NORSK BAGERTIDENDE
· udgivet af "Bagermestrenes Landsforening".
Bladkomiteens form and: W. B. Sam son.
1 t. aargang li Udkommer en gang m aa nedlig. Abonnement , kr. 2.40 aarlig, tegnes pa a nærmeste postanstalt eller hos bladkomiteens formand , li 15 • teJ>ruar no, 2. · W B Samson, Karl Johansgade 2 0, Kristiania, hvor ogsaa annoncer bestille s ; pris 15 øre p r petitlinje, udenlandske 20 øre 191!.
[ndhold: Kristiania Bagermestres Forening. - Bagermestrenes Landsforening. - Gave. - Bagermestrenes Landsforenings regnskab for aaret 1911. - Fra tarifkomiteen. - Bagerstreik i Kjøbenhavn. - Hvidt eller mørkt mel. - Høstudsigterne i Argentina. - Frugtsirup og frugtgelc. - SmøroverenskomstenMarkedsberetninger. ·
Porsgrunds Gjærfabrik
A/s Haldens Smørfabrik
FREDRIKSHALD
(lndehavere: P. H. Petersen & Søn) TELEFON 73 90 Kontor og Lager i
den kraftigste og
8
NY•NORSKE PATENTOVN
OVNEN OPFYRES
BAGER UAFBRUDT HELE DØGNET EFTER ET ENESTE FYR
GRISLING OG GRISLEBRØDSBAGNING KAN FORETAGES PAA SAMME TID
KATALOGER OG PRIS SENDES PR. OMGAAENDE OVER OVNE OG MASKINER
Patent Rugmel
Ruggrøp
Militærmel
Hvetemel Viking
Hvetemel xxx
Hvetemel 000
Agentur for Kristiania hos
Herrer Anth. Johansen & Co., Raadhusgt.1 &3.
Smørfabriken "ØRNEN",
Bergen, anbefaler
sine Specialm.æ:rke:r:
Bagervare 0, 00, 000 og Conditorvare.
Bergens Gjærfabrik
Prisbelønnet i Liverpool 1886 og paa Bergensudstillingen 1898.
Anbefaler Bagere og Agenter sin prima Gjær.
Indehav er: Wilh, Seilevold, Etableret 1881.
Aktieselskabet Oemers Ojærog Sptitfabrtk-M&
til Bagerier anbefales.
I. s. ØWRE & co. J
A/s Jacobsens Farveudsalg - Skippergd. 25. -
Ød
g d & C Æg! Efafk,!i°/88, Æg! • ~R~~.!NIA o.
Nylagte hele Aaret Preserverede Æg 1 Vm , tersæsonen. Bedste Sort Ægblomme i Blik,
boxer paa ca. 20 Kg., udmærket til Bagning. Anbefales til billigste Dagspriser. N. QVIST, Maribogade 7, Kristiania. Telefon 20 28.
FABRIKEN «ARILD»
TROND HJEM
Fineste Margarin: Favorit, Perfect, Export B E, Viking, E S, P A.
a.nb.:'•les særdel•s slcikket for al Slags Bagværk Aleuronat, (for sukkersyge) Hvedepudder, Hundhausens, erholdes hos Ivar Klavenes, Kristiania.
Hvedemel
rundmalct og finmalet, af de bedste Mærker, samt lma Rugmel a_nbefales til _bil- = hgste Dagspris
Rugmel: Sigt. 000*, egen Formaling. Samf. Bakervare Hvetemel: ,,Gold Medal", ,,000" samt amerikanske og engelske Sorter. Billigste Priser.
Alb. Mohn & Sønners Eft.
BERGEN
DIAMALT
bedste malt:::bage:::hjælpemiddel i flydende, opløst, altsaa i straks virksom form.
DIAMALT muliggjør ikke ubetydelige besparel ser af raa, materialier og forbedrer bagverket væsentlig.
"D. D. G." EXTRAKT
for rugbrød
medfører væsentlige forbedringer af brødet ved siden af betydelige besparelser.
Generalagent for Norge:
Charles Tandberg, Christiania, Dronningens gade 28.
leverer af Princip 1ste Rangs
Fabrikata, der herved anbefales d'Herrer Bagere og
Conditorer paa det bedste. Forsøk Kiellands Fløtekarameller.
Diskevt:ern, Vinduestativer af Messing anbefales.
• Mit Lager af alle Sorter Rugog Hvedemel anbefales , samt Gjær af kjendte gode Kvaliteter fra Bagemes Gjær- og Spritfabrik. C. Sm.ith jr., Skippergaden 23
B. A. Mindes Krydderier.
Den bedste Succade bærer oven1 Rene og kraftige. staaende Mærke. ,,GREGORJ" er uovertruffen i Veismag og Aroma og Telegramadr.: Barn, Bergen har et særdeles smukt Udseende.
Kun Maltextrakt
egner sig til bagning af
er formaler paa A/s Nedre Foss Mølle af udsøgte Rugsorter
Brug Als Hæggernæs Dampmølles - Bergen -:prima indregistrerede Melsorter.
LAKE OF THE WOODS MILLING CO.,
MONTREAL CANADA
,,HARVEST
QUEEN"
- ,,GOLD
DOLLAR"
,,STANDARD"· ,,GLENWOOD"
NB. Lake of the -W-oods Hv-edemel bleges ikke.
Kristiania Bagermestres Forening
afholdt den 7de ds. sit første medlemsmøde iaar. Følgende behandledes :
1. Refereredes et af underhandlingskomiteen med konditorsvendene udarbeidet forslag til ny lønstarif.
Det fremlagte forslag vedtoges enstemmig, dog saaledes at der til paragraf 1 besluttedes gjort en mindre tilføielse for at fjerne mulig misforstaaelse Da forslaget endnu ikke er vedtaget af svendenes forening , maa indtagelse i bladet udstaa til næste nummer
2. Refereredes en fra Kristiania Magistrat modtagen skrivelse, hvori foreningen anmodes om at udtale sig om en ensartet lukningstid for bageres og frihandleres butiker samt om en gruppevis fordeling af de varer, som gaar ind under frihandelen. Da der blandt bagerne er meget delte meninger om dette spørgsmaal, besluttedes enstemmig at besvare skrivelsen derhen, at man fortiden ikke finder at kunne anbefale nogen lukningsvedtægt for handel med bagervarer.
3. Formanden oplyste, at magistraten havde opnævnt prøvenævnd efter et forslag, som blev vedtaget inden foreningen den 27de september f. a , men som blev tilhagekaldt i et af centralstyret straks efter afholdt møde, da der inden dette var meget delte meninger om, hvorvidt der skulde gives svendene adgang til at deltage i prøvenævnden.
Spørgsmaalet blev derefter forelagt generalforsamlingen den 9de december, der enstemmig besluttede, at den nuværende ordning med prøvenævnden for aflæggelse af svendeprøver ønskes bibeholdt uforandret uanseet de faldne udtalelser i centralstyret.
Enstemmig besluttedes, at det overlades til formanden at søge den under 19de december f. a. foretagne indstilling lagt til grund for opnævnelsen istedetfor den, som i betids var tilhagekaldt af vor formand, der deltog i det nævnte møde af centralstyret.
Bagermestrenes Landsforening
har havt en repræsentant ude for at virke i foreningens interesse, idet herr bagermester Otto Andersen har besøgt endel steder i det Trondhjemske
Det er desværre en altfor velkjendt sag, at en større del af bagerne ikke har forstaaelsen af, at den eneste maade at varetage og gavne sin stands interesser paa er at slutte sig sammen til en sterk forening, hvoraf samtlige bagermestre i landet burde være medlemmer.
Herr Andersens arbeide har gjort sin virkning; men det er ingen let sag at bibringe bagerne forstaaelsen af, hvormeget der kan udrettes saavel for standen som for den enkelte, naar «løftet sker i sluttet flok». Tag svendene som mønster, de har fuld forstaaelse af organisationens nytte.
Vi vil atter rette en indstændig henvendelse til vore medlemmer om hver i sin kreds at søge at bevæge sine kollegaer til at melde sig ind i vor forening. Indmeldelsesblanketter samt enhver forønsket oplysning forøvrigt erholdes ved henvendelse til vor forenings kontor.
Gave.
Herr grosserer Søren lsvald har oversendt Kristiania Bagermestres Forening kr. 100.oo som bidrag til dens understøttelseskasse
Bagermestrenes Landsforenings regnskab for aaret 1911.
STATUS.
Kassabeholdning og indest. Kristiania Haandv. Sparekasse
Aktiva. Passiva.
Udestaaende fordringer kr. )) 3 910,89 6 165,04
Norsk Arbeidsgiverforening kr 578,94
Norsk Bagertidendes redaktør » :10,00
Diverse kreditorer » :12,00
Kapital-Konto
GEVINST- & TABS-KONTO. Debet.
Porto & telegrammers-Konto
Lønningers-Konto
Administrations-Konto
Reiseomkostningers-Konto
Diverse udgifters-Konto
9 434,9!1 kr. 10 075,93 kr 10 075,93
240,oo
84,86
334,26
93,06
Gevinst kr. 29,21
2 108,67 kr 2 890,43
Rente-Konto
Kontingent-Konto
Diverse indtægters-Konto
Norsk Bagertidende
Kristiania, den 14de februar 1912.
.Julius Foseid, kasserer.
Fra tarifkomiteen.
møde den 23de f. m forelaa følgende sager
til behandling:
1. Fra en af de mestre, der var anmeldt for at have bortgivet julekager, forelaa en meddelelse, hvoraf fremgik, at han vistnok havde bortgivet en kage tii en frue; men dette var i virkeligheden en byttehandel, idet han hver jul til gjengjæld fik sig tilsendt et spand fløde, et bytte, som var praktiseret i flere aar. Han erklærer, at saafremt dette, som han betragter som et udslag af gammelt venskabsforhold, ikke kan tillades, er han villig til at ophøre med samme.
Tarifkomiteen har endnu ikke laget standpunkt i sagen
2. Der forelaa oplysninger om, at det i forrige nummer nævnte tilfælde , hvor et firma havde mistet en kunde, fordi et andet havde indrømmet billigere priser , ikke var ganske korrekt.
Det virkelige forhold er, at klageren har ha vt leverancen til den forrige indehaver af landhandleriet. Denne er nu flyttet, og den nuværende indehaver har paa det sted, hvor han tidligere drev forretning, i flere aar været kunde hos det anklagede firma.
109,37
1
Revideret og befundet iorden . K. Thorbjørn Løve, revisor.
Tarifkomiteen fandt derfor, at klagen var ubeføiet, da det jo maa være klart, at det er forretningens indehaver, som er kunden, og ikke det hus, hvor en forretning drives.
3. Refereredes skrivelser fra de 4 bageridrivende, som var anmeldt for at have bortgivet julekager, og fra den frue, som skulde have modtaget gaverne, hvori samtlige benægter, at klagen medfører rigtighed. Fruen oplyser, at hun har modtaget en kage fra det ene firma ; men dette grunder sig paa et gammelt bekjendtskab, og gaven betragter hun som en paaskjønnelse for, at hun ved alle ekstra anledninger hjælper til med ekspeditionen i vedkommende firmas forretning uden anden betaling end denne julekage.
Tarifkomiteen vil ikke tage standpunkt i sagen, før yderligere oplysninger foreligger.
4 Da der stadig høres besværinger over, at de udenfor byen boende hagere lader sine vogne kjøre til byen og sælger bagervarer til huskunder til priser, der ligger under de for byen gjældende, besluttedes at tilskrive samtlige uuenbys hagere paa strækningen Ljan - Sandviken med anmodning om at slutte sig til tarifen og opretholde de i samme fastsatte priser. Svarene herpaa er endnu ikke indløbet.
Bagerstreik i Kjøbenhavn.
Bagerne i Kjøbenhavn har nu opsagt sine pladse til den 16de februar, da det ikke er lykkedes at blive enige om ny tarif. Der skal dog afholdes et nyt forhandlingsmøde mellem hovedorganisationerne for om mulig at tinde en løsning paa tvisten. Hvis ikke begynder streiken den 16de ds
Hvidt eller mørkt mel.
Af dr. M. Hinhede.
Dansk Bager- og Konditor-Tidende indeholder i sit nummer for 16de januar d. a. en artikel af den danske dr . Hinhede om hvidt eller mørkt mel. «Dr. Hinhede », skriver bladet, « vakte for ca 5 aar siden stor opsigt ved sin paastand om, at et voksent menneske fortræffelig kunde ernæres for ca. 20 øre daglig. Der blev paa forskjellige steder i landet oprettet pensionater baseret paa doktorens teorier ; men de forsvandt meget hurtig igjen, thi selv om et menneske kunde leve efter doktorens anvisning for den ringe sum af 20 øre dagen, viste det sig, at han ikke kunde bevare sin arbeidskraft hverken legemlig eller aandelig, og det er jo dog det vigtigste formaal med den daglige ernæring . Dr. Hinhedes artikel slaar, som man vil se, et slag for det mørke mel og mørke brød; det har adskillige gjort før ham, men stedse forgjæves, ja det synes endog som om, at hver gang der fremkommer artikler til fordel for det mørke mel og brød, saa forøges fordringerne fra alle sider om endnu mere hvidt mel og hvidt brød. .Alligevel tror vi, at man vil læse dr. Hinhedes artikel med en vis interesse; den er, som man vil se, ret original og indeholder ogsaa utvilsomme sandheder om den merkelige, danske toldpolitik.,
Da dette er et emne, som vi tror ogsaa vil interessere norske læsere, skal vi her gjengive artikelen i sin helhed :
Enhver læser ved, at hvedemel sælges i forskjellige kvaliteter til forskjellige priser. I almindelighed er man jo af den tro, at pris og kvalitet staar i forhold til hinanden. En god vare er dyr og en slet billig Denne regel gjælder imidlertid ikke overfor hvedemel, hvor man meget snarere kan sige, at det billigste er det bedste . Forklaringen paa dette tilsyneladende paradoks er følgende :
Hvedekornet bestaar af et graagult skal og en hvid kjerne Skallet, der seet under mikroskopet viser sig at bestaa af tlere lag, har en ganske anden sammensætning end kjernen. Den første indeholder mere eggehvide, mere fedt og navnlig flere mineralsalte end den sidste. Derimod tindes der i kjernen de fleste kolhydratervæsentlig stivelse. Der er ogsaa den forskjel, at
lfiSTERN(ANADA fLOIJR.MILLS Co.
GOLIATH
er et fortrinligt BLANDINGSMEL.
GARANTERES
formatet af ren, ublandet Vaarhvede.
medens kjernen er sprød og let at pulverisere meget fint, er skallet seigt og meget vanskelig at forarbeide til et fint pulver. Heraf følger, at naar en møller flere gange efter hinanden maler det samme mel og sigter for hver gang, vil han første gang faa rent kjernmel, der har et snehvidt udseende. For hver senere gang vil der efterhaanden blandes mere og mere af det finmaiede skal ind, hvorfor farven lidt efter lidt bliver mere graalig. Denne forandring viser sig ogsaa meget betydelig i den kemiske sammensætning, hvilket fremgaar af nedenstaaende tal. De anførte nummere er almindelig anvendte betegnelser for de forskjellige sorter handelsmel. Nr. 1 er saakaldt 30 0/o mel, det er det først passerede mel i saa stor mængde, at det udgjør 30 °lo af det formalede korns vegt. Nr. :! (3070 % mel) er de næste 40 °lo. Nr. 3 (70-75 % mel) er den sidste melrest, som kan pines ud ved gjentagne formalinger. Tilhage har vi saa den rene klid, der som regel kun anvendes til kreaturfoder Grahamsmel er usigtet hvedemel, der kan anvendes til grovt hvedebrød, ganske ligesom usigtet rugmel anvendes til grovt rugbrød.
Nr 1. Nr. 2. Nr. 3. Klid. Grahamsm 0 /o ¼ •; o °lo o/o
Eggehvide 10,o 11 ,o 16,o 15,o 12,o
Fedt 0,8 l,1 3,o 4,o 1,7
Salte 0,4 0,6 2,2 6,o 1,8
Stivelse 76,o 75,o -65,o 55,o 70,o Træstof 0,o 0,o 1,1 8,o 1,7
Ialt 87,2 87,7 87,3 88,o 87,2
Calorier i 100 gr. 360 362 360 324 352
Nr 1 og 2 sammenblandet er det, man som regel faar, naar man kjøber billigt hvedemel til ca 10 øre pr. pd. Nr. 3 sælges, saavidt jeg ved, ikke som hvedemel. Det bruges paa grund af sin mørke farve kun til indblanding i sigtemel. Kliden gaar som nævnt til kjørene. Grahamsmelet giver os et billede af den naturlige blanding af stofferne, den blanding, som man mere og mere bliver klar over er den bedste. Der findes her salte tilstrækkelig til legemets behov og en passende mængde træstof (fyldefoder) til at holde tarmcirkulatione1i igang. Sammenligner vi nu nr 1 - det fineste, hvideste og dyreste mel - med den naturlige blanding, saa sees det , at nr. l ' s mangler er meget iøinefaldende. Der mangler en femtedel af eggehviden, 1/2 af fedtet, fire . femtedele af saltene og alt træstoffet. Til gjengjæld har man faaet en tiendedel mere stivelse. Det er vist ikke nogen rentabel byttehandel.
Hvad mineralsalte angaar, synes det hvide mel at være en ren sultekost. Før har man ikke lagt saa megen vegt paa disse salte, men i den
senere tid synes man mere og mer e at komme til det resultat, at de er akkurat ligesaa vigtige som de andre næringsstoffe (eggehvide, fedt osv ) Uden fosforsyre, kali-, natron-, kalk- og magnesiasalte sulter et dyr ligesaa hurtig ihjel som uden føde . Talrige undersøgelser, som det her vil føre for vidt at gaa nærmere ind paa, taler for, at kjerne alene uden skal er en slet føde. Det er derfor verden over kraftige bevægelser igang for at føre befolkningen tilhage til brød af usigtet mel eller ialfald af mørkt mel. Det er underligt nok, at vi saa netop i de senere aar saa sterkt stræber henimod det hvide brød. Hvad er det egentlig for en meningsløs bestræbelse ? H vad ligger til grund? Det dreier sig vistnok ikke om smag Brød hagt af mel nr. 2, ja selv af nr 3 smager ligesaa godt som af nr. 1. Jeg kan ikke finde nogen anden forklaring, end at det maa være farven . Hvidt synes at være modefarve i brød fortiden. Hvorfor skal nu netop brødet alene være hvidt. Hvorfor skal vi ikke ogsaa have hvidt øl? Ja, naar vi endelig skal have den naturlige farve bort , hvorfor saa ikke hvid grønkaal eller hvide rødbeter? Man kan virkelig godt affarve alle disse produkter, ganske ligesom tyskerne affarver mel og gryn for at faa nogle mindre kloge mennesker nord for Kongeaaen til at sende sine overflødige millioner sydpaa. Ja, her er vi naaet til et særdeles interessant punkt. Tyskland sørger som bekjendt særdeles godt for landmændene, det vil sige de tyske. For at holde priserne oppe beskyttes landmændene ikke alene ved en indførselstold paa omtrent 5 kr. paa 200 pd. hvede ; men naar de udfører mel til Danmark, udbetaler den tyske stat dem ved toldstedet følgende præmie for 200 pd : For mel af lste klasse kr. 7,40 , for mel af 2den klasse kr 5,80, for mel af 3die klasse kr. 5,oo.
Man ser let, at disse tal betinger en glimrende forretning for tyske landmænd og møllere med hensyn til lste klasses mel. Kr. 7,40 i lommen ved grænsen og nord for denne tusinder af danske landmænd, der er saa utrolig opofrende, at de med glæde betaler 2, 3 maaske 4 øre mere for hvidfarvet, tysk mel end for sit eget, danske mel. Er det til at begribe? Jeg kan ialfald ikke. Det er jo nemlig ikke alene det, at de sender millioner af vore egne , haardt tiltrængte kroner til Tyskland blot for en farves skyld, men samtidig bliver jo følgen, at kursen paa den hvede, som landmændene selv avler synker til et minimum. Hvis efterspørgselen efter det hvidest mulige mel forøges, er det jo indlysende , at dansk hvede efterhaanden ganske tr æ nges ud af markedet. Danske møller vil simpelthen ikke kunne formale dansk hvede. Almindeligt 0,70 0/o mel vil forbrugerne ikke
kjøbe, og snehvidt 0,30 °lo mel kan det ikke betale sig at male, dels fordi møllerne ikke har den danske stat i ryggen til at betale dem præmie for dette produkt, og dels fordi danske forbrugere simpelthen ikke vil kjøbe det mørkere 30 - 70 0/o mel, som bliver tilbage Tyske møllere er her i dobbelt forstand heldigst stillede; dels har de præmier, og dels har de landsmænd, der ikke sætter brødets farve i første række. Tyskerne siger : «Blæs i farven, naar brødet ellers er godt» Danskerne synes at sige : «Skidt med, hvad det koster, og hvad det indeholder, naar bare det er hvidt.» Det er trist som dansk mand at maatte indrømme, at vore sydlige naboer i mange henseender er klogere end vi. Jeg skammer mig, naar jeg ser, hvordan vi paa samme tid - · ikke alene paa dette omraade, men paa saa mange andre - kaster vore penge ud ad vinduet til udlandet og raaber «pølsetyskere» efter vore naboer, hvis de ikke vil lade sig trække op efter alle noder, naar de bereiser vort land. Naar vi efterhaanden faar al vor jord pantsat til udlandet - vi er godt paa vei - og der kommer en tid, hvor vi ikke kan betale, saa skal vi nok faa «pølsetyskeren, tilbage med renter og renters rente.
Hvilken vei, vi gaar, sees meget tydelig af følgende tal, der angiver tønder hvede a 200 pd eller sække hvedemel ligeledes ::t 200 pd : Formalet Indført tdr hvede. sække mel.
1905 1580000 246 000
1907 1510000 342 000
1908 1435000 392 000
1909 1355000 459000
1910 1310 000 493 000
Samtidig med et stigende forbrug er formalingen herhjemme faldt med 16 o/ o i kun 4 aar . Fortsætter vi paa samme maner, vil om 10-15 aar formaling af hvedemel i Danmark være en saga blot Vi maa saa sende vor hvede til udlandet , forat man der kan pille nogle af de værdifuldeste stoffer fra og sende os det hvide hungermel tilhage. Hvor mange millioners underskud mon den forretning vil give os om aaret ?
Jeg vil raade de danske landmænd til aldrig at tillade sine koner at give mere end 10 øre eller saa for et pund mel. Selv det til den pris kjøbte mel er for fattigt paa mineralsalte, og det vil derfor være klogt at bede mølleren om ikke at skille affaldsmelet nr. 3 fra eller endog blande noget finmalet klid imellem, hvis man da ikke, hvad muligens vilde være det allerklogeste, helt vil opgive brød af sigtet mel. Læserne bedes e.ndnu engang rigtig lægge merke til, hvordan man her piller de fleste af melets værdifulde fedtstoffer og salte fra for at give dem til kjør og svin. Det er godt nok at opdrage sunde og
kraftige griser, men vore børn skulde da vel have første ret. Tænk paa de stakkels børn i de store byer, der væsentlig opfostres med kaffe og wienerbrød. Er det ikke synd?
Høstudsigterne i Argentina.
Fra Buenos Ayres skrives:
Buenos Ayres, d. 10. novbr. 1911. Dagens store nationaløkonomiske spørgsmaal er fremdeles •la proxima cosecha » d. e den forestaaende høst, og da saa at sige hele landets velfærd afh æ nger af denne - saa vist som ogsaa andre stater, ikke mindst de europæiske, har interesse af udfaldet af denne millionhøst - er det let forstaaeligt, at den herover optager saa at sige alles tanker nu, da tiden for høstens begyndelse rykker nær.
Vi har før givet en oversigt over de tilsaaede arealer og det kaikulerede høstudbytle , og hertil er blot at føie, at udbyltet ikke vil blive mindre , end det dengang ansloges til; tvertimod tyder alt paa, at det vil blive endog betydelig større; thi endnu op indtil de første dage af indeværende maaned har det regnet overalt i de kornavlende zoner - ja paa sine sleder henover de lavtliggende strækninger endog lovlig meget. Da det imidlertid straks efter er faldt i med varme igjen, er udsigterne og forhaabningerne saa lyse som ingensinde før.
Nu er det blot spørgsmaalet, som det heder, om der vil komme arbeidskraft nok til at bjerge den store høst. Dette er det stadig kildne spørgsmaal. Fra regjeringens side hører man det kun ugjerne fremsat offentlig, men det trænger sig paa ligesom af sig selv, alt eftersom tiden nærmer sig.
Sagen er den, at der fra statsledelsens side i stilhed gjøres alt tænkeligt for at drage arbeidskraft til landet. Der anvendes i dette øiemed uanet store beløb , især i Spanien, og i dette land frugter da agitationen ogsaa ganske godt, idet en stor del «gallegos» - der alle staar paa et meget lavt dannelsestrin - kommer hertil. Men det forslaar ikke Det er som tidligere nævnt italienerne og tyrkerne, man mangler iaar, og det er tvilsomt, om man faar deres tab erstattet.
En ny fare truer fra en anden kant, nemlig en streikebevægelse, der forberedes i denne tid just med den rige høst for døren, iverksat at internationale socialdemokrater. Man er misfornøiet med en lovbestemmelse om, at anarkister, forbrydere, samfundsfiendtlige agitatorer o. lign. kan udvises af landet, som forhen husede alle uden forskjel. Denne lovbestemmelse vil streikeførerne i den kosmopolitiske hovedstad ha ve slettet ud - «i humanitetens navn » Da man ikke hidtil har villet laane øre til sligt krav,
trues der nu med «protestmøder» etc. (som ogsaa tillades af øvrigheden) for derigjeirnem at forberede «den store generalstreik, som skal gjøre det umulig for landet at faa høsten bjerget , selv om der staar noksaa store kapitaler paa spil». Saaledes lyder trudselen. Tiden skal vise, hvormeget den bærer i sig
Men ikke nok hermed. Det ulmer ogsaa fra andre kanter. I mange aar har lokomotivpersonalet ved de forskjellige baneanlæg været misfornøiede med sine kaar, og tidt har der været partialstreiker i verksal i denne anledning. Nu vil ogsaa disse misfornøiede medlemmer af samfundet drage nytte af høstsituationen og - hvis de ikke faar sine krav opfyldt forinden - nedlægge arbeidet i den travleste tid, den nemlig da de lange ekstratog paa hver 30 a 40 fuldtladede waggoner kjører - dag og nat, søndag som hverdag - høstudbyttet fra campen ut til de store havnesteder ved oceankysten.
Det skal derfor ikke undre, om der i mellemtiden dukker endnu flere konfliktspørgsmaal op , som man vil søge løst i høsttiden . Med andre ord : man begynder at presse citronen , længe før denne er moden.
Frugtsirup og frugtgele.
Ribssirup er i varmt veir en ren vederkvægelse . Til at fremstille dette vælger man godt modne bær, maser dem i en porselænsmorter, filtrerer massen gjennem en sil og lader den løbe ned i et porselænsfad, hvorefter man lader det staa i 23 timer i kjælderen. Derefter filtrerer man saften gjennem en forud fugtet serviet og har det i en kobberkjedel, idet man til hver liter saft tilsætter 2¼ pund rent sukker. Nu koges det hele over en sagte ild og skummes omhyggelig. N aar det er kogl tilstrækkelig, .heldes det paa flasker; men disse maa ikke tilproppes , før sirupen er kold.
Vil man gjøre denne sirup særlig fin i smagen, tilsætter man bringebær. Forøvrig tilberedes bringebærsirup paa akkurat samme maade.
Vil man lave fin ribsgele, maa man tage halvdelen af bærene lidt mindre modne og den anden halvdel omtrent modne. Efterat man har afribbet dem, maser man disse i en moder. Derefter haves massen i en serviet og vrides , til al saften er ude. Saften haver man da i en kjede!, og der tilsættes 1 kilo sukker til hver liter saft . Saften skummes godt og koges over en kraftig ild i 8 minutter. Man skummer det omhyggelig og helder derpaa massen over i krukker.
Er geleen god , er den efter 30 minutters forløb stiv. Viser den sig da ikke at være stiv nok , maa den koges noget mere.
Blandet ribs og bringebærgeleer ogsaa meget
fin. Man tager da 2 liter modne, ½ liter ikke fuldt modne ribs og ¼, liter bringebær.
Ogsaa kirsebærsyltetøi er fortrinligt. Man benytter hertil store, sorte kirsebær, lager kjernene ud, sætter bærene over ilden og lader disse koge 6 a 7 minutter. Nu siler man saften fra og sætter igjen denne over ilden. Man lader saften komme i kog og veier den saa, hvorefter man veier de afsilede bær, adderer de to vægter og tager lige saa meget hugget sukker. Man lader sukkeret smelte i saften over ilden og tilsætter derefter bærene. Det hele koges nu i 10 minutter, hvorefter det heldes op i krukker . Aprikoser er ikke vanskelige at sylte. Man skjærer frugterne midt igjennem (de maa være godt modne), og derefter tager man kjernene ud De sættes over ilden i kobberkjedel og røres rundt med en træske, indtil de bliver udkogte. Nu tilsætter man ¾ af frugtens vegt hvidt, stødt sukker og rører godt rundt. Efterat massen har kogt i 10 minutter, tages det af ilden og hældes i fade
SKIENS
