No. 4. \I
NORSK BAGERTIDENDE
udgivet af "Bagermestrenes landsforening " . 15de ap ril 1903.
Udkommer en gang maanedlig Abonnement, kr. 2.40 aarli g , tegnes paa nærmeste po stanstalt eller hos landsforeningens formand, W. B Samson, Carl Johans gade 20, Kristiania, hvor ogsaa an noncer besti ll es. Pris 15 øre pr. petitl inje. 2. aarg.
lndhold : Advarsel. - Sarpsborg bagermesterforening. - Hvorledes r esolutioner laves. Nye dokumenter. - Overarbeide og ekstrabetaling. - Bagerloven og pressen. - Skal man fyre med vaade kul eller med tørre? - Om kredittens brug og misbrug. - Korn- og melnoteringer. - Et misforhold. Husholdningsbrødets vegt. - Ekstrahj ælp - - Hermed tillæg.
Drammens Margarinsmør
Bag:n.1:ng. a nbefal er Presgjær.
Telegramadresse: Gjærfabrik. Telefon No. 43 .
~a,g::r.i.ar E. N"E:ess, Bergen. ,
anbefa l er sine f ortri nlige Sig t et Rugmels- & Hvedemelskv aliteter.
Smørfabriken "ØRNEN~'
Leverer absolut den b e d s t e Margarin F asfouriseringsapp araf
Eneimpo:rtø:r i B ergen af det udmærkede hollandske * Hvedemel. -
Moss Aktiemøller, Moss
anbefaler til Bagere :
Patent Rugmel , Hvedemel X X X Militærmel, Hvedemel O O 0
Vo rt veismagende og nærende ...: ~nækkebrød
"C esl anbefales enhver Bageriforret "'v ntng og udføres alle Ordres Eprompte.
Ak t i eselskabet
Brød- O[ Knækkebmdfabriken . telefon : 7181.
Telegramadr . : Knækkebred.
PraktiskVBilB diliil[ iBa[Bri.
For at lette Adgang en for norske Kolleger til denne paa Bageriets Omraade enestaaende, udmærkede Bog med 1027 forskjellige Opskrifter er Hovedoplaget for Norge Joh . Eriksens Boghandel ,· Sandefjord . NB. Kan ogsaa be stilles ho s enhver Boghand/er
Kristiania Prøs[iærfabrik's fort rinlige Presgjær anbefales.
Avert er
i "Norsk Bagertid . " bagerieiendomme til salg eller bortlei e .
Ruggrøb , Hvedemel af forskjellig e, grovmalet og finmalet . bedste amerikanske Mærker.
G. WICHNE, Bergen
Te~egramadr : W i chn e.
.
Bergens Gjærfabrik . Ilgentutt fott Chttistiania hos I Herrer Anth. Johansen & Co., Raadhusgd. 1& 3.
Alle Sorter Varer for Bagere og Conditorer stadig paa Lager i friske prima Kvaliteter til Dagens billigste Priser.
J · H. Weid emann,, Murermester. Øste r søgade 34 Kjøbenhavn K. Tel. 2450
·svithuns fabriker, Stavanger,
Sandvik & Co., Bergen.
T el egra~ad~ : 4 Veiten 4 T el e fon: " Sandv ik s 1204 Fe devareforretning en g ro s & ,n detail. Export af Lax, Hummer ·& Kveite , Vildt & Renkjed, Lindaas Østers.
Bergensudstillingen 1898. Anbefaler Bagere og Agenter sin prima Gjær. · Indehaver: C. J. Arnesen
anbefaler fineste margarin, der giver let og fortrinligt bagværk. Colomalvar er kun en gros. p b 1 t L" 11886 1 ris e onne 1 1verpoo og paa
fOf S[fllildS ' Gjærfabrik
anbefaler sin medaljebelønnede nye kraftige Pres !J.i 1""'
er alle:rbedst
Faaes hos de forskjellige Melhandlere.
Smørfabriken UN I ON
Fredrikshald,
Kontor og Lager i
Telefon 73 90 Christiania, Telefon 73 90
anbefaler sin e~fra fine Jltargarin.
Carl J. Hagen & Co~ Christiania.
Telefon 1483 & 7788.
J!tel=, <rolonial= E,r- GfeaetJarer en gros.
IOluf Bjørnseth & Co. - :Berge:n.Kolonialvarer en gros.
Største udvalg i Sirup, Sukker, Rosiner etc. Spe ci alitet:
I B rændt Ka ffe I
Ener et for Norge til den patenterede Behandlings- & !3rændemethode. S æ lge s kun til Handlende.
Fabriken "Arild"
Trondhjem.
Fineste Margarin: Favorit, PePfect, Expo:rt, Viking, ES a nbefales særdeles skikket for al Slags Bagværk.
R. u:nd.l:'.ria.,1et
Hvedemel
(Registreret varemærke) fordelagtigste bagerimel
faaes kun hos
Paulsen & Dekke, Bergen. Telefon 15 14. - Telegrafadr.: ,,Pauldek".
Prima Gjær ,
pure og b1and et, af den for Holdbarhed og Styrke b ekj en1 fortz,inlige Gjær fra Hjør.rings føl'ste Gjs fabrikker, anbefales altid i ny, frisk Vare fra billigst ved
Brødrene Rosenkild·e·
, Christiansand S.
Telegrafadr.: Rosenkildes. Telefon No 3
Min "F.rokostmargarin" egner sig fortrinlig til Bagr Krist ofer Leangen
Nytorvet 4 til Torvgd. Telefon 7730. Specialforretning i Smør, Ost, Æg & Hermetik. En gros & en detail.
Otto Chr. Bøhme & Co. L
Kristiania. l\olonialforretning en gros.
Etableret 1879.
Mel
Mit Lager af alle Sorter Rug- og Hvedemel an fales, samt Gjær af kjendte gode Kvaliteter fra Bage, Gjær- og Spritfabrik.
C. Smith jr., Skippergaden 23.
(Leverandører til Marinen.)
og ·ojær. .
I Tønsbergs Smørfabri,
Fineste Tatfelmargarin. - Holdbareste Exportmargal tJoeralt foretrukket til Bagen·- og Konditoribrn. Kornrnissionslager og Agenter i de størr e Byer. Kristiania hos Johs. Olstad, Storgaden 15.
Johannes Nossum & Co., Trondhjem.
Agenter for:
Extra Auszug Rugsigt, Spillers & Bakers Households & Fines Hvedeme- Forsøg disse fortrinlige Sorter.
Bj ørsvigs Melforretning 1
-+ Halfdan Irgens ,._ Bergen.
Telegramadresse: ,,Bjørsvigs" · Telefon 892. Kontor: Strandgaden 6 7. Lager af alle Sorter Meloarer fra Bjørsvigs Mølle.
Enhver bager
ber forpligte sin leverandør af mel, smer, gjær, kolonial, papir o. s. v. til at avertere i "NORSK BAGERTIOENDE"
Kjeb hos dem, der averterer i bladet!
Urege lm æss i gheder ved bladets forsende lse bedes meldt til landsforeningens formand.
Meddelelse fra hovedstyret.
Bagermestrenes l andsforening er nu indmeldt ifl. beslutning paa l andsmødet i Trondhjem aug d. a i "Norsk arbeidsgiverforening" fra 1ste sept. d. a. at regne; men ønskede hovedstyret at bringe til medlemmernes kundskab, at kun medlemmer, der har undertegnet den trykte indmeldelsesblanket, er medlemmer af "Norsk arbeidsgiverforening" og saa lede s nyde de fordele, som denne forening byder, .da saavel vore love (cfr. § 4) og arbeidsgiverforeningens love paabyder on særski lt underskrift af hvert medlem. Vi tør derfor anmode alle, som endnu ikke har indsendt indmeldelsesblanketter i underskrevet stand, mod opgivencle af lønninger, straks at gjøre dotte, og skuld o nogen mod formodning ikke have erholdt indmeldelsesblanketter, kan disse erholdes ved henvende l se til formanden i b: ovedstyret, W. B. Samson) Kr.a:
Advarsel.
Samtlige kolleger advares mod at tage bagersvendene
Ole Johan sen) udlært hos bagenli. Petter Myhre, og
Anders Gipø Nielsen) udlært hos bagerm W. B. Samson, i arbeide, idet bagerforbundet har fundet for godt at b lo kere en af vore kolleger, og har disse svende nægtet af den grund at tage arbeide hos vedkommende mester.
Ole Joh ansen havde a nta get plads en ho s vedkommende mester og skulde ti l træde forleden mandag, men udeblev uden varsel og grund. Det bemerkes, at Johansen blev antaget, fordi han intet havd e at l eve af, idet han udtalte, at han gjerne sk uld e tage en pl ads,
om han kun :fik 10 kroner ugen. I den plads han :fik, var lønnen kr 23,00.
Husk derfor, før De antager nogen i arbeide, at ikke bagersvendeno Ole Johansen og Anders Gipø Nielsen bliver ansatte.
Sarpsborg
bagermesterforening
har nylig afholdt generalforsamlin g. Til formand valgtes Nils J. Nilsen og til medlem af b esty rel sen 0 A. Pedersen. Gjenstaaende medl em af bestyrel sen M. C. Mathisen. Til kasse r er gjenvalgtes Kristian Halvorsen. J!'orenin gen har i det forløbne aar gjort sig fortjent af flere gavnlige reformer, idet der i mai · ifjor bl. a. blev vedtaget en ensartet pristarif for bagervarer til udsælgere og ophør med al procentgivning til huskunder. Ligeledes er man blevet enig om kun at sælge 10 og 20 øres brød .
Hvorledes resolutioner laves . Nye dokumenter.
I vort forrige nummer har vi irettelagt e ndel eksempler paa, hvorledes resolutioner laves i dette land. Disse oplysninger er ogsaa gjennom hov edstyrets formand bragt til publikums kundskab i dagspressen og er her blevet imødegaaet af Norsk Bagerforbunds hovedstyre, som imidlertid ikke har formaaet at afsvække de af os fremførte eksemp l er.
En morsom indvending er følgende: ,, Til yderligere sikkerhed for, at resolutionerne ikke er l avet, er medlemmernes antal anført." Javel, men ikke antallet af dem, som var tilstede paa det møde, hvor der strøedes sand paa den færdig l avede resolution.
Bagerrnestrenes Landsforenings henvendelse til stortinget giver sig ikke ud for mere end den er, medens svendenes protest gjør en utilladelig brug af multiplikationstabellen, idet man friskt væk multiplicerer medlemstallet med 4 for at kunne prange med store tal, som er aldeles grebne ud af l uften.
Vi forbauses over, at Norsk Bagerforbunds hovedstyre ikke benyttede anledningen til at berigtige vor meddelelse om, at den fra "flere bagermestreu i Skien indsendte protest skrev sig fra 3 af hr Jensens personlige venn er , der tilsammen beskjæftiger hele 3 - tre - svende. Vi maa med sorg bekjende, at vi her har gjort
os skyldig i en misforstaaelse, idet vi fra paalideligt hold i Skien er underrettet om, at det kun var bagermestre, som tilsammen beskjæftiger 2 - to - læregutter.
Hvad et "godt" besøgt møde i Brødkjørernes forening vil sige, kan man ikke vide, men en ting er viss og det er, at der i Kristiania er mindst 200 brødkjørere. Det kan lidet nytt e, at bagersvendene ikke regner med dem, som er ansatte hos bagermestrene uden procentlønning, og som vel ogsaa kan have en mening om publikums tarv. Det er forøvrigt latterligt, at disse faa brødkjørere, som har stemt for svendenes protest, skal repræsentere hele Norges brødspisende publikum.
Det er ogsaa et andet argument, som oftere før es i mark en af svendene, særlig naar de vil forl ede mindre b a geridrivende til at undertegne deres protest, og det er, at de af bagermestrene foresl aae de forandringer i bagerloven kun har til hensigt at ga vne de større mestre, saa disse skal sættes istand til at knække de mindre bedrifter.
Nei, sagen er nok omvendt; faar bagerloven virke som den er, blir folkehjælpen saa dyr, at brød ba g ningen mere og mere vil gaa over til at blive fabrikarbeide, id et de smaa umulig kan konkurrere med de store. Den mindre ba ge r arbeider selv i sit bageri om natten, hvilket den større bager ikke gjør. Som agitationsmiddel har imidlertid dette argument vist sig meget brugbart, og som vi skal se, er det netop nogle mestre, der selv brug er natarbeide, som er gaaet med paa svendenes protest.
Det er i sa:ndhed er smuk opgave, svendenes _ forretningsfører har sat sig, naar han baad e blandt vore koll ege r og hos publikum søger at vinde tiltro ved forvrængninger af mestrenes forslag. Vor resolution paa Trondhjemsmødet om, at vi ikke vil have indført igjen det gamle natarbeide, t ages der intet hensyn til. Vi m aa med sorg b ekjende, at det har lykkes hr. Jens en at faa endel kolleger til at bide paa krogen, men heldigvis varede det ikke længe, før de mere besindige elementer blandt disse indsaa sin feiltagelse, som det vil fremgaa af nedenstaaende erklæringer:
· Drammen den llte marts 1903.
"Undertegnede bagerme stre underskrev forleden en liste, som en mand fra bagersvendene gik omkring med. Vi µnderte~nede samme, da han udtalte, at det
forslag til forandring af den nngjældende lov, som m estrene har ind se ndt, gik ud paa gjenindførelse af natarbeidet. Ve d nærmere konferance har vi imidlertid bragt i erfaring, at denne fremstilling af sagen er ukorrekt
D a de væsentligste forandringer, mestrene ønsker, gaar ud paa at kunne begynde nat til lørdag kl. 12 (istedenfor nu kl. 2), og at den ell er de svende, der nu benyttes til sur- og hævlæ~ning tillige kan benyttes fra kl. 4 morgen til deiglavning og ovnsfyring, finder vi at burde undertegne mestrenes forslag, hvilket vi ogsaa tidligere har gjort og beklager at have undertegnet ovenomtalte liste fra svendene."
(Mestrenes navne. )
Endvidere:
"Undertegnede bagermestre, der i bagerforening en :før h ar givet s in underskrift paa det til s tortinget indsendte forslag til forandring af bagerloven, erkjender herved, at vi anser denne vor :første underskrift for gyldig, idet den os forelagte protest fra bagersvendenes si de er forebragt os under feile foregivender, og tiltræder vi saaledes Bagermestrenes Landsfor ening;, forslag til forandring af lov en og tilbagekalder den paa protest en g ivne underskrift " Kristiania den 16de marts 1903
(Mes trenes navne. )
Endvidere:
.Fredag den 6te marts 1903 var der en mand fra svendenes l andso rg a nisation og opfordrede m ig at un ~ dertegne en protest mod mestrenes forslag til forandring i bagerloven. Paa mit svar, at jeg allerede har støttet· mestrenes f ,Jrslag og ligeledes deltog i lands mødet i Trondhjem 1902, svarede vedkommende, at jeg lig esaa god t kunde underskrive svendenes protest, da d em (stortinget) ikke sammenli g ner underskrifter."
Til vitterlighed N. N. N. N. (bagermesterens navn. )
D ette er 3 eksempler paa de midler, svendene bru ger for at forlede vore kolleger. Vi hidsætter dem uden kommentar . De tal er for sig selv og giver et sørgeligt billede af forholdene ind en standen. Vi vil blot tilføie, a t vi har endnu flere erklæringer.
D agsaviserne bragte nys en meddelelse om at 128 bag erme stre skal have und erskrevet svendenes protest, hvoraf 46 fra Kristiania.
Listen fra Kri stiania er gjennemgaaet af Kristiania bagermesterforening, som har givet os ganske karakteristiske oplysninger om, hvad slags folk, man her har med at gjøre:
5 af de bagerm es tre, som har underskrevet prot es ten, er "fuld stændig førte bag lyset af mod parten" og har tilbngekaldt sin underskrift.
6 driver sin _ virksomhed saaledes, at den ene kompagnon arbeider i bageriet om natten og den anden besørger brødkjøringen om dagen.
6 er vistnok fagmænd, men arbeider selv om natten.
4 er ikke fagmænd, men brødkjørere.
3 er brødkjørere og b eskj æftiger fremmed hjælp til natarbeide.
3 er ikke f ag mænd, driver som hovednæring kjøbmandsforretning, idet bageridriften er en ren ubetydeligh ed.
2 driver smaahandel, hovedsagelig udsalg· for andre hag ere.
De øvrige 13 bageridrivende har delvis ganske ubetydelige forretninger, de er blevet skræmte med streik og trudsl er om fuldstændig ødelæggelse, _ hvis _ de gik m ed paa l an dsforeningens forslag. De beskjæftiger tilsammen ikke over 21 sve nd e.
Kristiani a bagermesterforening tilføier:
"Af ovenstaaende vil det sees, hvilken betydning den indkomne protest kan have, idet man kan søge dens udspring i enten m a ng el paa fornødent kjendskab til fag et eller frygt for konflikter eller ret og slet egen int eresse.
Vi faar sætte vort haab ti l, at landets lovgivende forsamling ikke l a der sig l ede paa vildspor af d enn e slags materiale, men tager d et fornødne h ensyn til fag ets virkelige krav."
Hvis det forholder sig p aa li gne nde maade med de underskrifter, svendene har erhvervet fra de øvrige byer, saa maa man sige, at de har ære af sine tropper.
Overarbeide og ekstrabetaling .
En p ass us i sve ndenes henstilling til stortinget har vi rent ud glemt at tage til gjenmæle mod, nemlig hvor d er advares mod den af mestrene tilbudte ekstrabetaling for overarbeide Der siges:
,,Dette vilde være en meget farlig bestemmelse for arbeiderne, idet denne betaling i de fleste tilf ælde kun vilde bliv e en papirb es temmelse." Sen ere tiiføies, at dette vilde b evirke en "perman ent arbeidsledighed i faget af mindst 20 procent". Vedkommende passus slutter med følgende ha anlige bemerknin g :
,,Forøvrigt tror vi neppe, at lov givningsmagten endnu har kastet sig op i spørgsmaalet om arbeidsløn mellem priv ate arbeidsgive re og deres arbeidere."
Er det ikke merkeligt, hvorledes tiderne kan forandre sig?
Den 20de a pril 1892 h avde svendene foranstaltet et massernøde i arbeidersamfundet til forhandling om forandring _ i bagerloven.
Her blev der bl. a. opsat et forslag til resolution som gik ud p aa, at "alt · overarbeide skal betales med 25 procent høiere løn end i den ordinære arbeidstid."
Dengang var det ikke tale · om, at det skulde være saa "farligt" at modtage ekstrabetaling.
Bage rloven og ·pressen.
Der har i den senere tid været skrevet adski lligt om bage rloven i dagspressen. Forud en den tidligere omtalte skriftveksel mellem formanden i bagermestren es landsforening og bagerforbundets hov edstyre an gaaende svendenes resolutionslavning, har der fra andet hold været leveret flere l æseværdige artikler, som vi af mangel pa a plads ikke k an aftrykke.
Den 22de marts havde saaledes "En bager" ordet i "Aftenposten", hvor han skildrede bagerstandens kaar i den senere _ tid, de mange konkurser og bagernes haarde kamp for tilværelsen uden at erholde statsmagternes gehør i an l edning af sine besværinger over de for faget uheldige tilstande, som loven havde bragt dem i.
Den 24de mart s havde "Dagbladet" en artikel betitlet "Bagerlov en og publikum", hvor der fremholdes en hidtil mindre omtalt side af sagen , nemlig den indflydelse bagerlov en har havt paa brødets godhed og dets pri s. Der paapeges grundene til brødets fordyrelse og bagningens overgang fra haandverk til fabrikdrift i de store byer. Det er kun bagersvendene som er fornøiet med den nugjældende bagerlov, mestrene og publikum tages der intet hensyn til.
D enne sidste artikel fandt naturligvis ikke n aade for bagerforbund ets øine, hvorfor det fremkom med et tilsvar i samme blad den 28de marts. Her benægt es san dh ede n af den første artikel pa a ethvert punkt, ja endog den kjendsgjernin g, at svendene har . erklæret sig tilfreds med d e n nugjældende bagerlov; J a, hvad forlang er de saa af staten, n aar ikke e ngan g den nugjældende bagerlov tilfredsstiller dem?
"Socialdemokraten" har en artikel med følgende knusende overskrift:
200 bageridrivende protesterer
m o d f o r a n d r i n g i l o v e n. E t d ø d sd ømt re akt i o n ær t for s 1 a g. ,,Bagerforbun dets blad" tager i sit aprilnummer ogsaa fat paa bagerloven, og hoverer over sine paa kunstig vei fremtryllede protestante r, der nu ogsaa skal findes i Bergen, Trondhj em og Kristianssand S. Fra Bergen tales der om 23 og fra Trondhjem om 13 frafaldne. Id et vi henviser til de foran aftrykte dokumenter> maa vi udtale, at det er en til vished grænsende sandsynlighed for, at disse tropper er vundne ved samme slags feilagtige foregivender, som de> der hentydes til i en af de aftrykte erklæringer. Men dette synes ikke at afficere bagerforbundet. Protesterne har i svendenes øine den samme moralske værdi. Alt kan bruges, naar det kun tjener den "gode" sag.
Mestrene har foretrukket ikke at arbeide med saadanne midler. Vi afstaar fr a enhver imødegaaelse af de fra bagerforbundet offentliggjorte artikler.
Skal man fyre med vaade kul eller med tørre?
Hertil svarer nogle j a> andre ne1. Hvem har ret?
Det falder naturligvis tung vindt er e at fyre med vaade kul end med tørre, og dette har udentvivl indflydelse paa manges dom i denne sag Man siger ogsaa, at kullenes fugtning ikk e medfører nogen besparelse, fordi vandet spaltes i sine bestanddele, og hertil bruges lig esaameget varme, som der senere vindes. Endvidere er det muligt, at der ved denne proces opstaar et direkte tab, da næsten ingen saadan forandring er tænkelig uden at den sk er af varmetab.
Men ser man hen til praksis ved lok omotivers fyring> saa ser man> at der overalt fyres med vaade kul, og spø r ger man om grunden dertil, saa svares der, at dette er nø d v en d i gt> fordi den stærke træk> der fremkommer under farten> ellers vilde suge for mange fine, uforbrændte, kulpartikler fra fyrkassen gjennem kjedlens rørsystem op i skorstenen, hvor de dels vilde forbrænde til ingen nytte og dels vilde blive kastede ud oventil som gnister, altsaa ikke fuldstændig forbrændte.
Det samme gjælder sikkert ogsaa hvor der til fyring for stationære kjedler anvendes vaade kul, thi der stilles ofte saa store fordringer til fyret, at et stær k t træk ogsaa er nødvendigt, og i saa fa ld maa det sikkert være rigtigt ogsaa her at fugte kullene, før de kastes paa fyret. Fugtningen bevirker tillige, at kullene hurtigere brænder sammen, og om dette end gjør det nødvendigt, at fyrmanden oftere og med kortere mellemrum maa bryde fyret op, saa formindsker det paa den anden side tabet af kul ved fald gj ennem risten. Og de af de vaade kul udvikled e dampe hemmer tillige sodafsætningen i røgkanalerne . Kaster man forsøgsvis en skuffe af tørre, bløde kulsmuler paa ilden, saa ser man, at det hele tændes i et n~ med en voldsomhed, der næsten kan kaldes en liden eksplosion. Dette kan selvfølgelig ikke være heldigt, thi derved forøges heden pludseligt og stærkt paa et sted, hvor der i forveien er tilstrækkelig stor; men er kullene fugtige, saa sker antændingen ikke pludselig, og de af kullene forinden antændingen udvikledegasarter fænger og forbrænder da først, naar ·de af trækken or førte vid e re hen mod skorstenen, hvor den v e d deres forbrænding udviklede hede bedre kan nyttes. Ogsaa de vanddampe, som udvikles af d e fugtige kul, forinden den egentlige gasudvikling begynder, bidrager høist sandsynlig til hedens forøgelse, thi vandet er jo en kemisk forbindelse, som bestaar af surstof og vandstof i e t saadant forhold, at 18 kg. vand indeholder 16 kg. su r stof, som nærer og paaskynder forbrændingen, og 2 kg. vandstof, som selv er brændbart og giver en af de stærkest hedeudviklende fl.ammer man kjender.
Man har ogsaa ved anstillede forsøg fondet, at man i tilfælde, hvor man i en dampkjedel skal tilveiebringe en ved kunstige midler forøget stærk træk, staar sig bedst ved at anvende en dampstraale fremfor indblæsning af luft fra et blæseapparat, og at d e i fyret under anvendelse af luftindblæsning dannede slagger er haarde og ikke saa lette at bryde, som sl agger der dannes i fyret under en dampstraales indvirkning, som er blødere og lettere at bryde.
Der er d erfor sandsynli ghed for, at det or økonomisk rigtigt at fyre med vaade kul.
, Om kredittens brug og misbrug.
Spørgsmaalet om kredittens brug og misbrug har allerede i lang tid beskjæftiget ikk e faa af vor stands medlemmer, og der h ar som følg e deraf været rett et adskillige opfordringer til os om ogsaa at skjænke d ette spørgsmaal opm ærk somhed og opt age det til behandling i bladet.
Vi har dog hidtil næret betænkeligheder derved, thi en udtalelse om denne kildne sag . kan let skade mere end den kan gavne; men da der nu i den seneste tid atter er rettet adskillige opfordringer til os om at be skjæ ftige os med sagen, tror vi ikke l ænger e at burde holde os tilbag e.
At kredit er en nødvendi ghed for en forretningsmand er der vel ing en der vil bestride; men for en bager, som dog i det væsentlige faar sine varer betalte ved a:fleveringen, burde der dog i regelen ikke behøves nog en stor kredit. Men at en saadan nødvendighed alligevel kan indtræde, er utvilsomt. Der kan jo f. eks. tilstød e en m a nd et forbigaaende uheld, eller han kan blive hjemsøgt af sygdom, enten personlig eller i familien, eller lignende uheld k a n indtræ:ffe; i saa fald er det nat urli gt og smukt, at hans forretningsvenner komm er ham imøde og støtter ham v ed en større kredit, end han ellers vild e behøve, og er han en besindig, rettænkende mand, d er ikke tager sig debitor-ansvaret for let, saa er der i reg·elen heller ingen fare d erve d, hverken for ham eller andre.
Men faren ved kreditten ligger i, at der ofte vises den samme imødekommenh ed overfor folk, der notorisk ikke fortjener den, fordi de viser, at de tager sig debitor-ansv aret for let og misbruger deres kreditors tillid og midler til at paaføre kollegerne en illoyal konkurrence ved at undersælge dem i haab om derved at kunne beseire dem i forretningskonkurrencen, men som sædvanlig kun opnaar at ødelægge sig selv og andre derved.
Det er ret naturligt, at de, der ærligt stræber for at kunne betale enhver sit, med uvili e ser pa a, a t en konkurrent, der notorisk intet eier og som ved at und ersælge d em søger at ødelægge deres forretninger, opnaar midlerne dertil ved misbrug af kr ed itt en, ovenikjøbet maaske hos den samme varel eve randør ho s hvem de selv kjøber og betaler sine varer og altsaa bidrager til ·aen fortjeneste, der be-
virker, at h a n kan give under sælgeren kredit, og som senere hjælp er ham til at dække det tab, han før eller senere øiensynlig maa lide hos den letsindige debitor.
D et er derfor ganske naturlig, at der spørges: Kan der intet gjøres overfor dett e uheldige forhold?
Svaret maa da efter vort skjøn h er bliv e følgende: · Man maa slutte sig sammen i en eller flere foreninger til indbyrdes støtte for dem, der behøver og i virkeligheden fortjener kredit. Man kunde f. eks. l ade de store fagorganisationer nedsætte hver sit kreditudvalg, til hvilket vareleverandør erne saa kunde henvende sig og faa paalidelige oplysninger om en kreditsøgende bagers kreditværdighed. Et saadant kreditudvalg maatte da naturligvi s som betingelse for at kunne støtte en kreditsøgende med sin anbefaling kræve, at han for d en i fortrolighed red egjorde for sine forhold og sin forr etningsdrift. Det er en selvfølge, at der fra et saadant udvalgs side maatte vises baade takt og diskretion. Men vi tror, at en saadan institution vilde kunne gjøre meg en gavn og i høi grad bidrage til smudskonkurrencens udryddelse af faget.
Det er utvilsomt, at de :fleste, der driver vild konkurrence, intet eier; de driver den altsaa ikke med egen kapital, men ved mis, brug af sine kreditorers midler, og at forebygge dette vil simpelthen v ære en velgjerning, ikke blot mod de hæderli ge i standen, men ogsaa overfor selve leverandørerne, og disse vilde sikkert ikke undlade at henvende sig til kreditudvalget, hvis et saadant eksisterede, for at faa paalid elige oplysninger, før de gav en dem ikke tilstrækkeli g bekjendt mand kredit.
I udlandet, særlig i Tyskl a nd, hvor man ogsaa i høieste grad har lidt under kreditten s misbrug, har man søgt at udrydde ondet ved oprettelse af saakald te "Genossenschaften " (var eindkjøbsforeninger), men da der ikke i vor lovgivning kjendes til svarende bestemmelser, som dem, der i saa høi grad har bidraget til disse foreningers frodige udvikling i Tyskland, k a n det for tiden neppe nytte ·at tænke paa at danne saadanne foreninger her i landet; derfor tror vi, at man her foreløbig maa indskrænke sig til neds ættelse af kreditudvalg, som sikkert nok vil kunne virke betydeligt til indskrænkning af kredittens misbrug.
Korn- og roe/noteringer.
Kristiania, 15de april 1903.
Kornmarkedet har i den sidste maaned været fast, med uforandrede noteringer , og det ser ud til, at man ikke kan gjøre sig noget haab om lavere priser for den første tid.
D en slette kvalitet af rug , som Tyskland iaar har at byde paa, gjør at de selv optræder som meget store kjøbere, specielt i Sydrusland, og er dette en ganske væ sentlig grund til, at priserne holdes oppe
Her paa plad sen stiller priserne sig som følger: Sortehavsrug kr. 10,25 pr. 100 kg.
Donaurug - 10,30 - »-
Stettinerru g - 10,25 - • -
Tilførslerne beløber s ig til:
ca. 150 000 hektol. Sortehavsrug. 2 100 Østersjørug.
Et misforhold, synes jeg det er - skriver pralctikus i "Bergens Aftenb l ad" - at en unggut har lov til at g if te sig og sætte barn ind i verden, fra han er 16 aar; m en før han er 18 aar, er det under straf forbudt ham og hans principal, at han kan arbeide som fuldgod karl for at fø d e kone og barn (jfr. b agerlovens § 4). Det er ikke vanskeligt at paavise eksempler.
Husholdningsbrødets vegt. Sundhedskommissio nen i Kristiania har i de senere aar fra tid til anden indsendt til stadskem iker Schmelcks undersøgelse en del prøver af det i handelen værende husholdningsbrød. Resnl.tatet af disse undersøgelser var i 18 88, at brødets vegt varierede mellem et maximum af 1555 gram og
et minimum af 1090 gram I 1892 viste vegten sig at være gaaet ned til mellem 875 og 615, vaaren 1898 var vegten igjen oppe i et maksimum af 1090, medens minimum var 81 0, høsten sidstnævnte aar noteredes vegten mellem 1130 og 820. I aar et 1900 undersøgtes paany 25 prøver af brød fr a forskjellige hagere. Midde lvegten var 10 35 gram, maksimum 1195 og min imum 838. Stadskemikeren har afsluttet undersøgelserne for nye 25 brødprøvers vedkommende, indlev e rede i mai 1902 fra Kristi ania snndhedskommission. Brødene viste s ig nu _ at være naaet op i maximumsvegt af 1380 gram og en middelvegt af 1106 ; minimum var 862. Høieste vandprocent var 4 1,7, mindste 37, l.
I Berlin har byens statistiske kontor foranstaltet veininger hver 14de dag af brød fra 34 bagerier I 1902 kostede rugbrødet gjennemsnitlig for b ele aaret og for alle de 34 bagerier 24,21 pfennig pr. kg., hvedebrødet 41,68 pfennig. Det maanedlige gjennemsnit var for rugbrødets vedkommen d e lavest i februar (23,83 pfg. pr. kg), b øiest i s eptember (42,77 ), medens hvedebrødet var lavest i februar (41,27 ) og høiest i december (42, 10). Derimod var forskjellen mellem den allerlaveste og allerhøieste pris meget betydelig. Engang (no v ember) kostede rugbrødet kun 18,66, en anden gang (mai) i et andet bageri 33,33. Hvedebrødet viste lignende afstande (29, 24 og 52,08 pfg.)
Kr. 1,00 kan regnes lig omtr. 115 pfg
Ekstrahjælp. Bagerforbundet h ar det alti d travlt med at paastaa, at det er nok af ekstrahjælp at faa foran de store høitider, naar der mere end almindeligt arbeide. Før paaske var det 14 - fjorten - mestre, som forgjæves søgte at leie ekstrabjælp, saa paastanden trygt kan sættes i klasse med forbundets øvrige grundfæstede sandbeder.
Dr. I. Relchborn~Kjenneruds bog ,,Brødet"
faaes tilkjøbs i alle boglader heftet kr. 1.00, indb. kr. 1.20 . hos firmaer, der averterer i "Norsk Bagertidende", averter selv i bladet l
Specialiteter 1 :Lv..Ca,rga..r1n. for Husholdnings~, bageri
Største Udvalg af SIRUP, ROSINER, SUKKER andre Bageriartikler forma l ede KRYDDERIER garant~re t ublandede HVEDEMEL,SUCCADE m. m, m. i prima Kvaliteter bil.l.igt
. ~'o.\\c\S Dropsfao . . '/'lf
Kristiania
leverer af Princip ~un Iste 'R_angs f abri~ata, der herved anbefales d''fJerrer I3agere og Conditorer paa det -btdste , Specialitet: Rene, æ[tB Maltextractkaranrnller.
KRISTIANIA, Ægforretning en gros, anb efaler d'Hrr . Bagerme st r~ prlma nylagte og preserverte .Æg
t il billigste Dagspriser Maribogaden 7. - Tlf. 2028. ~reserverte æg sælges pact Ueverance for °0interen. og Konditorbrug.
AKTIESELSKABET
Hæggernæs Dampmølle
Bergen
Telegrafadresse: ,,Hæggernæs".
Indregistrerede Mærker
Sigtet Rugmel do. do. ALFA
Christiania.
Daglig Produktion 175,000 Kilo. KRONERUGMEL.
TØSSE MØLLER
Bergen, anb efaler:
Printa Hvedemel * • En Stjerne « No. 20
» >00 P a tent« No. 21
** >To Stjerne• No, 22
» » ** * • Tre Stjerne • No. 23
» » »000 « No 24
» • samfængt »Kronemel« No. 25
» Rugmel sigtet 000* No. 26
» » 000 No. 27
» Bagervare no. 1 grm. No. 35
> » no. 1 finm. No. 36
Kontor og Lager Mowinckelgaarden No. 4. TELEFON 1514. Telegrafadr.: TØSSEMØLLER. i;..-~
B. A. MINDE, Bergen
Specialforretning
Maskiner, Apparater og Udstyr samt
Q.; alle Slags Ingredienser for Bagerier og Conditorier
S. & Jul Sørensens bogtrykkeri, Kristiania.
NORSK BAGERTIDENDE
udgivet af "Bagermestrenes landsforening". April 1903.
Vaksdals Mølle
Gjenopbygget 1901 - 1902. Pttoduktion 3000-3200 Tdtt. ~ottn i nøgnet.
Mø1len er forsynet med det nyeste og mest tidsmæssige Maskineri.
Alle Mel- og Affaldsvarer anbefales i rigt Sortement og prima Kvaliteter.
Gerdt Meyer ::Serge:n..
SKAALEVIGS MØLLE Wilhelm Olsen, Bergen.
BERGEN
. Telefrafadr.: ,,Skaalevig' ' . Prima Sigtet Rugmel 000*
Spe cia li tet: Hvedemel "Skaalevigs Patent"
JY.Coss ,.__ anbefaler sin kraftige og holdbare ,,VictoPia" P.resgjæP. Lager i alle Landets Byer. Agenter for Kristiania d.'hrr. Anth.Johansen &Co., Raadbusgd.1 &3.
En Gros Lager af: Prima Rugsigt, Hvedemel, tysk og amerikansk, - bedste MerkerSirup, Sukker, Krydderier. ·Telegramadr.: Wtlhelm Olsen. Averter i "NORSK BAGERTIDENDE".
Export - Pri rna - Extra i u dmærkede Kvaliteter, billigste Priser. Forsag .F1ora.'s S:o:>..ør.
Lager: Fischer & Balling, Kristiania, Ludvig S ch midt, Trondhjem.
ca. so,ooo Kg. Brød. bages der daglig i Danmark i Ovn e bygge de . af F ab rik ert ,,STRØMMEN", Randers.
Specia/fabrik i alt Slags Inventar for Bagerier.
En eforh a ndlere for Norge : Fjære
& Norberg
Skippergaden 28, Kristiania.
Skriv til os efter Kataloger og Oplysninger I
Fjære & Norberg
Skippe:rgd. 28 KPistiania.
Maskiner og Redskaber for Bagerier og Konditorier.
*J N. Kirkeby, K r istiania.
*M. Rolfsen & Co
*Nils Be r g e ,
*Chr. Kleven ,
Deigdelema skin er solgt til følgende:
• T hv. H.iorth, K ri stiania.
*W ilh. Røe r ,
*H a l fd. F j el dstad,
*N. Christiansens Enke, ,J. Johnsen,
*,Joh. K l even, Joh. Schjønneberg,
*Baltzer Ei l ertson.
*Joh. Løsnæs, *P Larsen, ·
*Aug. O l se n (3 Stlu.), *J And r esen,
*Fællesbageriet
*Carl Schønwet ter
• Otto Larsen,
utomatisk Deigdelemaskine.
*Brødr So l berg,
*IIerm Foss,
•o. Scharff, Henr. Pedersen,
•M. Fredriksen,
•Joh. Hansen, Kristiania.
*G u nnar Ho l by,
*H. No r ciby, No r ds t ran d, P. Ry nn ing,
*J Mø l lhausen jnr .,
• A. Hansen, Un ive r sitetsgaden, *.Je n s H ansen, Skien.
*M øll earbe ide r nes Aktiebageri, M oss. Tho massen, Cllri stian sund N.
•.r. Ber g T r omsø.
Wal d. Hal vorsen , Doran Mads en s Eftf:, Arendal.
*K asper Andr esen. · Gjøvik.
De med • betegnede er automatiske Maskiner 'l) e jgdel emaskjne bør være den f ør s t e Ma skjne man anskaffer j e thv ert B aged. ·'Den befaler sjg selv j Løb e t af kort TM. Først anskaffe t kan den jkke undværes .
Werner & Pfleiderer
Patenteret i alle Lande. 96 allerhøieste Udmærkelser, deraf 11 Hæderspriser.
Norge