NORSK BAGERTIDENDE
udgivet af "Bagermestrenes landsforening".
Bladkomiteens formand: H. Hansen.
SPARE•DAMKEDEL
L. Chr. Petersen , Ladegaardens
Dampbageri , Bergen.
J. Nedregaard , Theatergd ., Bergen Ole Jacobsen, Christiansund.
Moss Aktiemøller, Moss.
Patent Rugmel
Ruggrøb
Militærmel
Hvedemøl Viking
Hvedemøl XXX
Hvødemøl DDD
Agentur for Christiania hos
Horror Anth. Johansen & Co., Raadhns[d. 1&3.
Viktoria Rugmel
af eg en Formaling. Hvedemel
rundm a le t og finmalet i de bedste Mærker til billigst e Dagspris ho s
Joh. P. Olsens Eft.
Telefon 87 k. Sklppergd. 4.
anbefales!
J. 0de~aard & Co.,
Christiania.
~ved.eme1
rundmalet og finmalet, af de bedste Mærker, samt Rugmel, anbefale s t il l>illi gs t e D ags pris
Conditorispreiter
h a ve:,; tilrnl gs.
Reparationer udføres af samme.
A.Clausen, 0vreN oldgd. + Tlf.884
Bergens Gjærfabrik
P ri :s belønuet i Liv e rpool 1886 og paa Bergensuds tillingen 1898.
Anbefaler Bagere og A g enter sin prima Gjær.
Indehaver: C. J. Arnesen. Eta bl e r e t 1881.
Æltemaskine
m od e rne af Syst e m W erner& Pfl eid erer
p ass ende for e t F in ba g er i billi g tilsal g s hos
Bager H. Hansen, Unlversitetsgd. 8, Kr.a.
Electromotor 3 1/ 2 H. K.
220 V. samt Tran smission kan medfølge.
DIAMAL T
Ledste n1alt-hag·e-hjælpemiddel i flydende, opløst, altsaa i straks virksmn forin.
DIAMALT muli ggjør ikk e uLetyd elig e besparel se r a f raamateriali er og forb ed re r ba g verk e t væsentli g
D. G." . EXTRAKT for rugbrød m edfør er v æse n t li ge forbedring er af brød e t ved sid e n af b etydelige b es p a rels er.
Generalagent for Norge: Charles Tandberg, Christiania, Dronningens gade 28. Vi hverken bager eller sælger andre brødsorter end Knækkebrød.
All e b age riforr etning er bør derfor gjøre s it indkjøb ho s os Aktieselsk. Christiania Knækkøbrødf abrik
'l' el eg ram a dr : .,Knækkebrød" Christiania, Smedgaden 49. 'l 1c l e fon : 7181.
Ved udstillingen i Madrid 1907 erholdt høieste udmerkelse med guidmedalje og æreskors.
Nu da del er saa vanskelig! al faa godt 1\ugmel henledes }).'~mer _Bageres opmerksomhed paa del amerikans~e "R,ugmel ,,Globus xxx"
som efter f agmænds ildlalelser er el usædvanlig kraftigt og bagningsdygtigt i{ugfT\el.
B ec1ste Bag errugmel er "Per feet"
og faae s ho s H. Arnet & Co. K o rn og; Melforr e tning en gros, Sklppergaden 14, Christiania, Telefon 9283.
Herrer Bagermestere!
Det hringes h e rved i Erindring at ved Henvendelse li!
- Chr. Gundersen, adr. Kasp er Haluorsrn , Telefon 71i0:~ vil han skaffe Dem ful<lt u<l <lu e lige og paalidelige Folle
J{risliania i OktobPI' 190 7. I Styrel for Bagcrsvcnck•n('S upolitiske Forening
P. Nerland, I. P. Sørensen, formaml. sekrl'la•r.
Bjølsen Valsemølle
Christiania.
Daglig Produktion 175,000 Kilo. KRONERUGMEL.
Kristiania Presgjærfabrik
anbefaler sin fortrinlige PresgjEBr.
Mel og Gjær.
Spritfabrik
C. Smith jr., Skippergaden 23.
Schee & Aas
E t a bl.: 18G3. = Telefon 20 c og 9262 ·--= L ager a f a ll e S or te r Hvedemel, Rn[mel, BY[IIlBl & Sirup etc. a nb efales. Rugmel 3 Kroner egen Formaling· -
anbefales som bedste og fordelagtigste Bagerivar e
Peter Larsen & Co. Stenersgaden :to.
Til kollegerne !
Vi vil minde om, at medfemmerne af vor organisation faar bladet gratis. Dette er kun muligt derved at der serges for en stadig tilgang paa betalte avertissementer. Serg for, at Eders leverandører af mel, gjær, smer, margarin, æg, melk, kolonialvarer, redskaber" papir osv. averterer i "NORSK BAGERTIOENOE"
Urcgelmæssigheder ved bladet s forsemlelse bedes melclt til landsforeningens forman<l.
Meddelelse fra hovedstyret.
Bagerme strenes landsforening er nu indme ldt i " Norsk arbeidsgiverfo r ening". Hovedstyre t ønsker at bringe til medlemmernes kundslrnb, a t kun medlemmer, der har undertegnet den trykte indmeldelsesblanket, er medlemmer af "Norsk arbeidsgiverforening " og kun diss e kan saa ledes nyde de fordele, som denne forening byder, da saave l vore lo ve (cfr. § 4) og arbeidsgiverforeninge ns love paabyder en særski lt und e rskrift af hvert medlem. Vi tør d erfor anmode a ll e, som endnu ikk e har indsendt indmeldelsesblanketter i underskrevet sta nd , med opgivende af lønninger, str aks at gjøre d ette , og skulde nogen mod formodning ikke h ave erholdt indmeldelsesblanketter, kan disse erhol des ved henvendelse til formanden i hovedstyret, Haakon Hemsen, Kri s tiania
Drammens bagermesterforening. *)
I foreningsmøde afho l dt den 19<lo november d. a., blev Drammen s bagermestre e ni ge om ikk e at give bort noget i nogensomhelst form ti l først.komme nd e jul. Endvidere bestem tes at yde et frivilligt bidrag til fattige Lil julen. Det indkomne bel øb indkasseres og uddeles a f den sam l ede bestyre l se.
Paa li:-;ten fik man 25 underskrifter mwl et samlet bel øb af kr. 680,00 - forn hundrede og ott i - som bestyrelsen besluttede at udclele paa følgend e maade:
*) Denne art ikel kom for sent til at indt ages i decembernumret. Den medde les med ønske om at systemet maatte ~jene til efte rli gning.
N. B. 'L'.
Kr 210,00 to hundred e og ti - ti l slumsøstnme.
Kr. 185,00 et hundrede og otti femtil Bragernæs diakonisser.
Kr. 185, 0u et hundrede og ott i femtil Strømsø diakonisser.
Endvid er e bl ev d er besluttet a t trykke ti l ophamgning i l.mtikk erne 40 p l akater med samme inclhold som ov ennæ vnte li s t e.
Advarsel.
I den se nere tid har eler hor i Norge indfundet sig reisende bagersvend e, der med •c! n enostaaende ve ltal enhed ti l byder nyheder paa bageriets omraade, som ved nærm eru unclers øgelse viser sig at være ganske almindc li ge ting; d isse fo lk forlanger en ublu betaling for disse saakaldte nyheder.
.Jeg finder det derfor p aa kr ævAt at advaru kolleger mod at indlad e sig med di sse; thi man unclgaar som regel ikke skuffe l sen, naar betaJingcn for n y h ed e n er e rlagt.
Vær forsigtig med at give nog e n attest. TV. i.
Rabat paa brød.
" Farmand s kriver: Humbug er det, nanr bagerne i Be r gen ligeoverfor sine kunder anvender et r a batsystem m ed 20 pct. op til 30 p ct og endnu mere. Ga l t er det at, benytte dis se høie rabater 11a a de t daglige brød, naar de ydes ved kontant sa lg over disken i rede penge, værre blir d e t, na a r rabatydolsen sker i form af ekstra brød, især smaa tltel,røcl (hvoraf et enke l t ved sa lg beta l es med ;l øre, men 2 med 7 øre) utlov er det, der i virkel igh e den kjøbes, elet vil sige , at "eler faaos pa,L kjøbet· , som det heder i den bergenske jargon; men værst e r det, na a r kund erne betaler bruttobeløbet kontant og rabaten godskriv es d em t il udb eta lin g ved kalenderaaret s slu t. D e n maade at arbeide med laante peng e paa er ikke fair play og burde se lvsa gt heller ikke være ti ll adt; thi laangiveren, her brødkjøberen, faar ikk e a lene in gen renter , men han er ogsaa a f s kaarnt fra al kontrol med, at han ogsaa faar den fulde rabat, som virkelig ti lk ommer ham. Dot er nemlig vanske ligt for ikke at sige umuligt for ham at kontroller e, at det brød, han kjøber ,
er v eg tigt nok og a f tilb ø rli g go d k v ali te t i forhold til den b e t a ling, som h a n yder. 'l'idligere, da bagerlaug e ts privil e gium endnu ek sist e r e d o, til ud i a arene omk r in g 188+ havd e kon s um e nte rn e en sla gs ga ran t i d eri , a t d et paalaa formand slrn b e t v e d p oli t ie t fra tid til anden uanmeldt at lade for e tag e veininger a f brød e t hos laug e ts m e dlemm e r og at offe ntliggjør e r es ultatern e; m e n eft e r at b age rl a u get ophæv e d es, k a n d e tt e ikke m e r e s k e.
Den sidste rab a treform e r o gsa a fork a:,; t e li g fra e t moralsk standpunk t ; t hi d e n l e d e r til , at brødkonsum e ut e n lull e r s ig ind i e t se lv -
b e dra g , som g a ar ml ov e r h a n ,; økonomi s k e evn e mere e nd kan slrn g o dt e r , og d e tt e se lv-
b e dra g ramm e r i sæ r a rb e i<l e r e o g sma a kaa rsfolk og d er es e rn æ rin g ; tl1i e n te n k ornv arc rn e or Lilli ge ell e r d y r e, lJ e,- t a ndi g li gr • sm:1 :1. e r
brod e no , s om al t id Hel ges pr ,; ( y k mien vegtangiv e l se r.
R a batsyste m d i d e n s id st n æ vnt o fonn med tilhør e nde k o ntr a bog indført es i s in tid af end el saakaldt e brødforenin ge r , so m anln gck ,; ud e nfor den by g r æ n s e, s om B e r ge n li a vel e i begyndelsen af ] 870-aarene , for a t k o nku r r e r e m e d by e n s d e ngan g e ndnu privili gerecle 1><1gn·e, hvis anta! var, saa vid t e rindr es , ca '.20. .Flere af dis s e brødfor e ning er lrn vcl e kuu o n k o rt tilvær el s e, og drif t sk a pit a le n b es tod i a lfalcl for en d e l af d e n rab a t, s om kun d ern o h :w d e ind es taa e ncle i v e dk o mm e nd e fo re nin g. Eft era t byterri t oriet i 70- aa r e ne var bl ov et ucl vid d og bag e riprivilegi e t oph æ v e t i 8 0-a a r e n e , or d e r op st a oe t s a a m a n ge b agerforr et ning e r , a t a nt a ll e t nu gaar op i 5 8 b e drift e r , ud on at m e dr eg n e nlle el e ii I ia lfo rr e tni n g er, s om onkel t e større begrifter har oprettet rundt om i by e n.
Ist e d utfor at d e nn e ste rk e k o n kun a nl' e burd e hav e g jort brød et billi g e re , e v e ntu e l t s t ø rr e , saa lrn r de t h e r o mt a l te ra b cd sys t c m l e d et t il, a t urø d e t stadi g bl e v mind re, fo r a t b ago rn e kund e bliv9 i st a nd t il a t yd e d e n høi est muli ge rabat, og det for e k o mm er ikk e saa s v æ rt sj e lden, a t d e r ved jul e tid e r urlb ot d es rab a t e r af omkrin g 33 1/ 3 p c t a f b rutt o - o msm tninge 11.
J! or husmødren e kan d et v æ r e b e h ago li gt , saa til synelacloncl e lctvinrl t, at faa ucl b e t- a lt e n st ø rru ;;mn paa en g·an g til jul , og den k o mm e r vi s t o ft e v el m e d lia a d e h os d un e n e og den an de n; m e n fo r famili e fad e r e n or el e t nct op ikk e nogen s< erlig tilfr e d s st ill e l se hv e r dag i aarenos løb a t m aa tt o b e tale sit brød
50 p et . og rne ro li ø ie r e , end h an burd e . Sæ t.
at e n famili es aarli go br ø <lforbru g h e r i by e n har ud g j ort brutt o kr. 100,00 , s a a h a r den j o i virk e li g heden l a ant s in brødlever a ndør i aaret s løb kr. 33 ,3 3 og kun faaot - Lrød for kr. 66,6·7 ucl on d e rfor at nyd e no ge t s omh e l st v e d e rlag. D e nn e r a bat s um ind s at e fterha a nd e n i en spar e -
bank vilcl e ialfalcl hav e yd e t foruden rent e rn u, ea. 75 ør e , e t s tørr e og bedre brød, stadig
ov e r e n ss t e mm e nd e m e d korn varern es virkeli ge v æ rcli ; thi de t vilcle nok k o nkurr a n ce n h a v e s or gc t for , hvi s ikk e d e t ulyk sali ge rabatsy s t e rn
of ter h aa nd e n havcl e ind sneget si g
Sæ rli g ho s a rb e id e r e og folk med sm a :i inclt .eg t e r, for hv e m d e t oft e gj æld e r ;;;æ rlig t il
jul e n a t fa a lid t m e r e kont ant e r m e ll e m h æ nrl orn e e nd vanlig, l okke s br ødforbrug e t n e top
p:1 :, g rund al' el e t p al ipo go cl o r a b a t sys t om s a a
lrni L 0 p , so 111 el e t p:1 a n oge n m :rnd u k:in ft ,rn all , og fo1nili e rn us h ove cl o rnærin g blir v æs en tli gst Lrød m e d . t ilh ør e ncl o e nt e n m ar g arin e ll or s irup ug- k affo, me de n s kjocl, fi sk , g rønsa go r , eg , m e lk o g and e n kr a ftig a f ve k s l e nd e ko st i11d skra )nk e,; til et minimu1n S y s t e m e t tving e r
li gof rom til e n a ltfor e n,-formi g u s und uncl e rorn ,c rin g-, s aa m e g e t m ere s om , de t h er i Bergo n h a r forn1:1a ot n æs t e n ald e les a t fortr æ n ge •
dd g ro ve, ,-ort o, rn e n sæ rd e les m m e nck ru gb rø d, d e r for o n 2 5 aa r siden e ndnu var d e t a lmincl e li gs to i B or ge n , so m el e t e ndnu e r d e t i Danm a rk o g N o rcHy skbncl , o g e r s t a tt et d e t m e d d et mindr e n æ r o nJ u s igt e d e, men ly sere ru g br ød , sa nit on ut a llig ma sse forskj e lli g() so rt or sma a brød af hv e clo, so m s narere ma n, Le tr a gt es so m kondi t orvare e nd so m b a gerv a r e
D e t or iklrn sa a u ,-a nd synli g t lum sk e, at d e tt e r a. bat sy st e m har e n ikk e s a a lid e n s kyld i tub e rkul ose n ,: fry g t e li go s v øb e o ver v o r by og til s t øcl ond o di st rikt e r, id ut l ege m e t,; mod st ancl se vn o s va• kk es v e d d e n man gelfold e e rn æ ring, sn m sys t e m e t fri s t er lil at op rot h o lcl o.
F o r La g e rn e s elv ma a cl ot v æ re en pla ge at skul d n hold e d e t vidtløftig o bogholderi m e d sæ r skilt konto for hv e r ]iden k o ntant kund e og at inclfo ro hv e r t e nk e lt kont a nt sa lg ba a d c h os s ig :;e lv og- i kund e m os k o n t r a b og i e t utal a f s maab e lø b kun for at kunn e fyld es tgjør e rabatkrav e t v e d aarots s lutning. D e tt e upr o duk t iv e arb e id e, so m her t il fordre s , kund e s ikk c rli ge n find e b e dr e a nv e nd e l se, om m a n b es lu tte d e s ig- til a t gaa ucl olukk e nd u o ver til net t o sa lg ml e n rab a t
Vi har sat fin ge ren pa a d e nn e forete e l su v e d b ag-e rn æ rin ge n i B e r ge n , l> aurl e fordi el e t
or p,rn høi tid og i horgon,;ernos ugon intero,;,;e, at deres brødhandel omlæggos paa on ,;undere lrnsis ond den nuværende, og fordi det lrnn være paa tide at raabe ot varsko ogsait for andre virksomhuelur i vort Jane! Iige" oYerfor oven1rovne rabator.
Om at drive forretning.
Ud<lrng af et foredrag holdt i lndustrifore11i11ge11s afte nkursus for unge haandverkere og industridrivende af fabrikant Emil Meyer.
Hvacl kr æYes eler af den, ~om vil clrivo on forretning? For det første, at han or fuldt fortrolig med og dygtig i dot fag, i hvilket han vil begyndo; dernæst at lun har et aaLunt oie for de fordringer, som tiden stillll l' til det, at han lwr forstaaolscn af, at et er at være arLoicler, et andut at v æru leder, oll er med andro ord er i ltesiddelse af den retto lederevne, at lian or i bosidcl o l,; c, af Yis,;o forndsætningor i merkantil henseende, at lian ved, hvad han vil, og er i bosidc1else af don fornødne uclholdenhed og· vilje:-;tyrko til at gjennemføre det, som han vil, samt ongolig at han er s ig det langt ~tørre ansYa r b evidst, der paahviler en arbeidsgiver fremfor on arbeider. Som det, det først og frommest gjælder om, nævnte jeg, at være fu l el t fortro-
1 i g o g d y g t i g i f a g c t, h vorvcd ikke maa forstaaes, at han skal kunne udføre e thvert i dette forefaldendc arbeide, men:
1. at lian bef'iclder et ,.;artdant k.iendskali til faget, at lian paa rette rnaade kau forclclo arb e idet, gr ib o veiledondo ind, hvor det gjøres nøclvcndigt, i tide stan~e e t styk k1 · arbeide, inden dette paa grund al' mi,-forstaaelse ell er manglende dygtighed hos voclkommenclo arbeider or blevr-m forfusket, kan bedømme om et sty kke arlioidc er udført, som det skal, samt i det hole taget vurdere et arbeide og saa frernd('I o~,
2. at lian be:;icld e r det fornødne k,i(mclskab ikke alene til de nrnterialier, (ler anvende", mon ogsaa til disses rotte og økonomislrn anvendelse.
3. at lian, hvis elet er et fug, hv or i der still es fordringer i kunstnerisk henseende, i al fald er i besiddelse af noget kjøndskab til d o forskj ell ige stilarter, har d aabent
øic for, hvacl dor passer sammen; og ikke taber af syne ved musænmsl>csøg, udstil1in gsbesøg og den lette adgang, dor nu til dags er til billedvmker o. s. v. , frcmd1,l L1 ~ at udchnne sig i saa henscondu. Dvrncst nrovnto jeg, at det gj;eldm· om a t h a v e f o r s ta a o l s o n a f s i n ti d (, g el c f o r d r i n g o r, el e n s t i 1 l e r, samt d e c h an c er, el o n b y d o r. H vad jeg mener l1Prmed, klargjør jeg vist lett es t ved n og l o eksempler; m e n forinden jt>g gaar over til at n ro vne disse, maa jeg maa~ke gjøre nogle alminclelig('l bemerkninger om dette punkt. Hyppigt, jeg kan gjerne sige desvrnrre altfor hyppi gt, "er man haandvorkere paa trocls af tidens udvikling dr iv e deres forretning videre i den samme skure og paa c1en samme maade som den gang do b e gyncHc, do slido og s helrn, arb e id e, arbeide med god v iljP , men i mange tilfælde er resulti!tot stilstand, i andro iilbagegang i foI'l'etning, mon hvad or grunden '? De har ikke havL forsta.-,elsen af tir1en og de fordringer, den sti ller , hvad jeg nu skal oplyse med nogl e eksemp l er:
A er fabrikant, flink, dygtig og paapasse1ig, har fra en ringe hegyndel;;c• oparbeidet on forholdsvis god og snrnk forretning, men mener, som saa nrn11ge andru, der liar arbeidet sig op, at hans arbeidsmetode er den ,e ne:ste rigt,ige og nok fremdeles skal staa sin prøve.
B er ogsaa fabrikant i samme brnndic, rnaaske knapt sa~, dygtig i faglig honsooncle ~om A, men med mere aabont øio for tiden;; fremskridt encl c1cllne, ~er km hurti g d e n betydnin12·, som an"kaffrlsen af un olekt rrn11otor kan havo for lian,- forretning, og at han ved anskaffolsnn af en "aadan mod en ring e daglig e kstrauclgifl i det "amme loka l(, og 111<·d dun samme arbeiclsstyrJw kan udrntte langt mere ond tidlig e re og konkurrere A sønder og sammen. Og· hvacl bliver rnsn ltatet, B gaar fronwd, medern; A i heldig s te tilfældo "idder og hakkm i elet og ingen v f1 gne kommer.
Et andet el,~ornpel kan vi hente fra lJ ogh a a 11 d v e r k o t. l ncltil slutningen af iirserne gik uclviklingen inclonfor l1 o t!u fags omraador ,-,M at :-ige udel11kkoncle i retning af elet billige. Papiret, eler anvencltus, ltl ev !Jilligm·c, men ogsaa daarligero, og mod uclfør e ls cn af arbeidet gik det liiie"aa. S.1,1, kom omslaget, v,r;,;entligst frernl,:1lclt ved Foreningen for boghaandverks energisku arhoidu. Furdringcrne til ,;a.avel materialets som arbeidets ud l'ørulso steg 1,lmlsu-
l ig, og elet var ikke længer det billigste, men det bedsto, der havde de største chancer. De, dor havde fold forstac1ehe af <l e nn e forandring, og som innrettede ,;ig dereft e r, gik det godt, anclre lod sig slæbe med af den og klarede sig, modem; atter andro stod uforstaaend e overfor den, arbeidede videre, som do nu engang var vanto til, og ,mkkc:cle bagud.
For den, eler vil være med paa bogliaanclverkets omraade , gjælcler det forøvrigt, nt han ikke blot m aa kjencle tidens smag og 11ddanno sig i kun st nerisk r et ning, m e n han maa saa at sige have foden baado i fortid og i nutid. Han maa kjende allo det gam le haandverks fremgangsmaacler og være paa det rune med d()n mod e rne tekniks fremskriclt paa sit fags omraade, idet han snart vil fa,1 1rnicl enke lt e arbeider at gjøre, der kræver al en ovet lrnandverkers sni ll e, og snart med Hiassearti kler, som det gjælder om at fan fremstillet sart billigt som muligt.
Ellor lad os tag·u rebslag e riet Det or i vor t id blovell more og nrnrn storindustri ug aa,r fur aar har vi Sl,t rerlslagorier blive nedlagte; rnen samtidig ,-er vi andre ucløvere af rebslageriet ved e l e ktromotoruns hjælp og Vl·<l ndelnkkende at kaste sig uver enkelte speci,iliteter indenfor faget oparlieide smukke og forholdsvis goclo forretninger samt afgivo bevis for den betydning , el et har, at have forsta aelse af tiden, den s fordring- or og de cham·er, den byder.
End videre nævnte jeg, at h a,rnd verk,-:m est uren og dun industriclrivendu maa, vmre i b es iddels e af den rette el y gt i g he d o g o v ne s o 111 1 e el er, den s, )lll det i vor tid er ulige vanskeligere at l'rhverve sig end elet var i fortiden. Da var ,io forho ld et det, at man i mange fag avancerocle fra dreng til svend, clerpa a fra svend til forrnand eller mestersvend for endelig ved mester,-: død, e ll er naar han lrnvde tjent tilstrækkeligt til at trække sig tilbage, at blive mest e rs efterfølger. Man gled den gang, om jeg saa num sige, næsten umcrkeligt over fra eld ene til det andet, erfaringen og evnen som l e d e r voksede rnecl aasone, og mango var allerede, inden el e blev solv~tændige, fuldt fortrolige med udførelsen af on mesters gjerning. And e rledes nn.
Bevæggrundene iil at blive mester er nu s,rn forskjulligrtrtoch1; meu hvacl eler nu uncl bevægm· en til at søge at blivo selvstrnndig,
saa gjælder det om at have forstaaeben af, at en arbeidsgivers stilling, selv om han arbeider med paa sit verksted, selv om han ogsaa til tider staar med mur,::keen eller penselen i lrnanden, i første linie er adm in istrer end e og 1 eden el e, ham paahvilor elet at drive forretningen, at s kaffe det nørlvendige arbeide til huse, at beregne ug sætte prisen paa det, at lede og fordele arbeidet, at sørge for, at de fornødne materialer i rdtu øieblik er til stede i de rotte kvaliteter og i den rette kondition, han skal :;ørge for pengovæsnet, ,-;aaledes at de fornødne kontanter er til stede paa betalingsdagen, og han staar mod an~varet ikk e alene overfor arbeiderne, mon og:;aa overfor kunderne og sine kreditor er.
Mango tror sig i besiddelse af denne ovnu, men har den ikke, andre har den, men sørger ikke for at udvikle den. Man ser derfor ogsaa mange være flinke og dygtig e til at sætto en forretning i gang, men naar d e saa er naaet til et vist punkt, kommer de ikke videre; d ores ovner som l edere vokser med andre ord ikke m e d forr et ningen, og de har ikke forstaaulsen af, at en større forretning ikke kan ledes paa samme maado som den mindre. Driften af don større forretning kræver nemlig rl e ling af ledelsen ligo saa vel som af arbeidet:.
Y derlig e re udtalte jeg, at m e ster on og den industridriveitde maa va;ru i besiddelso af visse m e rkantile k u n el s k a b er o g f o r u d ,- æ t ni n g e r. Adgangen til at erhverve sig disse har til for nogle aar siden ing e nlunde v æ ret saa lot fur linandvorkeron, som den burde være. At buclo paa denne mangel i vor ha a nclverkeruddallnulse er jo formaalet med industriforeningens aftenkursus.
Hvilk e merkantile kundskab er maa da IL tL a n d v e r k s m o ,-: t o r e n o g el e ll i n d uf; tri driv c n de være 1 uesicldelsu a f? Dett e e r se l vfølge lig· i nogen grad afhængig a f omfanget og arten af den forrot• ning, sont han driver oller vil drive.
I al almindelighecl maa svaret irnicl lei t,id lyd e saalecles:
1. Han maa forsLm at gjøre sine inclkjøu paa rdto rnaaclo.
2. Han ma.a besidclo ~aaclanno kurtd,;lrnb e r i regning og en saadan regnofærdighl·cl, at han med sikkerhecl kan udfore de nødvendige kalkulationt'r, tillmclsberugningr,r m. m.
3. Han rnaa have fulcl og klar forstaaelse af Legreberne: Driftsomkostninger, driftsherregevinst o. s. v.
4. Han maa uclen for store vanskeligheder kunne føre den korrespondance, som hans forretning medfører, hvad enten denne nu er paa dansk alene eller tillige i frernmecl sprog.
u. Han maa kunne føre et for hans forretrn ng passende bogholderi og drage den rette lære af ele oplysninger, dette giver ham.
G. Han maa besidde fornødent kjendskab til de love, hvormed han faar at gjøre i sin forretning.
7. Han maa være i besiddelse af i al fald do almindoligste begreber i nationaløkonomi og have forstaaelsen af betydningen a f omsætningsmidlernes rette benyttclsr>. (Fortsættes.)
Kjøbenhavnsk pristarif.
Da det kan have sin interesse at se brødprisernes bevægelse i vore nabolande til sammenligning med vore hid~ættes den netop vcdtagne maksimumsbrødvegt efter laugsbestyrelsens cirkulære. Vi har tilladt os at omsætte don danske vegt i kvint til vor vegt i gram.
I henhold til .,regler om brødforhandling i K,iøbenhavn og omegn og Fredriksberg" § 9, meddeles herved, at der, paa grund af de høie melprisor, af det nedsatte udvalg er fastsat nedenstaaende maksimums vagt for stort brød, gjældende fra og med den 12te januar 1908:
Maksimums vegtseddel.
10-øros franskbrød (tærnode etc.) 275 gram i deig
12- )) do. (lange etl-.) 326 - •-
1:-i- )) do. do. 400 --)) -
20- )) do. <lo. 525 --))-
25- )) do. do. G25 - » -
12- )) birkes (lange) 300 - » -
10- )) surbrød (lange og rumle) 32;::, -))--
12- )) do. (lange) 375 -)>-
15- )) do. do. 475 -)) -
26- )) do. do. 7r>0 - » -
10- )) sigtebrød Q(f " landbrød 0C10 -))-
12- )) do. 425 - )) -
15- )) do. 525 --))-
20- )) do. 700 -)) -
25- )) do. 850 --»-
Til høiere priser, maksimums-vng-ten i forhold hertil.
Endvidore tillader laugsbestyrelsen sig at foreslaa en maksimumsvegt pr. ma,-kinst,ykke (30 stk.) wienerboller paa 4 1/ ~ %, hverle pa:t 6 1/2 %.
De russiske korneksportører. ,,Berl. Tageblatt" meddeler: Bestyrelsen for foreningen af kornhandlere i Berlin har sendt et af sine medlemmer til St. Petershnrg for personlig og under fremlæggelse af bevisligheder :Lt give de russiske ministre meddeleber om de næsten utrolige erfaringer, som den tyske handelsstand har gjort med de russiske korneksportører. Den overveiendP del af de sydrussiske korneksportorer har nemlig som følge af kornprisen1es stidning undladt at opfylde de af dem afsluttede kontrakter; desudeu har et stort anta! firmaer ikke blot unddraget sig deres forpligtelser, men har paany solgt en gang solgte varer til andre kjøbere til de nn gjældende højerc dagspriser. Den delegerede vil fra St. Pcterslrnrg begive sig til Sydn1sla nd for at konferere med ,lp derværende børser.
Danmarks bagere. I Danmark har statens statistisk" kontor i HJ06 optaget en statistisk oversigt over hagernes og konditorernes anta! i landet samt over deres arbeiclspersonale. Der er ialt 2 889' bagPribedrifter. Hentf er 763 nden arbPidere; 2 050 har 1-5 arbeide, 70 har 6 - 20 arbeidere og 6 har over 20. Mekanisk kraft benyttes i 276 virksomheder med tilsammen 1101 hestekraft.
Af de 2 889 bedrifter falder 422 paa Kjøbenlrnvn og Fredriksberg med et personale paa 3 063, hvoraf 1 274 egentlige arbeidere. A11dre kjøbsteder og ha11delspladse har 976 bedrifter med et personale uf 3 861, hvoraf 1 fl40 egentlige arbeidere. For Jandclistrikternes vedkommende er tallene henholdsvis 1 4Dl bedrifter, 3 895 bPskjæftigede personer, hvoraf 1 558 arbeidere Det vilcle være ønskelig, om man ogsaa for vort lands vedkommende knnde fau en srtadan oversigt.
Hvedebrødet vinder terræn i Tyskland. Et tysk fagblad "Die Biickerei" oplyser, at forbrnget af brml i dette rige i lle sidstc femten aar paa det nærmeste har holdt sig konstant, naar man regner rug- og hvedebrnd sammen under et; men forbruget af rugbrød er stadigt aftagencle og forbruget af hvedebrød tilt:igende. I 1893-U4 var g,iennemsnitsforbrnget af rngbrød 158 kilogrnm pr. hoved af befolkningen, men i de derefter følgende aar 1803-1U05 var gjennemsnitsforbruget kun 149,9 kilogram og i 1904-1905 gik det ned til 147 kilogram. Samtidigt hermed steg hvedebrødsforbrnget i tilsvar<>nde forhold. I aaret 18U3 forbrugtes kun 84,2 kilogram livedebrød pr. hoved af befolkningen, men det steg derefter i aurene 1894-1904 til gjennemsnitlig 90,2 kilogram og i 1904-1905 steg det til U4,4 kilogram pr. hoved. Det er, skriver bladet, næsten ndelnkkende den nordtyske arbeiderbefolk11i11g dette forøgede hvedebrødsforbrng skyldes.
Hvedemel og- Rugmel bcds t e Mærk er
til billigs t e Dags pri s a nb efa l es . Conr. Halvorsen
Telefon 1156. Chr.ania
A. s. Gcrncr~ Gjær- &snritfa~rik
......
anbefaler sin kraftige og holdbare ,,Victo:ria" P.l'esgjæ:r.
Lager i alle Landets Byer
Agent er fo r K r is t ia ni a d . ' h rr. Anth. Johansen & Co., Raadhusgd. l & 3
Bagernes
Gjær- & Spritfabrik, Moss,
a n b efa l m· Presgj eer
T e leg ramadr : Gjærfabrik. T e lefon l\o 43
A IS Smørfabriken "FLO RA" af 1903
Bergen
anbefal er s in e fort rinl ig e Kva lit ete r Margar in i da gl ig- fr i sk T il før se l fr a La ge r h o,: H e r re r
JOHANSEN & ØSTERLID
Skipper ga d e n 30. T e l e fon 84 42 N B . Specielt P'a brikat for Bageri brug.
Averter i "Norsk Bagertidende".
Telegrafadresse: FJÆRE.
Peder
Bergen.
a.11 b e fa l e r
prima Presgjær
i st a di g fri sk V a r e
Fabriken "Arild"
"rre>:n.d.h.j eJtr.L
Finest e Ma rgarin: Favorit , Perfect, Export B E, Viking , E S, P A. anb e fales sæ rd e les s k ikket for a l S l a gs Ba g v æ rk.
De Herrer Bagermestre
bc(l es i eg e11 I n te r esse o pg ive Nav n op; Ad r es se t i l Od e nse Ovnsbyggeri ved P Alex Pedersen, Danmark. D e vi l da g rati s og fra n ko faa tilse ndt Pro s p e kt af nye s t e Ba.gerovnsk o 11 st rnkt ion 0 1!; B age ri imlr e tn i ng: Ma skiner , former , redskaber , brugsartikler for 1.Jageri , konditori sukkervare- o g chokol a defabriker h ar i Llc s id stc 25 aar væ r e t l eve r et i be d ste k v,d it e t fra w. H. Sommer, Bernburg, Tyskland
Charles Bakken, Trondhjem. Smørfabrik~n "Biør[vin"
Bergen
S p ec i a li t e te r i ~a,rgar1:n. for Husholdnings~, Bagerl
og Kondltorbrug.
Averter ,, N or,;k Bager t i de n d e " eft er b a ger - og k on d it orsve nd
Plakater for Hagere
,.Bestillinger paa Julekager modtages" ,,Bestillinger modtages" ,,Extra gode Vørterkager anbefales" ,,Ferske Rundstykker Kl. Morgen". trykt i rød Farve haves stadig paa Lager. Pris 40 Øre pr. Stk. S. & Jul Sørensens Bogtrykkerl ielefon 1607 k. N. Voldgd 5 , Kristiania.
Fjære,
Toldbodgd. 6, Krlstlanla. Indgang fra Skippergd. forh . i Firma Fjære & Norberg . ·-; - ' -ii;i " L age r a t Bageri- og Konditori-Maskiner, Forme og Redskaber s amt Kolonialvarer fo r Bagere. E n e for h a n d le r fo r No rg e for Als ,,STRØMMEN'', Randers, Da,nmark.
Specia l fabr i k for Vandrørs-Bagerovne, Konditorovne, Knækkebrødsovne Skriv til mig efter Kataloger og Oplysninger : o g maskinelt Bageriinventar.
Fuldstændlge Indrednlnger for Bagerler, Condltorier, Cakes, Blscult-, Deigvare- O{t Conserve-Fabrlker.