DIAMALT
bedste malt-bage-hjælpemiddel i fl.ydende, opløst, altsaa i straks virksom form.
DIAMAL T muliggjør ikke ubetydelige besparelser af raamaterialier og forbedrer bagverket væsentlig.
"D. D. G." EXTRAKT
for rugbrød medfører væsentlige forbedringer af brødet ved siden af betydelige besparelser.
Generalagent for Norge: Charles Tandberg, Christiania, Dronningens gade 28.
Anis
Bagepulver
Bagestof, 1ma
Kv.
Citron-OUe
Canel
Valmuefrø
Vaniijesukker
Ægblommer, lma lysegul Mandelolje
Rum-Æther
Vanilje-Æther
Æghvidder, tørrede Ægfarve
Jens H. Bye, Gjøvik.
H. B. Thomsen, Christiania,
anbefaler:
Hvedemel i alle Kvaliteter, Rugmel - Favorit og Tysk, Havre og Foderstoffe til Dugens billigste Priser.
H. ARNET & CO., CHRISTIANIA
anbefaler:
Alle Kvaliteter af Hvedemel i originale Pakninger.
Rugmel "Perfect" og Tysk.
Bagernes Gjær- & Spritfabrik, Moss, anbefaler Presgjser.
Teleg-rarnadr.: Gjærfabrik.
Det rundmalede, kraftige Hvedemel "Korsflor" fra Malmo Stora Walsqvarn er absolut det allerbedste Blandingsmel, rosende omtalt af mange Bagere.
Mel og Gjær
Mit Lager af alle Sorter Rug- og Hvedem e l anb e fa l e s , samt Gjær af kjendt e gode Kval i t e ter fr;,, Bagernes Gjær- og Spritfabrik.
C. Smith jr.. Skippergaden 23.
Maal- og Vægtredskaber
alle Slags. Største Lager hos Viig & Vraalsen, Kr.ania,
Als Isdahl's Gjærfabrik
Bergen anbefaler
prima Presgjær
i stadig frisk Vare
Ægl Ægl en gros. - Etab l eret 1883. Nylagte hele Aarnt. Pres e rverede Æg i Vinter;; æsonen. B e dste Sort Ægblomme i Blikb o x e r paa ~a. 20 Kg., udmærket til Bagning Anb e fal es til billigst e Da g spriser N. Ovist, Maribogade 7, Kristiania . Telefon 2028.
NB. Lake of the Woods Hvedemel bleges ikke.
Betingelser ved melsalg.
Det er os bekjendt, at de i Kri~tiania arbeidende møller og melgrossister er bievne en ige om at sløife den e ne procent ekstrarabat, som hidtil har været indrømmet for fiks betaling.
Dette kan ikke være til gavn for os hagere, og det sknlde ogsaa synes, at det for møller og melgrossister maatte væ re magtpaaliggende at faa indført saa meget fiks betaling som mulig, og urimeligt skulde det jo h e ller ikk e være, orn de, der betaler fiks, faar en eks trarabat ; mf'n en grund maa det vel have, og saavidt redaktionen har kunnet erfare, er grunden den indbyrdes konkurrance, som for øieblikket gjør, at for~jcnestcn er saa for ringe.
Men naar vi nu har mistet den ene procent, vilde det da ikke være mere praktisk og retfærdigt at gaa over til lig e salgsl,etingelser for det hel e land, nemlig inkl. sæk 30 dage --å- 2 pct.; vi tror, at dette vilde vinde almind e lig tilfredshed hlandt bagermestr e ne.
R ed.
P. S. Angaaend c ovenstaaende forandring af rnelgrossisternes og 111øllernes forandrede salgsbetingelser forbauser det Kristiania hagere, at derom intet sees at v ære meddelt til vor forening.
Assurancen for bagerigaarde.
Kristiania Bagermestres Forening nedsatte i april f. a. en komite til a t arbeide for en nedsættelse af hrandkontingenten for bagerigaarde. I d e n anledning s endte man en motiveret fremstilling til brandforsikringsindretningen og assuran ce komit een, l e tlsaget af en fra hrandchefen i Kristiania veh·illig overladt statistik over forekommend e ild e brande i de sidste 20 aar. Heraf fremgik, at den ekstra beskatning, som bagerigaardene som ildsfarlige hid til har været ilagt, har været mindre vel liegrundet, id e t bagerierne stiller s ig meget gunstig i forhold til andre bedrifter under de stedfundne ild ebran de.
Komiteens arbeid e har resulteret i, at foreningen under 11. dennes har modtaget saadan skrive ls e fra assurancekomiteen:
"I til slutnin g til vor skrivelse af 15. juni f. a. angaaend e s løifnin g af præmietill æg for bagerier tillater vi os at meddele, at aarsmøtet for de privat e hran<lforsikr1ngsselskaper har vedrørende bagerier fattet følgende be~lutning, gj ældende samtlige by e r, fra lste ds. at regne :
"I l s te og 2de n kl. bygninger intet tillæg; - 3die og laver e klasser 1 pct."
Vore mænd.
Under denne titel vil vi nedenfor h egynde e n række bi grafi ,· ,11ed billeder af de af Lagerstandens mæHd, der i særlig grad gjen n em sin interesse og sit arbeide har søgt at fremme vor stancl.
I.
M. 0. Freberg.
Kristiania Bagermestres Forenings nye formand, som vi idag bringer Lillede af, e r sterkt interesseret for arbeidet inden vort fag og vo r forenings liv, id et han stadig i de senere aar har deltaget og arbeidet saavel i mr tarifkomite som i vore foreningsmøder. Vi lykønsker derfor Kristianiaforeningen med sin nye formand med haah om, at de store krav, der stilles til ham, maa krones med held.
M. 0. Freberg er født i Vang, Hedemarken, 1872 og har udstaaet sin l æretid hos bagermester P. J. Johapnessen, Gjøvik.
I 1890 flyttede han til Kristiania og tog arbeide som svend hos bager Lindeman. Derefter etablerede han egen forretning i Drøbak, som han efter 21/2 aars forløb opgav, og arbeidede derefter som svend 1 aar hos bager Hilditch, Moss.
I 1897 reiste han atter til Kristiania og
tog plads som svcnd hos bager S. J. Erdahl. hvor han arbeidede i 7 aar.
I 1904 etab lcrede Freberg sig i Kristiania, hvor han fremdeles dri, er i Industrigd. 40.
Massernøde.
(Forts. fra forrige nr.)
2. Enstemmig besluttedes, at leverancer til de paa havnen leiliglzeds liggende krigsski.be skal betragtes som offentlige anbud.
3. Tarifkomiteens forslag om, at den sidste linje i tarifen af 14de juni 1909 vedrørende salg af julekager efter bismerpundsvis skulde sløifes, forkastedes mod 9 stemmer.
4. Vedtoges det i tarifkorniteens møde den 13de f. m. godkjendte forslag til omregulering ar tarifkontingenten saalydende: For 1 til og med 2 mand kr. 5.00 pr. aar
3 4 ,, ,, 10.00
" 5 7 ,, ,, 15 .0 0
,, 8 12 ,, " 20 00
" 13 mand og derover " 30.00
Forretningens indehaver medregnes ikke i antallet, dog saaledes at den, der ingen arbeidere har, skal betale kr. 5.00 pr. aar.
Mod 4 stemmer besluttedes, at den, der undlader at indsende de af tarifkomiteen forlangte opgaver i rette tid, skal betale kr. 30.00, uanseet hvilken sats vedkommende maatte henhøre til.
Det overlades til tarifkomiteen at bestemme tiden for arbeidernes optælling.
5. Foretoges valg paa 6 medlemmer af tarifkomiteen istedetfor d'herrer Andr. Kleven, Hans Kolberg, A. Christiansen, S. Johannesen, Ant. Johannessen og Herman Foss, som udtraadte efter tur.
Med akklamation valgtes: D'herrer Ant. Johannessen, M. Frederiksen, M. Rønning, H. Kolberg , A. Gjørsli, H. Gtirgens.
Som suppleanter d'herrer Th. Aasheim, Chr. Kleven og fru M. L. Morstad.
I vanillens hjemland.
Centret for vanilledyrkningen i Mexiko er Papantla, et venligt ]idet sted overalt omgjærdet med skog. De ned fra grenene hængende grønne skud er fuldstændig uden lugt. Man skjærer skuddene af, pakker dem i bundter paa 800 a 1000 stkr. i et matteomslag og lægger pakkerne ind i en tørreovn med en temperatur, der stiger til 120 gr. C. Her begynder skuddene at tørre og faa den sorte farve, og derefter udvikler sig det eiendommelige og vellugtende stof, vanillen. Naar skuddene er fuldstændig brune, tages pakkerne ud, skuddene pakkes ud, luftes og tørres omhyggelig i solen.
Det sidste er et meget besværligt arbeide og tager maaneder; thi vauilleskuddene plukkes i december og januar rnaaned, og paa denne tid er der ofte uger igjennem rrgnveir i disse lande.
V anillen bliver indsamlet i skogene af indianerne, der nøie kjender tidspunktet, naar skuddene er tjenlige til at afskjæres. De bringer skuddene i store kurve til byerne og sælger dem til kjøbmændene, iblandt hvilke der især findes en rnængde italienere, og disse foretager saa præpareringen paa den overfor angivne maad -e. Saasnart solen saa kommer frem, bliver de brune skud hængt ud overalt, og hele byen lugter i den tid af vanille.
Det største brød i verden.
Paa verdensudstillingen i St. Louis 1904 vakte et kjæmpebrød paa 45 kg. megen opmerksomhed. Bagermester Andrew Newberg i Austin, Texas' hovedstad, havde hagt brødet og sendt det <lid. Nu har, efter hvad et engelsk tidsskrift melder, hr. Andrew Newberg overtruffet sig selv. Hans nyeste verk er et brød paa 63 kg., som er 60 cm. høit, 90 cm. bredt og over 31/2 m. langt. Blandingen og æltningen skeede ved maskinkraft, og til bagningen tjente en særskilt konstrueret ovn.
I Amerika hersker endnu den skik, som i den gamle verdensdel nu hører til middelalderens berettelser, at man ved store folkefester lod stege hele okser eller andre dyr paa et kjæmpemæssigt spyd, hvorefter disse fordeltes blandt mængden, da naturligvis mod godtgjørelse.
Til et lignende øiemed tjente det omtalte
store brød. Det var bagt af Newberg til en folkefest i Moulton og blev der uddelt til den begeistrede mængde.
Kontrotberegning.
Vi har gjentagne gange havt anledning til at fremhæve nødvendigheden af, at der ved enhver forretning stor eller liden - føres en skarp kontrol, og at alle kalkulationer maa udførcs med den største nøiagtighed.
Som et billigt og letvint hjælpemiddel hertil har vi anbefalet, at enhver bager, som ikke netop har lagt sig efter dette som et speeialstudium, bør studere den af hr. Hamre udgivne beregningsbog, som erholdes i bladets ekspeditiou for kr. 5.00 + porto. Dogen er meget udførlig og greit affattct, saa at enhver uden nogensomhelst vanskelighed og paa den mest betryggende maade kan benytte den.
Blot ved at slaa op vil man her til enhver tid finde svar paa ethvert spørgsmaal betræffende vægtforhold, idet deigvægten til enhver brødsort og enhver størrelse staar udregnet efter de til enhver tid forekommende varepriser og med den avanee, man selv vil vælge. Noget lettere og mere veiledende hjælpemiddel i denne retning paa bageribedriftens omraade kjender vi ikke.
Udlandets streiker 1910.
U dlandets streikebevægelse i forr. aar har i sammenligning med det foregaaende aar vist en stigende tendens.
For Tyskland rapporteres for de første 8 maaneder 949 streiker med 77,000 streikende mod 768 med 48,900 streikende i 1909.
I Østerrig paabegyndtes der i Iøbet af de første 7 maaneder 336 streiker mod 296 i samme tidsrum i 1909, antallet af streikende arbeidere er dog mindre, 31,489 mod 47,732.
I Frankrtg steg streikernes antal i løbet af de første 7 maaneder af aaret fra 578 i 1909 til 889 i 1910 og antallet af streikende fra 51,953 til 98,501. Særlig viser byggebranchen og textilindustrien en øgning i streikfrekvensen.
I Belgien har i løbet af de første 8 maaneder streikernes anta! formindsket, hvorimod
O.R.Sagf. :I? a. y db I3 reda 1, Kristiania.
antallet af streikende har øgct fra 9,198 til 23,633.
Endog i Storbritannien har streikernes an tal tiltaget. 290 nyt\ streiker i løhet af de første 8 maaneder 1910 mod 270 i samme tidsrum i 1909 og 247,646 streikende mod 237,GlS i 1909. Antallet af de paa grund af streikerne taute arbeidsdag e har steget fra 2,016,900 i 1909 til 3,773,100 i n æv nte tidsrum i 1910. Grubeindustrien har deraf paa sin part et tau af 3,191,500 arbeidsdage mod 1,606,700 i 1909.
Udviklingen af d e n int e rnationale eningshevægelse har været følg e nde:
1904 12 landsorgan. med 2,333,261
190 5 11 " 2,791,453
190 6 12 " 3,222,252
1907 15 " 3, 976,652
1908 16 " 5,944,262 fa g formedl. " " " "
Den internationale
fagforeningsbevægelse.
Ifølge den 6te beretning for aar 1908, afgivet af den internationale sekretær for fagforeningerne, har disse i ned ennævnte J 9 lande følgende medlemsantal:
England
Tyskland
De forenede stater
Italien
Østerrig
Frankrig
Sv erige.
Belgien
N ederlandene
Danmark
S chweitz
Ungarn
Norge .
Spanien
Finland
Bulgaricn
Kroatien
Bosnien
Serbien
F agforeningsmed l e mmer: tilsluttet l a r11lst il sammen organ i satio n en 2,406,746 700,937 2,383,401 1,831,731
1,588,000 *) 1,588,000 546,650 337,092
482,279 *) 4 8 2,279 715,576 294,918
En brødfabrik som lotteriforretning.
Ind eh averen af Gøttinger brødfabrik averter c d e i de stedlige blade, at han af hv er 50,000 brød, der fremstilledes paa hans fabrik, vilde lad e indhage en pengepr æmie i de 2500 s tkr. Efterat uagermesterforeningen i Gøttingen havde ind se ndt en klag e herover til statsforvaltningen, anlagde d e nne sag mod brødfabrikanten for at hav e opr e ttet et lotteri og mod bladets redaktør for at have været ham behj ælpelig d ermed. Redaktøren blev imidl e rtid frifunden, og fabrikanten, som statsforvaltningen havd e forlangt idømt en bød e paa 300 mark, ~lap med en bøde paa 5 mark.
*)
*) 44,912
*) 24,009 12,933 2,474 4,520 *) 4,520 3,997 3,117 3,238 *) 3,238 9,096,025 5,944,262 -) For di sse 7 l a ud e savner mnn nøiagtige op gn v e r a n gaac nde fagforen ing e rne s sa mtli ge medlemmer Da d er i diss e l an de find es fagforeniuger 11d enfo r l andso r gan isationerne, turd e medlemsanta ll e t være v æsen tli g høiere e nd h e r angivet.
tils.
Franske hagere stanser sin virksomhed.
I en fransk hy har alle bagermestre stanset s in virksomhet, da kommunalbe s tyr elsen har forbudt, at brød prisern e forhøi es. Markedsberetninger.
Sukkermarkedet. Priserne er igjen lidt lav ere. New-York nedsatte sine noteringercentrifugals pr. januar til 3,671/2 cent - og d e europæiske børser fulgte eft er 1\fon tonen er tillidsfuld, kjøberne dækker sit bPhov for lang tid fr e mov e r. - De for e ned e staters forbrug af sukk er i 1910 har været 3,350,000 tons mod 3,206,000 tons i 1909. - F 0. Lfrht m e ddeler, at der sanclsynligvis blir et større europ æisk høstudbytte , end han tidligere har opgivet. D erimod blir høsten af rørsukker ikke større. Kuuatilfør slern c er stadig forsinkede endel.
Paa Kristiania børs
Farin, russisk, ly s do. tysk, lys do. engelsk do. do tør
Raffinade, tysk i topp e do. do. klippet do. hollandsk
noteredes den 13. ds. : kr. pr. kg. ,, 0.48 ,, ,, ,, 0.50 1/z ,, ,,
do. do. nøgne toppe ,, 0.52½ ,,
do. crushed do. flor do. granulated do. finmalet do. perlesukker
Kandis
Demerara
Kornmarkedet. (Meddelt ved Bjølsen Valsemølle, 13de januar 1911.) Endelig har man faaet lidt rede paa. hvorledes den saa godt som færdige hvcdehøst i Argentina har faldt ud. Regjeringens officielle beretning, der kom for nogle dage siden, udtaler sig meget tillidsfuldt om kvaliteten, men angiver mængden blot til 3.7 millioner tons. Fjoraarets høst var rigtignok hare 3.5 millioner tons ; men saa var det ogsaa regnet som ekstraordinært daarlig. t:,lige anslag over udbyttet er det i;:elvfølgelig ikk e let at faa nøiagtig; men rigtighed en synes at være støttet af den kjendsgjerning, at offerterne fra Argentina fremdeles ingenlunde er paatrængende, og priserne, som forlanges, er ganske gode. Dette
har stimuleret kjøbelysten noget, ligesom Amerika synes at benytte anledningen til at faa sine noteringer op. Saavel Chicagoer- flom NewYorker-børsen har vist fast tendens. Den videre udvikling synes nu væsentlig at komme til at afhænge af Donau- og Sortehavsegnene. Her er hvedebeholdningerne i det indre af landet efter beretningerne at dømme meget rigelige, men veiret har hidtil været regnfuldt og forholdsvis varmt. Veiene befinder sig at den grund i en saa opblødt tilstand, at landmanden ikke faar kornet frem. Skulde tilførslerne vedvarende blive hindret af daarligt veir, vilde det vel ikke være ndelukket, at vi fik et par maaneders fast marked. Men med vaarens komme skulde man tro, at disse forhold bedrer sig, hvorfor en vis forsigtighed maa tilraades.
Den daarlige tilstand av veiene i DonauSortehavsegnene spiller selvfølgelig ogsaa en rolle for rugen. Disse eg ne er jo tor vore norske møller snart sagt eneleverandører i rug nu, eftersom man mere og mere kommer paa det rene med, at virkelig g(ld tysk vare ikke l ængere findes i overflod. Til en v is grad gjælder det derfor ogsaa for rugmel, at noteringerne muligens vil blive faste nogle maaneder udover, saafremt det ikke sætter ind med klarveir og frost i Rusland. I april derimod bør man vel regne med fold vaar i Sortehavet, og da bliver det vinterrugens overvintring, der spørges efter. Men nu ved man selvfølgelig intet herom, saa en kalkule paa grundlag av nogen formening om dette moment vilde blot bli ve løs snak.
.Hvedemel - "American Success"
, b d
e ste rundmalet amerikansk.
Hvedemel - ,,Canadian Success"
CHRISTIANIA bedste Blandingsmel.
samt forøvrigt bedste tyske og Smult ,.~ en gros. norske Mærker.
