4. aargang no. 5.
NORSK BAGERTIDENDE
udgivet af "Bagermestrenes landsforening " .
Blad komit eens f or m a nd : H. Ha nsen.
li Udkommer en ga ng maanedlig. Abonnement, kr. 2.40 aarlig, tegne s paa nærmes te postanstalt eller ho s landsforenin ge ns formand, Il Haak on Ha11 se11, Universitetsgade11 8, Kristia11ia , hvor ogsaa annoncer bestilles ; pris 15 øre pr. peti t linj e, udenland ske 20 øre · 15. mai 1905.
lndhold : Drammens bage rmesterforening. - Bergens bagerm este rforening. - Til overveielse. - Engelsk arb eidsregl e ment - Melkesyre s om gjærmiddel. _ Told pa a gjær. - Den gamle fe l thage ovn - Maltol i hvidgranens naale. - De n nye danske bagerlov. - I Rastatt. - Dyrt væddemaal. _ De smukke ba ge rdøtre. - Kvalt af et brødstykke. - - H erme d till æg ·
Forlang al tid
allbefal es so m særlig kraftig Bage r va r e.
Ba[~fllt~ Gjær- &SJrilla~rit,
Kyrre's ChOCO lade!
anbefal er pi:::::~;:,:~. Gjærfabrik.
Vaksd al s -Mølle
Gjenopbygget 1901 - 190 2. Ptt oduktion 300 0- 3200 Tdtt. }{o tt n i Døgnet.
Mellen _ er forsynet med det ·nyeste og mest tidsmæssige Maskineri. · Alle Mel- og Affaldsvarer . anbefa_les i rigt Sortement og prima Kvaliteter
Til Bag8 rier Ar[Bntina Pa tont ;\lle Sorter Sal\ anbefales. •1 B · b f I Hvedemel, Rugmel, Kraftigt Hvedemel 11 · agerier__ an e a es. Suk_ker, Sirup, fra Molino Rio de la Plata. I. S. Øwre & Co. 1{0s1ner, Sukkade, Kryderier, Salt HosD ' Her r: Joh Baumann&Co. 0. EM. OHLSEN, A. Christensen , Job. Johannson , m.m.
Job. Johannson ~ Telefon 119.
E.A. Mohn, FrltbjofRasmussen, og H. B. Thomsen.
Mellergaden 3
Lager af Æg en Gr os. Telegramadr ,,Ægohlsen.', - Telefon ~3333 .... -
altid
Patent Flour
Patent Flour - indr egistreret -
fortrinligt, rundmalet Hvedem.el.
Mel og Gjær.
Mit Lager af alle Sorter Rug- og H ved em el anbefales, samt Gjær af kjendte gode Kvaliteter fra Bagernes Gjær- og Spritfabrik.
C. Smith jr., Skippergaden 23.
Viktoria Rugmel
af egen Form aling.
Hvedemel
Schee &, Aas
Et a bl.: 1863.
rundmalet og finmal e t = Telefon 20 c og 9262. = L ager af all e Sorter
i de bedste Mærker til billigste Dagspris h os Joh. P. Olsens Eft.
Hvedemel, Ru[mel, By[mel & Sirup etc.
Telefon 87 k. Sklppergd. 4. anbefales.
Oluf Bjørneseth & Co. - :Bergen.Kolonialvarer en gros.
Sterste udvalg i Sirup, Sule/eer, Rosiner etc. Specialitet:
I Brændt Kaffe I
Eneret for Norge til den patenterede !3ehandlings- & !3rændemethode. Sælger kun til Handlende.
Bjølsen Valsemølle
Christiania.
Daglig Produktion 175,000 Kilo. KRONERUGMEL.
IVi hverken bager eller sælger andre brødsorter end Knækkebrød.
Alle bageriforretninger ber derfor gjøre sit indkjeb hos os.
Akti e selskab e t Knækkebrødfabriken
T el egramad r .: ,,KnækkebPØd". Telefon: 7181. Christiania, Smedgaden 49.
earl J. Hagen & Co.
Telefon 1483 - Christiania. - Telefon 7788 )!tel=, <Zolonial= 8.r ~eaei,arer en gpos. J
Christian K.
MØiier
ved Schweigaards Bro
a nbefal er:
lma Melvarer og andre 'Bageriartikler i godt · Udvalg til billigste 'Priser.
· ----:-- Telefoner 93 33 og 93 99. =
Kristhlni~ Presøjærfabrik
· anbefaler sin fortrinlige .
A. s. G~rn~r~ Gjær- &snritfa~rik
anbefaler sin kraftige og holdbare ,,VictoPia" P.resgjæP. Lager i alle Landets Byer.
Agenter for Kristiania d.'hrr. Antb. Johansen & Co :, Raadbusgd.1 & 3.
Johannes Nossum & Co., Trondhjem . .·
Agenter for:
Extra Auszug Rugsigt, Spillers & Bakers Households & Fines Hvedemel~ - Forsøg- disse fortrinlige Sorter -
Moss Aktiemøller, Moss
anbefaler til Bagere -:
•-
Patent Rugmel, Hvedemel X X X Militærmel, Hvedemel O O 0 Ruggrøb, Hvedemel af forskjellig e, grovmalet og finmalet. bedste amerikanske Mærker. Rgentu11 fott Chttistiania hos
Herrer Anth. Joh ansen & Co., Raadhusgd. 1& 3.
Averter i "NORSK BAGERTIDENDE".
Rugmel 3 Kroner
nbefal es som bedste
Til kollegerne !
Vi vil minde om, at medfemmerne af vor organisation faar blodet gratis. Dette er kun muligt derved at der serges for en stadig tilgang paa betalte avertissementer. Serg for, at Eders leveranderer af mel, gjær, smer, margarin , æg, melk, kolonialvarer, redskaber, papir osv. averterer i "NORSK BAGERTIDENDE".
Meddelelse fra hovedstyret.
Bagerme strenes landsforening er nu indmeldt i "Nor sk arbeidsgiverforening". Hovedstyret ønsker at bringe til medlemmernes kundskab, at kun medlemmer, der h ar und ertegnet den trykte indmeldelsesblanket, er medl emmer af "Norsk arbeidsgiverforening" og kun disse kan saaledes nyde de fordele, som denne forening byder, da saavel vor e love (cfr. § 4) og a rbeid sgiv erfore nin gens lov e paabyder en særskilt underskrift af hvert medlem. Vi tør derfor anmode alle, som endnu ikke h ar indsendt indmeldelsesblanketter i underskrevet sta nd , med opgivencle af lønninger, straks at gjøre dette, og sk uld e nogen mod formodning ikke have e rholdt indmeldelsesblanketter, kan disse erholde s ved henvendelse til formanden i hov edstyr et, H aakon Hansen, Kristiania.
Vor koll ega, stortingsmand Ant. D Brynhildsen og frue født Helland feirer den 25de ds. sølvbryllup i Kristiania. Vore bedste ønsker i anledning af dagen
Drammens bagermesterforening
afholdt sin aarlige generalforsamli n g den 14de marts d. a . Samtlige foreningens medl emmer var tilstede, endel nye indmeldtes.
Efter at en del indre an liggender var diskuteret og kassereren var meddelt decharge, foretoges der valg p aa 2 bestyrelsesmedlemmer.
De to udtrædende var d 'he rr er C H. P edersen, formand, og C. Bu nes; den førstnævnte frabad sig p aa det .bestemteste gjenval g efter at hav e været bestyrelsesmedlem i 10 aar, ·deraf form a nd i 8 aar.
Valgt<;i blev: Hakon Mo e og C. B unes
Supleanter: G. Arntzen, og J ens Han sen. Efter endt generalforsamlin g og grundet foreningens lOaarige bestaaen afholdtes en
sexa, hvor taler holdtes for den aftrædende formand og bestyrelse, d en nye be styrelse, for faget, for det gode forhold inden forening en, gemytligheden m. fl. Bestyrelsesmøde afholdtes den 19de marts til valg af formand.
Valgt blev: Hakon Mo e, formand, Gustav Bøhm, viseformand. Øvrige bestyrelsesm edlemm er: C. Bun es , Aksel Mo e. Med kollegial hilsen landet rundt med motto: ,,Hæv vor stand!!"
Drammen 4 april 1905.
Pr. Drammens bagermesterforening
Hakon Mo e, p. t. formand.
Bergens bagermesterforening
afho ldt den aarlige generalforsamlin g 27de april.
D e fratrædende bestyrelsesmedlemmer d'he1rer Kr. Høisæth er og K. Andersen gjenvalgtes.
Til formand for aaret 1905 gjenvalgtes hr. Claus Hansen.
D er fr e mlagtles regnsk ab for foreningens kasse samt for und erstø ttel ses kassen. Blandt andre sager som behand l edes, var ogsaa et lønningskrav fra sve nden e, som gik ud paa en minsteløn af kr. 20,00 pr. uge. I sagens anledning bl ev n edsat en komite, be sta aende af d'he rrer N Martens, D. Fr ich, og Claus Hansen, der skal søge en ordning med sve ndene
B ergen 5te mai 1905.
Claus Hansen.
Til overveielse.
En af d e vigtigste opgaver "Norsk bagertidende" burde h ave, var vel at virk e som bindeled mellem de forskjellige i landet eksisterende bagerforeninger; idetheletaget bringe nyheder inden vort fag landet over, og da særlig nyheder af indenlandsk natur; men des. v;:err'1 l!:e~ sorg tager jeg d et ene nr. af bladet fore mig efter det andet, og finder sjelde n nyhede:r uden af ud enlandsk natur; meningen er ' ikke at ville klandre redaktionen; thi det er mig bekjendt, at man ofte h a r gjort hen-
vendelser til de respektive foreninger uden resultat.
Jeg tillader mig derfor henstille til rette vedkommende, som i dette tilfælde vel maatte ' være hovedstyret, at tage under overveielse om man ikke i lighed med udlandet burde udnævne ; korresponderende medlemmer. Som det vilvære bekjendt, er det en ære i udlandet at blive udnævnt til korresponderende medlem af en forening, og did burde vel vor landsforening ogsaa kunde bringe det. Enhver der udnævnes til korresponderende medlem bør høitidelig overrækkes et diplom. Jeg tror at man paa denne maade vilde kunde komme i nærmere rapport med de forskjellige foreninger. Vel at merke, man bør være meget varsom, hvem man i tilfælde tilde lt e denne ære.
Hvorvidt denne maade er den rette eller ikke, skal være usagt; men har jeg kun villet paapege en maade at soge rettet paa dette forhold; det vilde derfor, jeg tror baade De hr. redaktør og bladkomiteen er enig med mig i at det vilde være ønskeligt om der muligens var nog•m anden inden foreningen som havde en anden ide, og i saa tilfælde at indsende denne til hovedstyret; thi jeg kor at mene, at jeg har mange med mig, at noget bør gjøres for at brin~e bladet flere nyhecler af inclenlandsk natur.
Redaktionen vi l i et og alt slutte sig til den ærede indsenders besværinger over den nuværende tilstand. Foreningerne landet rundt lader ikke ofte høre fra si g, og de som har noget at meddele, er a l tid de samme; nye bidragsydere ser man lidet til. De fleste holder sig borte; og paa den maade kommer der intet virksomt samarbeide istand. Som en følge heraf maa bladet hente sit stof andenstedsfra, hvor faginteresserne pulserer sterker~ Det er en selvfølge, at dette har stor indflydelse paa bladets indhold, som herved har let for at blive ensidigt og fremmedartet. Bladet burde være et mødested for alle lokale foreninger, og der burde spørgsmaal af faglig natur kunne diskutteres med udbytte for alle læsere. Redaktionen kan ikke a 1 ene magte denne opgave og har som den ærede indsender bemærker gjentagne gange søgt at paavirke læserne i denne retning. En bedring synes dog at spores i den senere tid. Vore første numre
ia ar viser, at der er flere forenings- og fagspørgsmaal som har fondet vei til bladet. Det er dog vor tro, at foreningerne kan udrette adskilligt mere end hidtil er•gjort for at øge samarbeidet; og vi ved, at der inden standen er en række skrivekyndige mænd, som vil kunne bidrage meget til at gjøre b!f!,dets indhold, om man saa kan kalde det, mere norsk. Vi er straks forberedt paa, at der vil r eise sig den indvending, at vore hjemlige forhold er saa smaa, at man ikke kan vente sig nogen større fremgang i foreningslivet l andet rundt. Paa et mindre sted hænder der ikke meget, som kan have alminde li g interesse for standsfælle~ne paa andre kanter. Hertil kan jo svares, at det ene er en følge af det andet . Det at lidet ell er intet sker kommer af, at ingen tager sig af fagets vigtige spørgsmaal. Der maa være en eller anden, som tager initiativet til at bringe sagerne under diskussion. Der er nok af vigtige sp?rgsmaal at tage op. Vi henviser i saa henseende til Haakon Han-• sens foredrag paa TrondhjemsmødRt i 1902: "Hvorledes bør man helst vække interesse for de i6kale foreninger.''*) Af de foreninger. som har vist bladet den opmerksomhed at tilstille os meddelelser, har enkelte været saare spa rsomme, idet elet ofte har indsprænket sig til et par linier om valg paa tillidsmænd m. v. En noget fyldigere udredning af de debatterede spørgsmaal vilde straks være en stor fremhjælp. Hvorvidt indsenderens forslag om udnævnelsen af korresponderende medlemmer er den r ette vei, tør vi ikke have nogen begrundet mening. Det er meget som taler for, at det vilde virke ansporende, idet en saadan æresbevisning vilde forpligte til bidrag. Redaktionen lader forslaget gaa videre til dets formentlig rette adresse, hovedstyret, som forhaabentlig vil tage det under grundig overveielse.
Engelsk arbeidsreglement for bagerler.
Enhver arbeider, der beskjæftiges i dette bageri er antagen paa {ølgende betingelser: 1. De to første dages l øn tilbage hold es som sikkerhed for de aftal te arbeidsbetingelsers overholdelse fra a rb eider ens side og fortabes, *) I uddrag refereret i "Norsk Bagertidende" no. 10, 1902, under titelen "V ort foreningsarbeide".
hvis arbeideren forlader arbeidet uden forud at have givet en fuld uges opsigelse.
2. Enhv er arbeider (med undtagelse af a rbeider e, d er kun a nta ges dagvis) er pli g tig , at give en fuld uges opsigelse, hvis han vil forlade arbeidet, medmindre der er indgaaet en s k r i f t l i g overenskomst om en længer e opsigelsesfrist, og e nhver saa dan a rb ei d er vil faa en uges opsigelse, hvi s han a f sked ig es, do g ikke hvis afskedigelsen sker paa grand af brud p aa bageriets a nordnin g , i hvilket fa ld han vil blive afskediget ud en opsigelse.
3. Enhver der mød er til arbeidet senere end d en bestemte tid vil h ave at bøde 1 penny (7 1/ 2 øre) for de første 10 minutter, han mød er for sent Enhv er arbeider, som ud en foregaaende varsel eller lovligt forfald ud eb liver fra arbeidet ud e n at sen d e en mand i sit sted, h a r at bøde 1 shi lling (90 øre) for en da g eller · del af en d ag forud en at d en til en i hans sted tilk a ldt hjælp ear b eider betalte løn vil blive ham afdragen i hans u geløn.
4 Ingen a rb eid er !ll aa under arbeidstiden forlade bageriet medmindre han d er til har arbeidsgiverens eller den af · ham a ns atte arbeidsleders specielle tilladelse dertil.
5. Enhver a rbeider, som mød er til arbeide eller under ar b eid et b efindes at være beruset, vil have at bøde 1 shilling for første gang; I gjentagelsestilfælde kan h a n afskediges uden foregaaende opsigelse. Enhver arbeider, · der indfører berusend e drikke i bageriet vil blive afskediget ud en vars el.
6. Tobak s rygning er strængt forbudt overalt i bageriet, undtagen na ar og hvor tobaksrygn ing bliv er særlig tilf?,dt
8. Enhver arbeider, som i bageri et bruger fornærmelig tale eller som stadig ypper kiv med sine m e darbeide re eller som paa anden m aad e foraarsager ufre d i bageri e t, eller so m overmaler væggene i bageriet, mel- og- brødk a mr e, omklædnings- og vaskerurn vil blive afskediget uden vars el og tillige fortabe deri tilhageholdte to dage s løn
9 Personli g r enligh ed skal strengt iagttages, og de i bageriet arbeidende skal bære hvide hu er samt, hvor d ette er gjørligt, tillige hvide trøier . Men i alt fald har enhver i bageriet beskjæftiget arbeider en gang u gentlig, eller oftere om fornødent, at forsyne sig med et rent fork l æde. ]?or hv e r da g denne bestemm else ikke overholdes vil arbeideren hjemfa l de til en bøde a,f 3 pence (22 1/ 2 øre).
10. Enhver arbeider, som ved forsømmelse' skjødesløshed eller uduelighed ødelægger varer eller inv enta r vil blive holdt ansvarlig for h a lvdel en af den skade, han derved tilføier firmaet; men dersom skaden er foraarsaget m ed fri vilie af ondskab, vil han øieblikkelig blive afskediget K a n d en skyldige ikke ud:findes, vil skaden blive at fordele paa samtlige arbeidere, som paa den tid, skaden er skeet, var beskjæftigede i bageriet.
11. Enhver arbei d er, som t ilegn er sig no get af bageriets varer ell er m ate rial e r eller som, hvi s han kommer til kundskab om, at nogen anden a rbeider til eg ner sig nog et af bageri ets eiendom, ikke p aataler dette vil blive strengt forfulgt ved kriminalr ette n,
12 . Enhver arbeider, som ub efø iet befatter sig m ed nogen del af bag er i ets maskineri, inventar eller ovne, som han ikke er sat særlig til at pa sse kan straks u den varsel afskediges.
13 Enhver arbeider, som stikker en haand i knademaskin en i hvilken som h elst hensigt, medens den er i gang, eller som forsøger at smøre eller omstille nog et som h elst af maskineriet, v ære sig aksler, remskiver eller hvilk et som h elst andet, medens maskin eriet er i gang, gjør dette paa sin egen risiko og enhver overtrædelse af denn e bestemm else vil blive anseet og straffet som en forsætlig ulydig h ed.
14. Skjødesl øshed og mangel paa paapass elighe d ved betjening og benyttelse af bremser, h eiseapparater eller elevatorer vil blive betra gtede som meget alvorlige fo rseelser og kan medføre øiebliklrnl ig afskedigel se uden varsel.
Melkesyre som gjærmiddel.
Det er os bekjendt, at d er her hj emme forlængst er gjort for søg m ed at benytte melkesyren ti l brødgjæring uden at dog diss e synes at hav e ført ti l n oget varigt p r aktisk r es u l tat. En dansk e, P B Rohde, synes imidl ert id at have underkastet d ette spørgsmaal en indgaaende b earbeidelse, hvi lket har ført til bi::ugen a f hvad han k a l der "rensyre" Vi skal nedenfor i uddrag gjengive nogle erfaringer, han har m eddeit herom i "Dansk bager - og konditortidende"
' Jeg Jkal ikke komme ind paa alle de forskjellige og vidtl øftige t h eorier , ma n :finder i
forskjellige tysk e haandbøger anga ae nde surdei gsgjæringen, tilmed ila disse forskjellige teorier mere ell er mindre lid e af den samme feil, nemlig at de ikk e stemmer overens med de praktiske erfaring er; thi det maa do g alle være enige om, at for at en teori skal være god og sund maa d e n hav e si n rod i praksis og netop d erfor paa en klar maade kunne kaste ly s over d e nne. Jeg vil derfor h er kun fr em før e en t eo ri, som har denne fordel ved siden af at være simpel og klar.
Den første, saavidt jeg v ed, der skarpest og klarest har givet denn e forklaring angaaende surdeigsgjæringen er Holl i ger. Efter hans forklaring er surdeigsgjæringen en ren alkoholgjæring fr em kaldt af gj ærsoppe; melkesyrebakterier maa være tilstede for at holde de skadelige bakterier nede, der h em mer gjære ns udvikling og derved formindsker deigens hævekraft. Gjæren har den opgave : ved udvikling af alkohol og kulsyre at h æve deigen; m elk esyrebakterierne sørger for, a t andre bakterier ikke komme til udvikling og forhindrer gj ærens virksomhed. Rigtigheden af det h er fr emsatte er l et at paavise. Mel indeholder en mængde for skjellige mikroorgani smer, bakterier, gjærsoppe etc . Hensætter man en bla nding a f mel og vand paa et tempereret sted og lader d e forskjellige organismer, der :linde s i melet, udvikl-e sig , vil man med lidt øvelse i de tin g l et erfare ved hjælp af mikroskopet og gjennem lugt e n, at det ikke altid er de r ette bakterier, der komme til udvikling , og hvi s m el e t h a r været opbevaret i længere tid, vil lugt en, d er udvikl es, ofte bliv e i høi grad modbydelig, li gesom und ertid e n en slimdannelse k an :finde sted. Til sæ tt er man derimod melet lidt "rensyre", altsaa en god melkesyrevækker, faar man ufravigelig en r en, b ehagelig sy rlig lugt og kraftig gjærudvikling; hvilk et netop er den fordring, der stilles til en god surdeig. I andre grene af gjæ rindustri en gjør noget lignend e sig gjældende. Ved vinfabrikationen, hvor man lader den udpres sede saft af dru er ne komme i gjæring naf sig se lv" , e r det den i druen ind ehold te vin sy re, d er bevirk er, at man tiltrods for d en urna a delig primitive fremgangsmaade, dog a ltid faar en ren alkoholgjæring ud e n ska d eli ge bigjæringer af bakteri er Hvad d er h er pege s hen paa i n at uren, har man forsta ae t at udnytte i spiritus g j ærfab rikationen. Her :lindes der ogsaa i ma sk en forskjellige organismer, hvorfor man benytter sig af "en
kunstig syre" for at hemme b a kteri ernes iudvirkning paa den rene al kohol gjærin g Alts a a stadig det samme Hvor man arbeider med forskjelli ge bakterier og andre organismer, maa man have en r en syre for at begun stige a lk ohol gjæringen
De forskjellige forsøg i praksis , jeg nu i løb et a f 1 1/2 aar har udført i ba ge rier, har bekr æft et det h er fremførte. J eg skal kun fremfør e et enkelt tilf ælde, der paa en klar maa de viser , at rensyren frembringer en god og kraftig surdeig selv under vansk elige forhold. En bager paa l a ndet havde paa grund af daarlig indhø stet ru g van skelighed med at faa brødet, som det skulde være. Brødet var kl ægt, da a rlig h ævet og "hvin ende surt". Paa min opfordring prøvede han rensyren, og et par dage efter sendte han mig de faa, men me get sigende ord: ,,Syren er god, og brødet er nu godt". H er vil j eg nødig misforstaaes, som om jeg vilde m en e, at naar man kun brug er rensyre, da bliver brødet altid godt. For at fr emstill e godt og sundt brød er det aldeles nødv endi gt at have go de og sunde stoffer at arbeide m e d, men det gaar d'hrr. b age re, som det gaar bryggerne, der er tider paa aaret, hvor bagningen er vanskeligere, li geso m d er gives aargange og parti er af rug, som se lv om de er sunde og gode, dog ikke lig e let g·iver et velbagt brød. -· -Det er gans k e int eressant at i ag ttage, at der er to ting, so m d ' hrr. bagere fremhæver ved brugen af rensyren, nemlig den kraftige surdeig og den mildere syr e, r en sy ren giver . Med hensyn til det første, ,,den kr a ftige surd ei g," da er dette meg et naturligt, da jo netop rensyren b eg un stiger de hævende fermenter, (2 arter gjærsoppe), d er :lindes i m el et ; af den grund h ar m a n enk elt e steder ved benyttelse af r en syre n kunnet spare pa a tilsætning af gjær, d a s urdei gen i sig selv var kraftig nok til at h æve tilstrækkeligt. Hvad "den mild ere syr e " angaar, da li gger det i sag ens natur, at r ensyre n fr emskaffer d en. I melet fintles der jo en mængde forskjelligartede syrevækkere , af hvilk e mange gi v er e n stram og skarp syre, hv ad jeg ofte ved brødundersøgelse ha r kunn et ia gttage; ja man behøver egentlig kun at lug te til surdeig, for med lid t øvelse at kunne gjøre d en erfa rin g, at der er stor forskjel paa surdei g , som man :finder den i bagerierne. Lugten er i det bele ta get i a l gjærindustri en god veileder. Ved b enyttelsen af ren sy r e er man
altid sikker paa at have en bestemt, mild syre i surdeigen, da man jo indpoder en bestemt syrevækker, der n etop giver en mild syre; denne syrevækker udvikler sig videre og holder de skadelige syrevækkere n e de.
Da der paa enkelt e steder har fond e t mi sforstaaelser sted om frerng a ngsrnaad e n ved benyttelsen af rensyr e, vil je g her i korthed meddele følg ende:
Fremgangsmaaden er yderst simpel. Man bærer sig ad paa samme maade, som naar man fremstiller en ny " grundsur", kun at man isted etfor a t benytte en klump surdeig , som udrøres i lunk ent vand, benytter fla sken s indhold, d er omrystes vel og blar:.des m ed det lunknf\ v a nd; nu ind ælt es melet og grundsuren ligger da i 12 timer som sædvanli g; den videre fremgangsmaad e er som sædvanlig ved surlægning. - Det kv a ntum vand, so m fla sken s indhold skal blandes med, har j eg b ereg n et for 1/ 1 fl. til ca. 8-10 lit er for 1/ 2 fl. til ca. 4-o lit er; dog kan d er uden skade godt ske mindre afvige l ser h e rfr a , eftersom det passer for de praktiske forhold. Hvorlænge r ensyren i praksi s k a n b eva r e sine gode eg enskaber er et spørgsmaal, der er vansk eli gere at besvare. Dette er n emlig afhængigt af forskjellige ting saasom: r ens ligheden i oageriet, at syrestykket ikke ibl a ndes forskjellige rester, melets beska:ffenhed samt aarstiden I almindelighed vil rensyr en kunne b evare sine gode egenskaber 1-2 maaneder. Naar man tager en ny rensyre hver maan e d, vil man i de fl.este tilfælde være paa den sikre side, hvorfor der ogsaa fra l aboratoriet gives rab a t v ed ma anedlige l everinger Selv om · denne metode at fremstille surdeig pa a er ny, saa e r ideen det ikke. I bryggeridriften, spritfabrikationen og smørfabrikationen er jo noget li gnende overa lt indført; ja man vil hav e vanskelighed ved at træ:ffe et bryggeri, der ikke arbeider med rengjær E:Jller en afstamning fra en saadan.
Paa rugbrødsbageriets omraade vil derfor rensyren ogsaa falt efter lid t gjøre sig gjældende og fortræng e den gam l e metode. I al moderne Ot tidssva rende indu stri, hvor v.idenskab og praksis arbeider sammen, maa man paa ethvert punkt i virk so mlieden viae, hvorledes man arbeider, det ved man ikke for surdeigens vedkommende, ud en man anvender en bestemt syrevækker; først da er man klar over, hv ad man begynder med, og i a l virksomhed gjælder det som fast regel, at ende-
resultatet netop er afhængigt af, hvad man b egy nd er med. For rugbrødets vedkomme nde vil l øsnet blive: Rugbrød med en mild behagelig syre, der bedst af all e gjæringssyrer taales af d e n menneskelige organisme og dertil ensartet og kontant-. Dette maal er saavel i publikums so m i sundhed ens intere sse , og det er dette maal, der søges naaet ved hj ælp af "rensyre til s urd eig".
Told paa gjær Gjærtolden er i disse dage forhøiet med 10 øre pr. kil ogmm, hvilket sandsynligvis vil foranledige, at import af d a nsk gj æ r efterhaanden vil op børe. Saavidt vide s er de t kun i enkelte byer paa Sørlandet, hvor d en ne gjær endnu bruges, særlig i Kri stian s and S., hv or denn e mest anven des som pur. I de senere aar h ar d og imp orte n af d ans k gjær aftaget a dskilligt, idet man mere og mere er gaaet over til nor sk vare.
Af den gamle feltbageovn , som vi tidligere (decbr 1903 og mar ts 190 5) har skrevet om i bladet, bringer vi idag et lid et billede, som velvillig er os udlaant.
Denne merkelige ovn blev opfunden af en meget begavet fra-nsk dame i slutten af det 18de aarhundrede og er altsaa adskilligt over 100 a ar gammel. Den hører til de saaka ldte "bøileovne" og bestaar af over 200 enkelte smaadele, men er alligevel slet ikke saa vanskelig at sætte sammen.
Maltol i hvidgranens naale. Maltol, som man hidtil har ment udelukkende indeholdtes i kondensationsproduktet af dampene ved maltristning, har nu ogsaa vist sig i andre forbindelser. Det er nemlig blevet paavist, at hvidgranens naale indeholner en betydelig mængde maltol, som ovenikj øbet lader sig udvinde uden vanskelighed. De fri ske naale inds amles i maanederue a pril og mai, tørres ved en temper atur af 30-40 grader, males saa fint som muligt og overhældes med vand. Massen bliver derpaa udrørt til en jevn grød og hensat i en almindelig stuetemperatur. Efter 24 tim e rs forløb siles m asse n, og den brunrøde vædske filtreres gjennem pap ir. 1 forbindelse med æter eller endnu bedre med kloroform, lader der sig udtrække maltol af bemeldte filtrat. Opløsningen bliver destilleret og krystalliserer sig i rødEl, naaleagtige former, hvorefter man opnaar et fuldkommen rent præparnt, der udmerker sig ved en egen ka ramelagtig lugt.
Den nye danske bagerlov rak ikke frem til at blive behandlet i denne samling.
I Rastatt har bagerforeningen paa sin sidste generalforsamling enste mmig besluttet, at publikum herefter ikke skal faa l ov til at tage og føle paa bagerv a rerne, fø r de kjøber, og at dette skal bekjendtgj øres ved opslag af plakater i butikerne Som bekjendt er denne sag i Kristiani a forsaavidt gjennemført , som sundhedskommission e n h a r ladet o phænge en h enstillin g til publikum af lign ende indhold, ligesom ophængning af lignende plak ate r i Kjøb e nhavn blev paabudt i .Bestemmelser vedrøren de bagerier og brødud s alg" af 28de mai 1898.
Dyrt væddemaal. Et originalt, men dyrt v æ ddema a l (d er tales om 20 flasker champagne) kom nylig i stand mellem to bagermestre. D en ene tilbød s ig i et tidsrum af 75 minutt er at gjø re færdig 585 kringl e r til bagning og at lægge · d em paa 15 bretter, hvert med 39 stykker Den andre tvilede meget paa, at en saa stor a rbeid sydelse Jod sig præste r e; og s a aledes kom væddemaalet ista nd Det skal have været gan ske ko ste ligt at se d en ene arb eid e badet i sit an sigts sved paa g rund af den stor e an strængelse, m eden s d en anden, som naturligvis ikke veg fra stedet, blev bl egere og blegere og nuksaa l an g i ansigtet, da h an merkede, at væddema a let var tabt.
De smukke bagerdøtre. En ny foren i ng har d a nn et sig, nemli g d e r omers k e kvind e lige mode ll er. D e k uld e r sig de "smukke bage r døtre" til minde om Rafa els guddommelige Forn ar ina D et er billedhugger e n Mon te• v e rd e og et par andre b e r ømte kunstnere , s o m b ar været sjæl e n i foreni ngen s dannelse, men heldig v is handler det ik ke d e nn e gang om nogen soc ia listi sk
NORSK BAGERTIDENDE
fagforening, men kun om en fredelig væddekamp o m , hvem d er skal bære prisen for kvindelig skjønhed og y nde. D e tre smukk es te m odeller skal udn ævnes til ,. dronninger" og ved en sto r foraarsfest i den kunstneriske verden proklameres so m saad anne. D er e r sat subs kription slister i gang fo r at gjø r e d e t muligt for de tre gratier at faa et bad ind en dere s tronbestigelse !
Kvalt af et bredstykke I en ø ste rrigsk landsby , Scbwarzenberg, blev en ung pige for k o r t tid sid en kvalt af et brødstykke, som hun i søvne fik ned i luf trøret. Pig en sad pa_a en b æ nk i en have og va r g rundet stærk varm e i luften fa l den i s øvn med h oved et læn et mod en bag bænk en v ære nde mur. Under søvnen stod hend es mund, som hos saa m a nge a ndre, aaben. Til fældet vilde nu, at et par smaagutter, som befandt s ig i haven og fortære de deres eftasværd blev opmærksomme paa, at pigen s lumr ede Da pigen ikke vaagn e de, da de k aldte paa hende , krøb e n af dem op paa bænk en og stak en bid s mørrebrød ind m e llem bend e s T ænder. Om d en sovende se lv i søvne har bidt t æ nderue sammen eller om et stykke af s ig selv har løs n et sig fra biden, v ides ikke ; men ved et dyb t aandedrag, som pigen gjorde, idet hun vaagnede, kom noget a f brød e t ned i luftrøret i stedet for i spiserøret. Plaget a f e t anfal d af aandenød og skræ k sprarig den ulykkelige pige op og søgte ved vo ld som hoste at støde br ødbiden op af lu ftrø r et, men fo rgjæves. Efter et øieblik svulmede h endes ø ine op, saa det saa ud som om de vilde tr æde ud af hendes ø ienbu l e r og hun sank sammen og var efte r nogle faa sekunders forløb k va lt af brødstykket Nogle i n ærh ede n arbeidende kvinder saa vel pigens paafaldende bevægelser, men de tog inge n notis d eraf , da p igen var kj en dt so m en spøgefugl. Da det ende li g blev dem klart, at d et ikk e var moro, va r det fo r se n t.
Wilhelm Olsen, Bergen.
En Gros Lager af:
Prima Rugsigt, Hvedemel, tysk og amerikansk, - bedste MerkerSirup, Sukker, Krydderier. Telegramadr.: Wilhelm Olsen.
-Va1muefrø lm a Qua li tet. hos J. Olsens Enke,
Storgaden 3 9 J<jøb
hos firmaer, der averterer i "Norsk Bagertidende", averter selv i bladet I
No. 5
i-: , , Verdens b edste Ægco ns erve ringsmidde l.
: bn bJl Garantol co n serve rer Æg optil t o Aar og l æn ge r e . Garantol anbefales a f mang e Konditor er, Bagere, Æg -
0 0 g h a ndl er e, Hoteller og Hu sh oldninger. Bru ge n af an b efaler prima Presgjær i stad i g- frisk Var e
o Garantol er m eget enkel og billi ge r e e nd and r e Cons er -
<:li O I \ v eringsmidl er. Brugsanvisning føl ger hver P a kke .:, 0 8 g 'Prospekt og 'Brugsanuisnin g sen d es franco.
(!) 0 -~ <:li o:, Eneforhandler for N orge p., Gustav Bø km, Drammen.
Melkeforretnings
bekjendte gode Melk og Fløde, l everes i a lle Byens Strø g, fra V ogne til Bagere, Cafeer og Butikker. C. Tuft
Telefon 32 8 Thv. Meyersgd. 76 c
En ny
Deigdelemaskine af mest tid s mæs s ige Co nstruktion tilsalgs :ved Akerselvens Maskinvæ1:ksted.
Samtidig anbefaler V æ rkstede t sine Æ lte- og V a lsemaskiner.
leverer af Princip Kun Iste f{angs f abriKata, der herved anbe fa les d'fjerrer Bagere og Conditom paa det bedste. Specialit et :
Rene, æ[te Maltextractkararneller -
Borge & Honning, Christiania. Telefon 8884.
Colonial- og }lielforretning e11 gros.
Brødr. Engh, Lille Str aridga de 21. Telefon 5155.
Hvedemel ooRugmel
i l ma Kv a liteter billi gst hos
Theodor ThoresenRaadhusgd. 1 og 3, Kristiania. Telefon 649 og 751.
Fredrikshald, Telefon 73 90 Kontor og Lager i Kristiania, Telefon 73 90 anbefa ler sm extra fine Margarin, ,,Victoria'' og Export.
S. & Jul Sørensens bogtrykkeri, Kristiania.
NORSK BAGERTIDENDE
udgivet af "Bagermestrenes landsforening" . Mai 1905.
Hvedemel og Rugmel bed s teMæ rk cr
til billi gs t e Dags pri s a nb efal es .
Conr. Halvorsen
Telefon 1156.
Chr.ania
Averter i "NORSK BAGERTIDENDE".
J. Øde ~aard & Co.,
Christiania.
:E-3:vect.eme1
rundmalet og finmalet , af de bedste MæPker, s amt f !Il a Rugmel, anbefales til billigste Dagspris.
Ma s ki ne r, former , redskaber , b r ugsa rti kl e r fo r o a ge r i , kondito r i , sukke rva re- og chokol a de fa briker har i ele sidste 25 aar været le ve ret i b e d s t e kv a litet fra W. H. Sommer, Bernburg, Tyskland
Qvists
Ægforretning
anb e fales ,
Te1e:f'o:n. 2028, For Bagere
Valmuefrø
pr. 10 Kg K r 6.0 0. J. Olsens Enke, '. Storga d en 39 .
HOLST & Co.
Ple e ns Gd. 2 B
Anbefaler fra La ge r Rugmel- H vedemel, Gryn ,1-ÆJ r t er , A ff aldsvarer og Havre.
Telefon 11054
I. A. Søderberg, j
S t or gad e n 2 8. · LageP af' Æ g
on gros o g en d e t a il.
Telefon 87 52.
; ; Fr. Meyer, ~ æ Christiani a, æ anb e fa l er: !!
5 _:: _ Sukat af e!( et F abrik at æ
Drop s &, Kjæx a f do i
Honning i Fo ustag e r ! ·V aln ø dkjæ ru e r ;;= - Has s eln ø dkj æ rn e r V ani ll e i St æ ng l" r i __
æ V anille sukk e r
Citronolie , Sup e rior
æ Pr i ma æ j 111/andle r , s e de &, b-it r e I
Cori nt er ;;:; ;;;; æ T ø rrede Æ ble r --
æ S ukkerblomst e r æ iiiiiiiii iiiiiiiii § Kag epapir
æ G uid-, Sølv - og g r ø nn e Ka= ge blade i I R oy al Bakin g Pozø d er H or nsalt !!i N atr on I ~:~:~o;:::::;:r I
• Cardemonini e æ
Co cu smar v I Val 11u1,ef r ø
Største Lager af H vedeme l. lma Rugm el "Favorit".
Gryn, Er t er og Affaldsvar er - - ·· Pors[runds Gjær- &Spritfabrik.
Et a bleret 1882. Sølvmed a lj e.
Prøv vor P.r e sgjær,:tler fremst illes efte r en ny Methode og udmærker sig ved ~s tor Holdbarh ed
Lager i Ch r ist ian ia hos Telefon 3354. Hr. Jens Norberg. Skippergd. 28. P. M. Petersen & Søn Po r sgrund.
H. Nordhausen. B. A. Mindes udstnling af bageriartikler.
D'Hrr. Bagermestre!
Forsøg m i n haandsku mmede Melk til D er es Brug , den indehold er mindst d obbelt
Hvedemel
af bekjendte gode Mærker sa mt bedste Rugmel anbefales D' Herrer Bagere. s aa m eget ~ :Feclt so m maskinsk u mmet. Tel efon 1271. H. Willumsen.
Thv. Al:ms Mei e :ri Klingenberggaden 26. Telefon 3619 og 72 49
Vi sæl[ erbilli[t O[ll BVBrBrprompt a lle Sorter
Papir, Pap og Poser
. . Als Kirschenstein &Co. Fr1th1 of Rasmussen Kirk eg d. 17 Tele f 96 16 og ? I 70. U Forlang vore Prøver og Priser!
Chri s tiania - Etabl e r et 1869
anbefaler sit lager af a ll e til bageribedrifte n h e nh ø r ende v are r:
Hvedemel ca 25 forskj. mærker, rugmel a ll e kurante mærker, sukker »sirup - »salt -»kolonialva r er •-»:- · smult samt
Pellerins m a rgarinsm ør til fabrikken s laveste pris e r.
Frithfo f Rasmuss~n
Stenersgad en 24, Christiania Telefon 164 & 7761. Et a ble r et 1869.
Jobs.
Finborii'd;'I · Youngsbakken 13 - Christiania , Mel ,., & Fedevareforretning en gros. Telefon No 849. Hamres Beregningsbog for Bn.gere sælges i Dybwad s Boghandel, J(ri stiania. Pris nu Kr. 3 ,50 + Porto ved Forsend e ls e.
Bastematter i 2SmrrBlsBr
hos Theodor Thoresen
Raadhusgd.1 og 3,Kr.a. Telef. 649 og 751
Kjøb hos firmaer, der averter I bladet.
Tønsbergs Smørfabrik Hæggernæs Dampmølle
(Leverandører til Marinen.)
Fineste Taffelmargarin. - Holdbareste Exportmargarin.
Bergen
T el egrafad resse: ,,Hæg g ernæs"
Overalt foretrukket tjf 'Bagen·- og Ko11dit01ibrug. Indr egis lrer ede Mærk e r
Kommi ss ion sl ager og Ag enter i d e storr e Byer. For Kristiania Lo s Johs. Olstad, Sto r gaden 1 5
Telegrafadresse:
Sigtet Rugmel AL F A do. do. BETA
Peder Fjære,
Toldbodgd. 6, Kristiania.
FJÆRE. Indgang fra Skippergd.
forb. i Firma Fjære & Norberg.
Lag e r af
Bageri- og Konditori-Maskiner, Forme og Redskaber ..
sam t Kolonialvarer for · Bagere.
E n efo rhandl e re for Norge for Als ,,STRØMMEN'',
Ra~ders, Danmark
. . Specialfabrik for Vandrørs-Bagerovne, Konditorovne, Knækkebrødsovne Skriv til mig efter Kataloger og Oplysninger ! og maskinelt Bageriinventar.
Werner
& Ptleiderer
Cannstatt - vViirttemberg.
Berlin Kain - Wien - London - Paris - Moskau - Saginaw U S.
Fuld1;;tændigero,lndredningel"
Bagerier, Conditorier, Cakes, Biscuit~, Deigvare~ og Conserve~Fabrfker. Fabrikmærke. Patenteret i alle Lande. 96 allerhøieste Udmærkelser, deraf 11 Hæderspriser.
Specialitet I Universal Ælte- og Blandemaskine for a~le Sorter Brøddeige, Konditorde ige, Kjæx Of; Biscu i t, Honningkag e, ' Marz1pan, Tr agant, Chocolade, N udl er, Maccaron 1 etc. etc Dam.p-BagePovne for alle Sorter Bagervarer, med fas!a!~~~e 0 1o~1~r~i;ts1: hr~alit ete r. Særegne qvne med kontinuerlig Drift for Knækkebrød. Deigvalse. - Udstikningsmaskiner. - Nudel- og Maccaronipresser. - Sigtemaskiner. - Deigdelingsmaskiner. - Tablettepresser f or Conserving, Chocolade- & Cacaofab riker - Bagertrauge. - Transportable Tobbe- & Brødstandere og alle øvri ge Bageriredskaber. - Talrige Referencer i Norge staar efter Ønske til Tjeneste. ·