Als HALDENS Smørfabrik,
F redrikshald,
Bagernes Gjær- & Spritfabrik, Moss, .
relefon 73 90 Kontor og Lager i Kristiania, Telefon 73 90 anb efaler Presgj Eer anbefaler s in extra fine Margarin, , .Victoria" TelegramaJr .: Gjærfabrik.
og Export.
M.8DEGAARD
Bagerin1askiner
relegr.adr.: ,,Hambrem" CHRISTIANIA Telefon 26 26. En gros Lager af repareres hurtigst af specialist ~lle Slags Artikler for BagerieT' og Conditorier.
Eneforhandler for ,,Lucerna" Spisechocolader. Telefon 11224 . STANDARD MEK. VÆRKSTED Kr. Augustsgd 13.
300 0VNE I NORGE -
For Bagere & Conditorer
a nb efales
nysilet Melk, haandskummet Melk og extra fin Cremfløde fra
Meieriet Valkyrien
Indehaver Ivar Johansen, Valkyriegd. No. 1.
Viktoria Rugmel
af eg en Formalin g Hvedemel
rundmal et og finmal e t i de bedste Mærker til billigst e Dagspris hos Joh. P. Olsens Eft.
Telefon 87 k. Sklppergd. 4.
Schee &, Aas
Etabl.: 1863. = Telefon 20 c og 9262. = Lag er af a ll e Sorter Hvedemel, Ru[mel, By[mel & Sirup etc. anbefales.
DIAMAL T
brdst e n1alt-Lag e-hjælp em iddel i flydende, opl0st, altsaa i straks virkson1 form.
DIAMALT muliggjør ikke uLetydelig e besparelser af r aa materialier og forb ed rer bagverk et væsentli g.
"D. D. G." EXTRAKT
for ru 0 ·brod h
m e dfører væsentlig e forbedring er af brødet v ed siden af Letyde li ge b es p a re l se r.
Generalagent for Norge:
Charles Tandberg, Christiania, Dronningens gade 28.
Mit Lager ar alle Sorter Rug- og Hvedemel anbefales , samt Gjær af kj e ndt e gode Kvaliteter fra Bagern es Gjær- og · Spritfabrik. C. Smith jr., Skippergaden 23.
Det tidlig ere meget efterspurgte udmærkede
er nu atter kommet i Handelen. Faaes hos <l e forskjellige Me lh and ler c.
Brug '
Tønsbergs Smørfabrik
(Leverandører til Marinen.)
Fineste Taffelmargarin. - Holdbareste Exportmargarin.
tJo tJ ralt foretrukl? e t til 'Bagen·- og Konditoribru,q
Kornmissionslag er og Ag enter i de større Byer. For Kristiania l1o s Johs. Olstad, Møllergad en 1 u.
De Herrer Bagermestre
be des i ege n Inte r esse opg iv e Navn og Adr esse til Odense Ovnsbyggeri ved P. Alex Pedersen, Danmark. De vil d,1 grat is og fr a nko faa tilse ndt Prosp e kt af n _yeste Bagerovnsk onst rnkti o n og Bag e riincl r e tning
TronuhiBIIlS PrBS[iærfabrik
(Ind eh a ve r L. H. Wilhelmsen) anbefaler sin fortrinlige Gjær.
mod e me af System W erner & P ( lci d crer p assen de for e t P inb age ri billi g tilsa lgs h os
Bager H. Hansen, Universitetsgd. 8 , Kr.a. E lectrornotor 3 1/2 tf . K. 220 V . s amt Tran s mis s ion k an medfø l ge l!lleFteF i
anbefaler sin kraftige og holdbare
Lager i alle Landets Byer.
Agenter for Kristiania d. 'hrr. Anth. Johansen & Co.,
Faaes hos alle større Melhandlere i L2.1~de t.
Til kollegerne !
Vi vil minde om, at medfemmerne af vor organisation faar bladet gratis. Dette er kun muligt derved at der sørges for en stadig tilgang paa betalte avertissementer. Sørg for, at Eders leverandører af mel, gjær, smør, margarin, æg, melk, kolonialvarer, redskaber_. papir osv. averterer i "NORSK BAGERTIDENDE11 •
Uregelmæssigheder ved bladets forsendelse bedes meldt til landsforeningens foriuand.
Meddelelse fra hovedstyret.
Bagermestrenes landsforening er nu indmeldt i "Norsk arbeidsgiverforening". Hovedstyret ønsker at bringe til medlemmernes kundskab, at kun medlemmer, der har undertegnet den trykte indmeldelsesblanket, er medl emmer af "Norsk arbeidsgiverforening" og kun disse kan saa l edes nyde de fordele, som denne forening byder, da saave l vore lov e cfr § 4) og arbe id sgiverforeningens lov e paabyder en særsk ilt underskrift af hvert medlem. Vi tør derfor anmode a ll e, som endnu ikke har indsendt indmeldelsesblanketter i underskrevet stand, med opgivende af lønninger, straks at gjøre dette, og skulde nogen mod formodning ikke have erholdt indmeldelseshlanketter, kan disse erholdes ved henvendelse til formanden i hovedstyret, Haakon Hansen, Kristiania.
Kristiania bagermestres forening
afholdt den 13de mai den ordinære vaargeneralfor samling under ledelse af formanden, hr. W. B. Samson. 22 bagermestre var tilstede.
Følgende behandledes:
1. Formanden oplæste beretning og fremlagde regnskab i r evideret stand, hvorfor meddeltes decharge. Heraf fremgik, at foreningens r egnskaber siden sidste generalforsamling stiller sig saaledes:
a Den ordinære kasse har h avt en indtægt af kr 3 873,70 og en udgift af - 3 649,45 med en kassebeholdning af kr. 224,25
b. Bagermestrenes und erstø ttelse skasse har en kont. beholdning af kr. 26,63 indestaaende i Haandv. Sp arekasse . . . . . - 2 278,05
Tilsamm en beholdning kr. 2 304,68
c Til trængende hagere og deres efterladte blev der til jul indsamlet kr. 170 ,00, som uddeltos i portioner fra kr. 1020,00.
d. Paa en inden foreningen cirkulerende li ste var der af 25 hagere tegnet et bidrag stort kr. l 660,00 til bagersvendenes upolitiske forenings sygeog hjælpekasse. Heraf var til dato indgaaet og udbetalt kr. 830,00, hvorfor refereredes en takkeskrivelse fra foreningens bestyrelse.
e. Fra arbeidsgiverforeninge n var dor i anledning bagerstreiken til bagermostrenes l andsforening stillet til disposition et større beløb, hvoraf faldt paa vor forening kr. 9 104,00. Heraf udbotalt und er streiken til 5 nødlidende hagere kr. 1 400,00, saa l edes at der til uddeling er anvendt kr. 7 704,00. Dette er af bestyrelsen fordelt med kr. 200,00 paa hver af de 30 hagere, der staar som medlemmer af arbeidsgiverforeningen og kr. 65,03 paa hver af de øv ri ge, som ikke er medlem af nævnte forening, men stod so lid ariske under streiken.
2. Foreningens medlemsautal var v e d streihns begyndelse 46. Under streiken har 5 medlemmer svigtet, hvorefter antallet pr. lste januar 1907 var 41. Siden lste januar er indmeldt 12, saa led es at medlemsantallet nu er 53 . De 6 medlemmer, der tillige var medlemmer af arbe id sgiverforeningen, og som havde svigtet sine kolleger og foreningen under streiken ved at gaa med paa svendenes overenskomst og trodse mod den af statsmyndighed e rne vedta.gne bagerlov, besluttedes exk lud eret af foreningen.
3. Refereret skrivelse af lOde d. md. fra det kommunale statistiske kontor med anmodning til foreningen om at oplyse om der foreligger nogen statistik -opgave over priser paa de a lmind elig e husholdningsbrød, hvilket besluttedes besvaret benegtende.
4. Derefter foretoges valg paa bestyrelse.
a. Som formand istedenfor hr. Samson, der forlæn gs t havde forb e holdt s ig adgang til at gaa af iva ar , valgt es hr. Auq. Ol se n med 18 stemmer.
b. Efter lodtr æ kning udtraadte d'hrr. 0. Scharff og Amund I-lans en,- dis se 2 herrer gjenvalgto s hver med 13 stemmer og som ny Harald Faclum m ed 11 st emm e r.
o. Som suppleanter gjenvalgtes mod akklamation d'hrr. H. Hans en, O .l. Thalberq og Jolt. Hani;en.
d. Som revisor er gjen valgtes ligeledes med akklamation d'hrr. L. Rolf'.,· en og H. Han i;en De gjenstaaende m ed lemm er af b es tyr el se n or d ' hrr. Pa11l Olsen og K . H. H. Hernæs"
Til bestyrels e i bag or m ost run es u n d er stø t tel s e s ka s s e valgtes ist edenfor d'hrr. H. Han sen, L. Holfi;en og L. ::Julber_q, der efter lodtrækning udtraadt o:
e Som formand hr. W. B. Sami;on med 14 stemmer.
f. Som medlemmer af b es tyr el se n d ' hrr. L. Solberq, H. Hansen og Anq. Olsen hv e r med 11 stemmer.
g. Som suppl ea nter v a l g t es med a kklamation d'hrr N. Johan sen , I. N. Kirk eby e og L. Rolfsen.
h. Som revis orer gjenvalgtes li ge l edes med akklamation d'hrr. Paul Ol sen og Half'dan Fjel1l8tacl.
Efter forhandlingen f æ ll oss pisnin g, hvorefter aftenen tilbragt os und e r den most kollegiale ste mning.
Bergens bagermesterforening.
Den aarlige generalforsamling afholdtes 13de mai. Til formand gj e nval gtos hr. N ][artens, som nyo medlemm e r af bos tyrolson d'hrr. Claus Hansen, F ('.rd Bruun og L. (!In·. P edersen ; igjenstaaondo gammelt medlem af bestyr elsen 7,. Zakaria ssen.
R eg nslrnbet for understøtt else skassen for trængende bagerm es tre og dores enker udviste kr. 1 630,09.
R eg nslrnbet for bagor svende nes aldershjem ud viste kr. 21 98G, 70.
Uforpligtet til bogførsel.
I bagermester Varelens konkursbo freml agdes 7 de d. m. bestyrelsens indb er etning Konkursskyldneren var tidligere bagersvend og havde lagt sig tilb edste kr. l 500,00, med hvilk e h a n mai 1906 aabnede on bagerforr et ning i Platoug adon m ed en huslei e af kr. 720,00 pr. aa r ; no get senere leiede han i Grøn lanclsl eret. 31 nok on butik til kr. 960,00 om aa ret. Den 26de f eb ruar ia a r maatto han overlevere sit bo til konkur sbehandling, idet han s status viste en und e rbalance p aa kr. 3 200,00. J de 10 maaneder, som driften h ar varet, h ar a ltsaa forretningen lidt et tab af ca kr. 4 700,00. Dette besynderlige resultat kan bestyr e ren ikk e gjøre red e for, da skyldneren ikk e havcle ført bøger, hvor t il han h eller ikke var forpligtet. Imidlertid lader nogot sig forklare af nedenstaae ncl e. I forretningen h aveles en bagorsvencl med løn a f kr. 100,00 pr. rn a,aned, en anden med kr. 75,00, clernæ8t en gut til kr. 50,00 og to jomfruer mod tilsammen kr. 82,00. Hans ucl g ifter til betjening var altsaa pr. maan ed kr. 307,00 og til husl e ie pr. maaned kr. 140,00. Dotte udgjør i de maaneder forretningen gik, en udgift a f ca. kr. 4 900 ,00. Desuclon vitr han uheldig mod sine brødvogne , idet f. eks en vogn bl ev kjørt i længor e tid udon at faa solgt nog e t (! ) H an :fik saal e des istedetfor d e t forske brød, han l ove rede , sta di g tilbage gammelt br ød , som maatte realiseres til underpris(!! ) I parentlic,- kan bemerkes, at det jo som r ege l ikke er bagerforretningen, men hver e nk e lt kjører, dor har kundorne. Kjøreren, dor oftest har proc o nter , kjører altsaa første gang ud m ed fold vogn paa lykke og fromme. Afsætningen komm e r, ef!orsom han bliv e r kjendt. Dotte lrnld es at "kjøre vogna op". Desfornden skal han have mistet flere ho s te.
Bestyreren fandt ikke at burdo indstillo pa a strafansvar, og skifteretten var enig, da "skyldneren form e ntlig kunde pa askyde sin uvidonhed om sin ege n forretnings gang so m straffofrihedsgrnnd, siden han ikk e var forp ligtet til at fore og ikke havd e ført bøgor."
Ovonstaaende folk eliv sb ill e de taleriO'runclen 0 for s ig selv. Grossister, som lid er tab, kan jo ofte bel.Jroide sig selv, at de ikke har v æ r et forsigtige nok i s in kreclit giv nin g Dette er ikke tilfmlclet h e r. Skyldneren aabnedo som bagersvend, der havd e lagt sig op penge, en b a.ge rforr otn ing. Alt s aa so lid ucl. Intet op-
lysningsbureau kunde sige noget andet, før den allersidst e tid. Skyldneren var ganske uskikket som forretningsmand, men det kunde ingen vide paa forhaand. Feilen ligger først og fremst i, a t han ikke var forpligtet til at før o bøger og dernæst i, at enhver kan aabne forretning med handelsomsætning uden at dokument ere d et ringeste kjendskab til forretningsførsel. Dotte vil nu formentlig blive rettet ved handelslovens rovision.
Bagernes forhold overfor lovgivningen i forskjellige lande.
(Foredrag af redaktør A.. Fleron ved bagermestrenes land s møde i Kristiania d. a. )
Naar jeg her skal udtale mig om bagerstandens forhold ov e rfor lovgivningen, saa vil jeg straks gjøre opmerksom paa, at mine ucltalelser kun i mindre grad vil dreie sig om lovenes indhold, men derimod mere om bagornes optræden under lovenes behandling i de lovgivende forsamlinger.
Vi ved, at det sociale lovgivori begyndto i England i begyndelrnn af forrige aarhundredeStødet hertil gaves ved det forf æ rdelige misbrug af børnearbeide, der fandt sted i de engelske kulgruber. Men hvor fornuftige disse love end var, saa fik d e en kun forholdsvis ringe betydning, da der ikke samtidig med deres vedtagelse bevilgedes midler til at sikre deres haandhævelse i praksis. Først ved revisionen af den engelske "Factory bill" (fabrikslov) i 1872 indførtes der bestemmelser, dor sikrede lovens haandhævelse i praksis. Att er i 1878 foretoges der on ny revision af loven, og ved denne inddrogos ogsaa bagorierno under loven, saaledes at det omtrent rent ud forbødos at lade unge mennesker under 18 aars alderen d eltage i natarboidet.
Den engelske bagerstand, som don gang var meget daarligt for ikke at sige slet ikke organiseret: stod værgeløs overfor disse nye lovbestemmelser, dor har medført, at der nu saa godt som ingen oplæres i bagerfaget i England; den engelske bagerstand rekruteres nu hovedsagelig ved inrlvandr e cle fremm e de svende, sæ rligt tyskere . Af Londons ca. 4 000 bagermostre er for tiden ca. 2 500 tyskere og der er nu G 000 tyske bagersvende i arbeide i London. D en engelske bagerstand har vel søgt at bødo paa dette uheldige forhold ved
at oprette fortrinligt organiserede fagskoler; men selvfølgelig er det kun en ringe del af fagets unge udøvere, der kan frekventere fagskolerne, thi det koster baade penge og tid, naar der skal naas noget virkeligt udbytte af undervisningen. Den engelske bagerstand er nu organiserot i en saakaldet "N ationalunion"; men skjønt unionen ledes udmerket af virkelig intelligente mænd, saa tæller den fortiden kun ca. 5 000 medlemmer, et forsvindende antal overfor den engelske bagerstands ca. 60 000 selvstændige udøvere.
I de forenede stater i N ordamerika er ledelsen i alle bagerforeninger fuldstændigt i tyskernes hænd er og det almindelige sprog ved deres sammenkomster og møder er tysk; kun forhandlingsprotokollerne føres af hensyn til et lovbud derom paa landets sprog: det engelske. Iøvrigt repræsenterer tyskerne i Amerika ligesom i England bagerstanden paa en værdig og fuldt tilfredsstillende maade.
Da staten New-York i 1904 fik en lov om, at der i bagerierne skulde indføres en otte timers normalarbeidsdag, saa protesterede NewYorks bagerforening mod loven og klagede til forbundsdomstolen i \Vashington, som gav New-Yorkerbagerne medhold og erklærede den nye lov ugyldig med den motivering, at ingen enkelt stat i unionen kan fastsætte nogen bestemt arbeidstid for voksne mennesker med mindre sligt er nødvendigt for at afværge en eller anden fare, og da en saadan selvfølgelig ikke forelaa i bagerfaget saa var loven simpelthen ugyldig.
I Ty s k 1 an d begyndte regjeringen i 1890 at beskjæftige sig med spørgsmaalet om særlige bagerilove, væsentligst paa grund af de voldsomme angreb, socialdemokraten Bebel i den tyske rigsdag havde rettet mod den tyske bagerstand. Regjeringen foranstaltede indsamlet et stort statistisk materiale, af hvilket fremgik, at bagerfaget ikke - som af Bebel paastaaet - var et af de sundhedsfarligste fag i Tyskland, men tvertimod et af de sundeste. Desuagtet kom i juni 1896 den berygtede tyske forordning om maksimalarbeidsdagen i de tyske bagerier.
Rigsindenrigsministeren Botticher, der var denne forordnings ophavsmand, maatte kort tid efter, netop af denne grund træde tilbage fra sit embede, paa grund af skarpe angreb paa ham i den tyske rigsdag, i hvilken det hævdodes, at indenrigsministeriet havde været
aldeles uberettiget til at udst ede en saa dan forordning. Ministeren gik altsaa af; men forordningen blev ikke ophævet, thi den tyske bagerstand stod - trods dens gode organisation i Germaniaforbundt - splittet overfor forordningen uden bestemte forslag om, hvilke be ste mmelser d er skulde træde i s tedet for forordning en
I Fr a n k r i g har man en r æ kke baade gamle og nye love vedrørende b ageriforhold e n e . Men de overholdes ikke, der er e ndog mange bagerm estr e, der slet ikke kjend cr dem, saa de h a r ingen betydning. Det er r et almindeligt, at det franske deputeretkammer vedtager en ny bagerlov, naar d e r s taar nye valg for dør en; men disse love gaar hurtigt i glemmebo ge n. Saasnart valgene er ov erst aae de, or der ingen, der t a ler om dem mere.
I Sverige fik m a n i 1894 en lov, so m ogsaa forbyd er at unge menn eske r under 18 aa r delt age r i n a tb ager iet. Følg e n deraf har ogsaa i Sverige vist sig uh eldig. Den svenske bagerst a nd r8kruteres nu hoveds age li g a f mennesker, der uden h eld har forsøgt sig i flere forskj elli ge a ndre fag og først gaar til bagerfa get, naar det h a r vist sig, at de er umulige i andre fag. Der tages i det hele taget i Sverige a ltfor ]id et hensyn til h aandve rksstandens hen st illinger til lovgivningsmagten (regjeringe n og rigsdagen). D e n svenske haandverk ers tand staar ikk e tilbage for nogen af de andre landes h aa ndverkerst a nd i h e n see nde til int ellig e ns, men den svensk e stats lovgivningsm agt tag er ikke det behørige hensyn til den, som den burd e i betragtning af dens numeriske styrke og dens b ety dning for samfundets og statens op retholdelse.
Norge fik i 1893 sin først e særlige bagerilov, som var on ren undta ge lse slov, en r e n og skjær voldshandling overfor d en nor ske bagers tand, og den har tilføiet s tand en uhyr e sk a de. Loven bl ev ikke vedtagen fordi den v a r nødvendig a f sanitære grunde, m e n fordi ministeriet Sv erd rup, der, medens det og d ets p a rti sad som opposition i stortinget, h a vde ruttet med løft er , som d et, da de senere kom til rnagt en, viste sig umuligt at opfylde. Følg en h e r af bl ev, at man for do g no ge nlunde a t redde skinnet og vise, at man vilde noget, a t ministeriet fr emsatte forslag til bageriloven og gjennemførte det i stortinget. D en norske bagerilov er r e vid er et flere gange, sidste ga ng i 1906, men skjønt d e n ikke nu er fuldt saa uheldig
som den tidliger e var, saa or den dog c ndnu i høi grad generende og skadelig for den norske bag er s tands udvikling.
I D a nm a rk fik man allerede i 1887 en lærlin ge lov, som forbød alt nat arbei de for unge menn es ker und e r 18 aar; men med r et for ind enri gsministeren til at di s pen se re fr a denn e bestemmelse, hv a d d er a n saaes fornødent af h e nsyn til l æ rlingers uddannel se Danm a rks b agers tand opnaaede e n saad an for a lle tilfælde gjældende dispensation, som gjældte indtil lst e oktober f. a., da den nye ba ge rilov traadt e i kraft. Men allerede i 1896 indbragte socialdemokratiet i rigsdagen et forslag til en bag e r il o v. Den gjennemførtes dog ikke; men i 1901 fik Danmark en ny "fabriklov" som inddro g bl. a. alle bag erier, i hvilk e d er arbeider over fem personer, und er sig, og da indenri gs minister en samtidig erkl ærecle, at h a n vilde tilb age tage den bager stand en tilstaaecle disp ensation fra lærlingelovens forbud mod, at personer und er 18 aar maatte d clt age i natarb eid e , blev d et nødvendigt a t vor faglige organisation medvirkede til en bagerilovs affattelse. En saa dan blev d erefter vedtaget i foraaret 1906 og traadte i kr a ft den l ste oktober samme aa r.
Den danske ba ge rilov tillader unge m e nnesk er i a ld ere n 16-18 aar at deltage i natarbeidet, dog kan en lærlin g, d er or kommen i l æ re i fjorten-aars-alderen b egy nde at deltage i nat arbe id e t et aar dereft er. Arbeidstiden for bagerl ærlinge i Kjøbenhavn m aa ikke overstige 11 timer i hver 24 tim er, med l1 /2 times s pise- og hviletid. Endvider e ska l de h ave en ugentlig arbeidsfrihed paa mindst 24 timer.
For bagerl æ rlin ge i provins ern e og p aa l a ndet er d on d ag lige arbeidstid 12 timer med 2 timers spise- og hviletid. De s k a l derhos have en samlet arbeidsfrihed fra søndag middag kl. 12 (eller 2) til mand ag morgen kl. 4 (e ll er 6). Da der m aa arbeides s,mdag formiddag til kl. 12 (eller 2 ), kan den ug entlig e arbeidstid h er gaa op til 80 timer.
V or ny e b age rilov er se lvføl ge li g ikk e i et og a lt saa.ledes, so m ba ge r stand en kunde ønske den; men hvis den fortolkes paa en fornuftig m aa d e, saa maa man dog indrømm e , at den kunde være bleven værre.
Naar vi nu se r paa, hvorl e d es d e resp e ktive lande s love er blevne til. paa deres indholcl og paa bagermestrenes s tillin g overfor dem, sa a kan man deraf drage den slutning,
No. 5
t bagerstanden opnaar de l empel igst e bestemtelser, naar den forstaar sin tid og stiller sig erefter.
Dette: ,, at forstaa sin tid" maa dog ikke pfattes saaledes, at der dermed menes, at tan med ringeagt bør se ned paa fortiden, 1 heller at man kritikløst gaar med paa alt, vad der i nutiden fremsættes forslag om, men erimod, at man saavidt søger at bevare det ·a fortiden ned a rvede, saafremt det er nødendigt, men dog søger at lempe det saaledes, t det ogsaa kan passe i forbindelse med det ye, som tiden bringer.
Forstaar ba gerstanden nu dette, og handl er en derefter, saa vil bagerfaget sikkert ikk e live opslugt af storindustrien, men endnu i ,nge tider kunne ernære talrige familier.
Bagerstreiken i Wien.
Efter 24 dages varighed er bagerstreiken Wien, den længste og skarpeste, der endnu ogensinde er oplevet i bagerfaget, bleven fsluttet. Den har, siger "Au stria", sat dybe tar i begge parter, og faget selv har visselig :ke havt den ringeste nytte af den.
De fredag den 5te april fortsatte forandlinger førte til følgende overenskomf-t:
"Bagerierne i Wien deles herefter i tre !asser, nemlig: mindre bagerier med indtil svende, middelsstore bageri er med 7 indtil 2 svende, og større bagerier med flere ond 3 svende
Ug elønnen forhøies for svende i bagerier : den første klasse med 2 kroner, for svende bagerier af anden klasse med 3 kroner og ,r svende i bagerier af tredie klasse med 4 :oner. (E n østerigsk krone = ca. 75 øre). rbeidstiden skal være 10 timer inklusive spisehvilepauser, og overarbeide maa kun finde ed indtil 2 timflr daglig.
De øvrige af svendene fremsatte krav af indre væsentlig betydning toges dels tilbage, :ls billigedes de af mestrenes repræsentanter. Om overenskomstens varighed førtes en ng forhandling. Svendenes repræsentanter ld e kun slutte overenskomsten for tre aar; :istrenes repræsentanter vilde have den binnde for fem aar. Sluttelig enedes man dog l, at den skal være bindende for fire aar. Overenskomsten sluttedes med det forhold, at den skulde godkjendes af begge rters generalforsamlinger.
N O R S K B A G E R. TID E ND E.
Den følgende dag, lørd ag den 7de april, afholdt Winer-bagermestrenes forening en generalforsamling for at forhandle og afstemme om den foreliggende overenskomsts godkje nd el se. Der var mødt omkring 600 bagermestre og ogsaa s vendenes repræsentanter var tilstede. I begyndelsen saa det ikke ud til, at overenskomsten vilde blive godkjendt, thi der herskede en meget oprørt stemning blandt de mindre mestre (som udgjør det store flertal i foreningen), særlig blandt dem, der bor i forstæderne og de yderste kvarterer af staden. Foreningens formand hr. Bremiing aabnede generalfors amlingen med tilbageblik paa streikens forløb, i hvilket han erindrede om , at mestrene trods streiken havdc været i stand til at levere det fornødne brød, hvorhos han udtalte en tak til de andre haandverksfags foreninger og autoriteterne for den bager.standen under konflikten ydede velvillige støtte. De ved den ny e overe n skomsts høiere lønsatser forøgede driftsuclgifter haabecle han kunde gjenvindes ved forskjellige reformer i fagets afsætningsforhold. Han tilraad ede derefter genera lfor sam ling en nu at slu tte fred ved at godkjende overenskomsten
Dor udspandt sig derefter en lang, til tider ret skarp debat om sagen, og der syntes at være mest stemning for at forkaste overenskomsten; men da d et fra forskj ellige sider fromhævedes, at en stor del af de mestre, som allerede i forventning om overenskomstens godkjendelse havde truffet aHale med deres stre ikende svende om arbeidets gjenoptagelse, høist sandsynligt vilde ski ll e sig fra kollegerne og underskrive den nye overenskomst, hvis den ikke godkjendtes af generalforsamlingen, hvilket vilde have til følge, at arbeidet hos dem gjenoptoges i fuldt omfang, medens de, der ikke vild e underskrive, fremdeles vildc mangle arb e idsk raft, saa blev det endelige resultat alligevel, at overenskomsten godkjendtes mod fire stemmer, og arbeidet b egyndte samme aften i de bageriei·, hvi s indehavere paa forhaand havde truffet aftale med deres svende, i de andre bagerier den følgende morgen.
Forbud mod fingring paa bagervarer . I i\farburg, Tyskland, er ndgaaet en politiforordning, som med straf forbyder kunderne at fingre ved de falbudte nærings- og nydelsesmidler. Dette gjælder baade at prøve smør med neglene eller at røre v e d andre varer. Smør skal prøves med en træstav, som tilintetgjøres efter brugen
