Issuu

For Bagere & Conditorer

anbefales

nysilet Melk, haandskummet Melk og extra fin Cremfløde fra

Meieriet

Valkyrien

Indehaver Ivar Johansen, Valkyriegcl. No. 1.

Mel og Gjær.

Mit Lager af alle Sorter Rug- og Hvedemel anbefales, samt Gjær af kjendte gode Kvaliteter fra Bagernes Gjærr- og Spritfahrik.

C. Smith jr., Skippergaden 23.

Viktoria Rugmel af egen Formaling. Hvedemel

rundmalet og finmalet i de bedste Mærker til billigste Dagspris hos Joh. P. Olsens Eft. Telefon 87 k. Sklppergd. 4.

Schee &, Aas

Etahl.: 1863. = Telefon 20 c og 9262. = ' Lager af alle Sorter Hvedemel, Rn[mel, By[mel & Sirup etc. anbefale s

A. s. G~rn~r~ Gjær- &suritfabrik

iv.coss

anbefaler sin kraftige og holdbare ,,Victoria" Presgjæ:r. Lager i alle Landets Byer. Agenter for Kristiania el. 'hrr. Antb. Johansen & Co., Raadbusgd. l & 3.

lia~eburger

4)agerovnsf

liser

fra Stracf & <[o., lia~eburg b. Dres~en, sukr iffe, springer iffe, l7olber Darmen, giver rent ~aguærf og er af næsten nbegrænset 1?0Ibbarl7eb.

1(risti,rnia: 5,1gencs urtiebagcri Sagenes østre Uftieb,1gcri !)r. marins :!ln~crsen " m. (I). ;frebcr~1 " U. Joljansrn 11 U. <Bjørslic " p. finbstab 11 Petter ffiyljre f?r. !U i 1) c r ø c (rriver:

l(ristiani.i: G:otcn : Drammen: tjønefos: j'.rei:,ri fs I1a li): a:roni:,ljjem :

l7r. Julius Uarnæs " :Rei11I1olbt Uilsen " (l)lnf (!)Isen, 0:Jsttorpen ,, !7. ~t !)ansen " JolJ. Knll erub " Ulf tjansen " m. <.!:. Wiberøe ,,Jeg l'il iffe unblabe mei:, bet somme at siqe Dem, at betle er be bebs1e Jli5er, jeg 1iogcnsinbe !Jar [iaot." -

'1:neforqanbler for Uorge:

pe~er ,Sjære, ~olbbobgaben 6, l<Tistiania.

1kt tidliger e meget efterspurgte udmærkede

er nu atter kommet i Handelen. Faaes hos de forskjellige :\lelhandlerc.

Brug

Tønsberg~ Smørfabri~

(Leverandører til Marinen.)

Fineste Taffelmargarin. - Holdbareste Exportmargari'

Overalt foretrukket til Bagen'- og Konditoribru.q , Kornmissionslager og Agenter i de større Byer. Fe Kristiania hos Johs. Olstad, l\1øllergaden 16.

De Herrer Bagermestre

bedes i egen Int ere sse opgive Navn og Adresse til Odense Ovnsbyggeri ved P. Alex Pedersen, Danmark. De vil da gratis og franko faa t ilsendt Prospekt af nyeste Bagerovnskonstruktion og Bageriindretning.

TronOhiBIIlS PrBS[iærfabrik

(Indeha ver L. H. Wilhelmsen) anbefaler sin fortrinlige Gjær.

Gode, stæPke

BagerO vnsflise1

sælges billig Joh. N1quist. :Nl:oss. Forhandlere antages .......___

Rugmel 3 Kroner

anbefales som bedste

Til kollegerne !

Vi vil minde om, at medfemmerne af vor organisation faar bladet gratis. Dette er kun muligt derved at der sørges for en stadig tilgang paa betalte avertissementer. Sørg for, at Eders leverandører af mel, gjær, smør, margarin , æg, melk, kolonialvarer, redskaber. papir osv. averterer i "NORSK BAGERTIDENDE11 •

Uregelmæssigheder Yed bla(lets f'orsemlelse be(les meldt til lamlsforeningem; f'ornumd.

Meddelelse fra hovedstyret.

Bagermestrenes landsforening er nu indmeldt i "Norsk arbeidsgiverforening ". Hovedstyret ønsker at bringe til medlemmernes kundskab, at kun medlemmer, der har undertegnet den trykte indm eld el sesb lanket, er medlemmer af "Norsk arbeidsgiverforening " og kun disse kan saa l edes nyde de fordele, som denne forening byder, da saave l vore lov e cfr. § 4) og arbeidsgiverfore ningens lov e paabyder en særskilt underskrift af hvert medlem. Vi tør derfor anmode alle, som endnu ikke har indsendt indmeldelsesblanketter i underskrevet stand, med opgivende af lønninger, straks at gjøre dette, og skulde nogen mod formodning ikke have erholdt indmeldelsesblanketter, kan disse erholdes ved henvendelse til formanden i hovedstyret, Haakon Han sen, Kristiania.

PrlstarHfens hævdelse l Krlstlanla, et efterfølgelsesværdigt eksempel.

Som det vil va,re de fle ste udenfor Kristiania boende bagermestre bekjendt, h ar man i denne by efter mange overlægninger og forhandlinger i bagermesterforeningen faaet en pristarif, hvis hævdelse er IJleven en livsbetingelse for byen:; hagere, idet forholdene lidt efter lidt havde udviklet sig i faretruende retning. T a rifen, som blev gjældende d en lste a pril 1905, har vi indtaget i vort marsnummer for n ævnte aar. Dens væsentligste punkt var at opretholde en fællespris af 20 og 10 øre for alle almindeligc større brødsorter, som sæl-

ges fra butiken. Nødvendigheden af en saadan tarif belyses bedst ved den kjendsgjerning, at prisen paa det almindelige brød var dalet ned lige til 1.4 øre.

'l'arifen har været gjenstand for 2 overtrædelser, som viser, at de magtmidler man har til at hævde den, slaar godt ti l. I begge tilfælde har nemlig vedkommende mestre tilbudt sig at betale 100 kroner til bagermestrenes understøttelseskasse samt at indgaa paa en tillægsbestemmelse til tarifen, som er af betydeli g rækkevidde for dens fremtidige hævdelse.

Dette gaar ud paa, at enhver bageridrivende har at deponere en akcept paa. 500 kroner hos foreningens bestyrelse. I tilfælde af overtrædelse, blir denne akcept at datere og diskontere.

Det er et efterfølgelsesværdigt eksempel, Kristiania bagermesterforening her har ud vist og det giver haab om tryggere t il stande indon faget for fremtiden.

Den danske haandverkerstands, særltg bagerstandens organlsation.

(Foredrag af landtillgsmand Hermann Stilling ve<l bagermestrenes sidste laud:smøde i Kristiania. )

Den danske haandverkerstands organisationshistorie rækker langt tilbage i tiden. Allerede i den tidligste tid af middelalderen træft'er vi de saakalctte " gi lder" og af dem udvikledes i tidernes l øb de forskjellige laugsorganisationer. Af middelalderens gild er og laug var dog kun kjøbmandsla.uget og skipperlauget særlig anseede. Kjøbmændene fordi de ofte tilveiebragte kong erne la a.n til krigsførelse, og sk ipperne fordi de førte fremmede varer til landet. M en der kom i Christian IV 's regj eringstid en periode, i hvilken regjeringen ophævode a ll e i Danmark eksisterende laugsorganisationor og indførte a lmindelig næringsfrihed. Det varede dog ikk e længe før de styre nd e indsaa, at tiden den gang endnu ikke var moden for næringsfriheden og at lau gsorganisationc n var nødvendig for de næringsdrivendo stænders bevarelso i Danmark. I 168B udstedte Christi an V en ny foror dnin g, hvorved bugenc g-jenopretteclus, og denne forordning var gjro ldende l ov for næringslivet i Danmark lige til næringsfriheden indførtes i Danmark fra lst.o januar 1862.

Flere af den danske bagerstands organisationor stauuuer fra laugstiden. Kjobunhavus

b a g e rl a ug er opr ett et 16&5;--Randers b age rlaug 1727, ogsaa i andre byer har der v æ ret g a mle bag erlau g; men d o i disse byer nu eksi s t er ende forening er er ikke altid direkte fortsætt elser af do gamle laug.

V ed næringsfrihedens indfør else i 1862 opløsto on st or d e l af de ga ml e haandverker• lauge s ig; m en adskillige af laug e ne be sluttede at fortsætte dons eksi,-:tens, v æse ntlig paa grundl ag af filantropisk virk somh e d. Det var ede dog ikk e l æ ng e før det gik op for m a n g e fags ud øv ore , at der ogsaa und er n ær in gs frih e d en var brug for faglige mesterorganisationer, og følgen hernf ulov, at d er del s bl e v e n sterk Lilg:mg til haancl verkerlaugene og haand v erkerforoningerne i de by er , hv o r saa d an n e eksis t oro d o, og at saa dann e oprettedes i el e fl este andro byer, hv o r saadanne ikke ok s is ter ed o.

Af di sse forskjellige for e nin ge r s m e dl emmer oprettodes saa do forskj elli ge faglige lokalforeninger.

D en første ce ntralforening for et ha a ndv ork orfag for o n hol landsdel, bl ev "N ørrejycbk o bag e rforoning", den oprotte<les af bagerm os tr o fr a alle J y Il ands , egne, som den rndo august 1874 var saml ed e i Aar hu s til forhandlin g om indfør ol se af 5 og 10 øre,-; pris er for smaa1. hvedebrød i anledning aJ den den l s te januar 1875 i kr aft trædondo m y ntforandring fra ri gs dal e r, mark og s killing til kroner og orer.

D et v are d e derefter ikk e læn ge før a dskillige andro fag fulgte de jyd sk o bageres ok so 1np ol og oprot-te d e lign e nde centra l or ga ni~ sationor med d on som forbillede. Di sse cent ralfor oninger s tilværelse ført e sua o m sid er til oprotttdson af "fwllosrepræsentationen for d ans k ind ust-ri og h aa nd vork" , so m omfatter hel e landet og nn t æ ll er ea .J-6 000 111 ocl l e111mer ford olle i ea. 360 faglige organisationer (lang og foreninger). Ved fæll es r opr æse n tat ionon s initialiv darmed os e nd e lig i 189 !.J ,,<fansk arbeidsgiver- og mesterforening", d er udolukkomle virku r for ordning og r eg ul e rin g a f arlioid sforh o lcl on o og nu tæll er cu 7 000 m edlemmer sa mt <.:a. :12 støJ'l'e enkeltvirksomhoder.

Uentralforeningernos virk so mh e d, so m i b egy nd e l son h ovodsage li g var filantropi sk , e r i tido11s løb gaaot over til hov edsag olig at vwrgo fagudøvernes interesser, sa,L dot :filantropisk e nu er l;] ove t det urn1 oro rclnod e. Som andro foreninger, der h a r -øvet Lotydolig indJlyclcl se · j)a:L d e n danske haandverkorstands

udviklin g sk a l je g blot n æv n o Kjøbenhavn s indu strifor e ning-, der oprettedes i · ] 838 og Kjøbenh a vn s haandverkerfor ening, d er o pr ettedes i 1840, samt "forening en til l æ rlingos uddann els o " (Kjø ben havn ) so m oprett e d os i 187 4. Nørrejyd ske bagerforenings stifte l se medførte, at der trindt om i do jydsk e kjøb s t æde r dann e d es lok a lfor e ninger a f d o derboende bagermestre. Di sse l okalfore nin ger h ar of te udr ett et b ety d eli g t paa el e t faglige omr aade til gav n for st a nd sfællerne i d e res kreds e . Nørrejydske bag e rforenin gs h el d forte om,-;id er til, at Fyens og de omliggende øor,; b age r s tand i 18!)3 danned e "Fy e n s s tift s bagerforenin g" og samme aar s eftera[tr fulgte d o i Sj æ llands stift sa mt Lolland-F a lste r s st ift boend e b age rm estr e eks empl et og op rotto d u ,,Sjælland s - og Lolland-Falsters stiftors bagerme st erfor enin g"

End e li g sat t es i 1805 slut steno n i don d a n sk e bagerstand,-; faglige or g[tn isati on, id d Kj øb enh a vns b age rlaug og de t r e oksistor en d o ce ntral fo r ening er sluttede s ig samme n og oprotted e "Den cbnske bag erstand s fælle:--organisution" der nu t æller ca 1 :300 m e dlommm. Fællesorganisationens form [ta l e r at varntago d e n danske b ,tger sta nds int eresser overfo r regjerin ge n , lov g ivnin gs magton og d en offentlige m ening , og d et var fæll oso rg a ni sat i o11 e n , der tog initi ati v et t il og gjennomforte d en ve llykk e d e nordisk e b age riud st illin g i K,iøbonliavn i foraarot 1906. Som et virk so mt m idd e l til ai styrke og udvide et fags organisation tjennr særlig dets fagpresse. Vi , i Danm ar k , h ar h avt d et h eld , at vort fagLlad "D ans k B a ge r- og Konditortidende" h ar været a ll e voro foroningor en virksom s l øt.to t il dere:,; ar beide. D e t ka q m od fold l., e r c tti ge l se si ges, at den dan s k e Lager sta nds fo r s kj elli ge organisationer liar udfoldot on bety d eli g virk so mh ed , c1els v od at r e~·ule rn a rb e id sfor hold en e, l æ rlin gefo rl1 o ldu11 e, brødv æg t o og Lrødpriser og endelig ved dorus filantropiske virksomhod. Fl en: a f organ isationorno ha r i tidens løb opsaml ot rot betydelige kapit a l e r , ,,Nørr ejyd s k o bag orfor onin g " oier for tiden ea kr 60 000,00, og d ur or ondd,L i de sv undn e aar udr oclet be tyd e li ge be lø b so m onlrnp on s ion e r , und urstøtt e l se r og begravelso,-;hj æ lp . Mon trods alt hv a d d e r or udrottoi, or d og ondnn m eget tilbage at gjøre, t hi bagerstanllen trmng·or til al d on støtte og h,i, e lp, d e r k a n skaffes, da forholden e or yderst va11skelige, ofte en dog trykkende, og d et er ingen

overdrivelse at sige, at mange selvstændige l1j ems oprethold else h e lt og holdent e r a fh æ ngi g af d en s tø tte og hjælp, fagets organisationor k an yde d em

Mon for at kunne løs e vore opgaver er det ikke til st r æ kkeligt a t hver af de nordiske l a nde s bagerstænder organi se rer sig og holder s ig ind e nfor sit eget l an ds grænser; vi maa udvide vore organisationer og søge samarbeide med fagfællerne i andre lande, og her e r det da ganske naturligt, at sær ligt de tre nordiske landes bag ero r ga ni sa tion er slutter s ig sam m e n og ved gjen s idig s tøtt e søger a,t værne om stcmclsinteresserne og fr omm e fagets udvikling.

Populær kemi for bakeriet.

3. Brændiicl

Vi har tidligere hørt , at et stearin- e ller talglys brænd er, idet fettet, kulstoffet forbinder sig med lufte ns surstof til gasarten kulsyre og vandst offe t forbinder s ig m e d surstoffet til vand. Kulsyr e n gaar over i luft e n, lig esaa vandet, der damper bort so m vanddamp. Hvi s vi vilde opsamle de undvigende gasart er og veie dem, vil vi opdage, at lysets forbrænprodukter veier mere end lys et gjorde før, se lv om det i virkeligheten svinder for vore øin e I natur e n gaar intet tilgrunde, det kun skifter form og udseende.

Vort almindelige br ændse l, hvorav vi faar varme og ly s, s kriv er sig fra raastoffeno ved, kul , to rv. De indcholcler som hovedbostanrldel kubtof, vandstof og s ur sto f, de samme stoffer altsaa som findes i fettet og i stearinly sut. Koks e r jo e t biprodukt av stenkul og ii\deholcler næ s ten bare kul sto f , id et va ndstoffet or s kilt ut i gasverket for at nyttes ti l lysga,;. Desuten finel es eler i a lt brænclsel uncle l ikke br æ nclbare min era l ske stoffe r (aske). Petroleum incleholcl er bar e kulstof og v:mclstof. Brændselets antæ nd e li g h e t beror p aa det s :-:ammonsætning. Jo ·m er e t,æt og jo mindre por ost et br rl' ndemateriale er, desto lett ure er d et som reg el at tænd o. De mere lrnrpiksholclige tr æsortcr tænder l e t ug br ænder let. Stu nkullon o ur l ev nin ge r av e n forhistorisk plantcverclon. Do indeliolcler de samme deler so m vore nnv..orende tr. t so rt e r, mon i et andet forhold.

Det billigste brændsel er det, som incleholder mind ste fugtighet. Det vil gløde længst og efterlate mindst aske. Raa ved gir kun tredjedelen a v tør veds varme i samme tid; ti eler gaar meget varme tilspilde for at fordampe den større vandmængde.

Opheter vi litt træ, sagmug eller litt pulveriseret stenkul tørt i et kemisk prøveglas (reagensglas), vil en gul røk stige op. Samler vi denne røk i et rør, som gjennem en kork gaar over i et a,ndet prøv eg las, vil den tætne til en brun væske, som i det første tilfælde kald es tr æ t j æ re, i det andet ku 1 t j ære. Desuten undviger en brænclbar gas. Det blir tilbake i det første glas en fast masse. Denne m aate at ophete træ paa, kaldes tør d est il1at i o n. Hvis det er stenk ul, vi oph ete r , vil d en undvigende gas vær e alminclelig ly sgas og don masse, som blir tilbak e , er koks. Koksen er altsaa i det væsentligste kulstof. Baade k o ks , lysg as og tjære utvinde s av stenkul i gasverkerne. Nedenstaaende tabel gir et begrep om brændselets procentindhold av kulstof og dets varmeevne,

Kul s tof Varmeevn e Friskt tr æ 40 1-2

Tørt " 50 3

Torv 60 4

Stenkul 80 •>-o

'l'rækul } !:JO 7

K.oks

4. Fanrl.

Under forbrænding omtaltes i et tidligoru styk ke, at d e r opsto cl vand, naar vnndstof brændte, d. v. s . incl g ik forbindelse med luftens ,;u rstof. Dis::;e to gasarter danner altsaa, naar ele forbinder sig kemisk med himmden, en væ:-:ke. Men det vand, so m finde,; i natur e n, er aldrig k omisk rent, ikke engang regnvanclet, s kjønt det er fortættet vanddamp fra ,jordens ov er fl ate, Dot er vanduts oplosendc evne, SOJ!L gjor, at d e t aldrig er rent i k emis k forstand. D ot opløser i s ig e n h el del stoffer, so m det kornm e r i berøring m ed.

Vandet i n at uren kan vi dele i r og nvalld, overvnnd og grundvancl.

Ro g n v an el e t er ikke altid saa rent, ,;om man skulde tro. Det fanger stø v og rnsk fra luften , i sær el et før st faldende rogn i byorne.

D et indeholdcr litot av miner a lske stoffer, mon ogsaa litet luft og kulsyre, derfor smaker dut

ufriskt. Skal elet nyttes til mat, bør det først staa og klare sig. 0 verva n el kalcles med d fællesnavn alt vand, som fineles paa jordens overflate , enten det er stillestaaende i sjøer og dammer, eller det er rindende i bækker ellor (-\ Iver. Overvandet kan opløse i sig fast e stoffer fra jorden, især d ot stillestaaende vand i Slltaa dammer. Men store sjøer gir godt clrikkevrmd. Elvevand, som gaar gjennem tæt bebodde strok, tar let til sig urene stoffer, men renser sig snart igjen et længere stykke nedenfor. Det meste overvand er, hvad man lrnlcler b 1 ø t t vand, d. v. s. det incleholder ikke meget av saadanne salter, som gjør det uskikket til kokning og vask. Grund vand kaieles vandet, naar det har samlet sig nede i jorden over et fast jordlag, som det ikke kan trænge igjennem. Det kan komme frem i dagen som opkomme eller ilo, eller man kan hente det op fra hrønder . Grundvandet skriver sig naturligvis oprindelig· fra overvand eller regnvand, som er trængt ned i jorden. Paa veien avsiles urenheter, saa grund vandet er temmelig bakteriefrit og rent, men det optar meget av jordbundens salter og er derfor meget mineralholdig. Ofte er det saakaldt ha ard t vand. Hermed menes, at det har opløst i f;ig visse jordsalter, som gjør det uskikket til kokning og va,;k. Det er især kalksaltene, som har den egenskap. For bakeriet er kalkholcligt vand ingen ulempe. Det kan endog hjælpe paa bakeevnen hos mindre kraftig mel.

Opbevaring af eg.

Tiden for opbevaring af eg er nu inde. Ved indkjøb af eg i det store, bør der kun kjøbes efter vegt. Sneset bør som bekjendt, ikke veie under 10-11 hegtogr. For eg af italienske høns bør den gjennemsnitlige veg-t for 1000 stkr. være 05 - 58 kg" Kontrolveiningen sker bedst ved først at veie den lille ka~se mod eggene (bruttovegten). Senere, naar eggene er taget ud, veies kassen og pakkematerielet. Denne vegt (taraen) trækkes ifra bruttovægten og man faar da nottovogten, som man kan sammenligne med den vedtagne g,ienne:nsnitsvegt.

Opbevaring af eg sker for bagerier og konditorier bodst ved kalkmelk eller vand-

glas. Eg, som er opbevarot i kalk, har den store ulempe, at de lugter og smager meget af kalk. Lugten blir bedre, hvis den kalk man bruger, er mindst 6-8 aar g a mmel. Frisk kalk maa ie thvertfald ikke bruges.

Det sikreste og bedste middel til opbovaring af eg er uden tvil vandglas. Denne opbevaringsmaade er allerede gammel og den er don simpleste og mest praktiske, fordi kalkningen har saa mange ulemper. En liter natronvandglas (omtr. 1 kilogr.) fortyndet med 10 liter vand, er nok til opbevaring af 200250 eg. Da enhver opbevaringsmaade har til maal at udestænge luften, maa man passe paa, at væsken fuldstændig dækker eggene og derfor maa man af og til fylde paa igjen. Eggeblommen undergaar her som ved kalkning ingen forandring. Egget smager ikke af kalle Kun blir skallet, som hos alle konserverede eg, lidt tyndt, saa det sprækker ved kogning; men ellers er egget, selv efter et aars forløb, som om det var friskt.

Bagere o~ konditorer maa jo som regel konservere mange eg og bør derfor indrette sig en cementbeholder i kjælderen. En saadan anskaffelse en gang for alle betaler sig, ti en saadan beholder varer for livet. Men den, som vil spare udlægget til en cementbeholder, kan ogsaa klare sig med rene gamle vin- eller mostfade eller en saa. Men fade, som der har været fedt eller skarptlugtende væsker i 1 f. eks. petroleum, terpentin o. lign., maa ikke bruges. Man maa ogsaa lægge merke til, at væsken tager ' omtrent den samme plads som eggene. Har man altsaa omkr. 2 kubikmeter eg at opbevare, saa maa karret rumme vel 4 kubikmeter.

At eggene, før de lægges ned i konserveringsvæsken, maa nøie undersøges paa friskbed, siger sig selv. Saadanne, som har lidt under transporten, maa straks bruges. Eggene maa ogsaa være rene for smuds. Det har vist sig ved denne nedlægningsma,ade, at selv eg, som var 14 dage gamle ved nedlægningen, har holdt sig udmerket fra vaar til høst. Vi lrnr tidligere nøiere beskrevet fremgang,;rnaatlen vecl nedlægning· i kalk.

, Nye magtmidler. Socialdemokrnteriw i Tyskland har fondet paa et nyt tvangsmiddel for at hindre arbeidsvillige arbeidere frn at gjenoptage arbeidet De lader nemlig de arbeidere, som streiker og faar nnderstøttelse af streikefondene skrive veksler, som forfalder ved sigt. Disse veksler fremlægges ikke til betaling saa længe arbeiderne vedbliver at gaa arbeidsløse, men ve den arb e ider, som finder streikebidraget for !idet til familiens underhold og gjenoptager arbeidet. Han er i sine kameraters øine ikke bare brændemerket, men for al fremtid prisgivet til nød og elendighed. Thi uden ophold inddrives de af ham ndfærdigede veksler for modtagne s treikebidrag. I de fleste tilfælde forstaar ikke arbeideren, hvilken fare der truer ham, naar han skriver paa det tilsyneladende uskyldige papir. Streikeunderstøttelsen faar saaledes den virkning, at arbeideren ikke længer har nogen fri vilie. Han kan hverken komme frem eller tilhage, Hans hænder er bundne, han har paa naade og unaade givet sig det socialistiske godtykke i vold. Vi vil haabe, at denne smnkke opfindelse ikke vil finde veien til vort land.

Bagerstreik i Paris opstod i begyndelsen af indeværende maaned, men har kun foraarsaget !iden forandring i byens fysiognomi. Ved arbeidsanvisningskontorerne er der stor tilstrømning af arbeidsløse hagere. Bagerbutikerne er aabne som sædvanlig. Ifølge meddelelser fra de større provinsbyer, er streiken der faktisk strandet. Alvorlige rolighedsforstyrrelser har hidtil ikke fondet sted.

Henved 2000 hagere beslutted e den Ilte ds paa e t møde paa arbeiderbørsen, som var omgivet af politi og soldater, mod 1 stemme at begynde generalstreik. Telegrammer fra Bordeaux og Toulouse melder om stor forvirring.

Paa arbeiderbørsen afholdtes samme dag et møde af arbeidere, som er beskjæftiget ved de fag, der fremstiller levnetsmidler. 300 opvartere, som deltog i medet, besluttede foreløbig ikke at afgjøre spørgsmaalet om, hvorvidt de skulde slutte !'.ig til streiken.

Wien uden brød. Fra Wien telegraferes: Her er udbrudt almindelig bagerstreik. 6000 arbeidere, ansat ved 180 bagerier, deltager i streiken. Ogsaa brødkjørerne har gjort fælles sag mod bagerne. Brødvogne, som k,iøres af streikebrydere, stanses og udplyndres, og brødene kastes ud pa a gaden. Bagningen foregaar i yderst reduceret skala ved hjælp af lærling er og bagermestrenes familiemedlemmer, saa det er vanskeligt at opdrive brød. Aarsagen til streiken er tvist om lønningerne.

Et senere telegram melder: Da. streikerne nu er begyndt at optræde voldsomt, har politiet besluttet at skride energisk ind mod dem Brødnøden beg_ynder nu at bli meget følelig. Mellem streikerne og de i bagerierne heskjæftigede arbeidere er det i morgentimerne g:jentague gange kommet til sammenstød og slagsmaal, og flere personer er bleven arresteret. I nogle bagerier h ar streikerne slaaet rnderne ind.

Kurser for møllere og bagere holdes om vaaren hvert aar i Berlin ved l:mdbrugshøiskolen (Inwaliden-

strasse 42), Undervisningen gives al' fagmænd og lægg e r m1 paa. elevnrm•s selvvirksomhed og praktisk<' øvelser.

En plakat for bagerfagskoler e r rnlgivet af firmaet Werner & Pfleidercr og stilles til raadighell for dem, som ma:,tte ønske det. Den giver afhilduinger af nyere bagerin1:1ski11er og moderne bagerianlæg.

En ny gjærsort omtales i den tyske "ChemikerZeitung", Der fremstilles en klar kimfri blanding af potetsaft og runkelroesaft en kraftig gjær, som haade skal være mere holdbar end den uuværeud e gjær og desuden mere fri for fremmede bakterier. Velvoksne poteter knuses til en stappe og befries ved centrifnge fuldstændig fra al stivelse. D e nne saft blandes med runkelrosaft, som er fremstillet paa samme maade. Endnu nogle stoffe tilsættes blandingen , som syres m<.'d svovlsyre og steriliseres ved kogniug og filtreres, saa den blir en g:mske klar og lysegul væske. Denne skal være udmerket skikket til dyrkning af gjærceller, Den gjær, man fan r paa denne maade, kan presses som anden gjær.

I Dresden afholdes 29de juni til 7de juli iaar en jubilæumsudstilling af bageri- og konditorartikler.

Maurtuer som bagerovne. I en i et t ys k dagblad optagen artikel har en fra det tyske kolonigebet i det sydvestlige Afrika hjemvendt tysker givet en beskriv e lse af livet derude. Blnndt andet beretter han om hvorledes man, naar man er paa reise, bager brød - naar man har mel at hage af.

En bagerovn, skriver han, kan man selvfølgelig ikke føre med sig; men en saadan er heller ikke fornøden, thi der findes ude pa a de vidtstrakte sletter -overalt utallige natur-bagerovne, nemlig store maurtuer. Den hvide maur, de saakaldte termitter, findes nemlig overalt og bygger meget store sukkertopformede tuer, man kan træffe tuer, der er 11 it 12 fod høie. Disse tu e rs ydersider , som har en forsvarlig tykkelse, danner maurene af ler og sand, som de ælter sammen med deres spyt, og de bliver meget ·faste og haarde ved at de tørres af den glødende sols bagende strnaler.

Vil man nu hage brød, saa slaar man blot et stort hul forneden i eu af disse maurtuers yderskal og et mindre for oven i dens top. Det store hul tjener so m ovndør, det mindre som trækkaual. Derefter stikker man tørt træ, straa eller tørret komøg, som er et brilliant opfyringsmateriale, ind gjennem fyrhullet, og stikker derefter ild i br æ ndselet. I en saadan maurtue er der altid sammenslæbt masser af t ø rret ris og andre lettere transporterlige planted ele og disse i forening med mauren e , der er m ege t fetle, blusser da rask op og giver i løbet a.f kort tid en tilstrækkelig og jevn glohede. Naar det helt er ndbrændt, sa a er denne naturovn færdig til bagning. Den opslagne deigsættes da ind, og hnllerne tilklin es med vaadt l er I løhet af 2 ,\ 3 timer er brødet bagt. En s n.adan ovn kan naturligvis kun brnges en gang; m e n dette har jo mindre betydning, thi der er overalt nok af maurtuer.

J. Ødegaard & Co., Christiania. ~vect.er.n.e1 runqmalet og finmalet, af de bedste Mærker, samt fm_11= Rugmel, an befales til billigste Dagspris.

Averter efter butikbetjening eller ledige butikdarner. Søg pladse gJennem annoncer.

G. WI CHNE, Bergen

Telegramadr. : Wichne.

Colonialvarer kun en gros. Alle Sorter Varer for Bagere og Conditorer stadig paa Lager i friske prima Kvaliteter til Dagens billigste Priser.

Bergens Gjærfabrik

Pri s belønnet i Liverpool 1886 og paa Bergensudstillingen 1898. Anbefaler Bagere og Agenter sin prima Gjær. Indehaver: C. J. Arnesen.

Etableret 1881.

IAverter i "Norsk Bagertidende" efter bager-og konditorsvende eller pladse.

Hvedemel 0~ Rugmel b ed s t e Mæ rk er

til billi gs t e Dags pri s a nb efal es . Conr. Halvorsen

Telefon 1156 Chr.ania

U clkomm e t e r o g faaes til kj øbs i all e bog l ader :

Dr. I. R e ic hb o rn-Kje nn e r ud: Skibsbrød,

i kom miss i o n h os G rønda hl & Søn. Pr i s h eft et k r 0 3 0

Tid li g ere er u dkomme t :

Bredet, dets J tilberedning og forhandling.

Pri s in db k r 1.20 , h eft et kr 1.00

Veiledning ved bedemmelse af madvarer.

Pr i s i n d b. kr. 1.20

earl J. t-f agen & Co.

Telefon 1483 - Christ,ania. - Telefon 7788

JRel=, <lolonial= Gf eaei,arer en · gi-os.

A )S Smørfabriken "FLO RA" af 1903

Berg e n

anb o f: tl 0r s 11 w for t. rin l igo Kvr1 ]i teb• r Ma r g a r in i d ag l ig- fri sk 'l'ilfø r so l fr n. L ,Lg'C' l' h o ;- ] ln rr e r

JOHANSEN & ØSTERLID

Skipper ga den 30. 'l' e l efon 84 42.

N B SjJe cie lt Fabrikat for Bageribrug

Telegrafadresse:

FJÆRE.

smørfanrik on "Biør[vin" Bergen

Sp eci a li t e t e r i iv.rargar1:n. for Husholdnings~, Bagerl og Kondltorbrug.

Fabriken "Arild" ":rro:n.d.hj e::oi

F in es te Marg a rin: Favorit , Perfect , Export B E, Viking , E S, P A. anb e fa l es sæ rd e les s kikk et for

Maskiner,

Peder

Fjære,

Toldbodgd. 6, Kristian ia. Indgang fra Skippe r gd. forh. i Firma Fjære & Norberg.

r ik f

Skriv til mig efter Kataloger og Op!ysninger ! L a g e r at Bageri- og Konditori-Maskiner, Forme og- Redskaber sa mt Kolonialvarer for Bagere. E n e for h a n d le r fo r N o rge for Als ,,STRØMMEN'', Randers, Danmark. S p ecia l

Vandrørs-Bagerovne, Konditorovne , Knækkebrødsovne og maskinelt Bageriinventar.

H. Nordhausen. B. A. Mindes udstllli ng af bage

Norsk Bagertidende 4. utg. 1907, 6. Årgang

NORSK BAGERTIDENDE

Als HALDENS Smørfabrik,

Bagernes Gjær- & Spritfabrik, Moss,

M.ØDEGAARD

BageriD1askiner