Issuu

Drammens Margarinsmør

er ucl.mcerket ti1 Bag:ni:ng .

Korn- & IVIelforretning en gros.

Overretssagførere . Sælge r kun til Handlende.

Fortrinlige R-ugmels- og Hvedemelskvaliteter. - Eneimportører i Bergen af det bekjenclte holland ske * Hvedemel

Moss Aktiemøller, . Moss

anbefaler til Sagere : Patent Rugmel, Hvedemel X X X lVIilitærmel, Hvedemel O O 0 Ruggrøb, Hvedemel af forskjellige, grovmalet og fimnalet. bcdste amerikanske .Mærker.

Jlgentutt fott Chtt{stiania hos

Herrer Antb. Johansen & Co., Raadbusgd. 1 _ & 3.

Kri~liania Pr~~a-rærla~rit

.Kontor og Udsaig: Grændsen 4

Telefon 1149

anbefaler sin-fortrinlige PPesgj æP, pur saavelsom blandet.

P~ima Gjær,

pure og blandet, af den for Holdb~rhed og Styrke bekjendte fo:rtrinlige -Gjæ:r fra Hjø.r.rings føy.ste Gjærf abrikke:ri, ·anbefales al tid i ny, frisk Vare fra Lager, billigst ved .-Br~drene Ho sen kil de,

Christiansand S.

Telegrafadr.: Rosenkildes

Telefon No 34.

Gode, stæ:rke

Bagerovnsfliser

sælges billig fra Lerfabrikken, Moss.

Forhandlere antages . ........._

Lystrup & Søn

- Kristiania -~

• i

Hvedemel

rundmalet og finmalet , af de bedste Mærker, samt fma Rugmel, her formalet, anbefale s til billigste Dagspris af J. Ødegaard & Co., Christiania.

! HBTll"ffiQPil

Telegrafadr.: Rigstelefon i I • ·u ~lJ • Bastrups No. 17. , ' Største Lag er af H Yedernel. Camillo Bastrup &Co. lrna Rugmel "Favorit".

Christianssand S. lVJ.elfottttetning en gttos

• I importerer direkte amerikansk, ; fransk og ung·arsk Hvedemel i , fortrinlige anerkjendte Mærker.

Gryn, Erter og Affaldsvar Pr.

Bergens Gjærfabrik

Prisbelønnet i Liverpool 1886 og p a a Bergensudstillingen 1898. Anbefaler B agere og Agenter sin prima Gjær. Indehaver: C. J. Arnesen.

Specielt anbefales for Bageri - : brug: ' Amerikansk i ,,Mat chless " l , , ,, French Choice Patent " rund- ' ,,Stanards Best " ' malet ! samt "Union" superior , til lavest beregnede Priser.

Samtlige disse Mærk er har ' allerede i Aarrækker været anvendt i flere af de største Bagerier og har vist en stabil Kvalitet med meget fortrinlig Bage evne og godt Udbytte.

G. WICHNE, Bergen

Telegramadr : W ichne. Colonialvarer kun en gros

Alle Sorter Varer for Bagere og Conditorer stadig paa Lager i friske prim a K vali teter til Dagens billigste Priser.

Kristiania

der ogsaa har Kontor og Lager i Telefon 73 90 Christiania, Telefon 73 90 anbefaler sit e~fra fine J!targarinsmør.

Bjølsen Valsemølle

Christiania.

Daglig Produktion 175,000 Kilo. KRONERUGlVIEL.

Min n Flødemargarin " eg n er sig fortrinlig til B ag·ning.

Krist ofer Leangen

Nytorvet 4 til Torvgd. Telefon 7730. Specialforretning i Smør, Ost, Æg & Hermetik. En gros & en detail.

Brug Ohri s ti~n ssands .S~erfabriks fortrinlige 1 holdbar~ .MargaPinsmor ..

Carl

Hagen & Co..

Christiania. · · • Telefon 1483 & 7788.

JITel=, <lolonial= -~ Gfeaevarer en gros.

Otto Chr . . Bøhme & Co. Kristiania. 1\olonialforretning e11 gros.

Etableret 1879 . ?~, anbe-

fales , samt Gj æ r af kjendte gode K va lit ete r fra Bagernes Extra sprø_dt og god~ Knækkebrød anbefales de

• N • .i:- b "k I Herrer B agermestre til Forhandlmg fra GJ ær- og ::-ipntia n r. • • I

C. Smith Jr., .

Skippergaden 23

Wilhelm Olsen, Bergen.

En Gros Lager af: . Prin1.a Rugsigt, Hvedemel, tysk og amerikansk.

- bedste MerkerSirup, Sukker, Krydderier. Telegramadr.: Wilhelm Olsen.

R. un.ct.:r.n.a1et Hvedemel ~:•

(Registreret varemærke)

ford elagtigste bagerimel

faaes kun hos

Paulsen & Dekke, Bergen.

Telefon 1514. - Telegrafadr.: ,,Pauldek".

Gug. Olsens Knæ~~ebrøafabri~.

Tønsbergs Smørfabr-ik

(Leverandører til Marinen.)_

Fineste Taffelsmør. -- Holdbareste Export smør. Overalt foretrukket til :Bagen·- og Konditoribrug.

Kommissionslager og Ag enter i ele større. Byer. For Kristiania hos Johs. Olstad, Storgaden I il

Johannes Nossum & Co., Trondhjem.

Agenter for: Extra Aussug Rugsigt, Spillers & Bakers Households & Fines Hvedemel. - F orsøg disse fortrinlige Sorter. - '

Bjørsvigs

_.. Halfdan Irgens Bergen.

Telegramadresse: ,,Bjørsvigs".

Kontor: Strandgaden 6 7. .Jlnbefaler alle Sorter pnma M@loarer ffa Bj.ørsvigs Mølle.

§ 2.

Bagermestrenes landsforenings hovedstyre

havde møde i Kristiania 7de - 10d e d. m. til forberedende behandling af de sager, der vil blive diskutt erede paa det kommende landsinøde i Trondhj em, nemlig: 1. Forslag til lo v om arbeidstiden i bagerier med motiver 2. Affattelsen af en lærekontrakt, der anbefales til brug over det hele land. 3. D e med gjærfabrikernes forening førte underhand ling er. 4. Om udsendelsen af en reiseagitator for landsforeningen 5. Forslag· til nye love for l andsfo rening en. 6. Strikebestemmelser. 7. Forslag til lønning sliste 8. Indmeld else i arbe idsgiverfor eni n gen. 9; Fastsættelsen af det kommende land smøde og progr-ammet for dette. Fremmødet til landsmød et i Trondhjem blev bestemt til 7d e august kl. · 10 fm. i Haandvæ~ks- og industriforeningens lokal e.

Forslag til lov om arbeidstiden i bagerier m. v.

Det gjør sig mange vildfarelser gjæ ld ende om den a~ bagermestrenes lan~sforening fore, slaaede revision af bagerloven. Da disse vildfarelser søges udnyttede i agitatoriske øiemed, saal edes som bl. a fremgaar af det i vort forrige nummer citered~ opraab fra bager. svendenes agitationskomite, har vi troet at · gjø re vel i allerede paa dette tidspunkt at offentliggjøre forslaget .med dets motiver . Det vil heraf fr emgaa med a l ønskelig tydelighed, at der ikke tilsigtes noget angreb p aa sven. denes - natt ero eller lignende radikale forandringer i den gjældende bagerlov. Vi har det haa.b, at loven i den af hovedstyr et ved.tagne moderate form vil vinde baade bagersvenden·es og mestrenes sympati og forstaaelse.

§ 1.

Al Brødbagning skal være forbudt paa 17 Mai samt p aa Søndage og andre Helligdage, disse regnede fra den foregaaende Dags Aften Kl. 6 til vedkommende Søn- eller Helligdags Aften Kl. 12. Sur- og Hævlægning samt Ovnsfyring kan foregaa før Kl. 12.

Forbudsb este~me lsen skal ikke have Anvendelse paa Bagermestrenes personlig e Arbeide paa Lørdage eller andre Helli gaftener indtil KL 8.

Derhos skal det paa Hverdage være enhver, der driver Bagernæring, forbudt i Tid en fra Kl. 8 Aften til Kl. 6 Morgen at anvende sine i Bageriet beskjæftigede Arbeidere til andet Arbeide end Tørring, Sur- og Hævlægning, Deiglavning samt Ovnsfyring.

Det skal heller ikke være tilladt for den ' der har leiet Bageri, at bage i Tiden fra Kl. 8 Aften til Kl. 6 Morgen, naar U dleieren er interesseret i vedkommende Bageribedrifts Udbytto.

Arbeidstiden maa for den enkelte Arbeider ikke overskride 12 Timer i Døgnet, medregn et Spis e - og Hviletid, deriblandt en sammenhængende Middagsspise og Hviletid paa mindst 1 Time. Det skal staa Arbeidsgiveren frit for, istedenfor denne Ordning, at anvende en Arbeidstid af 10 Timer i Døgnet, heri indbefattet tidligere sædvansmæssige Spise- og Hviletider. V cd Overgangen fra den ene til den anden af diss e Ordninger har Arbeiderne Ret til mindst 24 Timers Varsel.

Ingen Arbeid er maa anvendes til det i nærværende Paragrafs første "Led tilladte Natarbeide mere end 6 Nætter i Løbet af 2 Uger.

Dersom det i næværende §'s første Led tilladte Natarbeide udføres af de om Dagen be skjæftigede Folk, fradrages der i deres daglige Arbeidstid en og en halv Gang saa lang Tid som N atarbeidet har medtaget. U dføres Natarbeide.af Folk, der ikke tillige beskj æfti ges om Dagen, maa Arbeidstiden ikke overstig e 10 Timer, heri indbefattet tidligere sædvansmæssige Spise- og Hviletid~r.

§ 3

Fra de i § 1 og § 2 opstillede Bestemrnelser ·skal være undtag~1', Følgende Nætter efte r KL 12:

a) Nat til Lørdag, Dagen før Bededag·, Chr Himmelfartsdag, 16de Mai.

Arbeidstiden maa paa de i dette Litera nævnte Dage for den enkelte Arbeider ikke overskride 15 Timer i Døgnet, medregnet Spise- og Hviletid, deriblandt en sammen hæng enc1.e Middagsspise og Hviletid paa mindst • 1 Time. Det skal staa Arbeidsgiveren frit for istedenfor denne

Ordning at anvende en Arbeidstid af 13 Timer i Døgnet, heri inclbefattet tidligere sæclvansmæssige Spise- og Hviletider.

b) Nat til Fastelavns Mandag efter Kl. 10 med en Arbeid stid for den enkelte Arbeider som i Litera a bestemt.

c) Nat til de to sidste Virkedage forud for Julehelg en , Nat til den siclste Virkedag forucl for N ytaarshelgen, Nat til Fastelavns Lørdag, Dagen før Skjærtorsdag, Paaskeaften, Pintseaften samt Nat til den sidste Virkedag forud for 17de Mai, naar denne Friefag· falder paa D agen før e1ler Dagen efter en Helligdag.

· Arbeidet kan for de i dette Litera nævnte Dages Vedkommende begynde Kl. _ 10 den forudgaaencle Aften, og vedvare til Kl. 6 Efterm., men maa for den enkel te Arbeider ikke overskride lo Timer i Døgn et (heri iberegnet tidligere sæ<lvansmæssige Spise- og Hviletider).

el) Den Lørdag, der falder paa Dagen før Lillejul eaften, da Arbeidet kan vedvare til Kl. 10 Aften.

Mod Extrabetaling kan paa <lo i Litr. c og d nævnte Dage Arbeidstiden forlænges med yderligere 3 'rimer. Hviletiden mellem Skift ene maa dog ikke være mindre end 6 Timer. Desuden kan eler fra d8 i § 2 omhandlede Forhucl af hvert Ste<ls Kommunestyre gjennem Vedtægt, stadfæstet af Kongen, gjøres Undtagelse for enkelt Tid af Aaret, eler paa vedkommende Sted maatte medføre mere end a lmindelig Arbeide. Endelig kan Politimesteren for on enkelt forhigaaende Anledning meddele Fritagelse. Dog kan denne Tilladelse ikke gives for l ængere Tid end 6 Arbeidsdage. Fritagel se udover denne 'l'id kan efter Arnlragende meddeles af Amtmanden.

§ 4.

Børn under 14 Aar maa ikke sy,:selsættes i Bagerier. Unge Mennesker mellem 14 og 16 Aar maa ikke anvencles ti l det i § 2 første led tilladto Natarbeicle og under ingen Om;-tænclighod over 12 Timer i Døgnet.

§ 5.

Ov ertrædelsen af denne Lov straffes mec1 , Bøder fra 2 Kroner ti l 200 Kroner, der tilfa le.ler Stedets Kommunekasse.

Sager, <ler reiser sig af Overtrædelse af denne Lov, behand l es som Politisager .

Udføres Arbeid ot udover den lovbe,:;temte Tid e ft er fælles Overenskomst, straffes baade ArbeiclRgiver og Arbeider, s ker det uden Paalrog af Arbeidsgiveren eller uden denne;-; Vidende, er clot vedkommende Arbeicler, eler bliver den ansvarlige.

§ 7.

D enne Lov ska l ogsaa være gjældencle for Bagerivirksomhed, eler drives i Hoteller, B1 !værtningsetn,blissernenter og Konditorier.

§ 8.

Drives Bageri af flere i Fællesskab, ansees kun en af (lisse ligeoverfor nærværende Lov som Arbeidsgiver, merlens <le øvrige l>liver at anse som Arbeidere.

Hvem eler bhvcr at anse som Arbeidsgiver ; ska1 uden Ophold modcleles Politiet, der ved Opslag i vedkommende Bagori bek,iPndtgjør dette.

§ 9.

Denne Lov træcler i Kraft strak--. Lov angaaernle Indskrænkning af Arbeid stiden i Bagerierno af Gte August 1897 samt 20de Mai 1899 ophæves.

Forslaget er tiltraadt af følgende Bagermestre, repræsenterende 30 Byer og l.Jylllæssig bebygged e Landdistrikt er :

Aakermann, 0. E., Kra

Aaning, M., Aales.

Aarnæs, J., Kra.

Aarstad, A. M., Kra. Aarvold, A., Krs N. Aas, Martin, Str. & Lstr. Alstad, A. S., Trhj Amb, I., Str. & Lstr. Andersen, Alf'red, Por sgr. Andersen, R, Ege rs. Andersen, B., Eftf., Kra Andersen, E., Aales. Andersen , F. O., Kr a Andersen, H. A., Gjøvik. Andersen, Hans, Sarpsb. Andersen, J., Porsgr. Andersen, K., Berge n. Andersen, L., Fr.hald . Andersen, 0. L., Dramm en. Andersen, Otto, Trhj Andersen, Oscar, Por sg r. Andersen, W., Fl.fjord And1·esen, Kasper, Gjøvik. Anclresen, 0. N., Arendal. A1·neberg, O., Hamar Arntzen, G., Dramm en Asbjørnsen, C. E., Fr.hald

Aulie, E. M., Fr.hald.

Baalstad, t. ,J., Fr.hald. Bang, H., Trhj. Berg, C. J,j Lilleh. Berg, H. !I:., Lilleh .Berg, Joh., Kra Ilertelsen, J., Ege rs. Bjercke, J. ·0., Hamar. Bj erring, Cad, · Kra Blom, Carl, Fr.hald. Bordoe, P., Kra. Brun, :Ferd., Bergen. Brun, K. A., Kra. Brun, 0., Kr a. Brynilsen, R. A., Fr.hald. Brynhildsen, D. Ant., Bergen ]Jr-ød0 ?og']{nækkebr.fabr., Kra. Bull, J . Jensen, Arendal. Bunæs, Carl, Dr a mm en. Børresen, A., Kr age rø

Carl sen, Henr., Fr. s tad . Christensen, B., Hort en Christensen, C., Krs S. Christiansen, H., Str. & L:Hr. Christiansen,. Joh. M., Kra Christianssands Dampbageri. Christoffersen, 0., Sandefj

Christott'ersen, 0. A., Sandefj. Coth, Niels, Str. & Lst r.

Dahl, C., Lev. & St. Dahl, Joh. L., Fr.hald. Dale, Ingebrigt, Bergen. Danielsen, E., G jøvik. Dippner, G., Kragerø Dippner, Wilh., Kragerø . Drøbaks Bagermesterforening ved W. Rasmussen.

Eden, G., Fr.stad. Ege, H., Egers. Egebakken, Ant., Egers. Egebakken, Eiv ., Ege rs. Eger, N. 0., Fr.stad. Ehlers, L., Aales. Eid, Joh.s 0., Kra Ekeberg, Hans, L.sund. Eliassen, E., Kra Ellingsen, L. N., Kri;. S Erdahl, S . I., Kra. :Eriksen, Eberh . , Kong sb }:riksen, I. 0., Lev. & St. v. Erpecom, Georg B., Bergen. Evertsen, li. S., Kra ge rø .

Faclum, H. R., Kr a. Ealck, Emil, Lev . & St. Falk, ,Johs., Sarps b :Fall e t, Aug., Sandefj. Fotland, H., Egers. Filler, R. C., Trhj. Fjeldstad, Halfdan, Kra. Flem, Karl, Aales. }'linck, C., Larvik. Foseid, M., Str. & L str. }'os s; Herman, Kra. Fossum, B. I., Kra. Fossum, O., Gjøvik J?redriksen, M., Kra }'redriksen, P. Porsgr. }..,rick, D., Bergen. Frøland, }..,redr. B., Aales.

Gebeck e, {.;, A., Sarpsb. Grønnerud, 'f ., Gjøvik Grøntoft, Oscar, Kr s. S. Grøntoft, N. E ., Arendal. Giirgens, Kra

Haagensen, (.;, O., Fr.hald. Raffner; 'l'hv., Kra. Håg en, Rolf, Larvik. Halvors en, Chr., Sarpsb. Halvorsen, W. H., Sandefj.

Hansen, Alf, Fr.hald. Hansen, Claus, Bergen. Hansen, H., Kra. Hansen, H.~ Fr .s tad Hansen, H. A., Dramm en Hansen, Harry, Larvik. Hansen, H. M., Bergen. Hansen, Jens, Drammen Hansen, Joh., Kra. Hansen, Joh., L arvik. Hansen, Olaus, Kra Hansen, Ole, Porsgr. Hans en, 0. M., Fr.hald. Harholdt, 0. sen ., Krs. N Harholdt, 0. jun., Krs. N. Hauge, John, Berge n Hauge, H. P., Kra. Haugen, Filip, Str. & Lstr. Haugland, J., Aales. Haugland, H., Bergen Haugland, N., Bergen. Heidemann, Oscar, Porsgr. Helvig, H., Egers. Hem, L. C., Por sgr. Hernæs, ]{. H. H., Kra. Hjorth, Thv., Kra. Hjørnvik, Ludv., Bergen. Hoff, Wilh., Trhj Hofstad, F., Lev. & St. Holm, Otto, Kra. Holst, H., Kra. Holst, H. E., Str & Lstr. Holstad, T., Ege rs Horn, H. S., Trhj Rugaas, M., Lev & St. Hunn, Julius, Trhj.

Iversen, }..,redr., L ev. & St.

Jacobsen, A., Fr.stad, Jacobsen, A., Ber ge n. Jacobsen, Carl, Larvik. Jacobsen, H., Krs N Jacobsen, J., Horten Jacobsen, K. A., Bergen Jacobsen, 0. Chr., Krs. S Jens en, I. S., Aales. Jensen, Jens, Sandefj Johannesen, A.; Kra. Johannesen, J ., forsgr. Johannesen, I. L., Fr.hald Johannesen, Joh., Kra Johannesen, L. A., Kragerø. Johannesen, 0., Gr.stad. Johannesen, 0., Hamar. Johansen, A. G., Horten.

NORSK BAGERTIDENDE

Johansen, J. F., Horten Johansen, N., Kra. Johansen, P. A., Sarpsb Johanssen, I., Aales. Johnsen, B., Aales. Johnsen, H., Kra. Johnsen, P., Kra. Johnsen, S., Gr.stad. Jordan, Joh. M., Bergen. Joi-fald, Bernh., Krs. N. Josefsen, Peder, Eft;, Bergen Jørgensen, E.~ Horten . Jørgensen, I., Larvik. Jørgens en, H., Horten

Kaulum , L., Hamar. Kirkeby, J. N., Kra. Kje1·sen, J., Aales Klein, Otto, Fr.hald Kleven, Joh., Kra. Knudsen, E., Larvik. J{olberg, Hans, Kr a. Kristofl:'ersen, M., Hort en. Krohn, Hans, Bergen Kullernd, Joh., Hønefos.

Larsen, A., Aales. Larsen, A., Krs. S. Larsen, Carl, Kra. Larsen, Carl, Horten. Larsen, Eren, Krs N. Larsen, M. M., Arend al. Larsen, N., Bergen. Larsen, Riste, Aale s Leverby, Sigurd, Dramm en. Lie, A., Hamar Lie , Olaus, Fr.hald. Lind, J., Egers. Lindh, Niels, Sarpsb Lindahl, Chr., Kra. Liljedahl, A. J., Berge n Lorentzen, J. ~ -, G r. stad Lossius, H. M., Kr s. N Lund, H. L., Ham ar. Lunde, G. C., Lill eh Lunde, Hilmar, Kr a. Lysrud, A., Gjøvik Løchen, H. J., Hø nefo s Løchting, Alexander, Kra

Madsen, A. J., Ber ge n. Martens, N., Bergen Mathiesen, A., Fr hald Mathiesen, C. 1ll., Sarp sb. Moe, Axel, Drammen Moe, C. G., Dramm en Monsen, Brødr., Aales.

Mo1·tensen, H. R., Bergen. Myhre, Harald, Lilleh . Myhre, Petter, Kra Mølhausen, A., Kra. Mølhausen, G;, Kra.

Niel sen, A., Kra. Nie l se n, C. E. & Søn, Sarpsb. Nielse n, Edv., Larvik Nielsen, H. A., Horten. Nielsen, Henrik Thv., Bergen Nielsen, Martin, Lilleh . Nielsen, N., Aales. Nielsen, N. Joh., Bergen. Nielsen, N. M , Bergen. Nielsen, 0., Trhj Nielsen, Reinh. , Kra Nielsen, Sivert, Kra Nyborg, P., Kra Næs, L., Larvik

Næss, Hans, L.sund. Næss, 0., Kon gsb. Næss, Thv., Aal es.

Olsen, Aug., Kra. Olsen, Hilmar, Lev. & St. Olsen, L. Ber gen. Olsen, 0., Arendal. Olsen, 0., Horten Olsen, P., Kra. Olsen, T., Kon gs b 0mholdt, Karl, Kongsb. Opsahl, B., Hamar. 0smoe, Joh.s, Trhj.

Paule, Han s, Kongsb. Pedersen, C. R., Horten Pedersen, Henrik, Kra Pedersen, Jens, Krs. N. Pede1·sen, Jonas, Aale s Pedersen, L. Chr., Bergen. Pedersen, P., Str. & Lstr. Pedersen, T., Kragerø Pettersen, J ., Larvik Petter s en , Jacob, Krs N

Rasmussen, J., Aal es Rasmussen, L., Berg en. Rasmussen, 0., Kra. Reimer s , B., Bergen. Rolfsen, Johannes, Kra. Rolfs en, L., Kra

Rolfsen & Co., M. Kra Rundevold, H., Egers. Rød, K., Fr.hald. Rødland, G., Ege rs Røer, )Vm., Kr a.

Samson, W. B.~ Kra

Sand, H., Trhj . Schartf, Chr., Krs. S Scharff, 0., Kra. Schau, C J., Fr.stad Schee, Lorentz, Kr agerø Schønneberg, Joh., Kra. Schønwetter, Carl, Kra. Schøyen, Emil, Kra. Schøyen, N., Kra Simonsen, I., Lev & St. Simonsen, G., Porsgr. Sivertsen, M. Smith, Bergen . Solberg, S. K., Hamar. Stangebye, E., Sandefj. Stenberg L. A., Kra. Stensby; I. A, Drammen Stensen, P., Porsgr. Strand, E. M ., Lilleh. Strømsø, P . G., Lev. & St. Søderberg, I. 0. , Trhj .__ Sørensen, A., Kra. Sørli, Hartvig, Kra . Særud, C., Str. & Lstr.

Thalberg, 0. J., Kra Thane, Jørgen Ant., Trhj. ~rhie d e mann, J., Krs. N. 'l'homassemi Enke, F.fjord. Thomassen, F. A., Fr.stad. Thomassen, M., Krs. N. Thomassen, T., Drammen. Thoner, R., Horten. Thorsen, T., Bergen. Thune, Henrik, Sarpsb. 'l'hø nne sens Enke, Porsgr 'l'ønnesen, Peder, F.fjord.

Ulich, Johan, Krs. N. U lrich sen, J., Carl, Por sgr.

Wald erha ug, Joh., Aales. Wasberg, C. G., Gr stad Wenzel, B., Sandefj. Wessel, Ei nar, Kongsb Widerøe, M. C., Trhj. Wiig, Thv., Trhj. Wiik, Carl 0., Fr.hald. Wold, Chr., Kra. Wold, Edward, Trhj Wold, I. P., Porsgr. Wulff, L., Bergen

Zachariassen, Z., Bergen.

Østberg, E. 0. , Gjøvik B age rm estre, so m endnu ik k e h a r teg n et und er , b ør sn a r es t mulig gjør e d ett e v e d henv end el se t il h ovedsty r e t s form a nd W. B Sa mso n, Kr is tiania

Motiver til

:Forslag til Lov om Arbeidstiden i Bagerier m. v.

ad § 1.

l 7de Mai. A ll erede i et Lovfor sl ag fra B ergen af 12te D ecember 1892 udtalte s i samme s Motiver ti l § 3 d Øn s keli gheden af at kun ne gjør e 17de Mai til h el Fridag. Senere har Fællesforeningen for Haandværk og Industri optaget Arbeidet herfo r , og uagtet Bager svendenes Forbund hi_dti l ikke har udta1t sig om denne Sag, tør det vel forvent es , at v æs entlig e Hindringer ikke vil rei s es fra d en K a nt, sæ rlig da man, p aa Grund a f en Tilr ettevi sning fra Departement et til ende l Politimestre, for Fr emtiden vil være afskaaret Adgang: til som fo rb en at erholde Poli.tiet s Tilladels e t il at b egynde og fø lg elig afs1utte A rbeidet t idl ig ere d enn e Dag Hævlægning. D et er nødvendigt , a t s aavel H ævl æg ning som Surlægning k a n finde Sted i betimelig Tid forud fo r det egentlig e Bageriarbeides Begyndel se, hvorfor Hævl ægning kun ved en Inkuri e kan være udeladt i nugjældende Lov s § 1 1 s iden det er indkommet i s amme Forbindel se i § 2. I det nors k e B agerforbund s Skrivelse af 12te Januar 1899 til Storti ng et erklærer ogsaa, at H ævlægning har været praktiseret, ,,da det har v ~ ret betragt et som s taaende i Fo rb ind el se m ed Su rl ægningen" ; men naar dette er Tilfælde bør det og saa faa sit Udtry k i Lovens § 1.

Ovnsfyring bør li ge led es tilføie s blandt de tilladte forberedende Ar b eider, for at Bagerovne ne kan være i tjen li g Stand, naar Stegn ingen skal oegynde. Hald Fyri ngen skal fo r egaa umid delb a rt forud for Stegningen, vil Brødet aldrig blive ve ls tegt, men br ændt udv endig og raat indeni. Sær lig gj æl der dette de Brød so rter, som anvende s til Froko s t og derfor maa sættes først i Ovnen.

. For at denne ka n hav e en pas s ende Varmegrad, m aa Brænd sel et i en Bagerovn antænde s et Par Tim ti r før ·Stegningen s kal begynde

Forsøg med Opildning d en forudgaaende

Aften har vi s t sig at medføre uforh old s mæssig s tort Merforbrug af Brænde og k an ikke engang anvendes ved en stor Del a t de bruge ligeOvne ,

Selve Fyringen kr æ ver lidet Arbeide, og en Høiesteretsdom af 1890 pa apeger, at der ved B agerloven s Beh an dling i Odelstinget i 1894 uimod sagt blev udtalt, at Ovnsfyringen er en Bagatel og maa k un ne fore tage s af den Maud, som benyttes ved H æv l æg ni nge n.

ad § 2.

Med Hen syn t il Ovns fyrin gen henvi ses til foran staaende.

Deiglavning før Kl. 6 Morgen blev lig esom . Ovn sfy ring efter For sla g a f So cia lkomiteen s Formand enstem mig vedtaget t ill adt ved Behand lingen i Odelstinget i 1894 men blev s trøg en af Lagtinget . Samm e Skjæbne fik

For sl aget i 1899

En D eig, sær lig til Hvedebrød, maa henligge en Tid til Gjæring, før den kan formes til Brød, :flere Deig,;orter endog indtil 1 Ti me for at kunne g iv e et velbagt Brød . Dette gjæ ld er i8ær de Sorter Hvedebrød, som anvendes t il Frokost og derfor maa væ r e tidli g s t færdige.

For at undgaa unødigt Tids spilde og Stansnin g i A rb eide t og heru nder skaffe den hele Arbeid ss tok Beskjæftigel s e a ll er ede fra Arbeidstid en s Begyndel se KL 6 Morgen, ma a de rfo r Dei gen p aa dette Tid s punkt have gjært en Tid , før den fo rm es til Br ød.

N M r det no r ske Bagerforbu nd i sin Protest af 12 te J an uar 1899 udtal el', at en Deig ubetinget "ikk e bør li gge naget, hvis man da ikke har Fornøi else af at skaffe s ine Kunder en daa rlig Mave, og at Fagfo lk, der har fulgt med U dviklingen ind en Fag et , har faaet den Fo r staaelse , at for at frembri nge e t godt Produkt af Hvedemel bør Deig en lig ge mindst mulig, før den forme s til B rød, og særlig naar der l ægge s R æv", da tør det h eri mod med B es temthed pa,astaae s , at ing en F ag rnand vil være enig h eri , og at de Bagersvende, som vilde udføre sit A rb eide eft er den Slags Læresæ tninger~ neppe vil være brugbare i nogetsom helst Bage ri

D eiglavning før KL 6 Mo r gen vil som Regel blive udført af den eller de faa A rbe idere, sm;n i de n ærme ste Timer før den regulære Arbeid s tid s Begyndelse allig evel maa være tilstede i Ba ge riet for at udfør e Hævlægningen.

Di sse vil s aaledes frem dele s kun be skj æftige s den samme Tid af Døgnet som hidtil. Deres

samlede Arbeid stid blir aldeles uforandret idet ) kun Arb eidets Art i nogen Grad modificeres.

N aa r "Det nor ske Bagerforbund" i Skrivalse til Lagtinget a f 24de April 1899 udtaler, at ved denne Forandr ing Halvdelen af Landet s Bagersvende vil maatte være i Arbeide Kl. 4 Morgen, er dette derfo r en voldsom Overdrivelse.

Til dette Arbeide behøv es i de fle s t,e Bagerier kun en Mand, og i selv de s tørste Bedrift er med ca. 20 Arbeidere ikke m ere end høi st 3 Mand, og disse vi l ifølge Loven s Bestemmeise ikke kunne anvendes til dett~ Arbeide oftere end hveranden Uge.

Hertil kommer, at ingen Mester vil være tjent med at anvende H alvde l en af sine Arbe idere før Kl. fi Morgen alene af den Grund, at der for disse isaafa ld ifiolge Loveni:i § 2 "skal fradrages i deres daglige Arbeidstid en og en halv Gang saa l ang Ti d, so m Natarbe idet har medt aget". ·

N aar det v ed sa mm e Leilighed er b l e vet paa s taa et, at Forslagets Vedtagelse vi l være til Skad e for de mindre Bageridrivend e, s taar dette i skarp Mod sæ tning ti l Hr. Sanitetska ptein J. Reichborn-Kjennerud s Artikel i V erdens Gang 29de April 1899, hv or det paapege s, at denne Ændring "vil være et prakti sk og klogt Skridt, som ikke mindst kommer de mindre Bagere tilgode".

Derfor har og saa flere hundrede Indehavere af mindre B a ge rier i 1898 ved sit Navn s Underskrift givet Lovfor slaget s in Tilslutning.

ad § 3.

I Loven af 17de Juni 1885, 14d e Juli 1894 og 6te August 1897 indlede s denne Paragraf saa led es :

" Fr a de i § 1 og § 2 opstillede Forbud skal v ære undtaget" og Undtagelsen sees efter Orden e at gjælde alle Fo rbud i § 2, al tsaa ogsaa Forbudet mod at l ade Fo lkene arbeide i et Tr æk uden en Time s ,;am menh ængende Midda gshvi l e, men sel vfø l gelig med - tidligere sædvans mæssig Spi f-letid.

Eft er denne Opfatn i ng har ogsa a været fo rholdt. Derfor ha r Høie ste ret s Dom af 12te Mai 190 0 vakt almindelig Overraskelse, og s kal Lov en i Fr emtiden prak tiseres efter Høies teret s Opfatning, maa der nu kræve,; Adgang til p aa de i vedkommende Litera nævnte Dage at kunne begynde Arbeidet allerede Kl. 12 Nat for at Brødet kan ,:;kaffes færdig;t i be-

timelig Tid, og Arbeidet ikke forsinke s ved den i Dommen paaoudte en Times Spise- og Hviletid

Endviclere gjør nævnte Dom det paakrævet, at Arbeid:;;giveren i Analogi med Beste mmelf,en i § 2 herefter skal have Adgang til paa de i vedkommende Litera i § 3 opr egn ede Dsge at vælge en Arbeidstid af 13 Timer (istedenfor de nu i Loven tilladte 15 'l'imer) uden en hel Times Arbeidsstansning; men med sæ dvamm æss ig Spisetid.

ad § 3 b. t

Faste}aynsmandag maa der være Adgang ' til at kunne begynde Arbeidet efter Kl. 10 den forudgaaende Aften, for at Bollerne ska l kunne skaffe s færdige fra den tidlige Morgen. Dette nødvendiggjør, at denne Bagning i sin Helhed maa være tilendebragt s enest inden Middag. .

ad § :3 c

Her er valgt Udtrykket "Virkedag" so rp. bedst rammende alle 'rilfælde. Nytaar shelg en og Fastelavnslørdag kræver stø rre Produk tion end eller:-; Dagen forud for en Helligdag og følgelig Anledning til forlænget Arbeidstid mod Extrabetaling efter fæ ll e,:; Overenskomst mellem Arbeidsgiver og Arbeider.

Naar paa en almindelig Virkedag 10-12 Timen; Arbeid:--tid am;ees pas sende, og for en Virkedag hvorefter der følger en Helligdag 15 Timers Arbeidstid_, saa ,;ynes det at være et meget rimeligt Forlangende, at m.a~ yderligere ska l kunne for l ænge Arbeidstiden mod Extrabetaling for at kunn e producere tilstrækkeligt for en Virkedag med 2 paafølgende Helligdage ..

Ingen anden Næringsvei kjender til Forbud mod Overarbeide, og i nærvæ rend e Tilfæ lde vil dette ifølge Lovudkastet kun kunne finde Sted 7 Dage af hele Aaret Den tyske Lov (som vedlagt følger i nor s k Oversættelse), tillader for Bagerinæringens Vedkommende endog i sin Almindelighed Søndagsarbeide og Natarbeide samt de:mden Overarbeide 20 Da ge om Aaret efter Me;-;teren s fri e Valg.*)

Det maa h er bemærkes, at meden ,- der efter nugjældende Lov s § :3 a kan arbeide :- i 20 Timer, efter § 3 b i 19 Timer oo- efter 8 • '?

3 c i 18 Timer og i alle diss e rrilfælde iidcn .E:drau ctalin,q, vil Arbeidstiden ved nærværende

* ) Loven vil blive indt age t i næst e nr af vort blad.

Forslag i alle di sse nævnte Tilfælde begrænses til 18 Tim er, idet E xtr abetali ng paal æg ges for hver Tim e, som over:-:krider 15 Tim er Forslaget kan al tsaa ikke karakteriseres som "unødig Udnytning af Arbe iderne" ; tvertimod vil disse h e rved n eto p s ikres mod unødigt Overarb eide.

Det br inge s i Erindring at Bager sve nden e i det af dem udarb eid ede oprind eli ge Lovfo r sl ag a ld eles ikk e k r ævede Arb eids bvile Nat til Skj ærtorsdag, anden Juledag, anden Paaskedag, anden Pinsedag, men at Arbeidet di sse Helligdag e b ortfaldt efte r et Lovforslag af 12t e De ce mber 1892 fr ems endt til D epa r teme nt et fra en Mest er i Bergen. Det var se lvfølgeli g dengang Forud sætn ing en: at naar A rb eidern e fritages for optil 12 Timers Arbeide hver af disse Nætter, m aatte man so m ringe Vederlag herfor kunne gjøre Regning p aa 3 Tim er s udvidet Arbeidst id den forudgaaende Virkedag. Mestrene er end ydermere vi llig e til at yde Extrabetaling h erfor.

Det vil maaske indvendes, at man kunde en gag ere Extrahj ælp paa di,-se trav le Dage. Und er almindelig · Arbeidsledighed i Faget vil det naturligv i s være muligt i større Bageribedrifter at erhold e den fornødne Extrahjælp i ste denfor l}t ty ti l Udvidebe af Arbeidstiden, Men bortseet fra, at nye Folk ikk e er let te a t arbeide med i et Bageri under travle Forholde, kan man ikke gaa ud fra, at denne Extrahjæ l p altid kan erholdes, desuden vil den i k k e engang være anvendelig i mir1dre Bagerier, so m mangler Ovn:splads og de fornødne Redskabe r ti l at udnytte Extrahjælpen.

Arb eidet maa for de ·i § c nævnte Dages Vedkommende kunne begync1es forudgaaende

Aften Kl. 10, naar d et iagttøges, at dE-r skaffes mindst 6 'rimers Hvile efter fo rudgaa ende D agsverk. Forud for Paa skeaften har der jo været 2 Dages H vii e. Det m aa lig el e d es i denne Forb in d els e bemerk es, at Statsjernbanerne s (' Godsexpeditioner luk ker Kl. 2 EftE-rm iddag D a g en forud for de store Høitid er, li ge som a lle Sjøvært ~fo r se ndels er til I:anddi slrik terne i Rege l en maa være expederede inden nævnte Tid.

Lov af 14de Juli 1897, som pa abyder Lukning af Bag erbutikerne KL 6 Jul aften gjør det ab so lut paakr ævet at kunne pa abe gynde Arbeidet Kl. 10 forudgaa ende Af t en, da Brødet selvfølgelig maa v ære fæ rdigt fra Bageriet. flere Tim er fø r Luknin gen finder Sted, om der skal blive ti l slrække li g Tid ti l at sæ lg e det

Publikum er meget strenge i sit For-langende om friskbagt Brød p a a de store Høitid saftener og finde r, s om r im eligt kan være, at Brødet bliver mer end gammelt nok i Løbet af de to a tre paafølg ende Helligdage, da der ikke kan erho ld es friskt Brød.

Paa s tanden om at Bageriarbeidet er ringe Julaften, fordi Kunderne foretrækker gamle Julekager, stemmer som bekjendt langfra med det virkelige Forhold og kan ialfald ikke vedkomme det daglige Brød.

ad § 4.

N atarbeidet i Bageriet er nu blevet saa begræn1set, at det ikke kan sidestilles med Fabr ik a rbeidet, og de for .·idst.nævnte op s tillede Regler pa s ser derfor ik ke fo r Bageriarbeidet. Med en s der i Fabrikerne kan arbeides Nat efte r Nat h ele Aaret rundt og til alle Tider, er Natarb eide i Bagerierne kun tilladt nog l e faa Nætt er. Der bliver ikke engang Tale om Natarbeide 2 Nætter irad undtagen i Julen.

En Læregut i lG-Aar s alderen maa derfor ud en Skade k unne deltage i dette og ikke berøves den Adg ang til Belærel se i Faget, som denne D el af Arbeidet ka n bringe ham. Da det i Loven e ll ers tilladte Natarbeide falder paa de trav l e Døgn forud :for Søn- og Helligdage, kan det ikke udføres af Svendene alene, men a lle Arb eideres Deltagelse heri er paakrævet.

Følgen af det nugjældende Forbud er blevet, at en Gut under 18 Aar nn vanskelig kan faa Plad s i Bageri, hvor stor Ly st og gode An l æg for Faget han end maatte have. Indtil s it fy l dte l8de Aar maa han derfor søge and en Be s kj æf tigelse, men denne Omflakk en fra e n Tj ene ste til en and en kan kun virke s kadeligt paa Karakteren, ligesom han uden dette Forbud tidligere vilde kunne blive Svend og derfor ogsaa tidligere opnaa høi'ere Løn. Fremdele s er det nødv en digt for en Læregut a t s kaffe 'sig grund i gt Kjf'nd s kab til alt Arbeide i Bageriet for at blive en duelig Svend, saaled es H ævlægning, e t Arbeid e som en Læregut efter den nugjældende Lovs§ 4 ikke faar Adgang til.

Det er derfor uheldigt at anvende Fabriklov ens Prin ciper i dette Tilf ælde.

ad § 5

Bøderne b ør fa s t sæ ttes ti l samme Beløb som i Lov af 17de Juni 1885, nemlig Kr 2,00

til Kr. 200,00, hvilket si d s te Beløb vel maa formode s at være sto rt nok til at forebygge, at nogen ser sin Fordel i forsætlig at krænke Loven. En Minimalbod af Kr. 2,00 vil viRtnok ogsaa i mange Tilfælde være tilstrækkelig stor.

Det syn es saa lede s haardt at en Læregut (i Kristiansund) blev ilagt 10 Kroner s Mulkt, fordi han trods Me s teren s Opfordring til at Hvjle en Time efter Middagen havde undladt dette 2 Dage itræk; ligelede s at en Mester skal ilæg ges 10 Kroners Mulkt fordi Arbeidet forsinke s 1 / 4 Time utlover den i Loven fa s tsatte Tid paa Grund af afkjølede Ovne eller daarlig Gjær.

ad § 6.

Svendenes Straffrihed ifølge denne Paragrafs tidligere Ordlyd maa vel nærmest betragtes som indkommet ved en I nkurie. Denne Omstændighed har imidlertid oftere l edet t il et for Faget lidet s migrend e Angiveri. En Mester er saa lede s anmeldt af Rine egne Svende, ef terat de havde forledet ham til at iværk sæ tte Overarbeide. Det synes derfor rimeligt, at saave l Arbeid sgiver som Arbeid er straffeR, naar de er enige om Lovovertrædelsen.

Lønstartfen 1 Kristiania.

De mellem bagermestrenes forening og svendenes forhandlingskomite førte forhandlin ger er nu tilendebragt ved en sammenkomst den 3die ap ril. Uden nogensomhelst di ssen s enedes man om at vodtage den gamle tarif samt at bringe i forslag nogle tilføielser, der senere er vedtagne saavel af sve ndeforeningen som af bagerm es trenes forening. Disse tilføielser ga.ar ud paa:

1. N yudlærte svende i første aar efter aflagt svendeprøve samt bakhusarbeidere: kr. 18,00 ugentlig.

_2 . For overtrædelse af lønningsbe stemme lserne betale s en bod af kr . 100,00, eler deles mellem foreningerne, lige so m eventµelle omkostninger ved inddrivelse af sa mme bliv er refunderet hos begge.

3. Bagersvendenes forening forpligter sine medlemmer til ikke at arbeide ho s andre mestre en d dem, som er betal ende medlemm er af bagermestrenes forening.

Lønstarlfen i Trondhj em.

Som meddelt i vort blad n.r. 2 for iaar udløber løn sko ntrakt e n i 'l'rondhj em for 4 m esteres vedkommende med tilsammen 17 svende den lste mai d. a. Det vilde være at ønske, at forhandlingern e h er ligesom i· Kristiania maatte led e til et for begg e parter gavnligt resultat

Som det vil erindres, er striden i Trondhjem foranlediget v ed, at der siden kontraktens oprettelse er begyndt flere nye bagerforretninger, uden at d er fra svendenes side er gjort noget forsøg paa at bevæge ogsaa dis:.e til at underskrive kontrakten.

Vi h enleder mestres og svendes opmerksomhed paa ovenstaaende re sultat af forhandlingen i Kristiania. Vedtagel sen af lignende bestemmelser som i punkt 2 og 3 vil uden tvivl l ede til godt samarbeide. Eft er forlydend e ska l imidlertid svendene i Trondhjem ikke v ære besjælede af den samfølelse, som de øvrige medlemmer af sve ndenes land sorganisation.

Korn- og melnoteringer.

Kristiania, 15 april 1902. Kornmarkedet har i den s id ste maaned ikke undergaaet nogen væsentlig forandring; dog skulde man endnu være tilbøielig til at tro , at denne maaned vilde bringe noget l avere pri ser. Tilførslen beløber sig til ca. 45 000 hl. rug fra Novarossisk. Sortehavsrug noteres kr. 10.50 - 10 60, do. byg 10.25, Donaurug 10.40 , amerikansk hvede 15.50, alt pr. 100 kg. I »Farmand« not erer Bjølsen valsemølle: Hvedemel , bikub: 19.00, rugmel, krone: 15.25. Notering fra B ergen ikke indkommet

Sørgeligt, men sandt. Ingen steder drives der vel en saa s tor sm ud skonk urrance i bagerfaget som her i Kristiania. Den ene overbyder rask væk den anden med stort brød, samtidig som priserne nedsættes; den stø rre søger at sluge den mindre, og snart oplever vi vel den dag, da kund erne faar betaling for at hente sit brød. Det er her som i Trondhjem, at det koster mere at faa brødet solgt end at faa det bagt.

Med de finere brødsorter, som det dog kunde være tale om at tjene naget paa, er det ligedan. Nu begynder de at sælge ·wienerbrød for 2 ørti pr. stk. o.s.v. Man skulde næsten tro, at under slige vilde tilstande maa der være betænkeligheder hos mølleren og grossereren, som krediterer bort sine varer.

Slige ting skulde mesterforeningen tage sig af, det _ var en opgave, som var al ære værd at l øse. (Bagerforbundets blad).

No. 4-

Stor konditori=udstilling afholdes i Krystalpaladset i Leipzig fra 7. til 12. juni d. a. Den er foranstaltet af De selvstændige tyske Konditorers forbund og staar under den s achsi s che dronnings besk y ttelse Det v il, efter hvad der meddeles, blive den størst e hidtil afholdte udstilling i sit slags og skal omfatte alle konditoriets frembringelser samt honningkager, konfekt , bonbotis, chokolad e , marsipan og kjæksfabrikation foruden raamat e rialier, forbrngsartikler og · maskin.e r

Gift i bageriet. Fra Berlin berettes om en skjødesløshed i et bageri, som let kunde have foraarsaget en s tor ulykke. Sag ens sammenhæng er efte r »Dansk bager- og konditortidende« følgend e; »En Ui.orgen fandt en i Berlin boende familie i det ferske , direkte til huset fra bag eren leverede hvedebrød nogle rødfarvede korn, hvilket gjorde dem mis0 tænke lige, s aa intet af brødet bl e v fort æ ret, hvorimod det sendtes til politiet, som loddet und e rsøge af en kemiker Resultatet af undersøgelsen var, at de i brødet fundne korn var hvedekjærner , imp r ægnerede med stryknin og farvet røde med fuksin Det var altsaa rottegift, som en af den paagj æ ldend e bagermester til rotters fordrivelse engageret kammerjæger havde st~øet

NORSK BAGERTIDENDE

omkring mellem de paa et loft staaende melsækk e. V e d disses senere udstyrtning har man ikke v æ ret tilstrækkelig forsigtig , og enkelte af de giftige korn har da hængt ved s æ kk en og er saaledes komne med i melkassen

Det maa s elvfølgeli g i høieste grad dadles , skriv e r vor meddeler, a t d e r ikke er vist større forsigtigh:ed ved brugen af en saa voldsom gift som stryknin i et bageri. Denne gang gik det heldigvis af uden videre ulykker, men havd e familien ikke tilfæ ldigvis opdaget de røde korn i brødet, kunde det let v æ re hændt, at de alle var blev ne forgiftede.«

Bagere kan ikk e væ r e v a rsomme nok ligeov e rfor de talrige tilbud um udryddelse af rotter og in s ekter i bageriet Disse »j æ gere « forlanger gjerne en drø i betaling, og resultatet staar som oftest ikk e i nog e t rimeligt forhold til udgifterne. De anvendte midler e r og s aa af temm e li g tvilsom heskaffenbed. Det er ikke længe siden , at e n saadan herre paa sundh e dskommissionens anmodning blev e~tersøgt af politiet her i Kristiania, efterat han havde lyksaliggjort en h el del bagerier med e t g rønt, sterkt arsenikholdi g t pulver (schweinfnrtergrønt), hvorfor han havd e tag et s ig ganske godt betalt.

National Milling eo.'s Frithjof Rasmussen

(Minneapolis, Minn.)

rundmalede Hvedemel i registrerede Merker: ,,Golden Sun" (Fancy Patent) ,,Globus" (Patent)

Christiania - Etableret 1869 i anb efaler sit lager af alle til bag e ri: b e driften h e nhørende ' varer : ' Hvedemel ca 25 for skj. m ærk er ·rugmel alle kurante m ærk er i sukker ,,_ ,,Success" (Best Bakers) sirup har nu i ca. 10 Aar vist sig at være det fordel- salt ::::agtigste og anbefales derfor enhver, der vil have kolonialvarer paalidelige Kvaliteter Hvedemel. smult s amt

Faaes kun en gros hos

Joh. P. Johnsen, Kr.sand S. Smørfabriken

T el egrafo,u·. : ,,F LO R A ''. Bergen" ~l: e lefo n: 2149.

Export_ Pri rna - Extra i udmærkede Kvaliteter, billigste Priser Forsag F1e>ra.'s Smør.

Lager: Fis ch er & Balling, Kristiania, Ludvig Schmidt, Trondhjem _

Pellerins margarinsmør t il fabrikken s lav e ste p r ise r

Frithi of Rasmuss~n

St eners gaden 24, Christiani a Telefon 164 & 7761. Etableret 1869.

Sandvik & Co., Bergen.

Tel egr a~"ad~.: 4 Veiten 4 Tel efon: ,, S a nd v ik s 120!

Fedevareforretning

en gros &-..:, en detai l Export of Lax, Hummer & Kveite, Vildt & Renkjed, Lindaas Østers.

Forl ang Priskurant tilsendt. JENS HANSEN Valbygaardsvei 70 • , KJebenhavn.

Tak for den til sen dt e Ma sk ine , den kan jeg i sin Helhe d kun udtale min fu lde Tilfredhed med. Pro du kt ion shastighed en er 3 Brød a 8 Pund pr. Mi nut me d 2 Mand, en til at tr æ kk e samt en til at skjære af og fyld e paa , det er en jævn Gang, som er til at holde ud for Mand en, der trækker. Selvføl geli g e r Forholdet naget andet , hvor der fi nde s Motor ell er anden Dri vkraft, der vil Ha sti g heden bl ive 5 a 6 Brød p r. Minut.

Det er a lt saa et smu kt Resul tat , som enhver Ba g er elle r B rødfabrikant kan være tilfreds med_ Jeg kan saal ede s ku n udtal e min be ds t e

Anbefaling for De res Æ lt emask in e, den er mere præsentabel end Sc hr øde r og Jørgensens, det er særli g paa Gru nd af Snegle' systemet at Deres Mas kin er er den bed st e. Ry pr. Ry. J yll and d 2s ; ; 0 1. N. R. Th omsen_

1 B. A. Minde, Bergen.

Sp ec i alforr e tnin g Maskiner, Apparater og · Udstyr samt alle Slags Ingredienser fo r Bagerier og Con ditorier. Prima Varer. Billige Priser Forlang Varefortegne/se · Vort veismagende og nærende ~nækkebrød anbefales enhver Bageriforretning og udføres alle Ordres prompte. Aktieselskabet Brød- O[ Knækkebrødfabriken. Telefon: 7181. Telegramadr.: Knækkebred.

anbe faler sin kraftige og holdbare ,,Victoria" P.Pesgjær. Lager i alle Landets Byer. Trondhjem.

Fin e ste Margarin: Favorit, PePCect, Expol't, Viking, ES a nbefales særdeles skikket for al Slags Bag v ærk.

ca. 30,ooo :Eeg. Brød. bages der daglig i Danmark i Ovn e bygged e af Fabriken ,,STRØMMEN", Randers.

Specialforretning i alt Slags Inventar for Bagerier.

Enefor h and lere for Norge: Fjære & Norberg

Skippergaden 28, Kristiania.

Skriv til os e fter Kataloger og Oplysninger !

Fjære & Norberg

Skippe:rgd. 28 - Kristiania.

Specialforre tni ng i:

Maskiner, Former og Red skab er for Bagerier og Konditorier.

Lager af: Æltemaskiner, Dampkjedler, Brødsprøiter , Deigdelemaskiner, Kavringskjæremaskiner, Mandelrlvemaskiner, Sækkerensemasklner, Melsigtemaskiner, Bage trauge etc. etc.

Kolonialvarer for Bagerier

Automatisk Deigdelemaskine Konnn.lag er for: Skiens Aktiemølle, Porsgrunds Gjærfabrik. Mandelrivemas kine.

Werner & Pfleiderer

Cann s ta tt - Wtirttemberg.

Berlin · . Fuldstændige In d l' edninger

Kain - Wi en - London -~ Paris - Moskau - Saginaw U S A.

for

Fabrikm æ rk c Bagerier, Condltorler, Cakes, Biscuit-, Deigvare- og Conserve-Fabriker. Fabrilmlærke. ~> Patenteret i alle Lande. 96 allerhøieste Udmærkelser, deraf 11 Hæderspriser.

Specialitet • Universal Ælte- og Blandemask1"ne for a!le Sorter Brøddeige, Kond i tordeige, Kj æx ~g Bis cuit, Honningkage ' Manapan, Tragant, Cho co l ade, Nud ler, Maccarom e tc. etc.

Dam p-Bag · erovne for alle Sorter· Bao·ervarer med fast Herd 0~ U dtr.æ~ningsherd , t, , passende for de mmd ste Lokaliteter.

Særegne Ovne med k ontinu erlig .Drift for Knækkebrød.

Deigvalse. - Udstik ningsmaskiner. - Nudel- og Maccaronipresser. Sigtemaskiner. - Deigdelingsmaskiner. - Tablettepresser for ConservingChocolade- & Cacaofabr ik er. - Bagertrauge. - Transport able Tobbe- & Br ø dstande r e og alle øv ri ge Bageriredskaber. - Talrige Referencer i Norge · staar efter Ønske til Tjeneste.

S. & Jul Sørensens bogtrykkeri, Kristiania·.