No. 2.
NORSK BAGERTIDEHDE ,
udgivet af "Bagermestrenes landsforening ". Februar 1902.
Udk0Jnu 1c1· e n gang n1aancdlig. Abouncn1c11t , kr. 2.40 aarlig ~ lcgncs g j enne 1u po slYæsenet e ller hos land sforen in ge ns sekrcltt, r , o.r.sagfører Jens Pay, Rarullt1tsgd. 24, J(ri s lianin , hvor ogsttn nnnonc cr !Jcslillcs. Pris I~ øre pr. petitlinje Hcclaktioncus adresse: Hnilfel<llsgade 11, Kristiania.
lndhold:, ; lLønstarifen i Kristiania - Foreninger. - Hygieniske fordringer til et moderne bag e ri. - Svendeprøver. Korn- og melnoteringerLommebog for bagermestre. - Procentsystemet. }Eresbevisning. - Bagerloven maa forandres. - De daarlige tider. - ,,Ho l stensk" honning.,, Tilfr edsstiller behovet." Samarbeidet. - Skandinaviske fagblade
Drammens
Margarinsmør
R..ag.%3.JB::tr E,. N"EeSS, Bergen. . Korn.. & Melforretning en gros. Sælger kun til Handlende . Fortrinlige Ry,gmels- og H ve demel skv alit eter - En eimpo rtører i B ergen af det bekjendte hollarid ske '" H ve demel.
Moss Altiemøller, Moss
anbefaler til · Bågere :
Patent Rugmel, Hvedemel X X X
lVIilitærmel , Hvedemel O O O Ruggrøb, Hvedemel af forskjellige, grovma1et og finmalet. bedste am erikanske Mærker.
B.gentutt fott Chttistiania hos
Herrer Anth. Johansen & Co., Raadhusgd. 1& 3.
Prima. GjæP,
pure og blandet, af den for Holdbarhed og Styrke bekj endte fortrinlige Gjær fra HjørJtings f ø Pste Gjærfabrikker, a nbefales altid i ny, frisk Vare fra L age r, billigst ved
Br 8-drene Ros .en kilde,
Christiansand ,S-;
Telegrafadr .: Rosenkildes.
BagereJ
Telefon No. 34 .
Lystrup & 8 .0n
- KristianiaDirekte Import af fineste amrk. Hvedemel , rundmalet og :6.nmalet.
Jons PHY O[. PBtBr Brndal
Overretssagførere.
Kristiania.
Telegrafadr.: Bastrups Rigstelefon No. 17.
Camillo Ba-strup &Go;
Christianssand S. lYielfottttetning en gttos importerer direkte amerikansk, fransk og ungarsk H vedemel •i fortrinlige anerkjendte Mærker.
Specielt anbefales for Bageribrug: Amerikansk
,, Matchless " i· ,, French Choia Patent " rund"Stanards Best " malet samt "Union" superior · til l avest beregnede Priser.
Samtlige disse Mærker har allerede i Aarrækker været anvendt i flere a f de stø rste Bageri er og har vist en stabil Kvalitet med meget fortrinlig· Bageevne , og godt Udbytte.
Amerlk. & fransk
(af bedste Mærke) i Partisalg billig hos Oluf S,. Olsen , Chr.sand S rundmalet og flnmalet , af de bedste Mærker, . samt
1rna Rugmel; . her formalet , anbefales til billigste Dagspris af
Christiania.
L. A. Ellingsens Bag:ert · & Condttorl i - Gh.ri.st.ia.-:n.saa.:n.d. - &.. anbefaler Maltkarameller & Kamferdrops med og uden Krystal. Lager af Skib sbrød. - Etabl. 1865
B-engens Gjærfabrik
Prisbelønnet i Liverpool 1886 og paa Bergensudstillingen 1898 Anbefaler Bagere og Agenter sin prima Gjær. Ind ehaver: C. J. Arnesen.
Averter
,,Norsk Bagertidende " efter bager- og konditorsvende eller plad se.
Smørfabriken UN ION ·
Fredrikshald, der ogsaa har Kontor og Lager i Telefon 73 90 Christiania, Telefon 73 90
anbefaler sit e~tra fine Jitargarinsmør.
Bjølsen Valsemølle
Christiania.
Daglig Produktion 175,000 Kilo.
KRONERUGMEL . . -
Min "Flødernargarin " egner si g fortrinlig ti l Bagning.
Krist ofer Leangen
Ny:torvet 4 til Torvgd . Telefon 7730. Specialforretning i Smør, Ost , Æg & Hermetik .
En gros & en detail.
Mel og Gjær.
Mit La ger af alle Sorter Rug- og Hvedemel anbefa l es, samt Gjær af kj e ndt e gode Kvaliteter fra Bagernes Gjær- og Spritfabrik.
C. Smith jr., Skippergaden 23.
Wilhelm Olsen, Bergen.
En Gros Lager af:
Prim.a Rugsigt, Hvedemel, tysk og amerikansk.
- bedste .MerkerSirup, Sukker, Krydderier.
Telegramadr.: Wilhelm Olsen.
R. u:nct:r.n.a1et
Hvedemel
(Registreret varemærke)
fordelagtigste bagerimel
faaes kun ho s
Paulsen & Dekke, Bergen.
Christiania.
Telefon 15 14. - Telegrafadr .: ,, Pauldek". ..:
Carl J. Hagen & Co ~
Telefon 1483 · & · 7788 .
)1tel =, <rolonial = ~eaeuarer en gros.
Smørfabriken "FLORA"
Tel cgrufadr.: ,, FLORA " :Ser g ell..
Telefon: 2149.
Export - Pri rna - Extra i udmærkede Kvalitet e r, billigste Priser . Forsag .F1ora.'s , Sn::a..ør.
Lager:
Fisc h er & Balling, Kri stia ni a, Ludvig Schmidt, T rondhjem.
Otto Chr. Bøhme & Co. Kristiania.
1\olonialforretning efl gros .
Etableret 1879.
Knækkebrød.
Extra sprødt og godt Knækkebrød anbefal es de Herrer B agermestre til Forhandling fra
G. WICHNE, Bergen · Frithjof Rasmuss0n
Tel egrama dr : Wichne. Ch . t · E ris iama - tableret 1869 Colonialvarer kun en gros · a nb efaler s it lager af all e til bageriAlle Sorter Varer for B a- bedriften h enhørende varer: gere og Conditorer sta di g · paa. Lager i friske prima Kvalitete r til Dagens billi gste Priser.
H. B. Tll~m~~n.
Største L ager af Hve demel. lm a Rugme l "Favorit" . Gryn, Ert er og Affald svarer.
l<jøb
salt --,:::,kolonialvarer _,,_ smult samt
Pellerins margarinsmør til fabrikkens laveste pri ser.
Frithiof Rasmusson
Stenersgaden 24 , Chris ti ania, Telefon 164 & 7761. Etableret 1869 .
Averter C efter butikbetjening , ell er l ed i ge butikdan1 er Søg plads e gje nn em a;rmoncer.
hos firmaer, der averterer i "Norsk Bagertidende", averter selv og abonner straks paa bladet ! J Hvedemel ca. 25 forskj. mærker rugmel alle kurante mærker sukker _,,_ sirup
NORSK BAGERTIDENDE
udgivet af "Bagermestrenes landsforening". Februar 1902. "
No. 2.
Udkommer en gang maan e d l ig. Abonneme n t, k r 2.40 aar li g, tegnes g j e nnem poslv æsc n e t eller '[ ho s l andsforeningens se kret ær, o.r sag fø rer Jen s Pay , I larull,usg cl 24, Kristian i a , hvor og s aa \[ 1. 33fg . annon cer b es lill es Pri s 1~ øre pr p e titl i nje. Hcdaklioncn s adresse: Hui t fe l clt sgade 11 , Kri s tiania ;[
Lønstarifen i Kristiania .
Det fremgik af debatten i Kri stiania bagerforenings januarmøde om lønstarifens opsigel se, a t h ensigten med at hæv e k ontr akten var · at opnaa en bedr e forstaaelse med svendene. T a rif en stod i veien for en saadan, idet den fastslog rettigh e d er bare p aa den ene si de.
F l ere talere fremholdt , at folk ene maa lønnes efter der es cly gti ghecl, ellers har de ingen drivfj æd er t il at a rb e id e sig opov er Overa l t ell ers e r d e t saalecles, at m a n vurderes eft er, h va d man kan yde. En nyndl æ r t sv end k an v ære værd sine 18 kron er u gen og und ertiden mere, · men el er giv es m a n gfoldi ge tilfæ l de, hvor nyudlærlingen maa sættes i k l asse med en middel maadig lærling.
D er bl ev fra a ll e ho l d fremhævet , a t 18 kroner ugentli g ikke var forme ge t for e n flink nyud l ærl in g, og d e øvrige satser fandt man snarere for ]a v e end for høi e, men d en tvungn e mindstel øn var den v æ rste a nstød ss t en. Den l e dede t i l, at m a n isted enfor d et nødvendige antal svende holdt saa mang e fl ere l æ rlinger ; og der har vel al drig været forho l d s vis saa mange lærlin ge r i faget som nu. En statistisk opgave herov er vil tyd eli g v ise mindstelønnens skadelighed for alle bagerhaancl_verkets udøvere .
Samtidi g gaar d er en hel d el sve nde arbeidsledige - der sige s for tiden ca 80 -, hvoraf m a ng e af de yngr e i alfald mere end gjerne vi l de a rb eide for 13 - 14 kron er, men de faar a lt saa under d et nuværende syste m ikke lov ; d e er henvist e til isteden a t gaa og drive og lid e ondt
Kristiani a bag~rforenings bestyrelse, der v e d underh a ndling vil søge at komme til god for sta ae]se med svendene, h a r den 23de j a nuar
gj ennem sin formand se ndt bestyrelsen i bagersve nd en es forening føl ge nd e skrivel se :
"Herved tillader jeg mig at meddel e, at d er paa med l emsmøde iga ar besluttede s, at den mellem foreni n gerne be staaende lønstarif af 17d e april 1900 b liv er at opsige, hvis ikke et for standens trivsel og ud øvelse gavn li gt samarbeide kan etab l er es J eg m aa absolut præcisere, a t der fra vor forenings side gj ennemgaaende var en i ghed om, a t paa l ønning erne, som i tarifen nu , var der int et at sige, da en dygtig rn and fortjente saa d a n betaling, men forlangte m an ,;;a rnarbe ide mell om foreningerne, før man paany bandt sig ved l ønn ingstarif.
I d enne a nledning tør jeg pa;a bestyrelsens veg n e udb ed e en snarli g konferan ce for om m uligt at bringe forhold et i ordon i gj en , imødeseende Deres svar, naar et saadant mød e kan p a ss e, tegner o s. v."
En saadan konferan ce fandt sted nogl e dage efter, og bag erforenin ge ns be styr els e opst ill e cl e v e d denne an l edning som betingel so for en eventuel ny lønstarif, at bager svend en e vilde vær e med pa.a e n revision a f bag erl ove n. Efter d ette mød e incUøb der den 30te j a nu ar fra b age rsvendenes forening fø l gende skrivelse:
"De m eddel es herv ed: a t der i anledning den af D er es forening· opstillede betingelse for samarbeid e paa m øde igaar vedtoges følgende udt a l els e : ,,Samarbeide p aa de g run cll ag, som af mesterforening·en opstill et angaaen de revision af ba ge rloven finder b age rsve nden es forenings ge n er a lforsamling ikk e at kunne akceptere.
Dog meddeles der, at foreningen er villig t il a t forh a ndle paa basis af løn starifeµ, og h ar for om muli g forhandling kan opnaaes valgt en komite best.a aende af følg·end e h err er:
Herm. Olsen, A. Bay og J J ensen Imød esee nde D er es svar, tegner o. s. v. "
NORSK BAGERTIDENDE
Bagerforeningens formand svarede herpaa lste februar i en skrive l se til bagersvendenes forenings forhandlingskomite: ,,Før jeg sammenkalder vor forenings bestyrelse, tillader jeg mig følgende forespørgsel til belysning af Deres forenings svarskrive l se af 3clie f. m :
1. Er enhver forhandling om mulige og ønskelige forandringer n,f bagerloven absolut udelukket?
2. Hvori bestaar ell er hvad forstaaes ved den i brevet antydede underhandling om lønningstarifon?
Bedende Dem besvare snarest, skal jeg uopholdelig ti l spørgsmaal enes fremme."
disse punkter apt.age arbeidet
Herpa a ind løb den 3die februar følgende svar: ,,Den af bagersvendenes forening valgte underhandlingskomite har modtaget Deres skr ivelse af l ste f ebruar d. a. K omiteen overlacl er herved til den ærede mesterforening at b estemme tid og sted for en mulig underhandling. Da det aJ Deres skrive l se sy ne s som om der skuld e være mulige misforstaaelser tilstede, vil disse lettest vocl en konferance blive opklarede."
Efterat have sammenkaldt et bestyrelsesmøde, svarede bagerforeningens formand den 12te februar: ,,Deres skrivel se af 3die ds. modtaget, og :finder jeg ikko at kunn e sammenkalde noget fæ]lesrnøde før de i min skrivelse af lste ds. nævnte punkter fuldt t ilfr edsstillende er besvaret.
Nogen misfor staaelse kan der ikke t æ nkos, ell er hvori skulde den da bestaa ?"
Saadan er altsaa sagens ~tilling i det øieblik bladet gaar i pressen. Vi ska l senere hold e vore læsere i.t, jour med dons videre udvikling.
Foreninger.
Kristiania bagerforening.
Møde 22de januar 1902. Dagsorden: 1. Gjennemgaaelse af de nye b e stemmelser for svendeprøver. 2. Indkommet tilbud til et understøttelsesfond. 3. Lønningstarifen. 4. Omorganisation af foreningen.
Formanden gjennemgik plakat af llto septbr. 1901 , der traadte i kraft lste januar 1902. Et uddrag heraf er optaget side 12 i nærværende nummer af "N. B. T."
En ud enbys margarinfabrik var fremkommet med tilbud om at yde et bidrag af ca. kr. 2 000,00 til foreningens understøttelsesfond mod at der af foreningens med l emmer . aarlig forbrugtes 70 000 kg. margarin af fabrikens merke1' Fabriken · skuld e desuden ydo den sædvanlige ra bat. D e 2 000 kroner repræsenter0de hv ad fabriken ell ers maatte betale i procenter til bysælger og som ved den . foreslaaede ordning vilde komme under~tøttel sesfondet tilgode.
Da mange all erede havde bundet sig til andre fabriker med hensyn t il margarinforbruget for ind eværende aar, og det forlangte kvantum derfor ikke kunde ventes tegnet, blev man enig om at antage tilbudet, hvis fabriken vilde yde et mindre bidrag i forhold til dot kvantum, som kunde tegnes, idet det forudsættes, at fabriken holder første klasses varer.
Lønstarifen, dor udløb lste februar d. a., blev opsagt med 23 mod 11 stemmer , jfr. ovenstaaonde artikel.
Den sidste sag blev udsat til næste møde.
Trondhjems bagerforening.
Møde 16de januar. rfil behandling forelaa opsigel se af kontrakten om svendenes mind:;teløn (kr. 18.00 ugentlig), der udløb l ste februar. Foruden bestyrelsen fremmødte kun 4 - iire - mestre, hvorfor man ikke var beslutningsdygtig. Kontrakten kunde saal edes ikke opsiges med bindende virkning for a lle foreningens medlemmer. ·
Imidlertid er senere nogle mestre med ti l sammen 17 svende blevet enige om for sin del at opsige kontr~kteri. fra lste mai d. a. Halseth, dor beskjæftiger ca. 30 svende, har ikke villet være med paa ops i gelsen Bagerforeningons formand gjør i brev til "N. B. T. "s redaktion udtrykkelig opmerksom paa, at aarsagen til kontraktens opsigelse ikke ligger i, at man vil betale mindre løn, da, mestrene v el indser, at svendene trænger hvad de nu har til sit underho ld, men i, at der siden kontrakten s oprettelse er begyndt :flere nye bagerforretninger , uden at der fra svendenes side er gjort noget forsøg paa at hevæge ogsaa disse til at 11nderskrive kontrakten.
Hygieniske fordringer til et moderne bageri.
Af ing e niør Wilhelm Schiiinacher *) I .
For at et bageri skal kunne siges at være hy gieni sk indredet og driv es paa en hygieni sk maade, bør d et have en beliggenhed, so m byder alle mulige betingelser for den største renslighed. D et bør være saaled~s anl agt, at det vanskelig kan blive urent og om det saa · sk ulde blive, at urenheden l ettest mulig skal kunne fjernes. En dansk læge, dr. Chr. ,Tiirgensen, ·som har interesseret si g meget for bagerinæringen, har fremkommet med den paastand, at ved et bageris anlæg og indr odning, bør man m e d yderste konsekvens følge et princip, som han kald er "gl athedsprincipet" .** ) Dermed menes, at der overalt bør :findes gla,tte og tætte :!lader, og at disse flader skal gaa over i hinanden med saa runde overgange som muligt, saa at man undgaar skarpe kanter og hj ørner, hvori urensligh e d naturligvis lot sam l er si g og som jo ogsaa er vanskelige at gjøre ordentlig rene.' All e større redskaber, som borde, traug, maskin er o. s. v. bør anbringes fritstaaende og a ldri g tæt indtil vægge ne. De maa være let tilgjængelige.
Bagerilok a l ernes indre flader bør saal ede s bekl ædes med et materiale, som kan f æs tes i en helt uafbrudt, jevn og tæt flade, saa at der ikk e opstaar nogen ujevnheder, fordybninger el. li gn Almindelig kalkpuds kan ikko bruges med fordel. Aarsagen til, at bageriern e saa l et bliver smuds ig e maa jo søges· i, at d ot fint fordelte mehtøv, som ikke kan: undgaae s i et bageri , fæster si g paa a ll e flad er , hjørner og kroge. Hertil kommer, at den hede vanddamp, som jo ofte maa udvikles af hensyn t.i l brødets raskning, med begjærlighed opsug-es a~ melet og mep dette danner en d ei gag tig og klisterlign ende ma5s e, som ikke er saa lot at fjerne, selv om _ fladen er ald eles gl at. Til væggene i et bageri er d et bedst ::i,t bruge en mere end a lmindeli g stærk ma sse, f. eks. cement, som bør slibe s særde l es· godt,
*) Af et foredrag afho ldt under de svenske bag e rmestres landsmøde i Geile 1901. Optaget efter "Svensk bageritidskrift «.
**) Dr. Jurgensen har udviklet disse anskuelser i sit skrift: »Det hygieniske bageri. « Det Schubothesk e forlag, Kjøbenhavn 189(>. Jl,ecl
og dækkes af en eller anden tæt og hold bar farve, f. eks. emalj efarve oller lignende. 'ril gulvet er det ikke saa let at :tinde et i a ll o henseender hensigtsmæssigt materiale. Det maa være særdel es stærkt for at kunne moc:lstaa ind virkningen af de med hjul forsy node deigtrauge, brødvogne og pladevogne o. s. v. I Holland :tindes bageriei·, som til gulv har store støbejernsp lad er. Dette er dog ikke at anbefale af den gr und, at den flade, man herved faar, vistnok er meget stærk, men all i geve l efte r en tids brug blir saa glat, at det næsten er liv sfarlig t at gaa paa et saadant gulv Almindelig teglsten stillet paa høi kant er meget anvendt til bagerigulv, men er ikke hensigtsmæssig. Comentbeton er et stof, som giver en meget jevn flade; men den er ikke til strække1ig stærk og holdbar. Asfaltgulve er vistnok gode, forsaavidt som de giver en jevn og sl et flade, der er l et at holde ren; men de er neppe heldige paa grund af den høio temperatur, som h ersker i et bageri. Alminde]i ge trægulv er ikke hensigtsmæssige. Det materiale, som bedst egner sig til gulve i bageriet, er Gottlands kalksten.
Disse stene kan l æg.ges meget tæt, saa m a n faar on jevn og stærk flade. Hvis der vod slidnin g slrnlcl e opsfaa hulheder, er gulvet let at reparere. Træpaneling bør undgaaes saa meget som muligt og hvor de a ns ees nødvendige for udseendets skyld, f.eks. til ramm er omkrin g vinduer og døre, bør de gjøres jevne , onkle og uden unødvendig profilering.
H vad anga ar lokalerne forøvrigt, er det se lvsagt , at de bør vær e store, luftige og lys e.
Dette bidrager i ikke ringe grad t il at lette a rbeid e t for arbeiderne De fleste hygienikere fordømmer ganske og ald eles bagerier beliggende i kjælderrum som sund hedsskadelige. Scindsynligvis ske l dette paa grund af den fugtige luft, som ofte findes i en kjælder, og som naturligvis ikke er sund for arbeiderne, og som desuden er særdeles egnet til dann el se n og vedligeholdelsen af gjærsoppe og saa d a n uremlighecl, som vi maa undgaa. Min ogen opfatning af el.ette forhold er dog·, at et arbeidsrum i kjælderetagen kan gjøres fuldstændig ligesaa tør og - om jeg tør sigeligesaa hygienisk som et lignende lokale i første etage, dog naturligvis under den forudsætning, at man kan skaffe lys nok ti] arbeidernes trivsel.
V æggene isoleres hensigtsmæssig fra fug·-
tighed paa følgende rnaade: Indenfor grundmuren indrettes et luftlag paa 2-3 tommer. Indenfor dette opføres en mur a f dertil eg n et materiale, som cementslibes. Paa denne maade kan man i kjælderen faa et fuldst æ ndig tø rt rum.
Vi komm er nu til spørg sm aal et om de maskiner og apparater, som anven d es i et bageri. Hvorl e de s skal di sse opstilles og drives for at tilfredsstille sundhedslærens fordringer? , Først har vi nu den maskin e, so m lev erer kraft til arbeidsmaskinerne. Af hvad slags kraftmaskinen end er, dampmaskine, gas- eller petroleumsmotor, saa bør den anbringes afsides i et særskilt maskinrum og være særskilt fra de øvrige bagerilokaler. Hvor man har dampkjedel, maa denne ikke være opstillet i ba ger iet, men maa ligge separeret; d. v. s. under eller nær maskinrumme t. De bagerier, som driv es med el ektromotorer, hvilket unægle li g fra hygieni sk synspunkt er den forde l agtig·ste drift, bør have elektromotorerne ganske overdækkede med bordklædning eller lignende, saa at intet melstøv kan lægge sig paa motoren.
Transmissionerne, som f. eks. remskiver og hjul, bør ligeledes indklæd es med træ ell er jernplader. Remskiver og l agere skal man anbringe saal edes, at d e uden ulempe k an smøres.
Inden jeg gaa r over til at tale om de vigtigste arbeidsmaskiner, vil jeg her n ævne, at alt mel, som fra melmagasin et (der ogsaa maa være rumm eli gt og lufti gt) kommer ned i bageriet ti l bearbeidelse, ent en det transporteres i sække eller det gjennem en meltrommel gaar lige ned i deigknademaskinen, først bør passere en melsigt og underka stes en sidste sigtning. D ette er noget, som ikke saa ofte sker, men som er af meg et stor betydning for brødets renhed og tillig e for melets luftnin g (Fort s.)
Svendeprøver
og kontrollen med samme.
D a plakat herom af llte septbr. 1901 traadte i kraft med indev ærende aar , skal nedenfor meddeles et uddr ag indeholdende den del af plakaten , som vedkommer bagere og konditor er,
§ l. Svendeprøve skal omfatte:
a. Udførelse af et fagarbeide bestaaende i: for ba_q ere: e nten at bage det paa ethv ert stod brugelige hu s holdningsbrød, - ell er at bage og tørre det paa ethvert sted brugelige tørkebrød. for ko1tditorer: at bage 2 kg. ·butterd eig helt færdig samt enten at lave en krans ekage eller modellere en ma rsipan eller la ve en ande n større flad kage.
b. Opvisning paa værkstedet af værktøisføring og prøver paa haandf ærdighed samt mundtlig eksamination :<.ngaaende faglige spørgsmaal.
c for konditorer: tegning, - der maa udføres under prøven æv nd ens kontrol og omfatte - hvor ikke a nd erledes er bestemt - schema og arbeidstegninger af prø\ 7 es tykket.
§ 2. N aar lærlingen efter ud staaet l æretid ønsker at aflægge :;vendeprøve, maa vedkomm end e sidst have ar b ei det mindst 3 maarieder h os en mester i den by, hvor prøv en agtes aflagt.
Undtage lser fra dis se best em melser kan i særlige t ilfælde tilstedes af departementet for det indre.
§ 3. Den, der agter at a flægge svendeprøve, har at indgive skriftlig anmeldelse derom til magistraten med opgivende af fu ld t navn og alder og - hvis der for faget er opstillet prøvealternativer - a f den gjenstand, han har valgt at forf ærdige. Har vedkommende besøgt offentlig tegneskole eller teknisk aften skol e, slrnl a nm eldels en være ledsaget af bevidnelse fra denne d erom Lærling skal derhos i anme l de l sen oplyse, hvor længe han har staaet i l ære, samt vedlægge lærekontra,kten og bevidnelse om, at l æretide n er udstaae t
D e i § 2, andet led, omhandlede per so n er har at l edsage anmeld elsen med bevis for, at de har opfyldt den sammesteds nævnte betingelse.
§ 4. Afl æggelse a f sve ndeprøve skal herefter foregaa 4 gange om aaret, saal edes at prøv e n paabegyndes i første halvdel af maanederne marts, juni, september og december, ef ter magistratens n ærmer e bestemmel se, hvorom bekjendtgjørels e bliver at udfærdige mindst 2 maaneder i forveien. Anmeldelse til prøv en maa være indsendt til magistraten inden 1 maaned fra bekjendtgjørelsens datum.
I særli ge tilfrelde kan magistraten efter
indhentet erklæring fra prøvenævnden tillade prøvea:flæggelse ogsaa udenfor d e ov enn ævnte tider.
§ 5. Til udførelse af den for faget bestemte sve nd eprøve har mesteren at forskaffe si n l æ rling værk ste dsplad s, redskaber og materii1lier samt den nødvendige haandl ange rhj ælp. Prøvestykk et bliver mesterens eiendom.
En prøvea:flæggende, der ikk e er lærling, har se lv at sørge for værkstedsplads og alt hvad d er forøvri gt til pr øven er nødvendigt, sam t at bær e alle med prøven forbundne om- ' lrn stning er.
§ 6. V ærk steds pladsen, der mact være g·odkjendt af prøvenævnden, ska l til enhver tid v ære tilgjængelig for inspektion. Prøvenævnden h a r at træffe ele foranstaltninger, so m den find er n ødvendig e for at hindre, at den pr øvea fl ægg ende faar hj ælp af a ndr e.
D er so m prøv en ud.før es pa a l æremesterens v ærks ted, skal d enne afg iv e skriftli g erkl æring om, a t lærling en selv h ar udført a rb eid et.
§ 7. Ma gistrat og formandskab har eft er indstilling fr a sted ets haandværkerforening ved hv ert a nd et aars begyndelse at opnævne en eller - om nødv e ndigt - :flere prøvenævnd med formand for hvert af de i plak aten nævnte haandværksfag, der paa stedet h ar mindst 3 selv stæ ndige ud øvere Enhv er saa d an nævnd skal bestaa af 3 mænd, hvoraf saa vid t muligt de 2 maa tilhør e faget; desuden opnævnes to su ppleant er, hvoraf om muligt den ene maa t ilhør e faget.
Saasnart opnævnelsen er foregaaet, underretter magi straten de opnævnte d erom og t ilstiller dem samtidig et exe mplar af n ærvære nd e pl akat.
§ 8. Hv er ga n g en prøv e .;kal a:flægges, til still er magistraten prøvenævndens formand den i § 11 i lov af 15d e juni 1881 omhandlede protokol for d et fag, hvori prøv e n sk a l afl ægges, tilligemed a nm eld elsen og øvrige dokum e nter.
Forman.d en sk al b eramm e og tilsige møderrie, anordne og føre kontrol me d tilsynet, · sør ge for, at denne pl a kat s bestemmelser bliv er .overholdte, l ede forhandling ern e og føre protokollen, hvori møderne kortelig refereres, og som ved prøv ens a fslutning und ers kriv es af all e tre medlemmer a f prøven ævnd en I
§ 9. Prøv estykk ets udfør el se maa ikke p aabegy nd es, førend prøvenævn:den, efter ·at den prøveaflæggende for forma.nd en har · erklæret _sig færdig t il at begynde arbeidet, har
væ r et tilstede i værkstedet og der gjort sig bekjendt med den af den prøveaflæggende l agte a rb eid splan , bedømt hans tegn in ge r samt beste mt den tid , hvori prøvestykket skal udføres. Naar arbe id et er p aabegyndt, har prøvenæv nden til ub este mt e tider at kont roll er e uclfore lsen og forvi ss e sig om, at denne kun sker ved den prøv eaflægge nd e selv , samt paase, at de nærmere bestemmelser om tiden, hvori prøvestykk et ska l arbe ide s, overho ld es.
§ 10 Naar prøvestykket er færdigt og god kjendt af prøvenævnden, bringes det for saadanne fags vedkommende, hvor det l a d er sig gjøre, til et af magistraten anvist eller godkjendt lok al e, hvor prøv estykket vedføiet den prøveaflæg ge nd es navn og hans mesters navn offentlig ud st illes i 3 dage
§ 11. For hver af de i § 1 a., b. og c. næv nte prøv er bestemmer prøvenævnden en af fø l gende karakterer:
Udmærket go a t.
G od t . Antageligt. U a nta geligt.
Naar samtlige prøver er af~10 ld te, indføres karakterern e i pro to kollen.
Hvi s der for disse prøver er givet karakteren udmærket godt, godt ell er antageli gt, udstedes svendebrev.
§ 12. Om sve ndebrev ets udfærdigelse indføres det fornødne i pr oto k oll en. Svendebrevet skal angive, hvori prøvestykket har bestaaet, de for de forskjellige prøv er givne karakterer samt - ifald vedkommende har besøgt offentli g· tegneskole ell er teknisk afte nskol e - opl ys ning herom
Svendebrevet uclfærdiges paa magistratsk ontoret efter h osføie d e schema og underskrives af prøvenævnden.
§ 13 D er so m e n prø ve e r forkastet, har ved kommend e ikk e adgang til at a fl ægge ny prøve før eft er at h ave a rb eid et paany i faget i mindst 1/2 aar
§ 14. Hvor forholdene paakræver saadant, kan magistraten ef ter prøv ernevnd ens anbefaling ti l ste d e, at der i ste d et for d en i nærværende pl ak at foreskrevne prøve udføres en a nden, d er skjønnes Eg esaa fyldestgjørende at kunne vi se vedkommendes duelighed i faget
§ 15 Er nogen ved l egemsfe il hindret fra at aflægge de i nærv ærende plakat fastsatte prøver, kan kongen ell er den, han dertil be-
myndiger, bestemme, paa hvilken maade vedkommende har at godtgjøre sin dygtighed i faget for at kunne blive svend.
§ 16. Der so m d er i e n by ikke findes det til en prøvenævnd nødvendige antal fagm ænd, skal magistrat og fo r mandskab
a. tilkalde en fagmand fr a en an den by, om nog en saadan skulde være villig til at vær e med lem af prøvenævnden - eller i mangl en d e fald
b henvise - i paategning paa a nme l delsen - den prøv ea flæggende til en anden by
Lommebo g for bagermestre for aare t 1902 , udgivet af De forenede B agerm es tre s Rugbrødsfabrik i Kjøb e nhavn , redigeret af A. Fleron. Denne nette lille bog, der af n æv nte forretning udde l es grati s til alle danske hagere, har det væ r et os en fo rn øie l se at gjenneml æse, skjønt de n udelukkende er heregnet paa dan ske forholde Den iud eholder a ll e gjæ ld en de love og vedtægter, som an g aar fagets udøvelse , l ærli ngeforholdet, sv endeprøv e r m. v., regler om brødforhanclli ng, vedtægter for den d a nske bagerstan d s fællesorganisation foruden for de lokale fo r en inger , love for "Dan sk mester- og arbeidsgiverfo r ening », stat istiske op l ys ni nger , løn- og ar beidsregulativer o. s. v samt en mængde op lysninger af fagtekn isk natur. Det vil vare læn g e, før v i kommer saa v i dt, at vi kan samle os o m et ligne n de arbeide for vort land
Procents y stemet . «Dagsposten » i Trondhj em, der i en artikel den 15. f. m. gaar t il felts m od landsfore ni ng en s forsøg paa at faa forandret arbe id stiden i bageriern e, henstiller til ba.germestrene isteden at ned · sæ tte de procenter, der g ives for h andl ere af brød: «End om de afknappede procenter til han d elsmanden istedenfor at kapspringe eller cykle omkring og byde op procenter for at faa k u nder ! Det er jo et faktum, at det k o ster mer e at faa solgt sine brødvarer end at faa dem bagt. »
Æ resbe v isnin g . For s ine fortjenester som priselomme r vecl verdensudstilli ngen i P aris er n ylig kommerceraad ,Verner, indeh aver af det bekj en dte firma for bagerovne og bage ri maskiner m, v., , Verner & l'fleiderer i Cannstatt, udn æv nt til ridder af æreslegionen.
Ba g erloven ma a forandres . Under d enne tite] har nylig • Verdens Gang » behandlet bageriforholden e i hovedstaden. Efterat have omtal t armeens brødforsyn i ng s iges der om bagerloven:
Love:a har imidlertid i de faa aar, den h ar v irket , afs tedkommet mange a n dre meningsløse tilstand e. Alt tyder paa, at den nu er moden t il en grundigere rev.i~ion end den , som blev foretagen a ll erede i 1899, da e t par æ ndr i nger blev gjort i den oprindelige lo v af r;. september 1897
Loven er i flere hen seender en sær l ov ikk e blot ordi d e n ganske ensidig behand l er et enkelt baand-
Korn- og melnoteringer.
Kristiania, 14de februar.
Kornmark edet har i d e si d ste 8 da.go antaget en endnu fastere tendens, og pris erne har gaaet jevnt opover. Her paa p l adse n noteres: Sorteh a v srug kr. 10.50 pr. 100 kg., rugme l (stjernemel) kr. 15 .00, hv e demel kr . 19 00.
De noteringer , d er or lovet os fra Bergen, e r ikke fremkomne .
væ rk , medens alle andre haandværk e r uberørte af lignende bestemm else r, men ogsaa fordi d e n vistnok er den eneste lov i dette land, som forbyder en voksen ma n d at arbeide, naar og hvorlæn g e han vil endog i s it eget hus.
Det er ikke tvil om , at loven har udrettet meget godt for bage r iarbeiderne, hvis kaar tidligere har været al t andet end t il fredsstillende sa avel i moral sk som i hyg i enisk hen s eend e I sine forøvrfgt rosværdige bes træbel ser for at rette paa di sse misforhol d har man imidlertid drevet s agen over i en anden yderlighed, hv orved mestre n es handl efrihed indskrænk es paa on maade, so m ikke s temmer overens m ed vort lsnds frie instituti oner. Forholdene er ogsaa saa ulige, at en lov s om denne' ikke kan virke j ev nt ov er det h ele land, men maa føre til urimelighede r
D ette har særl ig vist sig for Kristianias vedkommende, der som bekjendt gjennemgaaende har et m indre godt brød, en d de fleste mindre byer Man tager neppe feil ved at paastaa, at dette har sin aarsag i de ug u nstig e a rbeidsforho l d i bagerierne om mo r genen. - - - - - - - - - - - -
For at faa brødet f æ rd igt t il frokost, maa der m1 arbeides intenst og med forhold sv is stor arbeidsstyrke. Hertil b eh øves i regelen mer e arbeidshjælp end bageriet kan beskjæft ige for reste n af dagen , hvor for svendene ofte for en del gaar ledige om eftermidda.gen *),
At dette fordyrer brødet, samt id ig s om det fører til lediggang, tr æ nger ingen nærm e re paavisning. Bagerloven e r en uprakti s k lov, hvis bestemmelser er udenfor alle lan d. Ingen , der har kj ends kab til forholden e, kan lukk e s in e øine for den k;jendsgjerning, at l ov en har virk e t h emmende paa bageri faget s udvikli ng ho s os , noget publikum paa flere maader faar føle. Mølleeierne , d er kj e nd er dette haandværks kre ditforho l d , gjør og saa, si ne sørgelige erfaringer Det ga a r især ud over smaabagerne, der med l oven paa den anden fø l er sig som mellem to negle. Han har jo ikke engang l ov til at arbeide saa meget han vil for s in fam ili es underhold.
*) Hvis derfor bagermestrene vilde tilbyde svendene d en fra socialistisk hold tilstræb t e 8 timers arbeidsdag, men med tidligere arbeidstid, maa man altsaa være forberedt paa t, t dette afslaaes. «N. B T 's» red.
No. 2
Der maatte ogsaa 1 vort l a nd kunne g i ves bestem melser, som ud e n at gua fagets interesse for nær , ka n virke regulerende paa arbeidstid en og befo rdre hyg ienisk e fremskridt. M e n h yg ie ne k oster pe n ge her som ande n ste d s, og l ægges der haand værket for mange hindring er iveien, saa faa r man vente l æ ng e paa de h yg ieniske reformers gjennemførelse.
De daarlige tider. Efterat «Norsk Bagertidende » hav de ud se ndt s it før ste num er til alle hagere i byerne, kom der fra Kri st iania adskillige numere tilbage til eksped ition en med postv æsene t s paaskrift: «Flyttet, hvorhen vides ikke » Dette e r et sørg eli gt vidnesbyrd om de herskende daarlige tider for faget. En hel del mindre bag erforre t ninger fører · døgnfluens korte tilvæ rels e. D e lev er en stakke t tid und er kumm erlig e _ forho ld og gj ør si t yder ste for at vinde kund e r ved billigt salg, m en det gaar ikk e Møll er e og melforretninger har nok en række mindre behagelige erfaringer pa a dette omraade. Jfr oven staa ende artik e l fra "V G .» ,,Holstensk" honning. En fo rr etning smand meddel er , at der i Kristiania dri ves e n ulovlig konknrra nce i holstensk honning Som bekjendt e r der en meg et betydelig for skj el paa ho ls t ensk honning og andre so rt.er saav e l hvad kvalitet som pris angaar. Holsten sk honning koster aar om andet c a. kr. 1, 60 pr kg., norsk honnin g cn kr. 1,00 og amer ik ans k kr. 1,10 - 1 ,15. Vo r meddele r h a r i en aarrække ført holstensk honnin g og ved, at det er umuligt for grossister , der v il h and le med fortjen est e, at sæ lg e billigere end kr 1 ,60 1, 70 pr. k g H ans fo r bauselse bl ev derfo r stor, da flere af hans kunder meddelte, at de ha vde kjøbt hol sten sk honning til kr. 1,25- 1, 35 pr. k g. Det v iste s ig imidlertid at d enne honning i kk e var hol ste nsk, skjønt der blev fr e mlagt faktura lydend e herpa a. Det var et kun stprodukt, sand synligvi s af tysk fabrikat.
Bagere bør merke sig dette og se sig for , naar d e kjøber honning, at d e ikke lad er sig narr e Ma n bør i tilf ~ lde forlange garanti for, at varen er hol ste nsk.
NORSK BAGERTIDE DE
"Tilfredsstiller beho v et" - Samarbeidet. Paa bage rfor ening e ns henvendel se til sv end ene s bagerforbund om at indgaa pa:1 di s pen sat ion fra lov e n fo r lille julaftens vedko mm e nde for at faa brød e t færdigt t il sal g før den paab ud te luknin gs tid, indl øb d e r den 19. decbr. 1901 følgende skri velse til bagerfor enin gen s forma nd :
«l\fodt aget D ere s æred e skrivelse af 14. ds., hvori D e paa Dere s forenings veg ne ønsker en overenskomst med svendeforening en om a t p a abegynd e arb e idet før den lovbestemte :tid nat til julafte n, kan bestyre lsen, da nævnte sk riv els e er kommen sig saa se nt ih æ nd e, at e t medlem smø d es udt a lel se ikke kan indhentes, g ive no ge t paa foren in gens vegne afgjørende svar. Dog find er bestyrelsen at de i loven gjældende regler for a rbeid so rdnin g-e n til jul fuldt ud tilfreds s tiller behovet .»
Skandinaviske fagblade . Vor svensk e kollega »Svensk bageritidskr if t « udgiv et af »D en sve nska bag er iidk a r efo r e ning « og redig e r et af HJ. G. Wallgren, g ik ind ved n ytaa r D e s ven ske mes ter es l andsorganisatio n mist ede herved s it org a n , og da nævnte organisa tion ikk e e r meget sterk, vil ta bet af bladet væ re e t stor t savn Kamppladsen over.lades nu til det andet svenske fagblad • Bageriarbetaren «, svendene s organ , der er meget godt og alsid ig redigeret
Vor d a n s k e kollega »Dan s k Bager- og K onditort idende « udkomm er 2 gang e ug entlig, udgivet af Kjøbe nhavn s bagerl aug og nørrejydsk bagerforening under re daktion af A. JJ'leron. Dette udmærket redigerede blad gaar nu i sin lOd e a a rgan g. Fremdel es bør her n æv ne s »Mø ll en «, tid sskrift for s kandinavi sk mølleindustri, udgiv et af »Dansk Mølleforening « »Bag e rforbund.ets blad «, orga n for de nor ske bageriarbe id eres landsorganisation , turde være de fleste af vore l æse r e bekjendt. Det e r m ere e : si dig r e digeret e nd de t s ven sk e sv end eb lad og udkomm e r so m dette 2 gange maanedli g.
Tønsberg~ Smørfabrik
(Leverandører til Marinen.)
Fineste Taffelsmør . - - Holdbareste Exportsmar.
Overalt foretrukk et Ni Bagen"- o<q Konditoribrug.
Kommi ssionslager og Ag enter 1 de størr e Byer. For Kristiania ho s Johs. Olstad , Storgaden IG.
Johannes Nossum & Co. ,. Trond~em.
Agenter for: .· Extra Aussug Rugsigt , Spillers & Bakers Households & Fines , .tivede:mel.
Forsøg disse fortrinlige Sorter. -
Fabriken " Arild" Trondhjem
F'ineste Margarin:_
Favorit, Perfect , Export, Viking , ES
Sandvik & Co., Bergen, T ele gmfad~.: 4 V eiten 4
nSandv1k s 1204. Fedevareforretning
en gros & en deta il
Export of Lax, Hummer & Kveite , Vildt & Renkjed, Lindaas Dsters .
Averter ,, Norsk B a.gert id. " bagerieiendomme ti l sa l g ell er bortl ei(~
Forlang Priskurant tilsendt. JENS HANSEN Valhygaardsvei 70 , KJo-benhavn
Tak for den til se ndte Maskine , den ka n je g i sin Helhed kun udtale min fulde Tilfredhed med. Produktionsha sti gheden er 3 Brød a 8 Pund pr. Minut med 2 Man d, en til at tr ække samt en ti l at skj ære af og fylde paa, det er en jæv n 1 Gang, som er til at holde ud fo r Manden , der tr ækker. Selvfølgelig er Forholdet noget andet, hvor der findes Motor eller ' anden Drivkraft, der vi l Hasti ghede n bli ve 5 a 6 Brød pr. Minut. Det er a ltsaa et sm ukt Re sult at, som enhve r Bager eller Brødfabrikant kan være tilfred s med.
Jeg kan saa le des kun udtale min bedste Anbefa ling for Dere s Æ ltemaskine , den er mere præse ntabel end Schrøder og J ø rg ense ns, det er sæ rli g paa Grund af Sneglesys t emet at Deres Ma skiner er den bedste. Ry pr. Ry. J ylla nd d. 28/ 7 01. N. R. T homs en
I alle boglad er faa es dr. Reichborn-Kjenneruds bog: ,,Brødet".
I kommission hos Grimsgaard & Bretteville . Pri s indbundet kr. 1.25, heftet kr. · 1.00.
Bjørsvigs Melforretning
Halfdan Irgens
BePgen.
Telegramadresse: ,,Bjørsvigs"
Kontor : Strandgaden 6 7 .Jlnbefal er alle Sor t er pnma Melvarer fra Bj.ø rsvigs Mø lle.
Vort veismagende og nærende
~nækkebrød
anbefales enhver Bagertforret~ ning og · ffilføres alle Ordres prompte
Aktieselskabet
Brød - O[ Knækkebrødfabriken.
Telefon : 7181
Telegramadr .: Knækkebred
B. A. Minde, Bergen .
Sp ecialforretnin g.
Maskiner , Apparater og Udsty r samt alle Slags Ingredienser for Bagerier og Conditorier . Prima Varer Billige Priser Forlang Varefortegne/se
S.kn'o til os efter Kataloger o,q Oplysn1'ng er I
- ca. 30,000 ~g. Brød bages der daglig
Danina:rk i Ovne byggede af Fabriken
"Strømmen", Randers.
Specialforretning i alt Slags Inventar til Bagerier.
f!ætre & Øotrbetrg,
' Eneforhandlere for Norge, Skippergd.. 28, ~ristia.:n.i.a..
& Pfleiderer
Cannstatt - Wiirttemberg. Berlin Wien - London Paris - Moskau - Saginaw U. S. A. (;il . OiD - Fuldstændige lndredninge:r
Fabrikmærk c Bagerler, Condltorier, Cakes, Btscult-, Deigvare- og Conserve-Fabrlker.
Patenteret i alle Lande 85 allerhøieste Udmærkelser, deraf 7 Hæderspriser.
,
Specialitet: Universal Ælte- og Blandemaskine for all e Sor ter Brødde ige , Konditordeige, Kj æx og Bi scuit, H o nnin gk ag e Marzipan, Tragant, Ch oc olade , N udl e r, Ma ccaroni etc. e tc. T\ ' · Bl'j f ll s t 'D me d fas t H erd og Udtrækning sh er d , .lir ·"'-' .tn:p• "'o erovne Or a e Or er _yagervarer, passende for d e mi nd ste L okalit e ter. Deigvalse - Udstikningsmaskiner. - Nudel- og Maccaronipresser. - - Sigtemaskiner. - Deigdelingsmaskiner. - Tablettepresser for Co n servingChocolade- & Caca ofabriker. - Bagertrauge. - Transportabl e Tobbe- & Brødstandere og all e øvr ige Bageriredskaber.
Talrige Ueferencer i Norge sta ar efter Ønske til 1.'j eneste.
En es te Specialforretning i Landet i 1/Iaskiner, Forn1er og Redskaber for Bagerier og Konditorier
Fjær~ & )\lorberg, Skippergd. 28. f:• Kristiania.
Alle Slags Kolonialvarer for Bagere.
Kon1n1issionslager for: Skiens Aktiemølle, Porsgrunds Gjærfabrik.