NORSK BAGERTIDENDE
udgivet af "Bagermestrenes landsforening".
15de februar 1904.
3. aarg . ··11 Udkommer c~ ;a ng maanedlig. Abonnement, kr. 2.40 aarlig, ;egn es paa nær meste postanstalt eller hos landsforeningens formand, li
l 1 NO. 2· W. B. Samson, Carl Johans gade 20, Kristiania, hvor ogsaa annoncer bes till es; pr is 15 øre pr petitlinje , udenlandske 20 øre. f !
I __ i lndhold: Politimesteren i Kristiania og bager sve nd ene. - Brød af spiret rug. - Castbergs interr;ellation i stortinget. - Juledispensationen bed ømt
ndenbys - Æggets værdi. - Det er bare en trediedel. - Store tal. - Opbevu.ring a.f mel. - En af arm eens feltbag eovne. - Brødsupp e.Oldtidsfund - - Hermed till æg
Vore patenter
anbefal er Presgjær. T el egramadresse : Telefon No. 43, L Norge nr. 8 783 i Sverige nr. 13 270
bortsættes distriktsvis i Norge og Sverige
Gjærfabrik · Deutche ·Dauerbrot Gesellschaft Berlin m. 6. li. Berlin C. Kaiser Wilhelm~Strasse 29-30.
Moss · Aktiemøller, Moss - anbefaler til Bagere ·: Patent Rugmel, Militærmel, Ruggrøb, grovmalet og finma l et.
Hvedemel X X X
Hvedemel O O 0
Hvedemel af forskje lli ge, _ bedste amerikanske .Mærker
··Rgentutt fott Chttistiania hos
Herrer Anth. · Johansen & Co., Raadhasgd. 1& 3.
Tiedes Rugmel _ 000
smukkeste og fordelagtigste · Bage rvar e :raa.es ·overa1t.
Kristiania ·Prns[iærraorik's fortrin li ge Presgjær anbefal es ···Ayerter · · efter bu.tikb ~tjening ell ei; ·,1led i gi3 butikdamer. ,·Søg : pladse =-- gjennem annoncer.
por S[fUildS . . · Gjærfabrik anbefaler sin medal~ebelønne~e nye kraftig e Presgjær.
er allerbedst
lndregisteret.
Faaes h os d e forskj elli ge Me lh a ndl er e.
Mel og Gjær.
Mit Lager af a ll e . Sorter Rug- og H ve d eme l an b e-
fa les , samt Gjær af k j endte gode Kva li teter fra Bagernes
Gjær- og Spritfa b ri k
IC. Smith jr. ,.
Skipperg-ad,{m 23
Oluf Bjørneseth & Co. - Bergen.Kolonialvarer en gros. · Størs te udvalg i Sir up , Sukker, Rosiner etc
Specialitet: I Brændt Kaffe I
Eneret for Norge lil den pa lenlere de .i3 ehandlings- & Bræn deme lhod e. Sælger kun til Handlende. ,
Bjølsen Valsemølle
Chri sti a n ia
Daglig Produktion 175,000 Kilo.
KRON·ERUGMEL.
R.u:n.c1.ma1et Hveden1.el
(Registreret varemærke} fordelagtigste bagerimel
faaes kun hos
Paulsen & Dekke, Bergen.
Telefon 1514. · - Telegrafadr. : ,, Pauldek".
Tønsberg_~ Smørfabrik
(Leverandører til Marinen )
Fineste Taffelmargarin . - Holdbareste Exportmargarin.
Over alt f ore trukk e t til 'Bagen · - og Konditoribrug. ·
Kommissionslager og Ag enter i de st ør re Bye r Fo r Kristiania bos Johs. Olstad , Storgaden 15.
Baoeriforretnino tilsalgs i Larvik.
·Den af Bagerm I. Pettersen i 1872 eta,blerede Forr etning e r b ill ig ti lsalgs ved Henvendels e til Eieren. I Bageriet er 2 Ovne, Conditori , hvor til _ hører stor Mel bod, s to r t Vognskjul, Stald til 3 Heste med Høloft og Vedskjul , som rumm er 12 F a vn e Ved, samt Butik tilleie. • ·
AKTIESELSKABET
TØSSE MØLLER ·
Bergen,
anbefaler:
Prima Hv e dem el * »En Stj e rn e« No. 20
» »00 P ·atent « No. 2'1
» » ** »To Stjerne« No, 22
» » **"' »Tre Stjern e< No. 23
» » »000« No. 24
» » samfængt »-Stjernemel « No. 25
» Rugmel sigtet 000* · No. 26
» » » 0 00 No: 27
>) B a gervare no. 1 grm. No. 35
:i/ • >) no. 1 finm No. 36
Kontor og Lager Mow i nc k elgaarden No . . 4 .
TELEFON 1514 .- T elegrafadr.: T ØSSEMØLL ER. .
Min "F r okostmargarin " egner sig fortrinlig til Bagning
Krist ofer Leangen
Nytorvet 4 til ..rorvgd. ·Telefo n 7730.
Specialforretning i Smør , Ost, ·Æg _ & Hermetik. •:
En gros & en detail , ·
Bjørsvigs Melforl'etning
Halfdan Irgens BePgen.
Telegramadresse : ,,Bjørs v ig s" , ·. T elefon 8 92
Kontor ·: St.randgade n 6 7 .
L ager a f all e Sorter Mel v ar er fr a Bjø rs v igs M ø lle. ·
Hæggernæs · Dampmølle
Bergen
• Telegrafadresse: ,, Hæ gg e r n æ s ".
ln cl r eg is lr erede Mærker
Sigt e t Rugm e l . A L F A do. ' do. B ETA
E n Gr os Lag er af : _ . Prima Rugsigt, · . Hvedemel, ·tysk og amerikansk, ::_ be d s t e Me rk erSirup, Sukker, Krydderier.
Telegramadr. : WHhelm Olsen .
Til kollegerne !
Ved aarsskiftet vil vi minde om, at medfemmerne af vor organisation faar bladet gratis. Dette er kun muligt derved at der sørges for en stadig tilgang paa betalte avertissementer. Serg for, at Eders leverandører af mel, gjær, · smer, margarin, æg, melk, kolonialvarer, redskaber, papir osv. averterer i "NORSK BAGER TIDENDE".
Uregelmæssigheder ved bladets forsendelse bedes meldt til landsforeningens formand.
Meddelelse
fra hovedstyret.
Bagermestren es landsforening er nu indmeldt i "Norsk arbeidsgiverforening". Hovedstyret ønsker at bringe til medlemmernes kundskab, at kun medlemmer, der har undertegnet den trykte indmeldelsesblanket, er medlemmer af · ,,Norsk arbeidsgiver forening" og kun disse kan saaledes nyde de fordele, som denne forening byder, da saavel vore lov e (cfr. § 4) og arbeidsgiv erforeningens love paabyder en særskilt underskrift af hvert medlem. Vi tør derfor anmode a ll e, som endnu ikke har indsendt indmeldelsesblanketter i underskrevet stand, med opgivende af l ønninger, straks at gjøre dette, og skuld e nogen mod formodning ikke have erho ldt indmeldelsesblanketter kan ' disse erholdes ved henvendelse til formanden i hovedstyret, W. B. Samson, Kr.a.
Politimesteren i Kristiania og bagersvendene.
Kort e fter at vort forrige nummer havde forladt pr essen' overraskedes man i bagerkredse ved den nyhed, at Norsk bagerforbund den 20de januar af sendte følgende skrive ls e til justitsdepartementet.
Man tillader s ig herved at anmelde hr. politimester Hesselberg i Kristiania foi: at have handlet mod bagerlovens aand og tanke ved til jnlehøitiden 1903 at have givet_bagermestre i Kristiania dispensation fra nævnte l ov. '
Uanseet handelsdepartementets henstilling til hr. politimesteren ved denne an ledning formener vi, at der her er begaaet lovbrud, idet de tilfælde, hvor dispensation kan gives, betegnes i loven, medens denne , til julehøitiden har sine særbestemmelser saavelsom til andre høitider
Man tillader sig at vedlægge e t avisreferat af en af hr. stortingsmand Gastberg i sagens anle dnin g i stortinget foretagen interpellation til handelsdepartementets chef og tillader man sig at anmode justitsdepartementet om at tage sig af sagen og eventuelt faa spørgsmaalet afgjort ved høiesteret.
Paa Norsk bagerforbunds vegne
J. Jensen
Vi skal ikke ledsage dette skridt med nogen videregaaende komm entar. Vi henviser ti l vor artikel i decembernummeret ifjor, nSv endene protesterer" og t il stortingsreferatet af Castbergs in te rpellation med statsraad Sohønings sva r i nærværende numm er.
Svendenes uklog e skridt ved denne anledning vil ikke b l ive uden virkning, ide t det belyser lovens urimeligh ede r paa en lan gt kraftigere maadc, e nd bag ermestrenes organisation ellers kunde formaa at gjøre det. For saa vidt har vi a l grund til at være svendeno taknemmelige.
At det fra sven den es side mere gjælder at gjøre ot rabaldernummer end at kjærnpe for en realit et fremgaar tydeligt af den kjendsgjern in g, at de ikke forlangte tiltale over politimesteren i Bergen i 1900, da denne, efterat have indhentet departementets udtalelse, gav den samme di spensation i anledning af, at julen ogsaa da indtraf med 3 helligdage.
Sagen er nemlig, at det ikke er saa meget politimesteren i Kristiania man vil tillivs som handelsdepartementet, hvis erkl æring i sagens anle dning kom dem noget overraskende, idet denne e rklæri ng henledede opmerksomheden paa, at der i bag erhaandv erket foruden svendene ogsaa var en anden part, der havde krav paa hensynsfuldhed navnlig under særcg:ne forhold.
At sagens r ealitet - den arbeidstid som dispensationen gav anlednin g til - ikke var det bestemmende for svendenes optræden, fremgaar ogsaa tydelig af en i vort nummer idag ind t agen korrespondance udenbysfra.
Svendene i denne by h avde int et imod under jul at benytte denne arbeidstid og tilbød s ig endog hertil, men de vild e ikke at det skulde · ske under formen af en lovm ed holdi g dispensation, men kun som en frivillig sag uden politimesterens tilladelse. At dette er lovstridigt var dem en ganske ligegyldig sag.
Nævnte korrespondance kas ter forøvrigt et ganske eiendommeli gt ly s over forholdet i de mindre byer, hvor baade myndig-hederne
og bagerne, mestre som svcndc i det store og hele giver bagerloven en god dag. N aar svendene skal paa lysttur eller fest begynder man at arbeide tidligere for at blive færdig des før. Hverken bagermesteren eller politini.esteren protesterer. Men hvorledes mon <let arter sig, hvis mestrene tager initiativ et til en tidligere arbeidstid? Mon der da ogsaa sees igj enn em fingr e med lovens overtrædeh;e?
Brød af spiret rug.
Det lader sig ikke negle, n,t on sto r del a,f rugen paa grund af uheld igt indhø stningveir spirer, hvorfor den giver et mel, som har tabt mere eller mindre af sin hageevn e Enhver bager har gjort sørgeli ge erfaringer med denslags m el, som trodser a ll e h ans bestræbelse.r med h eraf at fremstille et brugbari. brød.
Kornets melstof og klæbstof (g lu ten) ødelægg es n emlig ved spir in gen, idet det danner op lø seli ge forbind el ser, som tjener til den unge kornspires ernæring.
Klæbsto:ffe t, som er bl evet. delvis opløse li gt, kan, da det har mistet sin og e la stic i tet, ikke danne nog en fast deig. Melet er dødt, ud en kraft, deig en b lir slap og brød et mera eller mindre u skikk et til mennesk efø de.
Fl ere af de dygtig s te videnskabsmænd har besl{jæftiget sig med dette spørgsmaal. Vi har tidl igere (,,Norsk Bagertidende" no. 1 , 1903) i en artike l: ,,K alkh oldigt vand i bag e ri et" redegjort for d en tyske kemiker Lieb-i_qs und ersøge lser og d et af ham anbefal ede botem iclclel.
I den senere t id har Juli11s L chmann med stort h eld anvendt kogsalt for a.t forbedre brød, d er b,1ges af , bedærvet mel. D elte or jo ikke noget nyt for bageren, men d et hm: jo sin interes:-:e at se d e t viden:-:kabelig b olmuftet.. Lig es om k alk gjør ogsaa saltet klæb stoffet igjen uoplø se ligt og gje ngiv er det nog et af den tabto elast icitet
Et af Lohmann i større ska.la an sli ll ct bageforslag gav følg e nde resultat:
80 kg. rug, hvis korn næsten a ll e havcle spiret, b l ev formalet m ed alle sine spirer og gttv: 60 kg. mel, 8 1 / 2 kg. dernæst, 8 1/ 2 kg. firme l, 8 kg. klid og 4 1/ 2 kg. mink.
Af brødm olet bl e v 20 kg behandl et m e d 15 li ter vand og den nødvendige mængde surdeig paa sæ dvanlig maa de. Heraf a fv eiedes ep.d~ l forsøgsbrød. Resu)tatet var, a t det br ød, s9p:i blev ba9t tiden tilsæt nin g: ~f i'ial t, faldt
sammen, skorpen faldt fra, og der dann ede sig en blaalig raarand, saa brødet v a ~ ganske uspiseligt Med on tilsætning af 100 - 150 gram salt p aå 11/2 k g. mel opløst i v a ndet før. knadningen blev brødet i enhver h ense ende tilfr e dsstil.l ende. -Kogsaltet har d es uden e n ande n fortrinlig egens kab, idet den n emlig hindr er mugdann el se i brødet og giver det en hvidere farve.
Castbergs interpellation i stortinget
(efter det offic ielle r efer~t) 17de decem ber 1903. ·
Ua8tberg: J eg h ar til v e clkommend e s ta lsraa,d, som jeg ser tilstede h er nu, anmeldt on forespørgs el i anl edn in g af en sag, som har vakt adskill ig opme rk so liflh ed i de interes se rede kr ed se . . Jeg sti ll er d enn e forespørsel for det første, fordi j eg har faaet en dir e kte anmodning fra interesseret hold, nemlig :fra hovedstyret for Norsk bagerforbund og fr a Kristiani ~t bagersvendes foreni?gs bestyrel se, om irt bringe sag-en fr e m, og for elet andet, fordi j eg anser ~agen at være a f en saa e{endommelig art, at jP.g mener, forholdet fortjene r paatal e. D e r stod n emlig medde l t i av iserne for nylig, at departementet for de udenrigs)rn sag er, hand el, sjøfart og industri h ar p aa h enven d else m e ddelt politiet i Kristia,nia, at departement et m ent e, a t dor burde medd el es dispensat io n fra l)ag e rlov ons bestemmeb e om natarbeide i de to døgn, :'<Om gaa.r nærmest forud for juledagene; og at saadan clisp ensation nu . er medde l t.. Bagerlov e n bestemmer som b ekj endt , ai. naLarbeido i bagerierno skal være forbudt, men fra d e nne regel gjøres der i l ovens § 3 den undtagelse, at fra kl. 2 om natt en s k a l doe kunne bag es i de to nætter, som gaar forud for juleaften og nytaarsaften. Saa. h e der deL videre i d e n samme paragraf, ,at politime steren • "for en onk olt forbigaaende anledning" kan medd e le fritagelse, ,,naar særegne forhold gjør det ste rkt paakrævet, og vedkommende arbeider d ertil har givet sit samtykke" De t or i h en - · hold ti l d e nne b estem melse, at depart eme ntet efter denn e avismeddele lse har udtalt sig som skeet. Mit spørsmaal til vedkommendtl departementschef er da dette, oin- · denn e meddelelse medfører r igtighed, at d e partemente t har ud ta l t sig saal edes, og med hv ad hj emmel det er skeet. Jeg vil paa dette sta dium kun
sige, at dette spørsmaal ansees i vedkommende arbeiderkredse· for at være a f megen betydning; det er et spørsmaal, so m bag erme s trene lige indtil ifjor forsøgte at faa ændret ved forslag om lovfor a ndring, hvormed de imidlertid ikke naaede frem; der es for slag blev ikke taget under behandling, og i dette specielle punkt vandt forslaget ikke tilslutning hos nogen i vedkommende komite. D er es forslag gik ud paa, 8-t nat til de to sidste virkedage før julehelgen skulde forbudet mod natarbeide være opbævet. Dett e, som bagermestrene forgjæve s har søgt at opnaa ved lov, er det altsaa, som de, hvis meddelelsen medfører rigtighed, nu vil opnaa gjennom en af depa;rtementet an befalet d isp ensation. Jeg skal foreløbig indskrænke mig hertil, men beder om ordet, saa snart statsraaden har afgivet svar paa mit spørsmaal.
Statsraad Schønin,q : Der er fra bagermestrenes forening under 27de november indkomm et en for es pørgsel til d e partementet, om det nat til førstkommend e 23de og 24d e decernber ti llade s frit at arbe id e i bag eriern e, d·og saaled es, at d erved ikke arbeidstiden for den enkelte arbeider overstiger det ellers paa disse dag e tilladte antal timer. Andragendet blev begrU.:nd et med den omstændighed, at julen iaar falder med tre sarnme nh æ ng ende helligdage. Departementet s varede, at den myndigh e d, som har afgjørelsen i dette tilfælde, er · ikke depar teme nt et, men polit imesteren, og at man forstod henvend el se n saa l edes, at h er forelaa der fra bag e rmestren es forening en forespørgsel om, hvorvidt d et var lovmedholdigt fra politimesterens side at di spensere. Departementet var a.f den mening, at en saadan tilladelse kunde politimest er en give. Det er ikke saad,an, som det er fremstillet i en prot es tresolution, som jeg ~ar seet i avise rne, at der fra deputem entets side er r ettet nogen henvendelse til politimestJren om de tte; der er kun svaret fagforeningen. Departe~ men tet fandt alts a a, at det maatto være lovmodholdeligt, men under 3 b et ingelser. Den ene var, at brødbehovet ellers vanskelig vildc ku:nne ti lfredsst ill es, don anden, at der maatte :fremkomme andragende til politimyndigheden, den tredio, at vedkomrriende arbeidere paa forhaimd har givet sit samtykke til at arbeide. Denne opfatning er ikke ny for departementet; den fremholdt allerede i 1899. Da havde ma_n et ikke alde l es lignende, men dog
et omtrent analogt tilfælde. Da faldt nemlig ogsaa jul e n ind med tre helligdage, og departementet svarede politimesteren i Bergen, som men te, at h er forelaa særlige forhold, at man var en ig· deri. Det følgende aar, i 1900, havde man et andet t ilf æld e . Det dækked e ikke saadan det nuværende tilfældc som det i 1$99. Da faldt nemlig juleaften paa en mandag, og der var spørsmaal om, i hvilken ·ud strækning man kunde faa bage lille jul eaften. Det var ogsaa den gang politimesteren i Bergen, som forespurgte. Han mente, at der under de omstændigheder ikke forelaa ;;ærlige forhol d. Deri var ogsaa dep arte mentet enig. Den afgjøre lse , som jeg nævnte, i 1899, skiller sig forøvrig fra denne afgjørel se nu i d et stykke, at man i 1899 endogsaa mente, at arbe id stide n kunde forlænges ti l 18 timer i døgnet istedenfor, at der nu iaar kun er spørsrnaal om 15 timer i døgnet. Det forho ld er sig, som repræsentanten, hr. Castberg nævnte, at § 2 i bagerloven af 1897 indeholder den generelle bestemmelse, at d er ikke kan hages m ell ~m kl. 8 aften og 6 morgen, naar man undtager lidt tørring, surog hævlægning o s v. Derfr a gjør § 3 undtagelscrne, idet den først under 4 litra regner op en del tilfælde, hvor undtagelsc fra b es temm els en gjøres, og hvor der altsaa ikk e kræves nogensomhelst ansøgning, og saa komm er dernæst et passus, hvorefter enkelte myndigheder kan give dispensation. Først er det bystyret. Det kan bestemme ved _vedtægt, staclfæstet af kongen, en forandring i reglerne. Saa er d et politim es teren; han kan ogsaa ved e nkelte forbigaaende anledninger dispensere, men dog kun for G arbeidsdage. Og endelig er det a mtmand on, som kan di spensere for hengere tid. Efter departementets mening 1naa disse dispensationsbestemmelser forstaaes derhen, at man kan disp ensere fra forbudet i større udstrækning e nd lovens undtagelser i det foregaaende afs nit af paragrafen. Loven omhandler a ltsaa først en del tilfælde, hvor der ikk e behøves dispensation, og saa kommer de tilfælde, hvoi· den b ehøves. Hvor 1an gt k a n nu politimesteren dispensere? Det kan han a1tsaa efter departementets mening gjøre videre, end nævnt i de foregaaende undta s gelser, baade med hensyn til dage og med hensyn til tid. Og na.ar kan han gjøre det? Det kan han, naar der er · n særegne forhold", som gjør det sterkt paakr ævet, og naar ved-
kommende arbeidere har givet sit samtykke. Nu _er da spørsmaalet, hvad der er "særegne forhold". Jeg formoder - jeg ved ikke, om det blev udtalt af repræsentanten hr. Oastberg - at han ikke :finder, at den omstændighed, at der følger 3 helligdage paa hinanden - hvoraf igjen følger, at der muligens kan blive mangel paa brød - er "særegne forhold". Det mener jeg nu er en meget tvilsom ting·. Jeg er t ilbøieli g til at tro, at det virkelig er "særegne forhold';. Det indtræffer ikke hvert aar, det indtræffer noksaa sjelden, at 3 helligdage støder paa hinanden. Loven afskjærer ikke denne fortolkning, som ikke blot jeg, men ogsaa departementet 'i 1899 har gjort gjældende, og under de omstændigheder forekommer det mig, at man skal være liberal i sin fortolkning af en saa streng lov, som bagerloven er. Det :finder jeg rimeligt. Livets krav viser, at en bogstavelig fortolkning her ikke bør gjøres gjældende, selv om der eller s kunde være tale derom Jeg mener, at jeg ved a t holde paa den tidligere afgjørelse, fra 1899, ikke har krænket arbeidernes interesser. Jeg vil med glæde imødekomme de interesser længst muligt . Det er her i dette tilfælde overladt arbeiderne selv at give sit samtykke; giver de ikke sit samtykke, saa falder hele dispensationen bort. Jeg kan forøvrigt oplyse, at hos de fl.este bagere har allerede saavel l æreg u tterne som svendene givet sit samtykke under paaberaab af, at de :finder, at brødbagning i dette tilfælde er nødvendig disse nætter. Videre mener jeg, at naar bagermestrene fremsætter et saa rimeligt krav, som dette maa siges at være - thi det beder jeg pr æcis eret, at der her ikke er tale om nogen forlængelse af arbeidstiden, men kun om en ornlægning af denne - saa forekommer det mig dog, at man bør stille sig noget imødekommende. Do er dog ogsaa borgere af dette samfund . Jeg synes, at man bør til en vis grad, naar lo ven ikke forbyder det, tage hensyn ogsaa til industri og haandverk. Og videre mener jeg ved denne liberale og humane fortolkning at have imødekommet publikums tarv, saaledes at vi forhaabentlig - ell er ganske sikkertikke staar lige overfor en mangel paa brød 1 juledagene. - Jeg har ikke mere at sige (Forts.)
Juledispensationen bedømt udenbys.
Fra en af kystbyerne har vi modtaget nedenstaaende pr~v: Den 30te januar 1904.
Hr. redaktør!
Det er j o ikke ofte, De hører noget fra vore kanter og li det nyt er der jo ogsaa, der kan være n.f interesse for bagerhaandværket at meddele. Der synes imidlertid i de sidste aar at være indtraadt en ganske god forstaael se mellem mestre og svende her i byen, saa den tid liger e udfordrende ciptræden ligeoverfor sine arbeidsgivere og det utækkelige sp-i.oneri og ligefrem klapjagt, der blev drevet for at faa bagermestrene mulkteret, er gaµske forstummet. Grunden • hertil kan vel ogsaa for en del vl:Bre den -heldige forandring der blev gjort ved bagerloven for et par aar sid en, hvorved svendene blev li gestill et i ansvar i tilfælde af overtrædels e af loven.*)
Handelsdepartementets chef .fortjener landets bagermesteres og bageriarbeideres særlige tak for, at han lod udgaa hin henstilling ·til politimesterne om adgang til dispensation fra bagerloven sidstleden lille og store juleaften. Herved blev der an ledning for bagerne til at arbeide under rimelige og menneskelige vilkaar og herved kunne ogsaa de mange andre arbeidere, der er syssel satte med omsætningen og ombringelser af bageriernes produkter, faa en hyggelig juleaften.
Fagforeninge I;l havde imidlertid fra hovedsty ret i Kristiania faaet ordre til at anmode politimesteren om ikke at give dispemation og henvendte sig ogsaa i den anledning til ham. Men politimesteren, som man ikke netop ellers skal bebreide, at han ikke stadig har
*) Vi kan ikke være enig med den ærede indsender i at mestre og svende har det samme ansvar for lo ven. Det er vistnok saa, at arbeideren blir den ansvarlige, hvis der arbeides ulovlig uden mesterens paalæg og uden hans vidende; men naar begge parter er enige om at arbeide udenfor den af loven afgrænsede tid, straffes mesteren, medens svendene gaar fri (§ 6) Det er jo denne paragraf, som har Jadet angiversystemet florere. I vor organisations forslag til :forandringer i bagerloven indgik derfor ogsaa en ændring af dette punkt, idet det rnaa synes rirneligt, at saavel arbeidsgiver som arbeider straffes, naar de er enige om lovovertrædelsen.
N. B. T.s red.
v a r etaget sve nd e nes t a rv, fandt denn e gang ikk e at kunne imød e komm e d er es a nmodnin g, id et h a n m e nte, at det ikke v a r et almindelig t tilfælde, at d e r skuld e sk affes bagværk for t r e helli g dage og at d ertil loven om ' luknin g af butikkerne juleaft en kl. 6 var komm e t senere e nd sid ste b age rlovs tilblivelse.
D e t var d e rfor rim elig t , at d e r m aatte en forandret arbeidstid til - end den i loven stipulerede, om b agerierne skulde faa sin produktion saa tidligt færdige, at d e n kunne reali ser es inden jule afte n kl. 6
Af stedets bagerier v a r der kun tre som søg te di sp e nsation m e d fold t ilslutning af s vendene , der bl. a nd e t p aa en mest e r s andragende tilføied e:
"Undertegnede bag e riarb c id e re vild e anse d et m ege t ønskeligt, om hr. politim es t e r e n indvilg er ovenstaaende ansøgning, idet derved ogsaa vil opn aaes , at vo r m es t e r med familie s amt butikjomfruer, brødkjør e re o g gaardsfo lk k a n blive færdi ge med sit arbeide kl. 6 aften og darved nyde godt a f jqle a f tene n s h ygge Samtidigt vil jo vi ogsa.a opnaa at blive færdige k l. 1 middag juleaften og faa anl edning til at hvile e n tid f ør d e n egentlige høitid begynder. · I ærbødighed (underskrifter)."
Blandt ansøgerne for di s pen sation _ for ba ge rlov e n v a r ste det s største bageri
·• D er blev a rbeid e t hel e ju,le a ften fra kl. 2 morgen til kl. 2 middag og fra kl. 10 aften til kl. 1 middag store jule aft e n. Me d de mange di sponible ovne l e v e redes her i d e n • tid et meget udmærket a rb eid e, og produktion e n bl e v tilstr æ kk elig for b e hov et . Svendene her fandt den givne disp e n sa ti6n baade pr aktisk og h eldig for a 11 e parter Thi forud e n at svendene selv fik nyde jule a ftenen s 'hygg e udhvilede og i fuldt vig·ør efte r e n a n s tr e ngend e arbeidsdag (d er dog blev adskillig korter e end hvad loven giver a dgan g til), saa gav d e nne a rb e id so rdning a nl e dnin g til at og saa den øvrige betjening, butikfolk, brødkjørere og . gaa rdsfolk, fik nyde samme ford el, idet man paa grund af a t bagerv æ r~et bl e v agt saa m eg et tidligere, var :fiks f æ rdig med alt .arb eide kl. 6, hvilket er før s te gang siden ba g·erloven traadte i kraft.
De øvri ge ba geri e r begyndte ogsaa ba gnin g en før d e n i loven stipulerede tid, m e n
ud e n at søge di spensation d e ribl andt ogsaa et a kti eb ageri, tilhørende a rb eiderbefolkning e n hvor · der e r overladt s vendene at bestemme a rb eid stid e n og hvor formanden i fagforeningen selv arbeider s om bestyre r. Svendene skal nok hav e d en opfatning , at d et e r overflødigt at s øge politim est er e ns t ill a dels e, n aar d e selv er enige og ønsker a t b egynd e at a rbeid e før D ette skal nok ikke v æ re ste<lets poli t ime st er ganske ub ekjendt, lig eso m ogsaa svendene ved enkelte a ndre a nlednin ge r, saaso m forestaaende ud:flugter e tc. har intere sse af at begynde bagnin ge n før for at kunn e slutt e arbe idet saa m ege t tidligere paa dag e n og derfor praktiserer loven paa d e nn e ma a de Selvfølgelig kan de t ikke falde noge n ind at a nmelde slige forhold e , idet man finder det rimeligt o g gansk e naturligt, a t der e r frih eø fo r bagersvendene (bagerne? ) ligesaav el for and r e h aa ndv ærker e til at indrett e arbeidstiden sa,!l praktisk som muligt og til det h el e s fordel.
Der es korr es pondent har ogsaa h a vt anlednin g til at konfer ere med b ager e i nabobyerne.
Og saa d er indrett e r de sig p aa bedst muli g ma a de og b egy nder b ag nin ge n saavel ved d e store høitider som til andre tider af aaret, naar d er er me ge t at bestille, uden at hverken myndigh ederne eller svendene gjøt d e m arbeid e ts ret stridig. Det er dog sjelden, a t mesteren i de mindre byer beskjæftiger mere e nd høi st to svende foruden læregutter, og som r egel e r a rbeidstid e n der ikk e mere e nd 8 a 10 timer. M~n vil nok forstaa, at· i e; fl erhed a f saad a nn e by er synes bagerlove n ga nske upa akr æ vet, idet man finder, a t der var ganske anden grund til en særlov for skomagere og skræddere, der e r langt ste rkere r epræsenteret og s om i almindel igh ed arbeider til langt paa morgen . Naar man ser, hvorledes b aa de mestr e og svende i andre større og mindre byer praktiserer bagerlov e n og den tilfr e d sh ed og store fordel dispensationen sidst julehøitid gav anledning til for ai"beiderne, maa m a n forb a uses ov e r fagforeningens hov e dstyr e s optræden ved a t a nmelde Kri stiania politim ester for ov ertr æ del se af b agerloven. D ett e e r sikkert ikk e dikteret a f nogen anden grund end af her skely st · og for søg pa a at vill e mestre myndighed erne . ' Hqved s tyrets optræd e n s temmer, s om De vil se, ikk e m ed d er es koll ege r s paa vore kanter, der i alles int eres se fandt e n for a ndret a rb eidstid baade paakrævet og betim el ig.
N aar de alligevel henvendte sig til politimesteren om at negte dispensation, saa var d et langt fra deres eget paafund, men de ly strede kun som loyale kolleger parolen fra hovedstaden.
Den samme opfatning har man her ogsaa hørt være raadende blandt den stø rste del af de mere fornuftige og besindige bagmsvencle i Kristiania. Refl ex ionerne gjør sig imidlertid selv, saa vedkommende myndigheder, der kommer til at b ehandle hovedstyrets klage nok vil forstaa at træffe den rette afgjørelse. Dette vil maaske ogsaa tjene til at ka s te et lys over den nuværende bagerlovs i flere punkter upraktiske bestemmelser baade for arbeidere og arb eidsgiverne og lede til on revision af loven til fuld tilfredshed for begge parter.
Deres ærbødige korr es pond ent.
Æggets værdi. Det er en meget almindeJig opfatning, t1t et par æg indeholder den samme næringsværdi som e n mark kjød (¼ kg.). At dette ikke forholder sig saa, viser dr. Lebbins nylig offentliggjorte midersøgels~r. Han fandt, at ægget gjennemsnitlig ind e holder 65 °lo vand , 11,5 °lo æggehvidestoffe, 11 °/o fedt og 1 °lo askebestanddele (fosfo rsur e salte og jernforhindelser). Restrn (ca. 11 °/ 0) kommer paa skallet. Kjøber man sa,aledes 150 gram æ g - 3 styk ker a 7 øre
saa har man her tilsammen omtrent 15 gram æggehvidestof. Kjøher man for den samme pris fedtfrit oxekjød , da faar man mindst den dobbelte mængde æggehvidestof. _ Samtidig maa man naturligvis tage kjødets kvalitet i betragtning og æggets større ford~ieligbed
- Det er bare en trediedel af jordens befolkning, som brnger brød ' som et dagligt levnetsmiddel. Halvparten af jordens beboere l ever hovedsagelig af ris.
Store tal. Efter en_ statistik fra et amerikansk fagblad l~verer bagerne i Chicago daglig ca. 400 000 puqd brød til byens indbyggere, som skal være de største brødspisere i hele Amerika.
- Hvert døgn fortærer de saadau en mængde af demie livsfor;1ødenhed, at man, hvis alle brød lægges efter hvernndre, vil faa en længde af 86 993,59 meter.·') Foruden disse 400 000 brød bruges der ca 25 000 kg. andet bagverk. Antager m a n, at hvert brød iuduringer bageren 15 øre, da betales der ikke mindre end 60 000 kroner i brød.
- Hvad angaar den mængde m e l • som bagerne i Chicag~ bruger om dagen, antager man, at 212 725 kg ikke er noget overdrevet tal. Sætter man melmængden med et rundt tal til 200 000 kg., gaar der altsaa 11ted 2 000 sække a 100 kg. for at tilfredsstill~ det da 'glige behov; Gaar man ud ·fra, at en ,jernbanevogn rummer 150 sække, behøves d e r altsaa 13 vogue til at bringe dette mel ind i byen
*) Mnn maa erindre at det amerikanske brød, som Jet her er tale om, er c» 22 cm langt
Opbevaring af mel. Hvis man om vaaren har kjøbt et s tørre pa,ti mel, saa maa man i kke lade· det staa stille i sækkene, da melet herved bliver daarligere pat1 grund af den kemiske proces, Sj)m fore gaa r paa den tid navnlig i mai, juni og juli, medens mel e t ingen forandring underga.or mellem oktober og april, idet det i - denne t id gjerne kan blive staaende i s æ kkene.
Om trs ommeren kan mel~t - tømmes nd over lagerets o-nlv naar der bar e ikke findes rotte r og katte der , • iom 'k;n form:ense d et. Vægge ne bør have træpanelin g ellet· være forsynet med paaklistret tykt papir, saa at ingen kalk kan falde ig:jennem .M:an maa paase, at der er ventilation, og hver fjortende dag eller hver tre uger maa melet omskuffes. Jl,fan har da den fordel, at m elet ved denne behamlling· blir baade _ mer e tørt og kraftigere end ferskt mel.
En af armeens feltbageoovne sees at være inclkjøbt til Aalesund for 3 500 kroner, der er tagne af de som o-aver indkomne b e·Jøb. En smedemester h er i - byen , Ludv. A Hansen, er for tiden beskj æf tiget mep. forarbeidelsen af en ny feltbageovn, hvorpåa der skal ' tages patent · Han v il søge denne ovn indført i armeen.
Brødsuppe er en ret, som blir altfor lidet brngt. Hv or mange kaster ikke skorper og skalker bort, is tedenfor at benytte dem til suppe. Ved at tage v.are paa alt saadant smaat brød kan man mindst en gan g om ugen faa en ·sund, billig og nær e nde ret. Vi skal m edde le nogle opskrifter:
1. Alt brød skjæres og·. koges 'til det blir jevnt. Man kan ogsaa lade det staa med vand. over en tid; da behøver det mindre kog. 4 liter vaud t-il ½ kg. brød er omtrent passe. , Under· kogningen om røres det ofte kraftig med en grovpindet visp e ller tvare. Til finere suppe opsiles den gjennem et dørslag, tilsættes sukker, vin, c itron ska l eller hvad man bar. Til simpler e behøvE>s den ikke ::1.t siles, skjønt den da er appetitligere. Den kan tillave_s med s irup, sur saft, simpelt syltetøi, lidt sukker o. s. v. I Sverige bruges en 111:;iss e sirup hertil, endog i velstaaende familier der.
2. Gammelt, tørt, men ikke for gammelt hvedebrød skjæres i stykker - ~g l ægges i vand for at opblødes. D et sættes over ilden i dette vand med en bid s mør, salt, hvid -peber og se llerirod. __ Dette koge s en halv time , hvorefter suppen afsiles og sættes over paanyt. Om det er nødvendigt, spædes den med kogt vand. Reven ost haves i efter sm a g samt 10 gram Li ebigs kjødextrakt Naa.r suppen koger op, t.ilsætter man et par æggeblommer udvisped€ i nogle skeer fløde.
Oldtidsfund. I Alexandria i Ægypten har man for nog e n tid siden ved en foretagen udgravniug fondet en sten med en Hieroglyfinskription, der viser, at der allerede i det tredie aarhundrede for Kristi fødsel i iEgypten har eksisteret et l a ug af _ ,,durrastødere". Durrastøderrie svarede i det gam l e Ægypten til møllern e i -de senere aarhundreder; man kjendte nemlig den gang ikke til mølleri et, men hjalp sig med at støde- eller stampe kornet i store stenmortere. Vi har i vort første nummer for 1902, side 5, leveret e n - gammelægyptisk afbildniog af durrastødningen. Durra er en kornart, som den dag idag er meget udbredt iAfrika. Den dyrkes ogsaa endel i Spanien og Itali,m, men bruges her kun til kreaturføde.
8. & Jul Sørensens bogtrykkeri, Kristiania.