loss AkHem1Ihr loss
Joh. P. Olsens Eft. Gold
, - etabl. I 843 -
Patent Rugmel Hvete mel Viking Telefon 87 k. Skippergaden 4, R H anbefaler
' uggrøp vetemel xxx Rugmel "Viktoria"
Militærmel Hvetemel 000 do. - tysk
Agentur for Kristiania hos
Herrer Anth. Johansen & Co., Raadhusgt.
1& 3.
Smørfabriken ,,ØRNEN",
Bergen, anbefaler
sine Speclalmærker:
Bagervare 0, 00, 000 og Conditorvare.
Hvedemel ~nmal e t og rundmalet 1 de bedste Mæ rker. Hestehavre og Fodermel.
Aklieselskabet Ciemers Gjærog Spritfabrik-Moss.
Bergens Gjærfabrik
Prisbelønnet i Liverpool 1886 og paa Bergensudstillingen 1898.
Anbefaler Bagere og Agenter sin prima Gjær.
Æ l En gros. Æ l g • Etableret 1883. g • Nylagte hele Aaret. Preserverede Æg i Vin, tersæsonen. Bedste Sort Ægblomme i Blik, boxer paa ca. 20 Kg., udmærket til Bagning. Anbefales til billigste Dagspriser.
N. QVIST, Maribogade 7, Kristiania. I elefon 20 28.
FABRIKEN «ARILD»
TROND HJEM
Fineste Margarin: Favorit, Perfect, Export B E, Viking, E S, P A . .-bi:!'"•lcs særdel,s skikket for al Slags Bagværk.
Skippergd. 25. -
KRISTIANIA Hvedemel
rundmalet og finmalet, af de bedste Mæ rker, samt lma Rugmel a_nbefales til _bil- hgste Dagspris
leverer af Princip 1ste Rangs
Fabrik.ata, der herved anbeKagesta tiver, fales d 'Herrer Bagere og Diskeveern, Conditorer paa det bedste. Vinduestativer af Messing
Forsag Kiellands Fløtekarameller.
K O D "d 'k handler • • I li Sell med Mel, Havre, Bastematter m. m. anbefales. Kr.a Kunst- &
Mit Lager af alle Sorter Rugog Hvedemel anbefales, saml Gjær af kjendte gode Kvaliteter fra Bagernes Gjær- og Spritfabrik C. Smith jr., Skippergaden 23.
B. A. Mindes Krydderier.
Den bedste Succade bærer oven- Rene og kraftige. staaende Mærke ,,GREGORJ" er uovertruffen i Veismag og Aroma og Telegramadr.: Barn, Bergen.
Rugmel: Sigt. ooo•, egen Forma- ~h::a1'.:_·_::et:_:s~æ~r~de~l_:es~sm~u~k~t~U~d~s::_ee~n:'.:d~eJ !ing. Samf. Bakervare.
Hvetemel: ,.Gold Medal", ,,000" samt amerikanske og engelske Sorter.
Billigste Priser.
Alb. Mohn & Sønners Eft. BERGEN.
DIAMALT
bedste malt:::bage:::hjælpemiddel i flydende, opløst, altsaa i straks virksom form.
DIAMALT muliggjør ikke ubetydelige besparelser af raa, materialier og forbedrer bagverket væsentlig.
"D" D. G." EXTRAKT
for rugbrød medfører væsentlige forbedringer af brødet ved siden af betydelige besparelser.
Generalagent for Norge: Charles Tandberg, Christiania, Dronningens gade 28.
Kun Maltextrakt fra Fabri ken "Vacu u m", Christiania egner sig til bagning af Ægte Malt-Kage.
H. B. THOMSENS ''FAVORIT''
er formaler paa A/s Nedre Foss Mølle af udsøgte Rugsorter
Brug Als Hæggernæs Dampmølles - Bergenprima indregistrerede :\:elsorter.
LAKE OF THE WOODS MILLING CO.,
MONTREAL CANADA
REGISTEREO
,,HARVEST
QUEEN"
,,GOLD
DOLLAR"
,,STANDARD" - ,,GLENWOOD"
NB. Lake of the -W-oods Hvedemel bleges ikke.
Da jeg har seet mig nødsaget til at søge mig entlediget fra min stilling som redaktør af Norsk Bagertidende, idet samme kræver for megen tid , vil jeg faa lov at benytte anledningen til at frembringe min tak til alle, der har ydet bidrag til bladet, samt for den sympati, der er vist mig i den tid, jeg har fungeret som redaktør
Med agtelse W. B. Samson
Engagementskontor for bagersvende.
Efter forlydende skal der inden landsforeningen være stemning oppe for , at bagermestrene skal faa sit eget engagementskontor
En mere paakrævet og nødvendig reform kan ikke landsforeningen tage sig af, thi enhver, der skal have enten en fast svend eller en hjælpetrop , har vist følelsen af, at saaledes, som det nu er ordnet, tilfredsstilles daarlig de krav, man med rette skulde stille til et saadant kontor ; det er derfor med glæde, vi imødeser den dag, da vi faar et velordnet engagementskontor for det hele land
En anden vigtig side af sagen er jo den, at en svend, der nu skal søge arbeide, intet andet sted har at melde sig end i Bakersvendenes Forening. Følgen udebliver nok ikke - Bakersvendenes Forening har nu flere medlemmer end nogensinde.
B.
Melstriden.
Rugmeisprøver fra hele landet skal undersøges.
Finansdepartementet har endnu ikke kunnet tage noget endeligt standpunkt til den opsigtsvækkende melstrid, som først blev reist i Trondhjem
Der er udtaget nye rugmelsprøver saavel fra Trondhjem som Kristiania, og de er sendt til kemisk undersøgelse Hvis denne viser, at den mistanke er begrundet, at der med hensigt blandes daarligt hvedemel i det tyske rugmel, vil departementet tage prøver til undersøgelse fra alle toldsteder i landet, hvortil sligt mel indføres.
Bliver mistanken bekræftet, vil ganske sikkert den høieste toldsats - 2 kroner istedetfor 50 øre pr. sæk - blive anvendt alle steder uden undtagelse.
Bage ri udsti 11 ing.
Fra l ste til 12te juni 1912 afholdes i Saarbriicken, Tyskland, en bageriudstilling. Der er allerede bestilt 200 kvadratmeter plads, og de nyeste og mest fuldkomne mønsteranlæg vil blive opført.
Ny Danebrogsridder.
Oldermanden for Kjøbenhavns Bagerlaug, hr. J Pitzner, blev den 24de februar d. a udnævnt til ridder af Danebrog .
Bakersvendenes Forening som formyndere for d'hrr. bagermestre.
Jeg har ikke kunnet afholde mig fra den fornøielse at brin ge til kollegaers kundskab en meddelelse, som jeg har modtaget fra Bakersvendenes Forening, der nedenfor bedes indtaget i sin helhed; denne meddelelse e r vistnok sendt til en hel del mestre.
Det fremgaar af denne, at Bakersvendenes Forening mener, de er barnepiger for mestrene, og den tone, meddelelsen er holdt i, bør mane os mestre til en kraftig protest, thi et mere næsevist og naivt cirkulære har man vel sjelden eller aldrig seet udgaa fra en forening.
Hr. bakermester N. N.
Da der til vor forening meget ofte indløper klager over at arbeidstiden for traugsvender ofte bliver for lang, derved, at de maa gaa tilbage og lægge sur og hæv om aftenen, vi vil hermed gjøre opmerksom paa, at hos de bakermestre, der benytter denne metode, maa arbeidstiden fratrækkes den paafølgende dag, ligesom sur- og hævlægning søn- og helligdage ogsaa fratrækkes den paafølgende dag. Arbeidstiden skal for den enkelte arbeider ikke overstige 10 timer i døgn et.
Endvidere maa vi paa det kraftigste protestere mot den ordning, som enkelte mestere benytter, nemlig den, at de lader de folk som begynder 4 eller 5 om morgenen ha middagshvil; dette er efter vor mening det rene trakasseri, og vil vi, hvis det fortsæltes hermed , ved organisationens hjælp søke at sætte en stopper herfor
Kristiania den 27. mars 1912.
For bakersvendenes forening
Ant. Nilsen , Adolf' Bay, formand. forretningsfører
Det svenske
Bageri- og Konditoriarbeider Forbund har i en skrivelse til Sveriges Bagermesterforenings hovedstyre opsagt rigsoverenskomsten med alle lokale overenskomster fra 1 ste juni d. a
Et tusind aar gammelt brød.
Under de udgravninger, som forrige sommer blev foretaget i Ljunga gravfeldt i Osterg6tland i nærheden af Soderkoping under ledelse af docent i archæologi ved Stockholms høiskole,
dr. Bror Schnittger, blev der gjort et meget interessant oldfund, nemlig et tusind aar gammelt brød, som blev fondet af godseieren Erik Flach. Den sidste har i flere aar med stor interesse deltaget i docent Schnittgers udgravninger. Brødet er blevet undersøgt af professor Rosendahl ved Stockholms høiskole og er fondet at bestaa af furubark og ertemel. Det er det ældste fund af erter, som hidtil er gjort i Sverige. Første gang erter omtales i Sveriges literatur er i Upplandsloven fra aar 1200. Men gjennem Ljungafundet har man nu faaet et uomtvisteligt bevis for, at erter avledes i Sverige allerede aar 900 e. K. Fra den tid ansees nemlig den grav at skrive sig, hvori brødet blev fondet.
Prisstigningen i Frankrig.
Efter det franske social- og økonomikontors rapport nr. 10 for 1911 hidsættes:
Den prisstigning paa levnetsmidler, som i den sidste tid er konstateret i Frankrige, er ikke noget, der er særegent for disse aar. En opadgaaende tendens kan spores allerede fra lang tid tilhage. Nogle eksempler , der omfatter de vigtigste fødemidler, viser dette med al tydeligbed. Brødet har særlig to gange steget og faldt i pris. Den laveste notering er fra 1896. Siden 1900 viser prisen uafladelig stigning. Smøret, som i 1903-06 steg i pris, sank ubetydelig i den følgende tid, men naaede i 1910 atter op til samme høide som i 1906. Ægpriserne har steget uafbrudt i aarene 1898-1908. Vinpriserne steg uafladelig fra 1875 til 1895. Efter dette aar veksler priserne noget; i den sidste tid har der været stigning og i 1910 var priserne høiere end noget aar siden 1878. Prisstigningen har imidlertid ikke været mest udpræget paa de her nævnte levnetsmidler. Flere andre artikler er blevet fordyret i en adskillig sterkere grad. Bortseet fra levnetsmidler i egentlig forstand er priserne steget paa andre fornødenhedsartikler som brændsel, tøier etc. I den sidste halvdel ar l\JlO forekommer en paafaldende prisstigning, der ogsaa fortsætter idetmindste de første ~) maa. neder af 1911. Hertil har ogsaa bidraget mange af de uroligheder, som fandt sted i aarets løb. De nuværende høie priser beror v:stnok paa forskjellige omstændigheder, hvoraf enkelte maa siges at være permanente og andre mere tilfældige. Til de sidste slags maa bl. a. regnes de store oversvømmelser ved aarsskiftet 190910, den daarlige vin- og kornhøst i 1910, t)oraarets store tørke samt epidemier blandt husdyrene. For melk, smør og æg er der stadig
stigende efterspørgsel. Foruden mere tilfældige aarsager til levnetsmidlernes fordyrelse er der ogsaa andre af mere permanent karakter En af dem, arbeidslønnens stigning i landbruget, indvirker paa forholdene, saafremt den ikke kan modarbeides af store tekniske forbedringer. Statistiken viser, at arbeidslønnen i landbruget er steget med et par hundrede procent i de sidste 45 aar. 'fager man nu i betragtning, at der ved siden af denne stigning i arbeidslønnen er fulgt en betragtelig reduktion i arbeidstiden, indsees det let, at priserne vil paavirkes heraf.
Kunstig melk.
I Kina fremstilles der et melkesurrogat, der kan drikkes som melk, og hvoraf der ogsaa kan tilvirkes ost. Surrogatet er vegetabilsk, idet det fabrikeres af soyabønner. Soyabønneplanten (glycine hispida) dyrkes navnlig i Kina og Japan, men ogsaa noget i Syd- og Mellemeuropa. I Europa bruges planten mest som grøntfoder; men enkelte sorter, der modnes tidlig, kan ogsaa give gode frø, og i Østerrig ristes en del soyabønner til kaffesurrogat. Bønnerne indeholder ca. 38 pel. kvælstofholdige stoffer og ca. 20 pct. fedt, men i moden tilstand saa godt som ingen stivelse ; de er meget nærende og spises i udstrakt maalestok i Østasien, hvor de forøvrigt ogsaa - foruden til soyatilvirkningen - anvendes til fremstilling af spiseolie.
Den kunstige melk fremstilles paa følgende maade : Soyabønnerne ligger først nogle timer i blød i lunkent vand; den-ed sker der en begyndende spiring og diastasedannelse (i lighed med, hvad der foregaar i bryggerierne, naar bygget ligger i støb og derefter bliver til malt). Derpaa søndermales bønnerne med vand , og man faar derved en hvid, melkeagtig emulsion, der er meget ensartet, og som skal være særdeles holdbar. Den kunstige melk kan ganske paa samme maade som komelken bringes til at «løbe », hvorved ostefremstillingen muliggjøres. Plantemelken har i sammenligning med komelk et mindre vandindhold, men til gjengjæld en noget større fedtmængde og et langt større indhold af kvælstofholdige stoffer, ellers synes den i sammensætningen at have en paafaldende lighed med den almindelige melk. Da man som ovenfor nævnt allerede nogle steder i Europa dyrker soyabønner, kunde det sikkert have sin interesse at faa undersøgt, om denne fabrikation af kunstig melk ikke kunde realiseres saadanne steder. Det er maaske noget tvivlsomt, om soyamelken vil falde ligesaa godt i europæernes smag som i kinesernes, man kan daarlig i denne sammenhæng lade være at tænke paa,
at kineserne først spiser hønseæg, efterat disse er raadne. Man har jo ondt ved at tro paa et for os virkelig brugbart melkesurrogat; men det kan paa den anden side ikke nægtes, at man til en begyndelse stillede sig lige saa skeptisk overfor løsningen af problemet kunstigt smør, og det er dog lykkedes paa det punkt at fremstille brugbare, vegetabilske surrogater.
Kagebagerens syvaarskrig.
En eiendommelig proces.
Konditor Charabat i Rue de Buci i studenterkvarteret i Paris blev for nogen tid siden feiret som en helt og seierherre; efter syv lange aars møie og besvær har han endelig vundet en proces, som han i aaret 1904 anlagde mod den franske stat.
Rue de Buci ligger lige paa grænsen af forstaden Saint-Germain, hvor man endnu finder de sidste rester af det gamle parisiske aristokrati, der foruden mange andre egenskaber har havt ord for at have en fin smag for kager og andet bagverk; og i mangfoldige aar har Charabat været dette fornemme kvarters faste leverandør i den slags lækkerier.
Men i aaret 1904 blev det gode forhold mellem Charabat og hans fine kundekreds ødelagt. En morgen fik han en tærtekage sendt tilbage med den besked, at den smagte af nafta eller petroleum; og den næste dag kom en anden kunde i egen person tHbage med en anden tærte og erklærede, at han meget godt vidste, at nafta var en særdeles moderne parfume; men det smagte nu en gang ikke saa godt. Lidt efter kom en tredie med en lignende besked, en fjerde og en femte telefonerede, og saadan blev det ved, indtil den stakkels Charabat efter faa dages forløb havde faaet varer tilbage fra alle sine kunder.
Tilsidst kom endogsaa den i nabolaget boende bakteriolog, professor Metschnikoff, Pasteurinstitutets leder, og meddelte Charabat , at han i en af hans tærter havde fundet mikrober, der ellers kun fandtes i gadens træbrolægning. Men ved denne oplysning gik der et lys op for konditoren; hele ulykken stammede fra, at Rue de Buci nogle uger iforveien var bleven brudt op og havde faaet sin træbrolægning fornyet ; herved var alle hans lokaler bleven forpestede af nafta, tjære og kreosot, og lugten havde hængt sig fast i alle hans v a rer; men da han selv levede midt i stanken, havde han ikke lagt merke til kagernes forandrede smag
Charabat anlagde derefter sag mod det of· fentlige og forlangte erstatning for det tab, man ha vde paaført ham ; han tabte imidlertid sin sag
ved alle underinstancer, men gav dog ikke op, og ved høiesteret, som nu har fældet dom i sagen, fik han endelig tilkjendt en erstatning paa 1407 ¼ francs, og saa blev alle sagens betydelige omkostninger endda paalagt det offentlige.
Den langvarige krig er altsaa endt med en glimrende seier for konditoren, og den har tilmed under sit forløb været en udmerket reklame for hans forretning.
Sukkeret i 1911.
De usædvanlige forhold paa sukkermarkedets omraade, der medførte en aldeles ukjendt forhøielse af prisen paa dette produkt, der ogsaa føles haardt af bagerne, foranlediger os til her at bringe en oversigt over forholdene paa sukkermarkedet i det forløbne aar.
Sukkeret - selve varen - har i det forløbne aar oplevet en meget betydelig konjunktur. Endnu ved aarets begyndelse holdt sukkernoteringen i London, der er saa afgiørende for verdensmarkedet, sig under 9 sh., og til at begynde med avancerede priserne kun smaat. I løbet af aarets første kvartal naaede de dog noget op oYer 10 sh., og i juli maaned aabnede London med en notering paa 10 sh. 11 1/2 d., saaledes at første halvaar hadde givet en prisstigning paa 2 sh. I sommermaanederne begyndte der under hensyn til de særlige veirforhold at komme stærkere fart i prisbevægelsen, og allerede ved begyndelsen af august var Londoner-noteringen naaet op til 13 sh. 10½ d Maanedsdagen derefter noterede London 16 sh., og medio september maaned kulminerede priserne med en Londoner-notering af 18 sh. 3 d. I den følgende tid gik det atter om end langsomt nedad indtil aarets udgang, da London den sidste dag i december noterede en pris af 14 sh. 7 d.
For efteraarsmaanednne - september, december - naaede man trods de faldende noteringer en gjennemsnitspris af 16 sh. 7 d.
De foran anførte prisbevægelser giver de ydre linier for varens vei gjennem aaret. Af de forskjellige faktorer, som har været bestemmende for prisudviklingen, er først og fremst at tage i betragtning de eiendommelige veirforhold - den varme, tørre sommer, der bevirkede den misvækst i Mellemeuropa, som atter foraarsagede, at hele den europæiske sukkerproduktion blev sat saa overordentlig sterkt tilhage. Allerede tidlig paa sommeren kunde man forudse, at høstudbyttet i Mellemeuropa vilde blive ugunstigt, og under indtryk heraf var det, at prisen som alt nævnt fra begyndelsen af juli til midten af september gik
over 6 sh. i veiret, d. v. s. i løbet af 2½ maaned en prisstigning paa over 50 pel ! Ved denne kolossale opgang var der dog ogsaa en anden faktor af rent spekulativ natur, der gjorde sig gjældende. Den cbilensiske sukkerspekulant Santa Maria, som i de senere aar gjentagende har grebet ind paa sukkermarkedet, havde atter meldt sig og gjennem sine opkjøb lagt haand paa store kvanta af de tilstedeværende sukkerforraad. Efter hvad der forlyder, skal Santa Maria - der siges at forelage sine operationer gjennem to fremragende Hamburger bankierhuse - endnu paa nærværende tidspunkt være interesseret med ikke mindre end 3 millioner sække, kjøbt paa forskjellige terminer. Man gjør sig en forestilling om omfanget af dette engagement, naar man opgjør de normerede indskud til terminkassen, som er 3 mark pr. sæk, altsaa i det hele 9 millioner mark!
Norsk Bagertidende
kan nu se tilhage paa 11 aars virke, idet vi iaar begynder vor 12te aargang.
Det har altid været redaktionens bestræbelser at bringe vort fagorgan i et saadant spor, at enhver bageriinteresseret vil tinde det regningssvarende at abonnere paa det, hvad enten han er medlem af vor landsforening eller ikke - som bekjendt blir bladet gratis tilstillet medlemmer af landsforeningen. Vi søger til enhver tid at holde de bageridrivende a jour med alt, der kan have interesse for vort fag, ligeledes har redaktionen sikret sig de bedste kilder for noteringer af vore vigtigste raaprodukter, og vil vi, saasnart dertil gives anledning, udvide denne til at omfatte samtlige de artikler, en bager bruger. Et fagorgan har stor betydning i vor tid, og større betydning vil det faa. Abonner derfor paa bladet og indsend aarskontingenten kr. 2.40.
Vi benytter samtidig anledningen til at anmode kollegaer eller andre til at indsende artikler til bladet, der kan have interesse for vort fag. hvilket i særlig grad vil give bladet dets rette præg og værdi.
Enhver, som har fulgt Norsk Bagertidendes udvikling, vil have seet, at vore averterende mere og mere har faaet interesse for bladet, idet deres antal er i stigende.
Hvis denne vor henvendelse vinder forstaaelse, agter redaktionen at foreslaa for vor landsforenings hovedstyre at udvide bladet, saaledes at dette kommer til at udgaa 2 gange maanedlig mod nu en gang. Red.
Det daglige brød,
Den norske mølleindustri. - Begyndelsen til en norsk produktionsstatistik.
Det statistiske centralbyraa har netop udsendt en beretning om den norske mølleindustri. Beretningen har interesse, baade fordi mølleindustrien staar forholdsvis høil hos os, og fordi den behandler forhold, som griper ind i hvert eneste menneskes daglige liv Heftet er samtidig det første led i en ny norsk produktionsstatistik, man tør imødese med stor interesse.
Mølleindustrien er gammel i Norge som andetsteds, men det er først i det nittende aarhundrede , at den har antaget fabrikmæssige former. Og det er et eiendommeligt træk ved den, at den har bevaret noget af sin primitive karakter lige til den dag idag. Mens stillingen selvfølgelig ofte kan være vanskelig for de smaa møllebrug, bestaar der alligevel en mængde af dem fremdeles ved siden af de store anlæg.
Af disse forhold giver statistiken et interessant billede. Det er først i 1840-aarene, at fabrikmøllerne egentlig begynder, men «bondemøllerne» holder sig merkelig godt ved siden af dem lige til ottiaarene. Da opstaar en række tekniske fornyelser, som gjør det vanskeligere for smaaindustrien at følge med, indtil den atter kan opvise nogen fremgang i de senere aar.
I 1909 havde landet 345 kornmøller, og af dem blev 314 drevet fabrikmæssig. Det er interessant at lægge merke til, at antallet af møller siden 1850 er gaaet ned fra 509 anlæg, mens produktionen samtidig er gaaet op fra henimod 1 400 000 hektoliter korn i 1850 til næsten 6 millioner i 1909 Alligevel bevarer industrien fremdeles en hel del af de oprindelige træk. Af de 345 bedrifter er det bare 14, som udelukkende er handelsmøller ; omtrent alle de andre modtager udelukkende korn til formaling - et forhold, som naturligvis skyldes bedriftens nære forhold til jordbruget. Intet under derfor, at næsten 92 procent af samtlige møller ligger paa landet. og at størsteparten af dem er smaa. Hele 257 drives i forbindelse med anden virksombed og har en produktion, som for hver af dem ikke overstiger ½ million kg korn. I samme retning peger det , at 74 procent er enkeltmands eiendom Det er overhovedet hare 12 norske møller, som har en aarlig produktion paa over 10 millioner kg
Et betegnende træk er det, at vestlandet med sine direkte skibsfartsforbindelser til de korndyrkende lande gik i spidsen for storindustrien i møllebedriften. Senere er østlandet kommet efter, men Bergen og omegn indtager fremdeles en sterk stilling. Det har landets største møllebrug, og det maler 1 / s af landets samlede produktion mod 1 /10 i 1850. Af de 28 større møller - med over 1 million kg . - er de 11 paa vestlandet.
At den norske mølleindustri staar saa godt, som den staar , skyldes sikkert i første række adgangen til billig vandkraft. Ikke desto mindre er det endnu bare halvparten af landets samlede
kornindførsel, som males i landet selv. Der males naturligvis overveiende rug - nemlig over halvdelen af den samlede formaling Derefter kommer byg med omtrent en fjerdepart. Statistiken giver ogsaa endel interessante oplysninger om forholdet mellem den norske mølleindustri og den tyske melimport, som har været brændende i de sidste aar Skjønt forholdet ikke er helt opklaret , synes det utvilsomt, at de tyske møller faar hjælp ved en maskert eksportpræmie, og at dette har været følelig for de norske. lndførselen af umalet rug steg jevnt og sikkert hos os like til 1905, men derefter er den gaaet sterkt tilhage. Samtidig er indførselen af malt rug steget sterkt. Og af denne indførsel falder over 80 procent paa Tyskland.
Brødfordærvelsesbacillen.
(Efter det t y ske •Mikrokosmo s» , tidsskrift for praktisk arbeide paa naturvidenskabens omra ade )
Bageriet lider undertiden ikke saa lidet tab ved, at brødet undergaar e n eiendommelig forandring derved, at deigen uden fattelig grund bliver seigklæbrig Kjøberen, som leilighedsvis faar et saadant brød, tror kanske, at det ikke er rigtig gjennemstegt. Men i virkeligheden er aarsagen en anden. Grunden er , som det nu blev udtalt i et foredrag af Kayser og Delaval for Pariser-akademiet for videnskaber, at brødet er blevet sygt, hvilket skyldes en bacille, der hører til samme art som Bacillus mesentericus Denne art udmerker sig gjennem en ganske usædvanlig modstandsdygtighed mod alle arter af fysikalske og kemiske indflydelser og er derfor vanskelig at bekjæmpe. Brødbacillen er et let krummet !idet støvkorn fra 3 til 6 µ længde og besidder i den unge alder en overordentlig bevægelighed Dens seiglivetbed er forbausende. Man kan i en halv time udsætte dette bitte lille væsen for damp af kogende vand, uden at den derved gaar tilgrunde Desuden formerer den sig meget hurtig Heldigvis optræder der derved fremtoninger, som er lette at iagttage, thi det af bakterierne angrebne brød har paa de syge steder en brungul farve og udvikler desuden en meget ubehagelig lugt, som minder om en blanding af baldrian og terpentin. Grovt brød synes at v æ re fuldstændig sikkert mod ~mitte, men det fine brød. som til skade for deres sundbed bliver foretrukk et af saamange mennesker, synes at glæde sig ved en særlig forkjærlighed for disse bakterier. Sygdommens udspring er at søge allerede i melet. Den ved brødbagningen udviklede temperatur og senere bagerrummets varme begunstiger i overordentlig grad væksten og formeringen af mikroben I Frankrig har man flere gange kunnet iagttage sande epidemier af denne bacillesygdom, og den var særlig sterk forrige aar i Paris. Nogle bagerier i den franske hovedstad har til det yd e rste bavt at lide herunder Man paastaar, at daarlig opbevaring af melet er skyld deri. desuden benyttelse af daarlig gjær. Bagerforeningen i Paris har nu foretaget en række forsøg for at finde et middel mod disse skader. Det har vist sig, at en liden tilsætning til deigen af melkesyre sammen med en hagetid af en halv
NORSK BAGERTI
time af brød fra 250 til 500 gram tilintetgjør bakterierne. Ved brød af en kilos vægt er en bagningstid af 3 kvarter nødvendig. Melkesyren kan tilsættes forholdsvis ca. 2 g. til 1 kg. deig og helst først opløses i vand, forat den kan fordele sig ligelig.
Bagerstreik.
Samtlige bagersvende i Narvik har opsagt sine pladse paa 14 dage fra 17de april. Ingen af dem er organiseret. Alle mestre paa en nær har neglet at underskrive tarifen.
Markedsberetninger.
Kornmarkedet. (Meddelt ved Bjølsen Valsemølle 20. april 1U12).
Den faste stemning, som nu i længere tid har gjort sig gjældende, holder sig fremdeles uforandret. I første række træffer delte hvede, som i de sidste dage kan opvise en ikke helt ubetydelig stigning Den nærmeste aarsag hertil maa søges i de mindre gode udsigter for den amerikanske høst, idet overvintringen ikke har været heldig. Ogsaa rug holder sig temmelig stram og kan opvise nogen stigning. Hvad denne vare angaar, saa er det nærmest de knappe beholdninger, som influerer priserne, idet utsigterne for den kommende høst er de bedste saavel i Rusland som i Tyskland . Det ser ud, som den herskende knaphed paa foderstofmarkedet har foraarsaget, at der af rug er anvendt og fremdeles bliver anvendt betydelige kvanta i foderøiemed. Man faar det indtryk, at beholdningerne for tiden ikke er større af denne vare, end konsumet nødvendigvis behøver, og skulde aarets høst paa nogen maade blive forsinket, kan man til trods for de gode udsigter for den nye høst faa en vanskelig overgangstid
For rugs vedkommende kan det være af interesse at lægge merke til den uoverensstemmelse, som for tiden findes mellem det effektive marked og Berlinerbørsens noteringer. Disse sidste ligger lige til otte mark under det effektive markeds paritæt og er i sine fluktuationer i øieblikket nærmest egnet til at vildlede i bedømmelsen af prisernes videre udvikling. Aarsagen hertil er de store rugbeholdninger, som for tiden er indlagret i Berlin til dækning af terminengagements, som dog helst vil undgaa at modtage effektiv vare.
Samtlige de momenter, som influerer paa priserne, er i øieblikket, som forøvrig næsten altid om vaaren, af den art, at man vanskelig kan gjøre sig op nogen bestemt mening, man bør derfor neppe indlade sig paa langsigtige spekulationer. Imidlertid er der intet, som lader antage en nær
forestaaende nedgang, hvorfor man vistnok uden større risiko kan holde de nærmeste par maaneders behov dækket.
Sukker. Siden vor sidste beretning er man kommet til en afgjørelse i Brussel. Der foreligger officiel meddelelse om, at den internationale sukkerkonferance nylig har afsluttet sine møder, og at de forskjellige regjeringers repræsentanter er kommet til enighed og har undertegnet en overenskomst, som baade ordner det specielle forhold til Rusland og sikrer konventionens fortsatte bestaaen. - - Ifølge overenskomsten forlænges konventionen af 5te marts 1905 indtil lste september 1918. Huslands ekstraordinære udførselskontingent er for kampagnen 1911-12 fastsal til 150 000 tons og for hvert af de efterfølgende aar til 50 000 tons. For al sikre en hurtig gjennemførelse af de trufne dispositioner blev man enig om at lade den nye ordning ratificere allerede inden den lste april.Der er imidlertid ogsaa kommet meldinger fra England, som tyder paa, at England ikke har •
