Mel og Gjær.
Mit Lag er af alle Sorter Rug- og H vede !n e l a nb efales, samt Gjær af kjen dt e gode Kvalileler fra Bagernes Gjæ r- og Spritfabrik.
C. Smith jr.,
Skippergaden 23.
Viktoria .Rugmel
af egen Formaling.
Hvedemel
Christian K
Møller
..
ved Schweigaards Bro
anbefaler :
Jma Meluarer og andre 'Bagedartil?ler i godt Udvalg til biln:qste P riser.
· = Telefoner 93 33 og 93 99. =
Kristiania Presgjærfabrik
anbefaler sin fortrinlige
Schee &, Aas
E t(1 bl.: 18 G3.
nmdmalet og finma l e t = Telefon 20 c og 9262. = L a ger af all e Sorter i de bedste Mærker ti l billigste Dagspris ho s Joh. P. Olsens Eft.
Telefon 87 k. Sklppergd. 4.
IHvedemel, Ru[mel, By[mel & Sirup etc. a nb efal es
Oluf Bjørneseth & Co.
- Berge:n.Kolonialvarer en gros.
Største udvalg i Sirup, Sukker, Rosiner etc.
Speci(1litet: I BPændt Kaffe I =-- Eneret for Norg e til den patenterede Behandlings- & Brændemethode. S æ lger kun til Handl e nd e.
Bjølsen Valsemølle
Christiania.
Daglig Produktion 175,000 Kilo. KRONERUGMEL.
IVi hverken bager eller sælger andre brødsorter end Knækkebrød.
Alle ba ger iforr etni n ger ber derfor gjere sit indkjeb hos os.
Aktieselskabet Knækkebrødfabriken
T el egramadr.: ,,Knække brød".
Tel e fon : 7181
earl
Chris t iania, Smed ga den 49.
J. Hagen & Co.
Telefon 1483 - Christiania. - Telefon 7788
Jllel=, <rclcnial= Et ~eaeuarer en g:ros .
.
iv.coss-+-
anbefaler sin kraftige og holdbare ,,VictoPia" PPesgjæ:r. Lager i alle Landets Byer.
Agenter for Kristiania d 'hrr. Antb. Johansen & Co , Raadbusgd.1 &3
Johannes Nossum & Co. , Trondhjein.
· Agenter for : · Extra Auszug Rugsigt, Spillers & Bakers Households & Fines Hvedemel. - Forsøg dis se fortrinlige S orter. -
Moss Aktiemøller, Moss
anbefaler til Sagere : Patent Rugmel, ; Hvedemel X X X IVIilitærmel, Hvedemel O O Q Ruggrøb, Hvedemel af fors~j,ellige, grovma1 et og finmal et. bedst e am erikanske .M:ærker. · H.gentutt fott Christiania hos
Herrer Anth. Johansen & Co., Raadhusgd. 1& 3.
Averter i "NORSK BAGERTIDENDE".
Rugmel 3 Kroner
a nbefale s som bed st e Husholdnings & Bagervare.
Peter Larsen & Co.
Til kollegerne !
Vi vil minde om, at medfemmerne af vor organisation faar bladet gratis. Dette er kun muligt derved at der serges for en stadig tilgang paa betalte avertissementer. Serg for, at Eders /everanderer af mel, gjær, smer, margarin , æg, melk, kolonialvarer, redskaber, papir osv. averterer i "NORSK BAGERTIDENDE".
Uregelmæssigheder ved bladets forse ndel se bedes meldt til landsfor enin ge n s formand.
Meddelelse fra hovedstyret.
Bagerme strenes l andsforening er nu indmeldt i "Norsk arbeidsgiverfo r ening" Hoved- styret ønsker at bringe til medlemmernes kundskab, at kun m ed lommer, der har under-. t eg net den trykte indmeldelseshlanket, er medlemmer af "Norsk arbeidsgive rfor ening" og kun di sse kan saa l edos nyde de fordele, som denne forening byder, da saave l vore lov e (cfr. § 4) og arbeidsgiverforeninge ns lov e paahycler en særskilt und erskrift af hvert medlem. Vi tør derfor anmode a ll e, som endnu ikke har inds enclt indm eld el sesb l anketter i underskrevet stand, med opgivende af lønninger, straks at gjøre dette, og sk uld e nogen mod formodning ikke have erholdt indmeld ol sesbla nkett er, kan disse erholdes ved henvendelse til formand en i hovedstyret, Haakon ]Icms en, Kristiania.
Brødets vandindhold.
I H eilbronn (Tyskland ) har der nyli g været for Retten on sag, som har va.kt megen opsigt blanclt bagerne. Efter byens politi-forskrifter skal hv edebrørl ildrn indeholde mere e nd 45 procent og grovt rugbrød ikke mere end 48 procent vand.
Der blev faget prøv er til undersøgelso fra en række hagere i by e n, og dette led ede t il, at en del blev advarede for at have overskredet ovennævnte gramse; nog l e b l ev ilagte en m ulk t p aa 1 mark.
Dette spørgsmaal har hos os ingen more praktisk int eresse , da der heldigvis ikke findos nogen bestemmel ser i denne retning, men ikk e destomindre ~urde det ikke være ud en b~tyd-
ning for bageren at se sagen drøftet fra en anden s id e, se lv om det her gjæ ld er andre brødsorter end de, vi i almi nd elig h e<l har med at gjøre.
Sagen er nem li g den, at mel af glut enrige kornsorter (russisk og amerikansk ) tager meget vand til sig: men de giver det ogsaa l et fr a s ig 1gJen Som regel giver disse melsortor et vistnok mindre vandholdigt, men tørt og mindre smageli gt brød. De mere g lut enfattige m elsorter, som f. oks. dot tyske tager derim od mindre vand til sig, men giver det ti l gjengjæld vanskeligere fra si g, og d ot l evere r et vistnok mere vandholdigt, men kraftigt, smagende brød, so m holder sig l ængo.
Da smag·en spi ll er on stor rolle i ernæringen, saa ser vi i det daglige liv, at sel v om det mindre vandholdige brød maaske kan være more nærend e, foretrækker 1Jublikum dog det mere vandholdigo brød, baacle for smagens s k y ld, og fordi dot sparer for smø r og andet paalæg.
Opstiller man elet spørgsmaal: hvor h øi kan brødets vandindhold være? saa er dette ikke l et at svare paa i sin a lmind eli ghed. Man maa nem li g tago hensyn t il elen kornsort, melet or malet af, de forskjellige aargan ge og a.arstiden, da d or hag es af me l et. Selv et og samme m el kan være for skjellig eftor aarsi.iderno.
Alle åargan go har en ting til fælJes, nemli g at molet fra indhøstningen til slutten af oktober tager mest vand t il si g og giver det l et test fra s ig. Brødet faar derfor et l av t vanelindhold. Fra dette tidspunkt af minker vaneloptagel se n , se lv om kornets egenvegt ikke aftagor Samtidig vokser tilbøie li gheden ti l ikke at give vandet fra s ig Naar spiretiden kommer, altsaa i slutt en af feb ruar til slutt e n a f mai, aftager ogsaa kornets egenvegt; mel et s u ger begjærlig luf tfugtigheden ti l s ig. Evnen t.i l at optago og afgive vand e r paa det ringeste. I disse maaneder har brødet altid on tilbøieli ghe d ti l at blive klisset. D et har det hø ieste van<lindholcl og det vi l selv ved den mest fagmæssige behandling ikke altid være mu l igt at .'sk affe et feilfrit brød S elv ti l sæt nin g af , meget vånclbin dende hvodemelssorter vil ofte ikke være t il nogen hjælp.
Her staar al praktisk erfa ring stille lig eove rfor en naturlov.
Efter dette l ader elet sig ikke saada n uden viclere gjø r e at bestemme vandmængden
til høist 45 procent. Den kan være lavere, men ogsaft meget høiere uden at det kan læ gges bageren tillast, særlig i sidste ti lf æld e.
Hvid glasur.
Man tager 2 kg. florsukker i en ka sse rolle af passende st ørr else og h ælcfo ~· 3 3/; dl. vand og saften af tre citroner dm'paa.
Derefter rør er mari det,' til alt sukkeret or opløst, hvorefter det sættos over en svag ild, helst trækulsild; hvorpn.a man lader det staa u den at rør o i d et, indtil det er kommet i kog. Det skum, som kommer op,. fj ernes, men stadig ud en at der r øres i sukk ere t. Saaledes l ader man nu sukkeret koge, indtil det hold er ved den store traadprøve, som udf øres paa føl gende maacle: N aar sukkersirupen hegynder at bliv e tykflydendo stikker man en træpinde nod i den og tager den straks op 1gJ en. Det paa pinden vedhængonde sukk er afstryges da rnollem spidserne af tommelog pegefingeren, hvorefter man fjerner fingersp id se rn o fra hin ancle n for at se, om s ukk eret k a n trækkes ud i en traad. I begyndel se n vil man finde, at sukkeret kun l ader sig trækko ud i en tynd traad, som hurtig brister, id et fingerspidserno fjernes fra hin anden; men naar sukkeret h ar kogt lidt l ængero vil man vod gjentag n e gange at foretag e prøven se , at sukkeret stad ig bliver seigere og lader sig trække ud i en stedse tykkere og l ængere traad jo l æ nger e det h ar kogt. Saal edos prøver man s ig frem, indtil s ukk eret lad er sig trække ud i en tyk traa d, der ikke bri s ter, selv om man fjerner fingerspidserne saa l angt fra hinanden som man ovorhovedot kan paa samme hft and Glasuren er da færdig·. Af denne gl asur tages noget i en mindre kasserolle og d et tilsættes no get citronsaft, naar man vil bruge d en. N oglo bruge at blande lid t ro se nvand d eri, for at give den smag; men det er ikke all e, der ynder d et.
Under ftrbeidet stilles den lille kass erolle paa en svag glød ei ld , for at gl asuren kan holdes varm og fl.ydende. I den ene haand tager man en kage, i den anden penselen, hvorm ed man, efter at have dyppet den i glasuren, saa ra sk som muligt med smaa run de strøg stryge r glasuren ud i et ganske tyn elt l ag paa kagens overside sa aledes, at denne bliver ald el es dækket m ed glasur, derefter
sætt.es kagen paa et bret eller en plade, som, siasnart den er fuldt besa~ - bæres bort af en anden el a den, d er gla serer ikke gjerne maa afbryde sit arbeide. Pladern e sættes hurtig s t muligt ind i ovnen, som. ti l 9enne gl asur rnaa være temmelig varm. Efter faa minuter~ forlø b er glasuren tør , og kagens overside har da et smukt skjoldet udse ende.
Har man mang e kager at gla sere, kan man l ette sig arbeidet en del ved at tage flere kager ovenpaa hverandre, f eks. 3-4 stykker og saa l ade don øverste glide ned paa br e ttet., nam· den or overstrøgen med gl asuren.
En gammel paaskeskik.
I ele syd ligere lande, hvor folk er mere varmul odig e end h er nord, har d er i ældro t id er ved forskjellige loiligh ode r, men særlig ved paaskefos1 en, været foranstaltet forskje lli ge optog paa offentl ig gade. Et af de prægtigste og m ost høiticleligo af diss e optog var d e i Wi en arbeidende bag ersvendes; m en lignende optog feir e de s forøvrigt i de fleste større byer i Østerrig, 'r yskland og Frankrig.
Oprindel se n til denne skik var for wiens vedkomm e nde bag ernes b erømmelige deltag el se i wi ons forsvar und er wiens før~to beleiring af tyrkerne i aaret 1529. ·wiens bag er svendes optog fandt aarli gt stod onsdagen efte r paaske, og følgende ceremonie l iagttages ved dennol eilig bed:
Svencl enes oldgeseller henvendte sig forindeh til den ned0røstorrigsko geneta lkomm ancio med meddelel se om, at tog et agtedes foretaget, hv oreft er generalk ommandoen stillede en kavallori -e skorte til s vendenes clisposition, som mødte ved middagst id udenfor l angshuset, hvor Wiener-bagernes af k ardin alKolonitz i 1683 indviede fane vaiede fra rnorgcnstundon, hvorefter optoget ordnede sig saa l edes, at det aabned es af en del af kavall eri-eskorten, hvorefter der fulgte en del af bagersvondene, som forskriftsmæssig var iført lysblaa livkjole, perl ehvide knæbenld æder, hvide silk estrømper og sorte sko med store sølvspænd er, samt tre kant ede hatte og med kaardo ved siden. En af svend e ne i denn e afdol in g bar det store historiskniærkværdige sø lv bæger (45 cm. høit, det veiede næsten 4 kg. og var efte r datidens sø lvværdi vurd ere t 1il 376 gy ld en, en for d en tid betydelig sum). En ande n bar et andet,
no get mindr e sølvb æ ger , s om imidlerti.d i 18 10 und er Napole on skrig en e bl ev skj ænket til stat en til • udmyntnin g , som bidr ag til kri gs omkostnin ge rn e D er e ft er fulgt e fa n en , som skif tevi s ba r es af old gesell en og t o d er t il v al g t e "fæ nrikk er". Di sse tre vr r klæd te li ge som d e, d er b a r sø lvb ægr en e, m e n d es ud e n b ar <l e g uldbr ok a d es skj ærf, som fe ltmarskall ern e tidli gere ha v d e b aa ret dem, og som hv er gang udb a n tes t il dette bru g fr a W ie n s b or ge rli ge tø ihu s, og saa v a r d er es h a tt e g uld ga ll on er ed e og s mykk e d e m e d hvid e fj erbuske , d er eft er ful gte d e øvri ge s v end e, all e g odt kl æ d te om end ikk e en sar te d e og saa prægti ge som de for ega aend e, h vore f te r t oget slutte d es af r es t en a f k a v a ll eri- es kort en,
To ge t m ar sch er e de d ereft er ind i den æld ste d el a f bye n, hvor d er gj ordes h oldt ve d ethv ert b ageri , so m el e t p asser e d e p aa sin v ei, og rne d en s k wil,ll erimu sikl{e n spill ed e, g ik d e t o b æg erbærere ind og hi ste p aa m es t er en og h a n s hu st ru , so m d er ef te r tr a k te r e d e m e d vin.
V e d a nk omste n til et b a geri og afmar sch e n d erfra sving e d es fa n en t il hon ør for m este r en.
N aa r to ge t k om forbi en mili tæ rv a gt, traa dt e vagt m a nd sk a b et a ltid t il ge v ær ern e og gj ord e h o n ør for fan en . Ogs a a til ,,Hofbur g " (keiser en s sl o t) dr og op toget, og h er b ød sv end en e k ei se r e n og m edl e mm erne af den k e ise rli ge fa mili e vin a f d e m ed br agt e sø lvb æge r e , slutt eli g dro g to ge t til "Hof", b or ge rm es t er en s bolig , hvor old gesell e n ef te r ga mmel skik holdt en ta l e , d er b e gynd te me d ord en e : ,,Kund und zu wis se n -" , og i hvilk en h a n forkl a r ed e, at b age r sv end en es r et t il pa as k e op t ogo t s for e t agel se grund ed e si g p aa et k eise rligt r es kript.
D er efter dr og tog et saa tilbage t il l a u gsbu se t. Denn e ga mle, ærv ærdi g e folk efe st h old tes hv er p aas k e li ge t il 1809, d a d en ef te r for sl ag af b a g erlau ge ts d a v æ r e nd e oldermand ik ke fand t ste d a f h en syn til krig e n, og den or ikke sen e r e ·bl ev e n gj enopt age n.
Honning
· er . et n at urpr odukt af bi e n og er e n bl a ndin g a f for skj ellig e stoffe , s ukk er, slim, eks t raktivst o:ffe , vo ks og fri syr e Pl a n te v æk st en s forhold i d e n eg n, hvorfr a h onnin ge n skri ve r si g , er af d en s tør s t e betydnin g for den s go dhed, sm ag og farv e Honning af unge bi er er i
almind eli gh ed kl a r ere og m er e v elsm age nd e end a f gaml e bi er, selv om d en stamm er fra samm e kub e Enhver honning, som er opv a rm et ell er pr esse t for sterk t , blir b r un og ur en. God, eg t e honning sk a l v ær e mest m uli g ly seg ul af a r om a ti sk lu gt, sø d, lid t sk a rp sukk er smag, i fri sk tilst a nd gj enn em sigti g , eft er n oge n t id k orn ot, kryst allis er et , hvorv ed en ly ser e , h alv t gj enn em si gti g, ty ktfl y d end e s ubsta n s ud skill er si g ov ent il. G od honnin g m a a v ær e fu1dst æ ndi g oplø seli g sa a v el i vand som i spiritu s ud en at sæ tte bund fa ld. D a arli g honning er m eget brun ell er rø dli g, grum set, s n a rt s ur, sn ar t bitt er, se ig og skill er sig l et i e n vandig v æ cl sk e og et mele t bundfald. Jo l y sere d en er, jo tidlig er e og fast er e d en stivn er, jo størr e den s ege nv eg t er, d es to b e dr e er d e n. Brun honnin g h a r lid e n ege nv eg t og blir se n er e korn et e nd d en lyse h onnin g af un ge bier. Hur t ig stivnin g i forbind e1s e m ed lys farve er e t go dt teg n. Mens honnin ge n af un ge bi er stivn er eft er 3- 4 u ge r, stivner d en , d er k ommer af ga ml e hi er, før st ef te r 4 - 6 u ge r E ge nv eg t en er h enhold svi s 1,415-1 ,429 og 1,4 25 - 1 ,422. Den honnin g , som k o mm er ud af ka ge rn e a f s ig se lv ud en pre snin g, k ald es jomfruhonning og or den be d st e, so m g aar i - h a nd el en. D en h onnin g , som udvincl es v e d v a rm pr es nin g af k age rn e, incl ehold er i r egel en no ge t vok s , r est er af bi ern es l e gem er og af yng el en i cell ern e . En saa dan honnin g har stor til • bøi eli ghed t il a t g aa i gj ærin g og skum me , hvorv e d d en s fa rv e blir mørk er e og sm a gen ub eh a g elig.
Ma n k an d a nne sig e n m enin g om t ilbl a nding a f v ok s v e d at op løs e en lid en mæn g de h onnin g i cl es till er et vand; hvorved voks e t tr æ d er ud.
Ur en h onnin g k an m a n b aa d e r en se for ond smag o g lu g t, n aa r m an bla nd er d en m ed 4-'- 5 procen t b enkul og g rundi g pid sk er d en m ed v a nd og hvid en a f no gl e æ g D erp aa l a d er man den løb e gj e nn em et filt er, som b es ta. a r af en bl a nding af korn et ben- og t r ækul. H erv e d klares honning en og ta b er sin d aarli ge sm a g. • •
D er sæl ges og saa nh o nni ng " som i kk e ind eh old er spor af bihonnin g , m en er et kun stp r odukt l a v e t af s tiv el se sirup. D a d enn e fr emstill es ved hj ælp a f sv ov el sy re, som m a n n e utr a li ser er m e d kridt , sa a blir d er a l t id i gj en nog et svov el sur k a lk (gip s) og d enne forr aa d er
let fabr ikhonnin gen ved kemisk und er søg el se. Den honnin g, som sælges under n avn af ,,schweizer -h onning" og "Florid a -blomst er -honning" er af kunstig oprindelse. Ho s os har kun s th onnin g e nd og været solgt und e r n a vn af "holstensk" h o:µnin g (jfr. ,,Norsk B age rtid. " 1902, side 15). D ette gjør at bagerne maa være paa sin post.
Tilslut sk a l vi se lid t p aa honningen s nærin gsværdi • De allerældste fo lk esl ag h a r all e r e de kj endt h o nnin ge n s v ærd o:r med forkj ærligh e d dyrket biavl. D erom vidn e ægypt ern es og d e gaml e inders hi sto risk e mind es m ærk er, bib el e n og d e gamle grækeres og rome r es skrifter. H os di sse sids te folk hørte d et selv ti l den :fin este ton e at dyrk e bi er. Honning bl e v tidli ger e i Itali en og Grækenland nydt i forbau se nd e m æ n g·d er; frugt er n e h enk ogtes d eri, og spi seva r er og drikk e sødedos dermed. Endnu d e n dag idag bland er man d e gr æs k e og sp ans k e vine med honnin g for at giv e d em d en beh age lige smag, som vi v ed at skatte f eks. ho s m a d eir av in en Hvilken vi gtig rolle honning en spill e d e ved mjødbry ggeriet i hele det nordli ge Europa for fa a aarhundreder s id en er n okso m bekjendt. Do g, ved sukk er ets inclfør el so sank d esv ærro forbrug e t a f h onnin g i betydelig gr a d
D et er skad e, fordi vi i honnin ge n h a r e t n æ rin gs midd el, so m vi n epp e h ar magen til, hv a d l etfo rdøi eligh e d, n ær ings stoffer og velsmag angaar Lige so m vandet umidd elbart gaar ovor i b l odkarrene og ikk e efter l a d er n oge n r est, li gesom ren olie i b es temt mængcle fuldst ændi g optages i blodet og opspares i l ege m et , sa al ecl es gaar honnin ge n, ud en e ndo g at ofterlade el et rin geste spor af nogen rest, umiddelbart over i bloclot, tj en er i dette v e d sin kemisk e omdannelse t il opvarm nin g a f l egem et og t il udvik1in g af l e v e nd e kra ft og er saal edes, selv om det ikk e i og for sig alene formaur at opretho ld e liv et, et af d e most udmerk ed o n ærings stoffer, vi overhovedet kjend er Hvad vi tilføre vort l egeme a f honnin g, det er vort, og derover byder stofvekslingen frit og uind skræ nket. N aa r turisten i T yrol og Sc h weits fø l er sig i høi er e grad styrket v ed den m ed h onn in g ti ll a vede frokost e nd hjemm e , saa er d et t e a l tsaa ing en indbildnin g ; thi han h a r m ed hv er skefuld h onning, hv o rm ed han bestryger sit brød, ind ført i s it indre mere s tyrk e nd e n æring smaterial e end hj emme m ed det l:;i edste ·smør. D en r ene n at urhonnin g incl e -
hold er netop d e stoffe r, som hurtig st og l et test b efordre forcløielse; elet anb 1 efal es derfor at nyd e d e n m ed saadanne retter, som er min dre l et fo rd øielige.
Børn, som. vokser hurtig og d erve d ser bl ege og matte ud, fø l er in st inkt smæss i g , ,a,f hvad d e kund e v ente afhjæ l p . D e ytrer sterkt forlang end e efte r søde sag er . Men in tet hj ælp er dem m er e og er dem gavnlig er e end h onning, der a ll ere de ve d sin lifli ge h.roma staar øver st af a ll e søde sage r. D es ud en s pi se r børn ene l angt h ell er honning ti l brød et end hvi l ketsomhel st andet paalæg Nydt t il fr oko s_t, virk e r honnin g styrk e nd e og v a rm ende. Navnli g maa det an b efal es ældr e p erso ner, da d e t e r l etfordø ieli gt og frembring er varme. Vil du blive gam m el, saa nyd da glig d e gam l es kost eli ge r et t er, melk og h on nin g Bryd l et hved e brød i en skaal med m elk og hav ren, uforfalsket honning d eri. D ette er d en s und este , me s t n ær e nd e og m est v elsmag end e froko st
Brødbagning i •gamle dage.
D et er spar so mm e efterr etnin ge r vi h ar om brødbagningen h os os i gamle d age M a n gt og meget :findes bortgjemt i gam l e skrifter, og d et vilde blive e t van skeligt arbeide at sam l e d et Enkelte sk r evne optegne l se r ska l ogs aa finel os . Særl ig sk a l el er i B erg e n være gjort e t fortjenstfu ldt arbeide, d er omfatte r bagerietf:; hi s tori e i denne by fra l augfivæsenets tid . D et . vilde uclen tvil have si n int er esse at faa noget af d et t e t rykt Vi skal den n e gang fr em • komme m ed nogl e m e dd el el ser fra b age riet i N orde n i midten af d et lGd e aarhundrede oversat fr a l at in og taget af et verk om Nord ens historie t ryk t i Rom 155 6 . Forfatteren e r den sv ens ke erke bi skop Olau s NIagn i, som i 15 18- 1519 rei st e omkring i s v e n sk Norrl a nd, N orge og Lapm arke n for at studere fo l keliv et Siden uclv a ndr e d e han t il Rom pa a grund af r eformation e n s indføre l se og ud gav d er sin bog " Ho s sve n sk erne dyrker m a n rug en meg et fli tt i gt , og eft er paa r ense r kvind ern e d en, saa den i far ve, smag og su ndh ed ov er gaar a nd et korn P aa d e dag e, ela so l en skinner som sterk es t, br e d er d e sto r e t øistykker li geso m se il ell er se ilene selv ud over m a rk en og elet fl a d e fjeld, ry ste r kornet ud h erov e r og lad e r d e t lig ge h er 6 ell er flere dag e for at tørke, alt eftersom so l en skinn er. ·
Naar det er renset, ryster de det op i ekekar ell er maler det til mel og opbevarer det paa samme maade og kan holde det tørt
Dep,sf, ..11 s,&; co,;"l~a1H' r - ~1Ul.l1?
Fig. 1_. Brødbagning i Norden i det 16de aarh.
og friskt i flere aar . Er kornet derimod ikke malet til m el, er det godt en gang om aaret at lægge· det ud i solen. Det gJøres ogsaa med nyt korn for at tørres, saa ofte som det er nødvendigt.
Melet støder man i ekekar med en træhammer og sti ller det paa et tørt sted. Da holder det sig frit for bedærvelse af midder og mark i fl ere aar. D ette pleier kjøbmanden omhyggelig at gjøre for vinding s skyld, husfaderen for at bruge elet til spise og sl otsforva lt eren for at have ·noget at stille su l ten med under beleiring, n aar hungersnød og uaar komm er.
Gøterne, især v es t orgø terneJbrug er mest at bag e bygbrød, som h os disse nordlige folk bages af kvinderne. Af sam1a nt brød bliver de s aa sterke,. at der neppe :find es sterkere folk i Norden med undtag else af :finnerne eller :finl ænd erne, som bager saadant brød af rug. Maaske vokser hirse og spelt naar man saar det. · Paa billedet (fig. l) er aftegnet sirisser, so m om vinteren hænger sig :paa ovnen og plager de fremmede !!J æs,ter m e d sin kJ. edel ig e Fig. 2. sang, men de indfød te er vel vant til dem. Disse sirisser er ogsaa sandsigere; tlii naar de hopper fr em og ·tilbage og springer ind i lys et, som staar paa bordet, betyder det, at der ska l komme stort sn efald og uveir. Denne tegning (fig 2) viser en særegen bagemaade for brød, so m bev a res - uden at bedærves lig e fra et barns fødsel til dets bryllup. Det bages og opbevares paa følg e nd e maade. Kvind erne især i kong eriget Norge p aa kysten af det store hav m en ogsaa de,
som bor i d e svenske og gotiske berge ell er i W er meland og Dalarne kommer sammen ved høilys dag om vaaren p aa et b es temt st e d og i et vist antal for at hjælpe hverandre. De tager runde men tynde jernplader omtrent saa store som et krigsskjold og fæstet til en j erntrefod. De gjør op en pas se nde ild under hver plade og lader det stadig brænde.
Deigen lages med hænderne ell er kjævles ud paa et bord med ·et kjævle til den bliver tyncl som p a pir og saa bred som jernpladen. D e kvind or, som sidder omkring, lægger d en e ne efter d en a nden p aa , og som følge af sin tyndhed bliv er den hurtig stegt og taget ~f igj en ligesom bogtrykk eren pleier at lægge p a pir e t under bogtrykkerpressen og hurtigt at tage det ud igjen. Dette brød l ægger d e i orden, det ene paa det andet og betynger det m ed stene saa haardt, at man neppe kan grave sig gjennem det m ed · et jern, og heller ikke vil noget dyr med sine tænder kunne bide d e t eller spise det op.
Efter forældrenes godtykke kan det li gge i 16-20 aar ell er længer, naar det bare er tild ækket m od sne og regn. D en store holdbarhed skyldes landet s kolde klima og d et vaarlige sterke vand, som kvindern e bruger
Fladbrødbagning i Norge, Billede fra omkr. 1550.
til sin deig, saaledes som vi senere skal so ogsaa for øllets vedkommende.
Endvid ere bruges paa herregaardo i Vestergøtl and at bage af rugme( et næsten snehvidt brød af rund form, men bredt og tyndt. Desuden bag er man nogle endnu større, saa store som et krigsskjold, tykke og runde. Paa den ene side gjør man e t hul i det og hænger det paa en stang for at tørk e i luften. Dette er brød for sterke mænd. Dette er ogsa a skik
bl a ndt all e øst gø ter, som er g odt for syn et m e d hv e d e D e l a ge r me ge t sto r e brød, bred e og rund e, b estrøg e t m e d s afran · Dett e sætt er d e frem fo r si ne ærli g e gj æ st er og de giver ogs a a d e r e isend e d e tte m e d p aa v ei en for a t h ave til t r øst p a a sl æ d en Hv e d eb rød et s alm ind eli ge fo rm er t ilspid set i b egg e end er. M en m a n sæ l ger ikke br øde t ef te r v eg t, m en p aa slump. D er b ages og sa a e t and et brød saa rund t , ra n g t og tykt so m en 15 -aar s g ut. D ett e giv es b or t t il julef este n ogs a a til fr e mm e d e , ub e kj eridte sa mm en m ed a ndr e g od e tin g , d en h ell ige d ag t il æ r e
D er ba g es et a nd et middel ss t ort brød s aa st or t s om e t barn ehov ed, a f r ugm el t i l en pris a f
1 skillin g, so m a nd et st ed s s v are r til de 4 p fe nni gs brød D e l age r e t a nd et br ød a f honnin g og mel, krydr e t m ed p eb er, og so m folk t ager m e d sig p aa r eiser om v in t er e n
D e b ager og sa a et brød a f m el k , smør og æg, krydr et med in g efær, og som m a n gi v er t il sy g e T il sjøfol k og t il brug ved l a nge b el eiring er har man et to gang e b ag t brød *).
N aar d ette er bl ev et gamm elt, og især n a ar
d et ligger p a a et fu g ti g t st e d, vok ser d er hvid e m ark d er i, som d og ikk e er sk a d e1i ge
D et te m aa man sæ rli g m erk e si g v e d l an gv ari ge b el eirin ger D a man a l dri g ell er sj eld en bru ger v eg t i d e n ordli ge l a nd e for a t , ei e
*) D v. s. tv eba k
'
m el et, og m a n a ndetste ds h ell er ikke for st a ar di sse l ande s maal u d en sæ r skilt fork l arin g , sk al d e t h er t iin ærmel se svi s a n giv es i v egt, som for st a a es i all e l a nd e
Kvi n d ern e ta ge r a ltsaa (so m d et er sk ik · og bru g) fem og tyv e pund hved e mel , som komm er fr a d e n først e si g tnin g og som k a l d es florm el, de rpa a 6 fri sk l ag t e æg, 2 b æ gr e malv as i er (so m d er er m eg et sj e l d en ) ell er is t e d et span sk vin, som m a n k ald er bastart m ed et pund h v idt s ukk er og et b æ ger r ose nv a nd
A f alt d ette gjør d e e n d ei g a f pa sse nd e form, m en ikke tykk er e e nd en tom me lfin ge r. N aar d ei ge n e r form et saa l ed es o g ·sk aa r e t i smaa d el e, l ægges d en pa a e n j ernpl a d e ovEr fri sk t br ænd e n d e ku l i et b ækken . P aa j ernpl a deJ?. er et and et j ern, hv orp aa d er og s a a . e r fr isk t br ænd end e kul, s a a at brød et k a n bag es l ige p aa b egg e si d er , hvorv e d d e t bliv er go d t ste gt ind en i. D e tte bli ver et fint br ød, som høitst aae nd e fru er p l eier at g i v e de s yg e. D e · l age r ogsaa andre l æk ke r ie r af m el k, æg, sukk er, kanel og l id t ingefær ov er e n j e vn og sv a g i l d. D et er godt til at styrk e kr æf te rn~, na ar m a n ikke kj e nder sy g domm e ns a r t. Th i l æger og m ed i cin find es sj el d e n i d e n ordli ge l a nd e "
Hurtig kornlosning. I e n af d okk e rn e ved L ei t h (S k o tlan d) e r d e r iflg Th e B ri tis h B aker fo r k o r t tid s id e n opsa t en ny e levator, s om h e n t e r 35 0 t o n s e lle r
3 500 sæ kk e k orn op af et s ki bs las t eru m i l obet ttf.
1 - s ig e r og skriv er en tim e.
I i i Fr. Meyer, i
Christiania , !!!!
anbefaler:
i
Su lwt af eget Fabrikat & !!!! Drops æ Kjæx af do . i i Ho11.11i1ig i Fo11stager
Valn ødkjæ mer !!!! Hasse/nødkjærner æ & Vanille i Stængrr i i Va nillesukker !!!!
Citronoli e, Sup erio r !!!! Prima æ
Mandler, sede cJb bitr e !! iiii !!!! Cori nter
Tørrede Æ bler i !!!! S ukkerblomst e r !!!! iiii iiii = Kagepapir
=- Guid-;' Sølv- og grønne Ka- !æ __ ge blade , i Royal Baking Po1øder !!!! Hornsalt
Na tron = !!!! Cre niorlartari
Sttlta11arosi11er
Ca rdemomme
Cocusm ar v i
Valm1,efrø j
Største L age r af H vedemel. lm a Rugmel "Favorit".
Gryn, Erter og Affaldsvarer.
Pors[rnnds Gjær- &Spritfabrik.
Etableret 1882 Sølvmedalje
Prøv vor P.l'esgjær, ~der fremstilles efter en ny Methode og udmærker sig ved : stor Holdbarhed.
Lager i Christiania hos Telefon 3354. Hr. Jens Norberg. Skippergd. 28. P. M. Petersen & Søn Porsgrund.
H. Nordhausen. B. A. Mindes udstilling af bageriarUkler.
D'Hrr. f!agermestre !
Forsøgmin haandsku mmede Melk til Deres Brng, den ind eholder mindst tlolJIJelt saa me get Fedt . so m mask inskummet.
Thv. Alins - MeiePi Klingenberggaden 26. Telefon 3619 og 72 49.
Frithjof
Chrfstiania - Etableret 1869
anbefaler sit l ager af alle til bageribedriften h e nhørend e v:1ier: Hvedemel ca 25 forskj. mærker, rugmel a ll e kurante mærker, sukker -- »sirup - »salt -»kolonialvarer ·-·»smult samt
Pellerins margarinsmør til fabrikkens l aveste priser
Frithtof Rasmuss~n
St enersgaden 24, Christiania, Telefon 164 & 7761. Etableret 1869.
Hvedemel
af bekjendte gode Mærker sa mt bedste Rugmel anbefales D' Herrer Bagere Tel efon 1271. H. Willumsen.
Vi sæl[er billi[t O[tl evernrprompt alle Sorter
Papir, Pap og Poser
Kirkegd. 17. Telef. 9616 og ~170.
Forlang vore Prøver og Priser! ;_Johs. Finborud, ! Youngsbakken 13 - Christiania , Mel ,., & Fedevareforretning en gros. Telefon No 849.
Hamres Beregningsbog
· for Bagere sælges i Dybwads Boghancle l, K ristiania. Pris nu Kr 3 ,50 + Porto ved Forsendelse.
Bastematter i 2Størrelser
hos Theodor Thoresen
Raa dhusgd.1 og 3, Kr.a. Telef.649 og 751 . Kjøb hos firmaer, der averter I bladet.
Tønsbergs Smørfabrik Hæggernæs Dampmølle
(Leverandører til Marinen.) . Bergen
Telegrafadresse: ,,Hæggernæs".
Fineste Tatfelmargarin. - Holdbareste Exportmargarin.
Overalt for e trukk et hl Bageri- og Konditoribrug. Indregislrerede. Mærker
Kommissionslag er og .Agenter i de større Byer. For Kristiania bos Johs. Olstad, Storgaden 15.
Telegrafadresse:
·: Sigtet. Rugmel ALFA do. do. B ET A,
Peder Fjæ_re,
Toldbodgd. 6, Kristiania. FJÆRE. Indgang fra Skippergd.
forh. i Firma F1ære & Norber.g. . Lao-er af b · ,
Bageri- og Konditori-Maskiner, Forme og Redskaber · samt Kolonialvarer for Bagere. ·
Eneforhandlere for Norge for
Als ,,STRØMMEN'', Randers, Danmark.
Specialfabrik for Vandrørs-Bagerovnt:, Konditorovne, Knækkebrødsovne
Skriv til mig efter Kataloger og Oplysninger! og maskinelt Bageriinventar.
Werner & Pfleiderer
Cannstatt - Wiirtt~mberg.
Fuldstændigefo,I ndredningeJ"
Fa.brikmærke. Bagerler , Conditorler, Cakes, Blscult-, Deigvare- og Conserve-Fabriker.
Patenteret i alle Lande. 96 allerheieste Udmærkelser, deraf 11 Hæderspriser.
Fa.brikmærko
Etages Dampbagerovn,
Specl'al1'tet .· Un1·versal Ælte- og Blandemaskine for a~le Sorter Brøddeige, Konditord e ige, Kj æ x 0~ Bis cuit, Honningkage, Marz1pan, Tragant, Choco lad e, Nudler, Maccarom etc. etc. Damp Bagepovne .J-'o alle (...10 te Bage a e med fast Herd og Udtrækningsherd, - l' r O r r rV r r, passende for de mi.ndste Lokaliteter.
Særegne Ovne med kontinuerlig Drift for Knækkebrød. Deigvalse. - Udstikningsmaskiner. - Nudel- og Maccaronipresser. - Sigtema:skiner. - Deigdelingsmaskiner. - Tablettepresser for Conservi.ng, Choco lad e- & Cacaofabriker. - Bagertrauge. - Transportable Tobbe- & Brødstandere og alle øvri ge Bageriredskaber. - Talrige Referencer i Norge staar efter Øns]:{e til Tjeneste.
