DIAMALT
bedste malt:::bage:::hjælpemiddel i flydende, opløst, altsaa i straks virksom form.
DIAMALT muliggjør ikke ubetydelige besparelser af raa• materialier og forbedrer bagverket væsentlig.
"D. D. G." EXTRAKT
for rugbrød
medfører væsentlige forbedringer af brødet ved siden af betydelige besparelser.
Generalagent for Norge: Charles Tandberg, Christiania, Dronningens gade 28.
Bergens Gjærfabrik
Prisbelønnet i Liverpool 1886 og paa Bergensudstillingen 1898
Anbefaler Bagere og Agenter sin prima Gjær.
Indehaver : Wilh, Sellevold, Etableret I 881.
leverer af Princip 1ste Rangs
Fabrikata, der herved anbefales d' Herrer Bage re og
Conditorer paa det bedste. Forsøk Kiellands Fløtekarameller.
K. 0. Didriksen
Havre, Bastematter m. m.
Kagestativer, Diskeveern, Vinduestativer af Messing anbefales.
Aleuronat, (for sukkersyge) Hvedepudder, Hundhau se ns, erholdes hos Ivar Klavenes, I{ristiania.
En saagodtsom ny brødvogn billig tilsalgs.
Baker W. B. Samson Carl Johansgt. 20.
Mit Lager af alle Sorter Rugog Hvedemel anbefales, samt
Den bedste Succade bærer oven- Gjær af kjendte gode Kvaliteter staaende Mærke. ,,GREGORJ" er fra Bagernes Gjær- og Spritfabrik. uovertruffen i Veismag og Aroma og C. Smith jr., har et særdeles smukt Udseende Skippergaden 23.
Kun Maltextrakt fra Fabriken "Vacuum", Christiania egner sig til bagning af Ægte Malt-Kage.
H. B. THOMSENS
er formaler paa A/s Nedre Foss Mølle af udsøgte Rugsorter
De bageridrivende som haandverkere og forretningsmænd.
Foredrag af formanden i landsforeningen, herr bagermester Aug. Olsen, holdt i Kristiania Bagermestres Forenings generalforsamling 9de december f. a.
Jeg har gjort antydning til, at mit foredrag bliver kort; I maa saaledes ikke fordre meget. Vi kjender nok til, hvordan haandverkerne er bleven betragtede af dem, der mener at staa paa et høiere trin. Ja, det skal ikke stort til, forat mangen en vil hæve sig over haandverksstanden. Man siger : «det er ingen skam at være arbeider», og det er vi alle enige om. Men ligemeget burde vi være enige om, at det heller ikke er nogen skam at være haandverksborger. Men gaar vi noget tilhage i tiden, saa vil vi altid finde, at man mere eller mindre til stadighed har seet ned paa haandverksstanden, hvilket det heller ikke er frit for, at man gjør den dag idag. For ikke mange aar siden udtaltes af en vel anseet størrelse af vor by ved en anledning omtrent følgende:
«Naar haandverksstanden ikke er kommet til den anseelse og den magt, som den burde have, saa er det haandverkerne selv, der er skyld heri».
Desværre, vi maa med bedrøvelse erkjende denne skyld.
Vi maa ogsaa erkjende, at der ikke sjelden forekommer mænd, som vil indtage og indtager plads som haand verksborgere, men som den virkelige haandverksstand maa skamme sig over; dog vil jeg her gjøre opmerksom paa, at saadant meget ofte ogsaa forekommer inden andre stænder.
Men saa har vi ogsaa havt og har mænd inden haandverksstanden, som vi ikke skal behøve at skamme os over. - Det er disse mænd, der har holdt haandverket oppe og bragt det til, hvad det er idag.
Men vi har brug for mange, mange flere af denslags mænd.
Disse faa forudbemerkninger er noget, som jeg antager kan siges om haandverksstanden i sin almindelighed ; men, hvad jeg egentlig vilde berøre, var vor egen stand , og hvordan vi indtager pladsen som haand verkere og forretningsmænd. Vort fag er af den art, at vi trænger til at fylde pladsen paa begge de her nævnte omraader
lhvorvel vort haandverk er kanhænde et af de ældste, skal jeg dog ikke her indlade mig paa at gaa nogen lang tid tilhage, jeg vil kun trække frem endel af de ting, jeg selv har i erindring og da især fra vor egen by.
For 35 a 40 aar siden forekom der nok endel dygtige bagermestre, der fyldte pladsen baade som haandverkere og forretningsmænd; flere af disse var endog meget anerkjendte, og vor stand havde ære af dem. Men de bageridrivende, som
lfiSTERN(ANADAfLOIIRMILLS Co.
MONTREAL WINNI PE~ ST.JOHN, IU. GODERICH BRANODN
er et fortrinligt
BLANDINGSMEL.
GARANTERES
formatet af ren, ublandet Vaarhvede.
KORNLA&RE
5,000,000
producerede hovedmassen af vort husholdning'sbrød var ikke hagere, og de havde saa stort overtag, at de satte virkelig faglærte ude af stand til at drive bagervirksomhed. Alene paa Grønland, i Lakkegaden og paa Sørliløkken kan jeg tælle 9 stykker brødkjørere og kjøbmænd.
Af virkelige hagere kan jeg paa samme tid og i samme bydel kun tælle 4 stykker, og naar vi undtager selve byens centrum, saa var forholdene for den øvrige del af byen meget triste, idet der stadig dukkede op brødkjørere og kjøbmænd som bageridrivende. At disse folk satte en stor bremse paa bagerfaget som haandverk er indlysende, og heller ikke kan man rose dem for at have været dyglige forretningsfolk ; paa faa undtagelser nær kan jeg trygt sige , at de manglede fagkundskab og forrelningsdygtighed.
Brødkjørerne havde paa den tid et stort herre dømme. Ja, altfor stort. De behandlede de bageridrivende efter eget forgodtbefindende, og deres herredømme gik saa vidt, at de mangengang ødelagde baade sig selv og den bageridrivende.
Jeg har i erindring fra den tid et bageri, der blev startet af - jeg tror - to skibskapteiner Bageriets navn var «Neptun». Dets kjørere var meget flinke til at bringe omsætningen op Der bagtes baade nat og dag, og trods delte var det vanskeligt at bringe brød nok til disse kjøreres behov og nok umulig for andre at konkurrere med dem.
Heldigvis ophørte bageriet efter ca. 1 aars forløb med det resultat, at 1 eller 2 af disse kjørere havnede paa Akershus med - saavidt erindresflere aars strafarbeide. Dette tilfælde satte en almindelig skræk og advarsel for de mest uefterrettelige kjørere Senere er forekommet flere tilfælde, hvor den bageridrivende ved rettens hjælp har ladet kjørere forstaa, at det ikke allid gaar an at handle mod lov og ret.
Idetheletaget tror jeg nu, at man er kommet derhen, at flertallet af vore kjørere gjennemgaaende er ordentlige og paalidelige
Men i forbindelse hermed vil jeg ikke undlade at paapege den sløvhed, der er tilstede hos flere bageridrivende ved ansættelse af kjørere, især ligeoverfor dem, der opgiver at have kjørt brød tidligere og saaledes antyder at have kunder.
Det har ofte vist sig, at saadanne er bievne ansatte uden at fremvise nogensomhelst attest fra sin forrige arheidsgiver . Resultatet er, at selv den mest uefterrettelige kjører paa denne maade har erholdt plads; heldigvis tror jeg dog nu, at de bageridrivende har sat en stopper herfor, og dette er tii gavn for begge parter. Naar jrg kommer ind paa disse ting, kunde det blive meget al sige, men jeg maa gaa videre
Som fagmænd er det om at gjøre, at vi alle fylder vore pladse Vi burde gaa ud fra, at
enhver satte sin ære i at fremme samme og paa al mulig maade gjøre sit til, at vort fag staar høit.
Vi kan ikke vente, at de, der ikke er fagmænd, skal gjøre det, og som følge heraf maa vi forsøge at gjøre vort til, at faget drives af virkelige fagmænd. I dette sidste tilfælde maa man jo sige , at vi er naaet adskillig frem - især her i vor by ; men paa mange steder, i by som paa land, ser det desværre mørkere ud idag end kanhænde nogensinde før.
Jeg vil nu spørge mine ærede kollegaer : Hvordan stiller vi os som haandverkere?
Gjør vi - enhver især hvad vi kan for at holde vort fag og vor stand oppe?
Jeg frygter for, at vi kommer adskillig tilkort. Rigtignok kjæmper endel af al kraft , og det er disse, som saa at sige bærer dagens byrde og hede. Disse er det, som for en stor del har æren af, at vort fag er, hvad det er idag
Jeg vil sige til disse kollegaer: «Givaldrigtabt »
Endel derimod interesserer sig forfæ rdelig !idet for sit fag og sin stand; de er i den grad ligegyldige med hensyn til alt, som gaar i retning af at hæve standen og bedre dens kaar, at vi maa forundre os over det. Ja, selv ting, som kan være til deres gavn, fatter og forstaar de ikke. Vi skulde ikke tro, at vi levede i en tid, hvor vi trænger til at staa samlet. Jeg ved , at det til alle tider har været nødvendigt at staa sammen, og vor tid gjør dette mere nødvendig end nogensinde. Vi vil have alle interesseret, vi vil løfte i flok, og vi maa lægge for dagen, at vor stand skal hæves Ikke saa at forstaa, at jeg mener, at de bageridrivende staar tilhage fremfor andre haandverkere - nei, paa ingen maade. Jeg ser i bagerstanden , naar den samler sig , en af de sterkeste og mægtigste faggrupper, og de fremskridt, som vort fag i de sidste 15 - 20 aar har gjort, bør oplyse os om, at vi fremdeles vil forsøge at følge med tidens krav.
D e bageridrivendes forretningsdygtighed.
Ja, her tror jeg at maatte sige, at vi staar adskillig tilhage Ja i den grad , at mange er bievne aldeles ruinerede mænd. Vore bedrifter medfører, som jeg i min første indledning udtalte, at vi ogsaa maa fylde vore pladse som forretningsmænd. Dygtig haandverker og dygtig forretningsmand - disse to ting er ikke saa ligetil at finde i en og samme person. Det har ofte forekommet blandt os bageridrivende , der tilfulde har kunnet udføre arbeidet vedrørende bageriet, at vi har manglet forretningssans ; men saa har en del af disse havt aldeles udmerkede hustruer med forretningssans , og naar en saadan kvinde
har faaet lov at tage styret, har det gaaet aldeles udmerket. Disse tilfælder skal ikke forringe mand eller kvinde . Men det er ikke alle, der er saa heldig stillede, at man kan falde tilhage paa sin hustru; derfor er vi paa den rette side, naar vi selv sætter os ind i det nødvendige regnskabsforhold, som vore bedrifter har behov for.
Det lader sig ikke godt gjøre bare at producere mest muligt af varer, uden at vi fører regnskab over disse. Jeg er sikker paa, at mange bedrifter er nedlagt, og mange kjæmper den dag i dag under en kummerlig tilværelse paa grund af mangelfuldt regnskabsforhold.
Vi maa nu uden ophold optage dette spørgsmaal sammen med meget andet i vore foreninger
Faar vi mere forretningssans, bliver vi samtidig bedre haandverkere
Deutsche Diamalt-Gesellschaft.
Den 12te december 1911 blev der i Miinchen under firmaet Diamalt Aktien-Gesellschaft oprettet et aktieselskab med en kapital af mk. 1 600 600, som forener de to firmaer Dentsche DiamaltGesellschaft m. b H. og Bayerische Conservenfabrik Ludwig Graf G.m. b. H., og som overtager disses hidindtil drevne forretninger med alle aktiva og passiva, rettigheder og forpligtelser, indtræder i deres løbende kontrakter, fortsætter forøvrig forretningen uforandret og har dannet følgende afdelinger :
Afdeling 1. Bageriartikler og rismel.
2 Graf's suppepræparater
» 3 . Textil-præparater.
» 4. Bonbons
» 5. Frugtessentser og extrakter .
» fi Farmaceutiske præparater og maltextrakter
» 7 Kemisk fabrik.
D'herrer kjøbmaml Albert Friedel , Miinchen, kemiker Ludwig Graf; Miinchen, og ingeniør Alfred Pollak , Allach, blev valgt til bestyrelse og d ' herrer Curt Vogel og Kurt Bechtel til kollektivprok urister.
Sagerne og bagerstandens interesser.
Allerede tidlig i vaar blev der gjennem Bagertidende udtalt ønske om, at bagerne i Kristiania maatte faa anledning til at kjøbe sit mel paa samme betingelser, som man kunde faa det tilkjøbs paa udenfor Kristiania. Dette har vi nu opnaaet, idet meltilbudene i den senere tid i
Kristiania har været baser e t paa «med sæk pr. 30 dage + 2 °lo» . I den anledning finder vi at burde gjøre kolleger udtrykkelig opmerksom paa , at de fordele i prisen , som man paa denne maade har faaet indrømmet , let kan forsvinde mellem hænderne, saafremt der ikke indføres en skarpere kontrol end hidtil. Man faar melet i hele og ulappede s æ kker og maa derfor indrømme rimeligheden i, at kun slig e s æ kker kan kjøbes til høieste pris som mels æ kker Det gjælder derfor, at man behandler tom sæ kkene forsigtig og pent, ikke uds æ tter dem for nogen slags behandling, der bevirker huller o I.
Fra tarifkomiteen.
Komiteen havde sit første møde iaar den 9de ds ., hvor formanden, herr M. Freberg, ønskede m e dlemmerne et godt nytaar og et godt samarbeide i det nye aar . Følgend e be handledes :
1. Enstemmig besluttedes , at O\'erskriften paa den omredigerede pristarif skal have saadan ordlyd : «Pristarif for salg af bagervarer i Kristiania af HJ05-1909 med senere paa massemøder ved tagne lillægsbestemmels er ».
2. Enstemmig besluttedes at oversende bestyrelsen for mølleeiernes og melgrossisternes foreninger et e xemplar af tarifen.
3. Refereredes klage fra et bagerfirma over, at der ved et landhandleri, som ligger udenfor bygrænsen , er tilbudt større rahat af et konkurrerende firma, end klageren havde givet, og som er s tørre end den, tarifen tilsteder.
Enstemmig beslutted e s at tilskrive vedkommende firma med anmodning om at opretholde tarifens priser, selv om salget foregaar udenfor bygrænsen
4 Refererede s klage over, al 4 bageridrivende havde overtraadt tarifen ved at have bortgivet j ulekager til jul.
Enstemmig beslntt e des at tilskrive vedkommende firmaer med anmodning om at fremkomme med skriftlig forklaring om, hvordan dette forholder sig , før klagen optages til behandling
Lønstarifen inden · konditorfaget.
Første møde til behandling af lønsoverenskomsten afholdtes onsd a g den lOde ds kl 7 1/2 i Haandverks- og Industriforeningen.
Arbeidstiden i bagerierne.
Som till æ g til v or artik e l i forrig e numm e r
m e d ov e n s t a a e nd e lit e ! s k a l v i iføl ge anmo d ning indta ge ordr e t Kri s tiani a b age rm es tr es sva rskrive lse til Baker s ve nd e n e s Forenin g.
Til Rak ersuend en es F o r ening , Folk ets H11 s
D e r es m ege t æ r e d e s kriv e ls e a f 28d e f 111
bl e v for e lag t be s t y r e lsen i e t den 27d e ds. a fholdt
m ø d e.
1
E n s te mmi g h eslutl e d es at tilskrive Deres
æ r e d e for e nin g m e d anmodnin g o m at lad e s agen
fa ldr, m o d a l vi retter e n h e nv e ndels e til s amtli ge h agc ridri ve nd e om at hold e s ig lo ve n e ft e rr e tt e lig o g kun udfø r e d e forb e r e d e nd e a rb e id e r , s om lo ve n til s t e d e r 21/12 1911. Æ rbødi gs t F o r Bage rfor eningen M Freb e rg , p. t form a nd.
Interessant oversigt.
D e n ar hr. F e rm a nn til sin e forbind e ls e r i Kristi a nia se ndt e g rali s k e ov e r s i gt ov e r ru g - o g h ve d e m e lmark e d e t i d e 3 s id s t forl ø bne aa r fin d e r v i m ege t int e r essa nt , h vorfor v i nedenfor medd e l e r s a mm e :
18,50 IE?i 00 17 , 50 17. 00 16, 50 16, 00 15, 50 15, 00 14 50 14 00 13, 50. 13 . 00 12 , 50. , 20,19,50 19.18,so 18,I 7, so 17.16,50 16,15,50 15,14,50 14,13 .sc 13, 12 50 12.-
JAN FEB MARTS APRIL MAI JUNI JULI AUG. / I\ /\ / \ / " / I'! \ I~ /, , \ / y l V \ I \,___, / ) ? D __J / ~\; li-. •; I AARET 1910 . ' JAN FEB MARTS APRIL MAI JUNI JULI 3029,50 29 ,28,50 28,27,so 27,26,so 26,25,50 p- 1-, 2'5, - i.:.-1 - L- t-, 24,so 1- rt II .L 24,-,. I23,50 l-t-,""--... 23, 1 1 T 22 ,so L 22,SEPT OKT NOV. DEC . -0 ", -"'- l·-- ,_ --·~AUG SEPT OKTR NOVR . DECBR I\ I i\ ... r I Li l .l I
I AARET 1911
20 ,oo 30,oo
19 ,50 . 29,oo.
19, oo 28,00.
18, 50 27, 50.
18.oo 2 7. 00. ½
17 50 26, 50 1 17, 00 26,oo_ l.--r- j___t16, 50 25,50. 16, 00 25,oo. r---
15, 50 24, 50 r
15 00. 24,oo.
14 50 23, 50.
14. 00 23,oo. rn - Li
13 , 50 22,50. I~ l ' µ!; 13 . 00 22,oo. l i
12 50. 21, 00 1-12 , oo 20,oo
Høstudsigterne
