NORSK BAGERTIDENDE
udgivet af "Bagermestrenes landsforening".
Bladkomiteens formand: H. Hansen.
L. Chr. Petersen, Ladegaardens
Dampbageri , Bergen
J. Nedregaard , Theatergd., Bergen Ole Jacobsen, Christiansund
Moss Aktiemøller, Moss.
Patent Rugmel
Ruggrøb
Militærmel
Hvedemel Viking
Hvedemel XXX
Hvedemel DDD
Agent u r for Christia ni a h os Horror Anth. Johansen & Co., Raadhns[d. 1&3.
Viktoria Rugmel
af egen F or m a lin g. Hvede1nel
run d rna l et og fi n ma let i de bedste Mærker ti l b illi gste D ag sp ri s h os
Joh. · P. Olsens Eft.
Telefon 87 k. Sklppergd. 4.
anbefales!
J. Ødegaard & Co.,
Christiania.
EJ:ved.eme1 rundmalet og finmalet, af de bedste Mærker, samt fma Rugmel, anbefal es t il b illi gs t e Da,gs p r i s
Conditorisprøiter
haves t il sa lgs.
Reparationer udferes af samme !.Clausen, Ø vr eVoldgd. 4· Tlf.884
Bergens Gjærfabrik
P ri ~be l ønn et i Li ve rp oo l 1886 og p aa
Berge ns n dst illin gen 1898
Anb efa ler Ba gere og Age nter s in prima Gj ær
Ind e h a ver : C J. Arnesen. Et abl e r et 188 1.
Æltemaskine
moderne af Sy st e m W er n er & P fle id erer p assende for et Finb age ri billi g tils a lgs hos
Bager ·H. Hansen, Universitetsgd 8, Kr.a. E lec t ro motor 3 1/ 2 H . K . 2 20 V sam t Tran s mi ss io n kan me dføl g~.
DIA MALT
bedste malt-bag e-hj ælp emiddel i flydende, oplo st, altsa a i straks virksom form.
DIAMALT m uli ggj ør ik k e u betyde li ge bes p ar el se r a f r a am a t eri a li er og forb e dr er b agve rk et væse ntli g
"D. D. G." EXTRAKT
for ru g brød medfører væse n t li ge fo r be d r in ge r af brø d et v e d sid en af b ety de li ge bes p are l se r
Generalagent for Norge: Charles Tandberg, Christiania, Dronningens gade 28.
Vi hverken bager eller sælger andre brødsorte! end Knækkebrød.
Alle bager i fo rr et nin ger bø r de r for gj ør e s it indkjøb ho s os.
Aktiesels k. Christiania Knækkebrødf abrik
'l'e l egramad r : ,,KnækkebrØd ' ' Christiania, Smedgaden 49, 'l'o l efo n : 7181 Ved udstlllingen i Madrid 1907 erholdt hoieste udmerkelse med guidmedalje og æreskors
]'fu da det er saa vanskeligt at faa godt °f\ugmel henledes D.' 'fiemr l3ageres opmerksomhed paa det amerikanske °f\ugmel
som efter f agmænds udtalelser er et usædvanlig kraftigt og bagningsdygtigt T{ug111el.
B ed ste B ago rru gme l er "Per feet"
og fa ae s h os H. Arnet & Co. K o rn og- l\f e l fo r ret ni11 g en g r os , Skippergaden 14, Christiania. Telefon 9263.
Herrer Bagermestere!
D e t hringcs herv e d i Erindring al ve d H e nv e ndels e til Chr. Gundersen, adr. Kasp er Haluurs en , T e le fon 7f1m vil han skaff e Dem ful<lt ucl duelige og paalid e lig e Folle
Krist ia ni a i Oktob er 19U7
I St y r e t for Ba ge rs ve nd e n e s upoliti s k e For e nin g P. Nerlancl, I. P. Sør ens e n, l'orm n nd s c kr c
Bjølsen Valsemølle
Christiania. ! Daglig Produktion 175,000 Kilo. KRONERUGMEL.
Kristiania Presgjærfabrik
anbefaler sin fortrinlige Presgj~r.
Mel og Gjær.
C. Smith jr., Skippergaden 23.
Schee &, Aas
ege n Formalin g -
Bakke og Ullern Valsemøller anbefales som bedst e og fordelagtigste Bagerivare.
,,Hjemmenes Vel".
tBagermester Amund Hansen
er d e n 19de januar d. a. a fgaa e t v e d død e n af kr æ ft.
Hr. H a n,- e n var født i N æ ss , Rom erik e, d en 30t e m a r ts 1856 og bl e v s aal e d es h e nved 62 aar gamm el.
I 1883 et a blerede han sin egen forretning i Fredrik s v æ rn , hvorfra h a n i 1889 flytt e d e til Kristiani a, hvor han i 1897 ov erto g ba ge r Toll e ruds tidlig ere forretning i Nedre Hamrn ersb or gga de 4 , og hvor han virk ede til s in død.
H a n v a r e n for si t fag m eg et int e r esse ret nrnncl og d e lto g m e d iver i arb eidet for fr e mme af bag erst a ndens vel.
Kri s ti a nia bagerme s tr es for enin g h a r l a gt a d s killig b e~ l ag paa, han s a rb e id skr a ft , id e t h a n i fler e aar har v æ r et medlem af b es t yr else n, hvoraf d et sidste a ar so m vi ce form a nd, medlem af en flerhed a f komite e r og som d el ege r e t til b age rmestr e n es l a nd s mød o i Berg on 1904.
Han of te rl a d er sig e nk e i on mindre god ø konomisk s tilling med 3 ufor s ørged e b ørn.
N e denst a a e nd e brev er den 14d o ds. ov ersendt form anden i bagerm os tr en e s landsfor ening:
Hr. La g erm es t e r Han se n .
Vi till a d er os at und er re tt e b ag erm es tr enes l a ndsforening om , a t vi h a r oversendt d en r es olution, der Llev fatt e t p a a vort mød e i Stud e nter s amfund e t d on ~3 d e j a nuar 1908 om øn skelighed e n a f brød sa lg e f t0, r v egt, t il forrn a ndskaLet og b e dt d om tage sig a f sage n.
Ærbødi gst
01y a Thin n , form a nd.
Brødsalg efter vegt.
I for enin ge n " H jenun on e ,; V el " h oldt es · d on 24de ;ja nu a r et m ege t t a lrig b es øgt m øde til behandlin g a f spør s ma a lot om brødsalg e fter vegt. Fru Thinn lod e d o forhandlin ge rne o g g a v ord e t fø r st til s t ats k emiker S clm ie ltk, som gav en indl e dend e ov er s igt ov e r spør sma a let s stillin g Til a t be gy nd e m ed ga v h a n end el oply nin ge r om br ødet som ern æ ring- smiddel, om d e for s kjollig o b rø dsort er s k e mi s ke s a mmen sætning og om for fa bknin ge n af b rø d. D e s id ste var h er i bye n sj e ldn e D e n ga n g hv e den var billi ge r e end ru ge n, v a r d et forekommet, at m a n h a vd e bland et op r ug m el m e d hvedem el, m en d e t h a vd e jo in g enlunde forringet h ve rk e n kv a li tet e ll er n æ rin gs v æ rdi , sa a forholdet va r forh old sv i s u skyldi g t. Det h a vde h æ nd t, a t d e n b ag er olj e hvorm e d brød e t ov ersmør e s, var s undli e d ss k a d e lig. Den skulde v ær e rap solj e. Men el e t forekom at d e n var bl a ndet m e d min e ral o lj o, fr em s till e t af p et rol e um Tal e r e n tilr aa d e d e i d e t hel e a t v :ere for sigti g m e d d 0 olj er, m a n kj øbte h os f arv ehandlerne, d a dis,- e ikk e a ltid selv vid st o, at de solgte r a p so lj e bl a nde t op med min er a l o lje
Spørs ma a l et om sa l g a f brød e ft e r veg t va r all e red e ga mm e lt h os os Det var opp e i 188 2 og fler e ga n ge se n e r e. Af en t a ue ], statsk emikeren havd e udarb eid e t fremgik, a t d e n høi e ste, d en l a v es te og d en gjenn em s nitlig- e v eg t i gram for a lmincl eli g t hu sholdnin gs brød v a r henhold s vi s
i 1888: l 6;'>5, 1 O!lO o g 1 300 i 1892: 875 , (,15 75 4
1900 : 1195, 8 35 ,, 103 ;'> 1907: 102 4, G+7 ,, S5 G
-Her forelaa altsaa overordentlig store afvigelser i brødets vegtforhold. Hvis nu end da det mindste brød gjennongaaende var det bedste, kunde der være nogen mening i forholdet. Men nei, saa var dot ikke. D e t viste sig, at de største brød ofte var ligo saa gode og næringsrige som de mindro. Satte man brødets gjennemsnitspris til 23,3 øre pr. kilo, vilde man ved et forbrug af baro to brød om dagen - og rnang on on arbeider spiste saa m ege t a l ene vi ld o man k o mme ti l en pri sforskj el mellem d e s tørste og minclste brød i i fonige aar af kr. G,50 om rn:rnnoden, alt sa a af hele G6 kroner for hel e aaret, det monnet stort for folk m e d smaa indtægt c r. En reform var clorfor lior paakr ..ev et, men incll ecleron troocle rigtignok ikk e denne vilcle komme saa fort.
D en paaføl gencle di s ku ss ion fik sin int e resse, navnlig v e d do bidra g , d o tibtevrnrond e indbudne ba germestre g rLv. Bager Auq. Ol se n h en l edede opmerksom heden p rtcL, at man for at være retfærdig rnaatte tnge i b et ragtning, at bag-ernes udgiftor var høist forskjellige og ofte meget betydeli ge i forhold til fortj e ne s ten. Der g-aa r 0 110 optil 10 pro co n t af til handl e nde og .indre 10, ja op til lG pro co nt af til kjør e reu. Satte man ud g ift e rne ved se lv at h old e butik til 5 ~L 10 procent af omsætningen, blev clifferencen a lt saa optil 15 pro ce nt. D et er ela intet und e r, at brodvegton varierer. Hertil kom prisfor s kjellen pa:1 d e t indkjobte mol. Denne pri s var i l!JOG 13 iL 1.J. kr. pr. s:ok, i::tar omkring 22. B.1.gnrno h:1r ikke forhøiot brødpri se n saa meget som molprison er gaa et op. Forøvrigt fanclt taleren krnvot p::ta brødsalg efter vogt rimelig, m o n det var et stor t "porsrna:11, om puhlikttlll i virke li gheden vild o s taa sig pna forandringon. · Nu var eler tarif h ol e by on over, for .it brødet sk ulcle k oste 20 øre, men vegton var hol t den fri konkurrance und er ka s tet. Det var en illu sion at tro, at man vikl e faa b i l li g e r e brød end nu.
Fru Jforianc Na:r"p beto n e de, at man med denne roformbovægelso, som nu havcle paagaat i mange aar, ingenlunde mente at opnaa billigere brød. D et gjaldt ikke at gaa bagorne i n ærin g- en og søgo d ores fortjen este afkn::tppet. Men vi vil vido, h vad vi b e t a ler for. Det ved vi ikke nu. 'l'iden m,rntte nu vmro indo til at foa dette krnv gjennenført, eftersom bagerforbundet havcl o e rklær ot, at
elet st illede sig velvilligt til sagen. Fru Thinn ophesto en skrivelse fra forbundet, hvoraf dette klart fr e mgik Efterat elet fra forskjellig e b age rforhold var fremholdt, at mellemhandlerne og brødkjørerne var bage rnærin gens kræft s kade, præciserede fru Nærup paany, :1t vi h or ikke diskuterode bagernes uclgiftsforhold og hvorled es dor es bedrift var organis eret Det v:1r dores ege n sag. Det e r incllysende. at d e maa have sit arbeide og sine omkostning e r b etal t. Vi vilc1e bare have forholdet klart og gre it m e d en bestemt pris paa hver enke lt varesort efter vegtenhecl. Hvorfor i a lv ordon kunde v i ikke li gesaa godt kjøbe kavrin ge r i kilovi s Rom kjæks? Det er ogsa:1 ganske rimelig, :1t jo bedre kvalitet, desto høi or e pris.
Profossor flroth anbofa l ecle indtrængende nu at faa en reform gjennemført p aa dette omraad o. D ot var et af de virke li g store økonomiske spørsmaa.l fortiden i vor by. Og hjalp intet andet, maatte kommunen tag e det op. H vad kund e d er være ivei e n for at vi fik brød med fas t vegt pa:1 for eksempe l 1/ 2 , 1 og 2 kilo? hvis pri s er saa var afhængig af dag e n s m e lpri,; er. Efterat enclnu et par indl æg var afgivet til anbefa lin g af reformen bl e v s pørsnrnal ot sa t und er votering. Enstemmig vodtog forsam lin gen, der talte et p a r hundrede damer og herrer, s ig for, at bagerne snarest mulig gaar over til at sæ lge sine varer eftor vegt
'l'il s lut udtalte dr. Stoclcffeth haab et om, at der maalto blive ende paa det uapp et it,Jig e forhold, at broclkjør eren, som ste ll er med host og vogn, ogsaa berører brød e t med hænd orn o. D e tte spør,;maal h e n viste Schm ekk til et møde, hvor spø r s mn a l ot om behandlingen :1f vore levnubrni dlrr i d et, h ol e kunde behandles .
Om hvedemelets hageevne.
Et par tyske videns lrnbsmænd dr. Sdmcirler og dr. J.l1ay1;r i Halle a S. har som der bereties i Lengere tid anstillet forsøg med hv odemel og er derv e d komn e til elet resultat, at hvodomelet s bageevne ikke først og fremm ost betinges af d ets større eller mindre inclhold af l<leim (glut e n), men derimod af kleim e n s bo,;lrnffen h ed. Kleimen i friskt malet hved o mol har, sær li g naar kornet er malet kort
efte r dens indhø s tning, i reglen ikk e en for melets bageevne heldig tilstand
Saadant hvedemel bør i de fleste t ilf ælde la.gres i l ængere tid, hvorved dets kleimindhold forbedres betydelig, og d e tte gjæ ld er - merkverdigt nok - hvad enten det friske meis kleim giver en 1 ang eller en kort deig. Det synes som om der und er melets lagrin g kan foregaa hinanden stik modsatte forandringer i kleimen, hvilket sandsynligvis hidrører fra uddunstning af vand i d e t ene tilfælcl e, og i optagelse af v a nd i det andet, thi de a nstillede forsøg har vist, at hvedemelet i ele fleste tilfælde - selv om elet so m friskt formalot har vist sig at vmre i be s idd e l se af yd e r s t ring e bageevne at det har naaet en vis modenhed ved lagring, vise sig godt sk ikket til bagning, men at d e ts bageevne atter forringes, naar melets alder ov orn krid e r en VIR grænse.
Forsøgsan stillerno beton e r, at de t vil ·være særdele s heldig og ønskelig, hvis man ved hvert aarsskifte (straks efter høst e ns tile nd ebrin ge l se) kan hav e et kvantum gamme lt mel i forraad, saa at man ikke behøver straks e fter høsten at gaa over t.il at bruge nyt hvedemel. MegGt interessant e r det, at det sy n es som om det har mindre betydning i henseende til melets bag ee vne, af hvilken hved eso rt det er formalet, thi <:Jet har vist sig, at mol af alle hvedesorter, selv af den drøie, m en som mindre god ud s kregne s qua r e he el d-hvede, naar don er avlet paa jorrl, der or gjøds l et med e n rigtig, pa sse nde gjødning og naar den iøvrigt er indhøstet heldig, efter en vis tids lag ring kan lovere me l, der besidcler god bageevno.
En rask t ørring ved kunstig varme (32 ~L 40 ° R. ) har iøvrigt i mange t ilfæ ld e vist s ig h e ldi g og øvet god virkning paa mel ots bageevne.
Ved de ansti llede bagningsforsøg har det iøvrigt vist sig, at en forøget t il sætn ing af sa lt saavelsom af citronsyre e ll er citrons ure sal te forringer melets bageduelighecl, men at sukker - lig egy l digt af hvilk en artforbedrer den.
Om at drive forretning.
Uddrag af et foredrag holdt i Industriforeningens aftenkursus for unge haandverkere og ind 1stridrivende af fabriku,nt Emil Meyer. (S lu tning.) I Fremdel es nævntes som e n hoved sag for d e n, der vil drive forretning, a t vid e h v ad h a n v i l, o g a t v æ r e i b e s it d d o 1 s e a f d o n fornødne udhold nhed og ·viljestyrke t il at g je nemføre det, som han vi I. Enhver forretning maa, hvad e nt en den er s tor eller liden ,, være baserot paa en best e mt plan. Erfaringeb, tidsforholdene, forandring af driftsherreris pekuniære forho ld sa mt en mængde andre omstændigheder, over hvilk e han ikke er herre, ~an vel medføre forandringer e ndog af forreflningens hele væsen og karakter, men plan og metode maa d e r fremdeles vær e i den. Helst on plan, der gjennemføros med en saa dan viljestyrke og udholdenhed, at forretningen de~ved faar sit sæ rpræg. Den forretning, der er som a lle andre forretninger af lignende art, kan vel føde ilin mand, men den bliv e r qldri g til det, Rom den m e d sæ rpræget, og gi-irer utvil so mt heller ikke sin leder den tilfredshed som denne. End e li g nævnte jeg, at d e jn, d er vi 1 v æ r e forre t, n i n g s 1 e d e r, n a a være s i g d e t a n s v a r b e v i el s t, s o m h a n pa at ager si g derved, og dette ansva r er ikke ringe. Medens arLeide r 9n kun bærer ansvaret for sit eV,et arbeide, ba!rer mesteren det udadtil for den h e l e forretning, dernæst har han det pekuniære ansvar, hvi s størrelse jo s taar i nøie forhold til hans forretnings omfang og den grad, hvori han fmaa benytte kredit samt virke med midler, der ikke er hans egne, end videre ansvaret overfor de personer, der er knyttede ti l h ans forretning, og hvis ve og vel for en del er afhæ n Jige af hans, ende lig har han ansvaret for de unge, hvis uddannelse betroes ham. I
Men er •nu ogsaa alt det, som jeg har omta l t, at e n haandværksmester og industridrivende maa kunne, virkelig nødv endig og til gavn for ham i det praktiske liv? vil maaske en e ll er and e n af mine æ rede tiliørere spørge s ig se lv. Jeg ska l søge kort at paavise dette. M e dens kjøbmandens virksom hed væsentlig b es taar i at forhandle, omsætte, fordele de af andre produ ce r e de frembringelser j altsaa or af en e nkelt natur, or det anderledes med haandværksmestorcns og den indu st ridriveneles. Han I
skal ikke a lene kunne producere, men ogsaa afsætte og fordele det, han producerer; hans gjerning er derfor af en dobbelt art; den har to sider, den rent haandværksmæssige ell e r industrielle samt den kjøbmandsmæssige eller med andre ord : han skal paa samme tid være haandværker og kjøbmand. Jeg skal her holde mig til den kjøbmandsmæssige side af sagen.
1. For k j ø b man den er in dk j ø b e t n o g e t a f d e t v i g t i g s t e; at · tinde den rette kilde, hvor han skal have hver enkelt ting, er for ham en livsbetingelse, lig esaa for os. Haandværkeren og den mindre industridrivende anses imidlertid i kjøl>mandsstanden, trods deres i mange tilfæld o mindre gode betalingsevne, for gode kunder, hvilket atter vil sige, at de ikke har den r e tte forst,aaelse af betydningen af at kjøbe billigt, og hvilken udsigt giver det dog ikke til yd erligere forretning, til yderligere omsætning, at man har sine materialer •- vel at mærke i rette kvalitet til absolut billigste pris. Forstaaelsen af at gjøre sine indkjøb paa rette maade er derfor af den allerstørste betydning.
2. B e t y el ni n g e n a f ri gt i g e o g paalidelige kalkulation e r og t i 1 b u d s b er e g n i n g er er saa almindelig anerkjendt i kjøbmandsstanden, at det betragtes som en selvfølge, at enh,.,.er kjøbmand kan udføre saadanne. Lige saa ubestridelig e r nytten af at kunne udføre de nødvendige kalkulationer og tilbudsberegninger m. m. for haandværkeren og den industridrivende, men til trods herfor vil enhver, der blot har overværet en licitation eller modtaget tilbud paa e t stykke arbeide fra flere, ved den urime1ige store forskjel, der ofte kan være mellem de for skjellige tilbud, der indkommer ved saadanne leiligheder, kunne føre bevis for, hvor langt vi er fra, at forstaaelsen heraf er almindelig i vor kreds.
3. Hu r ti g he d i v e n d i n g e n, b lik for betydningen af at udnytto i n d t r æ d e n d e c h a n c e r, p r o m p t h e d i e k s p o d i t i o n e n a f o r d r e r o g h u rt i g besvarelse af indgaaende f o re s p ø r g sl e r hører til de allermest elementære fordringer, d e r stilles til en kjøbmand. Men nu hos os. Hvor mangen en haandværker har ikk e ladet on forretning, gaa fra sig paa grund af manglende hurtighed, hvor mange industridrivende klager ikke over, aL de stedse sidder i uheld, men hvorfor'? Fordi de ikko forstaar at benytte de chancer, som
frembyder sig. Ikk e med urette, kan vi vist alle blive enige om, har skomagerne erhvervot sig ry for uordholdenhed, et ry, der for resten jo ogsaa klæber ved andre fag. Og undladelsen af rettidig at besvare forespørgsler, rettidig at fremkomme med ønskede tilbud samt mangel p aa ordholdenhed h a r skilt mangen en haandværker og industridrivende af med han s be<lste kunder.
4. J<' o r s t a a e l s e n a f k r e d i t e n s rette brug er a I min d el i g hos kj ø bm anden, den bør ogsaa være det hos os. At bruge kredit, ja i mange tilfæld e endog lang kredit kan for den forretningsdrivende være nødvendigt. Men den, der bruger den, maa være sig bevidst, at krediten er som et tve ægg et sværd, den maa benyttes med varso mhed. Opfylder man s ine forpligtelser paa d ag og time, saa styrker man sin kredit, men for sømmer man d e tt e, og navnlig hvis man gjør det uden at give nogen gyldig grund derfor, saa lukker man hurtigt alle sunde for sig.
5. M e d v e k s e l e n er det som med krediten, d e n bør benyttes med varsomhed ; forsyndelser mod dens rette brug og undladel s en af rettidig betaling vil dog have e ndnu mere skjæbnesvangre følger.
6. B o g fø ri n g e n h ø rer o g s a a ti 1 d en merka n til e del a f en ha andv ær k s mesters virksom he d. Med ens et ordentligt bogholderi betrag-tes som en absolut nødvendighed i en kjøbmandsforretning, har det all e dag e været smaat bevendt med haandværkernes forstaaelse af et bogholderis betydning; man ser derfor endnu den dag i dag mange mindre haandværksforretninger drevne fuldstændig uden bogholdori, ja selv større med et høist mangelfuldt saadant. Og dog, mine herrer, or bogføringen en lige saa stor nødvendighed for en haandværkers forretning som for en kjøbmands, ja jeg viger ikke tilbage for at kalde bogholderiet for ha an dv ær k erne s bed ste og mest sande ven, for sa a vidt det er fornuftigt anlagt og man forstaar at raadføre s i g m e <l d e t p a a r e t t e rn a a d e.
Til hvad nytte er bog-føringen da '! Den vis e r os, hvad vi har tilgode og hvad vi skyld e r b ort, og hvis vi hvert aar foretag e r en ordentlig· opgjørelse, om vi i det forløbne aar har havt fremgang eller tilbagegang, om vor fortjeneste har staaet i pa sse nde forhold til vor omf"ætning - altsaa om vore varekalkulationer og bereg-
ning cr har været rigtige - om vort private forbrug - husholdningspenge, hu sleie, klæder m. m. - har staaet i rette forhold til vor fortjeneste; den kan give oplysninger om, hvorvidt d en rette økonomi har vær et anvendt p a a forskjellige omraader, være os til uvurd e rlig nytt e, hvis en brandsk ade s kulde ov ergaa os, og e r især e n god ven i den stund, hvor vi af en eller anden· grund maatte tr æ nge til en haand srækning i pekuniær henseende, thi da er den haanclværker, so m har et bogholderi, d er viser, hvad han eier, og at han driver en sund og fornuftig forretning, ganske anderledes godt ;;tillet end den, der intet boghold cri fører. 7. Skriftlige arbeiders ordentl ig o udførelse og anvend e ls e a f k I art og fe i 1 fr it sprog i br ev e , tilbud m. v. maa ogsaa tillægges stor betydning. Et brev anses f. eks. af mange som en afs peilning af d et s afsender, og jeg har set flere iøvrigt dygtige haandværksmestre stø de gode kund er fm s ig alene ved mangelfulde skriftlige arbeiders. 0 ms i gt og energi spiller selvføl ge lig ogsaa e n betyd e lig rolle, naar talen er om driften af en haandværk erforretning, og for den ubemidlede er det jo h e ldigvi s saa, at i nutiden oms i gt og energi forenet m e d d y g ti g he d lettere kan erstatte mangelen paa kapital end i fortiden. Alle vil dog alligevel ikke kunne arbeide sig fr em til selvstændige stillinger, og for dem , som dette ikke maatte lykkes, vil jeg pege paa, at en mest ers kaar just ikke altid er saa blide, so m de ser ud til at være, samt at lykk e n ved livet er at være tilfreds med de forhold, hvorunder man l e ver, og derhos vil jeg minde d e m om det gamle ord, at ær 1 i gt arb ei d e er pr y d for h v e r m an d, h v ad e n ten h a n stnar i a rb e ider ens e ller en a rbeidsgi v er s s ti 11 i n g.
Kornmagasiner. Kornforsy ningskomiteen indlev ere de 30te januar til landbrugsdepartementet sin indstilling, so m slutter med følgende forslag : 'l'il b edst mulig s ikring i fredens tid a f krigans behov for kornvarer træffes følgende forn.nstaltni11g-er:
I. Det fastsættes ved lov , at der i a) hver bygd til enhver tid skal hav es e n b eholdIling af saakorn, svarende til 1 aars udsæd, og b) a,t der desuden af hver kommune (by som bygd ) skal haves en beholdning af k orn svarende til 10 kg. pr. individ.
IL At d er indføre s en told \henholdsvis toldforh o ie lse) af 1 ore pr. kg hvede, rug, byg og· ert.er (tilIII. IV.
svarende for m e l) mens havre, [ mais, klid og vikker gjøres h e lt toldfrie, liges om kr a ftfoder og affa ldsmel forbliver toldfrie.
Et gjenn e mført oplysningsarbeide om det sterke brngs l onsomhed (kornavl og rodfrugta vl )
At statsmyndighedernø har sin lopmerksomhed henvendt paa e ll omlæg11ing af f1agtsatserne til fordel for <let indenlandsk n jordbrugs produktioll.
IBrødrabaten. I "C hri st ian sa nds l Tidende" har der i vinterens Job været e ll livlig s~riftveksel om brodrabaten. Den indled edes 10de-- 13de d ec ember af fru Hilda '1'01jusen i e n nrtik e lrække "Ra bat" , hvorefter "Kristiansands Dampbageri" k om med et modl æ g den l 7de de ce mber. Den 19de citerede fru H. 'l'. d e a i vort forrige numm e r aftrykte artikel i .Farmand". Den 2lde d ece mber tager bnger Birkrem fruens parti; i samme 11ummer imødegaar fru en dampbag e ri e ts artikel, og den 23de sva rer dampba.geriet igjen. Diskussi onen afslnttes d e n 2den og 3die januar fra fruens si.de, idet hun tager bager Birkrems hjielp til indt ægt
En tysk udstllllng fo, b,ged-, kLltm·i- og bes legte d e fag vil blive aflioldt 8dc-16de august iaa r sammen m ed Germaniaforbundet s XjiV aarsmode i Hannover. Dette vil blive en fagudstill ng i større stil.
Bananmel vinder ifølge et fransk blad stadig s tørre oi:; stø rr e indp as i det nordamerikanske m elmarked og d e t tru er nu lig Pfrem m e d at blive hvedemelet en alvorlig konkurr e nt D et er nemlig mere og mere gaaet op for nordam e rikanern e , at bananmel et er et ligesaa billigt som fortrinligt næri gsmiddel paa grund af det s kemi s ke bestanddele. Man har Jæ nge vidst, at b a nanmelet indeholder ku I h yl dr a ter, deriblandt fedtstoffer i rigelige mængder, J!Ilen ved ny e re analyser h a r man tillige fond et, at bananmelet ogsaa er meget rigt pa a albumin er (pla~te-eggehvide ). Bananen ind ehold e r fire gange saa mPget albumin og dobb e lt sa a mange kulhydmter som god\) æb ler og tre gange saa meget fedtstof som gode orahger. I
Melkemelfabrik. En repræsentant for en fransk fabrik har i slutten af forrige maaned havt en konferance med be styr e ls e n og direkti o nen for Høil a nds meieri ved Stavang er i anledning af sprrgsmaalet om oprettelse af en m e lkemelfabrik ved siden af meieri et. Den vil i tilfælde blive den første i sit slags her i landet. Det er sand sy nlig, at forsøg i Iden nærmeste fremtid vil blive gjort med f'n saadan fabrik ved e t a f Jæderens mei er ier Me lk e m e l vil knnne faa betydning for bag e riem es melkPforsyning.
Kornet over forventning. Fra Nes p aa Romerike meldes i slutten af f. md., at man 4a fik indk,imt st ørstep a rt e n a f det kom , so m endnn stod ude Det høres merkeligt, med det viser sig, at saavel korn e t som halmen !!jennemgaaende er ganske god. Pa:1 e nkelte steder e r det endog bedre e nd de t man kj ørte ind h a lvrant i h ø~t
Hvedemel og Rugmel bed ste Mærker Als Isdahl's Gjærfabrik
til billigste Dagspris anbefales.
Conr. Halvorsen
Telefon 1156. Chr.ania
A. s. G~rn~r~ Gjær- &suritfabrik
iv.ross
anbefaler sin kraftige og holdbare ,, Victo:ria" Presgjæ:r. Lager i alle Landets Byer.
Agenter for Kristiania d. 'hrr. Anth. Johansen & Co., Raadhusgd.1 & 3.
Bagernes Gjær- & Spritfabrik, Moss,
anbefaler Presgj 1:er
Telegramadr.: Gjærfabrik.
Telefon No. 43.
AIS Smørfabriken "FLO RA" af 1903
Bergen
anbefaler sine fortrinlige Kvaliteter Margarin i daglig frisk Tilførsel fra Lager hos H erre r JOHANSEN & ØSTERLID
Skippergaden 30. Telefon 84 42.
NB. Specielt Fabrikat for Bagerihrug.
na~eburger
23agerovnsf Iiser
fra Stracf & <!:o., na~eburg b. Dres~en, svier iffe, springer iffe, qolber Varmen, giver rent ~agværf og er af næsten ubegrænset L?olbbarl7eb. '1:neforl7anMer for Uorge: pe~er Sjære, ~olbbobgabctt 6, K~istiania
1 1s "Strømmen" Randers.
Spe cialfabrik for Bygning af: Bagerovne, Konditorov,ae, Skibsbagerovne I {Marinetypen), kontinuerlige KJædeovne (for Fabrika- ! tion af Kjæx, Biscuits og Knækkebrød) i alle Størrelser og Konstruktioner efter Vandrørsystemet. Eneforhandler for Norge:
Bergen. a nbefaler prima Presgjær i stadig frisk Var e. Charles Bakken, Trondhjem.
Smørfaoriken "Biør[vin"
Bergen Specialit oter i iv.rargar1n. for Husholdnings~, Bagerl
En ganske ny tidsm æss ig rørkjed e l for bageri med n ødvendige l edninger, fyres p aa 10 min., billig tils a lg s ho s
Fabriken "Arild" "rro:n.d.hJ e:a::n.
Fineste Margarin: Favorit, Perfect, Export B E, Viking, E S, P A. anbefa les særdeles skikket for al Slags Bagværk.
Maskiner, former, redskaber, brugsartikler for bageri, konditori sukkervare- og chokoladefabriker har i de sidste 25 aa r været leveret i bed s te k valitet fr a og Kondltorbrug.
W.E.H. Sommer, Bernburg, Tyskland.
Plakater for Hagere==
,.Bestillinger paa Julekager modtages" ,,Bestillinger modtages" ,,Extra gode V.erterkager anbefales" ,,Ferske Rundstyk~er Kl. Morgen". trykt i rød Farve haves stadig paa Lager. Pris 40 Øre pr. Stk.
Telefon 1607 k. S. & Jul Sørensens Bogtrykkeri N. Voldgd. 5, Kristiania.
Bageri og Konditoriforretning
i Christianssand S.
Mit i ca. 40 Aar drevne Bageri og Konditori er pau Grund af min fr e ms kr e dn e Alder og mindre gode H e l bred m ege t b ill ig til sal gs. Forretning en, der har e n s tor Knndekreds, kan overtages strax og i fuld Drift m e d Inventar oiS 'l'ilb e li ør , med Hest og Vog nr eclska ber, a lt komp let. l'1·i s og Betingelser samt øvrige Opl_ysnin ge r medde les af Eiere n. L.
Skien. Rugmel, Ruggrep, Rugaffald, Bygaffald, Bygfodermel i a nerkjendte kvaliteter fra Lager for Kristianja bos:
Toldbodgd. 6. PEDER FJÆRE. Kristiania.
Æltemaskinel' Dampkjedler Brødsprøiter Deigdelemaskiner Bagetrauge
Specialforretning for Bagerier og Konditorier med Lager af: Kavringmaskiner Rosiner Mandler Essenser - · stærkt koncenMandelrivemaskiner Cocos Corinther trerede Melsigtemaskiner Cardemomme Valmuefrø Bagestof til Kavringer e t c Former og Redskaber Sirup Honning Sukkerblomster Sækkerensemaskiner Succade Bagepulver Kagepaplr og Border Stramei Pudder Papskaaler Radeburger Herdefllser - svier Ikke, springer ikke - af næsten ubegrænset Holdbarhed. S. & Jul Sørensens bogtrykkeri , Kristiania.