:2, nargang 1 110, 4.
NORSK BAGERTIDENDE
udgivet af "Bagermestrenes Landsforening".
Bladkomiteens formand: W. B. Samson.
Udkommer en gang maanedlig. Abonnement , kr. 2.-10 a arlig , tegnes paa nærm es t e postanstalt e ll e r ho s hladkomiteens forma nd , tV. B Samson, Karl Johansr,ade 20, Kristiania, hvor ogsaa annoncer bestilles ; pris 15 ore pr petitlinje, udenlanrlske 20 øre!/ lo. april. : 1913.
dhold: Tarifoverenskomsten med svenrlene. - - Grafisk fremstilling at' prisen paa l<rone og Bikube fra Hjølsen Valsemølle i aarene I !HO - 1!)! 2 - Bagermestrenes organisation i Sverige - Markedsberetninger.
Porsgrunds Gjærfabrik 'Ys Haldens Smørfabrik
(lndehavere: P. H. Petersen & Søn)
fabrikerer den kraftigste og fineste Presgjær.
• 1400 KR. AARLIG
• I BRÆNDSELSFORBRUG • OVNEN FYRES MED KUL• OPFYRES KUN 1 GANG I DØGNET• ER SÆRLIG KONSTRUERET FOR ALLE NORSKE BRØDSORTER• ARBEJ• DER 3-4 GANGE SAA HURTIGT $OM DE GAMLE VEDOVNE • NAAR DE HAR EN SAADAN OVN BEHØVER DE INGEN SÆRLIG GRISLE OVN DA OVNENS ØVERSTE ETAGE ER INDRETTET • TILLIGE SOM GRISLEOVN •
TILBUD GIVES GRATIS: PAA FULDSTÆNDIGE BAGERIANLÆt. BAGEOVNE • ÆLTEMASKINER • A°LT INVENTAR • OVERALT I NORGE • ;KANDINAVISK FABRIK AF BAGEOVNE OG BAGERIMASKINER • F ÆRDIGLEVERET • J. H. WEIDEMANN KØBENHAVN
ALLE FORESPØRGSLER OG KATALOGER SENDES GRATIS VED DIREKTE HENVENDELSE TIL OS ELLER TIL VOR REPRESENTANT I NORGE: • ARKITEKT JULIUS FOSE1D • KRISTIANIA • AKERSGADEN 16 :: TLF. 2121 :: TELEGR.ADR.: FOSEID F'ORLANG TILBUD FORLANG KATALOG ÆLTEMASKINB
"FRAM" - Bergenanbefaler sin anerkjendte prima Gjær tørste Drivkraft, bedste Hotdbarhed TelegrafH.rlr e sse: b f I Gjærfabrlken "Fram", Bergen >edste . Bagervare an e a es. Tlf 138 Kontor Kaigaden 5 Tlf 138
P. Olsens Eftf. - etabl. 1843. - Telf. 87 k. Rugmel, Hvedemel, Hestehavre. Bergens Gjærfabrik Prisbelønnet i Liverpool 1886 og paa Bergensudstillingen 1898 · Anbefaler Bagere og Agenter sin prima Gjær.
Patent Rugmel
Ruggrøp
Militærmel
Hvetemel Viking
Hvete mel xxx
Hvetemel 000
Agentur for Kristiania hos
Herrer Anth. Johansen & Co., Raadhusgr. 1 & 3.
Kjøb Æg
naar disse er billige om Vaaren og nedlæg dem med Ægkonserverings Midlet GARANTOL - patenteret. GARANTOL vil bevare Æggene lige friske i ca. I Aar En Pakke Garantol tilstrækkelig
100 il 120 Æg koster 30 Øre Til ca. 600 Æg - Kr. 1.20 ,, ,, 10,000 ,,,, 6.50
J. Ødegaard & Co.
KRISTIANIA Hvedem.el
rundmalct og tinmalet, af <le bedsle Mærker, samt
lma Rugmel anbefales til billigste Dagspris.
Brugsanvisning paa hver Pakke: en Brochure udleveres større Forbrugere paa Forlangende. Tusindvis af Æg konserveres med GARANTOL hvert Aar i Udlandet af Bagere, Conditorer, Æghandlere og Private.
FR.
Engros Lager hos
MEYER,
Christiania. H 0. )
Smørfabriken "ØRNEN",
Bergen, anbefaler sine Speciabnærker: Bagervare 0, 00, 000 og Conditorvare.
CASPARY & JOERGES
COLONIALFORRETNING EN GROS
Albert Mohn & Sønners Eft., Bergen. - lndehaver av Skaalevigs Mølle.Rugmel, siktet 000 * og samfængt Bakervare. Hvetemel, amerikansk og kanadisk Bestmel. ., Bakerimel fl. Sorter, Specialitet "Atlet" •• samfængt - Kneipmel.
Bakeriinventar
Endel zinkbeslaaede trætrauge, en næsten ny dampkjedel billig tilsalgs
Baker W. B. SAMSON, Christiania
Hornsalt Rapsolie
Citronolie
Vanille-Essents
• Etableret 1883. g Nylagte hele Aaret. Preserverede Æg i V tersæsonen. Bcdste Sort Æghlomme i Bl etc. etc. A/s Jacobsens Farveudsalg - Skippergd. 25. -
hoxer paa ca._20 Kg., udmærket til Bagni1 Anbefales til billigste Dagspriser. N, QVIST, Marihogadc 7, Kristiania. Telefon 20 28. Kagestativer . Diskev~rn, Vinduestativer af Messing anbefales.
Kr.a Kunst- & Metalstøberi Kirkegd. 23. Telefon 3580.
8. A. Minde~
Krydderier.
Rene og kraftige. Telegramadr.: Barn. l3en!en .
Haldens
Knækkebrødfabril
Den bedste Succade bærer ovenstaaende Mærke. ,,GREGORJ" er uovertruffen i Veismag og Aroma og h ar et særdeles smukt Udseende
lei
~1
lj1ær
Mit Lager af alle Sorter Rugog Hvedemel anbefales, samt Gjær af kjendte gode Kvaliteter fra Bagernes Gjær- og Spritfabrik. C. Sinith jr., Ski ppergaden 23.
!l!verer nu det bedste KNÆKKEBRØD. Nyeste Maskiner. Elektrisk Drivkraj
J.ager i Christiania for Handlende. Toldbodgd. 8 b. Telefon 719
HVEDEMEI af bekjendte gode Mærker samt bedste Ruginel anbefales O 'Herrer Bagere. Telefon 1271. H. Willumser
K. 0. Didriksen ~:ril:
FABRIKEN «ARILD» Havre, Bastematter m. m. TROND HJEM
Fineste Margarin: Favorit, Perfect, Export B E, Viking, E S, P A.
Gjærfabriken "STAVANGER" anbefaler ,eb.:c,:cs særdel•• skikket for al Slags Bagværk. prlJna hold bar Gjær.
Kun Maltextrakt fra
Fabriken "Vacuum", Christiania egner sig til bagning af Ægte Malt-Kage.
Hjalmar A. Amundsen, Kr.ania, anbefaler sin
$pecialforretning Jor ~agerier & eonditorier
Telefon 7919 ======= Brug Als Hæggernæs
- Bergenprima indregistrerede Melsorter.
Da Norsk Bagertidende for marts ikke blev tilstillet samtlige bageridrivende i Norge, hvori var indtaget Norsk. Bakerforbunds forslag til forandring af bagerloven, som er oversendt Odelstinget, sender vi idag Bagertidende til samtlige bageridrivende med dette forslag som bilag til bladet, da vi mener, dette bør komme til alle bageridrivendes k.undsk.ab.
Tarifoverenskomsten med svendene.
I anledning de af Bakerforbundet pr. Iste mai opsagte lønstarifer for Kristiania, Trondhjem , Stavanger og Kongsberg, er der i dagene :-n te marts til 2den april afholdt underhandlingsmøder i Norsk Arbeidsgiverforenings lokaler her, l'or om muligt at komme til enighed om nye tarifer for de næYnte byer.
Som underhandlere mødte :
For Norsk Arbeidsgiverforening:
Vexelvis d ' herrer ingeniør N. Th. Swensen og overretssagfører Georg Paus.
For Bagermestrenes Landsforening:
Hr bagermester Aug. Olsen.
» Kristiania ~agermestres Forening:
D ' herrer bagermestre :\f. Freberg, Haakon Hansen, K. H. H. Hernæs og Herman Foss.
» Trondhiems Bagermestres Forening :
D ' Herrer bagermestre Magnus Helgesen og Mathias Widerøe .
» Stavanger Bagermestres Forening :
Hr. bagermester Martin Oanæs
» Bagermester Eberh. Eriksen, Kongsberg mødte hr. bagermester .Joh. Hansen, her.
• Norsk Baker- og konditorforbund : ·
D'herrer forretningsfører .Jonas :'\ygaard og bagersvendene Adolf Bay, Adolf Schau og A. Nilsen.
» forbundets afdelinger i Kristiania , Trondhjem og StaYanger henholdsvis d ' herrer bagersvendene .Joh Nygaard, M. Skogø og Lars Larsen.
Som dirigenter fungerede :
Hr. Aug. Olsen den første og tredje dag og hr. Adolf Schau den anden dag.
Som Bakerforbundets ordfører hr. Adolf Bay. Efter en længere, indgaaende diskussion om i hvilken rækkefølge de forskjellige paragrafer skolde behandles, enedes man tilslut om, at bestemmelsen om arbeidstiden, - som svendene ønsket behandlet først - skolde udstaa til senere. Derefter vedtoges, at lønssatserne for de fire byer skolde behandles under et dog med de fravigelser i texten, som efter de lokale forholde ansees paakrævede.
Ligeledes vedt~ges, at man skolde anbefale for de respektive organisationer og afdelinger at
antage følgende bestemmelser, hvorom enighed var opnaaet.
1.
Ingen betragtes som svend, før den ifølge plakat af 11 te septemb e r HIOl foreskrevne svendeprøve er aflagt.
S 2
l{ristiania og J.;nngshery
Der betales en mindsteløn pr. uge:
a Foransvarsha\'endeoyns-ogtraugsvende . . . . . . . . . . . . . kr. 2!1,oo
b. For nyudlærte svende de 2 første aar efter allagt svendeprøYe » 24 ,oo
c. For de øvrige i bageriet beskjæf. tigede svende » 27 ,oo
d. For bagersvende, baade de med borgerskab og de der uden saadant indtager stilling som mester for aktieselskaber, kooperative sels kaber eller private . . . . . . . » 40,oo
e Hjælpetropsarbeide skal betales efter:
Enkelt dag i ugen kr. ;i,oo » ,, før søndage " G,oo
" » " høitider » 8,oo :\1ed høitider forstaaes mindst 2 paa hinanden følgende helligdage samt fastelavnslørdag.
Hjælpetropsarbeide for hel uge eller dele deraf betales efter mindstelønstarifens sats kr. 2n,oo pr. uge.
2. Trond hjem.
Der betales en mindsteløn pr. uge:
a. For ovnssvende kr. 2!),(K)
b. » nyudlærte bager- og konditorsvende de 2 første aar efter allagt svendeprøve " 24 ,oo
c. " de øvrige i bageriet og konditoriet beskjæftigede bagerog konditorsvende ,, 27,oo
d. » konditorsvende, der arbeider alene hos en mest.er i lighed med punkt a ,, 2!l,r10
e. ,, bager- og konditorsvende, som har borgerskab og indtager stilling som mester for arbeidsgiver " 32 ,' ,v Hjælpetropsarbeide som for Kristiania
KJØB ALTID
bedste Sort engelsk Cokes og Kul fra Norsk Kulkompani /s
To.-vgaden 36.
Telefone.-: 14179 - 18050 - 12912.
Billigste Priser. - Hurtig Expedition.
2. Staucwger.
Til nyudlærte svende betales det forste aar efter udstaaet læretid pr. uge kr. 23 ,oo
Almindelige svende
» 27, oo Onvssvende.
» 2H ,oo
Svende , der indehaver borgerskab for forretninger » :'l5,oo
Hjælpetropsarbeide som for Kristiania.
3.
Ugeløn udbetales hver fredag ved arbeidets slut.
;;, 4.
Svende, som viser sig ikke at besidde den fornødne arbeidskraft, betales efter overenskomst mellem den enkelte arbeider og arbeidsgiver.
§ 5.
NæYnte arbeidere ydes ikke kost og logi.
;;, G
a Ingen bageridrivende , der selv har borgerskab, kan i sit bageri benytte mester, saaledes at denne arbeider udover den tid, som for bageriarbeidere bestemt.
Bedømmelsen af saadanne spørgsmaal afgjøres af de respektiYe foreningers bestyrelser i fællesskab.
b. Begge foreninger forpligter sig gjensidig til at paase dette punkt i overenskomsten overholdt.
Opstaar der brud paa dette punkt, maa vedkommende blokeres af bagersvendenes forening De hermed forbundne udgifter skal deles ligt mellem bagermestrenes og bagersvendenes forening.
Bagersvende, der trodser en saadan blokade , kan ikke antages i arbeide hos de øvrige bageridrivende før mindst et aar efter, at han har fratraadt sin plad s paa det blokerede sted. Undtagelser kan kun ske, naar begge foreningers bestyrelser en enige herom.
c Forudsætningen er, at der møder ligemange medlemmer fra hver bestyrelse . Som formand ved afgjørelsen af de i denne paragraf nævnte sager skal altid et medlem af bagermestrenes forenings bestyrelse fungere, der i tilfælde stemmelighed afgjør dette spørgsmaal.
7.
a. I hvert bageri skal der forefindes forsvarlige omklædningsrum for arbeiderne.
b. Den af sundhedskommissionen paabudte hovedrengjøring samt vask af gulvene er svendene uvedkommende, men paahviler det enhver svend daglig at holde ren sin arbeidsplads med dertil hørende maskiner og redskaber.
Efterat enighed var opnaaet i disse punkter, krævede svendene , at den forbigaaede s 1, om arbeidstidens indskrænkning til M timer i ugen , skulde behandles.
Da mestrene allerede fra første stund havde tilkjendegivet sit standpunkt i dette spørgsmaal gaaende ud paa at fastholde den i den gjældende bagerlov bestemte arbeidstid , var svendene uvillige til at fortsætte ·forhandlingerne paa dette grundlag, hvorfor de uden Yidere afbrød med løfte om, at det opnaaede resultat skulde blive forelagt de respektive svendeforeniger.
De almindelige bestemmelser og bestemmelsen om tarifcns løbetid kom derfor ikke under behandling.
P . S. Efterat foranstaaende er skrevet foreligger der meddelelse om, at de opnaaede resultater er forkastet af samtlige svendeforeninger .
Kristiania Bagermestres Forening har sammenkaldt et massernøde til mandag 21. april for at drøfte den situation, som svendenes opsigelse af sine pladse vil medføre
BJØLSEN V ALSEMØI~LE A/s
hvor det landskjendte KRONEMEL formales.
Svendene har nu opsagt sine pladse, der skal atter forsøges en styrkeprøve, dennegang for Kristiania, Trondhjem, Stavanger, Kongsberg og Hønefos.
Denne gang staar , mestrene mere enige end nogensinde før, og det er jo heller ikke at undres -over ; thi svendenes krav er saadanne, at det maa være indlysende for enhver mester, det være sig stor eller !iden , at nu maa man opbyde alt for at tilbagevise svendenes krav; thi det er ikke noget mindre end et attentat paa vort fag som haandverk; thi skal vi faa en arbeidsordning, som den svendene har gjort krav paa, vil bagerhaandverket snart være en saga blot; det bliver da kun levelige vilkaar for den kapitalsterke mester, der har anledning til at anskaffe sig maskiner, ovne og indretninger forøvrigt, der gaar i retning af fabrikdrift. En betydelig fordyrelse at brødet vil ogsaa selvfølgelig blive en følge her.af. Nu kan en svend med smaa midler blive sin egen herre , men den tid vil da være forbi, hvis bagersvendenes foreslaaede arbeidsordning skulde blive paalvunget vort fag; det skulde jo synes som, at dette var stridende mod arbeidernes egne interesser, og mange vil vel studse over denne fremstilling, at det virkelig kan være saa, men vil de, der sidder inde med betingelser til at kunne bedømme det, dømme ret og rigtig, kan ingen hverken mester ,eller svend protestere herimod, men give mig .ret. Det er, som før sagt, derfor intet under, at
der i denne kamp fra mestrenes side vil opbydes alt for at bringe seiren hjem, det har heller ikke nogensinde før været saa let at faa mestrene, store som smaa, samlet til en enstemmig protest. Der synes ikke at være tvivl om, hvad vi skal gjøre. Selv de mestre, der staar udenfor vor organisation, slutter sig for hver dag til os og er beredt til i fællesskab at optage kampen mod svendenes urimelige og !idet faglige krav. Vi har jo ogsaa tidligere vist, at vi kan optage en kamp og bringe seieren hjem. Det ser nok ud som, at mestrene dennegang ogsaa vil holde traditionens fane høit og ikke vige undaf, hverken for personlig arbeide, ei heller for øieblikkets økonomiske offer, naar man mindes de forskjellige konflikter inden vort fag, har vi ogsaa al grund til at se fortrøstningsfuldt paa den tid, vi nu gaar imøde. Vi har nu kollegaer i spidsen for vor organisation, der er vel prøvede og har erfaring, dette gjør os ikke saa !idet sikrere, og det maa bevirke, at ingen mester foretager sig noget uden raad og godkjendelse af disse kollegaer. Det er den bedste stølte, vi kan yde disse og os selv, derfor ruaa ingen unddrage sig denne pligt.
I henhold til det her anførte skulde man tro, at det for enhver bagermester i Norges land var magtpaaliggende at staa solidarisk og være tilsluttet Bagermestrenes Landsforening som motvegt til svendenes stadig større og større paagaaenhed.
Grafisk fremstilling af prisen paa Krone og Bikube fra Bjølsen
Valsemølle i aarene 1910 - 1912
ved H. P. Fermann.
I AARET 1910
. ,; ' JAN FEB MARTS APRIL MAI JUNI JULI AUG SEPT OKTR NOVR DECBR
20,- 3019,50 29,50 19 - 29,18,so 28,50 18,- 28,I 7. 5o 27,50 17.- 27,16,50 26,50 16,- 26,15,50 25.~ o i--t 15,- 25,- LJ' - l 114,50 24,so 1- C"'f I " 14,- 24,- "Lr n I '\ 13 .50 23,so 1~ ... l l 13,- 23,- 6, 1 T u ~-i-. 1250 22 ,50 . "L I I 12 22,-
I AARET 1911
... FEB. IMART5 APRIL ~ - ,; JAN MAI. JUNI JULI AUG SEPT. OKT NOV DEC =c.-, 20,oo 30,oo . 19,50 29,oo
19,o o. 28,oo 18,50 27, 50.I8.oo 27. 00 17, 50. 26 , 50 l I 17, 00 26,oo ' 16, 50 25 ,5 0 16. 00. 25 oo 15 50 24, 50. r15 00. 24, oo. r-- -I 14 50 23 , 50 1 ' 14, 00. 23 ,oo r1 ,..._J I I 13, 50. 22 ,50 I.....J I I r w- L . 13.oo 22,oo -I i LJ l 12, 50. 21 , 00 I -~
IZ,oo 20 , oo
I AARET 1912
' , ·: .. JAN FEB /IIARTS APRIL /IIAI.
20,- 30 -
19,so 2919 - 28,-
18 ,so 27, - IM
18,- 26,50 r H ,-I -
17. 50 26,- y17. - 25,50
16.so 25.16,- 24,50
I5 so 24, - -;=i I 15,- 23,50 r 14,50 23,- I 1.j 14,- 22.so I....!
I3.s o 22,13,- 21,50 12 50 21,12 _:_ 20,-
Bagermestrenes organ.isation i Sverige.
Spørgsmaalet om Sveriges bageriidkarefore nings tilslutning til Svensk arbetsgifvareforening har været et staaende thema paa de større møder helt fra 1907. Efteraarel 1911 fattede Skaanes bageriidkareforening en fornyet beslutning om at indtræde med særskilt henblik paa den forestaaende kraftprøve med arbeiderne. Dette forslag var hovedspørgsmaalet ved centralstyrets møde den 5te-6te december samme aar Sagen afaloges igjen af de samme grunde, som ved foregaaende tilfælde , ikke mindst af hensyn til forholdet til arbeidernes ødelæggende splittelse mellem de større og mindre bagerforeninger, som en saadan tilslutning ansaaes at kune føre med sig
Siden hvi lede spørgsmaalet under forrige aa rs store konflikt ; men efter konflikten igjenoptoges det paany, og ved et af Skaanes bageriidkareforenings den 17de november 1912 i Malmø afholdt møde fattedes enstemmig beslutning om at fremsætte et nyt forslag for det kommende massernøde Frugten af denne beslutning blev
JUNI. JuulAUG SEPT OKTR. NOVR. DEC :
e t til mødet i Malmø m e d omegns bagerm es terforeninger indgiv e l forslag , «al Sveriges b ageriidkareforening vilde søge at vinde tilslutning til Svensk arb e tsgifvareforening som haand v er ksforbund for hele landet ». Som s æ rskilt motiv fremhævede s «den ødelæggende strid, som forrig e aar rasede inden faget, og som altfor v el vist e v or organisations svaghed , saa læng e vi staar saadan isolerede » saavelsom «den ringe respekt arbeiderne viser for den indgaaede overe nskomst». Forøvrigt henvis tes til de moti veringer , som blev gjort af Skaane bageriidk areforening , da det samme spørgsmaal behandl e d es af rentralstyremødet.
En længere diskussion angaaende dette vigti ge anliggende fandt sted, og der debatteredes fr a forskjellige hold de fra foregaaende tilfæld e vel kjendte grunde for og imod den omtalte tilslutning De motionerende forenings repræsentanter fordrede virkeliggjørelse af sine ønskers maal, og de fleste talere beklagede foreningens isolerede stilling hlandt de svenske arbeidsgivere, delte saameget mere, som arbeiderne paa sin side jo stod i begreb med, gjennem deres organisations omdannelse til et lignende omsluttende industriforbund som møllerne og gjærfabrikarbeidernes,
yderligere al forsterk e sine forbind e lser. Derefter fattede mødet følgende resolution:
Foreningen anser at burde konstatere ønskeligheden af, at dens modstandskraft mod ubeføiede lønskrav styrkes gjennem tilslutnin g til en mere omfattende arbeidsorganisation, samt at dette maalle ske ved en indlrædelse i Svensk Arbetsgifvarefiirening. For dette fonnaal nedsalles en komite, som uopholdelig har at undersøge muligheden af en saadan tilslutning samt i tilfælde gjennem underhandlinger og preliminære overenskomster forberede dens indmeldelse
Markedsberetninger.
Kornmarkedet. (Meddelt ved Bjølsen Valsemølle, 16de april Hl13 ) Siden vi sidst skrev om markedet har dette, særlig tor rugvarers vedkommende gjennemgaaet en stramning, som dog ikke blev af nogen særlig betydning Den sidste uge har igjen fremvist et roligere billede. Vi befinder os nu midt i vmuen og markedet varierer stadig op og ned i samklang med veirforholdene og udsigterne for vaarudviklingen. Nogen afgjørende vending har markedet ikke lag et.
Alt laget overel slutlde man nærmest være tilbøielig til at tro paa et nogenlunde uforandret marked fremover. Kornagerne synes gjennemgaaende hidtil at have udviklet sig tilfredsstillende, men denne omstændighed har ikke magt e t al trykke markedet. Dels er beholdningerne ikke saa store, dels var priserne allerede paa et tidligere stadium blev e t trykket sterkt, saa det ser ud, som de nu har vanskelig for at komme lavere.
At prisniveauel er lavt synes tillige at faa sin bekræftelse i den omstændighed, at ugunstige momenter som nattekulde eller snaue tilførsler øieblikkelig fører med sig en stramning. Et eksempel herpaa havde vi for en uges tid siden
Stillingen er slig at nogen spekulalion ikke er tilraadelig. Paa den anden side kan man vist heller ikke i den nærmeste fremtid vente naget prisfald i mel. Det maatte da være, at resten af vaaren og sommeren blev mere end almindelig gunstig for kornet.
A:f Markedsberetninger
vil De nok se, at der findes megen daarlig rug i Tyskland og Husland iaar. Under indhøslningen kom der paa mange steder regn, som i væsentlig grad forringet rugens kvalitet. Det gjælder derfor iaar mere end nogensinde tidligere at lage sig iagt for daarlige rugmelsmærker . (,jør et forsøg med
"Dahlmanns" Rugmel
og De vi l linde , at De af dette mel faar mere brød og et hvidere brød end af de fleste andre tyske rugmelssorler. Prisen er den samme som for almindelig tysk 000*.
FORLANG "DAHLMANNS" RUGMEL
Hvis ikke Deres melgrosserer ører merk e t, saa ring
eller skiiv til m11llernes representant for No rge : H. G HYNNJN<;, Sl{IPPERGADEN 28, KRISTIANIA.
SIUENS AKTIEMOL LE
SKI EN
Rugmel
Ruggrøp
Rugaffald ~-
Bygaffald · . _ , t _
Bygfodermel
i anerkjendte Kvaliteter fra Lager for Kristiania hos
PEDER FJÆRE
Kolonialvarer en gros
Hermed følger bilag.
Specialforretning i alle Slags Maskiner og Redskaber for Bagerier Konditorier, Chocoladefabriker og Dropsfabriker. Altid a jour med det nyeste paa Bageriteknikens Omraade Paa lager haves stadig :
Bageri- og Konditori-Maskiner, Former og Redskabe1
Optager Ordres paa Bygning af Kanalovne, Vandrørsovne, Konditorovne etc .
Overslag og Tegninger gratis. - Skriv til mig efter Oplysninger
Dronningensgade 32
KRISTIANIA
,••••••••••••••••••• -~
MOHN
H ved em el - ,,American Success" · •
bedste rundmalet amerikansk. Havre
. H ved em el - ,,American Eik" Sukker ·· •
bedste finmaler. • CHRISTIANIA Hvedemel - ,,Canadian Success'~
Mel-, Kolonial- og Fedevarer Rugmel Tysk "Falke"
bedste Blandingsmel. Sirup
samt forøvrigr bedsre ryske og Smult • en gros. norske Mærker.
Sukker. Markedet er roligt med en fast undertone. Nogen forandringer af betydning er der ikke. Udsigterne for den næste europæiske sukkerhøst siges at være gode, skjønt man er p~ a det rene med, at der ikke blir udlagt saa store arealer til sukkerdyrkning iaar som ifjor. Det er de lave sukkerpriser, som frister landmændene til at forsøge sig med noget andet. Denne omstændighed kan naturligvis øve en vis indflydelse paa prisbevægelsen, men det er dog endnu for tidligt at kunne opgjøre sig nogen sikker mening.
Paa Kristiania Børs noteredes den 11 te ds.:
Farin, russisk lys kr. 0.49 pr. kg. do. tysk lys » 0 49 » » do. engelsk » 0.49 » » do. do tør
Raffinade, tysk i toppe
do. do. klippet
do. hollandsk
0.50
0 54
0.53½
0.56¼
do. do. nøgne toppe » 0.54 1/~ »
do. crushed hollandsk • >> 0.52½ »
do. do. tysk og prager > 0.511/1
» do. flor (fransk) > 0 56 1/i
do. do. (tysk)
do. granulated
do. perlesukker
0.53½
0.49
0 53 » » Kandis
Demerara
0.58
0.00
PAUL BAGGERS' 5 KANAL::BAGE::OVNE
KGL. HOFBAGER OLSEN'S PATENT
EGNER SIG UDMERKET TIL ALSLAGS BAGNING
BYGGES I EN ELLER FLERE ETAGER
INDRETTES TILLIGE SOM GRISLEOVN KUL ELLER KOKSFYR
DIPLOM UDS
ISVALD
Bagernes· Gjær-
& Spritfabrik, Moss,
anbefaler Presgjær.
TclPgramadr. Gjærfabrik
Pipervikens Farvehandel
Søgaden nr. 18 - Tel. 14082
Hornsal - Lampolje - Essenzer - 1ma Varer. Billige Priser.A/s Smørfabrikken Flora af 1903
Smørfabrikken FLORA
anbefaler sine fortrinlige Kvaliteter til Bager• og Conditorbri Lager i Christiania hos
Søren Isvald, Telefon 9313 f. Dronningens Gade 11.
SØREN ISVALD
Dronningens Gade 11, Christiania.
Specialforretning engros i Artikler for Bagere og Conditor1 Hvedemel fra anerkjendte amerikanske Møller anbefales.
Alle Slags Maskiner og Inventar i nyeste Konstruktioner f førstekl. Fabriker. Skrjv efter Kataloger og Oplysninger.
Bjørsvigs Melforretning
Halfdan Irgens, Bergen anbefaler
Prima Rugmel og
er formaler paa A/s Nedre Foss Mølle af udsøgte Rugsorter
Kiellands Fabrik
Drops, Drage, Lakrits, Flødekarameller m. m. leverer af Priricip kun Iste Rangs Fabrikata.
Bilag til Norsk Bagertidende nr. 4.
Norsk Bagerforbunds forslag til
forandring af bagerloven.
Til Odelstinget.
Som det ærede Odelsting vil vide, var det efter paatryk af de større bagermestre, at bagerloven af 1894 blev forandret i 1906 saaledes, at nattearbeide delvis inførtes paany.
Denne beklagelige ændring i en saa paakrævet beskyttelseslov vakte som bekjendt stor forpitrelse blandt arbeiderne allerede fra første øieblik af.
Der har da ogsaa siden loven traadte i kraft været en voksende misnøie blandt bagersvendene over det hele land med de nuværende bestemmelser.
Gang paa gang har der paa møder i forbundets avdelinger været udtalt ønske om forandringer i loven.
Paa norsk Baker- og Konditorforbunds landsmøde i Trondhjem i juni HH2 besluttedes enstemmig. at indgaa til Odelstinget med forslag til forandring i loven
Vi mener derfor , at tidspunktet nu er inde til at fremkomme med bagersvendenes enstemmige krav. Og vi antager, at Stortingets flertal deler opfatning med atdøde statsminister Steen, <ler ved tidligere behandling af vor bagerlovgivning specielt i 1892 udtalte følgende :
«Saameget anser jeg mig berettiget til at udtale, at der ved denne som ved enhver ordning af arbeidsforhold gjen nem regulering af det offentlige maa gaaes ud fra og fastholdes, at der, naar man for at hindre misbrug, paa denne maade skifter ud mellem arbeider og arbeidsgiver, ikke er nogen, der fordeles.
Tvertimod, at regulere, hvad der med føie lt ræves for arbeiderne, er ligesaameget til fordel for dem begge ; de tjener arbeidet og sikrer samfundets store og almenne interesser. »
I haab om at denne opfatning, der besjælet den store politikker ogsaa nu vil gjøre sig gjældende ved behandling af denne sag, tillader vi os, at oversende det ærede Odelsting vedlagte forslag til forandringer i bagerloven, med motiver.
Kristiania 18 -2 -13 . I hovedstyret for Norsk Baker- og Konditorforbund .Jonas Nygaard, Adolf" Bay , H. A. Nilsen, Ferd. Madsen , H. Høier-Paulsen. Adolf" Schou, Th Engebretsen.
Forslag til forandring af bagerloven af 24 april 1906.
§ 1. Al bagning skal være forbudt paa lste og og 17de mai samt paa søn- og andre helligdage, disse regnet fra den foregaaende dags aften kl. 6 til den paafølgende arbeidsdags morgen kl. 6. Surlægning og ovnsfyring kan foregaa før kl. 12 nat til den paafølgende arbeidsdag . Forbudsbestemmelsen skal ikke have anvendelse paa bagenneslerens personlige arbeide paa lørdage og andre helligaftener indtil kl. 8.
§ 2 Derhos skal det paa hverdage være enhver , der driver bagernæring, forbudt i tiden fra kl. 6 aften til kl 6 morgen at anvende sine i bageriet beskjæftige folk.
a Det skal heller ikke være tilladt for den, der har leiet bageri, i videre udstrækning end o,·enfor nævnt at hage i tiden fra kl. 6 aften lil kl. 6 morgen, naar udleieren er interesseret i vedkommende bageridrifts udbytte.
b. Arbeidstiden for den enkelte arbeider maa ikke overskride 8 timer i døgnet, medregnet de sedvansmæssige spisetider. Arbeidstiden skal være sammenhænhængende.
c Dersom det i paragraf 1 tilladte nalarbeide udføres af de om dagen beskjæftigede folk, fralrækkes der i deres arbeidstid den paafølgende arbeidsdag to gange saa lang tid, som nalarbeidet har medtal.
d. Udføres der paa de almindelige arbeidsdage, surlægning eller ovnsfyring udenom den almindelige arbeidstid, sker der for dette arbeide samme aftræk som for det i litra c. nævnle nalarbeide
e Ingen arbeider maa benyttes til surlægning eller ovnsfyring udenfor den almindelige arbeidstid mer end 6 dage i løbet af 2 uger .
§ J Fra de i 1 og 2 opstillede forbud skal være undlagel:
a. Nal til dagen før 2 paa hinanden følgende helligdage I disse næller kan arbeidet paabegyndes kl. 2 og vedvare til den samme dags eftermiddag kl. 6
b Arbeidstiden maa ctog for den enkelte arbeider ikke overstige 8 timer i døgnet medregnet de sedvansmæssige spisetider.
c Desuden kan der fra de i § 2 omhandled e forbud med arbeidernes samtykk e af hvert steds kommunestyre gjennem vedtægt stadfæslet ar kongen, gjøres undtagelse for enkel tid af aaret, der maatte medføre mer end almindeligt arbeide. -
§ 4. Barn und e r 16 aar maa ikke sysselsæltes i bagerier.
Ung e m e nnesker mellem 16 og 18 aar maa ikk e anvendes til noget af det i nærværende lov lilladle natarbeide og under ingen omslændigheder beskjæfliges mer end 6 timer i døgnet. Sedvansmæssige spisetider medr e gnet.
§ f> Arbeidsgiver, som overlræder denne lov, straffes med bøder, stigende fra 10 til 500 kroner.
§ 6 Denne lov skal være gjældende, for bagerivirksomhed, der drives i hoteller, heværtningsetablissementer, konditorier og hjemmebagerier.
§ 7 Drives bageri af flere i fællesskah, ansees kun en af disse ligeoverfor nærværende lov som arbeidsgiver. Hvem der bliver at betragte som arbeidsgiver skal uden ophold meddeles politiet, der ved opslag i vedkommende bageri bekjendtgjør dette
§ 8 Lov 0111 indskrænkning af arbeidtiden i bagerier m. v af 24 april 1906, sættes ud af kraft
Motiver.
Under bagerloven af 1894 ' s behandling blev der fra flere hold fremholdt, al uden tvingende grunde burde ingen forandring forelages .
Vi slutter os ogsaa til denne opfatning
Men den nuværende lov er ifølge sine mange urimelige bestemmelser af den art , al en revision er i høieste grad paakrævet.
Loven af 189-1 har gjenlagende , ær e t under behandling af senere storting, de fleste tilfælder efter initiativ af bagermestrene, dog ude1i. at der er foretaget noget effektivt med hensyn til forkortelse af arbeidstiden.
Da der nu er hengaaet 18 aar siden bageriarbeiderne har opnaael nogen nævneværdig lettelse i sine arbeidsvilkaar, skulde del ikke synes urimeligt, alder nu kræves en grundig revision af vor bagerilovgivning, ogsaa med henblik paa en forkortelse af arbeidstiden. Idet vi maa gaa ud fra, al det saaYel fra et hygienisk som sociall synspunkt i vor tid maa ansees som absolut forkastelig at oprelholde en arbeidstid og arbeidsordning, som den nu gjældende bagerlov hjemler adgang til.
Ad § 1. Denne paragraf skiller sig fra den nu gjældenc:le lov for det første derved, at ogsaa lste mai skal være fridag, og tror vi, al dette kan gjennemføres uden ulemper for faget eller bedrifterne. Idet Yi gaar ud !'ra, at lsle mai i lighed med 17de mai frem gjennem liderne vil vedblive at være folkets aarlige festdag.
Dernæst skiller paragrafen sig fra den nuværende derved , at alt arbeide er forbudt indlil kl. 6 morgen undtagen surlægning og ovnsfyring. Naar hævlægning er udeladt, er grunden hertil, at det er noget, som omtrent ikke benyttes. Hvad andre arbeider angaar saasom tørring af kavringer og skihsbrød , som formenllig efter paragrafens mening kan være tilladt efter kl. 12, saa er dette naget, som ikke benyttes og vil vel formenllig heller ikke møde nogen modsland fra de bageridrivendes side.
Ad § 2. Naar vi foreslaar en indskrænkning af arbeidstiden til 8 timer i døgnet, er vi selvsagt opmerksom paa, al der fra arbeidsgivernes side vil føres de samme paastande i marken, som blev gjort gjældende mod loven at 1894, nemlig den, al ved indskrænkning af arbeidstiden vil behovet ikke kunne tilfredsstilles. Men tiltrods for den indskrænkning , som 1894 og 1897 blev gjennemført, kan der visselig ikke paavises et eneste tilfælde, hvor publikums behov ikke er bievel fuldl ud tilfredsstillet. Dette tiltrods for al de tekniske hjælpemidler i bageribedrifterne dengang var meget mangelfuld.
Imidlertid har maskinteknikken i de senere aar ogsaa trængt ind i bagerfaget saaledes, at faget, som helhed betragtet, staar betydelig
bedre rustet til at møde en forkortelse af arbeidstiden end tilfældet var i 1894 og 1897.
Naar dertil kommer, at bageriarbeidet er et tungt og anstrængende arbeide, ligesom faget er mere sundhedsskadelig end de fleste andre fag, skulde man tro, at alle saavel hygieniske som tekniske forudsætninger er tilstede for fastsættelse af 8 timers dagen. Vi skal i denne forbindelse ikke undlade at gjøre opmerksom paa, at den finske landdag ved lov af 22 mai 1908 om arbeidstiden i bagerier, allerede har gjennemført 8 timers dagen
Det vil ogsaa sees i den af os foreslaaerle §. 2, at adgang til tørkning af kavringer og skibsbrød, sur- og hævlægning samt ovnsfyring om natten slig, som den nuværende lov er sløifet.
Naar tørkning af kavringer og skibsbrød i sin tid blev tilladt som natarbeide, skeede dette væsentlig af hensyn til fiskeridistrikterne, hvor det gjaldt om at forsyne fiskerllaaderne · i deres udrustning med tørret brød.
Imidlertid har der ogsaa paa dette omraade foregaaet forandringer, som fuldstændig overflødiggjør det her omhandlede natarbeide.
Motorens anvendelse paa fiskefartøierne har lettet disse adgangen til hyppigere at forsyne sig med proviant, saaledes ogsaa med ferskt brød . Ligesom der ogsaa i de senere aar er oprettet bagerier ude i selve fiskeværene.
Dette har medført, at behovet for det tørrede skibsbrød i vore dage kun er en brøkdel af, hvad det var for en del aar siden. Man vil derfor efter vor opfatning uden ringeste ulemper for nogen part, trygt kunne gaa til sløifning af dette natarbeide -
Hævlægning udenfor den almindelige arbeidstid er ogsaa sløifet, da dette er naget, som mer og mer falder væk. Skulde det alligevel fra mestrenes side ønskes hi beholdt, kan det ikke være af anden grund end den, at det som regel har været praktiseret samtidig, at udføredeiglavning. Atlægge hæv om aftenen er det ingen, som praktiserer.At der fra den nuværende lov er foreslaaet en indskrænkning af 2 timer i benyttelsen af bageriet, kan visselig ingen modsland møde, da det ialfald hidtil aldrig har været benyttet.
Naar der foreslaaes en godtgjørelse bestaaende i en afkortning af arbeidstiden den paafølgende dag for surlægning og ovnsfyring, saa synes dette at være et rimelig! forlangende, dette arbeide har som regel været udført ved kl. 7 a 8 aften , der hvor det benyttes.
Vedkommende bageriarbeider, svend eller lærling maa da gaa i bageriet og udføre et arbeide, paa fra ca. 1 lime til 2 timer hidtil som regel uden at erholde nogen godtgjørelse herfor, og da dette er et arbeide, der udføres hver dag er det ikke mer end rimeligt, at det honoreres, og at dette sker ved et aftræk i arbeidstiden den
paafølgende dag. Vi anser ogsaa en saadan ordning, som den eneste praktiske, og som visselig vil virke didhen, at dette arbeide, som meget godt kan udføres inden den regulære arbeidstid, ogsaa bliver henlagt til denne.
Det er visselig ogsaa den nu værende lovs mening, at der skal ske aftræk for delte arbeide, men da det ikke er tydelig bestemt bortfortolkes dette af de tleste bageridrivende.
Hvad angaar bestemmelsen i den nuværende lovs § angaaende, at deiglavning kan v æ re tilladt fra kl. 5 morgen, saa kom denne bestemmelse i loven først ved dens revision i 1906, men vistnok under sterke tvil inden nationalforsamlingen.
At denne forandring i loven · var bygget paa et meget svagt grundlag bevises bedst ved den sterke dissens, som gjorde sig gjældende inden de bageridrivendes egen leir, idet over 200 større og mindre bedrifter protesterede mod denne lovbestemmelse, som tillod deiglavning før kl. 6 ' morgen
Den før 1906 gjældende ordning med deiglavning fra kl. 6 morgen var praktis eret i en aarrække, uden at det bevislig havde skadet almene interesser, hvilket tilstrækkeligt bevistes ved den masse af udtalelser der indløb fra organisationer og repræsentative mænd, udtalelser, der konstaterede, at ordningen indtil 1906 var fuldt ud tilfredsstillende.
End videre foreslaaes den saakaldte middagshvil ophævet. Naar denne bestemmelse i loven foreslaaes sløifet, er det først fordi, at den er kommet til !iden anvendelse. Dernæst fordi, at naar den anvendes sker det saaledes, at det er egnet til at skjule overtrædelser af loven.
Ligesom enkelte arbeidsgivere kun anvender denne arbeidsordning til tider , hvor de ser sin fordel deri, at arbeidstiden kan udstrækkes, efter loven 1 time længere, men i virkeligheden faar arbeiderne 2 timer længere pr. dag
Det er let forstaaeligt, at en ordning som denne med middagshvil, der indtræder til uregelmæssige tider, ofte endog uden forudgaaende varsel, er til stor ulempe for arbeiderne, som paa den maade er givet vilkaarligheden ivold.
Efter den nuv æ rende lov kan en arbeidsgiver under ly af loven skifte arbeidsordning andenhver dag, om han ønsker det. At arbeidet under saadanne forholde er i høieste grad uheldig, og at det virker forstyrrende i bageriarbeidernes hjem er vel unødig at paavise
At en arbeidsordning med sammenhængende arbeidstid er den, der passer bedst i faget, bevises bedst derved, at alle mestre, der driver en rationei drift, benytter denne ordning.
Ad § 3. Som det vil sees af paragraf 3 i vort forslag, foreslaaes natarbeidet paa de almindelige lørdage sløifet.
Om vi end er opmerksom paa, at det vel bliver dette punkt, næst efter det om arbeidstidens forkortelse, der kommer til at vække den sterkeste modstand fra de bageridrivendes side, saa er vi dog forvisset om, at man uden at skade nogens interesser, der har krav paa beskyttelse trygt kan gaa til en sløifning af dette arbeide. En ganske )iden omlægning og modernisering af bedriften vil udfylde denne saavelsom den øvrige forkortelse af arbeidstiden, der er foretaget i vort forslag
Det maa vel siges at være )idet stemmende med vor tids opfatning og de humanitære strømninger i tiden, at samfundels love hjemler arbeidsgiveren adgang til at benytte en arbeider fra kl. 2 om natten til kl. 5 aflen i et arbeide saa anstrængende som bageriarbeidet. At skildre følgerne af en slig arbeidsdag, overfor vor tids socialpolitikkere finder vi unødig.
Endvidere gaar vort forslag til paragraf 3 ud paa en sløifning af den ene nats arbeide foran høitider med to helligdage, og at arbeidet begynder kl. 2 nat istedetfor som i den nuværende lov kl. 10 aften.
Bestemmelsen om, at natarbeidet skal være tilladt de lo nætter foran to paa hinanden følgende helligdage kom ogsaa ind i loven ved dens revision i 1906.
At dette ogsaa var en aldeles upaakrævet bestemmelse i loven bevises bedst derved, at det er en flerhed af bedrifterne, som ·ikke benytter mer end den ene nat.
At der er forretninger, som benytter begge nætter, skriver sig visselig mere fra gammel kjærlighed til selve natarbeidet end af hensynet til behovet.
Som et godt bevis for, hvor overflødig denne bestemmelse i loven er, skal vi tillade os at pege paa et aar som 1910, hvor 17 mai faldt paa 3die pintsedag, hvor det saaledes var hele tre dage, som det ikke var tilladt at hage. Ikke destomindre viste det sig, at i omtrent alle bagerforretninger i Kristiania var der før høitiden opbagt en masse brød, saaledes at man længe efter pintsen havde en sand overflod af gammelt bagverk, hagt for høitiden.
Vi er derfor aldeles forvisset om, at der ikke løhes nogen risiko for at komme i brødmangel, om den af os foreslaaede ordning med kun en nat og fra kl. 2 indføres
Desuden foreslaar vi, at de i 3 nævnte regler for de dispensationer, der er henlagt under politiet, sløifes
Vi har nemlig rigelig erfaring for. at den nu gjældende adgang for politimesteren til at give dispensationer, har været ikke saa )idet misbrugt.
Vi kunde pege paa mange tilfælder, hvor
der er givet dispensationer selv ved den mindste bagatel af en reparation i bageriet.
Vi mener derfor, at naar adgangen staar aaben for hvert steds kommunestyre til at gjøre undtagelse, hvor der til enkelt tid paa aaret pleier at forekomme mere end almindeligt arbeide, da maa dette være tilstrækkeligt. -
Ved gjennemførelse af en slig ordningskulde man gaa ud fra, at dermaatte fremlægges ganske andre grunde for en dispensation end ofte hidtil har været tilfældet overfor politimesteren.
Ad § 4. Naar vi har foreslaaet aldersgrænsen for den, der skal være tilladt at arbeide i bagerier sat op til 16 aar, saa er dette skeet væsentlig af !J.ygieniske grunde; thi et fag som hagerfaget, hvor der saa hyppig forekommer sygdomme i aandedrætsorganerne og brystsygdomme , der i mange tilfælder ender med tuberkulose og, naar dertil kommer, at bagerarbeidet i sig selv er anstrængende, skulde det synes rimeligt, at aldersgrænsen sættes til 16 aar.
Dernæst har vi foreslaaet arbeidstiden for unge mennesker mellem 16 og 18 aar sat til 6 timer i døgnet.
Vi gaar nemlig ud fra, at et ungt menneske under 18 aar ikke bør benyttes til natarbeide og ikke over 6 timer i døgnet og særlig da en læregut, der skal opfylde de fordringer som i vore dage stilles til ham navnlig, at han skal søge aftenskoler og idetheletaget skaffe sig den teoretiske uddannelse, som kræves for, at han skal dygtiggjøres som fagmand og samfundsborger, da er sikkerlig for et menneske mellem 16 og 18 aar, seks timers arbeidstid i døgnet mer end nok , skal han være modtagelig for de teoretiske kundskaber, han nødvendigvis bør skaffe sig.
Ad § 5. Som man vil se af § 5 i vort forslag, foreslaar vi, at bødernes størrelse saavidt mulig fastsættes i selve loven.
Del har nemlig vist sig, at politiet efter den nuværende ordning, har udvist en utilgivelig efterladenhed med hensyn til mulkternes størrelse, selv overfor de mest ihærdige lovovertrædere
Dernæst foreslaar vi, at straffen kun skal ramme arbeidsgiveren, dette fordi , det jo er ham der høster profil af overtrædelsen. End videre har vi erfaringer for, at bestemmelsen om arbeidernes strafansvar virker mod sin hensigt derved, at det giver anledning til omgaaelser ligesom ihærdige lovovertrædere kan unddrage sig høiere bøder ved, at de faar arbeiderne til at paatage sig ansvare for overtrædelsen.
Det har vist sig, at overtrædelsen hemmeligholdes netop af den grund, at ogsaa arbeideren har strafansvar
Paragraf 6 og 7 bibeholdes uforandret.
Kristiania den 2 1/2 1913.
W C Fabrllius & Sønner A/S, Kristiania.