Mel og Gjær.
Mit Lag e r af alle Sorter Rug- og Hvedemel anbefales, samt Gjær af kjendte gode Kvaliteter fra Bagern es Gjær- og Spritfabrik C. Smith jr.,
Skippergaden 23.
Viktoria Rugmel af egen Formaling.
Christian K. Møller
ved Schweigaards B'.o anbefaler: /m a Melvarer og andre 'Bageriartill l er i godt Udva lg til bilhgste 'Priser. = Telefoner 9333 og 9399. = I
Kristiania Presgj ærfabrik .
anbefale r sin fortrinlige
Presgj ;:er.
Hvedemel og Rugmel A. S. G~rn~r~
Hvedemel i ma n ge Kvaliteter hos
rundmalet og fi.nmal e t i de bedste Mærker t il bi lli gste Dagspris h os Joh. P. Olsens Eft.
Theodor Thoresen
Raadhusgd. l og 3, Kristiania.
Telefon 87 k. Skippergd. 4. Telefon 649 og 751.
IOluf Bjørneseth & Co. - · Berge:n.Kolonialvarer en gros.
Største udvalg i Sirup, Sulcker, Rosiner etc Speciali tet: I BPændt Kaffe I
E n eret for Norge til den patenterede !3ehandlings- & !3rændemethode. Sæ lger kun til Handlende.
Bjølsen Valsemølle
Christiania.
Daglig ·Produktion 175,000 Kilo. KRONERUGMEL.
Vi hverken hage! eller sælger andre brødsorter end
Knækkebrød.
A11e b ageriforretninger ber derfor gjere s it indkjeb hos os.
Akti ese lskabet Knækkebrødfabriken
T el eg r ama dr. : ,, KnækkebrØd "
Telefon: 7181. Christiania , Smedgaden 49.
earl J. Hagen & Co.
Telefon 1483 - Christiania. - Telefon 7788
Jltel=, <lclcnial= E! Gf eaet1arer en gros.
anbefaler sin kraftige og holdbare ,,VictoPia" P.resgjær. Lager i alle Landets Byer.
Agenter for Kristi a nia d.'hrr. Anth.Johansen & Co ., Raadhusgd. l &a
Johanne~ Nossum & Co., Trondhjem.
- Agenter for: EJ{tra Auszug Rugsigt , Spillers & Bakers Households & Fines Hvedemel. - Forsøg disse fortrinlige Sorter. -
Moss Aktiemøller, Moss
anbefaler til Bagere :
Patent Rugmel , Hvedemel X X X Militærmel , Hvedemel O O 0 Ruggrøb, Hvedemel af forskj elli g , grovmalet og finmalet. bedste amerikanske .M.ærke .H.gentutt futt Chttistiania hos
Herrtr Anth. Johansen & Co., Raad\msgd. 1& :
Smørfabriken UN ION
F redrlkshald, Telefon 73 90 Kontor og Lager i Kristiania, Telefon 73 a nb ef a ler si n extra Une Margarin, , ,Victoria'' · og Export.
Wilhelm Olsen, Bergen
En Gros Lager af: Prima Rugsigt, Hvedemel, tysk og amerikansk, - bedste MerkerSirup, Sukker, Krydderier. Telegramadr.: Wilhelm Olsen.
2
Til kollegerne !
Vi vil minde om , at med/emm'erne af vor organisation faar bladet gratis . Dette er kun muligt derved at der serges for en stadig tilgang paa betalte avertissementer. Serg for , at Eders leverandører af mel, gjær, smer, margarin , æg, melk, kolonialvarer, redskaber, papir osv . averterer i "NORSK BAGER TIDENDE" .
· Urege lm æss i gh ecl er v~d bl adets forse ncl el se bedes me ldt til land sfor enin ge n s formand. •
Meddelelse fra hovedstyret.
Bagermestrenes landsforening er nu indmeldt i "Norsk a rbeidsgiverforening". Hovedstyret ønsker at bri:rtge til med l errimernes kundskab, at kun medlemmer, der har undertegn et d en trykte indmeld elsesb l anket, er medlemmer af "Norsk arbeidsgiverforening " og kun dis se k a n saaledes nyde de fordele, som denne forening byder; _ da saavel vore l ove (cfr. § 4) og arbeidsgiverforeningens l ove paabyd er en særskilt underskrift af hvert medlem Vi tør d erfor anmode alle, s om endnu ikke har inds endt indm eldelsesbl ank etter i underskrevet stand, med opgivende af lønninger, ~traks at gjøre d ette, og skul de nogen mod formodning ikk e have erholdt indmeldelsesblanketter, kan · disse erhol des ved henv endel~e til formanden i hovedstyret, Haakon Han§ en, Kristiania.
Bagere og konditorer.
I mange aar har der, til forskjellige tider og paa forskjellige st eder i l andet, væ r et di sse ns m ellem bag erne eg konditorerne om, hvad der egentlig maatte siges at tilhøre bag erihaandv ærk et paa d en ene side og kondi t orfaget paa den and en, af de forskje ll ige slags kage - bagværk.Kondit01;erne fastholdt at alt som ikke var hæv et med sur ell er gjæi· var kond i torb ag·værk; men samtidig hæ.vdedes der, at konditorerne ogsaa. h a vde ret til at bage thebrød, krandse og kringl er, samt ogsaa enkelt e andre kage so rt er, som hæves med gjær.
B agerne derimod har m ent , at al sl ags smaakagebagn i ng har fondet sted i bager i erne saal angt tilhage, som det kan eri n dres, og de har derfor ikke kunnet anerkjende konditorernes fordring er. I skrive lse fra "Den norsk e fæ ll esforen ing for haandværk og industri" af 28d e april 1900 t il departem e ntet for det indre, sees ogsaa denne bagernes opfatn i ng de l vis at være gi vet _ m e dhold. Endel hagere har og saa ment, at man maatte have ret til at forfærd i ge alle sl ags kager, uanseet borgerskab som konditor.
For a t faa en retsl i g afgjø r el se, a nm eldte k o nditor e rn e i Bergen i foraaret 1904 bager Nedre_c;aard for formentlig u l ov li g h aand v ærksdrift, id et han forfærd ige d e all e sl ags k ager Hr. N edregaard fore l agde sagen fo r bagermestrenes forening som, del s ford i ma n her stod l igeoverfor en sag af vidtræ k kende betyd n ing fo r faget, og d ern æst ford i man ventede, at der i de eventu elle domspræmisser vilde blive optrukket en grænse mell em disse to fag, der vikl e fj erne fr em tid ige skrivel ser - anbefa l ede hr Ner dr egaard at se d om i sage n
Fø l gen var, at i ndstevnt e ikke vedtog mul ktfore l ægget, me n lod de n gaa ti l m e ddomsr et, som i dømte hr. Nedregaard d en i l agte mul k af kr. 8,00 + kr. 5,00 i sagsomkost - · ning er. Sagen b l e v d erpaa appeller et t il hø i esteret, men kjæremaal sudva l get afviste ank en.
Dommen lød saaledes:
Ved B ergen s po li t imesters t iltal ebes l ut nin g af 29de februar 1804 er bagermest er J oakim Nedn=igaard sat und e r t iltal e til fæ l del s e efter l ov angaaende haandværksdriften af l Gde juli 1893 § 24, kfr . § 85, jvfr . lov af 16de mai 188 1 § 11 og l ov af 29c1e ju ni 1894 § 1 samt plakat af ll te september 190 1 § 1 for i forrige og indeva,rende aar i Ol e Vigs gade no. 12 i Bergen at have gjort sig skyl dig i ube,c rettiget ha a ndv ær ksclrift, ved uden at have erhvervet borge l'flkab som konditormester at have ernæret sig som saa dan, i saada n egenskab at have holdt sve n de og drenge Sagen er reist som fø l ge af e n henve n del se fra B ergen s kqnd ito r sv endes fagfore nin g, ind eho l dende besværing over, at de fleste af byens bagermestre driver u l ov li g kondito rn æri n g ved - uden at have borgerskab s om konditora t drive kon d itori og u d l ær e kond itorl ærlin gc.
Nævnte fagforen ing h a r gj ort gjældende, at den anser konditorerne enebe r ettig et _ til:
1. Dekorering af alle sorter kager og i ser .
2. B ag ning af butterdeig.
3 Pi skning af æggehv id e og røring af æg, samt
4. (ifø l ge majoritetens bes lu tni ng) at bruge hj ortetaksal t ·
'riltalte, der er 35 aar gamm el og tidligere · ustraffe t, har paastaaet sig frifunden. Han har forklar et, at h an har borgerskab som bagermester fra høsten 1896, derimod ikke som kon ditor Han har erkje ndt - uden at have nogen med konditorborgerskab forsynet mand som driftsbestyrer ved hjælp af s in e svende og drenge at have bagt (o g solgt) all e her i byen almindelig forekommende konditorkager, dog ikke konfekter, marcipan er og i se r.
H a n m en er, at som forholdene nu har udviklet sig , konditor er n e nu kun kan ansees eneber ettigede til at l ave de n ævnte 3 produkter. Naar d er fra konditorsvendenes fagfore nin gs side har være t paastaaet at grænsen mellem bagerog konditorfaget blandt andet skulde trækkes saaledes, at kun bagværk, d er hæves ved s ur eller gjær hører med under bagerfaget, a nfør er h a n, at denne paastand er umulig, id et prahis i ·aarr æ kk er h a r været den, at b age rne har l ave t e n :fler h ed a f kager, der ikke hæv es ved sur eller gjær, men med hjortetak s alt ell e~ natron. Ligesaa paastaar han, at bag erne fra gamme l tid af har h avt h æ vd paa: at l ave en fl erh e d af smaa kager, til hvilke der røres æg og andre, til hvilk e butterd eig er brugt. Men - anfører han videre - ansees først efte r gamme l h æv dvunden praksis bagerne berettigede til af stoffe ell er v ed bearb eidels es m aa der k ond itor erne før h ar holdt sig eneberett ige d e til at brug·e, at l ave smaakager, kan det heller ikke formenes dem af samme m asse r og ved samme proces, at bag e større kager og giv e dem d ot udstyr, som er fornødent for at faa et salgbart produkt. Kagernes størr else og pris kan efte r hans pa.astand umulig være afgj ørende Skulde den fr a konditorsv end e ne s fagforenings side fremsatt e p aastancl, at bagernc sku l de være uberettig ede til at bage med hjortetak salt, tages tilfølg e, v ilde efte r t il ta lt es mening, -følgen deraf ogsaa blive, at bagerne for framtiden udelukkedes fra at bage ende l smaakagor, hvoraf før har været sol gt store mæn gder, og sorn konditor e rne saav idt vides aldrig har bagt. Som eksempe l herpaa er bland t andet nævnt peberkager.
D er er und er sagen bl andt an d et dokumen t eret en erklærin g fra bestyr els en for D en norske fællesforening for haandv ærk og industri. I denne h e dder det blandt an d et, at for at betegne den ege ntli ge forskj el mellern bag eribedriften og konditoriet, m aa m an opstille d en hovedregel, at til b agern e hør er a l t ba.gværk, der haves eller gjøres porøst ved hj ælp af sur eller gjæ r, m ede ns andet bagværk, der ikk e fr e mbringes paa den maade, henr egnes under konditoriet. Fra denne hoved r egel siges d 8r imidl ertid p aa gr und af forskj elli ge omstændigheder, sa al edes af h ensyn til opretholdelsen af de bestaaende forhold, der har eks ist er et i l a ng e tid er, at maatte gjøres en fl erh ed af undtagelser, hvoraf e n del eksempelvis er nævnt i erkl ærin gen
· R etten har heller ikke und er den i sagen p asse r ede, ikk e lid et vidtløftige, vidneførsel, fondet det at foreligge materiale ti lstr cekk elig til fasts l aae n af grænsen for, h vad d er skal antages at være konditorf aget udelukkende und ergi vet. ·,En.. fastsættelse af denne græ n se :findes imidlertid · h eller ikk e for nærværende sags udfald fornøden.
B age ri og konditori er baacle i l ovg ivnin gen beha ndl"d e som forskjellige ha andværk, og ogsaa saavel fra gamme l t id som den dag id ag blandt bagere og konditor er anseet som saadanne Sagens oplys ning· gaar heller ikke i retning a f at bekræfte rigti gheden af tiltaltes p aastand om, at nu kun de tre af ham spec ielt nævnte vare so rt er betragtes solll varer, til hvis frembringelse konditorerne ansees eneb erettigede. D e t maa tvertimod ved en række af vidners prov saave l fra b agere som konditore r - ansees godtgjort, at d er foruden d em er en flerhed af a ndr e kagesorter, som den dag idag, baade blandt bagere og konditorer, r egnes for egentlige konditorvar e r. En fl erhed af vidner har ogsaa udtalt, at de af tiltalte nævnte kun ud gjør en mindr e del a f det bagv æ rk som fagfolk imellem betragt es som konditorvar er.
Men af det her a nførte, seet i forbindels e med de i pl akate n af 11t e september 1901 indeholdte besten'lmelser angaaend e prøver for bager- og konditorsvende, antages det, da tiltalte h a r sit borger skab som bagermester fra høst en 1896, a lt saa efter at lov en af 29de juni 1894 er. traadt i kraft, at være en lig efrem følge, at tiltalte maa dømmes ove ren s, stemme nd e med forelægget.
Thi kjendes for ret:
Bagermester Joachim Edvard Nedregaard bø r for u lovlig haandværksdrift bøde til bykassen 8 - otte - kron er.
I erstatning til statskassen for sagsomkostninger betaler tiltalte 5 - fem _.!.., kroner.
En tid e ft er at høiesterets kjæremaalsudvalg s afgjørelse var bleven bekjendt, fattede saa konditorern e beslutning om at frembringe en forandring af d e bestaaende forholde, og anme l dte saa om høsten en hel del af B ergens bagermestre, vistnok over 20,.-for ulovlig h aa ndværksdrift Det var, sa<1, vidt forstaae s, mest svendene, som inter esserede sig for sagen, id et de mente, at d e hagere, som har en større omsætning af kag e r, vilde blive nødt til at engagere en konditorsve nd som b estyrer af denne gren af bagerfo~retningen, for at han kunde løse borgerskab soi;ri konditor, · hvilket de bagersvende, som nu udfører dette arb e ide jo ikke kan gjøre Konditorerne vedlagde anmeldelsen en a nmodning om hurtig behanding
M a s s e m ø d e a f B e r g e n s b a g e r- · mestre afholdtes i denne sags anledning d en 15de nov em ber 1904, hvbri besluttedes at nedsætte en komite for at forhandle med konditorerne Valgte blev: Joa chim Nedregaard, H Th Niels en, Z Zackariasen, L. Chr. Peders en og K And ers en • Den paa mød et den 15de valgt e komite sa mmentra a dte for at konstituere sig paa hr Høisæt ers k ontor den 16d e november kl. 5 efte rmiddag. Af de va:lgte ~ødte ikk e d'hrr• Nielsen og Peders e n; men i den sidstes ste d hr. Hauglan d · Nedregaard valgt es som formand . Komit ee n enedes om, paa det paa-tænkte fællesmøde m e d · konditor er.nes man- . danter at fremsætte fordring paa " a, t bagerne herefter som tidliger e, uantastet maa have ret til at forfærdige alt slags bagværk "uden fyld" ti l e n pris af til og med 3 øre" For tilfælde ikk e konditorerne bifal der dett e, vil komiteen forbeholde sig tid og anledning til at forelægge sagen paa et møde af sine kol-'"' leger. Fællesmød e med konditorerne berammedes til im01:gen den l 7de november til tid som af formanden n ærmere vil bliye meddelt .
Møde afholdtes fredag 18de no v e m b e r. Tilstede var samtlige af bagerne valgte undtag en hr. Nielsen Af konditorern e
mødte svendene Ell erts en og Rasmuss en samt h r. konditormester Samsonsen. Den af konditorerne frem l agte skrivels e vedlagdes protokoll en . De for konditorerne fremmødte repræsentanter erklærede, efter at man havde samtalt om sagen, fremdel es i et og alt at maatt e henh ol de sig til vedlagte skrivelse. Da bagernes repræsentant er, hverken for sit eget vedkommende eller paa sine kollege r s vegne kan tiltræde konditorern es forlangende, maa vi saurnenka l de nyt møde af bagermestrene til referat af dette mødes forhandlinger.
Rasmussen bemærkede, at endelig bes lutning fra bag ernes side maatte være fatt et inden 8 dage (25de november) Det af komiteen paa forrige møde redegjorde forslag til frem l æggel se kunde disse ikke akceptere.
Konditor ernes skriftlige betingelser for en overe n sk omst havde følgende ord l yd:
Som hovedregel henhører under bagerhaandværket alt hvad der hæves ved hjælp af sur ell er gjær. ]'ra denne hovedregel undtag es nedennævnte sorter bagværk, som man mener, at bagerne fra l ænger e tid til bage har været vant til at betragte som henhørende und er deres haandværk: Honningkager, knepkager, sirupskag er og ægkringl er samt smaakager, der fremstill es a f m el, melk, smør og s ukker - saadanne som i tid ligere dage betegnedes som kager til 2 for 1 skilli n g nu 2 øre pr. stk. eller 3 for 5 øre, a ltsaa i k k e makroner, p l es kner eller lignende, af slagen eller reven masse fremstillet, selvfø lgelig ei heller butter d eig.
Til konditorh aa ndv ærket henhør er foruden iser og kr eme r alt a ndet bagværk, samt med gjær drevne tkekrandser og kringl er, form- eller søsterkag·e samt sæ rlig fine fyldt e thebrød.
Bergen den 15de november 1904.
(Fortsættes.)
Uden mesterorganisation.
Et nutidsbillede fra Ungarn. (S lutning )
Man sku l de nu tro, at en bagermester, der kommer i en s aadan situation henvendte sig til politiet, og at dette overfor saadanne tumulter og voldshandlinger villigt ydede me-
steren hjælp; m en dette er lan gt fra tiliældet, thi det vild e blive bagermesteren for dyrt, hvis han skulde h a ve et tilstrækkeligt antal b etjente; der maa nemlig i et saadant tilfælde b et al es 1 Gylden 80 Kreuzer eller omtr ent kr. 2,70 pr. mand til politikassen, og politiet a rbeid er ikke paa kredit; nei! pengene pa a bordet! saa kan man faa saamange betjente, som man har ly st og raad til at b etal e for! Saalede s 13r eft er hr. Steiners brochuro den retsbeskytte] se , d e ungar ske bagermestre og skatteborgere nyder fra d e øvrigh e d ers side, som de selv bidrager til at lønne. Og d on bagermester, der i sin raadvildhed har henv endt sig til politik a mr et for at p aakald e dets hjælp, v ender derfor i regel en skuffet t ilba g·e, han maa nu se selv at slippe hjem uden at faa ilde m e dfart paa hj e mvei en Ja han ma a være glad, na ar dett e lykk es ham og naar han ikke v ed sin hjemkomst :finder sin e vinduer indslagn e. Det sker nemlig ikk e sj elden at de organiser e d e arbeidere bombarderer en gjenstridig bagermes te rs butiksvinduer med :fl. as k er m e d t erp e ntin eller p etrol e um i, ell er i mangel af saadanno kasteprojektil er m e d stene; og petrol eum i deigen, og brød, d er e r oversmurt med t erpentin ell er p et rol eum, j a endog m e d det "som værre er(( er heller ikk e mere noget nyt
Dersom me st eren nu efter en saadan m e dfart atter henvend er sig til politiet, saa sætter d et sig gan ske vist pli g tskyldigt i b ov ægel se; men gj ernin gs m ænden o finder det aldrig, og det varer da ikk e l æ ng e , før politimyndighederne "indstill or efterforskningerne" .
Det er d erfor l et b eg rib eligt, skriv er hr. Steiner, at bagermestrene i Bud ap est stadig gaar i skræk for at komme i konflikt m ed arbeiderne, og p aa den maade bliver d e t vanskeli g t at gjenoprette det gode forhold mellem mestre og svende, som hersked e d er i tidligere dag e , og som er ba ad e ønske li gt og fornødent for haandv æ rk e t s fortsatte b est aaen.
Ved streiken i 1903 gjennemtvan g arbeiderorganisation e n en 10 tim ers arbeidsdag, og naar nu d e n 10 timers arbeidstid e r udløben, saa erk l ærer d 'herrer arb eider e at nu har de gjort d eres " skyldi ghed" og forlader saa ganske gernytligt ba ge ri et, li gegyldigt om der staar brød i ovnen oller ei, eller om der staar brød ra sket og færdigt til at sæ tt es i ovnen. Det vedkommer ikk e dem, de har nu gjort deres "skyldighed" i d e 10 timer -
og saa lader de m este r en se lv om, hvorledes han kan klare situationen !
At det er umuligt at drive b a geri pa a den maad e, derom kan d er vel n eppe v ær e delt e meninger , og at en bestemt begrænset arbeid stid umuli gt kan overholdes i bagerfaget, det vil dog sikkert ingen, der har det ringeste kj endsk a b til bag eribedrift be~trid e ; m e n d et bryd er de organi se rede ungarske bagersvend e si~ ikke det ringeste om.
I brochuren a nfør er hr. St einer endnu en mængd e a ndre omtrent lignende tilfælde, m e n d e t vild e kræve fl e r e numre af vort blad, hvi s vi skuld o bringe vore l æsere et blot nog en~ lund e fyldigt udpluk af dem; vi indskr æ nker o d erfor h er til at anføre endnu et par rigtig krasse eksempler.
I et større bageri, i hvilket der arbeidedes m ed et dag·skift og· et natskift, og hvor d et forefa ld ende nødvendig e ov erarbeide, ud ov er den daglige 10 timers arbe id stid, bet a ltes ekstra, blev de organiserede en vakker dag en i ge om , at arbeid et v a r dem for strengt, og at de i' es p ektive a rbeids skift d erfor bmd e forøg es med to rnancl hv er. Som følge h eraf "anmodedes" m es t eren om at antag e fi r e nye arbeid er e Men me ster en, d er ansaa denne anmodning som uber ettig et, da det tilstedeværende. mandskab i magelighecl kunde o verkomme a rbeidet, negted e at indga a p aa d ett e forlangende Følgen h er af blev, at det mandskab, som gik bort om morgenen, simpelthen i k k e møclte til arbeide om aftenen, og m esteren blev endnu samme dag ti 1 s a g t til mød e for a rb eid erforbundets bes ty rel se D enn e tilsigels e vægrede han si g· •ved at efterkomm e; men h a n fi k ikk e sit udebl ev ne mandsk a b igj e n, før han h av d e b ekv emm et sig til at opsøge a rbeid erorganisationens ledere og retfærdiggjøre sig overfo r dem
Det andet tilfæld e er følg ende: En bagermester, so m i sit bageri beskjæftigede 14 a rb eid ere, fik lfti;el e d es en dag "anmodning" fra d e organiserede arbeidere om at tage endµu to mand i arbeid e. I begyndelsen - det var · straks ef ter middag - v æ gred e meste~·en sig ved at imødekomme anmodningen Arb eid et nedlagd es dog her ikke strak s ; det fort satte s~ men udhal e d es saa led e s, at me st eren ind saa , at han dog stod sig b edst ved at imød ekomme " anmodningen u Følgelig erklærede han sig henad firetiden villig til delvi s at imød ekomm& kravet og antage en; m e n d et ti lfr edsstill ede
ikke de organiserede. Arbeidet udhaled es nu vid er e, til m esteren bl ev mør og hrnad syvtiden kapitulered o han, id et han nu erklærede sig villig til fold t ud at imøclekomme a nmodningen. Men nu erklær e d e el e ,:organi se r ed e arbeidere", at det for de n dag var forsent at antage mere mandskab. Der efter forlod de arbeidet, men el e kom h eller ikke igjen den følgend e dag. D en i ikke ring e forlegenhed derved satte mester fik imidl ertid nogle v e nskabeligt sincl e de kolleger til at hjælp e sig , ved at bage nog et brød for ham. Men det var d en følgende dag n ær gaaet disse hagere l1g esaa galt, som det var gaaet h a m, d e hjalp. · Organisation on s l e der vikle nemlig ogsaa tage d eres folk fr a dem, ,,fordi de havde støttet en gjenstridig bagerme sters modstand overfor forbund ets krav". Efter en del und erhandlinger slap de dog med skrækken; m en ho s d on før stnævnte mødt e a;beiderne h eller ikke den næste formiddag, fordi en· i bag eriet vær ende dr eI.Lg, som i fiere aar havde arbe idet i bageriet, don foregaaende eft ermiddag havde bagt nog et brød: Som følg e h er af forbød org a nisation ens ledere d e organiserecle svend e at gjenoptag e arbeidet før dr eng e n var afs kediget. Ov erfor dette krav var d er intet andet for ni.esteren at gjøre end at falde tilføie og afsked ige drengen, hvor efter d e organiserede svende gje noptog arbeidet. Men da nu dreng en forlangte fjorten d ages opsigelse ell er løn for fjorten d age som skadesløshold el se og truede med i modsat fald at indstævn e mest eren for rettou, saa tog mesteren ham atter i arbeide for fjort en dage; m en d otte bevirkede, at ele organiserede arbeidere øieblikkelig necllagde arbeidet • og forlod bag eriet pa any, og sam tidig viste der sig talrige p oster paa de tilstøclende gadehjørn er, og diss e indtog en saa truencle holdning·, at mesteren fandt d et rigtigst ilsomt at begive sig til organisationens hov e dkvarter for ærbødigst at anclrage om at faa sit mand skab 1gJen Efter lan g parlam enteren fik ban saa naadig st tilladelse til at faa sit mandskab igjen; men han maatte selv se at :linde dem og formaa dem til atter at gaa i arbeide hos ham, og dreng en, el er havd e bistaaet h am, maatte han samme dag afskedige paany og betale løn for fjort en dage isted etfor opsigelsesfristen.
Ogsaa helligdagsloven af 1891 virker meget trykkende pa a bagermestr ene, fordi d e n paalægger dem forskjellige inclskrænkning er,
som tildels endog er næsten umulige at opfylde. Mostrene ehikaneres paa grund heraf ikke blot af arbeiderne v ed idelige anmeldelser til politiet, men ogsaa n,f sel ve øvrigheden. En vakk or dag blev samtlige 43 i en vis bydel i Budap est boende mestre stev ned e til m øde i politirette n som sigtede for overtrædel se af helligdagsloven, og d et endte med, at 23 af dem idømtes ret betydelige mulkter.
Denne paa grund af hr. Steiners brochur e hvilende fremstilling af den ungarske bag ermesterstands sø rgelige stilling kunde enclnu udmale s lan gt fuld stæ ndigere; men elet, anførte e r sikkert tilstrækkeligt til at enhver uhild et kan .bedømme situationen . Det er derfor r et naturligt, at el e r nu omsider er begyndt en stærk bevægel se i den ungarske bagerstand for at faa en landsorganisation istand som modvægt mod d e n anmassende arbeiderorganisation. Men det synes - efter hr. Steiners beretning - som om dette ingenlunde vil blive en l et opgave at løse. Der er n e mlig a dskillig e "storbagere", som ikke vil slutte sig til en land so rganisation, ela ele mener, a t de derv ed vilde se sig indskrænkede i d ere s "frie di sposition sret", og dag spr esse n, som fincler sin regnin g ved at holde med det talrigste p art i, arbe id e rne s, ophids er publikum til at tag e parti for arbeiderne mod b agerme st r e ne , og til alt dette kommer endnu regjeringens og dens embedsmænds mere end beRynderlige og ufor ·taaeli ge holdning. Alt d ette, siger forfatt er e n, er virkelig ikk e skikket til at op• muntre til forsøget paa at danne en landsorganisation, og d og, siger ban, maa forsøget gjøres, og det snarest muligt, ellers bliv er det forsent, og d et er jo unyttigt at kaste brønd en · til, naar b a rnet er drukn et Forhaabentlig vil dog det overveiende antal af ele un gars ke bagermestre ikk e vedblivende lægge bænderne i skjødet, men slutte sig sammen til værn om d e r es stands inter esser Men vi h erhjemme, og bagerstanden i alle andr e 1ande med os, kan drage en nyttig lære af d e t her anførte
Pumpernikler.
Dette, særlig i det v estlige Ty skland (Westpbalen) meget brugte brød, b estaa r hovedsagelig af brødsmuler. Alle slags smuler, hvad e nten el e er af tært er, butterdeig, kavringer
eller lign end e, ogsaa honningkag es mul er kan bru ges. Kun m aa der tag es hen sy n til, om smulerne indehold er mere eller mind~e smør eller fedtstof. Er smul erne fetl e, bør d er tages noget mindre af ra skningsmidl et, end d e r behøve s , naar d e er mindr e fetle, da d en stø rre f e dtholdighed gjør massen t ilbøi eligere til at brede sig ud. Man gjør derfor altid bedst i at bruge en blandin g af f o r s k j e 11 i g e slags smuler, stød e ell er male d em godt og dereft er l a de d e m gaa igjenn em en melsigt, thi smul ern es ensartethed i henseende til finheden bidrager i væs entlig grad til de for skj elli ge ingr e diens ers samm enhold i ma ssen; men skul de d et vise sig, a t sa mm enhold et i m as sen trods dette er d aarligt, saa afhjælpes dette l et ved en tilsætning af lidt hv e d e mel.
Til 1 kg. finstødte og sigtede smuler t age s 375 gram grovt hakk e de, brune mandl er, 450 -500 gram sukker (eft ers om smulerne indehold er mere ell er mindre sukk er), 10 æg, lid t stødt kanel og n elliker, samt ca 20 gram hjorte t a k sal t Alt d e tte a rb eides godt samm en, saa d e t danner en ensartet, jevn m as se, som d erefter i nogen tid st ill es i ro p aa et kjøligt sted
Ved forarb eidels en deles d en n e masse i otte li ge svære d el e, og· hv er af di sse ud r ull es til en overalt li ge tyk stræng af h el e pl ade n s
l æng d e Dis se strænge trykkes der eft er bre d e m e d h a and en, bestryges med pisket æg og hages i en ikk e for v a rm ovn. N aar de er b agte glaseres de m ed e n ikk e for tynd v andgl as ur og skjæres derefter straks paa skraa itu til stykker af e t p ar fin gers br edd e En an d en ma ade at bage pupernikl er paa er fø l ge nd e : 1 kg. s ukk er, 1 kg. g r ovt h a kked e, bru ne m a ndler, 1 k g. finstødte , sigtede smul er, 1 kg. flormel, ca. 30 g r am hj orte t aks a lt, lid t stø9 t kanel og musk atb l omme, a rb eid es med de dertil fornødne æg sammen til e n temm eli g stiv d eig , som forøvrigt behandles gans k e so m ov e nfor beskrevet.
Elektricitet og brød. Publikums overdr ev ne krav til brødets h vidhed gjør sig ikke bare gjælde nde i vort l an d. Pariserne forlanger ogsaa d et hvidest mulige brø d og tvin g e r saaledes møllern e til at gjøre si t yderste. Følgen er , at hv e den som før gav 75 proc ent meludbytte, nu kun giver 55 pro cent, h v ilket jo gaar paa folkemæ n gd en s bekostning. Som b ekj e ndt er det det ind erste af hvedekorn e t , som danner den v æse ntlig e bestanddel af finbrødet, d a det jo l eve r er det hvideste mel. Men dette mel er ogsaa det som ind eho lder mindst ægge hvid esto f og saaledes er mindst nære nde.
Det nyeste paa dette omraade e r a t blege det mindr e hvide me l ved hj æ lp af e lektri citet, idet man bringe r d e t i berøring m ed elektrisk lu ft Den større m æ ngde ozon som denne luft -ind eho ld e r, er nemlig et kra ftigt bl ege midd e l , og m el et bliver ogsaa gans k e hvidt derved, men d et t a ber p aa andet hold D et bliver saa at sige g a mmelt før tiden og give r et mindre velsmagende brø d
Den russiske kornhandel. Unde r d e1me overskrift bringer det store engelske d ag bl ad "Times" følgende artikei:
P aa grund af ekstraordinære tilførsler af korn paa de for skj e llig e s t a tioner er den russiske kornhandel blevet fuldst æ !ldig de sorienter et Kornbl okad er e r ikke ukjen dte i Rusland , is ær ikke paa · d enne aarstid , men iaar overgaar de a l t. Dim •officielle · beretn ing for nogle dage anslog, at der alene paa linj erne syd-øst og Samara-Slatoust hen stod 24 ,127 waggoner med ca. 290 ,000 t ons og 10,409 vogue med ca. 122,000 tons - · Den totale kornblokad e opgives at naa det kolossale tal af 91 ,183 waggoner med ialt ca. 1,050,000 tons korn. - Det vil med and re ord sige omtrent 525 damper- og seilskibs ladnin ger af en gjennemsnitsstørrelse af 2000 tons ! Og denne uhyre kornblok a de vil e ndog blive forstørret nu, da tilførsl ern e e r p aa høld e punkte t, og floder og kanaler i d et indre af l ande t kan ve nt es at blive islagte, og der synes neppe at blive udsigt til at faa spo r ene klare før skibsfarten igre n aa bnes og vandv eiene kan tr æ d e hj æ lp ende til. I m ellemtiden er tabene, d e r falder paa dem , der er i nteresserede, mere end a lv or lig e.
700 tiggere i bagerbutikken. Om tiggerplagen i Wien giver Wiens handels og haandverkskamrner ganske overraskend e op lys11in ger for bagerhaand verkets vedkommende. Bagerne en nemli g i denne h enseende de m es t hjemsøgte, da t iggerne finder brødet i bager· butikerne at være a f bedre kvalitet end j a ndre hns e Man sku ld e dog ikke tro det muligt at der daglig i en enke l t bntik kunde i nd find e sig 400 t il 700 tiggere. ·H a n de ls og h aandverkskamre t betegner bagernes stillin g til tig- gerplagen som meget ugun stig , d a d e r i d e s t ø r re b a g e r i e r d a g l i g k o m m e r 4 0 0 til 5 00 tiggere, om fredagen e e ndog indti l 700.
Rige møllere . Mølleriet synes efter en notis i Th e British Baker at dømm e, ikke at være en saa daarlig forretning, so m ma n efter de fra møllerne stad ig fremkomn e be kl age lser over den ve d importen af udenlandsk mel foraarsagede daarlige forret nin g og rin ge fortjene ste sk ulde tro, ialtfald ikke i England Der e r nemlig ifølge vor kild e i Eng land siden den lste januar til udgangen af august 1904 afga ae t sytten a f land ets størr e møllere ved døden, som har ef terl adt s ig formu e r, der til sam m e n a ndr ager 89 0 000' pd. sterling eller 16 m illi o n er og tyve tusind kroner.
"Dette er", skriver vor kilde , ,,som mail ser ikk e smaaskillinger, særlig naar man ser hen til, a t møllerne - li gesom agrare rn e - stadig klager over de s lette konjunkturer.
D et synes næsten efter dette at d ø mme so m om dis se id e li ge kla ger er mindre ve l begrundede, og som om der blandt m øl! er e og ag r a r er hersker en sygeli g tilbøielighed til stadig utilfr eds b ed.
S. & Jul S øre ns ens bo g try;kkeri , Kri s tiani a.
NORSK BAGERTIDENDE
udgivet af "Bagermestrenes landsforening". Februar 1905,
Hvedemel og Rugmel bedste Mærker til billigste Dagspris anbefales.
Oonr. Halvorsen
Telefon 1156.
Grilnerløkkens
Melkeforretnings
bekj e n dte gode Melk og Fl øde , leveres i alle By e ns Strøg, fr a Vogue til Bagere, Cafeer o g Butikker.
C. Tuft.
Telefon 32 8 Thv. Meyers g d. 76 e
.Kløften Meierisamlag
Seildugsgaden 11. Telefon 8272
Filial: Kirkegaardsgd. 7. Telefon 8597 k
• anbefal er Melk og . andre
Meieriprodukter til Dagens Priser
J.
Ødegaard & Co.,
Christiania. ~vedeme1 rundmalet og finmalet, af de bedste Mærker , samt · Rugmel, anbefales ti l bi lli gste Da gs pris. Maskiner, former , redskaber, brugsartikler forbageri, konditori , sukkervare- og chokoladefabriker har i de sidste 25 aar vær et leveret i bed st e kvalitet fra .w. H. Sommer, Bernburg, Tyskland
Qvists
anbefales.
Tel.e:fon 202a.
Meyer, I ! Christiania, : -~ anbefaler : § Sttkti.t af eget Fa brikat ! 1/:o:f,:n: iKJ':,:S/'ie~o. !
Valnødkjærne r J
Hassel11ødkjær11er _i _ Vanille i Stænger i Vanillesttkke r i iiiiii iiiiii i Citronolie, S11perior i 5 Prima æ!! Mandler, søde db bitre i _
Cori1'ter
Tørrede ./Ebler i
Sttkkerblom st er i Kagepapir ! Gri,Jd-, S ø lv - og grønne Kaiiiiii ge blade Royal Baking Powder i I Hornsalt · Natron
l:;i Cremortar tar i I Sttltanarosiner i Car detnonime i Co c11 smar 11
Valmuefr ø
l
Største L ager af H vedemel.
lm a Rugmel " Favorit".
Gryn, Ert er. og Affaldsvarer.
Pors[runds Gjær~ .&Spritfabrik.
Etableret 1882 Sølvmedalje
Prøv vor Presgjæ:r\ der fremstilles efter en ny :M:ethode og ndmærk e r sig ved stor Holdbarhed
Lager i Chri st iani a hos Te1efon 3354 Hr. Jens Norberg. Skippergd. 28. P. lVI. Petersen & Søn Porsgrund.
H. Nordhausen. B. A. Mindes udstllltng af bageriartlkler.
D'Hrr. Bagermestre!
Forsøg min haandskummede Melk til D er es Brug, den indehold er mind st dobb elt
Hvedemel
a f bekjendte gode Mærker sam t. bedste Rug.mel anbefal es D' Herrer Bagere. saa meget :Fedt so m ma sk inskummet. Telefon 1271. H. Willumsen.
Thv. Alm.s Meieri
Kllngenberggaden 26. Telefon 3619 og 72 49.
Frithjof Rasmusson
Christiania - Etableret 1869
anbefa l er si t l age r af all e til bageribedrifte n henhøre nde varer:
Hvedemel ca 25 forskj. m ærk er, rugmel a ll e kurante mærker, sukker - »sirup - »salt - »kolonialvarer - »smult øamt
Pellerins margarinsmør w fabrikkens l aveste priser
Frithtof Rasmusson
St enersgaden 24, Chri stiania Telefon 164 & 7761, Etableret 1869.
Vi sæl[er billi[t O[ leverer prompt alle Sorter
Papir, Pap og Poser
Johs. Finborud, Voungsbakken 13 - Christiania , Mel ,, & Fedevareforretntng en gros. Telefon No 849.
Hamres Beregningsbog for Bagere sæ lges i Dybwad s Boghancl el, Krist iania. Pris nu Kr. 3,50 + Porto ved Forsendelse.
Bastematter i 2Størrelser
hos Theodor Thoresen
Raadh usgd.1 og 3 , Kr.a. Telef.649 og 751.
Kjøb hos firmaer, der averter I bladet.
Tønsbergs Smørfabrik Hæggernæs
(Leverandører til Marinen.) Bergen
Telegrafadresse: ,,Hæggernæs''.
Fineste Taffelmargarin. - Holdbareste Exportmargarin.
Overalt foretrukk e t til 13ageri- og Konditori.brug. Indregistrei.ede Mærker
Kommi ssions lager og .Agenter i de større Byer. For Kristi ania hos Johs. Olstad, Storgaden 15.
Telegrafadresse:
Sigtet Rugmel ALFA do. do. BETA
