Tie des Rugmel .000
smukkeste og fordelagtigste Bagervare faaes over a1t.
Mel og Gjær.
Mit Lag er af alle Sorter Rug- og Hvedemel anbefa les, samt Gjær af kjendte gode Kva l iteter fra Bagernes Gjær- o g Spritfabrik.
C ..Smith jr.,
Skippergaden 23.
IOluf Bjørneseth & . Co. - :Bergen. -
Kolonialvarer en gros.
Største udvalg i Sirup, Sukker, Rosiner etc Spec ialitet:
I BPændt .K affe I
Ene re t for Norg e til den patenterede Behandlings- & I3rændemethode.
S æ l ge r k u n til Handl e nd e
Bjølsen Valse mølle
Christiania .
Daglig Produktion 175,000 Kilo. KRONERUGMEL.
IR un.e1.:n:1.a1et
Hveden1.el
(Registreret varemærke)
fordelagtigste bagerimel
faa es kun ho s
Paulsen & Dekke, Bergen.
Telefon 15 14. - Telegrafadr.: ,,Pau ldek ".
Tønsbergs Smørfabrik
(Lever.andører til Marinen.)
Fineste Tatfelmargarin. - Holdbareste Exportmargarin.
Overalt foretrukket til 'Bagen'- og Konditoribrug
Kommissionslager og Ag enter i de større Byer. For Kristiania hos Johs. Olstad, Storgaden 15.
Berg .au~ anbefaler:
Prima Hved e in el * »En Stjerne « No. 20
» » »00 Patent« No 21
• ** • To Stjerne < No, 22
» » ''** »Tre Stjerne« No. 23
"
» » »000« No. 24
• samfæ ngt >Stjernemel « No. 25
» Rugm el sigtet 000* No. 26
» • • 000 No. 27
» » Bagervare no. 1 grm No. 35 » no 1 finm No. 36
Kontor og Lager Mowinckelgaarden No. 4. TELEFON 1514. Telegrafadr. : TØSSEMØLLER.
Min "Frokostmargarin " egner si g fortrinlig til Bagning.
Krist ofer Le·angen
Nytorvet 4 til Torvgd. Telefon 7730. · Specialforretning i Smør, Ost, Æg & Hermetik. En gros & en detail. •·
Averter i "NORSK BAGERTIDENDE".
Bjørsvigs
Melforretning
Halfdan Irgens Bergen.
Telegra m adresse: ,,Bjørsvigsu Telefon 892, Kontor: Strandgaden 6 7 . La.qer af alle Sorter Meloarer fra Bjørsvigs Mølle.
Hæggernæs Dampmølle Bergen
Teleg rafadresse: ,. Hæggernæs"
Indregistrerede Mærker
Sigtet Rugmel A L F A do. do. BETA
Wilhelm Olsen, Bergen.
En Gros Lager af: Prima Rugsigt, Hvedemel, tysk og amerikansk, bedste MerkerSirup, Sukker, Krydderier. Telegramadr. : Wilhelm Olsen.
Til kollegerne !
Ved aarsskiftet vil vi minde om, at medfemmerne af vor organisation faar bladet gratis. Dette er kun muligt derved at der serges for en stadig tilgang paa betalte ave rtisseme nter Serg for , at Eders leveranderer af mel, gjær , smer, margarin , æg, melk, kolonialvarer, redskaber, papir osv . averterer . i "NORSK BAGER TIDENDE".
Meddelelse fra hovedstyret.
Bagerme strenes l an dsforenin g er nu indmeldt i "Norsk arbeidsgiverforenin g". Hovedstyret ønsker at bringe til medlemroernes kund skab, at kun medlemmer, der har undertegnet den trykte indmeldelsesblanket, er medl emmer a f "Norsk arbei dsgiv erforeni ng" og kun diss e kan saaledes nyde de fordele, som denn e forening byder, da saavel vore l ove (cfr. § 4) og arbe id sgiv erforen in ge ns lov e paabyder en særskilt und erskrift af hvert med l em. Vi tør derfor anmode a ll e, som endnu ikk e h ar indsendt indmeld elsesblanketter i underskrevet sta nd, med opgivende af lønnin ger, straks at gjøre dette, og skuld e nogen mod formodning ikke have erh oldt indme l de l sesblanketter, k a n disse erholde s ved h env end el se til. formanden 1 hovedstyret, W. B. Samson, Kr a.
Juledtspensationen. ·
Vi kan ikke andet end forbauses ove r d et st a ah ei , som er blev~t gjort i an l edn ing af denn e dispen sation , so m do g ikke i si g se l v er mer e indg rib ende end man gen anden tidli gere given dis pen sation. Vi ved vel, at den paa mange steder ikke har været paak rævet og heller ikk e benyttet, tildels fordi svendene af ege n fri vilje har y d et det tilsvarende arbeide, saa l e des som meddelt i en korrespondance fra en af k yst by erne indtaget i vort forrige numm e r. Om dispensationens lovmæ ssighed er det ikk e vor sag at fæ l de dom. Vi h ar i det h el e kun forh oldt os refererende i denne sag, som svendenes organisation har gjort et saa s tort numm er af, uvist i hvilken hensigt.
P aa bagerforbundets til justisdepartementet indsendte klage over politim ester Hes selb erg er der indl øbe t følgende sva r:
Til hovedstyret fo r Norsk bagerforbund.
Med paategningsskrivelse fra stiftamtmanden K ristiania af 20de dennes har politikammeret modtage t" skrivelse fra justisdepartementet af 18de næstfør saalydende:
Med hr. stiftamtmandens skrivelse af lste februar sidstl eden er h ertil indkommen en forestilling fra hovedstyret for det norsk e bagerforbund, gaaende ud paa at reise tiltale mod politimester i Kristiania Hesselberg i anledning af, at han til forrige a a rs j ulehøitid i h enho ld til § 3, sidste passus, i bagerloven af 6te aug ust 189 7 har givet de herværend e bagermestre dispensat ion fra u ævnt e l ovs bestemmelser Med hr. stiftamtmandens s~velse fulgte derhos den af politimesteren med hensyn til forestillingen afgivne erklæring af 28de januar næstfør.
I an l edning heraf skal man bede bagerforbundets hovedstyre meddelt, at departementet ikke finder grund t il at søge truffet nogen forføining som a f hovedstyret foreslaaet. Man undlader ikke at tilføi e, at forsaavidt begjæringen · om tiltale mod politimestereu n æ rmest synes begrundet ved ønsket om at fa a domstolenes afgjørelse af, hvorvidt den i henhold til hande lsdepartementets udtalelse meddelte dispensation er lovlig eller ikke, vilde neppe dette spørgsmaal kunne ventes lø st' under en eventue l straffesag mod politimesteren for overskridelse af embedsmyndighed.
Hvilket herved meddeles til efterretning.
For politimesteren Ove Mossin
"Bagerforbundets blad" knytter hertil følgende bemerkning:
,,Det er selvfølgelig givet, at vor organisation ikke nøies med denne afspisning. Antagelig kommer vi til med juridisk bistand at faa sage n fr em for domstolene, liges om vi kommer ti l at sætte en grænse for hvad vore medl em m er behøver at lade sig byde af •ulovligh ede r fra myndigheders og bagermestres side.
Vi faar hævde det i praksis, at organisationens vilje er vor høieste lov."
Redaktionen har ogsaa givet plads for en indseudt artike l, som i en meget hadsk og uforsonlig tone beklager sig over myndighedernes stilling til denne sag, idet baade handelsdepartementl:3ts che f, s tatsr aad Schøning og stortingsmand Brynhildsen angribes paa det heftigste.
Vi er a f den mening at en s~adan skrivemaade neppe kan gavne den sag, som det er hensigten at fremme.
Vi sku l de tro, at det ærede blad og sve ndenes organisation i det hele vilde opnaa større resultater ved ·en mer e praktisk politik end at "organisationens vilj e skal være den høieste l ov." Mon der ikke under de nuv ærende omstændigheder, da udsi gterne til en revision af bagerloven synes at være ·større end no gensin d e før, vi ld e være rimeli gere at begunstige et samarbeide mellem mestre og svende for om muligt at opnaa bedre kaar for alle bagerfa g ets udøvere i dette land '? Vi ved meget godt, at en hel del af sve n dene anser den
nuværende situation for uholdbar og gjerne vil yd e sin medvirkning til l ovens revision, navnlig paa grundlag af proformamesterskabets oph æve ls e.
Der er vel neppe nogen som for a l vor tror, at mestrene har til hensigt at "kværke bagerloven'\ som det heder i ove nnn ævnte insera t, ved at søge gjenindført det gam l e natarbeide.
Brød, som holder sig Iænge ferskt.
Under denne titel omtalte vi i vort januarnummer en r æ kke tyske patenter. Som det vil erindres fremholdt vi, at det saakaldte Dauer-l!'ris ch- Brot fra firmaet "Deutsche Pau erBrot-Ges ell schaft synes at have mest fremtid for sig, idet der kun for dette brøds · ved k ommende virkelig fore l aa anbefalin ger fra authorativt h old, nemlig fra den offentlig ansatt e og edsvorne handels- og retskemiker dr. L cbvin i Berlin.
Vi h ar senere havt anl edning til at se andre anbefalinger, som er blevet os ti ls endt :
Professor dr . Pott i Miincheu skriver i ,; D er Alpenzeitung'': ,,Det mig tilsendte brød fra "Dauer -Brot- Gese ll schaft" er af behagelig smag, kraftigt og l et fordøieligt. Det har holdt sig fers~t en hel maaned. Det vil være af sær li g nytte for mange fami lier paa l andet og for sportshytter o. li g n ."
Ge n eraloberst grev von Ha ese ler skriver: "De mig oversendte 20 stk. sekspund-vegtige patenterede brød har bestaaet sin prøve. Brødets smag er behagelig, det er let fordøie l igt og meget nærende. Det har og saa holdt sig længe ferskt uden at m u gne "
Vil krigen fordyre brødet?
Det er nok mange som h ar sti ll et sig dette sp ørgsmaal, som man vel naturligst har tænkt sig besvaret med ja . Dette interesserer baade bagerne og publikum, saa .det har sm betydning at faa det n ærmere undersøgt. Vi indfører jo aarlig fra Rusland umalet ru g ·for ca 20 millioner kroner og mal et byg for knapt 7 1/2 million, rugmel for 8/ 4 million foruden noget livede og havre.
Kornindførselen til Kr i s ti an i a var ifjor større end nogensinde før. Af rug indførtes saaledes 85 449 tons mod 75 ~96 i 1902 og 65 829 i 1901, og dog har disse sidste to aar
været store kornindførselsaar. D en voldsomme stigning skyldes for en del, at de møllebrng·, som har sin tilførsel over Kristiania, har udvidet sin bedrift, mert væsentlig den i 1902 feilslagne indenlandske høst.
De to første niaaneder iaar tyder -p aa n edgang; der er nemlig indført 9 231 tons rug mod 10 650 ifjor. D en meste ru g k omm er nu fra 'fyskland, mindre fra Rusland. Det synes som om krigen har foraarsaget, at kjøbmændene har omlagt sine indkjøb.
· Ifølge m eddel els e ~ra udenrigsministeren ha r· imidlertid den ru ssis ke minister p a a sin r egjering s befa lin g meddelt, at 1'ygtet om forbud mod eksport af korn er u g rundet. Meri selv om Rusland ikke vilde gaa til en saa ekstraordinær foranstaltning som lig efrem at forbyde udførsel , kund e man tænke sig at udførs elen af sig selv vilde forringes under en krig, hvor der bliver · brug for saa store mængder brødkorn til armeens forpleining.
Sagen er imidl er tid den, at Sibirien alene med l eth ed kan producere a lt det k orn , som trænges af de i østen opererende tropper. Dette korn er desuden me ge t billigt fQr den russiske stat, fordi det ikke lønner sig at koste transport paa det til Europa.
Det forsøgtes i krigens begyndelse af børsspekulanter at drive priserne paa k;orn op ved at give n æ6ng til den n a turli ge frygt for krigens indflydelse. Den øieblikkelige stig ning i priserne som derefter iudtraadte var imidl ertid af kort varighed, saa markedet for tiden er noksaa fast. Hell er ikk e den af fle,re fr emhold te fr ygt for, at der u~der krigen vilde komme til at mangl e tilstrækkeligt vognmateriel til at føre kornet n ed til ud s kibnin gshavnene, synes at have nog en gr und for sig, da den sibir i ske bane ikk e k a n trafikere mere end det bestemte ant&l vogne, som aller~de · nu er i drift.
Det synes tve rtimod at vær e nogen ·ud 0 sigt til at k rig en, hvi s den blir langv a rig, vil gjøre kornet noget billigere, derved a t rubelkursen synke r. Men skulde det ikk e lykkes at \ lokalisere krigen til Østasien, vilde sagerne s traks foram:ilre sig , og det omvendte forhold i,ndtræde, hvi lk et det dog ikke er nogen rimelighed for.
Det er udsigt til god av ling i Rusland, da der er faldt en betydelig rn ængde sne. I Sydrusland er vei r et mildt og snesmel nning en a ll erede i gang :
Castbergs interpellatlon i stortinget
(efter det officielle referat)
17de december 1903 . (Slutning. )
Gastb erg: Jeg har for det første det at sige til statsraade.as bemer~ninger, at efter hvad ha n har oplyst her nu, saa er der, saavidt jeg kan se, ingen tvil om, at departementet har tilladt en ligefrem lovstridig dispensation. Loven siger nemlig; at for disse to dage, som det her gjælder, skal der være den indskrænkning i forbudet mod natarbeide, at det kan begynde efter kl. 2. Derimod skal · der ikke kunn e arbeides hele natten igjennem. Jeg skal ikke gaa nærmere ind paa forarbeiderne, som viser dette, end at jeg vil minde om: at i 1894 var dette spørgsmaal under speciel overveielse og debat. Da blev det foreslaaet; at den nuvære nde bestemmelse i samme paragraf gjældende den 17de maiskulde udgaa af loven, fordi politiet skulde kunne give dispensation; men det blev fastslaaet og af odelstinget vedtaget, at adgang for politiet til at give dispensatiop, gjaldt ikke den slags efter almanakken tilbagevendend e omstændigheder, som paa fo rha and har kunnet forudsees. Da det ·selvfølgelig ikke kan siges, sagde man den gang, at den 17de mais indtræffen er et "særPgent forhold", som gjør det sterkt paakrævet at give dispensation, saa har politiet ikke adgang til at dispensere . Det maa være forhold, som ikke kan forudsees. at ville indtræde, f . eks . en pludselig mobili seri ng, en flaademanøvre eller lignende uforudseede begivenheder; da er der adgang for politiet til dispensation, men ikke saaledes som her ligeove rfor et forhold, som kan forudsees at ville indtræde enten hvert sjette aar eller h v.ert tredie ell er fjerde aar, som det vel f;lr korrektere at sige. Den slags ting er ikke saadanne særegne forhold, so~ gjør. det sterkt paakrævet, det er ikke saadanne tilfælde, som berettiger til dispensation. Det blev med andre ord af odelstinget i sin tid, da loven af 1894 blev givet, fastslaaet, at den dispensationsgrund, som her er paaberaabt, nemlig, at visse dage rnrltræder som regelmæssig tilbagevendende i :yisse perioder, at det ikke berettiger til dispensation. Dermed hænger det ogsal:1' sammen, at bagermestrene har foreslaaet loven forandret i den retning. Hvis det var saaiedes, som statsraadeii antydede, at der er sat som betingelse,
at brødbehovet ellers ikke kunde tilfredsstilles: kunde ·det muligens lade sig høre; men jeg har tilstede den meddelelse, som bagermestrenes forening har sendt om til mestrene, hvor det kun heder: "Paa andragende fra bagermestrenes landsfor enings hovedstyre har departementet og politimesteren indvilget i dispensation fra bagerloven for 23de og 24de ds. saaledes: At der gives frihed til at begynde arbeidet n aarsomhelst for disse nætters vedkommende, dog maa arbeidstiden for den enkelte mand ikke overstige 15 timer med 9 timers hvil mellem 23de og 24de, og at man paa forhaand har sine arbeideres skriftlige samtykke dertil." Der er intet nævnt om den betingelse, som statsraaden omtalte, at brødbehovet ikke kunde tilfredsstilles, og det viste sig i det aar, som statsraaden nævnte, da dagene stillede sig paa samme maade, nemlig i 1899, at der ikke trængte~ nogen saadan ordning i Kristiania; det var i Bergen, oplyste statsraaden, at saadan d ispensation blev givet, men for Kristiania , blev den ikke givet. Det er sagt, at ingens ret krænkes ved dette. Derimod vidner de protester, som er indkomne. Det er nemlig ikke saa, at det samtykke, som statsraaden nævnte, skulde kunne dække over det hele. Thi hvordan forholder det sig dermed? Mestrene kommer · til arbeiderne og siger: nu har jeg bestemt, at der skal arbeides saa og saa; samtykker I eller ikke? Der gaar en 50- 100 bagersvende ledige her i Kristiania. Der skal da noksaa meget til for en bagersvend til at sætte sig p aa bagbenene og sige: jeg vil ikke gaa med paa den ordning, jeg negter at samtykke. Det er pro forma i mange tilfælde, at et saadant samtykke erhverves. Jeg finder det derfor - særlig ogsaa henseet til, at der gaar saa mange bagerarbeidere ledige for tiden, som kunde · faa nogen beskjæftigelse, hvis dispensa. tionen ikke var gi vet - a lt andet end liberalt overfor arbeiderne, hvad statsraaden her har gjo rt. Paa den anden side paaberaabte statsraaden sig, at af hen·syn til bagermestrene, som dog ogsaa er borgere, burde dispensationen g ives, og man burde ikke læg ge hindringer i veien for industrien Det forekom~er mig nO'get søgt at bruge det argument, som i sin almindel ighed har noksaa god klang, til gunst for en forholdsregel som denne; thi bagermestrene kan uden vanskelighed faa det arbeide udført, idet der, som sagt, her i Kristiania gaar en 50 a. 100 svende ledi ge for tiden 1 som
maatte være nødvendigt paa grund af de tre efter hinanden følgende he ll igdage. Jeg vil forøvrigt bemerke, at det er ikke bare hvert 6te eller 7de aar, at det regelmæssig vender tilbage, dette forhold m ed tre efter hinanden følgende helligdage; det er dobbe l t saa ofte . Det er ikke alene, naar 3die juledag falder paa en søndag, men ogsaa naar juleaften falder paa en søndag . Jeg vil præcisere paany, at den dispensation, som er givet med departementets anbefaling, er ulovlig, og jeg er ikke i tvil om, at hvis man vil kr æve domstolenes afgjørelse - det kan g odt være, at det kommer dertil - vil dette vise sig, og jeg beklager, at departementet har anbefalet en anvendelse af denne lov, som, saavidt jeg kan se, er absolut lovstridig Det kan siges, at det ikke er et sa a stort spørgsmaal, men det har, som sagt, vakt adskillig opmerksomh t: d i interesserede kredse og mødt skarp protest. Jeg synes ikke, det er rigtigt, at man ensidig> paa den e11e parts begjæri g , har gaaet hen og gjort dette. Jeg skal indskrænke mig hert;I. Jeg vil kun føie til, at dette, som nu er opnaaet ved departementets og politiets hjælp, det er noget, som bagermestrene forgj æves gang efter gang har forsøgt at faa ind i lov e n ; men naar de saa ikke har faa et loven forandret, gaar det ikke an at omgaa loven ved dispensation. S tatsraad Schøning: Repr æsen tan ten Castberg er aldeles sikker paa, at her er begaaet lovbrud. J eg som departementets chef er altsaa ikke sikker paa den ting Det gjælder en forskjellig l æs ning af loven. Det er muligt, at hr. Castberg har ret, jeg vil ikk e benegte det; men den myndighed, som alene kan afgjøre den ting, er domstolene. Jeg •vil anse det meget heldigt, om spørgsmaa l et kom ind for domstolene, saa kunde man slippe at diskutere det en sildig aftens~und i s tortinget. Hr· Castberg nævnte, at bagermestren e forgjæves har søgt at faa denne bestemmelse ind i loven , og at nu har de opnaaet dette alligevel gjennem departementets anbefaling af po litiets dispensation. Ja, jeg maa bekjende , at jeg er endnu ikke avanceret saa langt i mit depart ement, at jeg kjender til den ting; men naar det er saa, saa kan jeg jo let forklare mig d et, at bagermestrene meget gjerne vil have uomtvistelig fastsat i lov en en ting, som de nu mener maa fortolkes ind i den. Det er bare for at faa klarhed i loven, at de vil det. Naar , der tales om, at her begaar man en
ubi llighed mod de mange arbeids l ed i gei saa er det ikke korrekt Om der gaar aldri g saa mange hundrede arbeidsledige, saa kan b_agermestrene alligevel ikke tag·e ind flere arbeidere, fordi de, efter hvad de siger mig, mangler ovnsmateriel til dette. Jeg vil atter faa præcisere, at det er ikke nogen for l ængelse af arbeid~tiden; det er en omlægning af arbeidstiden, det her gjælder.
Gastberg: Kun en bem~rkning i anledning af hr. statsraadens sidste udtalelse. Det er mig meddelt fra præsumptivt kyndigt og interess eret hold, at det ikke for h older sig saa, at ikke bag~rmestrene skulde kunne indtage en del af de arbeidsledige folk ·i denne tid, forsaavidt denne dispensation ikke var givet. Der vilde kunne beskjæftiges flere arbeidsledige~ hvis dispensationen . ikke var givet. Forøvrigt lagde I statsraaden kanske ikke merke til, at odelstinget har i 1894 fast slaaet, at loven er saal edes at forstaa, at dispensation af den art, som her er anbefalet af departementet, ikke kan give s i medhold af § 3.
Statsraacl S chøning: · Her .gjælder det loven af 1897, og den lov kan med bindei:,de ;virkning kun fortolkes af domsto lene.
Gastberg: Loven af 1897 er ,med hensyntil dette punkt aldele s ens lydende med loven a f 1894 . Der blev ingen forandring foretagen i 1897 i § 3.
Debatten •afsluttedej med bemerkninger af Hag er up-Bull , Eriksen og Ca8tberg. HagerupBull ansaa interpellationen ubeføiet, idet han i lighed med siatsraad Schonning fandt, at spørgsmaalet kun kunde finde -sin løsning ved domstolene.
U tro kasse rer. Forretningsfør eren · i Kristiania bagersvende s forening har forbrugt ca. kr 1 508,00 af foreningens midler til eget brug. I den anledning • holdtes der den lste ds. en storme nd e generalfor samling i foreningen, uden at det dog blev afgjort, om • tiltale skulde reises eller ikke.
B a ger fo r bu nd et s 8d e lan d sme de skal efter beslutning i forbundsstyret afholde s i Kristiania tor s dag 2den juni og føl ge nde dage. Efter .Bagerforbundets blad" vil dette blive det s tør ste af d e hidtil afholdte l a ndsmøder, idet 40 repræs entanter vil deltage. Mødet vil vare 5 - -6 dage, saa der bliver anledning til at feire forbundets 12- aarige fødselsdag den 5te marts.
Alenron at til sukkersygebrød. Dette koncentrerede ægg ehvidesto f, som udvindes af hvede kom for 10 - 12 aar siden i handelen hos os; d e t indeholdt dengang ca. 80 pct. ren planteæggehvide. Ved den fuldkomnere fabrikation, som nu er mulig, er dets koncentration øget til 86,5, saa der ved analyse af tørstoffet fremkommer en æggehvidegehalt af 94 pct. Der kan af det nye alenronat fremstilles flere s lags bagverk til brug for patienter lidende af sukkersyge. Der er nylig udkommet en bog, der g iver veiledning 'til bagning heraf. Det kommer a n paa, om det formaar at optage konkurran cen med de nyere af skummet melk fremstillede billige æggehvidestoffe (p roton o. li gn.).
NORSK BAGERTIDENDE
Japansk krigsbrød . Ved mobilisering faar hver japansk soldat som en slags "reserveproviant" det saakaldte "hosjii" e ller "krigsbrød", som han ikke maa røre uden i den høieste nød Krigsbrødet bestaar af sammenpresset ris, som først koges med lidt salt og derpaa lang somt steges i ovnen. Den saaledes tilberedte ri s presses ved mekaniske midler til smaa kager. Dette krigsbrød er meget l e t, saa soldaten uden vanskelighed kan faa det ned i sin randsel og det kaii holde sig godt i lang tid 8-10 slige risk ager s kal i nedsfald kuun e opholde livet hos den japanske soldat i 3 dage.
23
Dr. I. Retchborn-Kjenneruds bog ,,Brødet"
faaes tilkjøbs i alle boglader heftet kr. 1.00, indb. kr. 1.20 .
Aver t er
i "Norsk Bagertid. " . bagerieiendomme til salg eller bortleie.
Vaksdals Mølle
Gj enopbygget 1901 - 1902 . P11oduktion 3000-3200 Tdtt . l{ottn i Oøgnet.
Mellen er . forsynet med det nyeste og mest tidsmæssige Maskineri.
Alle Mel- og Affaldsvarer anb efa les i rigt Sortement og prima Kvaliteter.
Gerdt Meyer
A. s. G~rn~rs Gjær- &snritfa~rik
:iv.coss ,._
anbefaler sin kraftige og holdbare ,,VietoPia" P.re-sgjæ;p. Lager i alle Landets Byer. · Agenter for Kristiania d.'hrr. lnth.Jobansen & Co ., Raadhusgd.1 &3.
Vort veismagende og nærende
l{nækkebtrød
anbefales enhver Bagerlforretnlng .og udføres alle Ordres prompte.
Aktieselskabet
Brød- D[ .Knækkebrødfabriken. Telefon: 7181
Te,egramadr.: KnækkebNJd.
Als Isdahl's Gjærfabrik
Bergen.
anbefal er ·prima Presgj ær
i s tadi g- frisk Vare.
G. WICHNE, .. Bergen
'.l'elegramadr.: W ichne. Colonialvarer kun en gros
Alle Sorter Varer for Ba. gere og Conditorer stadig paa Lager i friske prima Kvaliteter til Dagens billigste Priser.
MO WINKEL'! (Bergen)
hos ham selv formalede
KRYDDERI ER
er saa kraftige, at der ved brugen af dem kan spares ca . 30 °/o.
- Rimelige priser -
I "Beregningsbog for Bagere " findes den 'V ægt man til enhver tid ønsker for enhver Br ødsort og Størrelse i Forhold til enhver Varepris. Den kan mod Postopkrav 5 Kr: + Porto overalt rekvire re s fra Cam erm ey ers Boghandel, Kristiania
Bager- og conditorforretning , En større, velopdrevet, ældre bager- og conditorforretning i en af provinsbyerne ønskes, paa grund af svækket helbred, overdraget til en solid mand med nogen kapital. Stedet ligger i byens bedste strøg lige ved dampskibsbrygge og jernbanestation Bageriet er stort og tidsmæssig med 3 ovne, hvoraf en mindre i conditoriet. Elektrisk belysning. En varebeholdning paa antagelig ca. kr. 3 000,00 samt diverse inventar og montering i butikerne og conditoriet maatte til en rimelig pri s overtages Nærmere oplysninger ved Kjøbmand A.. G. Nilsson, Grenland 29, Kristiania.
Skr i v til os efter Kata loger og Oplysninger !
ca. ao,ooo Kg. Brød. . , hages der daglig i Danmark i Ovne .byggede af Fabriken ,,STRØMMEN", ·Randers. '
Specialfabrik i alt Slags Inventar for Bagerier. I Eneforhandlere for Norge:
Fjære & Norberg
Skippergaden 28 , Kristiania.
Fjære & Norberg
SkippePgd. 28 Kristiania.
Maskiner og Redskaber for "Bagerier og Konditorier. ·
*J. N. Kirkeby, *M Rolfsen & Co.,
Kristiania..
*Nils Berge, *Chr. Kleven, ,J, J ohnsen, Joh. Schjønneberg.
*Joh. Løsnæs,
•Aug Olsen (3 Stkr. ), •Fæll esbage ri e t •Ca i-1 Schønwett er •Otto Larsen, Henr. :Pede r sen,
Automatisk Deigdelemasklne
Fabrikmærke.
. Deigdelemaski n~r so lgt til følgende:
• Thv ILiorth, •Wilh. Røer, *Hal fd. Fj eldsta.d, •N Christiansens Enke, *Joh. Kleven, *Ba.ltzer Eilertsen.
*P Larsen, · *J. Andresen, *Brødr Solberg, *Herm F oss, •o. Scharff •M. Fredriksen
De med • betegnede er automati ske Maskiner
Kristiania. •Joh. Hansen, · *Gunna.r Holby, !'H. Nordby, Nordstrand, P. Rynning, ' • J Møllhausen ~nr., * A. Hansen, Umversitetsga.den, *Jens Hansen, · Skien. *Møll earbl)idernes Aktiebageri, Mos&. Thomassen, ·. Chr istia.nsund N: *J Berg · Trom sø. wald , Halvorsen , Doran Madsens Eftf., Arendal. •Kasper Andresen. Gjøvik.
1Jeigdel emaskine bør være' den første Mas kine man anskaffer i e thv ert 'Bageri. betaler sig selv i Løbet af kort Tid. Pørst anskafitd kan den ik"ke undv æres.
Werner Pfleide;rer
Berlin KOln - Wien - London - Paris - MoskaU - Saginaw
Bagerler, Condltorler, Cakes , Blscult-, Deigvare~ og Conserve~Fabrlker.
Patenteret alle Lande. 96 allerheieste Udmærkelser, deraf 11 Hæderspriser
Fa.brikmærke
1Jen
·. Un1·versal Ælte- og Blandemask1"ne for alle Sorter Brøddeige, Konditordeige, Kjæx og Biscuit, Honningkage• Marzipan, Tragant, Chocolade, Nudler , Maccaroni etc. etc
Damp-BagePovne for alle , Sorter Bagervarer med fast Herd og Udtræ~ning'sher d, , passende for de mmdste Lokaliteter. , Særegne Ovne med kontinuerlig Drift for Knæk~ebrød.
Deigvalse. - Udstikningsmaskiner. - Nudel- o g Maccaronipresser. - Sigtemaskiner. - De igdelingsmaskiner. - Tablettepresser for Conserving Chocolade- & Cacaofabriker. - Bagertrauge. - Transportable Tobbe- & Brødstandere og alle øvri geBageJ?iredskaber. Talrige Referencer \ Norg~ staar efter Ønske til Tjeneste.
S. & Jul Sørensens bogtrykkeri, Kristiania
Kristiania:
