13,. aargang 1 Udkomrrter en gang maanedlig. Abonnement , kr 2.40 aarlig, t eg nes paa nærmest e postanstalt eller ho s hlarlkomiteens formanrl. 1 j 16, febr, no, 2, Haakon Hansen. Universile/sgade 8, Kris/iania, hvor ogsaa annonccr be s till es: pris 15 øre pr petitlinje, udenlandske 20 øre. 1 1 1914,
fndhold: Bagermestrenes Landsforenings regnskab for aaret 1913. - Er hager- og konditorforretninger hevert11i11gsstcrlcr ? - l{ri stiania Bagermesteres Forening.Voldgiftskjendelse. - Arbeidets frihed - Ny overenskomst i Haugesund. - Markedsheretninger.
Porsgrunds Gjærfabrik
(lndehavere: P. H. Petersen & Søn)
fabrikerer den kraftigste og fineste Presgjær.
'Ys Haldens Smørfabrik
FREDRI KSHALD
li.WEIDEMANN~ NORSKE PATENTOVN
ER DEN ENESTE BAGEOVN HVOR MAN OPNAAR • 1400 KR. AARLIG BESPARELSE • • I BRÆNDSELSFORBRUG •
OVNEN FYRES MED KUL · OPFYRES KUN 1 GANG I DØGNET · ER SÆRLIG KONSTRUERET FOR ALLE NORSKE BRØDSORTER• ARBEJ• DER 3-4 GANGE SAA HURTIGT SOM DE GAMLE VEDOVNE • NAAR DE HAR EN SAADAN OVN BEHØVER DE INGEN SÆRLIG GRISLE OVN DA OVNENS ØVERSTE ETAGE ER INDRETTET • TILLIGE SOM GRISLEOVN •
TILBUD GIVES GRATIS: PAA FULDSTÆNDIGE BAGERIANLÆ~ BAGEOVNE • ÆLTEMASKINER • ALT INVENTAR • OVERALT I NORGE •
SKANDINAVISK FABRIK AF BAGEOVNE OG BAGERIMASKINER • F ÆRDIGLEVERET •
ALLE FORESPØRGSl,ER OG KATALOGER SENDES GRATIS VED DIREKTE HENVENDELSE TIL OS ELLER 1'IL VOR REPRESENTANT I NORGE: • ARKITEKT JULIUS FOSEID
Gjærfabrik Prisbelønnet i Liverpool 1886 og paa Bergensudstillingen 1898. Anbefaler Bagere og Agenter sin prima Gjær.
Patent Rugmel Hvetemel Viking IV4li11 ul U
Ruggrøp Hvetemel XXX
I I ærme ve erne Gjær af kj e ndte g0d-e Kvaliteter f
Agentur for Kristiania hos fra Bagernes Gjær- og Spritfabrik.
Herrer Anth. Johansen & Co., Raadhusgt. 1&3.
Baker- og konditor~ forretning tilsalgs.
Avdøde bakermester Eberh. Eriksens baker- og konditorforretning i Kongsberg med eentralt beliggende gaard indeholdende bak eri, butik og privatbolig m. v. er paa grund av dødsfald straks tilsalgs . Forretningen er gammel, meget godt indarbeidet og har en betydelig omsætning.
N æ rmere oplysninger ved
Etableret 1883.
Nyla gte hele Aaret Preserverede Æ-g + -Vin, tersæs oilen
Den bedste Succade bærer ovenverre SSa ører · , s taaend e Mæ rk e ,,GREGORJ" er Hurtigste expedition Billigste Priser · lma Rugmel a_nbefa lcs til hilhgstc Dagspns Kongsberg. • uovertruffen i Veismag og Aroma og har e t særdeles s mukl Udsee nd e
Westberg & Schjærwe
(Etabl. 1877)
(Specialforretning i -".rtikler for Bagere) anbefaler : Rugmel, Hvedemel og Colonialvarer.
SpecialmæPkeP:
Bagervare 0, 00, 000 og Conditorvare giver det bedste Udbytte.
CASPARY & JOERGES
COLONIALFORRETNING EN GROS
Albert Mohn '& Sønners Eft., Bergen.
Etabl. 1800 - Skaalevlgs Mølle.
Rugmel, siktet 000 * og samfæ ngt Bakervar e. Hvetemel, a merikansk og k ana disk Bestmel. ,, Bak e rimel fl. Sorter, Sp.:cialitet "Atlet" ,, s amfængt - · Kneipmel.
H. ARNET & CO., CHRISTIANIA
an befaler: Alle Kvaliteteraf Hvedemel ioriginale Pakninger.
Rugmel "Perfect" og Tysk.
,,Gjærfabriken STAVANGER"
Papirforretning_ Ko"ngensgt: 9. _ '.t ·a nb efa l er p~lma holdbar Gjær.
K. 0. Didriksen : hau d ler med Mel, Havre, Bastematter m;~:. m.
E.A. Mohn
··
anbefaler
- Hvedemel: «American » Success bedste r.uridmalet • «American » Eik finmal&t«Bulldog » prima Franskbrødmel - · Blandingsmel flere Sorter ·
. Rugmel: «Falke » og andre Mærket Havre Sukker Sirup Smult.
ÆGT~·MALT·KAKP Kun- ,,Vacuum"s rene " ; av,.VACUUM~ i Maltextrakt- ,·_: . ,;, reneMoltexrrokt - · med løvemerke egner sig til bakning av cegte Maltkake. ··
Brug
Als Hæggernæs Dampmøll es- Bergenprima indregistrerede Melsorter.
Bagermestrenes Landsforenings regnskab for aaret 1913.
Status.
Kassab e holdnin g og indestaa e nde i Kr a Haandv Sparekasse
Er bager- og konditorforretninger bevertningssteder?
Delle spørgsmaal har efter den nye lukningsvedtægl faaet adskillig praktisk betydning. Vedlæglen indehold e r nemlig d e n bestemmelse, al paa u eve rlningssleder linder den ingen anvendelse Disse kan altsaa holde oppe baade hverdage og søndagc udenfor den vedlægtsmæssige lukningstid Denne begunstigede stilling har her i byen e n h e l del bager- og konditorforretninger villet hævde ogsaa for sig, idet de gjør gjældende, al der er anledning for publikum til at faa serverel kager, wienerbrød, melk tildels ogsaa øl og vin i butik e n e ller tilstød e nde værelse, og at de snaledes foruden udsalg ogsaa driver bevertning.
Politikammerets opfatning af spørgsmaalet er i midlertid den , at ved b evæ rtningssted i vedlæglen s for s tand maa forslaaes el sted, som ifølg e i:;in bestemmelse udelukkende eller :ho.ve.dsagelig
Rente-konto
Kontingent-konto · Diverse indtægters -konlo Norsk Bagertidende
286,24
2 164,92
2 ,60
Reviderel og befund e l iorden
K. 'J'horbjøm Løvt> , r evisor
er beregnet paa , al kunderne skal forlære ei<' kjølJle varer - mad , drikke, d e likat esse r o s \'.paa stedet, og som ved hele sin indredning og udstyr tydelig tilkjend eg iver denne bestemmelse Dette standpunkt vil allsaa ligeov e rfor de h e romhandlede slags forretninger lede til , al kun de egentlige konditorier bliv er at anse for h eve rlningssteder, dette strengl forslaa e l saaledes, al heller ikke her noget udsalg fr a hutiken lil fortæring andensteds maa foregaa i den for anden frihandel forbudne lid. Bager- e ll e r kombinerede bager - og konditorforretninger v il altsaa efter denne politiets opfatning ikk e bliv e al b etragte som bevertningssteder , sel\' om d e r sammesteds ogsaa foregaar salg til fortæring paa stedet.
At anerkjende en forretning so111 bev e rtningssted bare fordi der ved siden af det almindelige udsalg foreg a ar lidt se rv e ring i lokal e! vilde efter politiets mening føre til urim e li ge konsekvenser , selv om man holdt s tr e ngt paa,
NORSK BAGERTIDENDE
at der efter den varetægtsmæssige lukningstid alene maatte foregaa servering, hvormed kontrollen forøvrig! vilde blive meget vanskelig!. Rimeligvis vilde da ogsaa en hel del almindelige frihandelsforretninger forsøge sig med at fortsætte som « bev e rtning », naar de maatte stænge som ud sa lg
H ø i es terel vil antagelig komm e til at ·udtale sig om disse s pørgsmaal.
· Fruglhandlerne, som tinder lukningsvedtægteus bestemmelser ruinerende , har appell e re! s in sag til høi es ter e t, men afgjørelsen gik frugthandlern e imod
Kristiania Bagermesteres
Forening
I feirede d e n 11 ds. sin 70-aarige stiftelsesdag med e n festlig til s telning i Haandv .- & Industriforeningen.
Foreningen komplimenleredes afHaandverksgruppernes Centralstyre, som ved sin formand, herr de kora ti on.smaler Davidsen , bragte foreningen s t y ret s ly k ø nskning i anledning dagen .
Der indløb hilsningstelegr:;tmmer fra Bjølsen Va lsemølle , P e ter Larsen & f.o ., H P Fermann og Kjeller.
Voldgiftskjendelse.
(Slutning fra nr 1)
TtJi st '2
lndtil L mai iaar , da der bl ev vedtaget ny t a rifov e r e nskomst i bagerfaget, rettede arbeidstiden sig efter forskrifterne i lov om indskrækning ar ar beidstiden i bagerier af 24. april 190lj _ De i denne lov nævnte maksimalarbeidstider var allsaa den effektive arbeidstid, hvorµaa de tidligere løn s lariffe r var bygget , uden al der bliver pl::ids for no ge t særlig overtidsarbeide.
l lo ve ns § 1 n æ vnes det , at brødbagning ska l væ r e forbudt paa alle søn- og helligdage, dog k a n s ur - og h æv læg ningsarbeidet samt ovnsfyring foreg a a før kl. 12 søn- og helligdagsaftener. De tt e søndagsarbeide med sur- og hævlægning e r blevet udførl for ugelønn e n uden nogen sæ rlig go dtgør e lse i penge . I midlertid synes det eft er d e fremkomne oplysninger, som om det fm bagerforbundet ved leiligheder saavel overfor arbeidsgiveren som ved klage til politiet er bievel h æv det den opfatning, at vedkommende arbeider e efter lov en havd e kra v paa fradrag i deres daglig e, arbeidstid for dette søndagsarbeide i lighed
med, hvad loven bestemmer for natarbeide Denne opfatning af loven er imidlertid ikke rigtig, og naar der maaske enkeltvis og saavidt skjønnes rent undtagelsesvis har været indrømmel fradrag i den øvrig e arbeidstid for sur- og hævlægning om søndagene, maa dette opfattes som en imødekommenhed, som ikke har havt med nogen pligt i henhold til lov eller overenskomst at gjøre Ved larifoverenskomsten af L mai iaa1: blev der for første gang fastsat en kortere arbeidstid i bagerierne end hagerlO\·ens 111aksimum , idet det blev fastsal, at der skulde gives overtidsbetaling for den arbeidstid , som faldt mellem den tarifmæssige tid og bagerlovens maksimum
Herom bestemmer overenkomstens § 2 :
«Den daglige arbeidstid sælles sammenhængende til 9 timer pr . dag de 5 første virkedage i ugen og 11 timer lørdage og andre helligaftener
Dog kan arbeidet, naar forholdene gjør det paakrævet , udstrækkes til bagerlovens maksimum mod en ovestidsbetaling af 70 øre pr. lime.
Med bagerlovens maksimum menes den i loven fastsatte tid for sammenhængende ov-ertidsarbeide
Alt overtidsarbeide bør dog indskrænkes til del mindst mulige og i særdeleshed ikke overdrives af eller overfor den enkelte arbeider.,
Der er nu reist spørgsmaal om , hvorledes sur- og hævlægningsarbeidet skal bedømmes i forhold til denne bestemmelse Fra bagerforbundet hævdes det , at der for dette arbeide skal erlægges overtidsbetaling , idet det er et arbeide, som gaar ud over den i tarifen fastsatte normale daglige arbeidstid. Fra bagermestrenes forenings side bliver det derimot! hævdet, al d e n omhandled e bestemmelse ikke ve dkommer sur- eller hævlægningsarbeidet om søndagene, som fre111deles maa udføre s for den fasle ugebetaling. Herom har der været forhandlet, og spørgsmaalet er derefter gaaet til afgjørelse ved voldgift.
Voldgiftsrettens flertal (formanden, Grøndahl og Samson) tinder, at den af bagermestrenes forening hævdede opfatning maa gives medhold.
Overenskomstens § 2 taler i sil første stykke kun om den daglige arbeidstid i virkedagene I andet stykke siges del, at denne arbeidstid kan ud ~trækkes til bagerlovens maksimum mod overtidsbetaling , og i det tredje stykke siges del , al der ved bagerlovens maksimum men es den i loven fastsatte tid for sammenhængende arbeidstid. Nn er der i loven ikke fastsat nogensomhelsl sammenhængende arbeidstid for søndagsarbeide, som tværtimod i loven for brødbagningens vedkommende er forbudt, naar bortsees fra det omhandlede sur- og hævlægningsarbeide og ovnsfyring. Det fremgaar heraf, al det overtidsarbeide, som bestemmelsen lager sigte paa, er det arbeide paa virkedagene, som falder mellem den normale tariftid og lovens maksimumstid , mens det
s GERDT MEYER, BERGEN
ET ABL. 1786.
V AKSDALS . MØLLE
FORMALING CA. 350000 KGR. KORN PR. DØGN
i loven speciell tilladte søndagsarbeide falder udenfor bestemmelsen Dette bestyrkes ogsaa ved, at overtidsarbeid e efter tarifen kun bør linde sled, npar forholdene gjør del paakrævel. Denne uegrænsning passer ikke for sur- og hævlægningsarueider om søndagene, lhi dette arbeide er ganske regehnæssig og altid nødvendigl. Flerlallel maa derfor se forholdet saaledes, at det regelmæssige sur- og hævlægningsarbeide om søndagene efter den nye larifoverenskomst gaar ind under den aftalte ugebelaling, og at del tidligere forhold saaledes i denne henseende ikke er blevel forandret ved overenskomsten .
Der er fra bagerforbundet fremlagt et udkasl til overenskomst av 1912, som ikke blev vedlaget, men som gav udtryk for, hvad bagersvendene ønskede I dette udkast staar der i s l faslsat en sammenhængende arbeidstid af 9 limer pr . dag, 54 limer ugentlig . I denne arbeidstid er saaledes ikke medtaget sur- og hævl ægningsarbeidet om søndagene, skjønt del selvfølgelig har været foruds æ tningen, at ogsaa dett e arbeide fremdeles skulde udføres . Videre er der i samme bestemt, at den i bagerloven fastsatt e forkortelse for det arbeide, som paabegyndes f'ør den ordinære arbeidstid, bibeholdes. Den afkorlning , som her begjæres i den ordinære arbeidstid for arbeide, som paabegyndes tidligere, kan ikk e skjønnes al tage sigte paa sur- og : hævlægningsarbeidet om søndagene. Som ovenfor nævnl
f'asts æ lter bagerloven ikke nogen afkortning paa grund af d elte arbeide, og dette arbeide synes heller ikke al kunne indgaa under bestemmelsen: «Arbeider, som paabegyndes før den ordinære arbeidstid » Delte udlryk nntages ni sigle pan det arb e ide, som efter loven udtrykkelig er lilladl umiddelbart før den ordinære arbeidstid (nalarbeide). Det synes saaledes som om der heller ikke fra bagersvendenes side har været gjort krav paa, al sur- og hævlægningsarbeidet om søndagene for fremtiden enten skulde betales extra eller afkortes i den øvrige arbeidstid, og dette bestyrker derfor endmere flertallets opfat • ning af tarifen , at sur- og hævlægningsarbeidel har , :æ ret holdt udenfor forhandlingerne Det kan ogsaa bemerkes, at den forøvrig i dette punkt ligelydende overenskomst , som er sluttet med Conditorsvend e nes forening, udtrykkelig er indtaget en bestemmelse om forhøiet overtidsbetaling fo1· søn- og helligdage. Dette forklares ved, at bagerloven forbyder søndagsarbeide kun for brødbagning, og al der i conditorier følgelig forekommer søndagsarbeide Bagersvendenes for. ening havde efter dette formentlig havt anledning til al være opmerksom særlig paa sur- og hævlægningsarbeidet om søndagene og til at forlange indtaget en bestemmelse om overtidsbetaling for deUe i tarifen, hvis de havde ønsket s~adan.
, Voldgiflsr e tlen s mindretal ( Iversen og tlak ~ ken) mener, al Bager(orlmndel bør - gives me d -
Duluth Imperial
ansees af amerikanske bagere som det bedste rundmalede hvedemel. Det er et kraftig mel som males af Minnesotahvede. Duluth Imperial koster lidt mere end andre merker.
Forlang Duluth Imperial T
t 1::i., '
·i, at der for i-ur- og hæv]ægningsarbeidet ~~~J1erlæ~ges overtidsbetaling. f: ,-·};:fler det foreliggende tilbud af 1912 fra bag vs vendenes side skulde der overhovedet ikke være nogen pligt til overtidsarbeide. Derimod var del efter mindretallets opfatning svendenes mening, at bestemmelsen om afkortning i den ordinære arbeidstid skulde gjælde ikke alene 11~tarbeidet, men ogsaa sur- og hævlægningsatbeidet om søndagene , og at det kun skyldes den af bagersvendene gjennem længere tid hævdede · opfatning af loven, at søndags- og natarbeide maatte stilles i samme klasse og berettige til fratræk i arbeidstiden, naar dette ikke klart htlr faaet udtryk i tilbudet. Mindretallet mener derfor, at naar overenskomsten i modsætning til tilbudet kommer til kun at blive en lønsaftale, saa at arbeiderne fremdeles skulde være forpligtet til at arbeide i lovens maksimumstid, men dog for tiden udover 56 timer om ugen for overtidsbetaling, saa har det været arbeidernes opfatning, at del søndagsarbeide, som de efter sil tidligere tilbud mente skulde fratrækkes i den øvrige arbeidstid nu maatte blive gjenstand for overtidsbetaling. Mindretallet mener, al denne opfatning · har faaet et lilstrækkelig klart udtryk i overenskomstens § 2, som det forstaar derhen, at den tarifmæssige arbeidstid er 56 timer om ugen, saa at hvad der arbeides udover denne lid, maa betales som overtidsarbeide, enten det er e t arbeide, som er blevet paakrævet af særegne omstæ~digheder, eller det gjælder det regelmæssige og i sig selv nødvendige kur- og hævlægtiirigsarbeide hver søn- og helligdag. , · Voldgiftsretten tinder efter udfaldet af disse tvister, at omkostningerne ved dem bør deles ligt mellem parterne.
Kjendelse:
Sur- · og hævlægningsarbeide, der udføres paa søn- og helligdage , kan ikke betragtes som overtidsarbeide , og berettiger ikke til rioget lillæg udov~r ,!:len tarifrµæssige ugeløn
For afgjørelse af de lo tvister har voldgiftsretten bestemt, som honorar : til formandeil kr 200 ,oo, og til hver af voldgiftsmændene kr. 120',yo.
Fr. Stang Lund
A. Grøndahl W. B. Samson. Sverre lversen Olai Rakken
Arbeidets fri hed.
Et af de vigtigste principer, hvorefter Norsk Arbeidsgiverforening gjennemfører sin s a mfundsopgave, er retten til arbeidets frihed - lige ret for organiserede som uorganiserede folk til at søge og tage arbeide. Ved en række leiligheder har arbeiderne og deres organisationer søgt al øve vold mod dette retfærdighedsprincip. De har kr:evet indførelse af organisationsmæssig fastslaaet, hel eller delvis fortrinsret for organiserede arbeidere. .Ja, de har endog gaaet saa langt som til at fordre, at organiserede arbeidere udelukkende skulde anvendes. Tildels har de lagt ud den lokkemad, at arbeiderne paa sin side kun skulde søge beskjæftigelse hos organiserede mestre
Arbeidsgiverforeningen godkjender aldrig slige bestemmelser og har ved en række leiligheder givel udtryk herfor, bl. a. i en resolution paa generalforsamlingen i Trondhjem i 1907 De utvetydelige svar, som arbeiderne altid har faaet paa dette punkt, har bevirket, at deres organisationer nu sjeldnere end før stiller slige krav overfor arbeidsgiverforeningen Det vilde kun være spilt møie. Man forsøger sig dog altid med passende mellemrum, formentlig for at holde spørgsmaalet varmt og ialfald altid med det resultat, at de forhandlinger vanskeliggjøres, som ellers kanske for let kunde føre til enighed. Med større held har arbeidernes organisationer paa dette omraade optraadl mod de uo1·ganiserede arbeidsgivere Dels af uvidenheddels
BJØLSEN VALSEMØLLE .A/s
hvor det landskjendte KRONEMEL formales.
•fordi de ikke havde en sterk og solidarisk organisation i ryggen , har disse arbeidsgivere i en række tilfælde skriftlig forpliglel sig til udelukkende sysselsættelse af eller fortrinsret for organiserede arbeidere. Naar forholdet er blevet dem utaalelig, og de reiser den bust, som de skulde have reist, før det var forsent, saa har vi ved forskjellige leiligheder seet, at de har private voldgiftskjendelser imod sig. Havde de slaaet tilsluttet arbeidsgiverforeningen, kunde de været spart for d~ , hermed forvoldte ubehageligbeder og ·økonomiske tab. Og samtidig kunnet bidrage til hævdelsen af et princip, som de aU e før eller - >: senere maa sam1e sig -om. ' I Kristiansund N. ' neglede for e11 tid siden en slig mester at afskedige uorganiserede, skjønt der var organiserede ledige. Ved byretsdom blev mesteren ifølge et referat i træarbeiderforbundets fagblad tilpligtel at underkaste sig voldgift, og ved den paafølgende private voldgift fik han en enstemmig kjendelse imod sig.
En anden voldgiftssag gjaldt en bygmester i Sande(jord, der efter et referat i samme fagblad endog var gaaet med paa den langt videregaaende eneret for træarbeiderforbundets melemmer. Bygmesteren benyttede alligevel nogle uorganiserede arbeidere. Han blev ved voldgiftskjendelse tilpligtet at betale saavel erstatning som sagens ·omkostninger.
Værre bliver det alligevel, naar enkelte norske bykommuner, som dog ikke alle skulde beherskes af et socialistisk flertal, forpligter sig til udelukkende sysselsættelse af eller fortrinsret for organiserede arbeidere. Naar man ved, at saago dtsqm al Ie fagforeninger staar tilsluttet det
socialistiske arbeiderparti, er det klart, at disse kommuner hermed paalægger sine arbeidere at være socialister. For det første er dette i sig selv et brutalt indgreb i de almindelige menneskerettigheder, selv otn de organiserede arbeider~ skulde udgjøre et flertal. Men for det andel er den store majoritet af de norske arbeidere uorganiserede. Paa trods ogsaa af dette hensyn fralages de imidlertid retten til at følge sin politiske overbevisning. Med eller mod s_in vilje optræder kommunerne som ofte er ganske uvidendc om de virkelige arbeidsforhold ·her som fuldt effektive fagforeninger.
Det bekræfter sig stadig · hvor nødvenrlig del bliver al faa en lov, som fastslaar arbeidets frihed og umuliggjør slige - lad os sige del rent ud - barbariske aftaler.
( Norsk Arbeidsgiver{.)
Ny overenskomst Haugesund.
Udsiglernc til enighed der paa sled~l var ikke meget lyse , idet hegge parler mente al have strukket sig længere end oprindelig forudsal. Imidlertid fandt man det i den elevte time mest formaalstjenligt at undgaa en konflikt.
Uden at haYc fuldt kjendskah til detatjernc ved de afsluttede forhandlinger synes det, som at mestrene har vist sig «særlig imødekommende,, idet svendene her har opnaaet for dette s om vistnok de fleste mestre betakke r sig for at gaa ind paa.
Overenskomsten har saadan Iydelse :
: , A. Den daglige arbeidstid sælles Lit 9 timer pr. dag for den enkelle arbeider indtil kl. '6 aften med Jl / s limes spise og hviletid de 5 første almindelige virkedage i ugen
B. Den d~glige arbeidstid paa de almindelige · lørdl:\ge · sætles til 11 Limer for den enkelte anbeider med 1 - en times spisetid i tiden
J \ ·:'.~ · f.ra kl. 2 nat til kl. 4 eftm. Dog skal anbei'ds{~'.f , Hden for den enkelte arbeider kunne •nd/ ,_,;., ,,: slr:~kkes til 13 timer med en overtidsbetaling i :· •av 0,76 øre : pr lime. ; •
·.,
Der · betales en - mindsleløn pr. uge : For nyudlærle de 2 første aar efter · læretidens udløb kr. 22 oo.
B. For de øvrige svende kr. 26,oo.
C For meslersvende kr. 30 ,oo.
D. For svende, der indehaver horgerskab for andelsbagerier eller aktieselskaber , kr 35,uo
E Fukt ugeløn udbelales hver fredag.
F Løn «in natura » er ikke lilladl.
§ :1.
Læretiden sælles lil :i aars kontrakt. Enhver .l'n~ster har ret til al have 1 - en - læregul , derefter 1 - en - hcregul for hver 2 - losvende.
§ 4
A. De fasle arbeidere erholder en uges sammenhængende ferie merl fuld løn i tiden Isle mai - :lOte august.
B Arbeidet paa lsle mai indrelles slig, al samtlige arbeidere er fri kl. 2 uden spise og hviletid.
Al den nye arbeidstid og bagerloven overholdes og respekteres. Ingen forfølgelse maa tinde sted overfor anmeldere av el paavisl lovbrud.
§ f-i
S\'ende , som viser sig ikke al besidde den fornødne arbeidskraft, betales efter eYerenskomsl mellem den enkelte arbeider og arbeidsgiveren
§ 7
Opslaar tvisligheder angaaende forslaaelsen $f overenskomstens bestemmelser , og enighed ikke opnaaes ved forhandling mellem parterne, skal sagen henvises lil en voldgiftsret beslaaende af 5 - medlemmer, hvoraf hver af parterne vælger 2 medlemmer med hr. Svend Lindø som opmand, og Carl .J. Dueland bliver dennes varamand. Udgifterne bestrides af den tabende part.
8.
Oenne overenskomst lræffer ikraft den - fste februar 1914 og gjælder i 2 lo - aar til lste februar Hllfi med 3 - tre maaneders gjensidig opsigelse. Opsigelsen sker skriftlig. lfald ingen af parlerne har opsagl overenskomsten inden lste november 1915, ansees den fremdeles gjælrlende 1 el - aar ad gangen, med 3 - tremaancders gjensidig opsigelsc.
§ 9 .
Tarifens bestemmelser har ikke tilb~:~ey ir. kende kraft.
Almindeliye /'orudsætninger.
ad § ' 1. Arbeidstiden juleaften, paaske - - ,og pintseaften , · lastelaven og , dagen før andre 2 · paa · hinanden følgende helligdage, -( som bagerloy en har selvbestemmelser om ), bliver ifølge bagerloven og dennes overenskomst uvedkommende.
ad § 2 Denne paragrafs lønssatser gjælder ogsaa for kondilorsvende.
ad § 4 For at kunne regnes for fasl arbeider maa vedkommende have arbeidet hos samme mester mindsl 1 - el - aar.
Haugesund , den l sle februar HH4
: Christianssands Melle
Christianssand S.
Rugmel og Ruggrøp
ancrkjendle Kvaliteter anbefales fra Lager for Kristiania l
PEDER FJÆRE
Kolonialvarer en gros
Specialforretning i alle Slags Maskiner og Redskaber for Bageri Konditorier, Chocoladefabriker og Dropsfabriker.
Altid a jour med det nyeste paa Bageriteknikens Omraade. Paa lager haves stadig : Bageri- og Konditori-Maskiner, Former ou Redskab
Optager Ordres paa Bygning; af Kanalovne, Vandrørsovne, Konditorovne -e1
Overslag og Tegninger gratis. - Skriv til mig efter Oplysning
Dronningensgade 32
KRISTIAN
Markedsberetninger.
Kornmarkedet (meddelt ved Bjølsen Valsemølle, den 18de februar 1914)
Efterat rugmarkedet i flere maaneder havde holdt sig saa stabilt og fast, at man i almindelighed allerede havde opgivet troen paa lavere priser, indtraadte for ca 14 dage siden en noget flauere tone Det var særlig i Tyskland, at den mærkedes, medens Rusland ikke vilde være med. Førstnævnte land røbet lyst til at sælge en del og slog lidt af paa sine fordringer Bevægelsen blev fulgt herhjemme, idet prisen paa rugmel blev slaat ned med 25 øre.
Det har selvfølgelig sin store interesse at søge at klargjøre sig aarsagerne til denne bevægelse For en stor del har de vistnok sit udspring i mere tilfældige aarsager. Rusland , som paa grund af en ventet korntold , bavde kjøbt sterkt, trak sig delvis tilbage, og mangelen paa den tilvante kjøber bragte usikkerhed i sælgernes rækker. Denne aarsag synes allerede at være overvundet. D e n and e n grund, til den villigere optræden fra sælgernes side var sikkerlig det vaarlige, varme v eir. Mange har nok allerede ha a bet paa baade tidlig og god vaar.
Hvad end grundene kan have Yæret, synes balancen igjen fuldt ud at være gjenoprettet, og tonen har de sidste dage været fastere. Man bør vistnok ikke vente naget s æ rlig flaut marked fremover, saafremt vaaren da ikke allerede for alvor skulde indfinde sig. Det er dog ikke rimelig og finder sjelden sted, og skulde en ny vinter sætte ind, kan stillingen let totalt forandres. De bare regnfyldte marker taaler ikke frost.
Hvedemel viser tendens til en fastere tone. Anslagene over den argentinske hvedehøst lyder, for hver uge som gaar, paa mindre og mindre kvantiteter Samtidig strammer de amerikanske børsers noteringer Under disse forhold burde
en prisforhøielse ikke være naget urimeligt. Hvorvidt fastheden vil blive a f lang varighed er vanskeligere at sige noget om. -. -Man gaa r - jo vaaren imøde
Sukker. Det har været en rolig uge for det internationale sukkermarked Der er ingen forandringer af betydning i noteringerne.
Paa Kristiania Børs noteredes den 13. ds.: Farin , russisk lys kr. 0.47½ pr kg. do tysk ly s » 0.47 1/2 » » do. engelsk » 0.4H » » do. do. lør » 0.50 » » Raffinade, tysk i topp e » 0.52¼ » » do. do. klippet » 0 .52 » » do hollandsk » >> 0.55 » >> do. do. nøgne toppe » 0 .53 » » do crushed hollandsk >> 0.51 » do. do tysk og prager » 0.50 • » do. flor (fransk ) • 0.55 » » do. do. (tysk ) » 0.52 >> » do granulated » 0.47 1/2 » » do. perlesukker » 0.51 ¼ » >> Kandis >> 0.56 ½ >> • Demerara. » 0 5/i 1/! » •
la. Dropsglas
med slepen glasprop leverer
i alle størrelser og former til billigste priser
Classen & Rosenkranz, Bremen 4 ,
PAUL BAGGERS' 5 KANAL==BAGE::OVNE
KGL. HOFBAGER OLSEN'8 PATENT
EGNER SIG UDMERKET TIL ALSLAGS BAGNING
BYGGES I EN ELLER FLERE ETAGER
INDRETTES TILLIGE SOM GRISLEOVN
KUL ELLER KOKSFYR
DIPLOM U DS TILLIN GE N KJØ BE NHAVN 1888 G ULDMEDAILLE ~'litR il~STILLINGEN KJØBEN•
GENERALAGENT FOR NORGE:
SØREN ISVALD
DRONNINGENSGADE 11 : CHRISTIANIA:
TEKNISK KONSULENT : ARKITEKT HØIE, CHRISTIANIA
DENNE ÆLTE- oG eLAN01NGsMAsK1NE A/s Smørfabrikken Flora af 1903
er absolut Nutidens bedste. Den er solid, enkel, let at rengjøre og dertil den billigste Maskina paa Markedet. Leveres i Størrelser fra I00 til 400 Kilos Deigindhold. Rimelige Afbetalinger tilstaaes. De mest udmærkede Anbefalinger fra en Række af Landets aagermestere foreligger. - Skriv efter Pris og Katalog til Eneforhandleren for Norge Søren lsvald, Oronningensgd.
anbefaler sin $pecialforretning for 23agerier & eonditorier.
Drops, Drage, Lakris, Flødekarameller m m. udelukkende i 1ste Rangs Kvaliteter.
Stabæk eneste indenlandske firma. Telef. Stabæk 108. Er bedst Billigst Me s t tid- og br æ ndselbesparende. Største y deevne. Let at · betjene. Egner si g baade for brød og finbaker i. Grisleanordning indrettes i ovnene efter ønske. Mine ovne er elegant utstyrede og med det • nyeste paa bakerovnsteknikensomraade.
Korrekt utførelse. Fineste anbefalinger. Største garanti. Tegninger over anlæg utf0res gratis.
