NORSK BAGERTIDENDE
udgivet af 11Bagermestrenes Landsforening".
Bladkomiteensformand: HaakonHansen.
14. aargang li Udkommerengangmaanedlig.Abonnement,kr.2.40aarlig,tegnespaanærmestepostanstaltellerhosbladkomiteensformanet,[1 no. t. Haakon Hansen, Universitelsgade 8, Kristiania, hvorogsaaannoncerbestilles:pris15ørepr.petitlinje,udenlandske20øre.
15. januar 1915.
Indhold: Godtnytaar-80aarFruThonaHansen.-Varemænd.60aarBagermesterHaakonHansen.-60aarBagermesterAnt.Johannessen.-Kristi· aniaBagermestresForening.-Etbevægetmøde.-Norskbager-ogkonditorforbund.-UdbyttetafAarshøsten.-FraDanmark.-Kornogmel.
Porsgrunds Gjærfabrik
A/s Haldens Smørfabrik
FREDRIKSHALD
(lndehavere: P. H. Petersen & Søn) TELffON 73 90 Kontor og Lager i Kristiania, TELEFON 73 90 anbefalersin fabrikerer den kraftigste og
ERDENENESTEBAGEOVNHVORMANOPNAAR • 1400 KR. AARLIG BESPARELSE • •IBRÆNDSELSFORBRUG•
OVNEN FYRES MED KUL · OPFYRES KUN 1 GANG I DØGNET • ER SÆRLIG KONSTRUERET FOR. ALLE NORSKE BRØDSORTER · A.RBEJ• DER 3-4 GANGE SAA HURTIGT SOM DE GAMLE VEDOVNE • NAAR DE HAR EN SAADAN OVN BEHØJ'ER DE INGEN SÆRLIG GRISL& OVN DA OVNENS ØVERSTE ETAGE ER INDRETTET • TILLIGE SOM GRISLEOVN •
TILBUDGIVESGRATIS:PAAFULDSTÆNDIGEBAGERIANLÆL BAGEOVNE •ÆLTEMASKINER • ALTINVENTAR • OVERALTINORGE •
SKANDINAVISK FABRIK AF BAGEOVNE OG BAGERIMASKINER • FÆRDIGLEVERET • J.
ALLE FORESPØRGSLER OG KATALOGER SENDES GRATIS VED DIREKTE HENVENDELSE TIL OS ELLER TIL VORREPRESENTANT I NORGE: • ARKITEKT JULIUS FOSEID • KRISTIANIA • TORVET9::TLF.2121::TELEGR.ADR.:FOSEID FORLANGTILBUD
Bakerved extra billig naar den leveres fra Jernbanevogn. Frelsesarmeens Vedhuggeri Schweigaardsgd.34: Tlf. 15664
-:-- BergenanbefalersinanerkjendteprimaGjær største Drivkraft, bedsteHoldbarbed. Telegrnfndresse, Gjærfabriken ,,Fram", Bergen Tlf.138 KontorKaigaden5 Tlf.138
Bergens Gjærfabrik
PrisbelønnetiLiverpool1886ogpaa Bergensudstillingen1898. Anbefaler Bagere og 0Agenter sin prima Gjær.
Patent Rugmel Hvetemel Viking Rugmel, Hvedemel, Ruggrøp Hvetemel xxx Bagepulver, Rosiner etc.
Militærmel Hvetemel 000
Agentur for Kristiania hos
HerrerAnth.Johansen&Co., Raadhusgt.1&3.
rundmalct og finmalct, nf de bedste i\hcrkcr, samt
I rna Rugmel n_nhefoles til billigste Dagspris.
CASPARY & JOERGES
0. Letmolies presgjær
anbefales
som jevn, holdbar og kraftig.
I byer hvor Fabriken ikke har forhandler antages saadan.
Albert Mohn & Sønners Eft., Bergen.
Etabl. 1800 - Skaalevigs Mølle.
Rugmel, siktet 000• og samfængt Bakervare. Hvetemel, amerikansk og kanadisk Bestmel. ,, Bakerimel fl. Sorter, Spc:cialitet "Atlet" ,. samfængt - Kneipmel.
Borge & Rønning
Telefoner 8884 -13699.
Rugm.eJ, Hvedemel, SukkeiKryddel'ier, Mandler, Rosiner, Sirup, Succat =en gros. =
anbefales O'Herrer Sagere.
Telefon 1211. H.Villumsen.
DenbedsteSuccadebærerovenstaaende Mærke. ,,GREGORJ" er uovertruffeniVeismagogAromaog har et særdeles smukt Udseende.
,,GjærfabrikenSTAVANGER" anbefaler prima holdbar Gjær.
Hvedemel
Æ f En gro�. Æ l g• Etableret1883. g• NylagteheleAaret.PreserveredeÆgiVin, tersæsonen.BedstcSortÆgblommeiBlik. hoxerpaaca.20Kg.,udmærkettilBagning. AnbefalestilbilligsteDagspriser. N.QVIST,Maribogade7,Kristiania. Telefon2028.
Pakpapir, Hyssing Trækpapsaale
Hurtigste expedition
Billigste Priser
Bir«er Mortensen
Papirforretning Kongensgt 9.
K O D"d "k handl.er • • 1 ri Se,;t medMel, Havre,Bastematterm.m.
E.A.Mohn
anbefaler
Hvedemel: «American Success• samt fleresorter rundmalet og finmalet.
Rugmel: bedste amerikanske.
Havre Sukker Sirup Smult.
ARNE STANG .. .. KRISTIANIA H. ARNET & CO., CHRISTIANIA
Kolonial- og Melvarer en gros.
anbefaler:
KONTOR: Dronningens Gd. 16 I, Telefon 942. AlleKvaliteterafHvedemelioriginalePakninger.
VARELAGER: Dronningens Gd. 1311&Ill, Telefon 16369. Telegrafadr.: «Arnestang,,
Westberg & Schjærwe
(Etabl. 1877)
(Specialforretning i hrtikler for Bagere)
anbefaler: Rugmel, Hvedemel og Colonialvarer.
Rugmel "Perfect" og Tysk samt Sirup.
A.Christensen, Christiania etabl. 1833.
Colonialforretning engros.
VAKSDALS MØLLE
FORMALING CA. 350 ooo KGR. KORN PR. DØGN
en af slitlerne af Uagermeslrenes Landsforening og har i tidens løb beklædt alle de høieste tillidshverv, denne forening og Kristiania Bagermestres Forening har kunnet tildele sine medlemmer.
Han er æresmedlem af « Wiener Backermeisterverein » og var i HI06 præsident for den «Skandinaviske bageriudstilling i Kjøbenhavn•.
Han er ogsaa • pristarifens fader>, idet denne tarif, som nu har bestaaet her i byen i 10 aar og vundet almindelig anerkjendelse af alle bageridrivende, neppe havde kommet i stand - ialfald paa den tid -, hvis ikke herr Hansen havde lagt hele sin kraft i arbeidet for reformens gjennemførelse.
Han redigerede og udgav for egen regning de 4 første aargange af vort blad og har senere i flere aar været dets ansvarlige redaktør
Den paatænkte fagskole for bagere er ogsaa hans verk, og heri har han nedlagt et fortjenstfuldt arbeide. Det er sundhedsmyndighedernes mangel paa forstaaelse, som er aarsag i, al skolen ikke allerede forlængst er i gang.
Under sit ophold i udlandet havde han lært og seet mere end de fleste af hans kollegaer, hvilket sammenlignet med den primitive maade, hvorpaa bagerhaandverket endda blev drevet her hjemme, bragte ham til straks at lage i sin
tjeneste de hjælpemidler, som den senere tids frembringelser havde ydet paa bagerileknikens omraade, et princip han fremdeles befølger, naar han rfterh vert som forretningen kræver, har været nødt til al udvidP sine verksteder.
Som et talende bevis for at han har forstaaet at holde sin forretning paa høide med sin tid kan nævnes , at han er leverandør til det kongelige hof og har erholdt guidmedalje ved bageriudstillingerne i Stuttgart, Stockholm og Kjøbenhavn samt æresdiplomer i Wien.
Foruden de indtryk af verdensbyernes maade at drive bagerierne paa og den fylde af kundskaber, som han havde lagt sig til, havde han under sit ophold i ·wien indgaael en livsvarig kontrakt med herr bagermester G L. Løws datter frøken Bellina, som han i 18\12 hentede hjem som sin hustru.
J>aa bagerstandens og egne vegne vil vi bringe herr Hansen og frue vor hjerteligste lykønskning i anledning 50 aars dagen.
60 aar.
Bagermester Ant. Johannessen feirede den 4de ds. sin 60-aarige fødselsdag.
Som bondegut, født paa Hedemarken, kom han som ganske ung her til byen for at søge sig en livsstilling, og bagerfaget blev valgt. Han etablerede sig i Trondhjemsveien 32, hvor han fremdeles holder til huse
Han er en for bagerstanden og dens livsvilkaars forbedring sterkt intereseret mand, og har som saadan i Jlere aar været et skattet medlem af bestyrelsen for Kristiania Bagermestres Forening og den i 1905 oprettede tarifkomite.
Paa sin fødselsdag modtog han en mangfoldighed af beviser paa sine medborgeres sympati, tillid og agtelse
En deputation , bestaaend e af presterne Klæboe og Hvalbye samt Petrus menigheds medhjælpere overrakte ham med herr Kl æ boe som ordfører en elegant jardiniere i sølv, fyldt med blomster fra venner inden menigheden ( ungdomsforening, søndagsskole og gamlehjem), samt en vakker frugtopsals i sølv fra prester og medhjælpere med menighedens tak for det lange og trofaste arbeide, han havde udført, og for den gode aand, som altid havde præget samarbeidet.
Fra Christian Endeavourforeningerne , af hvis hovedstyre og centralraad herr Johannessen er medlem, modtog han en vakker erindringsgave i guid. Telegrammer og lykønskninger indløb fra Bagermestrenes Landsforening, Kristiania Bagermestres Forening, fra inden- og udenbys kollegaer, fra kollegaer i kommunestyret, fra forretningsforbindelser samt forøvrigt fra venner og kjendte.
Paa bagerstandens og egne vegne vil vi bringe herr Johannessen med familie vor hjerteligste lykønskning i anledning 60 aars dagen.
J . F.
Kristiania Bagermestres
Forening.
Massernøde afholdtes den 19de december HH4, hvor man besluttede at følgende priser skulde træde i kraft fra 2den januar 1915:
a. Grislet brød hagt af florsigtet rugmel 38 øre pr. kg, 22~øre pr. - ½ kg.
b. Grovbrød 32 øre pr. kg., Hi øre pr. · 1/2 • kg. 2 slk. ¼ kg. grovbrød for 29 øre , til handlende
c Fjærsigt og sammenskjøvet rugbrød 36 øre pr. kg., 20!øre. pr. 1/2 kg.
d. Kneipbrød 24 øre pr. 3/ 4 kg.
Til handlende gives :s øre rnbal pr. hel kg. og 2 øre for de mindre størrelser.
Af indhentede opgaver fra landets byer sees , at flere nu har forhøiet brødprisen til 40 øre.
Foreningen uddelte til jul i lighed med tidligere aar et større beløp til trængende hagere og deres efterladte.
Beløbet uddeltes i portioner fra 10-7-a kroner
Et bevæget
møde.
Tarifkomiteen havde sammenkaldt el møde den 9de ds i anledning af, at der er under opseiling en ny stor brødfabrik, et millionforetagende, som er beregnet paa at kunne overtage brødforsyningen for ¼. av hele byens befolkning
Den skulde nærmest befatte sig med fabrikation af et slags brød, som er billig at fremstille, noget i lighed med det vestlandske langebrød.
Formanden oplyste, at bestyrelsen for Kr.a Bagermestres Forening havde været tilstede i el af starterne afholdt møde, hvor bagerne blev anmodet om at støtte foretagendet ved at tiltræde som dets kunder i lighed med rugbrødfabriken i Kjøbenhavn.
Paa bestyrelsens vegne har formanden fremholdt, at bagerstanden maatte betragte projektet som en for bagerfaget farlig konkurrent, som der fortiden ikke var nogensomhelst behov for, og som utvilsomt vilde komme til at virke ruinerende især for de mindre og lidet modstandsdygtige forretninger. Han kunde saaledes ikke under nogen omstændighed anbefale, at bagerne kunde yde foretagendet sin støtte.
Derefter udspandt sig en lang og temmelig skarp diskussion i anledning af, at en af byens hagere havde indrykket i dagsaviserne en stor og iøinefaldende annonce, hvorefter han paa grund af fordelagtigt melindkjøb kunde levere sit kilobrød til tarifens 38 øre med en vegt af 1.150 gram, hvorefter brødet efter sin vegt kom paa 33 øre pr. kilo. Til forsvar for sin handle-
hvor det landskjendte KRONEMEL formales.
maade anførte vedkommende, at del ikke var skeet for at skade sine kollegaer, men kun for at vise at han kunde levere ligesaa billigt brød som Kr.a kooperative Bageri, der siden høsten 1913 har holdt sine brødpriser 2-3 øre lavere end byens øvrige bagei:idrivende.
Da man ikke kunde være enig med ham i denne betragtningsmaade, blev han af flere talere med harme og i de sterkeste t:idtryk klandret for sin ukollegiale optræden, der alene kunde have til hensigt at skade sine kollegaer og give stødet til at faa sprængt den gjældende pristarif, som nu har bestaaet i 10 aar til alles fulde tilfredsbed.
Der blev yderligere fremholdt, at handlingen var saameget mere beklagelig, da den kom fra en, der altid har optraadt som en av tarifens vogtere og gjentagne gange paa den mest gentile maade har vist sine kollegaer uvurderlig støtte, og har selvfølgelig til gjengjæld vundet disses uforbeholdne sympati, tillid og agtelse.
Mødet endte som en polsk rigsdag, uden at der blev fattet nogen beslutning, men i den skraasikre bevidsthed, at det tagne skridt maatte betragtes som en mod sine kollegaer rettet krigserklæring, som uvægerlig vil have tilfølge, at man kommer op i den samme ruinerende konkurrance, som man havde før tarift.n af 1905 kom istand, da man i bl. a et stort butikvindu i eri av byens hovedgader paa en stor plakat kunde )æse:
Her sælges stort (i skillingsbrød for 13 øre
(j wi enerbrød /'or 10 øre.
Norsk bager- og konditorforbund.
(Fortsættelse ).
Og : da vi har kjendskab til, at denne beregning hvad arbeidslønnen angaar holder slik for de fleste forretningers vedkommende, høres det ogsaa meget usandsynlig ud, at en forkortelse i arbeidstiden af 8 timer ugentlig vil virke derhen, a(bagermestrene af den grund maa gaa til en fordyrelse af brødet i den grad, at det kommer til at virke tyngende paa forbrugerne.
Bagermesterne siger videre i sit indlæg, at hageridriflen heller burde frigjøres fra enhver lovfæstet begr æ ndsning af arbeidstiden for derved at skaffe befolkningen billigere brød.
Med hensyn til den vei som bagermestrene her anviser for at faa brødpriserne ned, saa har det erfaringsmæssigt vist sig, at den er absolut feilagtig
Det viser sig jo inden alle slags bedrifter, enten det saa er haandverks eller industri, at det sikreste middel til at faa produktionsomkostningerne ned, det er ikke den lange arbeidstid, men at selve produktionen drives rationelt, og at alle moderne tekniske hjælpemidler tages i anvendelse
Det er nemlig en kjendsgjerning, at vort lands bageribedrifter sammenlignet med udlandets er overmaade slet udstyret med maskinelle hjælpemidler og tidsmæssige arbeidslokaler.
Vi kan i saa henseende bare henvise til dr. Magelsens skildringer af bagerierne i Kristiania, som fremforalt tilfulde beviser hvor langt tilbage bedrifterne staar med hensyn til arbeidslokalernes sanitære og hygieniske tilstand.
Det er nemlig et faktum, at medens alle andre virksombeder formelig kappes om at mo-
dernisere sine produktionsmaader, saa anvendes der inden bageribedriften herhjemme gjennemgaaende de samme slags arbeidsmetoder og arbeidslokaler som for menneskeåldere siden.
Naar der fra mesternes side paastaaes, at der ikke findes maskinelle hjælpemidler som i nævneværdig grad kan lette arbeidet, saa er ialfald dette en paastand, som er stik modsat de erfaringer, som er høstet i udlandet.
Og de erfaringer man har fra bedrifter her tillands, som har anskaffet sig moderne maskiner og ovne, er saavidt vi ved enstemmige i sin dom om, at disse er baade arbeidsbesparende og iøvrigt økonomisk fordelagtige. Ligesom alt bagverk ved anvendelse af disse nye arbeidsmetoder gjennemgaaende faar et mere hygienisk og sanitært forsvarlig behandling.
Mestrene gjør endvidere i indled11ingen i den til Odelstinget indsendte forestilling ()pmærksom paa, at vor bagerilovgivning allerede har bragt vore arbeidere saa store fordele, at vor lov fremdeles gaar som en mønsterlov for andre landes svende. Men naar, tiltrods for denne enestaaende lov, bagermestrene alligevel i sine bemærkninger til § 3 henviser til, at brødpriserne her i landet hører til de laveste i Europa, da staar det ogsaa for os som ufalteligt, hvorledes den indskrænkning i arbeidstiden, som det her er tale om, kan komme til at virke fordyrende paa brødet.
Det eneste som efter vor mening kan anspore de bageridrivende til at modernisere sine arbeidslokaler og idetheletaget lægge sig mere vinn om at indføre mere rationelle arbeidsmetoder, det er, at der gjennem lovgivningen fastsættes en rimeligere arbeidstid.
Mesterne paasfaar, at svendene ved gjennemførelsen af den nuværende lov i 1906 satte sig op mod storting og regjering.
Dette er en forvrængning af de faktiske forhold.
Forholdet i 1906 var nemlig det, at vor organisation [søgte at· faa mestrene til gjen nem skriftlige overenkomster at faa arbeidstiden begrændset i overensstemmelse med arbeidstiden i den gamle lov - dog indenfor rammen af den gjældende bagerlov.
Vi kan endvidere oplyse om, at de overenskomster som blev oprettet i 1913 og 1914 mellem Bagermesternes landsforening og vort forbund indeholder vigtige bestemmelser om en begrændsning af arbeidstiden indenfor den nuværende lovs ramme, altsaa i princippet det samme som var svendenes krav i 1906.
Og at socialdepartementets daværende chef, hr. statsraad Castberg var medvirkende til disse overenskomsters oprettelse skulde vel heller ikke betegne nogen opsætsighed mod storting og regjering.
Angaaende mestrenes bemærkninger li! de enkelte paragrafer i vort lovforslag skal vi tillade os at anføre:
Ad § 1. Mestrene fremhæver angaaende kravet paa fridag lste mai, at bedrifterne da som regel giver sine arbeidere fri i saa betimelig tid, at de kan deltage i festlighederne.
Vi vil ikke benegte, at der kan forekomme forretninger, som indrømmer sine arbeidere fri i den udstrækning som ovenfor nævnt, men gjennemgaaende er det ikke tilfælde og langt fra nogen almindelig regel. Ialfald har det fra Bagermesternes landsforening mødt den sterkeste modstand, naar der fra vor organisations side har været forlangt tariffæstet 1/2 fridag lste mai.
Og naar der endvidere fra mesterforeningen hævdes, at det vilde være en uretfærdighed mod bagerfaget at paabyde fridage, medens alle andre fag slipper, saa bør det i denne forbindelse mindes om, at mesterforeningen selv er forslagstiller
til bestemmelsen i den n:ugjældende lo,· om , at 17de mai skal være fridag. :
Og da der ikke er opstaaet nogen brødmangel paa grund af at nationaldagen er fridag, saa er det heller ikke trolig, at der vil løhes en slig resiko ved at stadfæste lste mai som fridag .
Fra mesterne paastaaes det endvidere overfor vort forslag om, at vækgjøring (deiglavning) og hævlægning kun skal være tilladt fra kl. 6 morgen, at alle faglige hensyn her skyves tilside kun for at opnaa en for os passende arbeidstid •
Enhver uhildet vil begribeligvis forstaa meningsløsheden i en slig paastand, idet det selv følgelig · ligger i svendenes egen velforstaaede in teresse, at der ikke etableres en slig arbeidsord ning, at fagets eksistens blir sat paa spil.
At den saakaldte vækgjøring og hævlægning ikke bliver tilladt før kl. 6 morgen , vil derfor kun have den følge, at enkelte sorter af luksusbrød vil blive færdig en times tid senere om morgenen, medens det for bageriarbeiderne og deres familier betyder øget nattero.
Det bør yderligere nævnes , at den af os nu foreslaaede arbeidsordning, hvad vækgjøringen angaar, er den samme, som var bestemt i bagerloven av 1894 og var gjældende til 1906, altsaa har virket i ca 11 aar uden gen e for faget
Ad § 2 . Bagermestrene siger her i sit indlæg, at de vistnok kunde gaa med paa 8 timers dagen, ifald det kunde være tale om at omlægge bageribedriften i kontinuerlig retning, slig at der blev adgang til at anvende skift. Idet det fremholdes, at bedrifternes stilling vil vanskeliggjøres derved, at materiellets og bageriernes ydelsesevne vil blive nedsat ved den forkortede arbeidstid. Dette maa delvis være en misforstaaelse fra mestrenes side, idet der efter vort forslag vil være fuld adgang til at udnytte lokalerne i 12 timer i døgnet, medens arbeidet for den enkelte arbeider ikke maa overstige 8 timer .
Med hensyn til at omlægge bageribedriften i kontinuerlig retning saa strider jo dette imod det, som gjennem aarrækker har været det bærende princip i vor bagerlovgivning, nemlig den mest mulige indskrænkning af natarbeidet. Og selvfølgelig vil derfor ogsaa ethvert forsøg paa at omlægge arbeidstiden i den ovenanførte retning virke reaktionært og som følge deraf ogsaa forværre bageriarbeidernes levevilkaar.
Det kan nemlig ikke benegtes, at selv den beskyttelse mod natarbeide som vor nuværende lov yder fagets udøvere, socialt seet har været til gavn for det hele samfund En udvidelse af natarbeidet vil derimod kun bidrage til at øge profilen hos enkelte bageridrivende, medens det paa den anden side vil skabe uhyggelige livsvilkaar for hundreder av arbeiderfamilier Dette sidste tror vi, det er nok af eksempler paa blandt arbeiderne i de allerede eksisterende kontinuerlige arbeidsgrener. (Fortsættes)
Udbyttet af aarshøsten.
~ra landbrugsdirektøren er nu udsendt den endelige beretning om aarsveksten i 1914. Den bekræfter, at aarets udbytte ligger adskillig under middels. Særlig daarlige har forholdene været paa østlandet. Daarligst af alle amter staar Smaalenene med et udbytte, som ligger over 3 mill. under et middelsaar ; men ogsaa de andre østlandsamter gir betydelige underskud Noget bedre er forholdene nedover sørlandet i Nedenes , Lister og Mandal og Stavanger amter. Og naar man kommer til vestlandet og det nordenfjeldske Norge blir aaret heldigvis noget over et middelsaar, - særlig har Romsdal og Søndre Trondhjems amt havt et godt aar. Det eneste af disse amter, som viser underskud, er Tromsø, medens Finmarken atter har · et litet overskud.
Dette forhold formaar dog ikke at ophæve det daarlige aar forresten, og det samlede resultat for hele landet bliver et underskud, som er beregnet til 8,66 mill. kr Her maa dog lægges merke til, at værdien av avlingerne er opført
Nytl
Nytl
Enhver Bager bør forøge sin Omsætnlng ved at købe Recepten og Brugsavisningen til Novo engelske Søsterkage bruges af flere hundrede danske Bagere som d erved har forøget Omsætningen, Kagen bliver aldrig tør. Indsend 3 Kr. og Recept og Brugsanvisning sendes frit fra Haldorfs Annonce Bureau P. D. Løvs Alle 3. København · L
ANTON RASMUSSEN, CHRISTIANIA
Telefon 1597 k, 7808.
med de almindelige gjennemsnitlige priser; medens priserne i de sidste maaneder paa grund af krigen i virkeligheden har ligget betydelig høiere. Herved kan de enkelte gaardbrugere have faat nogen erstatning for den mindre avling, medens underskuddet nationaløkonomisk set selvfølgelig bliver lige følelig Et lyspunkt er det ogsaa, at avlingen tildels har været af udmerket kvalitet.
Bedst stillet af aarets produkter er høi og poteter , som ligger lidt over middels avling. Derimod har alt korn slaaet sterkt feil, ikke mindst landets vigtigste kornsorter, havre og byg. Af havre er der avlet 27 pel. mindre end sedvanlig . Ogsaa turnipsen er faldt meget daarlig ud og viser et underskud paa 22 pct.
Endnu daarligere e nd det almindelige jordbrug har dyrkningen af frugt - og havevæxler været stillet. Her er der underskud i alle landets amter - intetsteds bedr e udbytte e nd 9 procent under gjennemsnittet. Daarligsl stillet er ogsaa her Smaalenenes amt med et underskud paa 57 pct.
Fra Danmark.
Dansk « Bager- og Konditortidende » skriver: I og for sig skulde det synes naturligt , at et saa udpræget agerdyrkende land som Danmark selv forsynede sine indbyggere med brødkorn, og dog har forholdene udviklet sig saaledes, at man i mere end den sidste menneskealder hverken i eller udenfor det danske landbrug har beskjæftiget sig med denne opgave. Landmændenes hovedgjerning har været produktion af dyriske produkter og avl af raamaterialer til denne produktion, som nu er bleven saa stor, at den ikke alene bruger egen avl , men en m æ ngde indførte foderstoffe. I 1!l13 blev saaledes her til landet indført: Af brødkorn :
Hvede.
Hvedemel
141 mill. kg.
60 )) ))
Rug. 216 )) ))
Rugmel
Af foderstoffe:
Havre.
Byg.
Oljekager
Verdenskrigens udbrud slandsede straks hele vor mægtige omsælning Heldigvis kom udførslen af vore landbrugsp_rodukter meget hurtig i en efter forholdene helt god gjænge, og selv om man har maattet ændre «veiene » er eksporten dog stadig blevet besørget. Da en tid var gaaet, begyndte importen af kul ogsaa at komme i gang, og nu foregaar indførslen med fule! kraft.
Anderledes med korn og foderstoffe. Uge gik efter uge, uden at der kom nogen indførsel, folk blev ængstelige for vinterfodringen og begy11dte at formindske sine besætninger, af brødkorn kom der !idet i markedet, fordi landmændene havde nok at bestille i marken, og fordi der ingen opfordring var til at sælge rug eller hvede , inden man saa, om man kunde kjøbe foderstoffe i stedet, og til hvilke priser.
Under disse forhold steg rug og hvede i pris For prisreguleringskommissionen blev der stillet som en alvorlig opga ve at træffe forholdsregler for at forhindre, at der - hvis tilførslen af rug og hvede fra udlandet svigtede - blev brødnød her i landet. Ifølge «Statistiske Efterretninger» er forbruget i Danmark pr . individ : 52 kg hvedemel, svarende til 72 kg. hvede 53 • grovt rugmel, » » 53 » rug 18 » sigtet » ,, » 26 » » eller omtrent 70 kg . rugbrød foruden hvedehrød, sigtebrød og kager - pr. individ.
Da Danmarks befolkning udgjør 2 860 000, kr æve r den et aarligt kornkvantum af:
Hvede 206 000 tons eller 2,06 mill. tdr . Rug 232 000 » » 2,32 > » altsaa el aarligt forbrug af brødkorn af henimod 4 1/ 2 mill. tdr.
lndførslen i 1913 (se ovenfor) dækkede fuldstændig dette forbrug Omregnes rug- og hvedemelet i korn, blev der indført 2,24 mill. tdr. hvede og 2 , 45 mill. tdr. rug eller med runde tal 2¼ mill tdr. hvede og 2½ mill. tdr rug, altsaa rigelig til at dække hele forbruget.
Hvis tilførslerne af rug og hvede nu helt skulde udeblive, kunde landets høst da give det fornødne brødkorn? Med andre ord: Kan Danmark brødføde sig selv fra høsten · 1914 indtil næste høst?
Ifølge en opgav e i «Berlingske Tidende » for 23. august er det sandsynlige høstudbytte i Danmark 1914 : 13esaaet tdr. land 100 000 440 000 Fotd (tdr. pr. td. Id.) 16 10 Avl 7 saasæd i tons 157 000 410 000 Ialt hvede og rug 567 000 tons, regnes svind og smaasæd til 67 000 tons, bliver der 500 000 tons tilbage.
Ovenfor er det aarlige forbrug opgjort til 206 000 tons hvede og 232 000 tons rug. Man ser altsaa, at vi har brødkorn nok Ganske vist er der !idet hvede, men til gjengjæld rigelig rug. Av indeværende aars høst er der sikkert ikke anvendt meget til kreaturfoder og ved lov af 26. september er al opfodring af rug og hvede indtil videre forbudt.
Hvordan er stillingen nu med hensyn til indførsel af brødkorn? Importen af korn og foderstoffe er jo netop nu ved at komme godt i gang, den kunde ikke komme før, nu kan bankerne overvinde betalingsvanskelighederne, re-
