Kristiania Presgjærfabrik
anbefaler sin fortrinlige
Presgj eer.
Forsøg Bremer Rolandsmølles Rugsigt 000
~}
hages 1uetl Gjæ r - Uovertrnffen J{ralitet. D a g I i g P r o d u k t i o
Moss
Aktiemøller, Moss
anbefaler til Bagere :
Patent Rugmel, Hvedemel X X X Militærmel, Hvedemel O O 0 Ruggrøb, Hvedemel af forskjellige, grovmalet og finmalet. bedste amerikanske Mærker.
Agen tutt . fott Chttistiania hos
Herr er Anth. Johansen & Co. , Raad husgd. 1& 3.
Følgende Plakater for Hagere
,, Fastelavnsboller og Hetevægge anbefales " ,, Bestillinger paa Julekager modtages " ,, Bestillinger modtages"
,, Extra gode Vørterkager anbefales " ,,Ferske Rundstykker Kl. Morgen "
Telefon 1483 - Christiania. - Telefon 7788
Jliel • , <!olonial - St Gfeaei,arer en ·gros.
trykt i rød Farve haves stadig paa Lager . Pris 40 Bre pr. Stk.
Telefon 1607 k.
S. & Jul Sørensens Bogtrykkert N. Voldgd 5, Kristiania.
Udstl li i ng en i Kj øbenhav n den 20de -29de april d. a.
For at skaffe kollegerne en rimelig reise ned til denne sjeldne og lærerige udstilling, anmodes alle m e d le m m e r a f I a n d s f o ren i n g e n, der maatte ønske at reise til Kjøbenhavn, at indsende til formanden o m ga a e n d e b e s k e d o m hvorvidt de vil deltage i en fællestur, hvorved antages at kunne opnaa betydelig fragtmoderation, ligesom logis ogsaa vil kunne ordnes.
Ikke landsforenings-medlemmer vil gives adgang til samme fordele mod et honorar af kr 1 o,oo, der vil tilfalde den her oprettede understøttelseskasse for trængende bagermestre og deres efterladte .
Bagerloven.
Socialkomiteens indstilling.
Vi har tidligere i decembernummeret gjort rede for hvorledes socialkomiteens flertal stiller sig til de af regjeringen foreslaaede forandringer i bagerloven. Den indstiller paa, at sagen ikke tages under behandling, idet den fremhæver den ellers. fra alle kompetente autoriteter benegtede paastand om bagerihaandverkets skadelighed i sammenligning med andre haandverk. Vart blad har i ovennævnte nummer vist, hvor lidet hold det er i denne paastand. Komiteflertallet fremhæver i indstillingen at statistiken viser, at saa faa bagersvende blir over 50 aar, men søger ikke forklaringen herpaa i, at der af bagersvende blir et forholdsvis stort anta! mestre, hvormed de gaar ud af svendenes statistik.
Mindretallets indstilling slutter sig i det væsentlige til regjeringens forslag. Den paapeger hvor !idet der er taget hensyn til bagerme : trenes gjentagne krav og at loven har faaet en betydelig mere skj æ rpet form end oprindelig tilsigtet Komiteen i , 894 udtaler saaledes enstemmig at »den tinder adgang til om natten at udføre visse akcessorske og andre lignende arbeider berettiget « og at bagerne har krav paa at blive imødekommet i disse underordnede spørgsmaal. Under debatten i odelstinget fremholdt ogsaa komiteens ordfører Gunnar Knudsen nødvendigheden heraf, hvorefter forslaget blev enstemmig vedtaget, men blev forkastet i lagtinget .
Samtlige bagermesterforeninger slutter sig nu til forslaget undtagen Kragerøs, som antager, at forandring ikke er særlig paakrævet, ialfald ikke for Kragerøs vedkommende, samt Stavangers, som protesterer mod forandring i § 2, men tilføier: »de andre forslag til forandring i loven er vi alle enige om bør fremmes, da alle er paakr æv ede, og nagle sterkt paakrævede, ja saa sterkt, at vil man have lovlydige borgere, maa forandring ske, da den nugjældende lov er saaledes , at vi tror knapt en eneste bager med sin bedste vilje har kunnet holde den, og at have en lov, som ikke kan holdes, er efter vor formening en stor fare, da den nedbryder al agtelse for loven og lovgivf!ingen. "
End videre er forslaget an befalet af , 24 bageridrivende paa landet og af 1 19 mestre i byer, hvor mesterforening ikke tindes.
Under sagens behandling i komiteen har denne modtaget en indtrængende anmodning om forslagets vedtagelse, undertegnet af 69 bagermestre i Kristiania, og lignende anmodning undertegnet af hoteller i Kristiania, Bergen og Trond hjem.
Som det vil sees af propos1t1onen, er der fra en del bageridrivende ogsaa . fremkommet protester mod lovforslaget, hovedsagelig dog fra landsbygden og de mindre byer; men disse bør efter mindretallets opfatning ikke faa afgjørende indflydelse ved behandlingen af et spørgsmaal, som i overveiende grad har betydning for de større byer.
Endvidere har komiteen senere modtaget endel gjennem bagersvendenes forbund indsamlede protester fra bageridrivende. Som af flertallet tidligere anført blev der ogsaa i 190 3 indsamlet saadanne protester; men ifølge senere, under sagens behandling dengang modtagne oplysninger viste det sig, at flere af disse dels, som i propositionen berørt, var tilbievne under feilagtige forudsætninger, dels var afgivne af mestre, som faa eller ingen svende beskjæftigede, dels at flere af disse saakaldte bagermestre var svende, som for kortere eller længere tid bestyrede aktiebagerier og lignende forretninger, dels kun var forhandlere af brød, i flere tilfælde kun brødkjørere; de kunde saaledes neppe siges at repræsentere mestrenes interesser.
De iaar af bagersvendenes forbund indsamlede mesterprotester er denne gang ikke fuldt saa omfattende. For Kristianias vedkommende er der saaledes nu kun , 7 underskrifter mod 46 i , 903 . Efter hvad der fremgaar af en fra bager-
me stren es la nd sfore nin g ko miteen til still e t kar ;ikteristik af vedko mm e nd e forretninger s omfa ng og art, se es d e fl eqe kun a t beskjæftigc meget foa svende, mange af d e m slet ingen.
Med hensy n til sve nd e n es stilli11g til sage n udtaler 2 3 af de i bagerforbundet staaende svendeforeninger sig mod lov fo rsla ge t, li ge led es 2 5 sve nd e i al l,111dets mindste byer og 55 svende paa landsbygden.
lful gc de st;i ti stiske opg;ive r ska l der i hele landet va· re henved 3 300 bager i- og konuitoria rbeid ere; heraf er a nt age li gv is min dst d e 2 800 ba ge riarb e iu cre Da b;igerfo rbund e t ska l tæ ll e ca. 800 medlemm er, svende og lærlin ge r, e r de r saaledes ca 2 ooo bageriarbeiuere, som ikk e e r medlemm e r af b;igersvendenes organisation og ikk e har udt a lt s ig o m lovfors lage t
Komiteen s mindr e t a l ;ifviser paas tanu e n om at bagerihaandverket sk uld e væ re sæ rli g us undt og he nviser til stat istik baade for vo rt lan d og udland e t. At det sku lde kunne a nsees me re s kadeligt i Norge, det e neste la nd i verden, hv or natarb e id e i ba ge ri e r e r saago dtsom forbudt, e r vel !idet rim eligt. Alle andre haa ndverk har ub eg r æ ns et adga ng til natarb e iue , og i e n mas se liv ss tilling e r er natarb e id e mege t almindeligt, so m f. eks. ved politi-, post-, te leg raf-, je rnban e-, toldv æse n, s jøfart osv
I s it sva r til departementet udt a le r derfor ogsa a e n bager sve n d , »at ha n ikk e kan forstaa, hvorfo r d e r ska l g jø res saa megen staa hei for ba ge rn e, d a jo ogsaa a ndr e haa ndverk e re arbeider o m na tt en, naar de har opfordring og g rund dertil , ud e n a t lov givning en søger at indskrænke denne d eres na tlig e virksomhed; hvorfor skulde ikk e en bager, der e r vant til lege mli gt arbeide, kunde arbe id e om natten li gesaa ve l so m e n tisker, der a rb e id er og vaager i døgnvis. ,
Med he nsyn til de e nke lt e parag rafer s ka l mindr e ta ll et bemerke folgende: § 1 indehold e r nu bes te mmels e om at b ro dbagning e r forbudt fra kl. 6 aften dagen for e n søn- eller helligd ag til vedkommende sø n- e ll e r helligdag s aften kl. 1 2. Fra forbudet er kun undtag et "s url æg nin g -<.
B a g e r m es t r e n es f o r s I a g gaar ud paa, at »hæ vlæ g nin g og ovnsfyring << ved siden af surl æg nin g ska l være till adt før kl. 1 2. Dette e r ikk e op tage t af departementet ; men mindr e-
ta llet finder , at for a ndrin ge n, skjønt den ikke er a f st ør re betydning efter d e n maade, hvorpaa forholdene har udvikl e t sig, b ø r gjøres, væsentlig for at lov og praksis skal komme i overensst e mmelse med hinand e n. For hævlægningens vedkommende vil forandringen kun faa betydning 2 dage i aaret, n e mlig la ngfredags aften og fastelavns sø nda g, for a t hæve n kan være færdig til den reg ul æ re arbeidstids begy ndelse . Fo r ovnsfyringens ve dkommende er d e t uafviselig n ød ve ndi gt at fy re før kl. 1 2 hver enes te sø ndag i ma ng e bagerier, og den maa d e rfor finde sted e nt e n d e n er tilladt i loven e ll e r ikk e, om verlkommend e bedrifter skal kunne e ks istere.
MJn skal i de nne forbindelse henvise til en udt a lelse fr a ba ge rsve nd e nfs forbund i tillæg til dok. nr. 25 for 1898 - 1899 og till æg til dok. nr. 2 1 for 1902 - 190 1 Svendene udtaler her o m § 1, a t »hæv læg ning har bestandig væ ret pr ak tiser e r, da d et har væ re t be tragtet som staae nde i forbind else med )) surlægning «, og at »med hen sy n til sur - og hæ vlægning før kl. 1 2, saa er dette tilladt efter den nuværende lovs § I Og § 2. «
Komiteen skal bemerke , at dette for § 1 ' s vedkommende beror paa en misforstaaelse, hvorfor en lovfor;.indring er nødvendig forat det som er praksi s skal blive lovligt
Endvid e re udtaler svendene ved nævnte le ilighed : »Naar mes trene her har tilfø iet ovnsfy ring før kl. 1 2, saa kan d e tte kun anvendes i st11 rre bag e ri e r, som drive s fabrikmæssig med en sæ rege n slags ovne; i dis se for nærværende faa bage rier er det i almindelighed ikke bagersvenden, me n en særskilt m;ind, som er fyrb øder , og den s lags fyring bruges i disse bagerier daglig og er aldrig af os blevet anmeldt som overtrædelse af love n, idet det er bl e vet betragtet som en selvfolge, at ovnsfyrin~ her fandt sted. Det er dog kun enkelte bag e ri er i Kri stiani a , Trondhjem og Bergen, som har disse ovne. «
Komiteens mindr e tal maa fastholde , at na a r d e n uafviselige nv,dv e ndighed af at tillade ovnsfyring og hævl æg ning er saaledes erkjendt, bør dette ogsaa faa sit udtryk i lovens § 1. Det maa forøvrigt bemerkes, at det ikke blot er de nyere ovne med indirekte fyring for kul eller koks, som trænger saa lang tid for at opvarmes, me n at dette i mange tilfælde ogsaa gjælder for mange af de større vedovnes vedkommende
End videre for es laar bagermestrene at 1 7 de m a i s k a I opta ges i § 1 blandt de da ge, da
al brødbagning er forbudt for at denne festdag kan blive en hel fridag.
Selvfølgelig maa da 16de mai blive at regne lig med de øvrige dage forud for srm- og helligdage og optages i § 3 a.
Departementet kan ikke anbefale denne forandring, men komiteens mindretal vil optage forslaget.
2 indeholder bestemmelser om at alt arbeide er forbudt fra 8 aften til 6 morgen ; herfra undtages kun tørring af kavringer samt »surog hæv lægning «. Bagermestrenes for sla g gaar ud paa , at »ovnsfyring og deiglavning « bliver optaget blandt de før kl. 6 tilladte arbeider, og dette tiltrædes delvis af departementet, som i propositionen foreslaar de sidst nævnte arbeider tilladte mellem kl. 4 og 6 morgen, dog med adskillig indskrænkning, idet der til disse arbeider kun maa anvendes en mand for hver i drift værende bagerovn, men i intet bageri mere end 3 mand.
De nævnte arbeider vilde derved i praksis kun blive udførte af den eller de faa arbeidere, som paa den tid alligevel maa være tilstede i bageriet for at udføre sur- og hævlægningen ; de vil herved ikke faa nogen f o ra n d r et arbeidstid, idet kun art i nogen grad modificeres
For at kunne give et sundt og velbagt brød er det absolut paakrævet, at ovnene kan fyr es sa a betimelig, at de kan have en pa sse nde temperatur, naar stegningen skal begy nde; brødet vil ellers blive forbrændt udenpaa, førend d e t er blevet gjennemstegt, følgelig raat indeni. Selve fyringen kræver lidet arb e ide, og i e n hoiest eretsdom paapeges , at der ved bagerlovens behandling i odelstinget 1894 uimodsagt blev udtalt, at ovn s fyringen er en bagat e l og maa kunne foretages af den mand, som benyttes ved hævlægningen.
Den nævnte dom frikjendte derfor en bagermest e r, som var tiltalt for at have fyret sin ovn før kl. 6, og med hensyn til ov nsfyringen er derfor lovændringen ogsaa for denne paragrafs vedkommende en fastslaa e n af, hvad der er praksis. Imidlertid er departementets for sla g for dette punkts vedkommende mindre heldigt, idet ovnsfyring, særlig ved de moderne ovne med indirekte fyring (»maskinovne «), med nødv endighed maa foretages før kl. 4, nemlig tildels allerede den foregaaende aften. Vil man, at loven skal overholdes, og at den ikke skal indføre forbud mod disse ovne, saa maa ovnsfyring oprages
blandt de arbeider, for hvilke der ingen tidsbegr ænds ning er fastsat, og sidestilles med surog hæv læg nin g, t orr in g af kavring er etc. Med hensyn til deiglavningen tiltr æ der mindretallet departementets forslag om en tid sbegrænsning, for;it man kan have fuld sikkerhed for, at der ikke bliv e r tale om nogen »gjenindforsel af natarbeide «, og man finder endog at kunn e i1rdskr æ nke den till ad te tid til tim e n 5 6, isted enfor so m af departementet foreslaaet -1- 6. Man bibeholder de s ud e n d epa rtem e nt ets begrænsning af det anta! a rb e idere , som kan anvendes til deiglavning før kl 6, og ombytter for at forhindr e e nhver omgaaelse udtrykk et ,, ba ger i « med " bag e riforr e tning », saa ledes ar altsaa e n forretning drevet paa samme sted og i e n mands navn ikke kan deles op i lige mange bagerier som der er ovne. I hver saadan »forre tning « maa altsaa til dette arbeide kun anvendes høist 1 mand for hver ovn og aldrig mere end 3 mand. Dis se faar efter paragrafens sidste led et fr ad rag i den d ag lige arbeidstid af 1 1/ 2 gange den tid , der er :rnvendt fø r kl. 6. Med hen sy n til deiglavnin ge n ska l man forov rigt anføre folgende:
Forat brodet skal bliv e porøst og fordøieligt, maa deigen kunne laves saa betimelig, at den kan he nligge e n tilstr æ kk elig lang tid til gjæring, før den formes til brød Dette kan for tiden ikk e ske, da deigl av nin gen først kan foretages kl. 6. naar den he le arbeidsstol< fremmøder til arbeid e For a t und gaa stansnin g i arbeidet og herm ed folgende tid ssp ild e maa formningen d e rfor nu finde sted ud e n forudgaaende g jærin g.
For at opn;:ia e t produkt med nog e nlunde salgb;:irt udseede m;:ia nu d e igen til sættes e n altfor stor mængde gjær, som gjø r brodet !idet veismagende og !idet sundt.
Da kunderne so m følge hera f bliver misfornoiede, er det i de sen e re aar derfor blevet temm e li g almindeligt at oprette kontrakter med svende, so m tager borgerskab, og da som mestre kan udfore deiglavningen før kl. 6, eller ogsaa paa anden ma;:ide a t omgaa lov e ns bestemmelser; ellers vilde m;:in ikk e kunne beholde sine kunder.
Som for;:in anfrm fandt socialkomiteen i 1894 enstemmig a t ma;:itte im ødekomme mestrene s krav paa denn e forandring i § 2, og i odelstinget vedtoges d en e nstemmig, men forkastedes i lagtinget. Sa_f;·ens ordfører fremholdt under debatten, at der ikke kunde være nogen betænkelighed ved ;:it give anledning til, at en enkelt eller et par mand kan faa lov til at gjøre dett e forbere-
dende arbeide, forat kl. 6, naar den egentlige arbeidstid for bagerne begynder, den hele virksomhed kunde træde i fuld gang; for at forebygge misbrug havde man ogsaa i paragrafens 2 sidste led fastsat betryggende bestemmelser, idet her en time natarbeide blev regnet ligt med en og en halv times arbeide om dagen, altsaa med 50 pct. høiere løn; desuden var det foreskrevet, at der for dette arbeide inaa være regelmæssigt skifte, idet den samme mand ikke skal kunne sættes til dette arbeide mere end 6 nætter i 2 uger.
I henhold til det anførte vil mindretallet foreslaa lovens § 2, dens I ste og 2det led givet følgende ordlyd:
» Derhos skal det paa hverdagene være enhver, der driver bagerinæring, forbudt i tiden fra kl. 8 aften til kl. 6 morgen at anvende sine i bageriet beskjæftigede folk til andet arbeide end tørring af kavringer og skibsbrød, sur- og hævlægning samt ovnsfyring. I forbindelse med disse arbeider kan dog af de dermed beskjæftigede arbeidere fra kl. 5 morgen udføres deiglavning, dog saaledes, at hertil i hvert bageri kun maa anvendes en mand for hver i bageriet i daglig drift værende bagerovn - konditorovn, kjeksovne og lignende undtaget - og høist , mand i · hver bageriforretning. Dobbeltovn regnes som en ovn.
Det skal heller ikke være tilladt for dem, der har leiet bagerier, i videre udstrækning end ovenfor nævnt at bage i tiden fra kl. 8 aften til kl. 6 morgen, naar udleieren er interesseret i vedkommende bageridrifts udbytte . «
I 2den passus er ordene »i videre udstræk ning end ovenfor nævnt « tilføiet som i propositionen foreslaaet, af hensyn til de i I ste led foretagne forandringer.
Bagermestrenes landsforenings forslag til § 3 gaar i det væsentlige ud paa -at tillade arbeidet nat til lørdag, dagen før bededag og Kristihimmelfartsdag paabegyndt kl. 12 istedenfor nu kl. 2; arbeidstiden for den enkelte arbeider maa ikke overstige 15 timer medregnet spise- og hviletid.
Endvidere foreslaaes en lignende arbeidsordning 16de mai mod at til gjengjæld den 17de mai bliver hel fridag.
Paa de usedvanlige travle dage forud for de store høitider samt fastelavnslørdag og fastelavnsmandag foreslaaes arbeidet tilladt paa begyndt kl. 1 o istedenfor efter nugjældende lov kl. 2 med en ordinær arbeidstid af 15 timer, men
adgang til indtil timers extraarbeide mod extrabetaling.
Foranlediget ved en høiesteretsdom af 12te mai 1900 foreslaaes ogsaa, at man istedenfor 15 timers arbeide, afbrudt af en middagspause paa en time, skal kunne arbeide i 13 timer, heri ind befattet tidligere sedvansmæssige spiseog hviletider; dette vil være i analogi med bestemmelsen i nugjældende lovs § 2, som paa de almindelige virkedage fastsætter en arbeidstid af 12 timer med en times middagspause eller I o timer uden denne
D e p a r t e m e n t e t foreslaar, at arbeidet paa lørdag, dagen før bededag og dagen før Kristihimmelfartsdag fremdeles skal begynde kl. 2, men tiltræder forslaget om en alternativ arbeidstid disse dage af 13 timer uden en times middagspause. Ligesaa foreslaar departementet, at der ingen forandring foretages med hensyn til 17de mai. Deri mod anbefaler departementet arbeidet tilladt paabegyndt kl. 10 aften forud for de store høitider og ved fastelavn.
Departementet fremholder, at det vil være af særlig vigtighed for bageribedrifterne at erholde denne tilladelse, og at der ved leiligheder er indkommet forespørgsler om, hvorvidt der bl. a før jul og nytaar, hvor der indtræffer 2 og 3 helligdage i træk, er adgang til ved dispensation at forlænge arbeidstiden ud over den nu i loven tilladte.
Da det her kun gjælder en forlængelse af arbeidstiden nogle enkelte dage af aaret, anser departementet en forandring af loven i denne henseende for mindre betænkelig. Da saavidt mulig generelle bestemmelser vil være at foretrække for en opregning af de enkelte fra lovens bestemmelser undtagne dage, foreslaar departementet en omredaktion af § 3 paa det grundlag, at arbeidet kan paabegyndes kl. 2 dagen forud for en helligdag, men kl. 1o dagen forud for 2 eller flere helligdage samt ved fastelavn. Adgang til forlænget arbeidstid mod extrabetaling kan departementet ikke anbefale.
M i n d re ta 11 e t anbefaler, som foran anført under § 1, den af bagermestrene foreslaaede forandring med hensyn til 16de og 17de mai. Forøvrigt slutter komiteens mindretal sig i det væsentlige til det af departementet anførte og maa særlig sterkt fremholde nødvendigheden af, at der gives de bageridrivende adgang til at kunne begynde arbeidet kl. 1o aften ved de i propositionens § 3 her nævnte leiligheder, som medfører usedvanlig stor travlhed, dette saa
meget mere som det ialt kun vil gjælde høist 7 dage af hele aaret og arbeidstiden for den enkelte arbeider herved ikke vil blive længere end efter den nu gjældende lov (se raragrafens 2det led).
Bagermestrenes forslag om mod ekstrabetaling at forlænge arbeidstiden indtil 3 timer dagen forud for de store høitider har departementet ikke villet imødekomme.
To medlemmer af mindretallet (subdinært ogsaa Thoresen) maa hertil bemærke, at naar der paa en virkedag , efterfulgt af en helligdag, kræves 1 5 timers arbeidstid til disse 2 dages brødforsyning, synes det at være et meget rimeligt forlangende mod ekstrabetaling at kunne forlænge denne arbeidstid indtil 3 timer for at kunne producere tilstrækkeligt for 3 dages behov. Da dette kun vil indtræffe 5 dage af hele aaret, kan det umulig blive skadeligt for arbeidernes helbred.
Efter nugjældende lovs§ 3 a kan den samme arbeider beskjæftiges i 20 ti mer, efter § 3 b i 19 timer, efter § 3 c i 18 timer og uden ekstrabetaling. Mestrenes forslag gaar ud paa at afskaffe disse bestemmelser og at fastsætte 1 5 timers arbeidstid som regel dagen for son- og helligdage, dog med adgang til mod ekstrabetaling 5 gange i aaret at forlænge arbeidstiden indtil 3 timer pr. døgn, altsaa ialt 1 5 timer i hele aarets løb.
Disse medlemmer foreslaar derfor, at der foran sidste passus »Desuden kan der fra de i § 2 o. s. v « indskydes: »Efter overenskomst, og n aa r vedkommende arbeider dertil giver sit samtykke, kan de 2 sidste virkedage forud for juledagene og dagen før andre paa hinanden f ø lgende søn- og helligdage arbeidst i d e n f o r I æ n g e s m e d i n d ti 1 3 ti m e r. Hviletiden mellem skifterne maa d og i k k e v æ re m i n d re en d 6 t i mer. «
Lovens behandling i odelstinget
begyndte den 2ode i formiddagsmødet. Da bladet savner plads til at gjengive det hele ordskifte, skal der kun nævnes de mest fremtrædende indlæg. Statsraad Arctander gjorde opmerksom paa, at det kun var et faatal af svendene der havde udtalt sig. Hovedformaalet med bagerloven ligger i de sanitære og humane hensyn. Tal. ha vde
ikke villet va·re med paa forandringerne, dersom han havde troet, at de vilpe føre tilbage til den tidligere tilst a nd.
Norge oplyses at være det eneste land, som er gaaet saavidt i indskrænkninger. Det er ikke saa, at et stort anta! af svende efter de foreslaaede forandringer vil faa udvidet natarbeide; derfor borger de mange indskrænkende bestemmelser, som foreslaaes, og som tal. nærmere gjorde rede for. Det hovedspørgsmaal, det her gjælder, er bare, om det skal tillades folk, der alligevel er i bagerierne før kl. 6 om morgenen, at udføre andet arbeide ved siden af det, de for tiden har lov til at udføre.
Vedtager man ikke de foreslaaede forandringer, vil det bare lede til omgaaelser. Tal. anbefalede mindretallets indstilling lagt til grund for behandlingen
Castherg (komiteens ordfører) hævdede, at det her ikke dreier sig om smaaforandringer, men om forandringer, som rører ved bagerlovens princip, idet de gaar ud paa gjenindførelse af natarbeidet ved at man tillader det tyngste bageriarbeides, deiglavningens, paabegyndelse en time tidliger e paa natten, vil ogsaa det øvrige bageriarbeide flyttes i tilsvarende grad tilbage. Loven gavner kun nogle faa store bagere, som vil tilfredsstille feinsmekkerne blandt sine kunder. Det gaar dog ogsaa nu an at faa ferske rundstykker paa hotellerne kl. 8 om morgenen. Han fremlagde dr. Flocks udtalelser om den daarlige sun dhedstilstand blandt bagerne i Kristiania
Brunchorst (komiteens formand) paapegte, at der her kun gjaldt at den eller de svende, som alligevel opholdt sig i bageriet, skulde faa lov til at tillave deigen mellem kl. 5 og 6, og dette vil kun kunne ftnde sted hveranden uge for hver svend; og til gjengjæld herfor fik han fratrukket 1 1/ ~ time af sin samlede arbeidstid om dagen. Tal e ren vilde forøvrigt slutte sig til et forslag, som han vidste vilde fremkomme, om at der for denne time før kl. 6 senere skulde fratrækkes 2 timer af den samlede arbeidstid. At det hele bageriarbeide ved den foreslaaede lovændring vilde blive skudt tilbage, var umuliggjort derved, at brødets stegning efter loven ikke kunde foregaa før kl. 6 Hvad angik bagerihaandverkets sundhedsskadelighed vilde han henlede opmerksomheden paa en ytring af forretningsføreren for bagerforbundets landsorganisati-on, som for nogle aar siden ianledning af indsamling til et tuberkulosefond for svendene bl. a.
udtalte (i »Morgbl.« og »Aftenp. <' for8deaug 1902) at bagerhaandverket er et meget sundt haandverk i sammenligning med andre takket være suncthedskommissionens g'Jde tilsyn. Forøvrigt henviste taleren til livsforsikringsselskabernes statistik, som var bygget paa et langt solidere grundlag end anden statistik, fordi det her gjaldt at sikre sig mod økonomisk tab
Eriksen havde deltaget i bagerforbundets sidste landsmøde, hvor regjeringsforslaget var bl evet indgaaende behandlet ; han ønskede at baade Arctander og Brunchorst havde været tilstede der. Paa bagermestrenes landsmøde synes derimod de store festligheder at spille en ligesaa stor rolle som forhandlingerne.
Blandt det lille, som er bygget op af social lovgivning hos os, er bagerloven noget af det største og det bedste. Man bør ikke 'l"ive dette ned igjen.
lgede Nissen talte ogsaa for indstillingen. Tal. haabede, at det ikke skulde lykkes statsraaden at faa indført den foreslaaede forandring i reaktionær retning.
Dernæst havde Solberg, 1lrctanda Peder Ped 1:rsen , Castb erg og Myrvang ordet.
Ved voteringen blev indstillingen, at sagen ikke tages under behandling, forkastet med 5 1 mod 35 stemmer.
R e a I i tet s b e h a n d l i n gen foregik i eftermiddagsmødet, idet mindretallets forslag lagdes til grund for forhandlingerne. I § 1 var indtaget de nye bestemmelser at 17de mai gjordes til helligdag samt at foruden surlægning ogsaa hævlægning og ovnsfyring skal kunne foregaa før kl. 1 2 søndags- og helligdagsaften.
Castberg vilde have »og ovnsfyring« strøget, medens Brunchorst oplyste, at denne ovnsfyring allerede brugtes i mange bagerier uden at svendene havde gjort ophævelser derover, da de fandt fyringen nødvendig. Statsraad Arctander oplyste, at departementet akcepterede mindretallets forslag i denne henseende . - Efter henstilling fra Egede-Niss en ændrede Castberg sit forslag derhen, at han optog den kongelige proposition, der er enslydende med den nuværende lov. - - Eriksen fandt , at bestemmelsen om 17de mai kun var et kjød ben, som sl æ ngtes til bagersvendene for i nogen grad at bøde paa selve angrebet paa bagerloven. Man burde derfor stemme mod bestemmelsen Det var rimeligere, at de havde faaet iste mai fri. --.--
Statsraad Are/ander: Hvis bagersvendene havde
gjort sit ønske om ;it faa første mai fri bekjendt, vilde det maaske kunne været gjennemført.Eriksen: Hvis hr. Arctander havde en smule kjendskab til arbeidernes forholde, vilde han vid e, hvilken rolle I ste mai spiller i hele den moderne arbeiderbevægelse. Men det er jo en anden verden, hr. Arctander færdes i.
Ved voteringen blev mindretallets indstilling vedtaget mod 25 stemmer. I § 2 var foreslaaet, at tørring af kavringer og skibsbrød, sur- og hævlægning samt ovnsfyring skal være tilladt før kl. 6 hverdages morgen samt deiglavning fra kl. 5 morgen. Dersom dette natarbeide udføres af de om dagen beskjæftigede folk, fradrages der i deres daglige arbeidstid to gange saa lang tid, som natarbeidet har medtaget. Eriksen fremholdt i et langt foredrag, at hvis man indførte de i § 2 foreslaaede forandringer i arbeidstiden, vilde landets bageriarbeidere saaledes som det blev vedtaget paa deres landsm0de den 3 1te august ifjor søge den riugjældende bagerlovs bestemmelser gjennemfort paa egen haand. Paa dette møde blev spørgsmaalet om hvad svendene skulde foretage sig, hvis bagermestrenes forslag blev ophniet til lov , indgaaende debatteret Der fremkom et forslag, so m vandt almindelig tilslutning om at forbundet skulde bruge alle til raadighed staaende midler for at faa gjennemført et arbeidsreglement, der skulde være i overensstemmelse med den nugjældende lov. Størst dissen s var d e r paa landsmødet om, hvorvidt man skulde anvende lokalstreiker eller generalstreik for at faa reglementet gjennemført, idet endel talere fandt det uretfærdigt at nedlægge arbeidet hos de mestre, som var villige til at indfore reglementet. Ved voteringen fik dog forslaget om generalstreik et overvældende flertal, idet af 40 repræsentanter kun de 8 stemte for lokalstreiken.
Efter denne afgjørelse bemyndigedes styret til at foretage de forn ødne skridt, forat man kunde være forberedt paa at tage kampen op, naar det var nødvendigt.
Man vedtog saaledes at henvende sig til de udenlandske bagerforbund og til arbeidernes faglig e landsorganisation herhjemme med anmodning om moralsk og økonomisk støtte. Ligeledes blev styret bemyndiget til at uc.lligne en ekstrakontingent, som tillægges streikefondet for at benyttes i tilfrdde af ge neralstreik. En saadan streik vilde nu blive dobbelt betænkelig paa grund af den igang værende streik blandt
møllearbeiderne ved en af Kristianias store møller *)
Arctander fremholdt Eriksen s udprægede forkjærlighed for de store ord. Han truer nu stortinget med generalstreik, hvis de ikke bø ier sig for svendenes krav.
Efter en længere personlig skjærmydsel mellem Arctander paa den ene side og Castberg og Eriksen paa den anden side udtalte Jorg en Knudsen sig for mindretallets indstilling. Ege deNissen imødegik i et langt foredrag denne indstilling og sluttede sig til betimeligheden af generelstreik fra svend e nes side. Pr æsidenten beklagede den sidste talers tone.
Ved voteringen, som foregik ved 8-tiden, vedtoges kom item indretallets indstilling med 5 5 mod 30 stemmer.
Paragraf 3 vedtoges i eft e rmiddagsm ødet den 2 1de enstemmig efter indstillingen. Forskjellen fra den tilsvarende nugjældende paragraf er, at medens der nu kan arbeides d e to nætter før juleaften, nat til pintseaften, nat til skjærtorsdag aften, nat til fastelavnssøndag og mandag 1 5 timer fra kl. 2 morgen og paaskeaften 18 timer fra kl. 1 2 nat til 6 eftermiddag, kan der efter den nu vedtagne bestemmelse arbeides de to nætter før juleaften, skjærtorsdagsaften, pintseaften og fastelavnslørdag og mandag fra klokken 1o aften i , 5 timer og paaskeaften fra klokken 10 aften i 15 timer (mod før 18).
Paragraf 4 lød: Børn under 14 aar maa ikke sysselsættes i bagerier. Unge mennesker mellem 14 og 18 aar maa ikke anvendes til det i paragraf 2, første led tilladte natarbeide og under ingen omstændigheder over 1 2 timer døgnet.
Castberg foreslog princi palt: » , o timer døgnet, medregnet spise- og hviletider. Formiddag og eftermiddag skal unge mennesker paa 14 til 18 aar, senest 4 timer efterat deres arbeide er begyndt, have en hviletid af en halv times varighed. Varer arbeidet over 7 timer, skal de have I time fri til middagshvil <, , og subsidi æ rt: » 12 timer i døgnet, medregnet spise- og hviletider, deriblandt sammenhængende middagshvil af mindst en times varighed «
"' ) I e t møde den 20de ds. j b:Lg ersv o ncl e ne s for e nin g vedt oge s at sammenk a lde e t ma s s e rn ød e il e n 25de til forber e delse a f general s tr e ik, l1vis loven blir e nd elig vedtaget i overensst e mm e b e m e d od e lsting e ts beslutning. Hvor !id e t <l e t e r a t vind e herv e d fremgaar af en a r t ik e l i »A ft e 11po st e 11 • s tLftennr. for 2ld e d s. N B. T.
Statsraad Arctander: Departementets forstaaelse havde væ ret den, som var udtrykt i Castbergs subsidiære forslag Han opfordrede komitemindretallet til at • optage dette, hvilket blev gjort. Castb erg vilde alligevel holde paa sit principale forslag for at faa votering over dette. Ved denne vilde det nemlig vise sig, hvem der holdt paa den gamle programsag: Kun 8 timers arbeidsdag i sundhedsskadelige bedrifter. Brunchorst ansaa ikke bagerarbeidet for særlig sundhedsskadeligt. Det vil hindre de unge mennesker fra at blive bagerlærlinge i rimelig alder, hvis man læ gger for store indskrænkninger paa deres anvendelse Castb erg: l den Stangske regienngs proposition til bagerloven i 1894 udtaltes der dog, at bagerarbeidet var en sundhedsskadelig bedrift. Statsraad Arctander: Afskaffelsen af na tarbeidet og den bedre sanitære kontrol gjør, at bageriarbeidet ikke mere er særlig sundhedsskadeligt. Myrvang fandt det galt at stænge smaagutter paa 14 aar inde i et bageri 1 2 timer i træk. De unge anvendes meget, for det er den billigste arbeidskraft. Det hænder nok, at faderen· gaar arbeidsledig, mens hans unge søn udfører tungt arbeide. Castberg : Jeg syntes, statsraaden nævnte »oppositionen « Det var vel bare uforvarende og ikke for at antyde, at der skal blandes politik i dette? Vi er vel ikke » opposition « nu? (M unterhed). Jø rge n Knuds en mente, at Castbergs forslag burde have været behandlet af komiteen. Bageribedriften bør ikke staa i anden stilling her end de industrielle bedrifter gjør efter fabriktilsynsloven. Han maatte stemme for Castbergs forslag, naar det var fremkommet Brunchorst: Forretningsføreren i svendenes landsorganisation udtaler, at bageribedriften ikke er sundhedsskadelig - tvertimod. Egede Niss en anbefalede Castbergs forslag oversendt komiteen Ja, jeg ved nok, det ikke nytter, at jeg beder om det, hr. præsident ; men naar hr. Jørgen Knudsen har sagt det - -. Eriks en havde tænkt at foreslaa lovfæstet 8 timers arbeidsdag i bagerifaget. Var man klog og fremsynt, saa ofrede man nu lidt for at undgaa den strid, som nu utvilsomt vil bryde ud. Thores en : Castbergs subsidiære forslag, nu komitemindretallets, er det, som svarer til fabriktilsynslovens bestemmelser Castbergs princi pale forslag slaar af to timer til. Je g skjønner ikke rigtig, hvor de unge mennesker skal gjøre af sig tilslut, hvis man indskrænker deres anvendelse paa alle hold.
Efter en del yderligere debat bifaldtes pa-
ragrafen i den nye form (Castbergs subsidiære forslag ) med 56 mod 2 7 stemmer.
Paragraf 5 lyder: Arbeidsgiver, som overtræder denne lov, straffes med bøder. Med samme straf ansees arbeider, som udfører arbeide udover den paragraferne 1- 3 fastsatte tid.
Castb erg foreslog, at arbeider e n skulde være straffri, hvis overtrædelsen var foregaaet paa arbeidsgiverens 'befaling eller med hans vidende Statsraad Arctander: Den nuværende bestemmelse har foranlediget et uheldigt angiversystem, idet arbeiderne selv har faaet mesteren til at overtræde loven og derefter anmeldt ham. Er arbeideren afhængig af sin mester, saa yder den nuværende straffelov beskyttelse nok i et saadant tilfælde Den, som har ansvaret, bør tage straffen. Egede Nissen: Selvfølgelig, hr. præsident, er dette bare for at faa en slappere bestemmelse for arbeidsgiveren. Statsraad Arctander: Hvis det var en anden, som beskyldte mig for at mene ~kkurat det modsatte af hvad jeg siger, vilde jeg ikke finde mig i det. Men Egede Nissen er nu engang Egede Nissen. Egede Nissen: Tak i lige ma.ade. Ved voteringen bifaldtes indstillingen med 5 3 stemmer mod 30.
Hermed er grundstenen lagt til fuldbyrdelsen af det ihærdige arbeide som vore foregangsmænd i en række aar har nedlagt for at faa ændret bagerlovens for haandverket mest trykkende bestemmelser. Vi har det haab at lagtinget uforandret vedtager loven som den er besluttet af odelstinget.
Naar loven saa træder i kraft hvad v1 haaber om ikke længe vil ske - er vi overbevist om, at bagermestrene loyalt bøier sig for dens aand og mening, saa der ikke gjøres noget forsøg paa at begynde sur- og hævlægningen tidligere end hidtil har været sædvane. Den frygt som fra den modsatte leir blev udtalt, for at den af odelstinget nu vedtagne forandring vilde være en begyndelse til gjenindførelsen af natarbeidet, maa der nedlægges en bestemt protest imod. Vi vil i denne forbindelse henvise til resolutionen paa Trondhjemsmødet 5te aug. 1902 hvor det udtrykkelig blev udtalt, at man ikke tilsigtede at indføre de tidligere arbeidsforhold i bagerierne, idet man principielt er imod natarbeide. Denne udtalelse blev forøvrigt som bekjendt indført i motiverne til bagermestrenes forslag .
Hvorfor
man vil gjøre generalstrike . Bagerloven i odelstinget.
Hvad <l e r pass e r e d e i o<lelst.inget den 21de ds. er faktisk d ette:
I ;:i 1 e r forelaget de11 forandring, a t ovnsfyring er tilladt sø 11<lag aften. Det er e11 Jovforandrin:~, som er n ødve ndig , for at det. so m allerede e r praxis, skal blive lovligt. Og Bagersvendenes forbund udtaler herom: "Den slags fyring bruges i disse bagerier (s tørre bagerier , som drives fabrikmæssig med en sæ regen s lngs ov11e ) daglig og er aldrig af os blevet anmeldt som ove1 tnedelse af love11, id et det er bievet betrttgtet som e n selvfølge, :1t ovnsfyring her fandt sted.•
Det n æste nye punkt i ;i 1 er, at 17de mai er g,iort til hel fridag. l stedet:for at man før har arbeidet indtil 12 t im e r den lft<le mai og iudtil 12 timer den l 7de mai, i ,dt 24 timer, vil <ler i fr em tiden kunn e arbeides incltil 15 timer den lGde mai med hel fri dag den 17cle mai - :i.ltsaa e n forkortet arbeidstid i de to døgn af 9 timer.
Er d er egentlig grnnd til at gjøre generalstrike i den anledning?
I 2 gjøres d e n forandring·, at de arbeidere, som før har væ r et beskjæftiget i bagerieme mellem kl. 4 og kl. 6 om morgene11, og Jierfor har e rholdt et afdrag i arbeidstiden af 1 time, hvilket vil sige, at disse to morg e ntimer ber eg ne::; som tre, h e reft er vil faa dem beregnet so m fire, mod at de i den tid, naar de er i bageriet a lligevel , be sø rg er ovns fyring og deiglavning. Det er altsaa en vinding for svendene af 1 time, medens <l e ikk e faar nogen forøget arbeidsb_) rele - man udfører ku11 før kl. G, hvad man e ll ers maatte gjøre efter dette klokkeslet.
De hidtil foretagn e forandringer i bagerloven er altsaa ikke til skade for svendene.
Hvad er saa grnn<le11 til, at de organiserede bagersvendes talsm æ n<l i stortinget fører et SlLU voldsomt sprog og endog finder at burde trne med genemlstrike?
Sagen e r den, at modstanden inocl rimelige forandringer i den urimelige lov ikke hviler paa reelle hensyn; men de 800 orga11 i.se rede arbeidere har e11ga11g nedlagt s it veto mod fornnclringerne. For deres magtsprog ska l stortinget bøie s ig. Det skal tvinges , om fornødent, ved generalstrike.
Bager L. Rolfsen i Kristiania feirede den 16cle d s. sit 35-aars j nbil æ um so 111 bager.
Bager August Olsen i Kristiania kall 23de ds feire 25-aars jubilænm som bagerm es ter her i byen. I den anledning hold er han fest for sit personale i Kristiania Haandv æ rks- og Industriforening den næstfølgen<le søndag.
Et vakkert træk. »S ocialclemokraten « medele ier, at hovedstyr et for Norsk Bagerforbund fra ele norsk e gjærfabriker ved form::111de11 konsul Alfred P. W r ig 11 t i Porsgrnncl har mo<lta.ge t den smukke gave af 100 kroner til ele arbei<lsløsc medlemmer.
Pr æmieret "Diisseldorf 1902'·. Æ r eskors, ær esd iplom o g gu ld m ed alj e. Grundet 1894.
Grundet 1894.
