DRAMMENS MARGARIN
Patent Rugmel
Ruggrøp
Militærmel
Hvetemel Viking
Hvetemel xxx
Hvete mel 000
Agentur for Kristiania hos
Herrer Antb. Johansen & Co., Raadbusg r. 1 & 3.
J. Ødegaard & Co.
Hvedemel
rundmalet
1ma Rugmel anbefales til .hilhgstc Dagspris
Smørfabriken "ØRNEN",
Bergen, anbefaler sine Speciahnærker:
Bagervare 0, 00, 000 og Conditorvare. JJ Hornsalt Rapsolie
Citronolie
Vanille-Essents etc. etc
A/s Jacobsens Farveudsalg - Skippergd. 25. -
Æ l En gros. Æ l g • Etableret 1883. g • Nylagte hele Aaret. Preserverede Æg i Vin, tersæsonen. Bedste Sort. Ægblomme i Blik, hoxer paa ca. 20 Kg., udmærket til Bagaiag. Anbefales til billigste Dagspriser. N QVIST, M.aribogade 7, Kristiaai.a. Telefon 20 28.
Kagestativer, Diskev~rn, Vinduestativer af Messing anbefales.
Kr.a Kunst- & Metalstøberi, Klrkegd. 23. Telefon 3580.
B. A. Mindes Krydderier.
Rene og kraftige. Telegramadr .: 8am Bf'r{!en.
Haldens
Knækkebrødfabrik
Den bedste Succade bærer oven-
l'!verer nu det bedste staaende Mærke. ,,GREGORJ" er KN ÆKKEBRØD. uovertruffen i Veismag og Aroma og har et særdeles smukt Udseende. NyeSfe Maskiner. Elektrisk Drivkraft.
CASPARY & JOERGES le! D'f: ljær
· I :Vlit Lager af all e Sorter Rug- HV~ EM EL COLONIALFOHHETNING EN GROS og Hvedemel anbefales, samt af bekJendte gode Mærker Gjær ar kjendte gode K\'aliteter samt bedst e Rugm.el
fra Bag e rnes Gjær- og Spritfabrik anbefales D'Herrer Sagere. CS.k_Sm.itdh J 2 r 3 ., Telefon 1271. H. Willumsen. , 1pperga en . K O D "d "k handler . • 1 li Sen med Mel,
F ABRIKEN «ARILD» Havre, Bastematter m. m. TROND HJEM
fineste Margarin : Favorit, Perfect, Export B E, Viking, E S, P A.
Gjærfabriken "ST AVANSER" anbefaler onb.:c,:es særdol ,kikket for al Slags Bagværk. prima holdbar Gjær.
Kun Maltextrakt
fra
Fabriken "Vacuum", Christiania
eg ner sig til bagning af Ægte Malt-Kage.
Hagere
bør nu kun benytte
der er rene Hønseæg i tørret Form.
Helæg, Blomme og Hvide h \'er for sig i Boxe :1 I O & 15 Kg.
Pris for Hagere : Helæg 5, 1310111me :i, H vide 2 Øre. Indeholder intet Conserveringsmiddel. Analyseret af Schmelck.
Forlang Circulære hos Grossist e rne eller direkte hos Eneforhandlerne for Norge ROSENBERG & CO., CHR.A
Telef. 27 k & 12627 k
Hjalmar A. Amundsen, Kr.ania, anbefaler sin $pecialforretning for Q3agerier &. .eonditorier. Alle Sorter Stageblade af Gran og amerikansk haard Ved samt Skafter føres paa Lager. ======= Telefon 7919 ======= Brug Als Hæggernæs Dampmølles - Bergenprima indregistrerede Melsorter.
LAKE OF THE WOODS MILLING CO., LTD.
MONTREAL
CANADA
,,HARVEST
QUEEN" ,,STANDARD"
,,GOLD
DOLLAR"
,,GLENWOOD"
NB. Lake of the -W-oods Hvedemel bleges ikke.
Julegaver.
Kristiania Bagermestres Forening havde til sidste jul i lighed med tidligere aar stillet til disposition et ganske pent beløb til uddeling som julegaver blandt trængende, aldersstegne hagere og deres efterladte. Beløbet uddeltes i portioner paa 10, 20, 25, 50 og 75 kroner.
Et Varsko.
Norsk Bager- og Konditorforbunds landsmøde ·i Trondbjem besluttet enstemmig, at der ved frem tidige tarifrevisioner skulde søges optaget kr~,. om, at faa bestemmelsen om arbeidstiden i hagerierne ind i tariferne Man var vistnok paa det rene med, at bagerloven i sin tid indførte en gjennemgribende forandring til det bedre, idet natarbeidet blev afskatfet med undtagelse af nat til lørdag og helligdage. Det fremholdtes, at loven nu ikke længere kan siges at være i overensstemmelse med de krav, som nu gjør sig gjældende og det syn, man nu har paa, hvor lang arbeidstid et menneske kan anvende til kropsligt arbeide, idet som bekj'endt bagerloven nu hjemler adgang til en samlet arbeidstid af 63 timer ugen, fordelt paa 10 timer de fem første dage i ugen og om lørdagene 13 timer. Fremdeles blev der fremholdt, at s:Hilænge man ikke havde en bestemmelse i tariferne om arbeidstiden, benyttet mestrene loven i sin fulde udstrækning.
Da Yi i en nær fremtid - idet nemlig OYerenskomsten i Kristiania og vistno k tiere steder udløber i april 1913 kan vente, at ovenstaaende krav vil fremkomme, har vi fundet det nødvendig allerede paa nærværende tidspunkt, at lade Bager- og Konditorforbundets beslutning blive bekjendt blandt mestrene.
Denne beslutning er, som man vil se temmelig radikal, idet det nemlig atter er gjort et forsøg paa at ville angribe den af « Norges Storl11ing• fastsatte lov, og naar dertil kommer at lovens tilblivelse skriver sig fra paatryk og efter initiativ af bagersvendene, saa maa man nu raabe et alvorlig varsko til mestrene, om at alle som en maa samle sig til en enstemmig protest mod et saadant krav
· Skulde ikke tiden allerede nu være inde, til at Kristiania Bagermestres Forening og alle foreninger over det hele land indkalder de bageridrivende til behandling af denne beslutning, d en vilde visselig bidrage til et talrigt fremmøde, hvorved man fik øinene op for, at det ikke længere gaar an at staa udenfor sin organisation, men at man samler sig til en enstemmig protest.
Til oplysning kan vi meddele at Norsk Bager- & Konditorforbund nu tæller ca. 1200 medlemmer fordelt paa 40 afdelinger.
Efter forlydende skal den fattede beslutning gaa ud paa at f astsætte en arbeidstid af 9 timer pr dag - 54 timer ugentlig og saaledes alt natarbeide afskaffes. = = == S.
Obstruktion.
I dagspressen har der gjentagne gange været fremholdt, at der særlig i den sidste tid ved forskjellige slags arbeider ydes et betragtelig mindre kvantum arbeide pr. dag, end der for ganske faa aar tilhage under normale forhold blev udført at en fuldt arbeidsfør person
Arbeiderorganisalionens hovedorgan har i en række flammende artikler søgt al modbevise delte, men disse er baseret paa forholde og efter saa snævre og ensidige synsmaader, at de ikke kan tillægges nogen vægt, hvorfor man heller ikke kan frigjøre sig for den opfatning, at de fremførte anker er fuldt berettigede. Allsaa obstruklion.
Bagerhaandverket kan paa grund af dets forskjellige eiendommeligheder ikke helt sammenlignes med andre haandverksfag, men at der er anledning til at øve obstruktion er vel alle enige om.
Det kjendte merke A. S. har i sidste nr. af Bagerforbundets blad faaet plads for en artikel, hvori der uden omsvøb opfordrer svendene til obstruktion og beklager sig over, at arbeidsintensiteten i bagerierne er for stor, - - altfor stor - i forhold til fortjenesten, og betegner det som selvmord, at svendene yder formeget arbeide og ikke er varsomme nok med sin arbeidskraft.
Da arbeidstempoet i bageriet er af stor betydning for bedriftens eksistens, vilde følgerne af denne parole utvilsomt nødvendiggjøre en forøgelse af personalet og dermed forøge driftsomkostningerne.
Da de fleste bedrifter allerede forlængst er sterkt belastet med denslags goder, vilde det for mange falde vanskeligt at holde det gaaende, uden at dette skal gaa ud over varernes kvalitet eller vægt, med andre ord en prisforhøielse, hvilket neppe vil være særlig kjærkommet af det store publikum.
Er det «selvmord», at en svend udfører sit arbeide i et bageri, saa er det ligesaa berettiget at benytte den samme betegnelse ligeoverfor mestrenes lunkenhed med hensyn til samholdets nødvendighed ligeoverfor den paagaaende organisation Thi i vor tid er forholdene kommet derhen, at en mand eller en bedrift i en branche lidet eller intet kan udrette, men staar man sam-
let og løftet i flok, saa kan man opnaa meget paa samme tid, som det er den eneste maade, hvmpaa standens og den enkeltes interesser kan blive varetaget paa bedste maade
Melprisernes svingninger,
I vort blad for 15de januar f. a. indtog vi en af herr Fermann ved Bjølsen Valsemølle udarbeidet grafisk fremstilling over melprisernes svingninger i aarene 1909-10 og 11.
Herr Fermann har ogsaa iaar velvillig overladt os en for 1912 lignende fremstilling, som vi til sammenligning tinder at være af stor interesse for de bageridrivende. Paa grund af pladsmangel maa den udstaa til næsle nr.
Reklame fra kirketaarnet.
I en dansk provinsavis læses om følgende fornøielige hændelse.
Langt ude paa Heden ligger en liden Hedelandsby
I denne by bor en bager, der leverer brød til landsbyens og omegnens beboere.
To gange om ugen bager han ; men da det ikke er til bestemte tider, ved folk ikke forud, hvilke morgener de kan hente friskt brød til morgenkaffen.
Samme mand er klokker ved landsbyens kirke, og hver aften ringer han solen «ned» bag de mørke Hedebanker.
For nogle aar siden var der nogle af hagerens kunder, der beklagede sig over, at de ikke vidste, hvilke morgener han bagte.
Klokkeren besluttede da, at han kun vilde ringe solen «op» de to morgener om ugen, han hagle, saa vidste folk altid besked om, at den dag kunde de hente friskt brød.
To gange om ugen lyder nu kirkeklokkens dybe malmtoner om morgenen ud over den lille Hedelandsby og de qmliggende Hedeegne.
Naar folk hører dette, siger de til hverandre: «l dag bliver der hagt, saa skal vi sende bud efter brød». For den fremmede der kommer til egnen, lyder dette jo unegteligt lidt merkeligt, at man kan drage den slutning, fordi solen blir ringt op, men for egnens beboere er det bleven saa vanemæssigt, at ingen synes der er noget underligt i det. Og den dag den merkelige reklame vilde blive forbudt, er der ingen tvil om, ·at alle egnens beboere vilde indgaa til bisp og ministerium med andragende om, alt maatte blive paa den gamle maner.
Svendeprøver i Danmark.
det danske;tidsskrift «For Industri og Haand verk, gives der en oversigt over svendeprøverne i de forskjellige fag i hele landet, af hvilke vi her gjengiver de for hagere og konditore meddelte oplysninger.
Bagerlauget har ladet afholde svendeprøver i aarhundreder, men der haves ingen protokol over prøverne Jængere tilbake end til 30te marts 1863. Prøverne var en tid, i alt fald i sytti- og ottiaarene rent illusoriske og bestod kun i rug_ brødsarbeide, men senere er de gjentagne gange forandret. Def afholdes i april og oktober maaned, og bedømmes af oldermanden og skuemestre, valgte af lauget. Selvfølgelig gjøres der kun praktisk prøve. Læretiden er 3-4 aar, og det overveiende an tal af aspiranterne er 18 - 20 aar, endel naget ældre
Siden 1893 er der aflagt følgende anta) prøver
I 1910 var der 2 lærlinge, som ikke bestod, i 1911 var der 3 ikke-bestaaede.
I provinserne aflægges der meget faa svendeprøver og da næsten altid for den officielle kommission.
Den samlede oversigt over svendeprøver afholdt i aarene fra 1898 til 1911, altsaa i 14 aar, udviser for bagerlaugets vedkommende 343 prøver for den officielle kommission og 999 prøver for laug og foreninger For konditorne 16 prøver for den officielle kommission og 1 for laug og foreninger.
Stockholms bageriers arbeidskontor.
1 Den mellem organisationerne afsluttede af: tale vedrørende denne arbeidsformidlingsanstalopsagdes som bekjendt af arbeiderne ifj?r. Overt enskomsten udløb den lste oktober, og siden dentid har mestrene drevet kontoret for egen regning
Arbeiderne har paa sin side afslaaet mestrenes forslag, at den skulde drives bare paa de gamle vilkaar, og har indgaaet med andragende til Stockholms arbeidsformidling, hvor der som bekjendt ingensomhelst fagforeningstvang faar raade, med fremstilling, at denne skulde overtage pladsformidlingen inden bagerhaandverket.
Sagen er nu under behandling.
Amerikas Kornproduktion.
Et forhold, som i de senere aar har tildraget sig megen opmerksom, er De forenede Staters sterkt svindende evne til - udenfor sine egne enemerker - at bidrage til verdens forsyning med landbrugsprodukter. Efterat Staterne i en aarrække havde været et hovedforsyningsted, hvorfra den gamle, tæt befolkede verden hentede en stor del af sine livsfornødenhecler, er det produktionsoverskud af Jandbrµgsfrembringelser, som Staterne har kunnet afse for eksport, aar efter aar svundet ind. Samtidig har andre lande som Argentina og Kanada - skudt sig frem rede til at indtage den plads, som De forenede Stater tidligere har udfyldt, og der er som følge heraf ved at fuldbyrde sig en forskyvning i verdenshandelen.
Staternes produktion af korn m. m. er vel steget, men en nærmere undersøgelse viser, at den paa langt nær ikke har holdt skridt med befolkningens tilvekst. Af den sidst offentliggjorte statistik, der omfatter perioden 1900-1909 sees det saaledes, at medens befolkningen i dette tidsrum steg med 21 pct., steg det samlede areal under opdyrkning kun med 5 pct. Ganske vist var antallet af gaarde steget med 11 pct., men dette forklares ved det store anta) smaagaarde til dyrkning af frugt og grøntsager, som er opstaaet i denne periode i nærheden af store byer og de mange smaa brug til negre i syden. For det vigtigste brødkorns vedkommende er forholdet særlig greit. Arealet under dyrkningen i 19U9 var 44 262 000 acres mod 52 589 000 acres i 1900, altsaa en nedgang af 8 327 000 acres eller 16 pel., og medens der i 1900 var 68 acres hvede under dyrkning for hvert hundrede individ, var forholdet i 1909 det, at der kun var 48 acres, en tilhagegang af 30,4 pct. Ganske vist var der en opgang i udbyttet pr. acre fra 12,o pel. bushels i 1899 til 15,4 i 1909, men produktionen pr. individ var dog kun 7,4 bushels i 1909 mod 8,7 i 1899. Denne nedgang opveiedes ved en nedgang i eksporten. I 1910 eksporteredes 186 097 000 bushels eller 28,s pct. af det foregaaende aars høst, medens eksporten i 1909 kun androg til 87 364 000 bushels eller 12,s pct af høsten fra 1908. Det i landet forbrugte kvantum viser en Jiden forøgelse pr. individ, nemlig 6,o bushels i 1909 mod 6,2 bushels i 1899.
Denne tilbagegang i produktionen af korn og deraf følgende nedgang i eksporten giver anledning til megen ængstelse, og den bekjendte jernbanemand James J. Hill, hvis , ord har særlig vægt, fornylig ved et møde i Springfield overfor en forsamling bankmænd fremdrog dett~ beklagelige forhold og lagde sine tilhørere paa s~nde, ~t landbrugets trivsel altid havde været og albd maatte blive en betingelse for landets velfærd
og at alle kræfter burde sæltes ind paa at forbedre landbrugsbefo\kningens kaar og lære den at forøge arealets ydeevne Ogsaa ved the American Bankers Associations aarlige møde i New Orleans i afvigte november maaned blev spørgri.maalet drøftet , og der hlev nedsat en særlig komite med det formaal at arbeide for landbrugets udvikling og landhefolkningens teoretiske og praktiske opdragelse . Man haaber derved al gjøre livet paa gaardene mere tillrækkende og saaledes stans.e den stadig stigende udvandring fra landdistrikterne til byerne Dernæst vil man lære landboerne at faa større udbytte af deres jord og endelig søge at opelske det lille landbrug ved ydelse af laan til opkjøb af smaagaarde.
Høsten i Kanada.
Angaaende høsten i Kanada har konsulatet Montreal indgivet følgende beretning :
Med undtagelse af efteraarshveden i Ontario og Alberta, hvor denne sæd aldrig helt overkom virkningen af den usædvanlig strenge vinter, er tilstanden i det store og hele for næsten alle kornsorter ganske gunstig Efteraarets hvede udgjør dog forholdsvis en ringe del, nemlig 7 pct. af totalarealet, der er under hvededyrkning.
Udsigterne forbedres i løbet af juli og august , og om end tilstanden af den kanadiske sæd ikke giver usædvanlig gunstige løfter , som den gjorde ifjor ved denne tid, saa er den dog ikke ,saa usædvanlig ugunstig, som den var det foregaaende aar 1910. I provinsen Quebec er tilstanden af al sæd imidlertid under de andre otte provinsers. Det kolde, vaade veir, som har hersket over hele Kanada i august maaned , har forsinket kornets modning, og høsten er overalt senere end sædvanlig ; men endnu er der ikke tale om nogen alvorlig frost, og alle kornsorter viser en forbedring siden slutningen af juli med undtagelse af ærter og bønner.
Gjennemsnitlig anslaaes hvedens tilstand til 84,oo pel. af standarden, som jo representeres af 100. Den er over 90 pel. i de to yderst østlige og yderst vestlige provinser, Prince Edward Island og British Columbia, og imellem 80 og 90 pct. i de andre provinser med undtagelse af provinsen Quebec, hvor den kun vurderes til 70 pel.
Ifølge' de reviderede talstørrelser var totalarealet med hvede iaar 10 047 300 acres sammenlignet med 10 377 150 acres ifjor. Arealet saaet med efteraarshvede var 1 097 900 acres, men den haarde vinters ødelæggelser har reduceret dette til 781 000 acres. Under havre antages 9 494 600 acres mod 9 232 550 acres i 1911. Byg til 1449200 acres mod 1 403 969 acres i 1911. I de tre nordvestlige provinser dækker foraarshveden 9 029 000
acres mod 8 946 965 acres i 1911. Denne forøgelse er i Alberta og Saskatchewan. Indbefattes efteraarshveden er totalhvedearealet i de 3 saakaldte hvedeprovinser 9 246100 acres sammenlignet med 9 301 293 i 1911. Nedgangen skyldes det store areal af efteraarshveden , som ruineredes i Alberta ved den strenge vinter En foreløbig vurdering af efteraarsh veden anslaar denne til 21,4 8 bushels som gjennemsnitlig for de 781 000 acres saaet dermed ; h vilket skulde give en afgrøde af 16 773 000 bushels mod 26 014 000 bushels fra 1 172 1 Hl acres , som var det endelige resultat i 1911.
Ifølge de sidst indkomne rapporter beregner man, at af de saaede arealer vil 3 pct. af foraarshvedens, 2,3 pct. af havrens, 2,1 pct. af byggens og 3,8 pct. af hørrens arealer blive uproduktive paa grund af hagl, oversvømmelser etc ., og fra de forskjellige beretninger skulde foraarshveden gjennemsnitlig yde 21,10 bushels pr acre , som ved en høst fra et areal af 8 977 490 acre s vilde yde 189 256 000 bushels foraarshvede. Dette i forbindelse med de alt nævnte rn 77a 000 bushels efteraarshvede giver en total hvedi.høst af 206 029 000 bushels sammenlignet med 215 851 000 i 1911.
Hugen anslaaes til a 1a6000 bushels fra 148 700 acres eller 21,oo bushels pr acre ifjor Byggen med en ydeevne af 32,86 bu s hels med 28 11-t i(jor skulde give en høst paa 4 497 000 bushels fra 1 415 200 acres
Havren vurderes til 40,90 bushels mod :-n , 76 pr. acre ifjor og skulde altsaa yde en totalhøst af a76 943 000 bushels fra et areal paa 9 216 900 arces .
•Colovo » tør-æg.
Tør-Æggehvide (Albumin ) har i længere tid med fordel været brugt af hagere og til teknisk brug, og efterat Kristiania Sundhedskommission den 9de januar ifjor forbød anvendelse af de med borsyre conservede flydende æggeblommer , er der ogsaa kommet i markedet Tør-Æggeblommer ( kun blomme) og tør-helæg (blomme og hvide) af merket «Colovo • , som hagere bør forsøge, naar æggene er dyre. Der kræves kanske i begyndelsen lidt mere arbeide og omtanke end med de gamle flydende blommer.
Vi ved, at «Colovo » tør-ægprodukter, derfør de er bragt i handelen - er analyseret at statskemiker Schmelck, er varmt anbefalet af fru Henriette Schønberg-Erken, frk. Mathilde Schønberg og andre autoriteter paa koge- og hagekunstens omraade.
BJØLSEN VALSEMØLLE A/s
Schluterbrød.
«A/S De forenede Bagermestres Rugbrødfa-brik» i Kjøbenhavn har nu besluttet at indføre det i hele Tyskland i de senere aar saa meget udbredte SchliHerbrød, og efterat de nødvendige forberedelser nu er truffet, er fabrikationen paabegyndl den 29de oktober. Aktieselskabet har erhvervet eneretten paa fremstillingen af det ægte Schliiterbrød for hele Skandinavien til aaret 1919 Ganske visl kan man ikke erholde patentbevilling paa fremstilling af læge- og næringsmidler, men patenterne gjælder maskinerne og de øvrige med fremstilling af brødet! forbundne forhold, og U(ien disse kan det ægte Schliiterbrød ikke fremstilles Hvis man allsaa i andre byer i Skandinavien ønsker at optage fabrikationen af Schliiterbrød , maa man altsaa henvende sig til selskabet desang.:aende. Til nærmere oplysning af Schliiterbrødels beskaffenhed skal vi her gjengive en redaktionsartikel fra det anseede tyske fagblad «Die Backerei,>:
Schliiterbrød.
Ret ofte er Tysklands bagermestre blevne velsignede med nye forbedrede bagemethoder. De nye brødsorter finder, saalænge der reklameres for dem, ofte stor omsætning, men de kan for det meste ikke holde sig i konkurencen. Anderledes synes det at være med Schliiterbrødet. Dette er nu bievel fremstillet i ca. 4 aar, og efter hvad der meddeles fra paalidelig kilde, er omsætningen steget fra aar til aar. Salget udgjorde saaledes i de første 3 maaneder gjennemsnitlig
kun ca 1 HOO pd. pr. dag, medens det i 1911 udgjorde ca. 100 000 pd. pr. dag og i 1912 antagelig vil heløbe sig til 200 000 pd daglig. Dette synes i første linie at kunne henføres til, at Schliiterbrød ikke stiller krav til publikum om at forandre sin smag. Schliiterbrødet bliver fremstiUet omtrent paa samme maade som det sædvanlig brugte brød paa de forskjellige steder Der bliver kun tilsat en bestemt procentdel Schliitermel.
Schliitermelet bliver fremstillet efter en egen methode, og paa den maade, at man søger at gjøre de i kliden værende næringsstoffer brugelige. Man kjender jo alle de forsøg, der i de sidste aar er foretaget med at indføre brød, bagt af mel, der indeholder alle kornets bestanddele. Kliden bliver altsaa ikke frasigtet, men kommer med i brødet.
Som bekjendt indeholder kliden næringsstoffer, der efter videnskabelige udtalelser er meget værdifulde for de menneskelige organismer. Der gives dog en række videnskabsmænd, som imidlertid ikke deler denne opfattelse, idet de hævder, at de fleste af de i kliden værende næringsstoffer ikke kan udnyttes af den menneskelige organisme, fordi de er omgivet af en haard ugjennemtrængelig hud, som fordøielsesprocessen ikke kan gjennemtrænge, hvorfor del atter føres ud af legemet uden at være udnyttet. Det lader sig meget vanskeligt fastslaa, hvem der har ret. Der er dog ingen tvil om, at der f. eks. af de saakaldte næringssalte findes en langt større mængde i kliden end i det fine mel.
Disse næringssalte bliver altsaa tilført den menneskelige organisalion i langt større mængde, saafremt man benytter brød, i hvilken kliden er medtaget, og disse bliver da ogsaa udnyttede. Deraf kommer det vel, at man efter nydelsen af det brød, der er fremstillet af usigtet mel , eller rugbrød, føler sig mere mæt end efter nydelsen af brød , fremstillet af udelukkende sigtet mel. Hvem der har ret i spørgsmaalet om den fulde udnyttelse af de i kliden værende æggehvidestoffer og æggehvideagtige stoffer maa derfor slaa hen Løsningen af dette spørgsmaal har herr Schliiter gjort sig til opgave gjennem sit Schliilerbrød. Ved en s æ rlig fremgangsmaade søger han at sprænge den hud, som omgiver klidens æggehvidestoffer, for derved at frigjøre plantehviden til optagelse i de menneskelige fordøielsesorganer Et brød som Schliiterbrødet, der efter at have holdt sig i fire aar uden at gaa tilhage og uden væsenllig reklame, men tvertimod er i sterk fremgang, maa betegnes som et for alle samfuncls· lag brugbarl brød Man lør antage, at publikum ikke alene bliver tilfreds med smagen, men ogsaa med dets før omtalte høiere næringsv æ rdi, og med dets enestaaende egenskaber til at holde sig friskt i længere tid.
Danmarks bager- og konditorforbunds bidrag til bagerstreiken i Sverige.
Som et bevis paa hvilke bidrag de danske bagersvende yder til forskjellige udenlandske formaal, skal vi blot her anføre , at de i indeværende aar har ydet til den svenske louckout 10 bidrag it kr. 1000,oo, altsaa ialt kr 10 000 ,oo og til internalionalt bagersekreteriat kr. 1 211,oo, medens streikebidraget til de samvirkende fagforbund kun udgjør kr. 671,20 og forbundets egne udgifter til konditorstreiken i foraaret kun udgjør kr 200 oo.
Hele beløbet tilsammen kr. 12 082,20 udlignes paa medlemmerne med 2fi øre ugentlig ekstrabidrag i 30 uger .
Markedsberetninger.
Kornmarkedet. (Meddelt ved Bjølsen Valsemølle , 15de januar 1913). Medens markedet ved juletider var noksaa stille, væsentlig paa grund af manglende kjøbelyst, antog det straks i begyndelsen af del nye aar et noget fastere præg Kjøberne. som i flere maaneder havde forholdt sig afventende i paavente af yderligere nedgang, skred til paa nyt at forsyne sine næsten udtømmede Jagere. Den stahed, hvormed sælgerne december maaned igjennem havde neglet yderIigere indrømmelser paa prisen, havde tilslut overbevist om, at haabet om yderligere nedgang havde været forfængelig. Og da var det lige-
saa godt at være den første til at dække, thi saasnart konsumet for alvor greb ind, maatte den vanlige stramning ventes.
Hvad er nu egentlig aarsagerne til aarets forholdsvis · høie prisniveau? En vigtig faktor er Ruslands uventede lille evne til at forsyne Vesteuropa med sit behov Udførelsen fra dette land har været meget liden , trods den talmæssig gode høst derborte Tre maaneders saa at sige sammenhængende regnveir midt i høsttiden bedærvet megen vare derborte, særlig hvede, men vistnok ogsaa endel rug. Den virkelige brugbare del af høsten blev derfor ikke saa stor, som statistiken viser. Dertil kom at veiene, om man kan bruge et saa fordringsfuldt udtryk som «veier», befandt sig i en saa yderlig opblødt tilstand, at fremkjørselen blev meget vanskeliggjort.
Ved siden af den skuffelse, Rusland har været, virket de usikre politiske forholrl. paa prisniveauet. Godseierne har havt !iden lyst til at skille sig af med sit korn . Man kunde jo ikke vide, hvad fremtiden kunde bringe. For prisdannelsen fremover vil dette mom e nt
SKIENS
