DRAMMENS MARGARIN
Nyeste Maskiner. Elektrisk Drivkraft. Lager i Christiania for Handlende. Toldbodgd. 8 b. Telefon 71
01 f ! l .ti ØJm· II ØJff{ 111 A f
\Il) I, I\ VI) fl : , 1\1)
Patent Rugmel Hvetemel Viking
Bergensudstilhngen 1898.
Anbefaler Bagere og Agenter sin R H t I prima Gjær. uggrøp Ve erne XXX Indehaver : Wilh. Sellevold.
Militærmel Hvetemel 000 Etableret 1881.
Agentur for Kristiania hos Herrer Anth. Johansen & Co., Raadhusgt. 1&3.
Smørfabriken "ØRNEN", Bergen, anbefaler
sine Specialm.ærker:
Bagervare 0, 00, 000 og Conditorvare.
Sorter
til Bagerier anbefales.
Nylagte hele Aaret. Preserverede Æg i Vin, tersæsonen. Bedste Sort Ægblomme i Blik, boxer paa ca. 20 Kg., udmærket til Bagning. Anbefales til billigste Dagspriser.
N. QVIST, Maribogade 7, Kristiania. Telefon 20 28.
FABRIKEN «ARILD» TROND HJEM
Fineste Margarin: Favorit, Perfect, Export B E, Viking, E S, P A. øb.:."•les særdel•s skikket for al Slags Bagværk.
A/s Jacobsens Farveudsalg - Skippergd. 25. -
leverer af Princip 1ste Rangs Fabrikata, der herved anbe~ fales d'Herrer Bagere og Conditorer paa det bedste.
Forsag Kiellands Fløtekarameller.
Kagestativer, Diskev~rn, Vinduestativer af Messing anbefales.
rundmalet og finmalet, af de bedste Mærker, sam t lma Rugmel a_nbefales til _hil- hg ste Dagspris.
Rugmel: Sigt. ooo•, egen Forma-
ling. Samf. Bakervare
Hvetemel: ,,Gold Medal", ,,000" samt amerikanske og engelske Sorter.
Billigste Priser. Alb. Mohn & Sønners Eft. BERGEN.
DIAMALT
Den bedste Succade bærer ovenstaaende Mærke. ,,~REGORJ" er uovertruffen i Veismag og Aroma og
har et særdeles smukt Udseende.
Mit Lager af alle Sorter Rugog H vedemel anbefales, sam1 Gjær af kjendte g ode Kvalitete1 fra Bagernes Gjær- og Spritfabrik. C. Smith jr., Skippergaden 23.
B. A. Mindes Krydderier.
Rene og kraftige. Telegramadr. : Barn, Bergen.
Kun MaltextPakt fra Fabr.iken "Vacuum", Christiania egner sig til bagning af Ægte Malt-Kage.
bedste malt::bage::hjælpemiddel i flydende, opløst, altsaa i straks virksom form. Hjalmar A. Amundsen, Kr.ania,
D IAMAL T muliggjør ikke ubetydelige besparelser af raa, materialier og forbedrer bagverket væsentlig.
"D. D. G." EXTRAKT
for rugbrød medfører væsentlige forbedringer af brødet ved siden af betydelige besparelser.
Generalagent for Norge: Charles Tandberg, Christiania, Dronningens gade 28.
anbefaler sin
$pecialforretning Jor ~agerier & eonditorier. Alle Sorter Stageblade af Gran og amerikansk haard Ved sa mt Skofler føres paa Lager.
======= Telefon 7919 =======
Brug
Als Hæggernæs Dampmølles - Bergenprima indregistrerede Melsorter.
50 aar.
Bernh. Jordfald er født i Kristiansund 21. marts 1862
Han gik i bagerlære hos bagermester Hans Olsen i Kristiansund; efter udstaaet læretid arbeidede han som svend i forskjellige bagerier i sin fødeby, reiste derefter til Kristiania og fik ansættelse hos bagermesler H. R. Fadum.
I 1890 reiste hr Jordfald tilhage til Kristiansund og kjøbte den gamle bagergaard Korsgaden 12, hvor han etablerede sig og fremdeles driver sin forretning
Bernh. Jordfald er en af stifterne af Kristiansunds Bagermesterforening, i hvilken han i flere aar har været formand, indtil han for et par aar siden undslog sig for at modtage valg Jordfald har deltaget som repræsentant i de fleste landsmøder og er siden 1907 medlem af Bagermestrenes Landsforenings hovedstyre. Af tillidshverv udenfor faget har ogsaa Jordfald været meget benyttet, nemlig:
Han hari lOaarværetmed~ lem af bestyrelsen i Kristian·sunds Haandværkerforening og er for tiden denne forenings formand ; siden 1902 medlem af direktionen i Kristiansunds Spareskillingsbank samt i flere valgperioder været medlem af Kristiansunds bystyre.
Alle, der deltog i landsmødet i Kristiansund 1909, vil blandt alle de elskværdige kollegaer, vi der mødte, erindre hr Jord fald som den greie,
bagergaard , hvor hr. Jordfald driver sin forretning
( Det vilde idelheletaget være af megen interesse, om kollegaer, der er eiere af gamle bagergaarde, vilde sende lidt om disses historie til «Bagertidende »).
«Den først bebyggede del af vor by var som bekjendt Vaagen med «Fosna Gaard » Blandt de ældste , endnu gjenslaaende huse er den gamle hagergaard no. 12 i Korsgaden. Den skal være opført i sidste halvdel af det 18de aarhundrede af cancellieraad , ober-veier Hans Brodtkorb (afdøde W. F Christies bedstefar ; kaptein Hans Christies oldefar) Ifølge udtalelser af W F. Christie var bageriet benyttet som garnisonsbageri for de militærafdelinger, som var stationeret i Kristiansund under krigsaarene i begyndelsen af forrige aarhundrede (1807-8)
Efter den tid skiftede sandsynligvis gaarden eier flere gange Omkring 1840 eiedes gaarden af en skibsbygger Lie og senere af hans enke ; i femti-sekstiaarene bortleiedes bageriet til flere, deriblandt til de senere kjendte bagernavne, Brun, Even Olsen, Kvam og Koldstad.
Indtil den tid kjøbte bagerne korn hos kjøbmændene og ma a tte selv sørge for at faa det malt, i tidligere tid paa Dale, hvor der fra gamle dage fandtes et møllebrug som dreves med vand fra Voldselven, som har navn efter den grundrige eier af Dale brug, Vold; senere førtes kornet til Bolgen, hvor der da var møllebrug. Omkring aar 1860 kjøbte bagermester 0 J. Pettersen, som indtil da havde drevet bageri i sin gaard ved Svane-
apotheket (hvor nu kjøbm. T. Pedersens gaard er), eiendommen i Vaagen og drev der elskværdige kollega han er, og det samme vil de , der i flere aarrækker har havt den glæde at mødes med ham til drøftelse af fælles interesser. Vi vil haabe, at hans interesse for vor stand ikke vil svigte, saa vi endnu i mange aar maa kunne gjøre regning paa hans indsigt og forstaaelse.
Naar nu hr. Jordfald den 21. ds. fylder sit femtiende aar, er vi ikke i tvil om, at vi har alle med os, naar vi sender vore bedste lykønskninger baade for ham selv, hans familie og hans forretning, som han med saa megen dyglighed har bragt frem til at staa blandt d e første i vort land.
I tilslutning til disse vore lykønskninger o g vor om lale af hr. Jordfald skal vi nedenfor tillade os at gjengive et inserat, laget fra en af Kristiansunds lokalaviser om den gamle , nu ombyggede
med held sin død i 1890. forretning inntil nogle aar før sin Fra begyndels en af sekstiaarene og til henimod slutningen ar ottiaarene var det en udmerket tid for hageridriflen her i byen . Det var i de aar at skibsbyggeriet og seilskibsfarten florerte her, og bagerierne havde god empløi med bagning af det dengang brugelige skibsbrød til proviantering af den betydelige seilskibsflaade, som hørte hjemme i Kristiansund.
I 1890 kjøbte den nuværende eier, hr. B Jordfald, eiendommen af 0. J. Pettersens dødsbo. Hr Jordfald var udiært bager og havde tilbragt de sidste svendeaar i Kristiania. Det maatte stille sig !idet fristende for den unge, fremadstræbende mand at begynde sclvst æ ndig forretning under de y derst primitive forholde, hvori bag e riet i Vaagen dengang befandt sig, og med kun sin ikke meget betydelige sum opsparede penge som driftskapital. Alt saa meget forfaldent ud Men han tog fat og udhedrede straks
Bernh. Jordfald.
forretningen noget, og det har lykkedes hr. Jordfald i de forløbne 20 aar ved arbeidsomhed og økonomi at drive sin forretning op til en af de mest velrenommerede paa stedet.
Hele eiendommen har i 1910 været underkastet en forbedring saa gjennemgribende og fuldkommen, at det nærmest maa kaldes en hel nybygning. Det, som er bibeholdt, er væsentlig kun den rent ydre struktur af den gamle vaanegaard. Vor merkværdige bygningslov har ogsaa her tvunget eieren til at udnytte til det yderste de optænkelige muligbeder for en gjennemført forbedring indenfor lovens trange ramme.
Det er ganske forbausende, hvad der med omtanke, smag og bekostning kan gjøres ud af en gaard ikke større end det gamle hus no. 12 i Korsveien i Vaagen. Det er neppe for meget sagt, naar det siges, at hr. Jordfalds eiendom i saa maade er et omtrent enestaaende eksempel. Den har her i byen vistnok kun et sidestykke, nemlig bager Hansens eiendom i Øvregaden. Hvem vil nu kunne gjenkjende den gamle «Clasengaard» i den nuværende moderniserede pa~!
At løfte gamle, lave trægaarde er som bekjendt ikke tilladt her i byen. Begge de her nævnte gaarde ligger derfor som før jevnhøit med gaden uden kjælderrum. Og da heller ikke taget kan løftes op, er det kun indenfor den gamle ramme, at forbedringen er udført. Derfor er det saa forbausende, hvad der alligevel kan opnaaes.
Første etage optages udelukkende af butik og dermed tilhørende rum som kontor, pakrum o I. Butiken er meget vakker, lys og moderne udstyret, fra gulvets fliser og de med hvidt porcellæn indlagte vægge til diskens svære marmorplade og de meget praktiske og letvindte beholdere, som skyves paa ruller fra modtagelsesstedet for produktet fra bageriet til sine respektive pladse under hyldene. Med den elektriske belysning, den smagfulde montering og gjennemførte properhed gjør Jordfalds bagerbutik et særdeles behagelig indtryk. Man siger sig selv uvilkaarlig: Saadan skal det være !
Gjennem en vakker entre og en elegant trappegang oplyste med elektrisk lys kommer man op i 2den etage, hvor alt er forandret fra, hvad det var før Istedetfor de lange, smale, mørke gange og smaa rum findes her nu særdeles bekvemt indredede og smagfuldt udstyrede store værelser med kjøkken og ydre rum saa komfortabelt og koseligt, at man neppe tror sine egne øine, naar man husker, at dette er den gamle bagergaard i Vaagen.
Om mulig endmere overrasket blir man ved at komme ned i bageriet. Her er alt nybygning; plads for den store bageribygning er skaffet ved at minere væk en del af bjergknausen « Vidalshougen».
Bageriet er 11 å 12 mtr . langt og forsynet med ikke mindre end 4 store 4 fags vinduer, som skaffer et udmerket lys til arbeidet. Ogsaa her er elektrisk belysning. Neppe i naget andet bageri paa stedet er alt indtil de mindste ting saa beregnet paa den mest gjennemførte renslighed, lige indtil stængerne i dampskabet, bukkene hvorpaa brættene lægges, de malte trauge 0. S. V.
Ved udbedringen og moderniseringen af den gamle bagergaard i Vaagen er atter en af de faa minder i bygninger fra de gamle dage her i byen
forsvundet. Et P!lr af de eiendommelige døre fra den tid er dog opbevarede paa det ark æ ologiske musæum i «Fosna gaard ».
Som Vaagen (og Øvrevaagen) engang har havt sin llorisante tid, dengang skibsbyggeriet dreves der i stor maalestok, saaledes vil denne bydel forhaabentlig endnu engang opleve en fremgangsperiode. Nu har den kun en del af aaret - under storsildfisket - præg af liv og rørelse . En stor del af fiskerflaaden tyr da til den prægtige havneplads i Vaagen og Øvrevaagen. Men naar reguleringen og bebyggelsen af Vaagen i en ikke i]ern fremtid er fremskreden, og denne bydel er blit til , hvad den efter sin beliggenhed og sine mange fortrin burde være, da vil Vaagen bli et af byens livligste forretningsstrøg Da vil store murgaarde reise sig paa de prægtige tomter, og selv Jordfalds moderne bagerbutik vil da være flyttet fra Korsgaden 12 til Korsveiens nye store forretningsgaard. »
Fra tarifkomiteen.
Tarifmøde afholdtes den 27de februar. Følgende hehandledes :
1. Refereredes flere skrivelser fra bagerier i Aker og Bærum som svar paa komiteens henvendelse af 30te januar d. a ., hvori de udenbys hagere anmodedes om at tiltræde Kristianiatarifeo.
Svarene gaar ud paa, at tarifen har deres sympati; men saalænge de Kristianiabagere, som sælger udenfor byen, ikke opretholder de fastsatte priser, finder de at burde se tiden an.
2. Refereredes skrivelse fra en bagermester med spørgsmaal om komiteens samtykke til at engagere en blokeret brødkjører.
Enstemmig besluttedes at besvare skrivelsen derhen, at kjøreren kan engageres, naar denne paa en fyldestgjørende maade godtgjør, at han har opfyldt sine forpligtelser til den mester, ·hos hvem han havde plads, da blokaden iverksattes.
3. Formanden meddelte, at han havde havt en konference med formanden for Melgrossisternes Forening, som havde fondet, at den omredigerede tarif indeholdt endel bestemmelser, der ikke kunde godkjendes i sin helhed
Enstemmig besluttedes, at der vælges en komite til at søge . foretræde for den nævnte forening for om mulig at komme til forstaaelse om de omstridte punkter. Til dette hverv valgtes d ' herrer M. Freberg og Aug. Olsen
Kristiania Bagermestres Forening.
Bestyrelsesmøde afholdtes den 27de februar. Følgende behandledes:
1. Refereredes skrivelse af 20. f. m . fra styret for « Den norske Fællesforening for Haandverk og Industri », hvori fremholdtes nødvendigheden af, at mestrene sørger for, at læregutter i størst mulig udstrækning gives adgang til at søge de tekniske aftenskoler. Ligeledes fremsendtes et forslag til ensartet lærekontrakt for alle haandverksfag
Da dette er en sag af stor betydning besluttedes, at sagen udstaar, forat enhver især kan faa anledning til at sætte sig nærmere ind i grundtanken i det fremlagte forslag.
2. Efter forslag af herr Aug. Olsen besluttedes, at der skal indhentes oplysning om læregutters lønninger hos de bageridrivende i Kristiania.
3. Formanden anmodedes om at sammenkalde et medlemsmøde med foredrag om fordelen af at være medlem af Bagermestrenes Landsforening. *
Den 29. februar havde foreningen en vellykket kanefart til Harreschous hotel, Sandviken. Tilslutningen blev desværre ikke saa stor som ' man havde ventet, hvilket vel væsentlig skyldes føreforholdene, der var svært slette især i byen. Vor udmerkede festkomite havde som vanlig arrangeret alt paa bedste maade. \l_ed aftensbordet holdt herr Scharff en tale for Norge, der blev modtaget med begeistring, hvorefter fædrelandssangen blev afsunget staaende. Formanden mindede om vore pligter til at fortsætte det organisationsarbeide, som vore forgjængere har planlagt og paabegyndt, hvorefter der blev udraabt kraftige hurraer for foreningens fremgang og trivsel. Herr Sch6nwetter talte for vore fremmede deltagere.
Den belivede fest afsluttedes ved 12-tiden og under fakkelskin kjørte selskabet tilhage til byen.
M. F.
Bagermestrenes Landsforening.
Fra Norsk Arbeidsgiverforening har vi modtaget følgende skrivelse:
« Af. a viserne ser vi, at der paagaar forhandhnger om nye tarifer i bagerfaget i en række byer. Da vi ingensomhelst besked har faaet herom af vedkommende mestre tillader ' v1 os at anmode den ærede Landsforening om at gjøre sine afdelinger bekjendt med, at. de som_ medlemmer af Arbeidsgiverforenmgen phgter at holde denne a jour med alle lønskrav fra arbeidernes side og at lade en af Arbeidsgiverforeningens faste forhandlere deltage i enhver forhandling med arbeiderorganisationerne. Ligeledes bedes De gjøre
afdelingerne bekjendt med, at enhver overenskomst med arbeiderorganisationerne maa approberes af centralstyret for at være gyldig.»
I den anledning skal vi henstille til vore medlemmer og landets lokalforeninger at efterkomme Arbeidsgiverforeningens anmodning. Det er nemlig ikke nok, at en Landsforeningen tilsluttet lokalforening bliver enig med sine svende.
Det skulde synes selvsagt, at Arbeidsgiverforeningen, der ved en eventuel konflikt overtager det tungeste løft, ogsaa maa være med at bestemme de vilkaar, hvorunder arbeidet skal foregaa, indenfor det tidsrum, vedkommende overenskomst skal gjælde.
De nye salgsbetingelser for mel.
Som bekjendt indeholder disse nu en klausul, at man maa betale 25 øre pr. sæk pr. maaned for det mel, som ikke er udtaget i rette tid 4 maaneder
Vi har før fremholdt, at vi deler d'herrer mølleeieres og melgrossisters opfatning, at et salg udover 4 maaneder for en vare som mel, der er udsat for saa store svingninger, ikke er af det gode, og erfaringen har vist, at et fordelagtigt indkjøb som regel er benyttet til at skabe en sterkere konkurrance, ved at brødvægterne ikke har staaet i rimeligt forhold til dagens pris paa mel.
Men paa den anden side maa vi nu regne med disse 25 øre. Det kan nemlig ved første øiekast synes at være en forholdsvis bagatel, men ved nærmere eftertanke vil man erfare, at ·disse · 25 øre pr. maaned udgjør procentvis 18 procent pro · anno. Eksempel: 10 sække rugmel a 17,oo . . . . . . . kr. 170,oo 25 øre pr. maaned pr. sæk udgjør kr. 2,50 eller I • 1 /2 procent pr. md. = 18 procent pro anno. Til overflødighed gjøres opmerlp~om paa, at sælgerne nu som før kan vælge at tage de 25 øre i tillæg eller at stryge ordren. Altsaa : Kjøberne kan ikke forlange, at ordren blir staaende ved at betale 25 øre i tillæg.
I tilslutning til de nye salgsvilkaar bør vel leverancesalg (anbud) optage~ til revision; disse afsluttes nu paa 6 mdr., ja enkelte · paa 1 aar. Det siger sig selv, at denne forretningsmaade er i høi grad ha:Zardiøs.
Burde ikke Landsforeningen eller de lokale foreninger søge at faa dette forhold rettet. Man kunde vistnok uden tvil ved henvendelse til de offentlige eller halv-offentlige anstalter faa dette forhold rettet, saa anbudstiden blev overensstemmende med leverancesalgene. Da man til sommeren efter forlydende skal have landsmøde, vilde det jo være paa sin plads at optage dette spørgsmaal paa programmet, saa man fik anledning til at høre de forskjellige repræsentanters mening om denne sag. ·
Fredriksstad og Omegns Bagermesterforening.
Denne forening, der nu er indmeldt i Bagermestrenes Landsforening, har udført et stort og ihærdigt arbeide for at komme bort fra den paa stedet herskende usunde konkurrance og etablere nogenlunde levelige vilkaar for stedets og omegnens bageridrivende.
Det har desværre vist sig her som saa ofte ellers, at endel ikke indser, at man fremmer sin egen interesse bedst ved at staa samlet, men istedet driver en illoyal konkurrance indbyrdes, der som oftest giver udseende af, at maalet er at faa bibragt sine kollegaer den størst mulige skade, uden at det gavner en selv.
Omend tarifen er tiltraadt af de fleste og stedets største bageridrivende, er der endnu nogle, som har vægret sig ved at slutte sig til.
Landsforeningen har derfor seet sig nødt til at træde til, hvorfor de har henvendt sig til Melgrossisternes Forening og De norske Mølleeieres Forening, der har tilsagt sin støtte til at faa den vedtagne og af Landsforeningen godkjendte tarif tiltraadt som gjældende for stedets og omegnens samtlige bageridrivende.
Vi er ikke i tvil om andet, end at det skal lykkes, og de af stedets kjøbmænd, som vil agere «melgrosserere» under en eventuel blokade, vil uden tvil gjøre sig selv en bjørnetjeneste ved at modarbeide de interesser, som næres af alle landets ledende firmaer paa mel- og mølleindustriens omraade.
Den vedtagne overenskomst, hvortil Landsforeningen har tilraadet et par forandringer, har saadan ordlyd:
Pristarif for bakverk for Fredriksstad og omegn.
I. For store grislebrød, kneipbrød, gangbrød, boerbrød, melkebrød, tyskelof, grovbrød, lof, rug-, hvede- og vørterkake en pris av 20 øre pr. stk.
li. For mindre grislebrød, grovbrød, rug-, hvedeog vørterkake, lof, franskbrød, gjestebrød og frøbrød en pris av 10 øre pr. stk.
Ill. For smaa franskbrød, rugkake, frøbrød og vørterkake en pris av 5 øre pr. stk.
IV. For wienerbrød, brioch, gifter, 3-øres kaker og skillingskaker en pris av B øre pr stk. 17 stkr. for 50 øre. 35 stkr. for kr. l ,oo.
V. For hvedeskonrok 5 øre pr. par. rug- og sundhedsskonrok 3 øre pr. par.
• kavring 1 øre pr. stk. 12 stkr. for 10 øre.
VI. For hvedebrød 2 øre pr. stk. 7 stkr. for 10 øre.
» 2-øres kaker 2 øre pr. stk.
» 7-øres kaker 10 øre pr. stk.
VII. For julekake 10 øre, 25 øre, 50 øre og kr. 1,oo osv. Pr. pund mindst kr 8,oo.
Bestemmelser:
a) For at undersælge bakverk maa dette være mindst 2 døgn gammelt.
b) Under bakning eller paa anden maade beskadiget bakverk er udenfor denne overenskomst.
c) Enhver bakermester eller bakeridrivende er selv ansvarlig for sine kjørere og butikpersonale med hensyn til denne pristarif. Skulde nogen av personalet ha gjort sig skyldig i overtrædelse herav er forretningsindehaveren forpligtet til straks at gjøre vedkommende opmerksom paa feilen og ved gjentagelse at opsi vedkommende, og enhver av undertegnede forpligtes til ikke at antage vedkommende i sin forretning.
d) Skulde en bakermester ikke overholde denne tarifs bestemmelser, ilægges han en mulkt fra kr. 100,oo til kr. 500,oo, som tilfalder kassen.
e) Al atpaagivning til høitiderne er forbudt.
f) Denne tarif kan kun forandres i nyt møte, naar mindst 2/s av undertegnede stemmer herfor
g) Forslag til forandring indsendes til styret mindst 14 dage før generalforsamlingen.
h) Denne overenskomst træder i kraft 1. februar 1912.
i) Alslags husbakning mottas ikke. Denne overenskomst er vedtat af undertegnede bakeridrivende i Fredriksstad og omegn: 0 E. Aaberg. C. Hansen, Østsiden. F. A. Thomassen. .Josef A. Knudsen. Aug Falleth. Georg Eriksen. .Joh.s Thoresen. M .Johansen. C. J. Schau. K. L. Hansen,Græsvik. Amund L. Andersen, Østsiden. I. A. Krabseth H. M. Munch. A/ S Henr. Carlsen
N. 0. Eger. R. L. Andersen, Hassing. Chr. Olsen, Færgestedsveien.
A / S Glemminge Fabriks Forbrugshandel. G. Foss. S. M. Heier. H. 0. Lund, Græsvik. Disse priser tiltrædes ogsaa af Fredriksstad Samvirkelag
Bevægelsen i løns- og arbeidsforholdene i Kjøbenhavn.
Som meddelt i forrige nummer om lønsbevægelsen i Kjøbenhavn vilde der, hvis ordning ikke havde fundet sted inden den tid, udbryde streik den 16de februar; Mandag den 12te februar blev der afholdt møde af statens forligsmand og de forskjellige repræsentanter for at ·forsøge at faa en overenskomst istand.
Parterne forelagde sagen for forligsmanden, hvoraf vi skal fremhæve, at lønsbevægelsen i de kjøbenhavnske bagerier har stillet sig saaledes tidens løb:
Timelønnen i fabrikerne var:
før 1896 25 -33 øre pr time 1896-1898 40 - 50 )) )) 1898-1909 54,26-66,66 )) )) 1909-1911 56,25 - 68,75 )) ))
Timelønnen i finbrødsbagerierne var:
før 1897 21 -30 øre pr. time mai 1897 40 -50 )) )) ) novbr. 1898
43 4 /5- 54 1/s )) 1906 46 1 /s -57½ )) )) )) 1909 48 1 /7-5 9 ¼ )) ) »
Efter at have hesvaret forskjellige af forligsmandens spørgsmaal nedsattes et mindre udvalg, som konstaterede de mellem mestre og svende bestaaende uoverensstemmelser.
Det var først og fremst lønsspørgsmaalet, som var brændende.
Forbundet fastholdt et krav, der var fremsat fra svendenes side. Det gik ud paa et tillæg af 2 kr. om ugen straks til alle minimallønssatser og 1 krones tillæg igjen i 1914.
Konditorier, finbrødsbagerier og rugbrødsfabriker har 4 minimallønssatser hver. De to førstnævnte har en særlig bestemmelse om, at svende det første aar efter læretiden kan arbeide 2 kr. billigere end de laveste minimallønninger.
Desuden var der uenighed om arbeidstiden i rugbrødsfabrikerne. Forbundet forlangte en bestemmelse indført om, at omskiftning af arbeidstiden kun kunde tinde sted en gang hver uge.
Endelig var de r strid om spisetiden i finbrødsbagerierne, som arbeiderne forlangte nedsat med ½ time, og om hvorvidt en extratime, der hidtil ~r arlJeidet om lørdagen, uden særskilt betaling i rugbrødsfabrikerne skulde bibeholdes eller bortfalde.
Et mindre udvalg opnaaede enighed om en redaktion af paragrafen om holdskiftet, idet det fastsloges, at arbeidsHden almindelig skal være ens i ugens 5 arbeidsdage. Dog kan arbeidstiden forrykkes enkelte timer paa særlig travle dage.
I forbindelse hermed fastsloges det, at hjælpearbeidere, som antages til midlertidigt arbeide, fremtidig skal have 8 timers hvile efter 8 timers arbeide. Overarbeide er dog ikke forbudt ved denne bestemmelse.
Angaaende extratimen om lørdagen og om spisetiden i finbrødsbagerierne enedes man om at opretholde de hidtilværende forholde, saa at svendene altsaa frafaldt sine fordringer om forandring heri.
Der var da kun lønsspørgsmaalet tilhage, og Bagerforbundets repræsentanter fremsatte nu forskjellige forslag, som dog alle mestrene erklærede ikke at kunne tiltræde.
Forligsmanden konfererede derefter med parterne for om mulig at ska ffe et forlig, uden at dette lykkedes.
Mestreoes repræsentanter opstillede derefter forslag om, at lønni~gerne for konditorsvendene forhøiedes fra 25 til 27, fra 27 og 27 ½ til 28 og fra 29 til 30 kr.
I finbrødsbagerierne tilbød de 26 kr. forhøiet til 27 indtil lste april 1914.
I rugbrødsbagerierne skulde 27 kr. hæves til 28, og hærdpaasætterne skulde have 29 kr. istedetfor 28 ligeledes indtil lste april 1914. Samtlige lønninger undtagen konditorlønnen paa de 28 kr. skulde saa lste april 1914 forhøies med 1 kr.
Da arbeidernes repræsentanter straks forkastede dette forslag, hævedes mødet, uden at forligsmanden stillede noget andet forslag, eller der blev aftalt noget nyt møde.
Onsdag den 14de februar blev der afholdt et møde hos forligsmanden af formændene for hovedorganisationerne, hvor forligsmanden meddelte, at han havde besluttet at stille følgende mæglingsforslag:
« Idet forligsmanden gaar ud fra, at der er opnaaet enighed rnellem parterne om alle foreliggende uoverensstemmelser undtagen om lønsforholdene, stilles til bilæggelse af uoverensstemmelserne med hensyn til disse sidste nedenstaaende mæglingsforslag : Konditorerne.
Den gamle overenskomsts lønssats: 25 kr. hæves straks til 27 kr. 27 » » )) )) 28 1/2 )) 27½ » » » » 28½ »
29 » » » » 30 »
Finbrødsbagerierne.
Den gamle overenskomsts lønssats: 26 kr. hæves straks til 28 kr.
De øvrige lønssatser forhøies fra lste april 1913 med 1 kr.
Rugbrødsfabri/ærne.
Den gamle overenskomsts lønssats: 27 kr. hæves straks til 29 kr. 28 (hærdpaasættere) » 29 ,,
De øvrige lønssatser forhøies fra lste april 1913 med 1 kr.
Ovenstaaende _lønningsforhold gjælder for overenskomstperioden indtil lste april 1916.»
De to hovedorganisationers formænd tog forslaget med til overveielse af de respektive interesserede.
Efter en kort raadslagning besluttede mest- · rene at acceptere forligsmandens forslag.
Bagerforbundets bestyrelse afholdl straks et møde til drøftelse af forslaget, som endte med en enstemmig beslutning om at anbefale dette.
Generalforsamlingen tog derefter paany fat, og efter et par timers diskussion, der til tider var ret livlig, skred man til afstemning, der resulterede i, at 470 stemte for forslaget og 350 stemte imod.
Hermed var altsaa sagen foreløbig slut og streiken, som skulde træde ikraft fredag morgen, aflyst, vi tror, at man tør sige paa en ret tilfredsstillende maade saavel for mestre som svende. Straks eftel resultatets bekjendtgjørelse blev der udsendt telefon-telegrammer til alle de mestre, der skulde begynde arbeidet fredag morgen efter anvisning af centralledelsen, at streiken var aflyst.
Oden iøvrigt at · ville opstille beregninger om forholdet mellem, hvad der var fordret i det merkelige udkast fra Bager- og Konditor-Forbundet og det nu afsluttede forlig, skal vi her oplyse om, at forhøielsen efter udkastet for et bageri med 3 svende og 1 konditor vilde have
andraget til 3 200 kr., nu efter det afshJttede forlig bliver forhøielsen til lste april 1913 15G kr. aarlig og efter denne tid 260 kr. aarlig.
Vi tror forøvrigt ikke engang, at <len forhøielse af· den · laveste løn, som svendene har opnaaet, er til fordel for dem, en Jøn af 28 kr. pr. uge for en 3die svend, som i almindelighed ikke er familieforsørger, fremkalder let forøget lærlingehold og dermed arbeidsløshed for de unge svende.
Naar denne sag afsluttedes paa en saadan maade, ' da skyldes det i første række det udmerkede samhold, som hele den kjøbenhavnske bagerstand udviste under behandlingen deraf, saa at centralledelsen under sine forberedelser til at modtage streiken følte sig sterk ved sine kollegaers tilslutning. Centralledelsen raadede over en arbeidsstyrke, som var langt større, end man havde ttudet vente, og det er faktisk , at man paa den dag , da arbeidssedlerne blev uddelt, og man havde efterkomm~t alle ønsker om arbeidskraft, endnu havde ca. 40 mand i reserve. At delte ikke kom offentlig frem, skyldtes den omstæridighed, at man ikke vilde have, at det skulde se ud som en udæskning til svendene og derved giye qem , der stadig søgte at ophidse disse med histoi:ier om mestrenes krigslyst, et vaaben ihænde .' .. Foruden den ovennævnte arbeidskraft ; ii1diøb der fra et stort og anseet arbeidsanvisningsbureau i Tyskland et tilbud om sh'. aks at sende 200 tyske bagersvende til Kjøbenhavn til assistance med skriftlig kontrakt til at :;i.rbeide under streiken. Dette tilbud tog d()g centralledelsen intet hensyn til, da man ikke
