No. 1.
li
NORSK BAGERTIDENDE
udgivet af "Bagermestrenes landsforening". 15de januar 1903.
Udkommer en -~a ng maanedlig. Abonnement, kr. 2.40 aarlig, te gnes paa nærmeste postanstalt eller ho s land sfor~ ningens formand, W. B. Samso n, Carl Joha ns gade 20, Kristiania, hvo r ogsaa an noncer bes till es Pri s 15 øre pr. pe titlinje - - -· 2. aarg.
lndhold: Til abo n n en t e rn e ! - Bygdema gasin ers oprettelse. - Orn sprukket brød og det s forebygge lse. - Kalkholdigt vand i bageriet. - Opbevaring af presgjær. - Bage rlovens velsignelser. - Bøger. - Korn- og melnoteringer. - Bagerloven. - F m bagersvend til majo r - H vo, som g
grav for a ndr e, falder selv deri. - - Herm ed tillæg. ·
Drammens Margarinsmør
anbefaler Presgjær.
Teleg ramadress e : Gjærfabrik. T el efon No 48.
:i:=tag:r.i.ar E. ~~ss, Bergen..
Korn- & Melforretning en gros. Sælger kun til Handlende.
Fortrinlig e Rugmels- og Ilvedemelskvaliteter. - Eneimportører i Bergen af det belcjendte hollandske '1 Hv edeme l
Frithjof Rasmussen
Christiania - Etableret 1869 anbefaler s it lage r af alle til ba geribedriften henhørende varer : , Bagergaarel. t11sa1gs. Vort veismagende og nærende
··Afdøde Bager G. Ha al ands i 44 Aar godt indarbeidede Bag eriforret hin g i en af B yens Hov edgade r n ær Nytorvet og Fi sk eto rv et er tilleie ell er t il sal gs pa a overordentlig gunstige Vilk aa r. Eiendommen bestaar af Hjørnehus med Butik , 9 Værelser og store Kjælderrum. Ved Siden 2-Etages muret Bageri med 3 B agerovne, Gaardsplads og Udhuse med Stald.
Man h envende sig strax til R. A. Haaland, 1 " Storhaug pr. Stavanger.
Moss Aktiemøller, Moss
anbefaler til Sagere :
Patent Rugmel, Hvedemel X X X Militærmel, Hvedemel O O 0
Ruggrøb, , Hvedemel af forskjellige, grovmalet og :finm a let. b ed st e amerikanske .i\fa-rk er . H.gentutt fott Ghttistiania hos
Herrer Anth. Johansen & -Co., Raadhusgd. 1& 3.
.,. J. H. WEIDEMAN ,N'S dobbelte Kanal-Bageovne.
J· H. Weidemann) Mur ermes t er. Østersøgade 34. Kj øb enhavn K. Tel. 2450.
Svithuns fabriker, Stavanger,
anbefal~r fineste margarin, :der giver let og fortrinligt bagværk.
~nækkebtød
anbefales enhver Bageriforret~ ning og udføres alle Ordres prompte.
Aktieselskabet
Bmd- O[ Knækkebmdfabriken.
Telefon: 7181.
Telegramadr.: Knækkebred.
G. WICHNE, Bergen
T elegramadr. : Wichne , Colonialvarer kun en gr os.
Alle Sorter Varer for Bagere og Conditorer stadig p 3. a
Lager i friske prima Kvali tete r til Dagens billi gste Pris er
Opg iv Bladets Navn , hvori De h u.r l æst dette!
~aara:tra1Cl.
bos Mæ nd og K v ind e r , so m lider d eraf , med Fla s og fo rtidlig Graa ning.
Si milia Simili ab usbehandling stanser disse generende sørgelige Lidelser og frembringer atter Haarvekst paa bar Isse. · Middel for Fregner, Skjægflnner og foldet Hud.
Naar 65 Øre i Femøres Frim æ rk er medfølger Skrivelsen, besvares Spørgsmaal en e Skriftlig Henvendel s e H. H. Klingenberg, Strahdgaden 4 7 , Bergen.
Hvedemel ca . 25 forskj. m ærker rugmel alle kurant e mærker. sukker sirup salt
kolonialvarer smult samt
Pellerins margarinsm ør til fabrikkens l aves t e priser.
Frilhi of Rasmusson
Stenersgaden 24, Christiania Telefon 164 & 7761 Etableret 1869
Bergens Gjærfabrik
Prisbe l ønnet i Liverpool 1886 og p aa B ergensudstilling e n 1898
Anbefaler Bagere og Agenter si n prim a Gjær. Ind ehaver: C. J. Arnesen.
anbefaler sin medaljebelønnede nye kraftige . Presgjær.
Kri~liania Pr~rnJæ rla ~rn
Kontor og Udsalg: Grændsen 4 .
Telefon 1149
anb efal er sin for trinlige Pres g j æ r , pur s a avel som blandet.
Smørfabriken UN ION
Fredrikshald, de r ogsaa har Kontor og Lager i
Telefon 73 90 Christiania, Telefon 73 90
anbefaler sit eitra f ine ill a r gar in sm ør.
Carl J. Hagen & ·Co .
Christiania.
Telefon 148 3 & 7 78 8.
Jltel = , <rolonial " St Gf eaet,a r er en gros.
Min "Frokostmargarin " egn er si g fo r trinli g t il Bagni n g
Krist ofer Leangen
Nyto r vet 4 til To r v g d. Telefon 7730. Speclalforretning i Smø r, Ost , Æg & Her meti k. En gros & en detai l.
Mel og
Gjær.
Mit L ager af all e Sort e r Rug- og Hved e m el anbefales , s amt Gj ær af kjendte gode Kvaliteter fra Bag ernes Gjær - og Sp ritfa b rik . C. Smith jr. , Sk ippergaden 23
R. u:nd.ma1et
Hvede1nel
(Registreret v a remæ r k e )
fordelagtigste bagerime l
faaes kun ho s
Paulsen & Dekke, Berge n .
Telefon 15 14. - 'relegra fadr.: ,, Paul dek" .
~•ima GjæP,
p u r e og blandet, af den for Ho l dbarhed og Styr ke bek j endte f o:rt:rinlige Gjæ r fra Hj ø :r.ri n gs f ø Pst e Gj æ:rfa b:rikke:r, a n befales altid i ny, frisk Vare fra L age r, b illigst ved ·
Brødrene Rosenkilde, ·
Chr istia n sand S.
Tel egrafadr.: RosenkildeJ, Telefon No. 34 .
•
He:e er P en g e at tje ne! ! I
En h ver ung og gammel .Mand og Kvinde, kan tjene sto1~e · P enge ved at blive Medlemmer af "Skandinavisk Ko:rrespondance K lub". Alle bør absolut prøve. Nærmere Op lysninger faaes ved Indsendel se af Adresse og 10 Øre i Frimærker tii ,,Skandinavisk Korrespondan ce Kluh '' Kjøbenhav n K.
Otto Chr. Bøhme . & Co.
K ristiani a.
1\olonialforretning e11 gros. Etableret 1879.
Fabriken
. Arild" " Trondhjem.
Fineste Margarin:
Favo:i-it, PePfect, Exp ol't, Viking, ES anbefales særdeles skikket for al . slags B agværk .
T
ønsberg ~ Sfnør.fabrik .
(Leverandører til Marin~n.)
Fine ste Taffelmargarin . - Holdbareste Exportmarg~rin.
Ov eralt for etrukk e t fj/ Bag eri- og Kondito.ti brug. K omrn iss ionslager og Å<\genter i de st ørre Byer For Kristi a nia hos Johs. Olstad, Storga den 15.
Johannes Nossum & Co., Trondhjem.
Agenter for : Extra Aussug Rugsigt ~ Spi llers & Bakers Households & Fines Hvedemel.
- F orsøg disse fortrinl ige So rt er -
Bjørsvigs Melforretning
Halfdan Irgens
Be:i-gen.
Telegramadresse: ,,Bjørsvi g s "
Kontor: Strandgaden 6 7 . .llnbe faler alle Sorter prima Mel v arer fr a Bjørsvigs M ø lle
Enhver bager
ber forpligte sin leverandør a f me l, smer, gjær, kolonial, papir o. s. v. til at avertere i "NORSK BAGERTIDENDE11 •
Kjeb hos dem, der averterer i bladet!
Uregelmæssigheder nd bladets forsendelse bedes meldt til landsforeningens formand.
Meddelelse fra hovedstyret.
Bagermestrenes landsforening er nu indmeldt ifl beslutning paa l andsmødet i Trondhjem aug. d a. i "Norsk arbeidsgiverfore ning" fr a I ste sept. d. a. at regne; men ønskede hovedstyret at bringe til med l emmernes kundskab, at kun med l emmer, der har. undertegnet den trykte indme ld elsesb l anket, er me dl emmer af "Norsk .arbeidsgiverforening" og saal edes nyde de fordele, som denn e forening byder, da saavel voro love (cfr. § 4) og arbeidsgiverforen in gens lov e paabyder en særskilt underskrift af hvert med l em. · Vi tør derfor anmode a ll e. som end nu ikke har indsendt indmeldelses, blanketter i underskrevet stand, med opgi vende af l~nni nger, straks at gjøre dette, og skulde nogen mod formodning ikko have erholdt indmeldelsesblanketter, ka n disse erho lde s ved henvendelse til formanden i hovedstyret, W. B. Samson, Kr.a.
Til Gbcnnenterne !
"Norsk Bagertidende" begynder nu s~n anden aargang. Ifølge bes lutning paa sidste landsmød e i T ro ndhjem uddelos bl adet nu gratis til alle medlemmer af l andsfo r en in gen d. v s til alle virkelige medlemmer, som er indmel dt med navns underskrift og som betaler sin medl em skontingent.
For at bladet skal kunne bestaa u den økon omisk tab for f9ren i ngen, rnaa der sørges for, at der er tilstr ækkelig mange a verti ssement.er . Det paal igger derfor ethvert m edlem at skaffe tilvei e annoncer fra dem, som man staar i forretningsforbindelse med (melh and ler e, ko lini al handlere, smør fabriker, gjærfabriker, mas kin firmaer , papirforretninger o. s. v.), hvilket
er en l et sag at gjøre, samtidig med at en forretning a fs l uttes.
Det skal v æ re redaktionen en kjæ r opgave a t gjøre bagertidenden saa und erholdende og nyttig som den indskrænkede plads t ill ader.
Hvi s blad ets annonceafdeling skjøttes or d en tlig og faar den fornødne støtte udenfra vil vi maaske kunne foretage en udvide l se af vor t spa.lterum og faa plads til et mere al sid igt stof.
Bladkomitee n, der bestaar af d .'hrr . S I. Erdahl, H Hans en , Petter Myhre, Aug. Olsen og W. B. Samson har l a det omsende et ci r k ulære til vore gamle averterende og til en del nye firmaer, hvis støtte man har gjort regning paa. En oversigt over a nnonceafd elingens virksomhed har vi givet i forrig e aargangs decem bernumm er eft er indholdsfortegn el sen, h vo r der find es en oversigtlig' opgave over aver terende i de forskj ellige brancher Ved et blik paa denne li ste ser man strax, h vem der mangler . Blad ets indhold i det forrige alj,r har for en meget væsentlig del vær et præget af landsforeningens arbeide for fagorganisationen og dens program sager D et har vær e t nødvendigt at lægge hov edvegten h er Naar vi nu begynder den nye aa r gang, vil vi alle ønske hv erandre held med den forestaaende for standens velfærd vi g tige a fgjørelse, som om kort tid vil fald e pa a høi er e steder, idet vi fortrøster os til at statsmagterne vil faa det rette syn paa sagen.
Bygdemagasiners
oprettelse
af toldopsynsmand Okkenhaug. *)
D en vigtigste indførselsartik el for Norge er som bekjendt korn. Værdien af den aarlige indførsel deraf er i de senere aa r gaaet op i over 40 millioner kroner. Størstedel en af det udenlandske korn og mel konsumeres i byerne og i fabrik- og fiskerid1strikterne, men ogsaa betydelige kv a nt a forbruge s utlover d et øvrige l and; j a selv landet s mest kornproducerende distrikter ' brug er ud enl an dsk korn. Forbruget d eraf er dog i alrnincl eligb ed forholdsvis lidet i disse dist r ikt er , idet der i regelen avles t ilstr ækk elig til ege t bru g og i gode aar til afsætning i øvrige landsdele eller endog for "'J -Denne a rtikkel, der er optaget fr a "Nordenfjeldsk Tidende", skal vi senere komme tilhage til under behandlingen af v or kornhandel. (N. B. 7.'.s red )
export til udlandet. Paa grund af den kolossale kornproduktion i udlandene er dog expor.t af korn fr a Norge naturligvis i stadig aftagende. Men i rigtig gode aar ka.n kornsalget være ret betydeligt ifra de distrikter hertillands, hvor kornavl mest drives. Ifald priserne da er nogenlunde gode og efterspørgselen stor, sæ l ger en :flerhed af landmænd ofte hele sin kornavling, dog i almindeFghed ikke mere, end at de har i behold saa m eget, som trænges til sæd og eget brug forøvrigt, inden næste aars avlin g kan blive færdig. Men kun de færreste lægger op forraad for nogen længero fremtid, id et flerheden af gaardbrugere, for aJ tilveiebringe penge til de ste<lse stigende udgifter, er nødsaget til at sælge mest mulig, hvorhos vel haabet om god kornavling i kommende aar ofte foranlediger salg uc1over rimelig e grænser. Af erfaring· ved man imidlertid, at dette haab ofto bliver i høi grad besk,iæmmet, iallefald her i det nordenfjeldske. Exempelvis kan nævnes den senere tids misvæxtaar her: 1885-1887--1892 1899 og 1900. 'riltrods for dø enkelte g·ode aar imellem lwr følgen været e t betydelig øget forl>rug af udenlandsk vare og paa samme tid vistnok nogen indskrænkning i korndyrkningen. Og under de herværende k lim atiske forho l de har det maasko været fornuftigt more og ruere nt slaa sig paa, kvægdrift og foderavl istedetfor kornavl. Saalænge udlandets kornkamre staar vort land aabne, er man jo alligovel iklrn værst stillet, naar man blot har mynt at kjøbe for. Skulde deriruod tilførseltm af korn fm udlandet blive stoppet af on eller anden gruncl, vilcle her vistnok blive sørgelige forholdn for en mængde af landets indvaanore, saa som dor holl er ikke af udenhn<lsk korn er ,forraad for nogen l æ ng ere f{,erntid for hele landets befolkning. Og enhver maa vel indrnrume, at muligheden for ophør m ed ndenlandskJrnrntilførsel hertil ikke helt et · udelukkot, al den stund ufred mellern lan dene endnu er mulig, ligesom ogsaa kan tænkes den fare, som for ikke lang tid siden har været paapegt [1.f fremstaaende rnæncl, at nationernes herskere paa kornproduktionens omraade, Amerika og Rusl and, finder for godt at forbyde udførsel fra sino respektive landomraader. *)
Uden nærmere her at udvikle følgerne for
'' ) Dette skede saaledes i 1891 for Rusland s vedkommende. (N. B. T.s red. )
Norge af muligt ophør med. tilførselen af korn udenfra, ant.ager jeg ved det allei·ede fremførte " at have pegt paa, hvor vigtigt det maa være til betryggelse for landets fremtid, at ,her snarest mulig overveies, hvorvidt kornmagasiner bør oprettes i bygderne.
Det er muli g, at oprettelse og drift af saadanne magasiner i tilfælde · ~an støde paa vanskeligheder af forskjellig art; men tanken maa i ethvertfald kunne realiseres nu, ligesaavel som i tidligere tider, da kornmagasiner fandtes i mange bygder, om almindeli g interesse for den først blev vakt. H vad det dernæst væsentli gst vil komme an paa er at tilvoibringe penge til opføre l se af magasin-bygnin·ger og til driften i begyndelson. Men døt sb.lde vel ikke være umulig ad offentlig eller privat vei, ifald tanken kunde vinde almindeli gt bifald. Fra det saakaldte bygdømagasinfond og det Osterhausske legat, der ved ud gange n af 1899 tilsammen eiede den betydelige sum ca. kr. 860 000,00, burde vel f ex. kunne ydes endel midler. Og spareb ankerne, hvoraf flere efter sigende ska l være stiftet ved hjælp af midler fra ned l agte bygdemagasiner, kundB vel træde støttende til enten ved gave eller rentefri laan. Endvidere skulda vel bygdernes ungdomslag og de forskjellige foreninger, som i de senere aar har reist saa mangt et stort, kost bart forsamlingshus, have raad til at ofre noget for on saa go<l og landsgavnlig sag, som oprettelse af bygdemagasiner formentlig skulde være.
Af varm interesse for den efter min mening meget gode tanke, soni. jeg · ovenfor har t ill adt mig at frernføre, tør jeg henstille, at tanken tages under alvorlig overveie ls e og dislrnssion saavel i bygderne som i dagspressen, for at den mu1igt kunde realiseres inden. en ikke altfor fjern fremtid til tryghed og gavn for fædrelandet.
Om sprukket brød og dets forebyggelse.
Den bestanddel af molet, som spiller hovedrollen under bagningen, og som giver: melet <lets bageevne, rlets kraft, er en samling af æggehvidesto:ffe, som gaar under det videnskabelige navn gl u't en eller k 1e ber som det heder prrn tysk for at betegne stoffets seighed eller klæbrighed, der gjør, at deigen kan holde patt de under gjæringen dannede gasarter. Et
norsk, men mindre bru gt mwn paa dette- stof er plan te lim.
D et, som. lettest frembringer sprukk et brød or 1) spiret korn, 2) m el , som er malet for varmt, 3) me l , so m er blevet for gammelt, 4) mel, som er blevet varmt i sækken ell er fritliggende, 5) for meg et eller for ]id et sur.
V ed alle dis se punkter har g l utenet i mele t tabt sig , eller det er saa godt som ødelagt.
1) Ved spir et korn h ar sp iren berøvet kornet en god del af glu tenet. Hvis saadant korn m ale s varmt eller hurtigt, ell er hvis man lader det bliv e v arm t i sækken e ll er under · lagring en overhov e clet , saa h ar det næsten ikke mere kraft , og det e.r umuligt at bage af det alen e ud on tilsætning af friskt mel, fordi der ikke er mere se i ghed e ll er bindekraft ·gjen i det . D et giv er en sl et h aan d terlig deig og et ganske sp rukk et brød, som l et smu l er s ig ogfa ar muggen smag
2) Mel, som or malet for varmt giver ogsaa l et sprukket brød, forcli gl ut enet ved op h e dnin ge n taber i kr aft i samme grad so m ophedningen foregaar.
3 ) og· 4) Mel, som er blevet for gammelt og liges aa mel, dor er hlovot varmt i aabo nt rum. eller i sækko tabo r glut en ved incltørringMen end nu værre er elet, naar me l et holelos læng·e p aa et ste d , saa el et bliv er varmt, h vi l ket k aii. h æn d e til a ll e aarsticler, m en det forog-aar især ved rug ens blomstringstid i heg-y11delse11 af juni Da er d et nøclvendigt <laglig at skuffe melet, me<lens det i ko ld ere aarstider er nok, at d et gjøre s h ve r anden ell er hvor tretlie dag. Glutenet kan tørre ind i me l et, men maa ikke· som ovenfor nævnt øde l ægges hver],en under malingen oll er hagningen eller ve<l selvophednini· e1ler ved l angvarig lagring af molet i aabent rum eller i sæk k e, som bestandig staar paa samme sted. Lagres melet i aabont rum, maa det hyppig sku ffes, og opbevaros det i sækk e, m. aa disse ofte il.yttes og endevendes
Oft est er det bagerne i større byer, som faa r med sprukket brød at gjøre, naar ele faar sit m.el om som me r en fra grossererne.
5) :For meg et og for lidet sur bidrag·er sit til at gjør e Lr ødet sp rukket. Hov edsagen or altsaa, som anfø rt i de første he punkter, at sø r ge fo r godt, sundt rugmel.
Man ge n vil da spørge : H vad skal ma n nu gjøre, hvis melet skr ive r sig fra spire t rug'? Dertil kan svares, b ehand l e det saa l edes, at det ikke taber endnu mere kraft, skuffe d<;t
flittig og haandtere det saa det ikke bliver varmt og saa bruge en lid en, kraftig og frisk s ur. Hjælper ikke dette, faar man sætte hv ede m el til. Et and et middel er tilsætning af hvedegluten, der udvinde s som biprodukt ved sti vel sesfabr ik at ionen. En ti l sæ tning af 3- 4 kg. gluten paa, 25 kg. mel vi se r en tyd elig forbedring. At øge saltmæ ngd en er et gammelt og kjendt middel. Saltet har ogsaa den fortrinlige egenskab at det hindr er mugd a nnelsen i brødet og giver det en meget hvid ere farve. Lehmann, en bekjendt tysk videnskabsma nd, gjorde følgende forsøg: 90 kg. rug, hvis korn næsten uclen undtage l se havde sp iret, · blev malet med a ll e spi r erne og gav et melud bytte af GO kg. (forud en r ingere melsorter, klid o. s. v ) Af melet t ils attes 20 kg. me d 15 kg. vand og den nødvendige mæng d e surd eig, hvilke t behandledes gans k e paa a lmindelig maacle og af denne ma.sse afveiedes for søgsbrødene. Resultatet var, at det brød, som bagtes uden oxstra tilsætning, blev bredt, kageformet, frafaldt og mod e n blaagraa rand, sna;it det var usp i seligt Tilsatte man derim.od 62 gram kogsalt pr. 3 kg. mel opløst i vandet, blev brødet i enhver hen seen de t ilfr edss tillende. Enddig har man den af. Liebig an b efal ede udvoi at benytte kalkholdigt vand, no get som vi paa et åndet sted sk al komme nærmere ind pa:l, da det oft e v i ser sig som et fort r æ:ffe li gt middel t il at stiv e op daarligt mel.
Kalkholdigt vand i bageriet.
• Navnlig nam· man bruger mol , d er er mal et nf spiret korn, maa der ;:;æregno foranstaltninge r til for at give melet dun fornøclno bageovne .Der er faa ting, som i vor tid har stø rre betydning for ernæringe n en d et godt og veli::magencle brød. Da mange mennesker næsten udclukke n clo er henvist til denne føde. Spørger man nu om dor fra voro Lagerier alticl l e veres et godt brød, saa m.aa s varet lyde b enegtencle. U nd ersøger vi, hv a d dor kan være . gra n den ti l at der af de for::-kjellige rnelsorter, som gaar i handelen ikke alticl fremkommer Gt brød af god normal beskaffenhecl, saa ligger den - forudsat a t bagn in g·en forøvrigt foregaar paa rigtig haandvor k smæss ig mr1ad o - i den slett e boskaffonhed nf melets v igtige be standdel glutenet, et limstof dor betinger deigen s el asticitot. Dette
sto f er i frisk ti lstand blødt, elastisk~ og uoplø seli gt i vand, men ved l æng re tids opbevarmg paa fugtige steder eller ved kornets spmng blir stoffet opløseligt i vand og mister derved sin vandbindende kraft, saaat det ikke lmnger kan danne nogen deig sammen med stivelsen og rnelets øvrige kvælstoffrie bestanddele. Brødet bliver derfor fast oller som num siger dødstegt.
For at gjengive melets gluten sin tabte vandbindende evne er det heldigt til bagningen at anvende kalkholdigt vand. Saadant findes mangesteds i naturen. Det er værd at lægg e merke til, at forekomsten af kalk i Norge er knyttet til do frugtbaresto egne: Iui stianiadalen, Ringerige, Hedemarken, Toten og Trondhjemsfjorden, medens Vestlandet or kalkfattigt.
Han man ikke naturligt kalkholdigt vand kan man let ti lb erede det til brug i bagoriot.
Naar lrnlkholdigt vand bruges ved deighævningen, saa opstaar a ltsrta c"lerved en bedre udnytt els e af melets limstof og en bedro forbindelse mellem dette og melets stivelseindhold, i sær hvis melet er malet af spiret korn. Kalkholdigt vaud gjør deigen seigern og mere elastisk. Derfor giver ogsaa snr.tdant mere udbytte af brød.
Brød, hvortil dor or brugt kalkholdigt vand, faar ogsaa en mindre Rur sm:w thi O) kalken, der er hvad man i elet komiske sprog lrn1der en ba:3e, neutrr.tliserer syre, den modvirker a1tsaa syre dann else i brødet. Derfor er det at anbefale at sætte •~ no o-et mere :3aJt .•. r, til deigen, naar man bruger kalkholdigt vand, thi ellers rnsikerer mrtn at brødet faar en noget :flau smag. Fordeigen bør værc kraftig og ung. Det kalkholdige vand giver ikke brødet nogensomhelst kalkagtig smag, <la kalken kun i meget rin o·e !.trn el opløses i vand*) 0 men den forøger brødets næringsværdi, idet den gjør det mere fordøieligt.
Jo længer kalken lrnn virke i deigen desto bedre. Hvis melet er af spiret korn: bør der brugos kalkholdigt vancl ikke bare i selv e deigen men ogsaa i hæven elkr s ur en, omtrent halvdelen af det vand, dor oll ors bruges, modens det ell ers, naar mrtn kun vil forbedre brød af foldkommen sundt mel, er tilstrækkelig at bruge 2 - 4 liter kalkholdigt vand i deigen til hver 50 kg. mel.
") Vand opløser af kalk under 11ormale om~tn•ndigbeder knn: en sekshundrededel rtf siu vegt.
_ Hvis man :ikke har vand, der af naturen er ka!kholdigt kan man tillave det paa følgende rnaade.
I et sto rt spancl eller anker, hvoraf den ene bund er udtagen, eller i en balje, lægge s 1 kg. brændt, ulæsket kalk, hvorefter man · hælder lidt vand paa, saa kalken læskes til en stiv grød. Derefter hælder man atter 12 - 14 liter vand paa kalkgrøden og rører det hole godt sammen, hvorefter karret tildække s og faar lov at staa i ro i 10 a 12 tim er.
Efter denne tids forløb er vandet atter fuldstændig klart, og at den lrnlk, som ikke er gaaet i forbindelse mod vandet er da sunken tilbunds. Det klrtro vand h a r da srtmme•kalkindholcl som naturligt kalkholdigt vand. Den pa,1 lrnrrets bund ligg e nde kalk kan benyttes mange ga,nge til rtt lave nyt l~alkvand. Man behøver blot at fylde friskt vand paa, røre kalken godt om deri og dereft er lade det staa i 10 a 12 timer.
Dot er den tyske kemiker Liebig *) som har fortjenesten af at have gjort dette forhold til gjenstand for undersø gelse og som har anbefal et at bruge kalkvand til brød• bagning. Han anbefaler at bruge tilsætningen i forholdet 19 til 5 ei v. s. til 100 kg. bedærvet mel 13 - 14 kg. kalkvand, hvilket altsaa er mere end hvad vi ·ovenfor har fore~ sl aaot. Selv den af Liebig anbefalede mængde kalkvand er naturligvis :ikke tilstrækkelig til · deigdannelsen, hvorfor man for restens vedkommende maa tilsætte den fornødne mængde almind eligt vand. Da vand kun opløser -d0 af sin vegt af kalken, kommer brødet saaledes til at indeholde 45 gram kalk pr. 100 kg. mel, hvilket bliver en ganske forsvindende mængde (ca. 0,3 pro mille i brødet).
Opbevaring
af presgjær.
Det er en g·nmmel kjonclsgjerning, at tordonlumrnert veir om sommeren har en skadelig indflydolse paa gjæren, saa den l et gaar i bedærvelso. Gjæren faar en egen lugt og mister 50 procent af sin gjærkraft. Hvis en gjær er begynclt ~it g·aa over i en såadan bedærvelse,
'~ ) Den samme ma11d, hvis navn Pr knyttet til den bekjernlte k,iodoxtrakt.
saa rnaa den bruges saa snart som mulig-t, idet den i høiden endnu kan • holde sig en 2 - 3 dag·e til, hvorefter den helt gaar over i forraadnelse,
For at bevare gjæren mod denne skadelige indflydelse, skal man paa lumre sommerdage bringe gjæren ind i et kjøligt, luftigt rum og om muligt pakke den ned i is; d;t vil veiret ikke faa saa stor indHydelse paa gjærens bedærvelse.
For enhver bager vil det være en stor fordel at lægge gjæren i en stenkrukke for · at sætte en stopper for · den sopvogetation, som især pleier at trives i kj æld ere. Selv om gjæren paa grund af de paa overlladon voksende sopvekster ikke taber i gjærkraft, · saa faar dog det bagverk , som er fremstillet med den slags gjær, let en muggen smag.
Anvendel sen af trækasser til opbevaring • af gjæring er ikke at anb efale, da træ trækkor fugtighed og mug til sig og straks bringer det over paa g,iæren
Om vinteren skal man beskytte gjæren fo,r frost, som dog ikke har saa stor indflydelse paa gjærkraften, som tordenv eir om sommeren. Er en gjær frosset, saa skal man bringe den incl i bakstuen. ]Tro ssen gjær skal ikko optines ved at hæ l de den over 'med va,rmt vand, ~hi da kan man være sikker paa at br æ nd e gjæren, saa den mister sin gjærkraft.
Bagerlo ven s vel sig~elser.
H vad sl ags urimeligheder denne lov lrnn føre til, vil man faa et begreb om ved at ]æse n edenstaaende korrespondance, der skriver sig fra en af vore større provinsbyer.
23tle decemb er 1902.
Til politimesteren i N. N
Da to af vore b:igere skal faa lov at reise hjem til s ine familier, og de øvrige hellere ønsker at blive fri arbeidet tidligere julaften, tillader vi os :it andrage om at faa tillade lse til at paabegynde bagningen i aften kl. 10.
I Ærbødighed N. N.
(mestersvei1deus n,wn)
Af grunde som af N. N. ovenfor anførte ønsker vi, at hr. politimesteren giver tilludelse ti l at paabegyn de bagningen i aften kl. 10.
D.u.s
(underskrifter af 9 arheidere. )
Herp~ta indløb følgende svar: 23de decemb e r 1U02.
Fra politikammeret i N. N.
I anle~ning af Deres andragende af idag om at paabegynde bagningen i aften kl. 10, for at arbeidet imorgen kunde slutte saa tidlig, at to af arbeiderne kunde faa adgang til at reise hjem t il sine familier , og de øvrige arbeidere ogsaa onskede at kunne blive fri tidligere julaften, meddeles, at den ansøgte tilladelse ikke kan meddeles, da nogen forbigaaende anledning ikke foreligger, og særegne forholde heller ikke gjør det sterkt paakrævet at fravige lovens bestemmelse. N. N.
Amtma,ndon, til hvem der skede en mundtlig henv endel se i sagens anledning, fandt politimesterens negtelse urimelig, da lovens h ensig-t jo nærmest var at beskytte arbeiderne, og naar clot gjaldt at skaffe ogsaa disse lidt hygge af ju1ehøitiden, var det meningsløst at stille sig hindr ende i veien herfor. Men da amtmandon ingen formel adgang havde til at gribe ind, maatte sagen have sit forblivende . De to arbeidere fik altsaa, .først reise hjem første juledag.
Dette eksempel viser bedst, hvor upraktisk loven er. Paa den anden side kan vi ikke tilbageholcle don udtalelse, at tilfælclet tyder paa et ensidigt ]ovtiækkeri og en mangel p aa forstaaelse som h eldigvis ikke er almindelig
Her i Kristiania gives i lignende tilfælde ofte clispensation fra loven, naar det sker med arbeiderne;; samtykke Imidlertid vil en saadan n egte lse aabne øineno paa mange, som heraf vil se, hv ad loven i tilfælde kan føre til. Forsaaviclt kan dette ogsaa have sin nytte
Døger.
Prakti s k v e il e dni ng i bage ri af N. Chr. Jonas sen, bager og konditor Ho l stebro 1902.
Vi har her for os en bog, som ingen bager vil a ngre paa at kjøbe, hvis han ønsker at udvi<le sin kund ekr e ds ved at bringe variationer i sine varer. Bogen er strengt praktisk anlagt og omfatt er kun vel prøvede bagni n ger af enhver art saavel finere som grovere. Man vil forbauses ovor alt hvad forfatteren, der er en i livets skole prøvet fagmand, har faaet plads til paa de 354 sider, som bogen omfatter. Her er ikke ~nindre end 1021 opskrifter. Bogens 26 afdelinger indeholder: 1. 'rærter. 2. Frugt og andre kager. 3 Hvedebrødsbag·eri. 4. The-, taffel- og smaakagebageri.
G Makronbageri. 6. Honning-, sirup -, sukkerog krydderkagebageri. 7. Marsipan og skumkonfekt. 8. Posteier. 9. Figurtærter og taffelopsats. 10. Glasur og farver. 11. Puddinger, from ager og creme. 12. Is og iskager. 13. At sylt o frugter i sukker og eddik e. 14. Marmelader. 15. Gele. 16. At koge frugter og lignende i dunst. 17. 'rilberedelse af frugtsaft. 18. Compot og frugter i eddike Hl. Gehi med gel estof. 20. Anvisning· til at koge og l æntre sukker, sukkerprøv e, sukkerkulører. 21. Bonbons, likørbonbons, stangsukker, canderen etc. 22. Tra,ga nt, forme, fernis. 23. Tilberedelse af kakaomasse og chokolader. 24 Forskjelligt, tilberedelse af gjær, opbevaring af æg. 25. Rug- og sigtebrøclsbageri.
Bogen erholdes hos forfatteren, adr. Børkop station, Danmark.
Lommebog for bagermestre, 1903, redigeret af A. Pleron.
Denne bog, hvi;; før ste aargang vi havde anledning til at anmelde ifjor, udkommer iaar i en noget forandret skikkelse. Medens der i den forrige aargang var optaget meget fyldige oplysninger om bager- og konclitorfag·ets faglig·e organisationer og do love og bestemmelser som vedrørte faget i alm in delighed, er dette ikke -gjentaget saa udførligt i nærværende aargang, idet denne plads er afseet til andre nyttige oplysninger. I den nye aargang findes 1-m aledes en meget indgaaende veiledning i kalkulation.
Den første hjælp i ulykkestilfældo. Om ægpreservering o. s v.
Getreide, Mehl und Brot, Handbuch von Dr. A. Maurizio. Paul Pareys boghandel, Berlin 1903. 139 billeder i t eksten. Denne tyske bog, som er os send t til [l,nmeldelse,indeholder on paa videnskabeligt grundlag baseret fremstilling af korn, mel og brød. Den er dog saa letlæst, at enhver bag·er, der forstaar tysk, vil læ se den med største interes se og deraf udclrage mangt et pr,1.k tisk vink, ligesom han vil faa forklaring paa mange foreteel ser i sin daglig e gjerning, som før har staaet ham uklare. De mange forsøg over over melets bageevne og over gjærens kraft vil ogsaa være lærerige for en mere interesseret fagmand. Bogen omfatter forøvrigt et resum o af hvad man fortiden ved oin brødets bagning. Der or mange fortrinlige billeder i teksten.
Korn- og melnoteringer.
Kristiania, 15de januar 1903. Kornmarkedet er -vedvarende m eget fast, og er udsigterne for l avere priser meget ring e. Som markedet nu ligger, tør man neppe gjøre regning paa nogen prisreduktion, - paa længere tid. Tilførslerne den sidste maaned beløber sig til ca. 150 000 hl. rug fra Donau og Sortehavet.
Der noteres:
Sortehavsru g Donaurug kr. 10,00 å 10 ,25 - 10,00 ti 10,25
Bagerloven. En deputation for bagersvendenes organisation, bestaaende af forretningsfører J. Jensen, sekretær Solberg og A. G. Rødde, havde idag foretræde for stortingets præsidenter i anledning af bagermestrenes land s forenings forslag til forandringer i bagerlo ven. Svendene finder de foreslaaede forandringer aldeles upaakrævede, og naar det fra mestrenes side er fremholdt, at publikum er misfornøiet med, at brødvarene blev saa sent færdige, saa henviser svendene til brødkjørerne, som siger, at deres kunder er vel tilfredse med den nuværende ordning. Svendenes organisation har i løbet af første halvdel af 1902 sendt forespørsler til fag - og arbeide rforeninger, og herpaa er der indløbet 250 svar fra foreninger, der tilsammen har over 18 000 medlemm er, og disse svar gaar ud paa, at de foreslaaede forandringer er upaakrævede. Deputationen udtalte det haab, at lovgivIlingsmagten ikke vilde berøve bag ersvendene de fordele, som dis se engang havde opnaaet. Præsident Liljcdahl loved e, at der ved sagens behandling sku ld e bli tat alt muligt hensyn til det af deputationen udtalte ønske.
Fra bagersvend til major. En tysk bagersvend Rudolf Gennis, der efter adskillige oms kiftelser koin til Bergen som svend i et større bageri, hvor han arbeidede i flere aar, fik igjen reiselysten i sig. Han gjennemstreifede 'rysklan d og kom til d e steiriske alper. Efter et kort ophold der kom han til Hamburg og drog med en lloydsdamper til Ameri ka , hvor han kom ind i de militære rækker, og snart blev befordret, indtil han rykkede op til kaptein. Han deltog i flere kampe, hvot han udmerkede sig for s in e foresattes ø ine, blev flere gange let saaret. Nu er han major og har i sit 44de aar indgaaet æg teskab med en eller anden rig amerikansk miss.
Hvo, som graver en grav for andre, falde r selv deri . '1.1 0 bagersvende blev i slutning en af juni f. a. paa grund af drukk c nskab afskediget af sin mester. Straks efter blev,paa foranledning af de afsked igede svende, mesteren u,nmeldt for politiet for, at disse i -hans bageri i l æ nger e tid skulde have begyndt sit arbeide før den lovlige tid om morgerien. Det viste sig imidlertid, at de to svende havde g,iort dette ganske paa egen haand og uden foranledni11g fra mesteren, som var uvidende derom og ikke havde paalagt dem mere arbeide, end de godt kunde klare, uden at begynde før den lovlige tid. !stedetfor mes teren blev derfor de to svende selv sat under tiltale for det ulovlige arbeide og id.ørntes i meddomsretten hver 10 kroners bøder.
NORSK BAGERTIDENDE
udgivet af "Bagermestrenes landsforening " . Januar - 1908.
H. B. Tll~m~~Il.
Største L ager af H ved em el. lm a R ugmel "Favorit".
Gr yn, Er te r og Affal dsvare r.
Det bekj e n dtgj øres he rv ed, a t
Dr. I. Reichborn~Kj enneruds bog
,,Brødet"
faaes til kjøbs i all e bog l ader h eftet kr. 1.00, indb. kr. 1. 20 .
Praktisk Veiledning i Bage ri
fra lste September er nedsat i P ri s og kun kost er Kr. 4,30 pr. Eksemplar fr i t til sendt. Enhv er s om v il sikre sig et Eksemp l ar, bør ikke forsømme at bestill e i Ti d e, d a Op l aget er h alvt ud s ol gt, saa jeg haaber den anden
Halvdel _og s aa snart bliver det N, C Jonassen ~hv Bager og Konditor i Hamburg, nu bosiddend e ' 1 1 Børkorp, pr. Børkorp St., Da n mark.
Bjølsen Valsemølle
Christi ania . . Daglig Produktion 175,000 Kilo.
KRONERUGMEL.
National Milling eo.'s
(Minneapolis, Minn.)
rundmalede Hve.demel i registrerede Merker: ,,Golden Sun" (Fancy Patent) ,,Globus'' (Patent) ,,Suecess'r. (Best Bakers)
h~r nu i ca. 10 Aar vist sig at være det fordelagtigste og anbefales derfor enhver, der vil h a v ~ paalidelige Kvalit~ter Hvedemel. ~aaes kun en gros hos
Joh. P. Johnsen, Kr.s s nd S . .s. G~rn~r~ Gjær- &snritfa~rik 1
1\1.toss +-
n.befaler sin kraftige og holdbare ,,Victo:ria" PPe$gjæ:r ..
Lager i alle Landets ByElr,
Største Udvalg af SIRUP , ROSINE R, SUKKER a nd re B ageriar t ik ler formalede KR Y DD E R IER garanteret ublandede HVEDEM EL, SUCC ADE
m, m, m. i prima Kv a li t eter l:>i11i g t
Drop 8 fa0 . ~,{Kristiania
lever er af Prin cip ~un 1ste T{an gs f ab ri ka ta , de r he rve d anbefa les d' 'fie rrer I3 ager e og Cond itorer . paa det be dste.
S p eci ali tet :
Rene ,æ[te Maltextractk aramell er.
Gjærpulver (Baking Powder) i 5 og 10 Kg 's Boxe.
Rum- Ess en ts.
Vanilj e -S ukke r (Fransk).
Ægg e g ult (fl.ydende)
sælges i bedste Kvalitete r , biJligst fra Fabriken "Patr,a "
Indeh. (Je:n.s ~- Bye)Gj avik.
B. A. Minde, Bergen.
Specialforretning.
Maskiner , Apparater og Udstyr samt alle Slags Ingredienser for Bagerier og Conditorier . Prima Varer. Billige Pr i ser Forlang Varefortegne/se
Wilhelm .Olsen, Bergen.
En Gro s Lager a f: Prima Ru g s igt , Hve deinel, tysk ·og amerikansk, - b e<lste Mer k e1·Sirup, Sukker, Krydderier.
Teleg ramadr. : Wilhelm Olsen.
Smørfabriken "FLORA"
Telegrafadr: : "FLORA " B e rgen.. Tele fon : 21 49.
Export - Pri rna - Extra i udmæ r kede K vali t e t e r, b i lligste P r iser . Fo r sag .F1 ora.'s Smør.
La ger : Fischer & Ball ing, Kristiani a? Ludvi g Schmidt, Trondhjem.
Ca. 30,000 ::Eeg. Brød. " - ~ k1 ges der dag'ig .i Danmark i Ovn e b ygge de af Fabriken ,;STRØMMEN", Randers . .
Specialfabrik i alt Slags Inventar for Bagerier.
En eforhandlere for Nor ge : Fjære & Norberg
Skippergaden 28, Kristiania.
Skriv til os efter Kataloger og Op!ysninger !
Fjære & Norberg
Skippe:rg d . 28 - Kristiania.
Specialforretning i:
Maskiner, Former og Redsk aber for Bagerier og Konditorier
Lager af:
Æltemasktner, Dampkjedler, Brødsprøtter, Deigdelemaskiner, Kavringskjæremaskine r, Mandelrtvemasktner, Sækkerensemasktner, MelsigtemaskinBr, Bagetrauge etc. etc. Kolonialvarer for 'Bage rier.
Automatisk De i gdelemasklne. Komm.lager for: Skiens Aktiemølle, Porsgrunds Gjærfabrik. Mandelrivemaskine.
Werner & Pfleiderer
Cannstatt - Wiirttemberg.
Ber l in Koln - Wien - London - Paris - Moskau - Saginaw u. : s. A. Fuldstændige l nd r edningel' O!D <r1";-1t: ~~()t;,
for --ir . osv~
F abrikm cerk e Bagerier, Condltorier, Cakes, Biscuit-, Deigvare- og Conserve-Fabriker. Fabrikmærke i' Patenteret i alle Lande. 96 allerheieste Udmærke lser, deraf 11 Hædersp"riser.
- Eta ges Dampbagerovn, uden Udtræk
Specialitet, Universal Ælte- og Blandemask1"ne for a~l e Sorter Brøddeige, Kondit ord eige, Kj æx ~g Bi uit , Honningkage • Marz1pan, T ragant, Choco lade, Nudler, Maccaro m etc. etc. ·
Damp-BagePovne for alle Sorter Bagervarer, med fas;a!::a.e 0 1io~i:r~~~:~:hr~~aliteter
Særegne Ovne med k ontinuerlig Drift for Knækkebl.'ød.
Deigvalse. - Udstikningsmaskiner. - Nudel- og Maccaronipresse r - Sigtemaskiner. - Deigdelin gs maskiner. - Tablettepresser for ConservingCho colade- & Cacaofabriker - Bagertrauge. - Transportable Tobbe- & Brødstande r e og alle øvrige Bageriredskaber. - Talrige Referencer i Norge staar efter Ønsk e til Tjeneste.
S. & Jul Søren sens bogtrykkeri, Kristiania.
2
NORSK BAGERTI.DENDE
Enhver hager
ber forpligte sin leverandør af mel, smør, gjær, kolonial, papir o. s. v. fil at avertere i "NORSK BAGERTIOENOE11 • Kjeb hos dem, der averterer i bladet!
Uregelmæssigheder ved bladets forsen delse bedes meldt til landsforeningens formand.
Meddelelse fra hovedstyret.
Bagermestrenes. land sforen in g er nu indmeldt ifl. beslutning paa l andsrnødet i Trondhjem a ug. d. a. i "Norsk arbeidsgiv erforen ing" fra lste sept. d. a. at regne; men -ønskede hovedstyret at bringe til medlemmernes kundskab, at kun med l emmer, der har undertegnet den trykte indmeldelsesblanket, er medlemmer af "Norsk arbeidsgiverforening " og saal edes nyde de fordele, som denne forening byder, da saavel vore love (cfr. § 4)' og arbeidsgiverforeningens lov e paabyder en særski lt und erskrift af hvert medlem Vi tør derfor anmode a ll e, som endnu ikke har indsendt indmeldelsesblanketter i unders kr evet stand, med opgivende af lønninger, straks at gjøre d ette, og skuld e nogen mod formodning ikke have erho l dt indmeldelsesblanketter, kan disse erholde s ved henvendelse til formand en i hovedstyret, W. B. Samson, Kr.a.
Ba.gersvendenes henvendelse.
Den i forrige nummer omtalte deputation for · bagersvendenes orgauisation, som havde foretræde for stortingets præsidentskab i ·forrige maaned, har oversendt stortinget følgende imødegaaelse af bagerm estr enes forslag til forandr inger i bagerloven :
Til stortinget.
I anledning bagermestrenes l a nd sforeni ngs til stortinget indleverede forslag til forandringer i den nuværende bagerlov, skal vi paa vor organisations vegne i ærbød i g h ed tillade os at gjøre endel bemærkninger til de foreslaaede forandringer samt e ft er bemyndigelse vedlægge udtalelser · fra en betragteli g del af det sto re publikum samt fra endel bagermestre, ligeledes ..
resolutionen, som b l ev vedtaget paa vort landsmøde i Kri stia nssand i juni 1902.
Vi tillader os at udtale, at alle de af bag ermestr ene fores l aaede forandringer er fuldstændig ·ubetimeligelige og upaakræved e, thi man skulde jo antage, at en hver fotretningsmand ell er haandværker indretter sin bedrift mest mulig efter det publikums krav, som han har ti l kunde r .
Medføl ge nde udtal els er fra publikum vidner bedst om, at nog en forandring af loven ikke er nødvendig.
Grund et paa, at bagermestrene stadig har p aa beraabt sig, at det var det kjøbende publikum, som var misfornøiet med, at brødvarerne b l ev saa sent færdig, saa ikke friskt brød kunde erholdes i betimeli g tid, har bagerforbundets styre (svendenes organisation) i første halvd el af 1902 sendt en forespørgsel til de fag- og arbeiderforeninger rundt landet, som man kunde faa ad res sen paa.
Der er fra disse tilbagesendt os fra Kristiania 4 7 udtalelser i resolutionsform. Disse repræsenterer 6 432 medlemmer, samt fra ud enbys fag- og arbeiderforeninger 203 resolutioner, repræsenterende 12 103 medlemmer. Sætter man, at hvert medlem, repræsenterer 4 p ersoner, udgjør dette t il sammen 55 605 personer.
Ibl andt disse resolutioner :findes bl. a. en udt a l el se fra brødkjørernes forening i Kristiania i samme retning. Denne udtalelse vidner bedst om, hvor holdningsløse bagerm estrenes argumenter er; thi brødkjørerne, som er mellemmændene mell em de bageridrivende og publikum og staar i daglig forbinde l se med dette, naar de erklærer at kunderne er vel tilfredse med den nuværende ordning, skuld e man anse det fyldestgjørende.
Resolutionen fra brødkjørerne medfølger som bi l ag 1.
De 250 resolutioner medfø l ger ligeledes origin alt
Tillig e medfølger resolutionen fra vort sidste landsmøde, hvor der var fremmødt 33 repræsentanter, repræsenterende byerne Kristiania, Stavanger , Arendal, Grimstad, Skien, Kongsberg, Kristianssund N, Aalesund, Bergen, Trondhj em, Lillehammer, Hamar, Hønefos, Sarpsborg, Fr.stad, Fredrikshald, Drammen, Lillestrømmen, Kr sand S, Stenkjær, Hammerfest og Bodø.
Denne resolution er siden vedtaget i byerne Larvik , Tønsberg , L evanger; Mandal, Ri sør,
Kragerø, Horten, Narvik, Kongsvinger, Moss, Porsgrund og Flekkefjord.
Endvid ere hidsættes her en resolution, som er vedt aget af endel bagermestre i Skien i november f. a. og som lyder saa ledes:
" Flere bagermestre i Skien samlet til møde 23de november, protesterer mod bagergermestrenes forslag til forandring af den nuværende bagerlov, og :finder man, at skulde d ette forslag blive ophøiet til lov, vil d et medføre en større og usundere konkurr ance i faget, og vilde det for en flerhed a f de bageridrivende medfare ruin.
Man finder at den nuværend e arbeidsordning er fuldt ud tilfredsstillende i all e r etninger, og staar vi fuldt ud paa Bagerforbundets side i dets kamp for at opretholde de nuværende forholde."
Denne resolution vidner om, a t det ikke er et almindeligt krav fra mestrenes side om at faa loven forandret.
Med hensyn til mestrenes motiv erin g, skal vi till a d e os at oplyse det ærede storting om, at den i de fl.este punkter er mi sv isende, og skal vi her fremhold e det væsentligste.
Til paragraf 1.
Med hensyn til at gjøre 17 de mai til fridao- saa ser det J. o ud som en nok saa vakker bl tanke· men vi foretrækker unægt elig den nu- ' værende ordning, id et man man e llers, som i forslagets forandringer til § 3 vil sees, vil komme til at arbeide fra kl. 12 nat til 16d e mai, med optil 15 timers a rb eidsdag .
Med hensyn til s ur- og hævl ægni ng før kl. 12, saa er dette tilladt efter den nuvær en de lovs § 1 og 2. N aar mestrene her har tilføi et ovnsfyring før kl. 12 , saa kan d ette kun anvendes i større bagerier, som driv es fabrikmæssig, med en særegen slags ovno.
I disse for nærværende faa bag·erier er det i almindelighed ikke bagersvenden, men en særskilt rnand, som er fyrbøder, og denslags ovnsfyring bruges i disse bagerier d aglig, og er aldrig af os blit anmeldt som ove rtr ædel se af loven, id et det har været betragtet som en selvfølge, at ovnsfyring her fandt sted. Det er dog kun enkelte b ageri er i Kristiania, Trondhjem og Bergen, som h ar dis se ovne.
Til p aragraf 2.
Den foreslaaede forandring vilde, om den blev vedtaget, ha betydelig større indflydelse
i arbeidernes disfavør end af mestrene fremstillet i motiverne, hvilket ogsaa har været belyst fra kompetent hold ved sagens tidligere behandling i stortinget i 1894 og 1899.
Vi gjentager, hvad vi dengang fremholdt, at skulde disse forandringer bli vedtaget, vilde d et resultere i, at mindst halvdelen af bageriarbeiderne maatte forlade sit hjem kl. 3 om morgenen for at vær e til arbeidsherrens disposition kl. 4; ligeledes vil det resultere i, at endel bao- ermestre vildo bortleie sine bageriei· b pro forma for at kunne benytte hele sit mandskab fra kl. 4. Desuden vilde denne ordning, aldeles ikke kunne lade sig praktisere for det almindelige brøds vedkommende, da dette absolut maa form es umiddelbart efter deiglav- . ningen, og vi tænker os, at mestrene forlanger af sine svende deigene lavet kl. 4 morgen, saa k an ikke e n fagmand se paa, at deigen ligger og blir ødelagt, men vil uvilkaarlig begynde formningen, og natarbeide er atter gjenindført. N aar bagermestrene i motiverne her forklarer, at i en bedrift paa 20 arbeidere vil ikke mere end 3 mand være i arbeide kl. 4~ saa er dette en forklaring, som man ikke skuld e tro skrev sig fra fagfolk; thi de samme folk, som har med deiglavning at gjøre, kan ikk e samtidig a nvendes til ovnsfyring. (Vi tal er her om· de almindelige ovne, hvor fyring maa begynde sa mtidig med deiglavningen).
R es ult ate t vil blive, at mindst 10 af de 20 a,rbeidere maatte begynde kl. 4, og vi maa virkelig med tilslutning af det. store publikum og brødkjør erne spørge: hvad skal dette tjene til? Mestrenes motiver gaar i hovedsagen ud p aa , at det er for at faa de :finei;e brødsorter tidlig ere færdige, og dett e vilde jo ogsaa blive tilfældet, men det er slet ikke nødvendigt; thi det publikum, som spiser denslags brødsorter til froko st, faar denne i betim elig tid efter den · nuværende arbeidsordning·. Vi kan saaledes pege paa, at rundstykker avert eres færdig fra kl. 7 til 7 1/2 fra de forretnin ger, som h ar sin kundekreds blandt det økonomisk bedre stillede publikum.
Angaaende hr. Reichborn-Kjenneruds udt alelse om de mindre bageridrivendes tarv, henviser vi til resolutionen fra bagermestrene i Skien.
Til paragraf 3.
H vad de her foreslaaede forandringer skal være godt for, er umulig for fagfolk at for-
staa. Hvor der i den nuværende lov tillades arbeidstidens begynd else kl. 2 og 10 , ønskes nu forandret til kl. -12 og kl. 10.
Den nu till ad t e arbeidstid fra kl. 2 viser sig i mange forr etn inger at være fortidlig, idet de færdigbagt e varer ophobes i bagerierne, udsatte for melstøv og støv fra ovne n e; thi kun de færreste bagerier h ar l age rrum til brødvarerne , og udsalgsst edern e , som brødkjørerne skal lever e brødet til, aabnes ikk e tidligere de her nævnte dage end øvrige dage i ugen. Det eneste, denne ordning vilde r esu lter e i, var, at de større bag eridrivend e vilde bli kvit en stor del af de mindre, idet sundhedskommissionerne vilde komme til at forordne saa store lok a lforandringer i bagerierne, at en :flerhed af de mindre bag er idriv ende ikk e vilde magte at ov erkm:o.me d e hermed forbundne udgifter.
Hvor urimeli ge mestrene h er er i sin e kr av, fremgaar bedst af den foreslaaede b estemmelse om at begynd e kL 10 nat til fas.telavnsmandag, en dag, hvor omsætningen ikke er større end almindelig mandag, idet hovedoms ætningen af boller foregaar lørda g forud. End ydermere forlanges, at ar beid stiden for den enkelte kan udstr æ kke s 3 timer over de stipulerede 15 timer" og tilføies der "mod ekstrabetaling".
Dette vilde være en meget farlig hestemmel se for arbeiderne, idet denne betaling i de fleste tilfælde kun vild e bli en papirbestemmelse; thi det afhængighedsforhold, som arbeiderne d esvæ rre sta ar i overfor mesteren, vil r es ultere i, at den første fik finde sig i forholdene med den gjængse løn; i modsat fald kunde han resikere sin opsigelse, og de foreslaaede forandringer tilsamm en vil bevirke en permanent arbeidsløshed i faget af mindst 20 procent.
Forøvrigt tror vi n ep p e, a t lovgivningsmagten endnu har kastet sig op i spørg smaalet om arbeidsløn m ellem private arbeidsgivere og deres arbeidere.
Bagermestrene har nødig villet indse,. at ogsaa en bagersvend trænger til at spise middag p aa en lørd ag, hvor han h a r arbeidet fra kl. 2 nat. Høiesteretsdommen af 1900 paabyder heller ikke absolut dette; men det blev ved denne dom fast sl aae t, at dersom der paa denne dag ikke holdtes middag, skulde arbeidstiden være 13 timer eller 15 timer , iberegnet 1 times middagshvile.
Ekstrahjælp vil der altid være at faa, og diss e hjælpearbeid ere kan saaledes begynde at arbeide sene re og fortsætte det tilsvarende timeantal l æ ngere, idet arbeidet om lørdagen k an vedvare til kl. 6 aften efter den nuværende lov Vor arbei dsl edighed sstatistik i faget for nærværende i Kristiania viser 15 °/0 •
Til paragraf 4.
Mestrenes forslag h er til maa bero paa en misopfatning af den nuværende lov, thi efter denne kan lærlingerne godt anvendes (og det er ogsaa pr a ksis) i de nætter, hvor undtagelsesbe stemmelserne gjæ lder, selv om alderen er mellem 14 og 18 aar; men arbeidstid en maa ikke overstig·e 12 timer, hvilket vi formener snarere er forlænge, end for kort for et menn eske i d en alder.
Det i nærværende lovs paragraf 2 lste led nævnte arbe ide, som lærlingen ikk e maa anvendes til, na ar det udføres om. natten, berøver for ham ikke ad gangen til uddannelse, idet dette arbeide mest forekommer om eftermiddagen med hensyn til tørring af kavringer og sk ibsbrød, og surlæ gnirigen foregaar dels om aftenen før kl. 8 og dels fra om morgenen og utlover dagen. Ligel e des forholder det si g med hævl æg ningen.
r_eil paragr a f 5.
Bøderne bør fastholdes som. de er, thi skulde di sse blive nedsat til den foreslaaede størrelse vil det bevirke at ulovlig bagning vilde forekomm e i en stor maalestok; thi vi har erfaring for at øvri gheden ikke er meget tilbøi elig til at lade mukten stige ved gjentag elsesovertrædelse, og vi har tillige beviser paa, at fra en klage for overtrædelse er indleveret og til samme er bleven b ehandlet, har der medgaaet helt op til 5 maaneder, og i denne tid har a nmeldte fremd eles daglig overtraadt loven, og det endelige resultat blev for 5 maaneders dagligt lo vbru d kr. 20,00 i mulkt. Det vilde efter den nu fore sl aaede forandring blive 4 kr. , hvilket neppe vil afskr ække nogen fra at udnytte sine folk i det uendelige.
Med hensyn til anmeldels e for bagateller saa er d ette fra vor side aldrig praktiseret, men vel har en bagermester i Kristiania anmeldt det herværende kooperative bageri for 10 minuters overskridels e og resultatet var mulktforel æg for kun den ene gangs skyld, m ens anmeldelse fr a os i mange tilfælde kun
har resulteret i en advarsel til vedkommende anmeldte.
Til paragraf 6.
Den nuv ærende paragraf or fuldstændig tilstrækkelig; thi hvad mestrene i sin motiverings næst sidste punktum anfører, træng er beviser, da det ret og slet er en beskyldning som savner enhver grund. *
Vi skal sluttelig tilføie, at skulde m es tren es forslag til forandring af loven blive v~dtaget, vilde d et være et betænkeligt tilbageskridt i mere ond en retning. Det vilde bliv e umulig at føre kontrol med mulige overtrædelser, vort familieliv vild e bliv e ødelagt. Det vilde medføre rivninger og urolige forholde i faget, konkurrancen vilde naa sit toppunkt af vildh e d, og de mindre bageridrivendes dage v ar snart talte, og hverk en bagerstanden eller publikum vilde høste nogen fordel deraf.
I forbind else hermed henvis es til at bao-ertl me strene paa sit landsmøde i Trondhjem ved tog en resolution mod natarbeidets indførelse igjen og vil vi bare erindre om den vold so mme modstand fra samme hold som bagersvenden es forslag til nat a rbeidets del vise oph~velse fik under lovens behandling i stortinget 1894. Hvis ikke ovennævnte resolution er tænkt som et :fint arg um ent for natarb e id ets indførelse igjen, saa indrømmer bagermestren e her at loven har bragt dem fordele, og er vi fo~visset om at bagermesterne senerehen vil indrømme at de af dem foreslaaede forandringer vilde bringe faget tilbage i de usunde forhold som hersked e før lov en af 1894 Paa samme tid vil vi ikke undl ade at gjøre d et ærede storting opmærksom paa det arbeide, som i andre landes lov givnin gs magt er oppe for forkortelse af arbeidstiden til 8 timer.
Vi sætter vort haab til det høie storting, og forventer vi, at hvad vi engang gjennem lovgivnin gs m ag ten har opnaaet paa ar beiderbeskyttelsens omraade ikke igjen vil blive os frataget; thi mestrenes forslag ophøiet til lov vilde vær e stik imod hensigten med den nuværende, og imod principet: beskyttelse mod misbrug af arbeidskraften.
I ærbødighed
Paa Nor sk bagesforbunds vegne:
J. Jensen, 0. Solberg, P. Fjeld. forretningsfører. sekretær.
E. T. Eng. A. G. Rødde. A. Skau. A. Klifoth.
Bage
rloven og sve nde ne.
Svendenes henstilling til Stortinget, som vi har indrykket foran i bladet, kunde g1ve anledning til en række betragtninger. Om værdien af de vedlagte resolution er og lignende erklæringer fra usagkyndigt arbeiderhold har vi tidligere havt anledning- til at udtale os (N. Bagertid. no. 10, 1902). Erklæringer fra brødkjørernes forening· i Kristiania taber ogsaa unægtelig en god del af sin værdi, naar det oplyses, at foreningen tæller ca. 50 medlemmer af byens ca. 200 brødkjørere, og at bestyrels en, der har lavet erklæringerne, væsentlig best a.ar af fællesbageriets brødkjørere, der saaledes ha r gode grunde for at gjøre "fælles sag". Selv bl a ndt disse 50 er det vistnok ikk e faa, so m ikke kjender til og ikke vil vedkjende sig denne erklæring. Udtalelser fra et par bagerm estr e i Skien, som er enig med svendene, vil sandsynligvis om kort tid komme i sin rette belys ning, idet byens øvrige bagermestre er i begreb med at organisere sig i sagens anledning.
Hvad angaar bemerkningerne til de enkelte paragrafer, skal vi komme med en ganske kort imødegaa els e
Til paragraf 1. At ovnsfyring før kl. 12 kun sk ulde pas se for en egen slags ov1~e, er fuldstændig grebet ud af luften, da fyringen a f underfyringsovnene er u a fh æ ngige af tiden; de fyr es som regel op dagen i forveien. Di sse ovn•e bruges forøvrigt paa langt flere steder end af svende110 anført. Ben mi_ndre b ageri drivende, som ikke har saad~tnne ovne, Lliv er ved m estrenes forslag n e top sat istand til at konkurere med dem, der bruger de kostbarere underfyringsovne.
Til paragraf 2. Hvis s vendenes paastand om a t halvdelen af arbeiderne maa forlad'e sit hjem kl. 3 var rig-tig, vllde dette udelukkende gavne de smaa bagerier med 1 - 2 arbeidere, , men disse maatte isaafald omlægge sin forretning til at gjælde hvedebrødsbagning, noget som vel neppe nogen for alvor vil tænke sig muligheden af. Det er jo udelukket, at et saadant natarbeide vil have indfl.ydelse paa rugbrødbagningen. At forholdet i de større _bagerier vil blive omtrent uforandr e t, er selvsagt.
Bortleie af bageriet, naar udleieren er interesseret i udbyttet, er jo i klare ord forbudt i loven, saa bemerkningen herom skyder
over maalet. Den videre udredning om deiglavningen for det almindelige brøds vedkommende virker jo rent latt erligt, da svendene her synes at fremhæve sig selv som de eneste fagmænd, der forstaar sig paa et bageris drift. Det_ vil vist ikke bli ve en alm ind elig foreteelse, at det vil klø svendene i fingrene, saa de uopfordret b egynder formningen. T id lige re erfaringer peger snarere i modsat retning, da det h ar hændt, at svendene, for at opretholde lovens bogstav, har forladt bageriet, efterat deigen var kom met paa bordet.
Et bageri med 20 arbeidere og gammeldagse ovne eksisterer simpelthen ikke, da on saadan forretning forlængst vil have seet sin fordel i at indfør e underfyringsovne. Denslags eksempler kan derfor kun virke vildledend e. Til paragraf 3. Man skal l ænge l ede efter noget saa søgt som bemerkningerne til denne p ara graf. Det ser nærmest ud som en slet anbragt spøg, naar der trues med, at sundb edskommiss ionen vil ødelægge de smaa bagerier ved at p aa byde dem større lagerrum for varerne. Mon ikke udgifterne til fl ere ovne og andet ud.styr, som den ogede produktion og den indskrænkede brug af ovnsmateriellet nødvendiggjør, vilde blive langt kostbarere? Dette viser tilfulde, hvor li den forstaaelse forfatterne af denne henstilling har af bageriets økonomiske og fagmæssige drift. Det hele er jo en ren teoretisering over spørgsmaal, som trænger en indgaaende prakti sk behandling.
At det skal være saa farligt at loven paabyder ekstrabetaling, kan ikke forstaaes, og endnu vanskeligere er det at indse, at dette netop skal betinge en arbeidsløshed af 20 °lo· Det er altsammen luftige paastand e ud en mindste gehalt.
Den ekstrahj ælp, som stadig fremhold es som saa l etvindt, kan i smaabyerne simpelthen ikke erholdes for penge, og de flest e bagere vil vel ogsaa betakke sig for at tr ække frem-mede og med bedriften ukjendte folk ind i sit bageri, hvis det kan undgaaes.
Ti 1 paragraf 4. Bagersvendenes fortolkning her bør mestrene vel merke sig ved paakomm en de leilighed. Er den rigtig, hvilket vi betvil er , er jo en lovfor a ndring her mindre paakrævet.
Ti 1 para g· ra f 5. De i mestrenes motiv er nævnte eksempler er sikre nok og lader sig ikke bortdisputer e ved at sige, at svendene
ikke gjør anmeldelser for bagat eller. Eksempler herpaa kan n æ vnes i mængdevis. Forkjærligheden for det kooperative ba ger i synes forøvrigt ikke at tyde paa nog en særlig omsor g for d e smaa bagere.
Ti 1 par ag raf 6. Denne paragraf vinder naturligvis ikke svendenes bifald, d a den vil sætte en stopper for det usmagelige angiveri, som man har mange eksempler paa baade fra Kristiania og fra smaabyerne f. eks. fra Kristiansand S. Bevismidler kan skaffes, om d et forlanges.
Svendenes sterke ord om at "alle de af ba ge rme s tren e foreslaaede forandring er er fuldstændig ubetimelige og upa akræve de" maa virk e lidt forbløffende paa den udenforstaaende, som ser mere koldblodigt paa sagen. Naar der videre anføres, ,, a t enhver forretningsmand eller haandverker indretter sin bedrift mest mulig efter det publikums krav, som ha.n har til kunder," saa, ser det ud som om det er svendene, der staar for bedriften o~ mester en, der staar i bageriet. Naar en svend blir mester, faar han straks et andet syn paa sagen og mon ikk e mesteren ogsaa forstaar sig lidt pa a el isse ting?
Vor forsyning med brødkorn.
Indførselen af brødkorn til vort land er underkastet store variationer. I enkelte m aaneder er der saagodtsom ingen import, medens der til andre tider tilflyder os betydelige kv a nta. Variationerne er ikk e underkastet nog e n bestemt regel og skyldes ikk e aarstidernes skift en eller andre paa forhaand let beregnelige forandringer. Vistnok er importen i nogen grad afhængig af aarsvekstens forhold her i land et, saaat selv bondemøllerne i rnisvekstaar maler importeret korn, ligesom bygimporten til brænderierne stiger, na a r poteteshøsten slaar feil, men landets egen kornproduktion udgjør jo kun en liden brøkdel af det hele forbrug. Handelsmøllerne er de størst e importører af brødkorn. Det er en selvfølge, at baade disse og de øvrige importører søger at holde det mindst mulige lager, idet et unødigt stort lager binder en større kapital og bringer rentetab og udgifter til lagring m. v.
Mesteparten af den rug, der bruges til brød hertillands er sortehavsrug. Kornet importeres i ladninger fra 2 500 og op til 5 000
tons, og da afskiberen ikke vil sælge paa a:fgang til en bestemt datum, men a:f hensyn til befragtningen og forskjellige andre forhold maa forbeholde sig en a:fskibningstermin, der som regel strækker sig over en maaned, staar det ikke i kjøberens magt at regulere ankomsten Kjøberen kan som følge hera:f være udsat for, at to ladninger afskibes omtrent samtidi g, saaat der kommer to skibsladninger paa en gang. Paa den anden side kan det bænde, at den gaml e beholdning slipper op, før den nye l adni ng kommer frem, nemlig naar afskibningen finder sted paa den sidste dag i den fastsatte tidsfrist.
Det er intet særsyn, at selv de største møller paa denne maade maa stanse driften i nogle dage. Hvis den sene afskibning staar i forbindelse med forandringer i konjunkturern e, kan det meget let h æ nd e, at der i hele Kristiania er omtrent umuligt at opdrive rug. Dette indtræffer især, naar der er stor forskjel i prisen paa korn af forrige aars og sidste aars avling. I juli 1902 kjøbtes saaledes sortehavsrug til 112 mark pr. 1000 kg., Kristiania cif, medens augustskibningen, der først kunde ventes bid i september, var 12 mark billigere. Denslags konjunktur er gjør importørerne tilbageholdne og reducerer byens kornbeholdning til saagodtsom intet. Spekulationerne kan drive priserne saaledes op, at man her hjemme intet tør foretage sig paa l ang tid.
Vandmangel i Akerselven har en stor indflydelse paa indførselen af korn til Kristiania; den synker nemlig samtidig med at melindførse l en stiger. I januar 1900 indførtes der af denne grund intet korn til Kristiania, men betydelige kvanta udenlandsk mel. Ishindringerne i Det Sorte Hav (saal edes som ivinter i Nikolajeff) eller som det en sjelden gang kan hænde i Kristianiafjorden i strenge vintre - kan ogsaa virke skjæbnesvangert paa kornindførselen, saa møllerne maa stanse, da de ikke har beholdninger store nok til at holde driften vedlige indtil den bestilte ladnin gs ankomst.
En anden faktor, som dog sjelden viser sig, er kornudførselsforbud i de kornproducerende lande Dette hændte i 1891 for Ruslands vedkommende. Rugpriserne steg da i den grad, at man kunde kjøbe hvede billigere. For at kunne bedømme tilstrækkeligheden af den til enhver tid existerend e beholdning
af korn i Kristiania, maa der lægges merke til, at størsteparten af en kommend skibsladning allerede er so lgt i form af mel ved kornets ankomst til byen. Der kjøbes altsaa saa at sige fra haand til mund. Dette gjør forholdet meget skjæbnesvangert, ifald uforudseede hindringer skulde indtræde - som f. eks. krig. Ved frygt eller rygter om krig vil alle smaaband l ere trække til sig de bestilte kvanta mel, saa byens beholdninger vil være tømt i et nu, hvis tilførselen af en P-ller a nd en grund stanser.
Rugmel indføres væsentlig fra Tyskland. Paa grund af de gode samfærdselsmidler er tilførselen meget let og foregaar ugentlig, hvorfor beholdningerne kan · holdes meget knappe.
Beholdningerne af hvedemel er mere rigelige. Da indførsel1.1n væsentlig sker fra Nordamerika, og ov erfarten tager l ang - tid, maa importørorne forsyne sig med et godt lager, særlig da der forlanges en hel del forskjellige kvaliteter og merker.
Nutidens gode kommunik ation er og vor lange fredsperiode har gjort os altfor trygge med hensyn til vort daglige brød. Vor tidligere historie har dog vist et andet billede. I dansketiden havde Danmark eneret til at sælge korn ti l Norge, og vi blev da velsignet med det daarligste korn, som danskerne kunde afse, idet disse selv bestemte prisen. Men blev der uaar i Danmark, sa a maatte der gjøres und tagelser herfra, saaledes i 1770-1780. I 1788 blev endelig kornh'1ndelen frigivet. Da oprettedes de saakaldte " bygdema gasiner", der stod i forbindelse med l andhusholdnings selskabern e, · og hvis egentlige opgave var at skaffe saakorn i misvekstaar. Dis se bygdemagasiner har dog ogsaa havt sto r betydning derved, at de har hindret hungersnød i mange bygder, saaledes i begyndelsen af forrige aarhundrede under kri gen med Sverige. Medens bygdemagasinerne blev oprettede ved by gdernes ege n hjælp ved tilskud fra bønderne selv , oprettede staten andre magasiner væsentlig a:f hensyn til a rmeen. Saadanne fandtes bl. a. i Kristiania, B ergen 0 6 Trondhjem i 1770 · Under krig en med Karl den 12 te blev der fra de offentlige magasiner udlaant korn til private, li gesom bygdemagasin.erne paa den anden side uden tvil oftere har været armeen til nytte.
I vore dage bar vi seet eksempler paa, at militæretatens forraad har været til stor
hjælp i fredstid, idet armeens beholdning af havre fra 1901 sandsynligvis var det eneste større oplag -af brugbar saahavre i landet: Gjennem landbrugsdepartementet er den :nu kommet bønderne til nytte.
Bygdemagasinerne blev ophævede omtrent i midten af forrige aarhundrede, og deres midler danner nu et fond.
Hvis militæretatens magasiner ved bygdemagasinfondets hjælp kunde udvides og gives større betydning, kunde der uden tvil etableres et forhold, som vilde være til nytte og hjælp baade for armeen og for landets øvrige befolkning.
'roldopsynsmand Okkenhaugs artikel i forrige nummer af vort blad fortjener den største opmerksomhed, omend en gjenoprettelse af bygdemagasinerne i den gamle form neppe er tilraadelig, da de ikke passer til nutidens krav. Dette spørgsmaal bør optages til behandling af statsmagterne.
Om opbevaring af æg.
Den til præservering af æg hyppigst anvendte methode er sikkert nedlægningen i kalk.
Kalkningen er ogsaa en af de nemmeste præser vering smethod er; den er lige anvendelig, enten det er smaa eller store kvantiteter af · æg, man vil præservere. Ogsaa i henseende til resultatet kan kalkningen siges at være god, ialfald forsaavidt bagere og konditorer angaar, thi de ved nedkalkning præserverede æg kan, naar nedlægningen er rigtig udført, bruges i bageriet og konditoriet istedetfor nylagte æg paa de tider af aaret, da disse er dyre, og vi skal derfor her give en kortfattet anvisning derpaa.
I et stort spand eller et andet kar læskes 3 1/ 2 kilogr. friskbrænd t kalk, hvorefter der, naar den ved læskningen ud viklede varme har lagt sig, tilsættes 125 gram salt og 20 gram vis ten syre tilligemed saameget koldt vand, at kalken dermed kan udrøres til en konsistens som t.ynd flø de.
Forøvrigt kan man let overbevise sig om hvorvidt kalkvædsken er passende, ved efter at vædsken er bleven fuldkommen kold, i den at nedlægge et friskt æg. Er kalkvædsken tilpas, saa flyder ægget op med sin spidse ende synlig lig e i vædskens overflade. Bliver mere end spidsen af ægget synlig, saa maa
vædsken fortyndes; kommer den derimod ikke tilsyne, saa maa der tilsættes noget mere kalk, indtil æggets spids bliver synlig.
De her angivne vægtmængder er passende for et kvantum af 100 stykker middelstore æg. Som beholdere til nedlægningen er krukker af ler- eller stentøi bedst tjenlige, men til større mængder gjør man bedst i at tage et kar dertil. Derefter nedlægges æggene i beholderen, og kalkvædsken hældes paa, efter at kalken endnu en gang er rørt godt op i vandet, hvilket bør gjøres, fordi ellers kalken straks vilde synke t.ilbunds og indmure de nederst i. karret værende æg saaledes, at det resikeres, at de kommer til at sidde saa fast, at de let brydes itu ved udtagningen.
En anden methode bestaar i at nedlægge æggene i en vædske bestaaende af vand, hvori er opløst noget vandglas*). Æggene maa først renses omhyggeligt, hvis de ikke er ganske rene. Derefter nedlægges de i en krukke eller anden passende beholder, helst en, der kan lukkes med et lufttæt sluttende laag (med en guttaperkaring om). N aar æggene er anbragte i beholderen, hældes en 10 pct.s vandglasopløsning over dem. V ed et paa denne maade anstillet forsøg var æggene, der nedlagdes om vaaren, endnu om høsten aldeles friske, saa de ikke kunde skjelnes fra nylagte æg, skjønt de var opbevarede i et spisekammer, hvor der ofte i sommerens løb havde været en temperatur af indtil 20° R.; men præserveringsvædsken var fornyet en gang ved midtsommertiden.
Ved et andet forsøg nedlagdes æggene i en krukke· af hollandsk stentøi, hvorefter de overheldtes med en vædske bestaaende af 5 liter vand, hvori var opløst 75 gram vandglas (vandet blev forinden bragt i kog, og vandglasset hældtes langsomt deri under stadig omrøring, hvorefter vædsken fik lov til at. staa, indtil den var afkjølet). Krukken blev derefter overbunden med almindeligt pergamentpapir, som forinden var udblødt i vand og bandtes over, inden det att.er var blevet tørt. Derefter opbevaredes krukken i et spisekammer, i hvilket varmen undertiden steg til 18° R. Om høsten var ogsaa disse æg gode og brugelige i enhver
*) Vandglas er kiselsur kali eller natron, der er opløselig i vand. Denne opløsning, der er gulagtig af farve, stivner under paavirkning af luftens kulsyre, idet kiselsyre afsættes
henseende, skjønt æggene var 8 a 14 dage gamle, da de nedlagdes.
En vandglasopløsning synes altsaa at være det bedst skikkede middel til præs ervering af æg, navnlig naar man ikke selv holder høns, men maa kjøbe sine æg, da det konserverer æggene, selv om disse er indtil 14 dage gamle, før de nedlægges, og methoden er tilmed billig; til 5 snes æg behøves der kun for ca . 15 a 16 øre vandglas.
Man tilbereder simpelt hen en op l øsning af vandglas i vand ; saa meg et som der behøves til fuldstændig at kunne dække alle i beholderen forud nedlagte æg . Til denne opløsning tage s 1 / 2 kgr. vandglas til 4 1/2 kgr. (4 1/2 liter vand ) Dette er, som man ser, en meget letvint methode.
Endnu skal vi her omtale en tredie m ethode, som benyttes meget i udlandet, særli g til æg, der skal forsendes lan gt. Den b esta a r i, a t man tilbereder en tyk vælling af fin slemmet ler, i hvilken æggene dyppes. De faar derve d et overtræk af ler udenpaa skallerne, hvilket forhindrer fordunstningen og luft ens indtrængen, og det styrker selvfølgelig ogsaa skallerne, saa der ikke gaar saa m a nge itu som ellers under transporten.
Korn-
og melnoteringer.
Kristiania, 15de februar 1903
Rugmarkedet er vedvarende fast og stigende p[l,a grun d af daarlige udsigter for den nye vintersæd i hele Sydrusland.
Der noteres:
Sortehavsrug kr. 10,25 It 10,50
Bagermestrene i Skien h[l,r havt et møde til dannelse af en :fagforening. D e r valgtes en forb eredende komite best[1[1ende af d'herr. b age rmester Lindahl, Johan Hansen, Norberg og Carl Pedersen. Vi øn i;,ker den n ye forening velkommen i organisationen
Oluf
NORSK BAGERTIDENDE
Amerikansk bageridrift. For omtrent 6. aar siden overtog Louis J. Kolb i Philadelphia e t bageri, som dengang leverede 60 000 brød om ugen. Kolb søgte at skaffe kunder ved avertering og udbetalte derfor i det første aar 1 000 dollar (ca kr 3 739,00 ), men var forstandig nok til sammen med den øgede afsætning ogsaa at levere større brød Resultatet var stornrtet, saa at han averterede mere og mere, og for tiden medgaar hertil 20 000 dollar eller omtrent 74 000 kroner. Dertil benytter han enkelte aviser, men isæ r Philadelphias sporveisselskabs vogne, hvoraf 700 bærer hans anuoncer i brogede billeder og vers. Dis se plakater skiftes hver uge, og de gamle bruges til at stille i vinduerne hos kj øbmæn d der sælger Kolbs brød. I restaurationern e l everes gratis cigarspidsere, tandstikkere og vifter forsynede med hans navn. Kolbs brød kjøres ud i 40 vogne, der holdes i lyse farv er paa cirkusmaner, men den ene er ikke lig den anden.
Selve bageriet er en stor seværdighed. Hele forsiden af hus et bestaar n em lig af vinduer. Udenfor kan man saaledes nøie iagttage bag erne i deres arbeide. Da folkene arbeider ligesom i parade, maa de alle beflitte sig paa en særegen properh e d i sit antræk, og bageriet som den hele a.ften straaler i elektrisk lys ser i bøi grad apetitligt og indbydende ud, saa det ha r sin fulde berettigelse, naar mau udenpaa huset læser med :store gyldne bogstaver: ,,Det rensligste bager i i landet, se og tro!" Det interessante skuespil trækker især om aftenen talrige tilsknere til sig, og af disse blir visselig en bel del kunder. Glasfasaden koster, mener Kolb, vistnok 2 000 dollar mere end en a.Jmindelig teglste nmur, men den har dog betalt sig tifold. Hvert brød b æ rer hans merke: •Kolb rødt segls brød•. Og d et røde segl ser m a n ogsaa paa alle annoncer, som udgaar fra Kolb. Kolb tror fuldt og fast paa virkningen af storartede annoncer, naar dette sker med sagkundskab, og naar publikum virkelig bydes noget værdifuldt.
Vi tør dog ikke anbefale metod en indført hos os, om end vi nu og da har seet mere forsigtige tilsprang i lignende retning.
Et eiendommeligt kulturbillede indeholder følgende meddelelse i e t bl a d i den russiske by Saratow: Indehaversken af en bagerforretnin g, fru Manutewitscb, er efter klage af en konkurrent bleven ilagt e n mulkt af 20 rubel, fordi hun bagte brød e ne større, end kommunebestyrelsen har foreskre vet, uden at forhøie prisen.
Bjørnseth & Co. - Bergen -
Kolon ial va re r en g ~ os
Største Udvalg i: Sirup, Sukker, Rosiner etc.
Specialitet:
Brændt Kaffe
Ener et for Norge til den patenterede Behandlings- & Brændemethode
Sælger kun til Handlende.
Averter
Ii "Norsk Bagertidende" • ... efter b ager - og k_ondi torsvend e eller pl a dse. ·
Smørfabrikkon ,:Biør[vit
Bergen
Specialiteter iv.targari:n for Husholdnings-, bageri I og Konditorbrug, ----------------'-' I
I hos firmaer, d~r averterer1 i "Norsk Bagertidende", averter selv. i bladet!
Sandvik & Co., Bergen, Telegrafadr., 4 Ve ·t 4 T el efon: .san<l.vik s" 1 ~Il 120!.
Fedevareforretning
,n gros 6~ m d tail.
Export af Lax, Hummt!r & Kveit· \l Vildt & Renkjed, , Lindaas ·Østers.
Averter i "Norsk Bagertid. " bag erieiendomme til salg eller bortleie.
Telefrafadr.: ,,Skaalevig''.