lndhold: Bage r sve
NORSK BAGERTIDENDE
udgivet af "Bagermestrenes landsfore ning". 15de februar 1903.
anbefaler Presgjær.
T eleg r ama dr esse : Gjærfabrik.
T el efon N o. 48. . R..ag:t:iar E. N'"c:ess, Bergen., anbefaler sin e fortrinlige Sigtet Rugmels- & Hvedemelskvaliteter.
Eneilnportør i B er ge n a f det udmærkede hollandske * Hvedemel.
Sm.ørfabriken ØRNEN''
Leverer absolut den b e d s t e Margarin
Fasteuriseringsappara{
Moss Aktiemøller, Moss
anbefaler til Bagere :
Patent Rugmel, Hvedemel X X X
Militærmel, Hvedemel O O 0
Ruggrøb, Hvedemel a f for skj elli ge , gr-ovm a le t og :finrnal et . b edst e a merikansk e Mæ rk er
Rgentutt fott Ghttistiania hos
Herrer Anth. Johansen & Co., Raadbusgd. 1& 3.
J.. H. WEIDEMAN ·N'S dobbelte Kanal-Bageovne.
'.J: H. Weidemann, Murerm es t er.
Øst~r søga d e 34. K j øbe nh av n K. T el. 2450.
Svithuns · - fabrlker, Stavanger,
anbefaler -fineste margarin, der giver let og fortrinligt bagværk.
Vort veismagende og nærende ~nækkebtrød
anbefales enhver Bageriforret~ ntng og udføres alle Ordres prompte.
Ak tieselskabet
Brød- n[ Knækkebmdfabriken.
Telefon: 7181.
Telegramadr. : Knækkebred.
G. WICHNE, Bergen
'l'el eg ram a dr : W ichne.
Colonialvarer k un en g-ros.
All e S ort er V a r er for Ba, ge r e ·og Con dit or er st a di g p 3a L age r i frisk e prima Kv ali tete r til D agen s billigs t e Priser.
Opg iv Bl adets Nav n , h vori D e h a r l æs t d ette ! ~aarar.ra1a.
h os Mæ n d og K vinde r, som li der d eraf , med F l as og fort i d li g Graa.n ing.
Similia Similiabusbehandling stanser disse generende sørgelige Lidelser og frembringer atter Haarvekst paa bar Isse . Mi d del fo r Fregner, Skjægflnner og ·foldet Hud.
N a a r 65 Øre i Fe møre s Frimæ rk e r me d f~ lge r Skri ve lsen, b esvares Spørgsm aal en e. Skriftli g H envende lse.
H. H. ·Klingenberg, StrandgiJden ' 4 7, Bergen.
Frithjof RaSIIlllSSBil
Christiania - Etableret 1869 anbefal er s it l age r af all e til bagerib ed r iften hen hø r ende varer : Hvedemel ca. 25 forsk j mærker rugmel all e k ur ante m ærk er sukker ,,_ sirup salt kolonialvarer smult sam t
Pellerins margarinsmør til fa b r ikkens laveste priser
Frithj ~f Rasmusson
_ St enersga den 24, Chr ist ia ni a, Telefon 164 & 7761. Etableret 1869.
Bergens Gjærfabrik
Pri sbelønnet i Liv e rpool 1886 og paa Bergensudstilling e n 1898
Anb efal er B ager e og A genter si n pri ma Gjæ r
Ind eh aver: C. J. Arnesen. pors~rnnds · Gj ærfabrik
anbefaler sin medaljebelønnede nye kraftl11e Presgjær.
KriUiania . Prn~ajærla~rH
Kontor og Udsalg : Grændsen 4
Tel e :fon 11 49 ,._
anbefal er si n for tri nlige P:resgj æP, pur sa ave l so m blandet.
Smørfabriken Il NI ON
Fredrikshald, der ogsaa ha r Kontor og Lager i
Telefon 73 90 Christi ania, Telefon 73 90
anbefal er sit e~fra fine filargarinsmør.
-Carl J. Hagen & Co.
Christiania.
Telefon 1 4 83 & 7788.
lliel = , <rolonial = Et Gf eae~arer en gros.
Min "F r okos tm a r garin " egner sig fortrin l ig til ' Bagning Krist ofer Leangen
Ny t o rv e t 4 t il To rvg d. Telefon 7730. Specialfo rr etning i Smør, Ost , Æg & Hermetik. En gro s & en deta il.
Mel o g G jær.
Mit Lag er af alle Sorter Rug- og Hvedemel anbefales , samt Gjær af kjendte gode Kvaliteter fra Bagernes Gj ær- og Spritfabrik. C. Smith jr.,
Skippergaden 23.
Fl.un.d.maiet
Hv-ede m el
(R e gistrere t v a r e m æ r ke ) for delagtigste bagerimel
faaes kun hos -
Paulsen -& Dekke, Bergen~
Prima GjæP,
Telefon 15 14. - Telegrafadr. : ,, Pauldek"
pure og bl a ndet, af den for Holdbfirhed og Styrke :h ~ k jendte fo:rt:rinlige Gjæ ::r fra Hjø :rP ing s f'ø -,. st e Gj æ:rfab ~ i k ke r , anbefales altid i ny, frisk Vare fra · L age r, billigst ved
Brødrene Rosenkilde,
Christiansand S.
Telegrafadr.: Rosenkildes. Telefon No. 34 .
He• e• Penge at . t
jene Ill
Enhver ung og gammel Mand og Kvinde, kan tjene store P e nge ved at b l ive Medlemmer a f "Skandinavisk Korresponda_nce K l ub" Alle bør absolut prøve. Nærmere Oplysninger faaes ved Indsendelse af Adresse og 10 Øre i Frimærker· t i l
,,Skandinavisk Korrespondance Klub" Kjobenhavn K.
Otto Chr. Bøhme & Co.
K r istiania. l\olonialforretning e[l gros.
- Etableret 1879
Fabriken Arild"
- " 'Trondhjem.
Fineste Mar ga rin:
Favo:rit, PeP:fect, Exp o Ft, Viking, ES. ' anbefales særdeles skikket for al Slags Bagv~tk.
Tønsbergs Smørfabrik
(Leverandører t i l Marinen.)
Fineste Taffelmargarin . - Holdbareste Exportmargarin.
Overalt foretrukke t til 'Bageri- og Kondi toribrug Kommi ss ionslager og ~<\genter i de større Byer. For Kristiania hos Johs . Olstad, Storgaden 15.
Johannes Nossum & Co. , Trondhjem.
Agenter for: Extra Ausz ug Rugsigt, Spillers & Baker s Households & Fine s Hvedemel. · - Forsøg disse fortrinlige Sorter. ·-
Bjørsvigs Melforretning
Halfdan Irgens ,._ BePgen.
Telegramadresse : .~Bjø rsvigs " . Telefon 89 :2.
Kontor: Strandgade n 6 7 .
L ager af alle S orter Mel varer f ra Bjørsvigs Mølle l
Største Lager af HVP,demel.
lrna Rugmel "Favorit".
Gryn, Erter og Affaldsvarer.
Dr. l.Reichborn-Kjenneruds bog ,,Brødet"
faaes tilkjøbs i all e bogl a der heftet kr. 1.00, indb. kr. 1.20 .
B. A. M I N DE, Bergen
<l:) Speeialforretning
Maskiner, Apparater og Udstyr samt
æ,.:::i alle Slags Ingredienser for Bagerier og Conditorier
Bjølsen Valsemølle
Christiania.
Daglig Produktion 175,000 Kilo.
Faaes hos alle større Melhandlere i Landet. Oluf A. S. Bellessen, Kristianssand S.
Største Udval g af SIRUP, ROSINER, SUKKER andre Bageriartikler formal ede KRYDDERIER garanteret ublandede HVEDEMEL, SUCCADE
m, m, m. i prima Kvaliteter bill.igt . ~~\\os Drop 8 fa0 . '/'/,{--
Krj sti ania
leverer af Princip Kun lste 'R,angs f abriKata, der herved anbefales d''f?errer !3agere og Conditom paa det bedste
Specialitet : RBRB, æ[tB Maltextractkarameller.
I
Gjærpulver (Bakin g Powder) 1 5 og 10 Kg 's Boxe.
Rum-Essents.
Vanilje-Sukker (Fransk). Æggegult (flydende)
sælges i bedst e Kvaliteter, billigst fra Fabriken "Patria"
Indeh. (J'e:ns ~- :Elye)Gjøvik.
QYIST'
KRISTIANIA , Ægforretning en gros, anbefaler d'Hrr. Bagermestre prima nylagte og preserverte
)Eg
ti l bill igste Dagspriser.
Maribogaden 7. - Tlf. 2028. F'resert,e.rte GEg sæl ge s paa \!et,erance for "0interen
Wilhelm Olsen, Bergen.
En Gros La ger af: Prima Rugsigt, Hvedemel, tysk og amerikansk, - bedste MerkerSirup, Sukker, Krydderier. Telegramadr.: Wilhelm Olsen.
_Sm.ørfabriken "FLORA"
anbef~ler sin kraftige og holdbare i ,, Victoria" Pre . sgjær. Lager i alle Landets Byer.
Tel egrafadr.: 0 FLORA". B e rgen.. Telefon : 21 49. Export - Pri rna - Extra i udmærkede Kvaliteter, billigste Priser . Forsag F1ora.'s S::tn..ør.
Lager: Fischer & Balling, Kristiania, ·Ludvig Schmidt, Trondhj em.
. Bergen,
e e _rg 0 n anbefaler: Telegrafadresse: ,,Hæggernæs".
Prima Hvedemel * >En Stjlclrne « No 20 » >00 Pat ent« No. 21
Indregistrerede Mærker > » ** >To Stjerne < No, 22
» *** »Tre Stjerne • No. 23
» »000 • No. 24 • Sigtet Rugmel A ·LF A » samfængt - >Kronemel« No. 25 » Rugmel -sigtet 000* No. 26 ·do. , do. ., B E 'J' A .
» » 000 , No. 27
- · Bagerva ~e no l grrri. No. 35
> • · • » no. 1 finm. No 36 . Kontor og · Lager Mowinckelgaarden No. 4 . . TELEFON 1514. Tel egrafadr.: TØSSEMØL LER.
ca. ao,ooo H:g;'. Brdd. bages der daglig i Danmark i Ovne byggede af Fabriken ,,STRØMMEN", Randers~
Specialfabrik i alt Slags Inventar for Bag~rier.
Eneforhandlere for Norge: Fjære & Norberg.
Skippergaden 28, Kristiania.
Skriv til os efter Kataloger og Oplysninger !
Fjære & Norberg
Skippergd. 28 Kristiania.
Maskiner og Redskaber for Bagerier og Konditorier.
Deigdelemaskiner solgt til følgende:
*Joh. Han s en , Kri s tiania. *G unnar H olb y, • H No rd by, Nords tr a nd , P. Rynning , *J. Møllhausen jnr. , • A Han se n. Uni ve r .s itetsgad en ,
*Jens H a n :ie n , S ki en.
L øsn æs , *P. Lar se n , *Aug Ol se n (3 S tkr. ),
An d r ese n , *Fæll es brt g eri e t
clr. S olb erg, • earl Sc hønwetter *He r m. Fo ss, °' Ott o L arse n , >tt Q, Schar-ff, He n r. Ped ersen, (l;M. Fr e driks en ,
*M øll ear be id e rn es Aktiebage ri , Mo ss Tho m llssen, Ohri s ti a n s und N •.r. Berg Tr om s ø. Wal d. Hn l v nr se n , Do r an Ma dse n s Eftf , Ar e ndal.
*Kasp e r An d r esen Gjø v ik. De med • betegned e er automat iske Maskin e r.
Au to m 1tisk Deig d al emaskine. 'Dejgdelemaskjne bør være den første Maskjne man anskaffer j e thvert 'Bageri 'Den betaler s jg selv j L øbe t af kort TM. Først anskaffet kan den jkke undoæres
Bagerier, Condttorier, Cakes, Biscnih Deigvare- og Conserve-Fabrlker. Fabrikmærke
Palenteret i · alle Lande. 96 allerhøieste Udmærkelser, deraf 11 Hæderspriser. Universal-Udtrækningsovn
Etages Dampbagerovn , uden Udtræk.
·. Universal Ælte- og Blandemaskine for a~ le Sorter Brøddeige, Konditordeige, Kjæx or Biscuit, Honningkage, Marz1pan, Tragant , Chocolade, Nudler, Maccarom etc. etc.
Damp-BagePovne for alle Sorter Bagervarer, med fas;a!:~t 0 1o~i~r~~~~~=~:~aliteter.
Særegne Ovne med kontinuerlig Drift for Knækkebrød.
Deigv alse. - Udstikningsmaskiner. - Nudel- og Maccaronipresser. - Sigtemaskiner. - Deigdelingsmaskiner. - Tablettepresser for Co n serving, Chocolad e- & Cacaofabriker. - Bagertrauge. Transportable Tobbe- & Brødstandere og alle øvrige Bageriredskaber. - Talrige Referencer i Norge · staar efter Ønske til Tjeneste.
S. & Jul Sørensens bogtrykker i, Kristiania
Enhver hager
ber forpligte sin leverandør af mel, smer, gjær, kolonial, papir o. s. v. til at avertere i "NORSK BAGERTIOENOE11 •
Kjeb hos dem, der averterer i bladet!
Uregelmæssighede1· ved bladets forsendelse bedes meldt til landsforeningens formand.
Meddelelse fra hovedstyret.
Bagermestrenes land sfo renin g er nu indmeldt ifl. beslutning p aa landsmød et i Trondhjem a ug. · d. a . i nNorsk arbeidsgiverforening" fra lste sept. d. a. at regne; men ønskede hovedstyret at bringe til medlemmernes kundskab, at kun medlemmer, der har undertegnet den trykte indmeldelsesblanket, er medlemmer af "Norsk arbeidsgiver forening" og saaledes nyde de fordele, som denne forening byd er, da saavel vor e love (cfr. § 4) og arbe id sgiverforeningens lov e paabyd er en særskilt underskrift af hvert medlem. Vi tør derfor anmode alle, som endnu ikke har indsendt indmeldelsesblanketter i underskrev e t sta nd, med opgivende af lønninger, straks at gjøre d e tte, og skulde nogen mod formodning ikke have erho ldt indmeldelsesblanketter, kan disse erholdes ved henvendelse til formanden i hov e dstyret, W. B. Samson, Kr.a.
Indstilling fra socialkomiteen
angaaende et af' bagermestrenes landsf'orenin_g fremsat for s l ag til foranclr: ing i lov om arbeidstiden i bagerier
Til odelstinget
Ved odelstingsboslutning af 10de docembor 1902 er n ærværende komite blev en tilstillet et af bagermestrenes landsforening udarbeidet forslag til forandring i den nugj ældende b agerlov, hvilket er vedtaget til fremsættelse af repræsentanterne Bundi, Kirksæter og Martinsen. Forsl aget , d er er aftrykt som dok. no. 21, er ledsaget af en udførlig motivering og en gjengivelse af de tyske lovbe stemm elser paa dette gebet Det er an befalet af Haandverks- og industriforenin ge ns centralstyre samt
af B ergens , Trondhjems og Drammens haandverk erforeninger og har været enstemmig vedtaget paa bag ermes tren es landsmød er i 1898 i Berg en, i 1899 i Kri stiania, i 1900 i Stavanger, i 1901 i Drammen og i 1902 i Trondhjom.
De i sit indhold væsentligste forandringer foreslaa es i §§ 1 og 2.
I § 1 foreslaaes tilføiet, at paa helligdagsaftoner skal foruden s url æg·ning ogsaa hævlægning og ovnsfyring være ti ll adt før kl. 12. Herom anføres i dok. no. 21, at det kun er ved en inkurie, at lov ens tilladelse ikke er kommen til at omfatte ogsaa h ævlægning, noget ogsaa bagersvendenes forening synes at vær e enig i, hvorhos der om ovnsfyringen udtales, at den forvolder saa lidet bryderi, at der ikke synes rimelig grund til at forbyde don mand, der alligevel maa være tilstede for sur- og hævlægningens skyld, ogsaa at udføre ovnsfyringen. For at faa et godt og velbagt brød er det derimod af største vigtighed, at ovnsfyringen finder sted i betimelig tid, før det egentlige bageriarbeide paabegyndes Desuden foreslaaes, at 17de mai skal være hel fridag.
I § 2 for eslaaes, at paa hverdage skal det være tilladt i tiden før kl. 6 morgen forud en tørring, sur- og hævlægning ogsaa at udføre deiglavning og ovnsfyring. Om ovnsfyringen henvi ses til ovenstaaende. Angaaende deiglavningen anføres, at denne som regel blot vil blive udført af den eller de faa folk, som er tilst ed e for sur- og hævlægningens skyld, medens det er nødvendigt, at deigen for flere brødsorters vedkommende maa henstaa indtil 1 time, inden den kan formes. At deigen nu ikke er færdig før kl. 6 medfører unødigt tidsspilde, da den hele arbeidsstok ikke kan beskjæftiges fra arbeidstidens begyndelse.
I § 3 foreslaaes, at arbeidet nat til lørdag skal kunne paabegyndes kl. 12 istedenfor nu kl. 2, hvorhos der foresl aaes nog en udvidelse af arbeidstiden for enkelte specificerede helligdags- og andre aftener samt paa 16de mai. Derhos foreslaaes, at paa disse dage skal arbeidstiden kunne fastsættes til 13 tim er sammenhængende, na ar saa maatte foretrækkes for den nuv ærend e regel 15 timer med en sammenhængende hviletid p aa mindst 1 time. Angaaende d en ønskede adgang til at kunne h avo en samrnenhmngende arbeidst id af 13 timer paa undtag el sesdagene anføres, at ,indtil
en høiesteretsdom af mai 1900 ansaaes det tilladelig't at l a de folkene arbeide i et træk paa di sse dage, idet undtagelsen fra hov edbestemmelserne i § 1 og § 2 ogsaa antog es at gjælde den lovbefalede hviletime. Naar reg el en h erom skal over hold es ogsaa paa undta ge l sesdagene, kan brødet ikke levere s færdigt i ret tid, i alfald ikke , med mindre tiden for arb eidet s paabegyndelse rykkes frem.
I § 4 foreslaaes, at unge mennesker over 16 aar skal kun ne anvendes til det efter § 2 tilladte natarbeide. Aldersgrænsen er nu 18 aar. Der anføres herfor, at den nuværende aldersgrænse gjø r det meget vanskeligt for gutter und er 18 aar at faa arb eide i bag eri er , hvilket vansk elig gjør deres uddann else og medfører, at de bliver svende i en senere ald er, end ellers kunde være tilfæld et.
I § 5 foreslaaes bøderne fastsatte fra kr 2,00 til kr. 200,00 iste denfor nu fra kr 10,00 til kr. 500,00.
I § 6 foreslaaes tilføiet: ,,Udføres arbeidet udover den lovbestemte tid efter fælles overenskomst, straffes b aa de arbeidsgiver og arbeider. '1 At arb eideren i dett e tilfælde er straffri, siges at hav e medført et for stand en lid et smigrende angiveri. Forøvrigt tillader man sig at henvise til dok. no. 21.
Fra bagersvendenes organisation er der indkommet en modforestilling, tillæg til dok. no. 21, leds age t af omkring 300 res0lutioner fr a forskjellige foreninger og korporationer i og udenfor bagerfaget samt fra en d el "bagermestre i Skien" , hvilke resolutionen samtlige udtaler tilfr edshe d med den v ed bagerloven etabl ere de tilstand. Videre er indkommet en udtalelse fra bagermestrene i Stavanger, der udtaler sig mod nog en forandring i §§ 1 og 2, men forøvri gt tiltræder forslaget
I bagersv ende nes modforestilling fremhæves i det væsentlige, at vedtagelsen af de af mestr ene kræv ede forandringer vil l ede til, at man i høi grad komm er tilbage til natarbeidet, og at de foreslaaede forandringer er unødi ge, saavel hvad bagernes som det kj øbe nde publikums tarv angaar. I et enkelt punkt, h æ vlægning før kl. 12 p aa helligdagsaftener, siges forandri n g ov erflødig, da den form enes till a dt efter nuværende lov.
Et fler ta 1 ind en komiteen, bestaaende af 4 medlemmer, vil i sin almindelighed b emerlrn, at tiltrods for, at d enn e lovrnat eri e var under behandling saa sent som i sessionen
1898-99, finder man dog at maatte foreslaa, at der som følge af d et fremsatte forslag bliver gjo rt en æn dring i en enkelt paragraf i d en bestaaende lov. I mo dsætning til ~ndre love indfører b age rloven hverken retsregler eller adm inistrativ e a nordnin ger, den er slet og ret et a rbeidsr egl em ent for bageri er, udstyret med lovskraft. At man i dette tilfælde har fondet det nødvendigt at give reglementet i lovsform , bør derfor efter fl ert a llets mening ikke lede til mere, end at de forandringer, som billig hensyntag en ti l de interesserede maatte gjøre ønskeli-ge, bliver at fo r etage af lovgivningsmyndigh e d en Kan det derfor pa~vises, a t der i lov en findes b este mmelser, der virke~ hindrende paa bedriften, uden at lovens ·hensigt •- indskrænkning af natarbeidet i bagerier - derved fremmes, finder flertallet, at udenforliggende hensyn ikke bør kunne gjøres gjæ ldende som grunde til at modsætte sig forandringer i vedkommende bestemmelser. Specielt vil man p aa pege, at naar det gjælder en af de sundhedsfarligere bedrifter, som bagerarb eide t fremd eles maa antages a t tilhøre, kan d en omstændighed, at bagersvendene synes at gaa ud fra, at vedtage l sen af mestrenes forslag vil lede til anvendelse af færre folk i b agerierne ikke godt anvendes som et lov givningsmotiv til at mod sætte sig nogen forandring.
Paa grundlag af disse betrag tninger vil man derfor foreslaa, at lov en s § 2 gives en saadan tilføielse, at d er bliver anledning til a t l a de den mand, som alligevel maa være til ste de for s ur- og hæv'lægningens skyld, ogsaa udføre ovnsfyring og deiglavning i tiden efter kl. 5 mor ge n. V ed t agelse af forandringen i den af bagermestrene foreslaaede udstrækning vilde sandsynligvis medføre nogen udvidelse af n a t ar beidet. Men naar tilladels en til at udføre dette arbeid e , som her foreslaaes, indskrænkes til at gjælde den ene mand, der alligevel maa være tilstede, finder man, at der ikke er anført nogen holdbar indvending mod samme.
Eft er denne paragraf, som den vedtoges a f odelstinget i 1899, skulde tilladelsen gj ælde allerede fra kl. 4 morgen, men efter hvad komiteen har bragt i erfaring, vil det være tidsnok, n aar dette arbeide kan paabl:lgyndes fra kl. 5. Om den selvindlysende betydning af at kunne have ovnen opvarmet i beti melig tid henvi ses til, hvad ovenfor er refereret af b agermestrenes forestilling.
De øvrige forslag til ændringer i § 1 og
§ 3 i arbeidstiden angaar kun arb eidet paa helligdage og de i loven opregnede undtagelsesdage Om end et af flertallets medlemmer vil forb eho lde sig adgang til eventuelt at stemme for enkelte af disse forslag, saafremt de fr a andet hold optages under sagens behandling, vil flertallet, der ikke har kunn et tilegne sig den opfatnin g, at dis se bestemmelser p aalægger unødi g hemm en de baand , ikk e a nbefale nogen forandring, ligesom det jo ogsaa er en selvføl ge, at hvad ·der er af d en største vi gtighed for faget er de bestemmelser, der angaar arbeidet om hv erdage ne. Samme stilling indt age r flertallet overfor den foreslaa ede forandring i § 4.
Den for es l aae de forandring af den for mulkt erne i § 5 fastsatt e størrels e kan man ikk e a nbefal e H eller ikk e den fores l aaede forandrin g i § 6, hvorefter ogsaa svenden skulde straffes, hvis han eft er f ælles overenskomst arbeider udenfor den tilladte tid. M es trene, der har anledning til at forbyd e ethvert ulovli gt arbeide i bagerierne, maa være de ansvarlige, hvad lovens opretholdelse angaar.
Et mindre ta 1 (Castberg, Ols en og Svend sen) vil bringe i erindring, at det nu foreli ggende forslag fr a bagermestrenes l andsforening var fr emsat for odelstinget 1898 - 99, og at et mindr etal i socialkomite en i den anledning foreslog saadant tillæg til bag erlovens § 2, l ste punktum: ,, hvorho s det skal være tilladt at lad e den mand, der besørger sur- og h ævl ægningen i tiden fra kl. 4 til 6 morgen, ogsaa udføre deiglavning og ovnsfyring, men maa til dette arbeide i hv er t enkelt bageri blot anvend. es en m~nd." Med en redaktionsforandring bifaldtE:s dette forslag i odelstinget med 39 mod 37 st., men forkastedes af l agt_inget med 20 mod 9 st. og blev ved sagens 2den gangs behandling i odelstinget ikke opretholdt. Ogsaa flere af loven s øvrig e paragrafer var samtidig foreslaaet r eviderede, uden at d ette fandt nogen tilslutning.
Bagermestrenes l a ndsforenin gs styre oversendte derpa a sit forslag til indredepartementet, som imid ler tid under 15de j anuar 1901 i sagens anledning tilskrev nævnte styre saaledes: ,,Under 25de oktober f . a. har den æred e bestyrel se ind send t et and ragend e om, at d er for det nu fors am lede stor ting maa blive fremsat proposition til lov om forandring i lov om indskr ænkning af arbeidstiden i bagerier m v.
af 6te august 1897 og 20d.e mai 1899. Departementet sk a l i anledning h eraf medd ele følgende : Som af den ærede bestyrelse bemerket, sees de foreslaaede for a ndringer i hovedt.rækkene at være en gjentagels e af det for stortinget i 1898-99 af bestyr el se n for bagermestrenes l ste l andsmøde i Berg-:n fremsatte forslag til for a ndring i bag erlov en Da saalede s de væsentligste af de omhandlede forandringer saa sent som i 1898 -9 9 er behandlede af stortinget uden at vinde dett es bifald, antage r man ikke, at et forny et forslag nu saa kort tid efter vilde have synderlig udsigt til · at blive vedtaget, og d epartementet :finder derfor ikke at burde foranledige frem sat saadan proposition som a nsøgt."
Mindretallet :finder ligeled es at maatte fraraade, at dette nu paany for odelstinget fremsatte forsl ag til forandringer i bagerloven af 1897 helt eller delvis nyder bifald.
Mindretallet er med flertallet enigt i, at bag ervirksomhed en maa ansees so m en sundhedsfarlig bedrift, saalede s at der tiltrænges særlige lovr egl er til beskyttels e af arbeidernes helse; som et udtryk herfor er forbudet mod søn da gs - og natarbeid e i bagerier optaget i loven. Enhver slappelse i disse bestemmelser maa ansees som og vil af bedriftens arbeidere føles som et tilbageskridt. Et vilkaar for opnaaelsen a f de ved d enne lov tilsigtede goder er, at der kan føres kontrol med dens gjennemførelse, og vansk eligheden h ermed vil e fter mindretallets opfatning øges ved den af flertallet f9reslaaede forandring i § 2, hvorefter, praktisk talt, alt slags bagerarbeide fr emtidig vil kunne foregaa fr a kl. 5 morgen isted enfor som nu fra kl. 6 Mindretallet kan ikke tillægge den af flertallet overensstemmend e med det i 1899 forkastede forslag indtagne be~ grænsning til en mand i hvert bageri nogen væsentlig betydning, idet en større bagerforretnin g vil kunne drive sin bedrift med flere bagerier og saal edes sysselsætte før kl. 6 et stør r e antal af sine arbeidere, saal edes som af bagerforbundet fr emhæ vet. Skulde bestemmelsen a:ffattes saa led es, at d ette udelukkes, vil den afvige saa væsentlig fra bagerm~terforeningens forslag, at det maa ansees tvilsomt, om den i nogen grad vil tilfred sstill e motionærerne i d enne sag, ligesom kontrollen med en saadan bestemmelses overholdelse 1 hvert fald vilde blive meget v anskelig.
Mindretallet kan bøller ikke i det foreli ggende materiale :6.nde det godtgjort, at der raader nogen udbredt erkjendelse af, at do gjældende bestemm elser, som nu for es l aaes forandrede, har voldt nogen ulempe. Ikko engang bagermestrene sees at være enige om ønskeligheden af nogen saadan forandring. Me get mere er d er a ll erede fremkommet protester fr a mange bagermestre mod do foreslaaede forandringer, specielt i §§ 1 og 2, saaledes fra flere bagermestre i Skien og fra 46 bagermestre i Stavanger. D er er d e rfor grund til at antage, at forslaget, som nærmost synes at være udgaaet fra r epræs ontan t er for mestrene i de forholdsvis faa større bagorforr e tninger, a f de mange sn1aa ba ge rbedrifter s mestre ikk e foretrækkes for loven, som d en er, hvilk et ogsaa fremhævos i de i tillæg til dok
no. 21 indtagne udtalelser. Heller ikke fra publikums side er d er reist nogen besværing over den bestaaonde ordning, hvorimod der til komiteen er oversendt et stort antal udtal~sor fra korporationer udenfor bagernæringen til ford el for bibehold af de nug:jældende lovre gl er, ligesom bagersvendenes for enin ge r samstemmig bar udtalt s ig bestemt mod, at den nugjældende bagerlov forandres. I henhold til det foran anførte vil mindretallet, som med hensyn til de. foreslaaede forandringer i bagerlovens øvrige paragrafer er enigt med :flertallet i at fraraade disse, foreslaa princip alt, at sagen ikke tages under behandling. Subsidiært forb eholder mindreta llet sig at fore slaa: Forsl aget fra bagermestrenes ll;\:nd sforening til forandringer i l ov om indskrænkning af arbeidstiden i bagerier m. v. bifaldes ikk e.
I henhold til ovenstaaende vil komiteen ind st illo til odelst in get at fatte saadan beslutning til lov indeholdonde forandring i lov af 6te august 1897 om indskr æ nkning af arbeidstiden i bageriei· m. v.
Efternævnto par ag raf i lov om indskrænkning af arbeidstiden i bagerier m. v. af 6t e a u gust 1897 skal h erefter lyde: § 2.
Derhos skal der paa hverda go være enhver, der driver bag ernæring, forbudt i tiden fra kl. 8 aften til kl. 6 morgen a t anvende sine i bageri et beskjæftigede folk til andet arbeide end tørring, sur- og hæv hegning. Det skal heller ikke være tilladt for d en, der h ar leiet bageri, at bage i tiden fra kl. 8 a ft en til kl. 6 morgen, naar udl eieren er interesseret i v ed kommende bagerib e drifts udbytte.
I forbindelse med sur- og hævlægning kan dog i tiden fra kl. 5 til kl. 6 morgen foretages deiglavning og ovnsfyring, dog saaledes, at der hertil i denne tid kun maa beskj æftig es en mand i hvert bageri.
Arbeidstiden maa for den enkelte arbeider ikke overskride 12 timer i døgnet, medregnet spise- og hviletid, deriblandt en sammenhængende m idd ags hvile paa mindst 1 time.
Det sk a l staa arbeidsgiverne frit for i stedenfor danne ordning at anvende en arbeidstid af 10 tim er i døgnet, deri indbefattet hidtil sed vansmæssige spise- og hviletider. Ved overgangen fra den ene til den anden af disse or dninger har arbeiderne r et til mindst 24 timers varsel.
Ingen arbei d er maa anvendes til det i n ærvæ rend e paragrafs før ste led till ad te natarboide more end 6 nætter i løbet af 2 uger. Dersom det i nærværende paragrafs første led tilladt e natarbeide udføres af de om dagen beskjæftigede folk, fradrages der i deres daglige arbeidstid en og en halv gang saa lang tid, som natarbeidet har medtaget. Udføres nat arb eid et af folk, der ikke tillige beskjæftiges om dagen, maa arbe idstid en ikke overskride 10 timer, heri indbefattet spise- og hviletider.
Kristiania i komiteen for social e spørgsmaal den 19dc februar 1903.
J. Castberg, formand.
P. C. Solberg, sekretær og ordfører.
Bagerforbundet og lovforslaget.
Naar man har lagt merke til den mangel paa forstaaolse af haandverkets sand e interesser, som de organiserede bagersvende hidtil har vist ligeov erfor arbeidet for tekni ske forretningsmæ ssige forbedringer til fagets udvikling og fremm e, kommer det ikke overraskende , at d er atter fra dette hold reises modstand mod forslaget om ændrin ger i bagerloven.
Men en protest saa fuld af faglig usans og en argument-ation af saa løs geha,lt sku ld o man do g ikke h ave ventet.
Og saa den bekj end te resolution ! Vi gad vidst, hvorl edes den er tilbleven; spørgsmaalot herom i Bagertidende for 15de oktober 1902 har svendene hidtil ladet ubesvaret
Kanske er grunden den, at de frygter for at de 55 605 "protestanter", som bagerforbundet fører i marken ikke taaler at man fingrer formeget paa dem; de vilde da strnks skrumpe ind ti l 250 bestyrelser.
Sagens histori e er vel den, at bagerforbundets forretningsfører har sendt en li ge_ l yde nd e skrivelse til samtli ge arbeiderorganisationer l ande t rundt med anmodning til do resp. b estyrelser om at strø sand herpaa, og saa er denne opfordring efterkommet af 47 bestyrel ser i Kri stiania og 203 udenbys.
Paa denne maade lavei~ man folkeopinion paa akkurat is 535 medlemmer, som atter naar man medregner (ogsaa de mange ugiftes?) hustruer og børn, baade de fødte og de som endnu er i mors liv regnes tilsammen at udgjøre 55 605 personer!
Men hvorfor regne med en saa ringe frugtb a rhed? Pokker spare lampekupler! der behøvedes jo kun et p ar nyfødte tvillinger hos halvparten af "protestanterne", og straks var hæren ø·get med over 18 000 mand, ialt 73 605 !
Ja saa meget kan der med lidt behændighed bringes ud af 250 bestyrelser. ·Rigtignok er ingen af de protesterende i generende grad belastet med nogensomhelst fagkundskab med h ensyn til foreliggende sag og røsterne tildels temmelig spæde; men man trøster sig vel med, at ·der ikke v il blive lagt mærke hertil.
Og saa de 50 brødkjørere i Kristiani a som skal repræ sentere hele landets kjøbende publikum!
Naar man ved, at der i Kristiania er ca 200 brødkjørere, men at kun 50 a, disse er med l emmer af brødkjørernes forening, og saa
dertil kommer at flere af disse 50 medl emmer er uden kjendskab til den af deres bestyrelse vedtagne resolution, kan en tilslutning fra diss e bagerforbundets tidligere kampfæller ikke tillægges nogen betydning som udtryk for det kjøbende publikums holdning ligeov erfo r lovforslaget
Men ligesom kun en ringe brøkdel af brødkjørerne er medlemmer af vedkommende fagforening, staar ogsaa kun et faata l af landets bagersvende som medlemmer af bagerforbundet . Størsteparten tilhører ikke organisationen, og kunde m an faa høre alle disses mening om b agermestrenes lovforslag, sku1de man nok faa erfaring for, at lovforandringen er høist paakrævet, og at mestrenes argumentation er rigtig.
Alle disse svende føler daglig lovens ulemper, som hindrer dem i at kunne udføre sit arbeide tilfredsstillende, saalænge de ikke i b etimelig tid kan faa lave hvedebrødsdeigene eller fyre ovnene og heller ikke i de travl e tider foran de store høitider kan faa indrømmet tilstrækkelig arbeidstid; det er ikke netop velsignelser, man ofte faar høre udtalt om bagerloven fra disse mænd.
Efter disse almindelige bemærkninger vil vi gaa over til bagerforbundets kritik over de enkelte paragraf er.
Ret betegnende for bagerforbundets ensidige prot est er det, at endog mestrenes fo rslag om arbeidshvile 17de mai skal mødes med uvilje. For tiden er arbeidstiden 12 timer 16de mai, og nat til 17de mai kan begyndes kl. 2; men selv om mestrene indskrænker arbeidet denne nat til det mindst mulige for at svendene kan faa deltage i dagens festligheder, som her begynder ved 9-tiden, vil der dog kræves mindst 7 a 8 timers arbeide for at kunne tilfredsstille publikums oohov, alt saa i disse 2 døgri ialt ca. 20 timers arbeide. Mestrene foreslaar nu istedet herfor 15 timer den 16cle og fuldstændig arbeidshvile n a t til den 17de, altsaa 5 timers kortere arbeidstid plus en hel frinat, men bagerforbundet protesterer!
Vistnok er vi ikke uvidende om, at mange medlemmer af bagersvendenes fagforening i erkjendelse af den gjældende lov s urimelighed for tiden p aa egen haand begynder arbeidet 17 de mai længe før kl. 2 forat kunne blive færdig e i rette tid og ligeledes =ser gjennem :fingrene med, at ogsaa andre p aa ege n
h aand indretter sig paa samme maade; men da maatte det dog være at foretrække at faa indf ørt den a f mestrene foreslaaede arbeidsordning hellere end at arbeide ulovligt.
Den samme ensid i ghed kommer ogsaa tilsyne i spørgsmaalet ovnsfyring og deiglavning, idet bagerforbundet i sin protest kun synes at hav e for øie det saakaldte gris l ebrød, so m imidlertid kun spiller en ubetydelig, rin ge rolle udenfor Kristiania. Alle andre deige maa uden undtagelse ligge og gjæ r e mindst en h alv time, før de kan formes til brød, og ovnene maa, efter at ilden er udbrændt, h enst a a mind st lig esaa længe, om brødet ikke sk a l blive brændtud enpaa og raat indeni.
Naar det anføres, at ovnsfyring i a lmindelige ovne maa forega a samtidig med deigl avningen, og at det kun er en særegen sort ovne, som kun enkeltvis fore:findes i nogle størr e bagerier i Kristiania, Trondhjem og Bergen, som kan fyres tidligere, forholder dette sig ikke saaledes Alle de ældre ovne med direkte fyring, som trænger baade b agf yr og fremfy1· maa opildes i mindst to timer for at opnaa den for stegningen nødvendige varmegrad; det samme gjæld er de fles t e moderne cokes- og kulov ne med indirekte fyring; mange af d em trænger endog adskillig længer e tid; skal fyringen først :finde sted kl. 6, er det uundgaaeligt at det hele arbeide af den grund forsinkes.
P aasta nden om at "de samme fo lk som har med deiglavnin gen at gjøre ikke samtidi g kan anvendes til ovnsfyring" røber ligel edes ringe fagkundskab I regel e n vil det v el blive saa, at naar ovnene er fyret kl. 4, vil straks dereft er hævstykket laves; na ar saa dette bar staaet en time s tid, kan deigen gjøres f ærdig og faa ligge til giær ing, indtil hovedstyrken af mandskabet kl. 6 ind:find er sig paa verkst edet.
Forsa avidt enkelte forretninger virk elig averterer rund stykker færdige kl. 7 a 7 1/ 2 , hvad vi her ikke kjender ti l, saa kan d e tte kun være et meget lidet tilfr e dsstillende brødprodukt, som ikk e har nog et tilfælles med, hv ad der i almind elighed forstaaes ved et velbagt frokostrundstykke; dette kan umulig skaffes paa saa kort tid.
Hvorvidt p aas tanden om "at omsætningen pa a fastelavnsmandag ikke e r stør re end paa en almindelig m a nd ag " passer p aa forhold en e i Kristi ania skal vi lade staa hen. Men vi
maa paa det bestemteste protestere niod dens anvendel se udenfo• Kristiania. Her pa.a stedet er det saa l angt fra sandh eden som vel .rriuligt, at "hovedornsætningen 1 af boller foregaar lørdagen forud;" tvertimod sæl ges her det :firedobbelte paa manda ge n, og størsteparten bruges til frokost; det er derfor absolut paakrævet at kunn 0 begynde arbeidet tidligst muligt den nat. At forslåget om 3 timers ekstraarbeide paa 7 af de travle ste dage "af aarets 365" skal blive en meget far li g b es temmelse, er en saa urimelig paastand, at vi finder enhver · · imøde gaaelse ov erflø dig J?.er; ligeledes at "de foresl aaede forandringer tilsammen vil bevirke en permanent arbeidsløshed i faget af mindst 20 procent." ·
Ell er er kanske forbund ets mening, at mestrene istedetfor at forlange 21 timers ekstrabetalt længere aarlig arbeidstid af den nuværende arbeidsstok, heller hele aaret rundt skal hold e en arbeidsstok 20 · procent større end man til daglig h ar arbeide for?
Det urigtig e i paastanden om at ekstrahj ælp til enhver tid kan være at erholde, bely se s b edst v ed a t nærvær ende indsender i julen .trængte no gle ekstraarbeidere, men de var ikke at opdriv e for nogen pris. B.
Hvorledes resolutioner laves.
Som det vil erindres , pr a ng er der i bagersveridenes henvend el se til stortinget en resolution fra "flere bagermestre" i Skien, der prot estere r mod bagermestrene s forslag til forandring i den nugj æld ende ba ge rlov.
Det turde være mange, som har undret sig over, hvordan en saad a n resolution er komm et istand, hvorl edes det i det hele taget k a n være muligt, a t bagerme stre bl. a. h ar udtalt, a t de " s ta a r fuldt ud paa bagerforbundets side i dets kamp for at opretholde de nuværende forhold".
Sa ge ns histori e er i kortb e d følgende: Denn e re solution fra "flere bagermestr e" er forfattet af bagerforbund ets forretningsfører Jensen og vedtaget paa et af ham l edet svendemøde den 23de november ifjor. De som "flere bagermestreu optrædende er 3 af J ensens personlige venner, som vistnok driver en sla gs selvstændig bageribedrift, id et de tilsamm en beskjæftiger h el e 3 - tr e - svende.
Skiens øvrige 15 bageridrivende har, indtil prostesten kom frem i stortinget, været uvidende om saavel "resolutione n" som at noget møde overhovedet har været afholdt, hverken har de faaet nogen indk alde1se til mødet eller har dette været bekjendtgjort i byens aviser. ,,Resolutionens" vedtag else og senere benyttelse i henvendelsen til stortinget er derfor en grov tilsnigelse.
D e t turde endvidere have sin interesse at oplyse, at disse mestre for protes tresolutionen er ivrige deltagere i svendenes organisationsarbeide 2 af dem var saaledes forny1ig medlemmer af bestyrelsen i svendenes forening. Den ene var endog - skjønt se l v mester - medlem a f svendenes streikekomite for en tid tilbage. De her meddelte fakta vil tydelig vise, hvilken værdi en saad an r es olution har som opinionsytring fra Skiens bagermestre.
Stortingsrepræsentanten fra Skien,hr. Stousland er af byens øvrige bagermestre medde lt sagens sande sammenhæng, saa det er unødigt for os at' nære nogen bekymring for, at denne humbugresolution ikke skal blive afsløret p aa rette sted.
Den samme hr. Jensen har :ogsaa udvidet sit virkefelt til andre byer saaledes Fredrikshald, hvor han bl. a. har søgt at paavirke kolleger ved a t fremh olde, at det af bagermestrenes l andsforening indleverede forslag ikke skuld e være det samme, som det, der er behandlet og vedtaget paa landsmøderne. Han skræmte med, at det "nye" forslag indeholder en bestemmelse om, at arbe idet skal kunne paabegynde kl. 8 aften og fortsætte døgnet rundt!
Det skulde synes utroligt, at nogen bagermester vil indlade sig med en mand, der gjør brug af saadanne midler. Bagermestrenes landsforenings hovedstyr e vil kunn e meddele alle forønskede oplysninger. Vi ønsk er nemlig et ærligt og oprigtigt arbeide
Til slutning skal vi citere en udtalelse af ,,Forbundsstyret" indtaget i sidste ~ummer af ,,Bagerforbundets blad " : "Hvorledes det vil gaa i tinget, er ikke godt at sige, og hvad vi i saa hen seende har gjort, udenom hvad so m er medd elt i sidste fagblad, ønsker vi ikke at meddele, før sagen er behandlet, da vi ikk e ønsker at forgribe b egivenhed ernes gang. Imidlertid kan medlemmerne føle s ig forvisset om, at vi ikke har og heller ikke skal ligg e. paa ladsiden."
- Ja, man ser, hvorledes der arbe ide s !
Forslag til bagerlov i Danmark.
Nedenstaaende forslag til bagerlov for Danmark kunde det have sin interesse ogsaa for norske bagere at stifte bekiendskab med. Vi hids æ tter derfor de danske bagermestres andragende til indenrigsministeriet:
Efter at der flere gange i folketinget ved privat initiativ har været lndbragt lovfors l ag angaaende arbeide i bagerierne, som dog ikke er blevet til lov, tillader bestyrelsen for den danske bagerstands fællseorganisation, som repræsenterer hagere i alle egne af landet, sig herved at and r age det høie ministerium om at forelægge rigsdagen et lovfor sla g om arbeide i bagerierne, hvortil vi tillader os at fremsende et udkast:
Forslag om arbeicle i bag erier og konditorier. § 1.
Al brød- og kagebagning og alt arbeide i brød- og kagebagerier udenfor Kjøbenhavn, Frederiksberg og omegn jfr. § 2 skal paa folkekirkens helligdage samt grundlovsdagen være forbudt fra kl. 12 middag til kl. 4 næste dags morgen; dog skal arbeider e, der først har begyndt at arbeide en helligdags morgen kl. 6 eller senere, kunne fortsætte indtil 2 eftermiddag.
Fra dette forbud undtages fastelavns søndag, l angfredag, l ste paaskedag, lste pinsedag, sø ndag e n før jul, lste juled ag og søndagen mellem jul og nytaar, samt grundlovsdagen, naar denne /alder umiddelbart før eller efter en helligdag.
I stedet herfor skal arbeidet hvile skjærtorsdag, 2den paa~kedag, 2den pinsedag og ande n juledag samt nytaarsdag, naar den foregaaende dag er en ~ø;ridag, fra kl. 12 middag til kl. 4 næste dags morgen. •
Forbudet skal dog ikke _være til hinder for, at enkelte arbeidere paa helligdage kan arbeide i iridtil 3 timer ved surl ægning, hævl ægni ng, deiglægning, rengjøring i bageriet samt opfyring af ovne og dampkjedler; dog maa der i det høieste anvendes 1 mand for hver i bageriet i drift værende ovn (en etageovn regnes for en ovn), og dett e arbeide skal ste dse udføres enten umiddelbart efter fritidens begyndelse ell er umiddelbart før dens slutning.
§ 2.
De i § 1 fastsatte bestemmelser gjælder dog ikke for Kjøbenhavn, ]'rederiksberg og omegn efter ministeriets nærmere anordning. Dog skal der her tilstaas arbeidere, som beskjæftiges med tilvirkning af brød og kager en samlet hviletid af 24 timer paa en anden af ugens dage.
§ 3.
Denne lovs bestemmelser gjælder ogsaa for hoteller og beværtningsetablissementer, forsaavidt disse tillige befatter sig med brød- og kagebagning samt anden konditorivirksomhe<l.
§ 4.
Ved enkelte, forbigaaende anledninger kan stedets politimester, naar særlige forhold gjør det nødvendigt eller ønskeligt, tillade undtagelser fra denne lovs bestemmelser.
§ 5.
Overtrædelser at denne lovs bestemmelser paatales af det offentlige som offentlige politisager og straffes med bøc1er fra kr. 10,00 til kr. 200,00.
§ u.
Denne lov træ der i kraft tre maaneder efter dens bekjendtgjørelse i lovtidenden, og samtidig bortfalder alle bestemmelser i d en tidligere lovgivning, som maatte være i strid med nærværende lov.
Korn- og me/noteringer.
Kristiania, l0de marts 1903.
Rugmarkedet er vedyarende fast og stigende paa grund af daarlige udsigter for den nye vintersæd i hele Sydrusland.
Der noteres: Sortehavsrug , kr. 10,25 a 10,50
Melkens opbevaring. En fransk avis meddeler en d13l interessante eksempler paa, hvor let melk tager lugt fra sine omgivelser. Der fortælles endog, at kjør, som indaander stinkende gasarter, leverer ildelugtende melk.
Ligeledes oplyses, at der ved eksperimenter er go dtgjort, at et melkefad, der stilles ved siden af en daarlig korket terpentinflaske, hurtig tager lugt deraf, saa den blir næsten udrikkelig. Det samme gjælder melk, som staar i nærheden af løg, petroleum, bedærvet fisk og kamfer, eller udsættes for tobaksrøg; den bevarer lugten de raf i indtil 14 timer.
Bogførsel for haandverkere. Dette spørgsmaal er paa flere steder i Europa blevet sat op paa dagsordenen. I Kjøbenhavns bagerlaug er der nylig afholdt foredrag om den letteste· og hensigtsmæssigste maade, hvorpaa en bagermester kan føre sit regnskab. Denne sag er saa vigtig, at den fortjener den største opmerksomhed. I Tyskland er hele haandverkerstanden sterkt optaget af denne sag, og de tyske regjeringer har' nedsat en stor kommission, som skuld e undersøge de for de næringsdrivende stænder fremkomne bitre klager over de uheldige forhold i det tyske næringsliv i de senere aar. Denne har erklæret, at de fleste og største ulemper ene og alene er begrundede i haandverkernes skødesløshed og forsømmelser i retning af omhyggelig kalkulation og ordnet bogføring. Hos os er forholdet ikke bedre. Bager Haakon Hansens motion i denne sag, som fremkom paa Kristiania bag ermes terforenings møde den 28de november ifjor, er derfor et ord i rette tid. Vi henstiller tii hr. Hansen at tage sagen op igjen i bagermesterforeningen og fremkomme med forslag til et praktisk regnskab for hagere. Vi tror ikke at tage feil ved at paastaa at det for manges vedkommende væsentlig skorter paa den fornødne veiledning og hvorfor en saadan fra kyndigt hold visselig vil blive modtaget med stor begjærligbed.
Vandigt smør. Der er ikke tvil om at smør kan forfalskes ved tilsætning med vand, om man end ikke a l tid har opmerksomheden henvendt paa denne sag. I Tyskland regnes smør, der indeholder mere end 16 pct. vand for forfalsket, en lignende bestemmelse traadte ikraft i England den 15de mai ifjor. Men det maa ogsaa betragtes som forfalskning, naar smøret tilsættes med melk. Kjøberen betaler jo da med smørpris for hvad der delvit er melk eller vand. Ved at blande smør med melk eller vand kan man bringe tilsætningen op i 40-50 pct. og det bliver saa ledes et dyrt smør, selv om man betaler f. eks. 10-20 øre mindre pr. kg. Da melk i regelen indeholder ca. 88 pct. vand, saa blir smøret ikke synderlig værdifuldere, om det tilsættes med melk end om man ganske enkelt bruger vand.
Porsgrunds aktiebageri har afholdt sin halvaarlige generalforsamling.
Regnskabsuddrag for 2det balvaar ifjor; forelagt revisionen, re fereredes; det saaes heraf, at nettofortjenesten har beløbet sig til kr. 253,91. Bestyreren, hr. kjøbm. Wibeto, meddeltes derefter decharge for regnskabet. Overskuddet fordeltes derefter saaledes: kr. 100,00 til inventariekonto og restbeløbet kr. 153,91 tillægges delkrederefondet
Brødforfalskningen drives i Frankrige i et utroligt omfang. Professorerne Labesse og Bleinard har til det medicinske akademi i Paris indsendt en artikel, hvori meddeles, at de i en melleverance ved hj ælp af Røntgenstraaler har opdaget 40 pct. mineralske bestandde le, mest bestaaende af kiseljord og uopløselige kalksalte. Melet forfalskes i almindelighed i en saa stor skala, at det i meget høi grad kan skade deres helbred, som er nødt til at fortære brødet. Og trods dette stiger brødpriserne i Frankrige.