BagePeTI
Malmø Rugmel ooo~f
ludregistreret. er allerbedst
Faaes hos de for s kj ellige Melhandlere.
Mel og Gjær.
Mit Lager · af alle Sorter Rug- og Hvedemel anbel'ales , samt Gjær af kjendte gode Kvalit ete r fra Bagernes Gjær- og Spritfahrik.
C. Smith jr., Skippergaden 23.
Viktoria Rugmel
nf ege n Form a lin g.
Hvedemel
rnndrnnJet og finm a l ct i de bedste Mærker 1i I billi gste Dag sp ri s h os Joh. P. Olsens Eft.
Telefon 87 k. Skippergd. 4.
Schee & Aas
Etnh l. : 18G3. = Telefon 20 c og 9262. ~-~= Lag e r nf nlln No r tt·r
Hvedemel, Rll[lllBl, By[mel & Sirun etc. a n befale;:;.
A. s. G~rn~r~ Gjær- &S~ritfa~rik
_.., iv.ross ..,_
anbefaler sin kraftige og holdbare ,,Victoria" Presgjær. Lager i alle Landets Byer. .\ ::,:-r n ter for Kristiani a d. ' hrr. Anth. Johansen &Co ., Raadhusgd.1 &3.
earl J. Hagen & Co.
Telefon 1483 - Christiania. -- Telefon 7788
Jltel=, <rolonial= Gf ecleuarer en gros.
Følgende Plakater for Hagere
,,Fastelavnsboller og Hetevægge anbefales" ,,Bestillinger paa Julekager modtages" ,,Bestillinger modtages" ,,Extra gode V.ørterkager anbefales" ,,Ferske Rundstykker Kl. Morgen".
trykt i rød Farve haves stadig paa Lager. Pris 40 Øre pr. Stk.
Telefon 1607 k. S. & Jul Sørensens Bogtrykkeri N Voldgd 5, Kristiania.
Borge & Rønning, Grilnerløkkens
Christiania. Telefon 8884. M} p , Colonial- og f{ielforretning eke1orretn1ng~ el\ gros.
Kjøb hos firmaer, der averter i bladet.
bc kj e 11 dte gode Melk og Fløde, l eve r es i :til e Byens Strøg, fra V ogne ti Bagere, -~Cafeer og ~Butikker. C Tuft Telefon 328 Thv. Meyersgd. 76 c Forlang DULUTH SUPERIOR MILLING Co.s: bed;:;tc, fon1elagtigste En gr os ho s D'Herrer amerikansk Hvec1 eme l, DULUTH BEST Joh. Baumann&Co., Kra 16- 20 °/o krnJtigere end Peter Larsen & Co., ,, tils n r ern1e gjæ n gse DULUTH GIANT Frithjof Rasmussen " Merker fr:1 Amer ilrn. (H. o. SO!J.) H. B. Thomsen "
Bjølsen Valsemølle
Chr is tia nia.
Daglig Produktion 175,000 Kilo. KRONERUGMEL.
Kristiania Presgjærfabrik
anbefaler sin fortrinlige
Presgj eer.
Forsøg Bremer Rolandsmølle~ Rugsigt 000 i:f bages med Gjær. - Uovertruffen l{valitet.
Moss Aktiemøller, Moss
anbefaler til Bagere : Patent Rugmel, Hvedemel X X X lVIilitærmel, Hvedemel O O 0 Ruggrøb, Hvedemel af forskjerng e grovmalet og finmaJei. b edste amerikanske Mærk er
Agentutt fott Chttistiania hos
Herrer Anth. Johansen & Co., Raadhusgd. 1& 3
Rugmel 3 Kroner
Egen Formaling
nn befa l es som Led,-to
Bergens bagerforening
afholdt sin aarlige generalforsamling den 1 1te februar. Til formand gjenvalgtes hr. N. Martens, istedetfor de fratrædende bestyrelsesmedlemm er d ' hrr. Claus Hansen og David Frich, der begge frabad sig gjenvalg valgtes d' hr. Z. Zakariassen og A. I. Mads en Den gjenstaaende bestyrelse er d ' hrr. K. Høisæther og K. Anders en.
Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til at bevilge de forn ødne midler til en større festligholdelse af foreningens 2 5-aars jubilæum stiftelsesdagen den I ste april d a
Foreningen raader over følgende fond, der nu udviser:
Fondet for bagersvendenes alderdomshjem kr. 20 946,6 1 og
Fondet· for trængende mestre og deres efterladte kr. 1 490,87.
Bagerloven
er nu godt og vel bragt i havn , og det ligger os da paa hjerte at fremb æ re en tak til de mænd , som har baaret dagens byrde og hede , saavel til vore egne fore gangsmænd som til dem, der i regjering og storting har været med paa at hjælpe vor sag frem. Det uegennytti ge arbeide, som her har væ ret nedlagt, fortjener standens største paaskjønnelse.
Vi er overbevist om , at statsmagterne ved den beslutning som er tagen har fundet det rette , og at bagermestrene , som vi udtalte i vort forrige nummer, loyalt bøicr sig for lovens aand og menin g, saa der ikke gjøres naget fors øg paa at begy nde sur - og hævla:g nin ge n tidlige re end hidtil har været sædvane Vi holder paa vort ved Trondhjemsmødet i 1 902 hævdede standpunkt som principielle modstandere aj det ga mle natarb eide og protesterer mod den ved flere anledninger fremholdte formodning , a t det som nu er opnaaet, skulde betyde det første skridt til gjenindførelse af natarbeidet.
Diskussionen i lagtinget
af det i odelstinget den 2 1de marts ved tagne forslag til forandring af bag e rloven foregik de n ,die ds., men frembød dog mindre af interesse. Præsidenten (Holsen) refererede en række protester mod forandringen bl. a. en fra bagermestre i Kristiania.
Ski/bred, medlem af komiteen, havde paa grund af sygdom ikke deltaget i komiteens behandling af denne sag, men var enig med komiteflertallet og vi Ide fremsætte følgende forslag: »Det henstilles til odelstinget ikke at bifalde loven. « Skulde det findes, at det var formelt rigtigere at foreslaa beslutningen henlagt, vilde han give sit forslag denne form.
Taleren fandt det trist, at statsmagterne igjen vilde indføre det besværlige og overflødige natarbeide i bagerierne. Statsraaden og odelstingets flertal syntes at veie protesterne istedenfor at tælle dem, og de store mestre i Kristiania veier for dem mest. Der er ingen berettigede hensyn, som gjør disse forandringer paakrævet. Man taler om hensynet til dette frokostbrød. Jeg spiser ikke varmt frokostbrød, hr. præsident!
- jeg er ikke saa fin ·men jeg har spist det koldt, og jeg anser det ikke nødvendigt at indføre natarheidet igjen af hensyn til dem, som vil have det varmt, naar det kan faaes før kl. 8. Man taler om, at vi maa faa arbeidsro. At vedtage denne lov er at skabe strid mellem mestre og svende. For mit vedkommende har jeg aldrig været med paa at anbefale nogen streik. Men var jeg bagersvend nu, vil jeg ikke love, at jeg ikke vilde være med paa strike. Det gjælder her en forsvarskrig ret og slet.
Lind-Johannesen støttede Skilbred, ligesaa Engen
Arctander havde ikke fundet noget nyt i argumenterne, undredes dog over, at ingen har gjort opmerksom paa den nye bestemmelse i § 3, at ingen enkelt arbeider maa sysselsættes over 1 5 timer i døgnet. Det har ikke passet i agitationen at gjøre opmerksom paa denne forbed ring ; efter den nugjældende lov kan arbeidet gaa op til tyve timer.
Brynildsen havde været en ivrig modstander af konsekv e nt natarbeide . Ingen vil bedre end svendene vide, hvilken andel hans deltagelse i arbeidet i sin tid havde i, at natarbeidet blev saa begrænset som det blev.
Taleren skulde nærmere se paa de fremlagte protester. Der var fremsendt protest fra et møde i søndags og fremlagde en skrivelse, som gik ud paa, at nogle og treti stemte mod, tolv for protesten. Naar der paa protesten er· kommet en række underskrifter, skyldes det et senere udfoldet arbeide. To repræsenterer foreningsbagerier, 4 staar endnu i svendenes organisation , 1 er ikke bager , men driver kj.øbmandsforretning. 1 9 af dem bager selv orp natten.
En del staar ogsaa i anmodningen til odelstinget om at vedtage loven De er altsaa senere bevæget ved løfter eller ved trusler, det ved jeg ikke - til at skifte stand punkt. Det slags protester fortjener ikke at tages stort hensyn til. Fra Kristianssund havde taleren modtaget følgende telegram: »Jeg tilbagekalder herved min protest mod odelstingets vedtagelse af forandringerne i bagerloven, da den blev afgivet under pres og paa et falskt grundlag.
Win berg, bagermester. «
Doktor Hjorth havde først efter lange overveielser taget standpunkt i denne sag. Vilde være den sidste til at gaa med paa at gjøre livsvilkaarene værre for dem, for hvem de alligevel kan være haarde nok Men jeg kan ikke indse, ;it de r her vil. gjøres uret mod nogen
Je g kan ikke godkjende den paastand, at bageribedriften i og for sig kan betegnes som sundhedsskadelig Den var det under den forrige bagerlov, og den kan blive det; men det gjælder enhver bedrift, hvor de sanitære hensyn tilsidesættes - ogsaa kontorlivet. Mangen kontormand kunde trængt den beskyttelse, som arbeiderne i saa henseende har. Hvor det sundhedsskadelige akkurat begynder, er jo vanskeligt at afgjøre; men skal man holde sig til det daglige livs almindelige krav, faar man slaa af paa fordringerne i forhold til , hvordan det er paa sanatorierne f. eks.
Heller ikke den ene times tilbagerykning af arbeidstiden kan føre bedriften over i det sundhedsskadeliges kategori Betimeligheden af forandringen vilde taleren ikke udtale sig om ; her staar paastand mod paastand. Men modstanden mod loven troede han for en stor del skrev sig fra indbildningen om, at her laa overklassens pengebegjær og overgreb til grund.
Stren ge hagen vilde henstille til statsmagterne at aflive denne lov. Foss havde heller ikke kunnet tilegne sig den opfatning, at denne lovforandring var paakrævet. Arbeidernes truende holdning havde ingen indflydelse øvet paa taleren; han tog kun hensyn til, hvad han ansaa for det bedste for fædrelandet. Han vilde forresten sige, at denne truende holdning er mindre værdig for intelligente og oplyste arbeidere. Det er ikke paa den maade, man skal arbeide for sine meninger. Det er - efter den almindelige stemmerets indførelse - ved stemmeurnen. Havig havde ingen personlig interesse i denne sag. I Nordland forekommer ikke rundstykker, og her -spiser jeg havregrød om morgenen, hvad
der er baade sundere og bedre end rundstykker.
Taleren fandt, at sagen stod tvilsom. Han vilde stemme for det bestaaende.
Brynilds en spurgte, hvorledes et krav fra publikum skulde formuleres, hvis det ikke var gjennem de forretningsmænd, til hvem publikum daglig henvender sig. Bagermestrene maa rette sine kunders krav Bagersvendene holder paa, at her gjælder det »principet « - som deres forretningsf ø rer sagde til en interviewer -. Bagersvendene burde erkjende, at som loven foreligger fra odelstinget - med dobbelt fradrag for den tidligere tid - er forudsætningerne andre, end da beslutningen om generalstreike blev vedtaget paa landsmødet ifjor sommer.
Ski/bred. Er det nødvendigt at begynde arbeidet to timer før deiglavningen efter den nuværende lov, vil det ogsaa blive nødvendigt efter den nye. En forlængelse af arbeidstiden vil derfor forandringen absolut føre til.
Efter bemærkninger af Brynils en, Engen, A rctand er, Str engeha gen og Graarud blev Skilbreds forslag nedvoteret mod I o stemmer.
I eftermiddagsmødet afsluttedes behandlingen af bagerlovens enkelte paragrafer.
Ved § 4 antydede Ski/br ed omtrent samme forslag, som Castberg forgjæves havde fremsat i odelstinget, og hvorved arbeidstiden for unge mennesker fra 1 4 til 18 aar begrænses til ti timers dagligt arbeide, iberegnet spise- og hviletider. - Doktor Hiorth støttede i længere foredra g det antydede forslag med lægevidenskabelige grunde og ansaa dette slags bestemmelser s om et led i kampen mod tuberkulosen.
Ved § 5 vilde Ski/br ed. hvis han fik støtte, fr e msætte samme forslag som Castbergs i odelstin get, og hvorefter de svende , der har arbeidet i ulovlig tid, er straffri, hvis mesteren har vidst om det Statsraad Arctander talte mod dette og mente blandt andet, at det kun var et opkonstrueret tilfælde . - En ge n støttede Skilbred. -- Ski/bred kunde fra en avis ( »Socialdemokraten ") oply~e. at et saadant tilfælde virkelig var forekommet; mesteren var bagermester Brynildsen fra Bergen. (Munterhed.) Statsraad Arctand er: Han var paa stortinget! - Ski/bred : Han havde vel en bestyrer i sit sted; men kanske bestyreren ikke var saa gl øg som Brynildsen er. (Munterhed. ) Brynildsen ansaa det ikke paakr ævet at indlade s ig paa den personlige debatteringsmaade, Skilbred havde fundet at burde anlægge . Men, tilføiede han, hvis hr. Skilbred vil se efter
næste nummer af samme blad, vil han finde, at mine arbeidere offentlig i retten har erklæret, at det var dem selv, der uden mit vidende havde iværksat dette arbeide. - Skilbred fremsatte intet forslag. Odelstingets beslutning blev i sin helhed vedtaget uden anmærkning.
Bagerloven
som den nu lyder.
;i 1.
Al br ødbagning skal være forbudt paa 17de mai samt paa sømlag og andre helligdag e, dis se regn ede fm d e n foreg;aaende dags a ften kl. 6 til vedkomm ende ~011- eller helligdags aften kl. 12. Sur- og hævl æg ni11g samt ov n sfy ring kan foregaa før kl. 12.
Forbudsbest e mmelsen skal ikke have anvendelse paa bagermestrenes personlige arbeide paa lortlag e ll e r andre helligaftener indtil kl. 8.
;i 2.
Derl,os skal det paa hverdagene va.> re enhver, der driver b age rin æ ring, forbudt i tiden fm kl. 8 aften til kl. 6 morgrn at a nv e nde s iue i bageriet beskj æ ftig; ede folk til a1Hlet arbeide end tørring af kavringe r og skibsbrød, sur- og h æv lægning samt ovnsfyring. I forbindelse med · disse arbeider kan dog nJ de dermed beskjæftigede arbeidere fra kl. 5 morgen udføres d e iglavning, dog saaledes, at hertil i hvert b age ri kun m:w. anvendes e n mand for hver i bageriet i daglig drift værende bagerovne - konditorovne , kjæksovne og lignende uHdtaget - og høist 3 mand i hv er bageriforretning. D obbe ltovne regnes som e n ovn.
Det skal heller ikke v æ re tilladt for d en , der h ar l ei et bageri, i videre udstr æ knin g end ovenfor næv11t at hage i tiden fra kl. 8 aften til kl. G mor ge n, n aa r 11dle ieren er interesseret i vedkommende bag e ribedrifts udb ytte
Arb ei d s tiden maa for den enkelte arbeider ikke overskride 12 timer i døgnet. medreg net spise- og hviletid, deriblandt en sammenhængende middagshvile pa a mindst 1 time. Det skal stu a arbeid~givercn frit for i ~te d enfo r denne ordning at anvende en arbeidstid a.f 10 tim e r i døgnet, heri indbefattet hidtil sedvansm æss ige spise- og hviletider Ved overgangen fra den ene til den anden af disse ordninger har arbeiderne ret til mindst 24 timers var se l.
Ingen arbeider maa anvendes til elet i n æ rv æ r e nde paragrafs første led tilladte natarbeid e mere end 6 nætter i løbet af 2 uger
Dersom det i pærværende paragrafs første leel tilladte natarbeide udfores a f de o m dagen beskjæftigede folk, fra.drages der i deres daglige arbeidstid 2 ga nge saa lang tid , som nata rbeidet har m edta.g et Udføres arbeidet af folk, der ikke tillige beskj æ ftig es om dag e n , maa arbeidstiden ikke overskride 10 tim e r, heri iudbefattet spise- og hviletid e r.
3.
Fra de i §§ 1 og 2 opstillede forbud skal v æ re undtaget:
a. Nat til d a gen før alle søn- og helligdage, na a r ikke to s aadanne følger p aa hinanden, samt nat til 16de m a i, forsaavidt denne ikke falder paa en søn- eller helligdag. I disse n æ tter kan arbeidet paabegyndes kl. 2 og vedvare til følgende eftermiddag kl. 6.
b Nat til de to sidste virkedage forud for juledagen e, nat til dagen før andre paa hinanden følgende søn- og helligdage samt nat til fas te lavns l ø rdag og nat til fastelavns mandag. I disse nætter kan arbeidet paabegyndes kl. 10 og vedvare til følgende eftermiddag kl. 6. Falder lille jul afte n p aa en søndag, kan dog arbeidet fortsættes lørdag til kl. 10 aften.
Arbeidstiden for dei1 e nkelte arbeider maa ikke overstige 15 timer de ovennævnte dage, medregnet spise- og hviletid, deriblandt en sammenhængende midd ags hvil paa mindst e n time D et s kal dog staa arbeidsgiverne frit for ist edenfor den s idstnævnte ordning, at a nv e nde en arbeidstid af 13 timer i døgnet, heri indb efa ttet tidligere sedvansmæssig spise- og hviletid
Desuden kan der fra de i ,; 2 omhandled e forbud af hvert steds kommunestyre gjennem vedtægt, stadfæstet af kongen, gjøres tmdt ag else for e nkelt tid af aaret, der paa vedkomm e nde sted maatte pieie at medføre mere end almindeligt arbeide. Emlelig kan politimesteren for en enkelt forbiga:tenJe anledning m e ddele fritagelse, naar særegne forhold gjør d e t sterkt p aa krævet, og veelkommende arbeider dertil h a. r givet sit samtykke. Dog kan denne tillad el se ikk e gives for læng e re tid end 6 arbeidsdage. Fritagelse utlover denne tid kan eft e r andragemle me<ldeles :tf amtmanden.
§ 4
Børn under 14 aur ma a ikk e sysse l sættes i bageri e r. Unge mennesker mell em 14 og 18 aar maa ikke anvendes til d e t i § 2, første led tilladte natarbeide og und er ingen omstændighed over 12 timer i døgnet medreg net spise- og hviletider, deribla.nd t ell sammenli æ ng e nd e middagshvil paa mindst 1 tim e
§ 5.
Arbeidsgiver, som overt r æ der denne lov , stmffes med bøder. Me d samme straf ansees arbeider, som ndfører arbeide ndover den i R~ 1-3 fastsatte tid.
Denu e lov skal ogsaa v æ re gj,eldende for bag erivirksomhed, der drives i hot eller, bevertningsetahlissementer og konditorier.
Drives bageri af fler e i f::dlestikab, n,nse es kun e n af el.isse ligeoverfor 11ærvære11de lov som a rbeidsgiver, medens ele øvrige bliver at anse som a rb e ider e. Hv e m der bliver at betragte so m arbeidsgiver, ti k a ! uden
op li ol d meddeles politiet, der ved op~ lag vedkommende bageri bekjendtgj ør dette.
§ 8.
L, ,v om indskræukning uf ~Lrbeid st id en i bagerier m. v. a f 6te august 1897 med tillægslov af 20de mai 1899 sættes ud af kraft
Til »Socialdemokraten « ov ersendte stortings 111.a11Ll
Ant B. Brynildsen den 24de f. m. nedenst:Laende in ~erat, h vis indho ld ikke er blevet modbevist fra soc ialistisk hold:
»Med tak for den ære, De har ladet mig blive til <lel i »Socialdemokraten«, tør jeg anmode Delll om ogsaa a t oplyse »Socialdemokraten «s l æsere om, hvad de roreslaaede lovændrin ger i virkeligheden indeholder
Sandheden er dog den , at 1) efter nngjælden<le lov ka11 ,ler arbeides i bageri c rne indtil 12 timer bande den 16d e og den l 7d e mai, a lts au ialt 24 timer, medens ,ler nn er foresbaet 15 timer s arbeide d en 16de og hel fridag den 17de mai, alt saa 9 timers kortere arbeidstid i dis se 2 døgn.
2 ) kj æ rtorsdags aften , pintseaften, de to nætter før jul og fastelavn k a n der nu arbeides 15 t imer fra kl. 2 1mt ; forslaget er 15 timer fra kl. 10 afte n; arbeidet skul kunne begynde 4 timer tidligere, men ogsaa af~luttes 4 timer tidligere, en arbeidsotdn in g, som er af meg e n intere s se for b ed rifterne og som tillige ma11ge svend e s æ tter pris pa,a.
3) e fter nugj æ ldende lov kan en arbeider beskjæftigee; i 20 timer den ma11d a g, der fa lder p:w lille julaften, i Hl timer den mandag, der falder paa store julaften og i 18 tim er pau paask eaften; ifølg e ode lstingsLe s l11tnin gen vil li an ikke paa nog e 11 af di sse d a g e kunne be skj æ ftiges i mere e11d 15 timer.
5) i ::i 2 er gjort den forandring, at de arbeider e, som er beskjæftiget med de forber e dende arbeider h e refter s k al hav e 1 times kortere :u-beidsi;icl end efter nu gjæ ldende lo v. Knn di sse forandringer med r e tte siges at være til skade for svenden e?
Svaret maa vel blive bene g t e nde; men hvilke grunde har saa bagerforbundet for at hicls e a rb eiderne t il en genera lstr e ik ?
Svendenes talsm æ nd i odel s tin get anførte, at for:111dri11g en a.abner e n d ø r fnr natarbeidet s gjen indfor e lse, men dette er en falsk paastand; paa hn,g ermestr e n es landsm øde i 1902 vedtoges enstemmig en reso luti o 1t om, at man ikke ø nskede indfør else a[ 1mtarbeide, da man :,f pri11eipielle grnnde var imod dette. For mit pertionlige vedkommende kan tilføi es, at jeg aller e de i 1893 v irk ede ivrigt for afskaffe l se af det reg-elmæ ss ige natarbeid e i bage rier og frems e ndte forsla g herom t il s tortinget ; min opfatnin g af dette spørgsmaal er fr e mdeles uforandret. «
Til en politisk sag havde »Da g bladet « travl t m e d at gjøre bager lo ven idet nlle venstremænd anmodede s om at ,te mme mod forandringen. Den 28de f. m. skrev d et bl. a.: :i D e r gives, saavidt vi har set, ikk e et e ne s t e ve11st rebl:.ul, som ikke har fondet de af odelst in get vedtagne forandring er i bagerl ove n unødig ogi betragtning af den stærke hitterhed de vækker i J e fle ste nrbeiderkred se - h e is t uheldig. A ll e diss e blade henstiller derfor indtr æ ngende til lagtinget ikke at bifalde besl utningen. Saaledes ogsaa »Bergens 'ride.11cle « og »Stavtmger Avis«. Det si dst e blad hævder imidlertid, i lighed med »Dagbladet «, at »det ikke er rigtigt i et demokratisk samfund med almindelig stemmeret
nt ville møde en lov m ed genera lstreik. Det er ved valgurnen, at et demokratisk folk afgj ø r, hvall der skal v æ re lov « Venstrebladen e s sa m s temmi ge udtalelser har ikke fondet nogen mod s igelse fra venstreho ld. Vi gjør sær li g lagting ets venstreimn nd opmerksom herpaa. Stemmer de fo r forandringerne, i; temmer de mod den a lrnind elige opfatning inden s it p:uti. «
Stor gave. Herr bager Aug. Olsen, Teglværksgd. 2, har i an ledning sit 25-aarige jubil ro um som bagermester i Kristiani:1 overs endt »Bagerm es trenes understøttels es ka s se i Krist iania< e n g a ve s tor kr. 1000,00
Generalstreik i bagerfaget blev pa.a e t massemude af bagersvende i Kristiania den 25de marts besluttet saafremt lagtinget gik med paa elet af odelstinget vedtagne forslag. Senere har ogsaa bager sv endene i Fredrikstad havt møde. De udtalte s ig dog i en g a nske anden retning, id et ele intet har imod de vedta.gne forandringer i bagerl ove n. De venter sig dog ordr e fra landsforeningen om at begynde streik, noget de h a r liden lyst paa. Efter forlydend e ska I ::; vendene i Fredriksha ld v æ re af samme mening
Pa u et godt bes øg t massernød e af bager sve nd e n e i Kristi a nia igaar meddelte bagerforbundet s forretningsfører, at streik vilde bli p roklamer e t sa mm e dag som den nye lov tr æd er i kraft. 14 dage forud vil forbundsstyret sende <len nødv e ndig e opsigelse af svendene rundt om i l a nd e t.
Til landsforeningens formand er der imlløbet en skrivelse fra kommisio 1mtet for Nordisk ba.geri- og konditoriudstilling i Kj obenhavn m e d anmodning om paa bagerkongressens aabni ng smøcle den 24de ds. kl. 12 middag at fremkomme med nogl e bemærkning e r om forholdene paa ba.ger i væsenets omruad e i Norge. St ørst e delen af den danske bagerstands fællesorganisation s medlemmer forventes at komme tilstede prta kongressen , hvor man og saa haaber at se stor deltagelse a. f norske koll ege r.
Konflikten ved Bjølsen valsemølle . Møllearbe id ernes forening havcle 4de f. m. samme nk a ldt et massernøde i Sagen es arbe id ersamfm 1d Over 500 var tilstede. Der v e dtoges følgende ndtal e l ser: »i\<Iød e t henstiller til L andsorgan is,1tionens se kretariat at overveie, om det ikke vil være form rial stje nli gt, at ba.gerforbundets medlemmer dikteres sympatltistreik til fordel for møllearbeidernes krav.(( - Og videre: »M ødet 1tdtaler ::;in varmeste sympathi for de lo ckoutc Lle m øll earbeidere og tilsig-J r dem sin kra.ftigste støtte. Ligeledes udt ,Ller man - i henhold til de p:ut møcle t refererede udtalelser - s in harme og fomgt over sogn e prest Bnrns og fattigforstander Rekste ns optr æ den tmder ko11flikten. « Styret for Norsk brtgerforbnnd har 13de ds. m e ddelt sekretariatet for rL rbeidernes faglig e lan<l s organisation, at forbundet ikk e kan g:rn m e d paa at sætte igang nogen sympathistreik; men d erilnod vil forbundet se nd e et cirku lære til al le sine afdelinger og direkt e tilsluttede medlemmer m e d rt11modning om at d i sse m e~t mulig soger at und gaa, a t benytte m e l fra Bjølsen m øll e.
Aarets vaabenøvelser , der tager sin b e gymlelse m e d rekrutskolerne omkr. lste mai beh øve r ikke at berøres :1f bagerstreiken D e n ny e ordning, hvor e fter bagerne ndskrives til iutendantnr en istedetfor som tidliger e til tr æ net, s æ tter nemlig militæretaten istand til a t inclbeorclre det fornødne antal mandskaber blandt bagersvendene til bagning n.f militærbrød hos de hagere , som har kontrakt med intendanturen.
Præmi eret "Diisseldol'f 1902•·. _,.., Æreskors, æresdiplom og guldmedalje. Grundet 1894. Grundet 1894
