ORSK BAGERTIDENDE
udgivet af "Bagermestrenes Landsforening". Bladkomiteens formand: W. B. Samson.
12 • aargang li Udko mer en gang maan e dlig Abonnement, kr. 2.40 aarlig, tegnes paa n æ rmest e postanstalt eller hos bl a dkomiteens formand, no. 3. W B Samson , Karl Johansgade 20, Kristiania, hvor ogsaa annoncer bestilles ; pris 15 øre pr. petitlinje, ud e nlandske 20 øre - I 15. marts. 1913.
odhold: Bagermestrene Landsforening - Kristiani a Bagermestres Forening. - Norsk Ba kerforbunds forslag til forandring af bagerloven. - Norsk Bakerforbunds forslag til tari overenskom s t for Trondhjem - Markedsberetninger.
Porsgrunds Gjærfabri k 'Ys Haldens Smørfabrik
FREDRI KSHALD
(lndeha ere: P. H. Petersen & Søn)
fabrik.erer de kraftigste og fineste Presgjær.
J.H. EIDEMANNs NORSKE PATENTOVN
ER DEN ENESTE BAGEOVN HVOR MAN OPNAAR • 1400 KR. AARLIG BESPARELSE •
• I BRÆNDSELSFORBRUG •
OVNEN FYRES MED KUL · OPFYRES KUN 1 GANG I DØGNET · ER SÆRLIG KONSTRUERET FOR ALLE NORSKE BRØDSORTER · ARBEJ• DER 3-4 GANGE SAA HURTIGT SOM DE GAMLE VEDOVNE · NAAR DE HAR EN SAADAN OVN BEHØVER DE INGEN SÆRLIG GRISLE OVN DA OVNENS ØVERSTE ETAGE ER INDRETTET • TILLIGE SOM GRISLEOVN •
TILBUD GIVES GRATIS: PAA FULDSTÆNDIGE BAGERIANLÆ<., BAGEOVNE • ÆLTEMASKINER • ALT IN:VENT.AB • OVERALT I NORGE •
ABRIK AF BAGEOVNE OG BAGERIMASKINER • F ÆRDIGLEVERET •
IDEMANN
~tl~~~~~l11i 1 ~:
RGSLER OG KATALOGER SENDES GRATIS VED DIREKTE HENVENDELSE TIL OS ELLER TIL VOR REPRESENTANT I NORGE:
2121
Patent Rugmel
Ruggrøp
Militærmel
Hvetemel
Hvetemel
Hvetemel Viking XXX 000
Agentur for Kristiania hos
Herrer Anth. Johansen & Co., Raadhusgr.
1 &3.
Kjøb Æg
naar disse er billige om Vaa ren og nedlæg dem med Ægkonserverings Midlet
GARANTOL - patenteret. GARANTOL vil bevare Æggene lige friske i ca. I
Aar En Pakke Garantol tilstrækkelig
100 il 120 Æg koster 30 Øre. Til ca. 600 Æg - Kr. 1 20 ,, ,, 10,000 ,,,, 6.50
J. Ødegaard & Co.
KRISTIANIA Hvedemel
Brugsanvi s ning paa hver Pakke : en Brochure udleveres større Forbrugere paa Forlangende. Tusindvis af Æg konserveres med GARANTOL hvert Aar i Udlandet af Bagere , Conditorer, Æghandlere og Private.
JJ
Hornsalt Rapsolie
Citronolie
Vanille-Essents etc. etc.
A/s Jacobsens Farveudsalg - Skippergd. 25. -
Æ l En gros. Æ · g • Etableret 1883. g · Nylagte hele Aaret. Preserverede Æg i Vin tersæsonen. Bedste Sort Ægblomme i Blik boxer paa ca. 20 Kg., udmærket til Bagning Anbefales til billigste Dagspriser. N. QVIST, Maribogade 7, Kristiania. Telefon 20 28.
Kagestativer, Diskeveern, Vinduestativer af Messing anbefales.
Kr.a Kunst- & Metalstøberi, Klrkegd, 23. Telefon 3580
B. A. Mindes
Krydderier. Rene og kraftige. T elegramadr.: 8am. Bere:en.
Haldens
Knækkebrødfabrik leverer nu det bedste rund m a
og li 11m a l e t , af d e bedste Mærker, samt lma Rugmel anlu, fales til billigst e Dagspris.
Engros Lager hos
staaende Mærke. ,,GREGORJ" er M EVER, uovertruffen iVelsmagogAromaog ChriSlianla. har et særdeles smukt Udseende NyeSfe Maskiner. H 0 )
Smørfabriken "ØRN EN",
Bergen, anbefaler sine Specialmærker:
Bagervare 0, 00, 000 og Conditorvare.
CASPARY & JOERGES
COLONIALFORRETNING EN GROS
H. B. THOMSENS
lei ~1
ljær
Mit Lager af alle Sorter Rugog Hvedemel anbefales, samt
Gjær af kjendte gode Kvaliteter fra Bagernes Gjær- og Spritfabrik C. Sm.ith jr., Skippergaden 23
Elektrisk Drivkraft. lager i Christiania for Handlende. Toldbo<(gd. 8 b Telefon 7192
er formaler paa A/s Nedre Foss Mølle af udsøgte Rugsorter
Westberg & Schjærw~
(Etabl. 1877) .
(Spe c i a I forre t n i n g i ""'- r tik I er for Ba g er e anbefaler : Rugmel, Hvedemel og Colonialvarer.
ANu er Krigen e.rklæret over hele Landet m.od Kakkelakker og Sirisser. Jeg paatager mig at rense hele Byen, hvor det afgjørende Slag skal staa, for Kakkelakker og Sirisser. Jeg forlanger ingen Be- Nf IP.taling før lnsekterne er dræbt og væk. Bagerier, Hoteller, Jernbanestationer, Fabrikker, Sygehuse, Dampskibe , Vaaningshuse o.s.v. lndrei: va re merk- Alt efter faste Priser. Vinteren er den rette Tid Analyse fra Statskemiker Schmelck at Pulveret er giftfrit, ingen Lugt, uskadelig for Mennesker. Mit Specialpulver for Kakkelakker Kr. 4.00 pr. Kg faaes hos Farvehandlere samt fra Lager hos N. Torkildsen , Nytorvet 5. Tlf. 78fY7 k, 18794, Bæk.l. 115.
HVEDEMEL
af bekjendte gode Mærker samt bedst e Rugm.el anbefales D'Herrer Sagere. Telefon 1211. H. Willumsen.
K. 0. Didriksen ~::i 'M:r, F ABRIKEN «ARILD» Havre, Bastematter m m. TROND HJEM
Fineste Margarin: Favorit, Perfect, Export B E, Viking, E S, P A. Gjærfabriktin "STAVANGER" anbefaler ..,i,.:c,\es !<Zrdel•.s skikket for al Slags Bagværk, prima holdbar Gjær . Kun Maltextrakt fra Fabriken "Vacuum", Christiania egner sig til bagning a f Ægte Malt-Kage. Hjalmar A. Amundsen, Kr.ania, anbefaler sin $pecialforretning Jor 23agerier & eonditorier.
Den bedste Succade bærer oven-
bedste Sort engelsk Cokes og Kul fra Norsk Kulkompani /s
Torvgaden 36.
Telefoner: 14179 - 18050 - 12912.
Billigste Priser. - Hurtig Expedition.
I anledning af, at der for rigsdagen i Stockholm foreligger et forslag til lov om arbeidstidens indskrænkning i bagerierne, er foreningen anmodet om at udtale sig om virkningerne af den her i landet gjældende bagerlov. Henvendelsen er hesvaret saaledes:
1. Hvilke mulige følger har natarbeidets afskaffelse medført'!
a. for konsumenlerne '1
b. for de bageridrivende'?
2. Har loven iøvrigt virket skadeligl og isaafald i hvilken henseende?
svar:
ad 1 a. Brcdet kommer altfor sent ud til kunderne og forhandlere, følgelig maa publikum for en stor del renoncere paa de finere brødsorter til frokosten.
b. .Ja, idet bagerne i det hele taget aldrig kan tilfredsstille publilrnms knw efter friskt brød
2. For om mulig! al elterkomme disse krav, maa der holdes større mandskab i bageriet, end der tidligere var nodvendigl.
:t Da størstedelen af brødet bringes til forhandlere, er der stadig ubehageligbeder og klager fra disse, forat brødet kommer for sent.
-t-. Kjørerne kan ikke faa brødet udleveret før langt ud paa formiddagen, hvilket igjen bevirker, at disse ikke er færdige før langt ud paa aftenen. Natarheidel er saaledes kommet over paa kjøre•·ne ved den forlængede arbeidsdag. ad 2. De mindre bedrifter er efter lovens ikrafttræden mindre heldigt stillet.
For 15 aar siden, da vor by havde et indbyggerantal af 221 000, var der 140 hagere, medens den nu med en folkemængde af over 250 000 er reduceret til H7 bageridrivende.
G-runden til denne store nedgang i bageribedriftens anta!, anser vi at være bagerlovens uheldige virkninger paa bagerfaget. Tidsindskrænkningen har bevirket, at verkslederne er udvidet med deraf følgende større driftsudgifter. Arbeidets intense drift, især i morgentimerne , er heller ikke uden skade paa bagverkets kvalitet,,.
Kristiania Bagermestres Forening
har ved den i november f. a. foretagne forandring af sine love laget et andet og klarere standpunkt med hensyn til mestrenes organisation end tilfældet har været i de senere aar.
Om det er erfaringer og indtryk fra det sidste landsmøde eller andre nærmere liggende omstændigheder, som er aarsag til delte omslag, skal være usagt, men interessen for en fastere organisation er der til glæde for dem, der forlængst har indseet, at det eneste rigtige er at samtlige arbeidsgivere stor som liden - bør være tilsluttet den store landsorganisation Arbeidsgiverforeningen.
Da Bagermestrenes Landsforening blev stiftet, blev Kristiania Bagermestres forening med dens samtlige medlemmer tilsluttet denne og dermed ogsaa Arbeidsgiverforeningen. Denne tilslutning har stadig været et omdiskuteret thema blandt mestrene, idet enkelte, særlig de mindre, har lagt for dagen en merkbar antipati mod Arbeidsgiverforeningen, som de mener slaar hindrende iveien for en sammenslutning af byens bagermestre.
Denne opfatning begrunder de ved, at Norsk Arbeidsgiverforening er for stort, for høit anlagt
og er basseret paa storindustrien og egner sig derfor ikke for det mindre haandverk, hvortil disse hagere regner sig for at være.
Man hørte stadig, at hvis der kunde gives anledning til at være medlem uden samtidig at staa tilsluttet Norsk Arbeidsgiverforening, saa vilde nok medlemmerne komme af sig selv.
Omend dette ikke kunde opfattes som noget almindeligt ønske fra de udenforstaaende, vilde foreningen dog søge at raade bod paa forholdet , hvorfor generalforsamlingen i 1905 vedtog en forandring af lovene derhen, at der mod en aarlig kontingent af kr. 10,oo kunde optages lokale medlemmer uden at have stemme i de anliggender, der vedrr.ner landsforeningen . Denne lovforandring var efter fleres formening ikke i overensstemmelse med foreningens forhold til landsforeningen, men det var et forsøg , som skulde vise, om det fremholdte ønske var noget mere end løse talemaader
Forandringen bragte imidlertid kun skuffelse, idet mestrene ikke i den paaregnede udstrækning benyttede sig af anledningen til at blive medlem under de forandrede vilkaar Det er saaledes efter de grundigste erfaringer , at foreningen nu søger at optrække klarere linjer for sin virksomhed og ved mere intimt samarbeide med sin landsorganisation vil søge at medvirke til en heldig løsning af spørgsmaal i fælles interesse Svendene har nu opsagt de nugjældende overenskomster i Kristiania og Trondhjem.
Underhandlingerne er overdraget til Arbeidsgiverforeningen, og som foreningens repræsentanter i underhandlingskomiteen er valgt d ' hrr.
M Freberg, Aug. Olsen , Haakon Hansen, K. H H. Hernæs og Herman ross.
Norsk Bakerforbunds
forslag til forandring af bagerloven.
Til Odelstinget.
Som det ærede Odelsting vil vide, var det efter paatryk af de større bagermestre, at bagerloven af 1894 blev forandret i 190() saaledes, at nattearbeide delvis inførtes paany.
Denne beklagelige ændring i en saa paakrævet beskyttelseslov vakte som bekjendt stor forbitrelse blandt arbeiderne allerede fra første øieblik af.
Der har da ogsaa siden loven traadte i kraft været en voksende misnøie blandt bagersven° elene over det hele land med de nuværende bestemmelser.
Gang paa gang har der paa møder i forbundets avdelinger været udtalt ønske om forandringer i loven.
Paa norsk Baker- og Konditorforbunds landsmøde i Trondhjem i juni H!l2 besluttedes enstemmig. at indgaa til Odelstinget med forslag til forandring i loven.
Vi mener derfor , at tidspunktet nu er inde til at fremkomme med bagersvendenes enstemmige krav Og vi antager, at Stortingets flertal deler opfatning med afdøde statsminister Steen , der ved tidligere behandling af vor bagerlovgivning specielt i 1892 udtalte følgende : «Saameget anser jeg mig berettiget til at udtale, at der ved denne som ved enhver ordning af arbeidsforhold gjen nem regulering af det offentlige maa gaaes ud fra og fastholdes, at der , naar man for at hindre misbrug, paa denne maade skifter ud mellem arbeider og arbeidsgiver, ikke er nogen, der fordeles.
Tvertimod, at regulere, hvad der med føie kræves for arbeiderne, er Iigesaameget til fordel for dem begge ; de tjener arbeidet og sikrer samfundets store og almen ne interesser. »
I haab om at denne opfatning, der besjælet den store politikker ogsaa nu vil gjøre sig gjældende ved behandling af denne sag, tillader vi os, at oversende det ærede Odelsting vedlagte forslag til forandringer i bagerloven, med motiver . Kristiania 18-2-13
I hovedstyret for Norsk Baker- og Konditorforbund
.Jonas Nygaard, Adolf' Bay, H. A. Nilsen , Ferd. Madsen, H. Høier - Paulsen , Adolf Schou, Th. Rng ehretsen
Forslag til forandring af bagerloven af 24 april 1906.
1. Al bagning skal væ re forbudt paa lste og og 17de mai samt paa søn- og andre helligdage, disse regnet fra den foregaaende dags aften kl. 6 til d e n paafølgende arbeidsdags morgen kl. • 6. Surlægning og ovnsfyring kan foregaa før kl. 12 nat til den paafølgende arbeidsdag.
Forbudsbestemmelsen skal ikke have anvendelse paa bagermesterens personlige arbeide paa lørdage og andre helligaftener indtil kl. 8.
2 Derhos skal det paa hverdage være enhver, der driver bagernæring, forbudt i tiden fra kl. 6 aften til kl 6 morgen at anvende sine i bageriet beskjæftige folk.
a. Det skal heller ikke være tilladt for den, der har leiet bageri, i videre udstrækning end ovenfor nævnt at hage i tid e n fra kl. 6 aften til kl. 6 morgen, naar udleieren er interesseret i vedkommende bageridrifts udbytte.
b. Arbeidstiden for den enkelte arbeider maa ikke overskride 8 timer i døgnet, medregnet de sedvansmæssige spisetider. Arbeidstiden skal være sammenhænhængende.
c. Dersom det i paragraf 1 tilladte natarbeide udføres - af de om· dagen beskjæftigede folk, fratrækkes der i deres arbeidstid den paafølgende arbeidsdag to gange saa lang tid, som natarbeidet har med tat.
d. Udføres der paa de almindelige arbeidsdage, surlægning eller ovnsfyring udenom den almindelige arbeidstid, sker der for dette arbeide samme aftræk som for det i litra c. nævnte natarbeide.
e. Ingen arbeider maa benyttes til surlægning eller ovnsfyring udenfor den almindelige arbeidstid mer end 6 dage i løbet af 2 uger.
§ 3. Fra de i §s 1 og 2 opstillede forbud skal være undtaget:
a. Nat til dagen før 2 paa hinanden følgende helligdage. I disse nætter kan arbeidet paabegyndes kl. 2 og vedvare til den samme dags eftermiddag kl. 6.
b Arbeidstiden maa dog for den enkelte arbeider ikke overstige 8 timer i døgnet medregnet de sedvansmæssige spisetider.
c. Desuden kan der fra de i § 2 omhandlede forbud med arbeidernes samtykke af hvert steds kommunestyre gjennem vedtægt stadfæstet af kongen, gjøres undtagelse for enkel tid af aaret, der maatte medføre mer end almindeligt arbeide. -
§ 4. Barn under 16 aar maa ikke sysselsættes i bagerier.
Unge mennesker mellem 16 og 18 aar maa ikke anvendes til naget af det i nærværende lov tilladte natarbeide og under ingen omstændigheder beskjæftiges mer end 6 timer i døgnet. Sedvansmæssige spisetider medregnet.
§ 5. Arbeidsgiver, som overtræder denne lov, straffes med bøder, stigende fra 10 til 500 kroner.
§ 6. Denne lov skal være gjældende, for bagerivirksomhed, der drives i hoteller, beværtningsetablissementer, konditorier og hjemmebagerier.
§ 7. Drives bageri af flere i fællesskab, ansees kun en af disse ligeoverfor nærværende lov som arbeidsgiver. Hvem der bliver at betragte som arbeidsgiver skal uden ophold meddeles politiet, der ved opslag i vedkommende bageri bekjendtgjør dette.
§ 8. Lov om indskrænkning af arbeidtiden i bagerier m. v. af 24 april 1906, sættes ud af kraft.
Motiver.
Under bagerloven · af 1894 ' s behandling blev der fra flere hold fremholdt, at uden tvingende grunde burde ingen forandring foretages.
Vi slutter os ogsaa til denne opfatning.
Men den nuværende lov er ifølge sine mange urimelige bestemmelser af den art, at en revision er i høieste grad paakrævet.
Loven af 189-:l har gjentagende været under behandling af senere storting, de fleste tilfælder efter initiativ af bagermestrene, dog uden at der er foretaget naget effektivt med hensyn til forkortelse af arbeidstiden.
Da der nu er hengaaet 18 aar siden bageriarbeiderne har opnaaet nogen nævneværdig lettelse i sine arbeidsvilkaar, skulde det ikke synes urimeligt, at der nu kræves en grundig revision af vor bagerilovgivning, ogsaa med henblik paa en forkortelse af arbeidstiden Idet vi maa gaa ud fra, at det saavel fra et hygienisk som socialt synspunkt i vor tid maa ansees som absolut forkastelig at opretholde en arbeidstid og arbeidsordning, som den nu gjældende bagerlov hjemler adgang til.
Ad § 1. Denne paragraf skiller sig fra den nu gjældende lov for det første derved, at ogsaa lste mai skal være fridag, og tror vi, at dette kan gjennemføres uden ulemper for faget eller bedrifterne. Idet vi gaar ud fra, at lste mai i lighed med l 7de mai frem gjen nem tiderne vil vedbli ve at være folkets aarlige festdag.
Dernæst skiller paragrafen sig fra den nuværende derved, at alt arbeide er forbudt indtil kl. 6 morgen undtagen surlægning og ovnsfyring Naar hævlægning er udeladt, er grunden hertil, at det er naget, som omtrent ikke benyttes. Hvad andre arbeider angaar saasom tørring af kavringer og skibsbrød, som formentlig efter paragrafens mening kan være tilladt efter kl. 12, saa er dette noget, som ikke benyttes og vil vel formentlig heller ikke møde nogen modstand fra de bageridrivendes side
Ad § 2. Naar vi foreslaar en indskrænkning af arbeidstiden til 8 timer i døgnet, er vi selvsagt opmerksom paa" at der fra arbeidsgivernes side vil føres de samme paastande i marken, som blev gjort gjældende mod loven af 1894, nemlig den, at ved indskrænkning af arbeidstiden vil behovet ikke kunne tilfredsstilles. Men tiltrods for den indskrænkning, som 1894 og 1897 ble'v gjennemført, kan der visselig ikke paavises et eneste tilfælde, hvor publikums behov ikke er blevet fuldt ud tilfredsstillet. Dette tiltrods for at de tekniske hjælpemidler i bageribedrifterne dengang var meget mangelfuld.
Imidlertid har maskinteknikken i de se nere aar ogsaa trængt ind i bagerfaget saaledes, at faget, som helhed betragtet, staar betydelig
bedre · rustet til at møde en forkortelse af arbeidstiden end tilfældet var i 1894 og 1897.
Naar dertil kommer, at bageriarbeidet er et tungt og anstrængende arbeide, ligesom faget er mere sundhedsskadelig end de fleste andre fag, skulde man tro, at alle saavel hygieniske som tekniske forudsætningcr er tilstede for fastsættelse af 8 timers dagen. Vi skal i denne forbindelse ikke undlade at gjøre opmerksom paa, at den finske landdag ved lov af 22 mai 1908 om arbeidstiden i bagericr, allerede har gjennemført 8 timers dagen.
Det vil ogsaa sees i den af os foreslaaede §. 2, at adgang til tørkning af kavringer og skibshrød, sur- og hævlægning samt ovnsfyring om natten slig, som den nuværende lov er sløifet. ~aar tørkning af kavringer og skibsbr,ød i sin tid blev tilladt som natarbeide, skeede dette Yæsentlig af hensyn til fiskeridistrikterne, hvor det gjaldt om at forsyne fiskerflaaderne i deres udrustning med tørret brød.
Imidlertid har der ogsaa paa dette omraade foregaaet forandringer, som fuldstændig overflødiggjør det her omhandlede natarbeide.
Motorens anvendelse paa fiskefartøierne har lettet disse adgangen til hyppigere at forsyne sig med proviant, saaledes ogsaa med ferskt brød. Ligesom der ogsaa i de senere aar er oprettet bagerier ude i sel ve fiskeværene.
Dette har medført, at behovet for det tørrede skibsbrød i vore dage kun er en brøkdel af, hvad det var for en del aar siden. Man vil derfor efter vor opfatning uden ringeste ulemper for nogen part, trygt kunne gaa til sløifning af dette natarbeide - ·
Hævlægning udenfor den almindelige arbeidstid er ogsaa sløifet, da delte er noget, som mer og mer falder væk. Skulde det alligevel fra mestrenes side ønskes bibeholdt, kan det ikke være af anden grund end den, at det som regel har været praktiseret samtidig,at udføre deiglavning At lægge hæY om aftenen er det ingen, som praktiserer..-\t der fra den nuværende lov er foreslaaet en indskrænkning af 2 timer i benyttelsen af bageriet, kan Yisselig ingen modstand møde, da det ialfald hidtil aldrig har været benyttet.
Naar der foreslaaes en godtgjørelse beslaaende i en afkortning af arheidstiden den paafølgende dag for surlægning og ovnsfyring, saa synes delte at være et rimeligt forlangende, dette arbe ide har som regel været udført ved kl. 7 a 8 aften. der hvor det benyttes. , Vedkommende bageriarbeider, svend eller lærling maa da gaa i bageriet og udføre et arbeide, paa fra ca. 1 time til 2 timer hidtil som regel uden at erholde nogen godtgjørelse herfor, og da delte er et arbeide, der udføres hver dag er det ikke mer end rimeligt, at det honoreres, og al dette sker ved et aftræk i arbeidstiden den
paafølgende dag. Vi anser ogsaa en saadan ordning, som den eneste praktiske, og som visselig vil virke didhen, at dette arbeide, som meget godt kan udføres inden den regulære arbeidstid, ogsaa bliver henlagt til denne.
Det er visselig ogsaa den nuværende lovs mening, at der skal ske aftræk for dette arbeide , men da det ikke er tydelig bestemt bortfortolkes dette af de fleste bageridrivende.
Hvad angaar bestemmelsen i den nuværende lovs § :! angaaende, at deiglavning kan være tilladt fra kl. 5 morgen, saa kom denne bestemmelse i loven først ved dens revision i 1906, men vistnok under sterke tvil inden nationalforsamlingen.
At denne forandring i loven var bygget paa et meget svagt grundlag bevises bedst ved den sterke dissens, som gjorde sig gjældende inden de bageridrivendes egen leir, idet over 200 større og mindre bedrifter protesterede mod denne lovbestemmelse, som tillod deiglavning før kl. 6 morgen
Den før 1906 gjældende ordning med deiglavning fra kl. 6 morgen var praktiseret i en aarrække, uden at det bevislig havde skadet almene interesser, hvilket tilstrækkeligt bevistes ved den masse af udtalelser der indløb fra organisationer og repræsentative mænd, udtalelser, der konstaterede, at ordningen indtil 1906 var fuldt ud tilfredsstillende.
Endvidere foreslaaes den saakaldte middagshvil ophævet. Naar denne bestemmelse i loven foreslaaes sløifet, er det først fordi, at den er kommet til liden anvendelse. Dernæst fordi, at naar den anvendes sker det saaledes, at det er egnet til at skjule overtrædelser af loven.
Ligesom enkelte arbeidsgivere kun anvender denne arbeidsordning til tider, hvor de ser sin fordel deri, at arbeidstiden kan udstrækkes, efter loven 1 time længere, men i virkeligheden faar arbeiderne 2 timer længere pr. dag.
Det er let forstaaeligt, at en ordning som denne med middagshvil, der indtræder til uregelmæssige tider, ofte endog uden forudgaaende varsel, er til stor ulempe for arbeiderne, som paa den maade er givet vilkaarligheden ivold.
Efter den nuværende lov kan en arbeidsgiver under ly af loven skifte arbeidsordning andenhver dag, om han ønsker det. At arbeidet under saadanne forholde er i høieste grad uheldig, og at det virker forstyrrende i bageriarbeidernes hjem er vel unødig at paavise.
At en arbeidsordning med sammenhængende arbeidstid er den, der passer bedst i faget, bevises bedst derved, at alle mestre, der driver en rationei drift, benytter denne ordning.
Ad § 3. Som det vil sees af paragraf 3 i vort forslag, foreslaaes natarbeidet paa de almindelige lørdage sløifet.
Om vi end er opmerksom paa, at det vel bliver dette punkt, næst efter det om arbeidstidens forkoi.:telse, der kommer til at vække den sterkeste modstand fra de bageridrivendes side, saa er vi dog forvisset om, at man uden at skade nogens interesser, der har krav paa beskyttelse trygt kan gaa til en sløifning af dette arbeide. En ganske liden omlægning og modernisering af bedriften vil udfylde denne saavelsom den øvrige forkortelse af arbeidstiden, der er foretaget i vort forslag.
Det maa vel siges at være lidet stemmende med vor tids opfatning og de humanitære strømninger i tiden , at samfundets love hjemler arbeidsgiveren adgang til at benytte en arbeider fra kl. 2 om natten til kl. 5 aften i et arbeide saa anstrængende som bageriarbeidet. At skildre følgerne af en slig arbeidsdag, overfor vor tids socialpolitikkere finder vi unødig.
Endvidere gaar vort forslag til paragraf 3 ud paa en sløifning af den ene nats arbeide foran høitider med to helligdage, og at arbeidet begynder kl. 2 nat istedetfor som i den nuværende lov kl. 10 aften.
Bestemmelsen om, at natarbeidet skal være tilladt de to nætter foran to paa hinanden følgende helligdage kom ogsaa ind i loven ved dens revision i 1906.
At dette ogsaa var en aldeles upaakrævet bestemmelse i loven bevises bedst derved, at det er en tlerhed af bedrifterne, som ikke benytter mer end den ene nat.
At der er forretninger , som benytter begge nætter, skriver sig visselig mere fra gammel kjærlighed til selve natarbeidet end af hensynet til behovet.
Som et godt bevis for, hvor overflødig denne bestemmelse i loven er, skal vi tillade os at pege paa et aar som 1910, hvor 17. mai faldt paa 3die pintsedag, hvor det saaledes var hele tre dage, som det ikke var tilladt at bage. Ikke destomindre viste det sig, at i omtrent alle bagerforretninger i Kristiania var der før høitiden opbagt en masse brød, saaledes at man længe efter pintsen havde en sand overflod af gammelt bagverk, hagt for høitiden.
Vi er d e rfor aldeles forvisset om, at der ikke løbes nogen risiko for at komme i brødmangel, om den af os foreslaaede ordning med kun en nat og fra kl. 2 indføres . Desuden foreslaar vi, at de i 3 nævnte regler for de dispensationer, der er henlagt under politiet, sløifes.
Vi har nemlig rigelig erfaring for, at den nu gjældende adgang for politimesteren til at give dispensationer, har været ikke saa !idet misbrugt.
Vi kunde pege paa mange tilfælder, hvor
der er givet dispensationer selv ved den mindste bagatel af en reparation i bageriet.
Vi mener derfor, at naar adgangen staar aaben for hvert steds kommunestyre til at gjøre undtagelse , hvor der til enkelt tid paa aaret pleier at forekomme mere end almindeligt arbeide, da maa dette være tilstrækkeligt. -
Ved gjennemførelse af en slig ordningskulde man gaa ud fra, at der maatte fremlægges ganske andre grunde for en dispensatio n end ofte hidtil har været tilfældet overfor politimesteren.
Ad § 4. Naar vi har foreslaaet aldersgrænsen for den, der skal være tilladt at arbeide i bagerier sat op til 16 aar, saa er dette skeet væsentlig af hygieniske grunde ; thi et fag som bagerfaget, hvor der saa hyppig forekommer sygdomme i aandedrætsorganerne og brystsygdomme , der i mange tilfælder ender med tuberkulose og , naar dertil kommer, at bagerarbeidet i sig selv er anstrængende, skulde det synes rimeligt, at aldersgrænsen sættes til 16 aar.
Dernæst har vi foreslaaet arbeidstiden for unge mennesker mellem 16 og 18 aar sat til G timer i døgnet.
Vi gaar nemlig ud fra, at et ungt m e nneske under 18 aar ikke bør benyttes til natarbeide og ikke over 6 timer i døgnet og særlig da en læregut, der skal opfylde de fordringer som i Yore dage stilles til ham navnlig, at han skal søge aftenskoler og idetheletaget skaffe sig den teoretiske uddannelse, som kræves for, at han skal dygtiggjøres som fagmand og samfundsborger, da er sikkerlig for et menneske mellem 16 og 18 aar, seks timers arbeidstid i døgnet mer end nok , skal han være modtagelig for de teoretiske kundskaber, han nødvendigvis bør skaffe sig.
Ad § 5. Som man vil se af § 5 i Yort forslag, foreslaar vi, at bødernes størrelse saavidt mulig fastsættes i selve loven.
Det har nemlig vist sig, at politiet efter den nuværende ordning, har udvist en utilgivelig efterladenhed med hensyn til mulkternes størrelse, selv overfor de mest ihærdige lovovertrædere.
Dernæst foreslaar vi, at straffen kun skal ramme arbeidsgiveren, dette fordi, det jo er ham der høster profil af overtrædelsen. End videre har vi erfaringer for, at bestemmelsen om arbeidernes strafansvar virker mod sin hensigt derved, at det giver anledning til omgaaelser Iigesom ihærdige lovovertrædere kan unddrage sig høiere bøder ved, at de faar arbeiderne til at paatage sig ansvare for overtrædelsen.
Det har vist sig, at overtrædelsen hemmeligholdes netop af den grund , at ogsaa arbeideren har strafansvar.
Paragraf 6 og 7 bibeholdes uforandret.
Kristiania den 2 1/2 rnrn.
BJØLSEN VALSEMØLLE A/s
hvor det landskjendte KRONEMEL formales.
Da Bagermestrenes Landsforenings hovedstyre i disse dage har afholdt møde i Kristiania til behandling af ovenstaaende fra bagersvendene til Odelstinget indsendte forslag til forandring af bagerloven, vil der i den nærmeste fremtid fremkomme et circulære fra hovedstyret.
Vi nndlader derfor paa nuværende tidspunkt at imødegaa bagersvendenes lovforslag. Red.
Norsk Bakerforbunds forslag til Tarifoverenskomst
mellem bager- og konditorsvendenes forening og de bageridrivende i Trondhjem.
§ 1.
a. Der fastsæltes en sammenhængende arbeidstid af 10 timer daglig med undtagelse af lørdag blir arbeidstiden !-l timer. 59 timer ugentlig som maksimum, indbefattel den sæd vanlige spisetid.
b. Arbeidet kan ikke paabegyndes nogen dag før kl. (i morgen, ll).en kan det være adgang til, at en mand i hvert bageri paabegynder arbeidet senere, dog ikke senere end kl. 8 og arbeider den tilsvarende tid ud om eftermiddagen.
c. Den sidste virkedag før høitider samt to virkedage før paaske blir arbeidstiden høist I:-l timer daglig, denne arbeidstid kan ogsaa an vendes fastelavns lørdag.
d. Årbeidstiden paa lste mai blir fra kl. 6 morgen til 12 middag.
2.
Der betales en mindsteløn pr. uge:
a. For ovnssvende og de bager- og konditorsvende, som indehar borgerskab og indtager stilling som mester for arbeidsgivere
b. Nyudlærte svende det første aar kr :12,00 efter læretidens udløb » 24,oo
c. De øvrige i bageriet og konditoriet beskjæftigede bager- og konditorsvende » 28,oo
d. Konditorsvende, som arbeider alene hos arbeidsgiver, uanset om denne har borgerskab, skal betales mindst med
e. Hjælpearbeide skal betales efter: » a2,oo
Enkel dag i ugen . . . . . • 6,oo » før høitider » 8,oo Ved høitider forstaaes i denne overenskomst mindst to paa hinanden følgende helligdage samt fastelavns søndag.
f. Fuld ugeløn udbetales hver fredag ved arbeidets slut.
g. For kvindelige bageriarbeidersker skal mindstelønnen være : Nybegyndere Efter 2 aar » 4 aar.
3. kr. 12,oo pr. uge » 15,oo » » » 18,oo " »
Ikke at yde kost og logi til nævnte arbeidere.
Alle fast ansatte hager- og konditorsvende samt kvindelige arbeidere erholder mindst en uges sommerferie med fuld løn.
S 5.
Der skal bare beskjæftiges bager- og konditorsvende samt kvindelige arbeidere som er medlemmer af Norsk baker- og konditorforbund.
§ (_i.
Der fastsæltes en læretid af 4 aar, og der antages høist 1 læregut for optil 3 svende og 2 læregutter for op til 5 svende og for et overskytende antal svende 3 læregutter, som maa være det høieste anta) i noget bageri.
§ 7.
a. I hvert bageri skal der forefindes forsvarlig omklædningsrum for arbeiderne.
b. Ligesom der i arbeidslokalerne skal forefindes spyttebakker i tilstrækkelig an tal, der daglig maa tømmes og vaskes.
c. Vaskning og spylning af gulvene i arbeidslokalerne skal foretages mindst 1 gang ugentlig, og maa dette rengjøringsarbeide ligesom hovedrengjøring ikke udføres af de i bageriet beskjæftigede arbeidere.
Saafremt ingen opsigelse gives, er overenskomsten gjældende 1 aar ad gangen og med samme regler for eventuelle forandringer eller opsigelse, som ovenfor nævnt.
Enhver mester og svend pligter i tilfælde han paatræffer forhold, som formenes at staa i strid med nærværende overenskomst, straks at anmelde dette til en af mestre og svende nedsat komite, bestaaende- af 2 fra hver part.
Opstaar tvistespørgsmaal, som ikke k::.-n løses af den permanente komite, behandles de paa den maade, som er bestemt mellem Norsk Arbeidsgiverforening og 5 fagforbund ved overenskomst om forhandlings- og voldgiftsretten af lfi april 1\:107.
§ 9.
Nærværende overenskomst, som træder i kraft den 1. mai 1913 skal være gjældende til 1. mai 1915. Ønsker nogen af parterne forandring i overenskomsten, maa dette meddeles den anden part inden 1. marts 191:').
Saafremt saadan meddelelse ikke gives er overenskomsten fremdeles gjældende 1 aar ad gangen.
Hvis der fremkommer meddelelse om at forandring i overenskomsten ønskes, skal parterne snarest efter 1. februar træde sammen til konferance. Skulde denne konferance ikke lede til et resultat, kan opsigelse ske inden 1. mars.
Kornmarkedet, som i de sidste uger vedholdende har vist en nedadgaaende tendens , synes nu endelig at have roet sig, og det ser ud, som priserne foreløbig har naaet sit lavmaal , noget som kan synes rimelig, naar man tager h ensyn til, hvor vanskelig det er at opdrive virkelig god vare. Vistnok er det saa, at sidste høst gav et kvantitativt godt udbytte, men samtidig stadfæster det sig i stadig stigende grad, at den overveiende del af høsten er slet berget og cterfor mindre skikket for formaling.
Det er Tyskland, som her viser sig værst faren, men ogsaa Husland har faaet meg e t korn berget i raa tilstand, og man maa være yderst varsom med sine indkjøb. Imidlertid viser det sig, at det russiske korn selv om det er berget i regn, dog har naaet den modenhedsgrad , som gjør det skikket som brødkorn.
Medens Tyskland tilsyneladende og grundet de udmerkede kommunikationer først bringer de gode kvaliteter i markedet, er dette i Rusland omvendt, idet denne vare befinder sig dybt inde i landet og først ventes frem til udskibningshavnene engang i mai maaned.
Det er saaledes at forudse, at vi eftersom tiden skrider frem i stigende grad vil blive henvist til Rusland.
Hvad priserne angaar, saa ser det nærmere ud som om disse nu har sat sig, især for rugs vedkommende, hvad hveden angaar, saa synes det endnu ikke at være noget rigtigt forhold mellem den overordentlig store høst og det gjældende prisniveau, og man gjør her vistnok rigtigst i at vise nogen forsigtighed forsaavidt angaar langsigtige dækninger.
Sukker Prisbevægelsen er i sælgernes favør og der synes at være en muligbed for, at priserne kan gaa høiere Det er spekulanterne, som har fremkaldt den stigende bevægelse. Statistiken viser, at der fra Tyskland er skibet 61,000 i februar mod 11,8\:14 tons ifjor i denne maaned. Udsigterne for den næste høst er fremdeles - lidt uklare. I Tyskland er sukkerfabrikerne og landmændene kommet overens om en pris, saa _ man faar antage, at sukkerarealerne omtrent blir de samme som ifjor. Tilførslerne til Kuba er ogsaa store. Alt tyder paa, at der er sukker nok til
at d æ kke behovet, saa man af den grund ikke kan vente sig høiere priser. Men spekul a nterne vil vistnok vide at holde priserne oppe.
Paa Kristiania Børs noteredes den 7de ds .:
Farin, russisk lys kr. 0.49 pr. kg. do. tysk lys
do. engelsk
do . do . tør
Raffinade , tysk i toppe
do do klippet
0 .49
0.49
0.50
0 54
hollandsk » 0.56 1/
do nøgne toppe
do. crushed hollandsk
do do tysk og prager » 0.51 1/s ,
do. flor (fransk )
(tysk )
granulated
do. perlesukker
0.56 1/1
