No. 4
NORSK BAGERTID ENDE
udgivet af "Bagermestrenes landsforening " . · 15de april 1904.
Udkommer en gang maa nedlig. Abonnemen t , kr. 2 40 aariig, tegne s paa nærmeste po stan stalt eller hos landsforeningens forman~ \\-- 3 aarg W B Samson, Carl Johans gad e 20, Kris tiania , hvor ogsaa annonce r be sti ll es; pris 15 øre pr. pe t i~linj e, udenlandske 20 øre • _
Indhold: Drammens bager~esterforenin g '. - Et ~rbe idsa n visn ingskontor. - Smaat the- og kaffebrød. - Brød , som holder sig l ænge fe r skt. - Meludbyttet. - Eksplosion a f mel - Forsøgsmølleri og b ageri. - Masse stre ik blandt bagersvende i Berlin. - T øsse møller - Pen rekord for brødbagning. - Et nyt teknisk _ b ageritidsskrift. - E l ekt r iske bagerovne. - Belønnet troskab. ·nrammens
er uc:tmcerk:et t11 Bag:n.1:n.g.
a nb efal er Pr esgjær.
T el eg ram adresse : Gjærfabrik.
Telefon No. 43.
Vak sdals Mølle
Gj enopbygget 1901 - 1902 . Pttodu ktion 3000-3200 Td tt . ~ottn i Døgnet.
Knækkebrød rra
Auo~ Olsens Knækkebrødfabrik
Mell en er forsyn e t med d et ny este og rnest tidsmæssige Maskineri.
Alle Mel- og Affaldsvar er anbefales i ri g t Sortement og prima Kvaliteter.
Ge i-' dt Meyer
l3erg e :n..
Moss Aktie møl ler , Moss
anbefaler til Bagere :
' Hv edemel X X X
Hve deme l O O 0
er anerkjendt som det bedste i Handel og an. befales de Herrer Bageridrivende. ·Telegr amadr.: Bagerforretning.
Patent Rugmel, Militærmel , Ruggrøb, grovm.:!,l et og fi nrnalet.
T el e fo n 1490
Hved emel af forskjellige, bedste amerikanske Mærker
Rgentutt fo tt Chttistiani a hos
Herrer Anth. Johanse n & Co ., Raadhus gd 1& 3.
Tiedes Rugmel 000
smukkeste og fordelagtigste Bager vare faaes overa1t.
Mel og Gjær.
Mit Lager af a ll e Sorter Rug- og Hvedemel anbefales, samt Gjær af kjendte gode Kvaliteter fra Bagernes Gjær - og Spritfabrik.
C. Smith jr.,
Skippergaden 23.
IOluf Bjørneseth & Co.
- :Berge:n. -
Kolonialvarer en gros.
Største udvalg i Sirup, Sukker, Rosiner etc.
Specialitet;
I Bi-ændt Kaffe I
Eneret for Norge til den patenterede Behandlings- & I3rændemethode. Sælger kun til Handlende. •
Bjølsen Valsemølle
Christiania. '
Daglig Produktion 175,000 Kilo. KRONERUGMEL.
R.u:nc'lma1et
Hvedenliel ' (Registreret varemærke)
fordelagtigste bagerimel
faaes kun hos
Paulsen & Dekke, Bergen.
Telefon 1514. - Telegrafadr.: ,,Pau ldek".
Tønsberg~
_
Smørfabrik
(Leverandører til Marinen.)
Fineste Taffelmargarin. - Holdbareste Exportmargarin.
Overalt foretruldwt fjJ Bagen·- og Kondjforibrug.
Kommi ss ionslager og Agenter i de stør r e Byer. For , l\risti:mia hos Johs. Olstad, Storgaden 15.
A. s. G~rn~r~ ·Gjær- &~uritfaDrit
-.. iv.a:oss ,.._
anbefaler sin kraftige og holdbare ,,Victo:ria" P:resgjæ:r. Lager i alle Landets Byer.
Ag enter for Kristiania d.'hrr. Anth.Johansen &Co., Raadhusgd.1&3.
Min "Frokostmargarin " egner sig fortrinlig til Bagning. Krist ofer Leangen
Nytorvet 4 til Torvgd. · · Telefon 7730. Specialforretntng l Smør, Ost, Æg & Hermetik.. En gros & en detail. •
Ave.r,ter i ,,,NORSK B~GERTIDENDE'\
,
Bjørsvigs M,elforretning
Halfd<;1n -Irgens:
Telegramlldre!l,Se: i,;~jørsvigs". ,,. •;f~l~_(~ ni:s:?·:2.; , Kontor: '' str'an/dga;~ i(fri{Jl :fJ~\/'.f:.0, . I/aner . ai a ile liorter _. MsivarJ'i i_'.f.'Jlti}~ip ;( · ... .: .
.. Bjørsvigs : Mølle.
Hæggernæs·
•• ,DamPmøUå . Berge .n
Telegrafadresse: _ ,,Hæ~ge~næs".
Indregistrerede Mærker . . 1. Sigtet Rugmel ALF A _ do. · . __ do. B E ,T .A ~. __
Wilhelrit Olsen, Bergen.
En Gro s Lager af: Prima Rugsigt, Hvedemel, tysk og amerikansk, - beflste Merker. Sirup, Sukker, Krydderier. Telegramadr.: WHhelm Olsen.
Til kollegerne !
Vi vil minde om , at medlem/nerne af vor organisation faar blodet gratis. Dette er 'kun muligt derved at der sørges for en stadig tilgang paa betalte avertissementer. Sørg for, at Eders leverandører af mel, gjær, smør, margarin, æg, melk, kolonialvarer, redskaber, papir osv averterer i "NORSK BAGERTIOENOE" .
Uregelmæssigheder ved bladets forsendelse bedes meldt til landsforeningens fo1·mand.
Meddelels.e fra hovedstyret.
Bagermestrenes landsforenin g er nu indmeldt i "Norsk arbeidsgiverforening". Hovedstyret ønsker at bringe til medlemroernes kundskab, at kun medlemmer, der har undertegnet den trykte indmeld elsesb lan~ et, er med1,emmer a f "Norsk arbeidsgiverforening" og kuµ disse kan saal edes nyde de fordele, som denne forening . byder, da saavel vore love (cfr. § 4) og arbeidsgiverforeningens lov e paabyder e n særskilt •undersk:rift af hvert medlem. Vi tør derfor ~nD3ode ·alle, som endnu ikke har indsendt indmeldelsesblank etter i underskrevet stand, med opgiveride ·af lønninger, straks at gjøre q.ette, og 'skuld e nogen mod formodning ikke hke erholdt indmeldels es blanketter, kan .disse erholdes ved henvendels e til formanden i hov edstyret, W. B. Samson, Kr.a.
Drammens bagermesterforening
har afholdt generalforsamling. *)
Regnskabet for forrige aar opl æstes' og godkjendtes, og kassereren, bagermester C. -H. Pedersen, der tillige ogsaa fungerer som formana, meddeltes decharge.
Efterat endel indre anliggender faget ve drørende var behandl ede , skred man til valg p aa to · medlemmer af bestyrelsen i de udtrædendes sted.
*) Red m aa med skam bekjei;ide, at vi har hentet ovensta ae nde referat fra "Norsk Tid ss krift for Haandverk og Industri" , da vi ikke har hørt n,oget fra Drammens bagerm ,esterforening Vi er i det hele forbauset over, at vi hører saa lidet fra fore ni ngerne omkring i landet:
Udfaldet blev; at de udtrædende, d'hrr. bagermester Gustav Bøhm og Axel Moe gjenvalgtes.
De gjenstaaende er d'hrr. C. H. Pedersen og Carl Bunæs Suppleanter blev d'hrr. Jens Hansen og Th. Thomassen.
Interessen for foreningen er meget god, idet omtrent samtlige medlemmer var fremmødt.
Et arbeidsanvisnlngskontor.
Efter tidligere stedfundne forhandlinger har Stockholms bagermesterforening og bageriarbeiderf0rbundets Stockholmsafdelin ger besluttet at oprette et fælles arbeidsanvisning sko ntor .
Af det nylig i bagermestrenes organ offentliggjorte forslag til love for arbeidsanvisnin gskontoret fremgaar det , at der mellem mestrenes og svendenes organisationer her er sluttet en overenskomst af ganske stor rækkevidde.
De inden organis3.tionerne staaende mestre og svende har fortrinsret ved kontorets arbeidsanvisninger. U denforstaaende medlemm er afbegge organi sationer maa betale et h øiere gebyr, der er 3 gange saa stort, som det, medlemmerne erlægger . Bestyrelsen, som har at overvaag'e kontorets forvaltning, bestaar af 3 bagermestre med 1 suppleant og 3 bageriarbeidere med 1 s uppleant opnævnte af vedkommende organisationer.
Kontorets detalJforretnin ger og daglige tilsyn besørges af en udenfor bestyrelsen staaende forsta nder.
"Stockholms bageriers aroetsby rå" er pligtig til at . iagttage streng neutralitet og upartiskhed angaaende alle tvistigheder og meningsforskjelligheder mellem arbeidsgivere og arbeidere. Saasnart en af vedkommende organisation godkjendt streik eller lockout begynder med hensyn til medlemmer af Stockholms bagermesterforening eller af "Sv e nska bageriarbetareforbu ndets '' Stockholmsafdelinger, ~trenges kontoret straks for forst at optage sit arbeide igjen, naar fred er indtraadt.
Skjønt kontoret vistnok nærmest er oprettet med Stockholmsfoteningernes tarv for øie, synes qet imidlertid at fremgaa, at alle medlemmer af Sveriges bagerrrtesterforening - la ndsforenin gen - har samme privilegier som Stockh9lms.
Vi har tidligerne (i januarnumeret for iaar) havt anledning til at fremdrage eksempler paa det smukke samarbeide som hersker i Sverige mellem mestrenes og svend,enes organisationer,
.
Oprettelsen a f arbeidsanvisningskontoret er et nyt led i dette arbeide , som tyder paa en mere udviklet samfølelse for fagets interesser end bagerne viser i vort land, hvor saa ·mange af haandværkets ud øve re holder sig borte fra ethvert samarbeide for at dyrke sine egne smaa egoistiske interesser, li gegy ldi ge for alt, der tjener til haandværkets trivsel og fremme. Dette gjælder saavel mester som svende.
Et sama rbeid e af den natur, som vi ovenfor har beskrevet er tegn paa en ikke ringe ku 1t ur, som ·v i kan misunde svenskerne. Organisationerne kan ogsaa der staa i skarpe modsætningsforhold til hinanden, og vi har seet streiker og lockouter de r som andetsteds, og mangt et hidsigt ord kan vel ogsaa fa 1de i fagpressen ved saadanne a nlednin ger, men der synes dog at herske en anden t o ne end den vi desværre saa ofte er vant til. ·
Vi haaber snart at kunne lykønske de svenske bagere med iværksættelsen af dette artieicisbyraa, der er planlagt under saa g0dt samarbeide.
Smaat the,.,
og ka:lfebrød. _
Selv de bedste opskrifter garanterer ikke a lti d fuldt Vell ykkede produkter, naar de ikke følges nøiagtig, · og der ikke ved deigens ell er massens t ilb eredning arbeides med den største omhu, særlig ikke naar det er første gang man forsøger at a rbeide efter d em. Men der findes derhos forskje llig e smaa hjælpemidler, som ikke blot i høi gr a d letter og fremmer arbeidet, men so m ogsaa ofte kan yde en bet y del ig indflydelse paa, om produktet bliver mere eller mindre vellykket.
Af disse grunde vil vi h er omtale et og andet, som hyppigt ikke till æg ge s d en betydnin g og skjænkes den opmærksomhed, som det fortjener.
Det, som der først og frem st bør l ægges særlig vægt paa er, at alle i arbeidet brugte redskaber, særlig kjedler, der bru ge s til flødepiskning, holdes saa rene og propre som muligt. En kjedel, som benyttes til flødepiskni ng, bør absolut holdes fri for ethvert s por af fedt , thi fedt kan her totalt ødelægge det hele. Kjedlen bør derfor ufravigelig gjøres gr~nd ig ren hv er gang, før den benyttes. ·
Til røring af smø rmasser er træbakker (dreiede træskaale) de h eldigste. De har nem-
lig det fortrin frem for glaserede ler- eller fajancefade og fortinnede eller emaljerede metalfade, at massen klæber ved karr~ts sider, hvorved Irj.assen kan røres langt hurtiger e og betydellg lettere end i naget af de andre her n ævnte kar.
Hensigten med massernes røring er ikke saa meget den, at den skal bidrage t il at gjøre bagværket mere porøst ; · det besørger jo det i massen anvendte hævningsmiddel ; men formaalet dermed er, at alle massens ingredienser bliver saa godt sammenblandede, som · det overhoved e t kan gjøres. Det er af denne grund fordelagtig altid at sigte saåvel melet som sukkEfret · og altid at bruge sukkeret saa finkornet som muligt til masser, der skal røres.
Af smør bør der altid kun bruges gode kvaliteter; thi slet smør forringer altid bagværkets kvalitet. Smørret bør heller· ikke være for koldt, naar det skal røres; er det koldt og fast, bør det sæ ttes i nogen tid paa en varm ovn, før µet skal bruges. · Derved bliver det lettere at røre, man · !lparer altsaa baade tid og arbeide, og man opnaar tillige derved, at det bliver fuldstændigere blandet med massens øvrige bestandele
Æ g bør selvfølgelig altid være gode, og de bør tils ættes massen lidt efter lidt, kun et a to a d gangen, derved opnaaes, at de hurtigere og l ettere lad er sig udrøre i massen; og ' blandingen bliver fuldstændiger e, hyilket har den største betydning for fremstillingen af ensartet og godt udseende bagværk. · Hævningsmid lerne, som anvendes: Hjortetaksalt og hagepulver, har altid forskjellig drivkraft; selv · i" et og samme firm:as produkter er drivkraften ikke altid ens. Derfor bør man altid kjøbe et større kvantum om gangen og opbevare det i en blikdaase med et godt sluttende laa g, saa luften ikke kan trænge ind til det Derefter bør ·der altid, naar man skal begynde at bruge af en ny forsyning, først anstille en liden prøvebagning dermed, og her er det da altid heldigst heller at tage lidt for lid et en d lidt for meget af hævningsmidlet, s om bør afveies n øiagtig og maales med ·et eller andet lidet hulmaal, f eks. et fingerbøl eller lignende og derhos bør man n øiagtig noter e sig, hvor meget der er brugt af hævnin gsmidlet til det paagjældende kvantum masse. Man faar derved nøiagtig rede pa,a hvormeget eller hvorlidet hævningsmiddel der behøves, og man behøver da ikke senere at spilde tid
• ,
med nye prøveforsøg, saalænge den indkjøbte forsyning strækker til; en -anden eig ikke ringere fordel ved denne · fremgangsmaade er den, at man derved al tid faa r ensartet bagværk , hvilket man aldrig ,faar, naar man tager hævningsmid l et "paa sl ump" eller "efter behag". Fremdel es bør hævningsmidlet altid, ligegyldigt hvilke m an bruger, pulveriseres saa fint som muligt.
Adskilligt af dette bagværk overtrækkes med en glasur, ikke blot for at forskjønne udseendet men ogsaa ofte for at give det en særegen smag. Vandgl asur anvendes mest, og den er tillige nemmest . at lave; den bestaar · simpelt hen af, fint, sigtet florsukker udrørt i vand; men en vandglasur maa ikke gjøres for tynd, thi i saa fald dør sukkeret under tørringe!l, og bagværket bliver da ua:iiseeligt. Til at give en vandglasur smag anvendes hyppigs t ligt orangeblomstvand, nogl~ draaber citronolie, lidt vanille- eller ci troris ka 1-e k strakt, men det bør al tid væte ægte, _·uforfalsket, og man bør vogte sig for at bruge formeget af dem, da en ·altfor udpræget smag i~ke er he l dig; man bør ogsaa foretrække at · bruge ægte u forfalskede varer, thi de er saa meget kraftigere og drøiere at de, trods den høie pris, bliver billigst at bruge. · · Sluttelig skal ' her endnu tilføies et par ord om opbevaringen af disse brødsorter, naar man bager størr~ portioner ad gangen Opbevaringen sker bedst og hensigtsm æssigs t i · blikdaaser med godt sl uttede laag Stilles en saadan daase paa et tørt sted, saa holder dens indhold sig friskt og velsmagende i lange tider. Derimod bør man altid kun tage smaa kvantiteter frem ad gangen til at fylde i skaale i vinduerne og paa disken, man maa hellere aabne ·daasen hyppigere. ,
Brød, _ som holder sig længe . ferskt.
Vi har i vort januar- og martsnummer for iaar omtalt de tal rige bestræbelser, som især i Tyskland og ti l dels i Frankrig har væ;et gjort for at fremstille et brød af stor ho l dbarhed. Vi gav ogsaa opskrift paa et af disse patentbrød, hvor det væsentlige var tilsætning af ertemel og potetesmel til deigen. Vi lovede ved samme anledning at vi senere sku l de fremkomme med opskrift paa et andet holdbart brød, hvor til sæ tningen af ris var
hemmeligheden - et løfte, som vi he:,med indfrir.
Først koges et kvantum grovt skraaet ris (indtil 10 p ct. af den vægt mel, man vil anvende i deigen; til en deig paa 20 kg. f eks. ca. 1 kg.) paa følgende maade: Risen sættes over ilden i et tilsvarende kvantum koldt vand (hvilket vil sige en liter vand pr .. kg. ris ) Saasnart det kommer i kog, afhældes vandet og st illes til side til senere brug (~o.m nedenfor angives). Derefter sættes risen atter over ilden med et ligesaa stort kvantum koldt vand som til det første og koges fuldstændig møre.
Dernæst tages · til en 20 kg.s deig 1 kg. 1 5 p ct.s grovt rugmel (o : Mel, der er formalet af rug, af hvilken kun det ydre skal, som er ca. 15 pct. af kornets vægt, er fjernet) og der tilsættes ca. 1 liter vand, som er opvarmet til 30 ° C. (eller 24 ° R.). Dette knades sammen ·til en fordeig, som derefter faar lov at staa i ca, 4 timer ,og gjære, til den er moden. Derefter tils æt tes 5 kg. rugm el og det fra risens første opkog til side satte vand, so m ligeledes er opvarmet til 30 ° C. (eller 24 °m.)
Efter at være godt gjennemknadet faar deigen nu atter lov at - staa i ca. 4 timer til den atter gjærer. Derefter knades den mørkogte ris med , 1 / 4 kg. salt for hvert kg. raa ris, der er anvent og sluttelig tilsættes den tillige med 7 kg. rugmel samt det fornødne vand til deigen, som derefter knades godt igjennem og opslaaes og bages paa sædvanlig maade.
Saaledes angiver vor · kilde fremgangsmaaden at være , sandsynligvis efter den paagjældende opfinder,s patentansøgning vedføiede forklaring; men forøvrigt kan vi selvfølgelig ·ikke paatage os noget ansvar for den ovenanførtes korrekthed, da vi ikke kjender noget nærmere til sagen.
Meludbytte t.
Det er endnu ikke lykkedes nogen mølle, ikke engang de bedst ·indrettede moderne kunstmøller, at kunne formale selv korn af bedste kvalitet uden 2-4 procent "mink", som vi kalder det. At fugte kornet, som engang var i ?rug, et nu forladt af alle møller af hensyn til den betydning det har for melets kvalitet og holdba,rheq. ·
•Wiener og- Budapester møller faar af sin rug 65 - 75 procent mel med 3-4,68 procent mink.
Alt korn er i den tilstand, hvori det kommer fra landmanden, meget ofte af ringe kvalitet med 2- 4 , ja endog 8-10 procent ugræsfrø og jord, som absolut maa fraskilles for at man kan skaffe et hvidt og godt mel, svarend~ til kundernes fordringer. Ved formaling i Kristiania beregnes sedvanemæssig 3,6 procent mink.
• At denne rensning og pudsning af kornet tager tid og kraft og slider paa de kostbare møllemaskiner er klart; o g derfor kan det ikke ske for ingentin g Hvis mølleren, saaledes som i gamle d ag e, skulde behold e affaldet som godtgjø relse, vilde der ialt gaa 15- 20 procent tabt ved formalin g en
Men det er ikke tvil om at en omhyggelig oms org af kornet lønner sig, skj'ø nt der gaar a ds killige procent v æ k. Selv handelsmøller, der er na a et op til 5- 7 procent afrensning kan staa sig godt paa det.
Ved et meludbytte , over 60 procent gaar allerede noget af klidet med over i melet i pulveriseret tilstand, hvilket gjør melet mørkere og forrin g er dets kvalitet.
Eksplosion af mel.
Man skulde tro at melet ikke hørte til de ildsfarlige stoffe, s o m kunde blive gjenstand for eksplosioner el!er andre pludselige katastrofer Men dette forholder sig virkelig saa, det fik man nylig ~anledning til at erfare i et bageri i Paris.
I dette ba g eri styrtedes melet ..,.- - som saa ofte er · tilfa Idet i store bagerier - fra melloftet gjen nem en seildugstragt lige ned i Jeigtrauget. Eksplosionen indtraadte kl. 4 om morgenen ved at seildugsrøret revnede og alt det mel, som var i tragten, styrtede da ned. Melstøvet udbredte sig i bageriet, antændtes i gasen og eksploderede. Butikvinduern e spran g og to arbeidere dræbtes. Lignende tilfælder har oftere forekommet • Saaledes i 1892 ved Jldebranden i Corbeils møller, i 1898 i Milwaukee hvor flere personer omkom v ed eksplosionen og endelig i 1897 i dampmøllen i Laeken (Bri.issel, Belgien)
Efter katastrofen i Mi 1w auke e afgav den berømte franske fysiker B erth elot en betænkning over, hvad der kunde antages at have foraarsaget eksplosionen. I denne siger den franske , lærde : "J o mere et stof findeles, desto lettere antændeligt bliver det, særlig n a ar det er meget let og svæver om,
hvilket jo er tilfæidet med melstøv, som man ikke kan føle, ja oftere neppe se, skjønt rummet i møllen eller bageriet kan være fylqt qerm ed. I saa fald faar melstøvet egeF1skaber, som stærkt nærmer det til at ligne . andre eksplosivstoff~. Selv ' stoffe,· som · ellers er uantændelige, f eks. staal, bliver under saadanne omstændigheder let antændelige. Ved støv af let forbrændelige stoffe, som kul og andre stoffe af organisk oprindelse er faren · for eksplosion naturligvis endnu større. En stor del af eksplosionerne i kulminer og ombord i skibe, der seiler med en kulladning, og som oftest skrives paa eksploderende gasarter der udviklede af kullene, hidrører sikkert fra saadant. fint fordelt. kulstøv, som ved at komme i berøring med · en flamme pludselig antændes og forbrændes med en saadan voldsomhed, at der indtræder en .eksplosion. Det samme kan ogsaa hænde med lycopodiumpulver (heksemel , det pulver, hvori apothekerne ofte udleverer pil~ ler i en æske) bomul~tø'v, · det fine støv af gammelt hentør.ret hø og mel. Der ops taar da ·uheld, hvis aarsager og sammenhæng man ikke kan forklare sig."
I regelen indtræder dog ulykken først, naar støvet kommer i berøring med en flamme; men en gnist maa antages ogsaa at kunne foraarsage antændelse af støvet, det er~ialfald den eneste mulige forklaring , for · et i 189~ i Gla s gow (Skotland) i en ·derværende dampmølle indfruffet tilfælde, som · antages at være fremkaldt ved en gnist fra et par mod hinanden løbende tandhjul, ja, en stærk temperaturforøgelse synes eopog til~ strækkelig til at fremkalde en saadan ~ksplosion, som den i møllen ved Bri.issel, hvor rpelsækkerne, da møllen var i fuld brand og heden stor, eksploderede og brændte, ganske som det havde været krudt, der var i dem. Man har endog villet paastaa, at mel naar det henstaar i sække ved en i det indtrædende · gjæring kan opnaa . en saa høi temperatur, at det af sig selv gaar i brand (Annal es d ' hygi erie et d e m ed ecins I. 2 5). Men denne hypothese, som er rigtig for høets -vedkommende er dog neppe anvendelig for mel, undtagen maaske i ganske særlige tilfælde.
Men det anførte viser dog, at man bør være saa forsigtig som mulig i møller og bagerier for at undgaa saadanne tilfælde, som kan give ophav til saadanne katastrofer.
No. 4
Fors0gsm01leri og bageri. Der har i det seneste aars tid været stærk stemning i fagkredsene i Berlin for oprettelse af et forsøgsmølleri og bageri, m~n hidtil har man ikke kunnet realisere denne plan af mangel paa de dertll fornødne midler. Det synes imidlertid nu, som om den prøissiske stat, der allerede i flere aar har ofret ret betydelige s um mer til understøttelser for andre fags fagskoler ogsaa vil træde støttende til overfor det paatænkte forsøgsmølleri og bageri, idet der, som »Backer und Konditorzeitung« meddeler, i det af regjeringen til forelæggelse i den prøissiske landdag udarbeidede budgetforslag for det kommende :6.narisaar er optaget et dertil be · stemt beløb. Selvfølg elig haaber man, at landdagen vil bevilge beløbet; men selv om dette ikke skulde· ske, vil reg_ieringen dog have det i sin magt at støtt e foretagendet , om end ikke i den udstrækning, som den nu paatænker. Der :6.ndes nemlig i det nu løbende :6.nansaar et par poster paa indenrigsministeriet;, budget paa tilsammen · 125 000 mark bestemte til støtte for i:nstitutioner til fremme af hande l , industri og haandværk, _og af disse penge vil en del blive anviste til støtte for foretagendet, hvis landdagen mod forventning negte r den dertil forlangte bevilling.
Massestreik bl andt bagersvende i Berlin anmeldes af de socialdemokrat is"ke bag ersvendes forbund. Svendene fordrer oprettelsen af gratis arbeidsanvisning, afskaffelse af ko s t- og logi hos m estrene, forbedring af bagstuei-ne, hygieniske indretninger samt endelig lønsforhoielse. ·
Mestrene er naturligvis blevet ganske overrasket i denne a nledning og man er begyndt at ruste sig- til modstand. Til yderl 1gei-e oply sning kan meddeles, at svende med fuld kost og logi afl,ønnes me\l 12 mark ugen, ud~r.i. kost og logi med 24' mark.
Tosse moller ved -Bergen er gaaet konkurs.
Pen: rekord for brodb ag ning blev• for en tid siden ·sat af ' Gotebprgs dampbageri. D eh var straks' efter Aalesunds ,b:rand~n, da' »Svensksund« blev beordret til øieblikkel.ig at afgaa til , braI'dstedet med næringsmidler. Kl. 2 efterm. paatog da bageriet sig inden baadens afgang samme aften at lev ere 60 00 kg. brød hvoraf 50 00 kg nybagt mygt brød. Kl. 2 1/~ begyndte arbeidet og kl. 71/z var hele den betydelige lev erance indstuvet paa • Svensksund « \
Et nyt teknisk bageritidsskrift er begyndt at udkomme i Berlih under titelen • Backtecbnis che Zeitschrift• udgivet af A. W. Maybaum. Det kommer 2 gange inaanedlig og koster kun 2 mark (ca. kr. 1, 80) halvaaret og sei- efte r prøveheftet at dømm e ud til at love godt. Heftet omhandler bl. a. Elektrisk opvarmni:ng af bagerovnene, Vore brødplanter, Nødvendigheden af forretningskyndigbed i haandværket ·o. s. v
Elektriske bagerovne tales der nu mere og mere om i udlandet. I vort land er de saavidt vides endm1 ukjendte, inen det turde blive spørgsmaal om en saadan ophedningsmaade ikk e vilde kunne svare regning netop hos os, hvor bagerloven forbyder ovnsfyring før kl. 6 om morgenen. N avn lig kunde denne ophedningsmaade h ave udsigt til fremgang paa s tede r hvor den ele)rtriske kraft er forholdsvis billi g. Nøie prisberegnede forsøg har saaledes været an s tillede i Schweit z, hvor man har fundet metoden. billigere end baade kulog vedfyring Hos os er imid lertid den elektriske kraft endnu mangesteds altfor d _yr, til at dette spørgsmaal kan lfaa nogen interess e. Vi skal imidl ertid sen ere give en nøiere udredning 3f dette spørgsmaal.
Belønnet troskab. Fra Buda- Pest fortælles: En af betingelserne for h ævelsen af bagerstreiken var at arbeidsgiverne skulde ops ig e de sve nde, som ikke havde taget del i s tr ~iken. Bagermestrene gik med paa denne betingelse · De s vende, s om ' paa denne maade fik sin opsigelse, sluttede sig imidlertid sammen qg oprettede et ·bageri, som leverede publikum 8 stykker fint hv~debrød for2 0heller(=omtr.15øre). Magistraten understøttede dette svendebageri, som havde brudt bagermestrenes overenskomst, ved at overlade det udsalgssteaer · i torvhallerne til gratis afbenyttelse. Bagerie~ 'ii._nsøgte saa bystyret om tilladelse til at bruge ,en ringere melsort til fremstillingen af dette smaa- · brød. ]?risen vilde da blive 20 heller for 10 stykker. Torvhalbestyrelsen an b efalede andra gendet og det kom altsaa uu saa vidt, at fint mel blev overflødigt til bagning af • fintbrød •.
Den øs terrigske avis, hvorfr a vi har disse oplysninger, tilføier: • Vi maa tilstaa, at mestrene i BudaPest rigelig fortjener , det ris, de paa._,denne maade har lavet til s in egen bag Thi at gaa med paa en saa' dan betingelse,. som at kaste paa ga. den de folk, som trofast har hjulpet dem under de vanskelige forholde, det synes os ·temmelig ungarsk.«
Johannes .Nossilm -, -·& Co., Trondhjent.
I Agenter for: · 1· Maskiner, former , redskaber, ~rugsaitikler for bage ri, konditori, sukker. vare- o g chokoladefabriker har i de ·sidste 25 aar været lev~ ret i bedste kvalitet fra i .. _ . i . ·Extra - Auszug Rl,\gsigt, 1 • SpiHeFS Bakers · Households & Fines Hvedemel. · ', _: Forsø g disse fortrinlige Sorter.I I
Kristiania
Pros[iærfabrik's
fortrin1ige Presgjær anbefale s.
Averter efter butikbetjep.ing eller ledige butikdamer. Søg pladse gJennem annoncer.
Prøv
vor nye, kraftige, holdbare Pres-gjær; der frem stilles efter en ny Methode. Lager i Kristiania hos Fjære & Norberg , Tel fon 3354.
P~rs[runus Giærfabrik.
w. H. Sommer, Bernhurg, Tyskland.
I nBeregningsbog for Sagere " fi.ndes den V ægt man til enhver tid ønsker fo.r enhver Brødsort og Størrelse i .Forhold til enhver Varepris. Den kan mod Postopkrav 5 Kr. + Porto overalt rekvireres fra Carner'Y}ieyers Boghandel, Kristiania. 31
Vort veis-magende og nærende ~nækkebtød
anbefales enhver Bagertforret, nlng og udføres alle Ordres prompte.
Aktieselskabet
Brød- O[ Knækkebmdfabriken. Telefon : 7181
Tetegramadr.: Knækkebred.
Als Isdahl'sUjærfabrik
Bergen. anbefaler prima Fresgjær i stadig fri~k Vare.
MOWIN ,KEL'~
(B e r g e n) · hos ham selv formRlP.rle KRYDDERI
ER
ei saa krafti ge, at der ved brugen af dein k~n spares ca. 30 0/o. - Rimelige priser. -
Averter i "Norsk Ba gertid." · bageri e iendomm e til salg eller bortleie.
G. WICHNE, .Bergen
Telegramadr .: Wichne. Colonialvarer kun en gros. Alle Sorter Varer for B agere og Conditore:r stadig pafL Lager i friske prima Kvalitete r til Dagens billigste Priser.
Skriv til os efter Kataloger og Oplysninger !
Ca. _:30,000 :K:g. :Brød
bag-es der dag li g i Ifanmark i O vn e. bygge de af F abrike n . ,,STRØMMEN", Randers.
Specialfahrik i alt Slags Inventar for Bagerier.
E n eforh a ndl er e for Norge : :
Fjære & ·Norberg
Skippergaden 28, Kristiania.
Fjære & Norberg
Skippergd. 28 Kristiania.
Maskiner og Redskaber for Bagerier og Konditorier.
*J. N. Kirk eby, K r ist ian i a
*M. Rolfsen & Co., t *Nils Berg e, *Chr. Klev en , ,T. Johnsen, ,Toh. Schjønneberg, *Joh. Løsn æs, ·
• Aug. Olsen (3.S tkr ),
•Fæll es bageriet
•cad Schønwetter
• ot to Larsen, He nr Pedersen,
Automatisk Deigdelemaskine.
·• -·
Deigdelemaskiner solgt til f~lgende:
*T hv. H j orth, H rist i an ia.
0 W ilh. Røe r ,
*Halfcl. Fjel dstad , *N Chri stiansens Enke
•roh. K l even , ·
*Bal tz er Eilertsen,
*P. Larsen,
*J Andr esen, --;-
*Brødr Solberg,
*Herm Foss,
*0. Scharff,
• M F redriksen
De m e d * betegnede er automatis k e Maski n er
*Joh Hansen, Kristiania. *Gunnar H ol by, ~H. No r dby, Nor d st ran d , , P. R ynning, *J Møllhausen j nr ., * A Hansen, Un ivers i tetsgaden , *J ens H ansen, SJ.i en.
*Møll earbeidernes A k tiebageri, Moss. T h omasse)l, · Chri st ians u nd N.
*,T Berg__ · · T r omsø
Wal d. Halvorsen, D or an Madsen s Enf., Are ndal.
*Kasper An d resen. Gjøvi k.
'D dgdelemaskin e bør være den før s te Maskine man anskaffer ·i ethve rt 'Bageri. Ven · b e taler s1g s elv i Løb e t af kort Tjd, Først anskaffe t kan den il?k e undværes.
Saginaw U S. A'. · f
Bagerter, Condttorier, Cakes, Blsculh Deigvare- og Conserve-Fabrlker.
Patenteret ane Lande . 96 allerhøieste Udmærkelser, deraf 11 Hæderspriser. -<~
·. Un1·versal Ælte- og Blandemaskine for a~ le Sorter Bwddeige, Konditordeige, Kjæx 0~ Bi s u it, Ho n ningll:age, u, Marz1pan 1 Tragant, Choco l ade, Nudler , Maccar om etc etc ·
for alle Sort er Bagervar er , med fas;!::ie 0 o~i!r ~:hr:~alit e t er. Særegn e Ovn e m ed kontinuerlig Drift for
Deigvalse. - Udstikningsmaskiner - Nudel- o g Maccar onipresser - Sigtemaskiner. - Deigdelingsmaskine r - Tablettepresser f or Con serving, Chocolade- & Cacaofabriker. - Bage rtrau g e - Transpo r tab le Tobbe- & Brødstande r e og alle øvri ge Bageriredskaber. - Talrige Referencer i Norge staar efter Ønske til Tjeneste.
8. & Jul Søren sen s bogtrykkeri, Kristiania
Fabri kmærke.
Fabri kmærke.