen (Kristiansand S.) fandt ikke saada n indirekte beskatning rigtig. Mestrene kan opholde sine foreninger ved andre midler. Aug. Olsen (Kr.ania). Det maa ove rl ades til de lokale foreninger hv er for sig at søge Maalet naaes letter e derved.
Than e (Trondhjem) støttede Johansens forslag. Skal noget opnaaes, maatte henvendelse ske fra hovedstyret
Bunæs (Drammen) var imod fors l aget. Man kunde bl. a . resikere en stigning i priserne. Andersen (Trondhj em) ansaa de t h el digst at henvende sig ikke a l ene til gjærfabrikerne, men ogsaa til smørfabrikerne i tilfælde
'l1hane opfordrede Johansen til at forme forslaget, der af forslagsstill eren derefter fremsatt.es saal edes:
,,Landsforeningens indtægter søges forbedrede ved at erhverv e rabat a f de forskje lli ge raamateriale-leverandører."
Man besluttede enstemmig at indtage forslaget saal edes, at hovedstyret andrager hos gjærfabrikerne om saada.n rabat
Paa den udlagte liste b l ev tegn et tilsammen kr. 465.00.
Hygieniske fordringer til et moderne bageri.
Af ingeniør Wilhelm Sc humacher.
IL
N aar vi nu har faaet melet ned i det 11 hygieniske bageri" saa skal selv e brødtilberedningen begynde. Deigknadning med maskin maa efter de hygieniske autorite t er udelukkende forekomme i det hygi eni ske bageri.
Herved opnaaes ikke blot renlighed i selve fabrikationen, men deigknadning i maskin er ogsaa fordelagtig for arbeidernes sundhedstilstand Megen tid, meget arbeide og is ær haardt arbeide spares derved .
Deigens opdeling i deigdelemaskiner bidrager yderligere til, at den direkte berøring mellem deig en og arbeidernes hænder bliver betydelig indskrænket. D ei gdel emaskinens stativ og den del deraf, som er under bordet, bør helst dækkes af træ ell er jernplader for at lette rengjøringen.
Deigtraug ene gjordes al tid før af træ i den tro, at dette materiale skulde byde de for deigens udvikling gunstigste temperaturforholde. Desuden gjordes de altid meget massive og tunge i den tid, da knadningen a ltid skeede med hænd erne. Do fik ogsaa en fast plads langs en væg. Alt dette erjo særdeles upraktislc Nu har det imidlertid vist sig, at deigtraug af jern er meget brugeligo. Disse gjøres bedst af galvaniserede jernplader i et stykk e, sa a de faar en meget glat :flade, der er let at holde ren. De forsynes med hjul, saa de let kan flyttes.
D e træbrætter, som bruges i bag eriet, bør som alt andet gøres mest muli gt gl atte. De forarbeides bedst af ufal sede bord, som sammenføies ved hjælp af tynde jernstifter.
Til brødets bagning har man fra de aller æld ste tider brugt bagedvne m ed direkte fyring forfra, og disse ovne er fremdeles meget i brug. Anvendelsen af disse ovne, som med hensyn til deres evne til at bage brødet er ganske fortræ:ffelig, medfører dog fra hygienisk standpunkt den ulemp~, at brændslet før ovnens · fyring maa føres ind i bageriet, da fyringen jo sker forfra og at forbrændingsresterne, efterat ovnen er opildet, maa rages ud i selv e b.agerilokalet . I den senere tid har man konstrueret ovne med i;11direkte fyring. Her sker fyrin gen i særskilt ildsted, ell er ildsteder, hvorfra der udgaar et kanalsystem, som forbrændingsgaserne passerer 1gJennem. I begyndelsen anbragte man ildstedet paa ovnens forside, men nu har man indført den væsentlige forbedring at l ægge ildstedet paa en af ovnens sider eller, hvilket er endnu bedre, paa ovnens bagside.
Disse fremskridt i bageovnens konstruktion yder betydelige fordele baade i økonomisk, hygienisk og teknisk henseend e Tager vi ikke i b\itragtning de tekniske og økonomiske for, ,.:.,
dele, som vi her ikke har anledning til at gaa nøiere ind paa, finder vi, at disse nye ovne for arbe id erne er af hygienisk betydning forsaavidt som de slipper at rense ovnen for forbrændingsprodukterne.
Af stor betydning for produktionens hygiene er det forøvrigt at man ved de nye ovne ikke behøver at bringe ind noget af det mere eller mindre urene og støvende brændsel i bageriet og at tage r es tern e ud i samme.
Hvad bageriets belysning angaar, har jeg tidligere nævnt, at man bør have rigelig tilførsel af dagslys i saadanne bagerier, hvor dag ar heide drives. Som fordringer til kunstig belysning i et hygienisk bageri opstiller man, at denne belysning ikke maa hav e nogen ugunstig ind:flydelse paa temperaturen i bageriet eller paa luftens renhed. Den belysning, som bedst svarer til di sse fordringer er naturligvis den el ektriske. Ogsaa belysning med lysgas lader sig bruge, men man maa da have gode · brændere. I den senere tid h a r jeg hørt, at. man i fl ere bagerier har begyndt at bru ge acetyl e n gas.
I forbindelse med lys gasbelysning vil jeg anbefale, at bageriet forsynes med særskilt venti lation, skjønt bagerilokalerne jo som arbei dslokaler betragtet i almindeli ghed er ganske rummelige i forhold til det antal arbeidere, som arbeider der. Dette lader sig ganske let gjøre 1 saameget mere som man i den fra ovnene udstraalende varme ha:r en meget god driv kraft for luftstrømmene.
Udtalelser fra alle hygieniske autoriteter gaar ud paa, at det ikke er nok, at bageriet er hygienisk anlagt og indredet; det maa ogsaa drives hygi enisk. De mest gunstige arbeidsforhold giver ogsaa de mest gunstige arbeiderforhold. Enhver bager bør naturligvis i størst mulig grad søge at fremme arbeidernes trivsel.
I de bagerier, hvor kost- og logisystemet er afska:ffet, bør man have et eget afklædningsrum, hvor hver arbeider faar sig tild elt et eget for ham bestemt klædesskab. I afklædnirigsværelset bør ogsaa :fi.ndes et vaskestel. Saadanne indretninger bidrager til a t opfyld e hygienens krav.
Gaar vi dernæst over til at behandle den arbeidstid, som vore arbeidere nødvendigvis maa hav e, n emlig natten, saa kommsr vi til utaalelig mange gange debatterede spørg-smaal;
,,Er nat.arbeidet i bageriet skadeligt for arbeidernes hygiene eller ikke?" Jeg vil da henvise til en opsats i " Sve n sk bageritidsskrift"s mainummer for 1901 (nr 10), hvor dotte spørgsmaal bliver ga n ske udtømme n de behandlet. Forfatteren viser der, at e1·faringen saavel hos os i Sverige som ogsaa i andre lande l ægger for dagen, at det natarbei d e, som for d res a f bageriarbeiderne, ikke har virket skadel igt p aa deres sundheds- og døde li ghedsforho l de. Dette bekræftes ved op l y&ninger hentede del s fra den svenske forsikringsforeni n gs tidsskrift, del s fra udtal elser afgivne af d en tyske medicinal styr el se (,,Reichsgesundheits Amt " ). D esuden :findes opgaver og tal fra l okal sygekassen i Leipzig, industrikammeret i Bremen m. m L i gesaa kan den ~reuss iske stat istik i de n ne h en seende opvise meget f ordel agti ge tal og komme r ti l den slutning, at bagernes virksomhed ikke er at anse som sundhedsskade li g I den arbeidsstatist iske undersøgelse af bagerierne i Sverige som i anl edning · af rigsdagen s bevil gnin g til arbe i dsstatisti k under handel skollegi ets t il syn udarbeided es for nogle aar siden af en fremragende statistiker, forekommer de r særskilte tabeller, der angaar sundhedstilstanden inden de fo r skjellige a l dre bl andt bageriarb e iderne. Det fremgaar af disse tabell er, der er grundlagt paa de svar, som ·arbeiderne selv, ikke arbeidsgiverne , har givet, at hvis all e bageria:rbeidere regnes tilsamme n , 90 ,1 procent har erkl æret at have god, 7, 1 procent a f nogenlunde god og 2,8 procent daa.rl i g helbred Der gives visselig ikke mange haandverk, kanske ikke et eneste, som kan opvise en mere t il . fredsstil l ende sundhedsstatisti k end netop bager • haandverket. Det er saal edes herved tydeligt lagt for dagen, at natarbeidet paa ingen maade er skadeligt for arbeideren *)
Natursm ø rets renhed søger man nu i Tyskland at sikre sig ad lovgivningens vei, idet der er vedtaget et forslag saalydende: .Smør, som paa 100 vegtsdele indeholder mindre end 80 vegts dele fecit ell er mere end 16 vegtsdel e vand ell er mere end 3 vegts d el e salt, maa ikke sælges eller falbydes. • Ved sterk sal tiiing kan nemlig smør optage lige til 50 procent vand
*) Det fortjener at noteres at ovennævnte foredrag :fra .Svensk bageritidsskrift" er blevet optaget i ,,Bageriarbetaren", organ for svenska bage r iarbetareforbundet, med rosende udtale lser fra redaktionens side, N B. T.'s red.
Korn- og melnoteringer.
Kristian ia, 15de juni 1902 Kornmarkedet har sid~n sidste beretning ikke undergaaet nogen væsentlig foranp.ring; dog har de smaa beholdninger paa exportpladserne betinget en d el bedre priser, ligesom ·og s aa her n1g og melpriserne har taget noget favør. - Den rige høst man har i udsigt bevirker, at spekulanter ho l der sig noget tilbage, og de forretninger, som nu gjøres paa. høsttermin, er yderst ringe tiltrods for de betydelig red u cerede priser. - Der noteres loco: Sortehavsrug kr. 10 75, Petersburgrug 11.00, Donaurug 10. 60. Tilførs lerne beløber sig til ca. 70 0 00 hl. sortehavsrug.
Fra Bergen meddeles: Rug noteres 1 0 70 loco Tendens meget fast.
Er natarbeidet i ba g erie r ne s kadeligt for arbeidernes sundhed? Vi henviser til den sidste del af ingeniør W. Schumachers foredrag i nærværende nummer, hvor der peges pau fl ere betydningsfulde statis t iske arbeider vedrørende denne sag _ At det svenske svendeforb u nds organ l edsager foredraget med sin tilslutning, fortjener opmerksomhed.
Bagermestrenes l a ndsmøde i Trondhjem :finder sted den 5te august, ikke som tidligere anført den 7de.
Det norske bagerforbunds l a ndsmøde sammentraadte i Kristiansand S den 2den ds.
Konflikten i Lillestrømmen . Landhand ler Coth i Lillestrømmen, der tillige driver en forhol d svis betydelig bagervirksomhed, har nylig været gjenstand for en systematisk fo r følgelse fra bagersvendenes side• Coth giver i "Akersh us Budstikken" for 15de mai en fork laring angaaende konfliktens o phav, nemlig bagersvendenes beslutning om at alle svende skal tilhøre forbundet og at der ikke maa arbeides sammen med nogen, som ikke er indmeldt i dette.
For at beskytte en af sine svende, der ikke er fagforeningsmed l em, saa han sig derfor nødsaget til at opsige to andre, der var fagforeningsmedlemmer. En tredie - ogsaa fagforeni n gsmed lem - opsagde senere se lv sin post, ang ivelig tvunget dertil af sine foreningskoll eger. D isse 3 svende har nu s i den de forlod Coths · bageri gjort alt muligt for at chikanere ham baade i aviser og ved andre midler.
Bagerforbundet sendte saa sin forretningsfører, den danske socialist bager Jensen, op til L illestrømmen forsynet med en færdigskreven resol ution, som L illestrømmens arbeidere var godv illige nok sil at strø sand paa uden at unde r søge sagens sande sammenhæng. Reso lutionen var saalydende : ,,Bestyrelserne for (her fø l ger navnet paa vedkommende arbeiderforeninger) samlet til møde U te mai 1902 udtaler sin bek l agelse over, at l andhand ler N. Coth har afsked i get to af sine bagersven de, fordi vedkommende mester af bagersven denes forening er anmeldt for u l ovlig bagning Mødet kræver med bagersvendenes organisation, at hr. Coth forpligter sig til kun at beny t te organiserede svende, og indtil saa sker undlader man at kjøbe sine varer i denne forretning og fore l ægger sagen for vore medlemmer. Skulde samme tilfæl de indtræfl:e hos andre herværende bageridrivende og disse benytter samme fremgangsmaade, gjælder ogsaa denne beslutning overfor d isse, ligesom :man ikk e v il kjøbe sine
va.rer hvs de hand.lende, som forhandler varer fra de bageridrivende , som gaar frem paa denne maade- " (Resolutionen slutter med en henstilling til stortinget om at vedtage loven om beskyttelse af foreningsretten.)
Som man vil se søges der i resolutionen slaaet fast, at Coths opsigelse af de to svende skrev sig fra, at de havde anmeldt mesteren for overtrædelse af bagerloven. Falske rygter heroin er ogsaa sat i bevægelse i Kristiania, hvor de har faaet plads i "Forposten" og "Socialdemokrat en''. Stedets avis, ,,Akershus Budstikken", har imidlertid undersøgt sagen ved henvendelse til politimesteren, som erk l ærer, at med hensyn til de overtrædelser af bagerl oven, som Coth siges at være anmeldt for, saa er de af den beskaffenhed, at politimesteren intet finder at burde foretage i · sagen. Formodentlig bestaar det bare i personlig chikane.
,.Socialdemokraten" har selvfølgelig været høist misfornøiet med denne politim ester og raser den 28de mai i en artikel med overskrift ,.Politiet fritager h ædersmanden for mu lkt " og hvori det meddeles, at hag er forbundets styre har besluttet at anmelde politimesterens optræden for departementet.
Hr. Cotb, der intet har foretaget uden efte r sam-
Telefon 1520.
raad med sine stedlige kolleger, kan dog tage sagen med ro. Efter meddelelse i "Akershus Budstikken" for 22de mai tager publikum intet hensyn til den af bagerforbundet lavede resolution, vedtaget af nogle faa arbeidere, som nu er ligesaa ivrige til at fralægge sig den. Coths tilbud om forhandling med svendenes organisation er blevet afslaaet. I anledning af resolutionens usandfærdige fremstill in g af forh o ldene agter hr Coth efter forlydende at gjøre retsligt ansvar gjældende.
Det turde imidlertid være paa sin plads at advare mod at antage saadanne folk i sin tjeneste som ved krangel og chikanerier søger at skade sin mester. Navnene paa de tre svende anføres derfor her: Bagersvend Aug. Herdahl, ,, Birger .Andersen, ,, C Korty.
Til belysning af de forhold, under hvilke der arbeides, bemærker hr. Coth, at svendene som regel oppebærer en løn af 24 kroner ugen, og at de ogsaa har sin folde løn de uger, hvori h elligdage forekommer, om sommeren har de 8 dages ferie med fuld løn og til jul faar de hver et gratiale af 10 kroner Desuden kan de nu og da paa forespørgsel faa fri, uden at derfor afdrag sker i lønneu.
Joh. Frimodt
Kjøbenhavn
Tordenskjoldsgade No. 23 , Stuen.
'_relegramadr.: Frimodt , Kjøbenhavn.
Patent-Æltemaskine
L ager af tysk Sigtemel, amerikansk Mel, Sydfrugter, Smult, Krydderier, Essenser, Olier, Blommemos m. m. - t il Dagens biUigste Prise r.
Alle Varerne sendes franco og toldfrit. - Skriv efter Prisliste.
:Fl.ag:::a.ar E. N"~ss, Bergen.
Korn- & Melforretning en gros.
Sælger kun til Handlende.
Fortrinl ige Rug-mels- og Hvedemelskvaliteter. - Enei_mportører i B ergen af det bekjendte hollandske * Hvedemel.
Smørfabriken "FLORA"
Telegrafadr.: .FLORA" B e rgen.
Telefon : 21 49.
Export - P.ri rna - Extra i udmærkede Kvaliteter, billigste Priser Forsag .F1ora.'s Smør.
Lager: Fischer & Balling, Kristiania, Ludvig Schmidt, T rondhjem.
Frithjof Rasmusson
Christiania - Etableret 1869 anbefaler sit lag er af alle til bageribedriften h enhørende varer: Hvedemel ca. 25 forskj. mærker rugmel alle kurante mærker sukker sirup _,,,_ .salt __ ,,_
Pellerins margarinsmør ;,~ 1v.r ,oss ..-
anbefaler sin kraftige og holdbare ,,Victoria" P.resgjær.
Frithi of Rasmusson
Forlang Priskurant tilsendt. JENS HANSEN Valbygaardsvei 70 , KJo-b enh avn. - Tak for den tilsendte Maskin e den kan jeg i sin Helhed kun udtale min 'folde Tilfredhed med. Produktionshastigheden er J Brød å 8 Pund pr. M1nut med 2 Mand, en til at trække samt en til at skjære af og fylde paa, det er en jævn Gang, so m er til at holde ud for Manden der trækker. Selvfølgelig er Forholdet noget andet, hvor der tindes Motor eller anden Drivkraft, der vil Hastigheden bli \ e 5 a 6 Brød pr. Minut.
Det er altsaa et smukt_ Resultat , som enhver Bager eller Brødfabnkant kan væ re tilfreds med. Jeg kan saaledes kun udtale min bed ste Anbefaling for Deres Æltemaskine , den er mere præsentabel end Schrøder og Jørgensens, det er særl ig paa Grund af Sneglesys temet at Deres Maskiner er den bedste. Ry pr. Ry. Jylland d. 28/ 7 01. N. R. Thoms en.
B. A. Minde, Bergen.
Specialforretning.
Maskiner, Apparater og Udstyr samt alle Slags Ingredienser for Bagerier og Conditorier Prima Varer. Billige Priser . Forlang Varefortegne/se .
Vort veismagende -og nærende ~nækkebrød
anbefales enhver Bageriforretnlng og udføres alle Ordres prompte.
Aktieselskabet
Bmd- O[ Knækkebmdfabriken . Telefon: 7181.
Telegramadr.: Knækkebred .
Bergens Gjærfabrik
Pri sbel ønnet i Liverpool 1886 og paa Bergensudstillingen 1898.
Stenersgaden 24, Christiania. Telefon 164 & 7761. Etableret 1869.
Lager i alle Landets Byer. til fabrikkens lavest e priser.
Anbefaler Bagere og Agenter sin prima Gjær. Indehaver: C. J. Arnesen.
ca... so,ooo Kg. Brød. bag es der daglig i Danmark i Ovne bygg(l~e af Fabrik en ,,STRØMMEN", Randers.
Specialforretning i. alt Slags Inventar {Qr· Bagerier.
E n efor h a n d lere for Norg e :
Fjære & Norberg
Skippergaden 28 , . Kristiania.
Skriv til os efter Kataloger og Op!ysninger !
Fjære & Norberg
Skippe:rgd. 28 - K:ristiania.
Spec ialforr e t n i ng i:
Mask in er , Former og Red skaber for Bagerier og Konditorier.
Lager af :
Ælt emaskin er, Dampkjedler, Brødsprøiter , Deigdelemaskine r , Kavr ing skjæremask iner, Ma ndelrivemaskiner, Sækkerensemasktner, Melsigtemaskiner , Bagetrauge etc. etc.
Ko l onja Jvar er for 'Bag e der
Komm.lag er for: Skiens Aktiemølle, Porsgrunds Gjærfabrik. Mandelr i vemaskin e.
Werner
