-NORSK BAGERTIDENDE
udgivet af "Bagermestrenes landsforening ". Januar 1902.
No. 1.
Udkommer en gang maanedlig. Abonnement, kr. 2.40 aarlig, tegnes gjennem poslvæsen e t eller hos landsfor e ningens sekretær, o.r.sagfører Jens Pay, Raadhusgaden 24, J{risliania, hvor ogsaa annoncer bestilles. Pris 15 øre pr. p e titlinje Redaklionens adresse : Huitfeldtsgade 11 , Kristiania 1. aarg.
~ort program.
Vi behøver ikke mange ord for at klargjøre, hvad bladet vil. Det fr emgaar af forrige land smødes ·forhandlinger, som vi i dette nummer b egynde r at referer e, at "Bagertidende" skal sam le b agernes spredte kræfter til fælles arbeide for standens intere sser.
Om nødvendi gh eden e ller ønskeligheden af en saadan samvirken mellem standens repræsentanter l andet rundt bør d er ikk e herske tvivl. Vor tid stiller s~ørre og større krav til individet og gjør det nødvendigt for dem, der har int er esser tilfælles, at arbeid e samme n. De maa værne om sit lig eoverfor de andre, hvis interesser helt eller delvis er i stri d med ens eg ne.
Dette gjælder enhver stand. Me n bagerhaandværket indtager i vort l and nu for tiden en særstillin g, som gjør samarbeidet end mere p aa krævet. Vor tid bøder for tidli gere tiders misbrug. Disse har skabt en lov, der har ført til yderligheder paa den anden kant, hvorved vi hemmes følelig i vor daglige gjerning og paa en maade, som er uden sidestykke i andre haandverk.
Selv om der ikke var andre ting, som manede til samarbeide, var d ette misforhold nok til at samle kræfterne til f ælle s handling.
Redaktionen vil betragte det som en opgave af særegen betydning a t fremdr age materiale, som kan l ede til en revision a f denne lov ved at stille arbeidsforhold!')ne i · bageriet i det rette lys.
Ligesom vi vil søge at fjerne alt, der ~irker hemmende paa f~gets sunde og tids-
mæssige udviklin g, vil vi arbeide p aa gavnli ge fremskridt saavel i rent fagmæssig henseende som med hen syn til fremme af standens social e og økonomiske krav.
D et siger sig selv, at redaktionen ikke · maa staa alene her med all e opgaverne. Der kræves et energi sk og interesseret arbeide fra de lok ale foreningers og den enkel tes side for at gjøre " B agertidende" til det brændpunkt, hvor alle mødes med iver og virkelyst for den f ælles sag. Forhandlinger og resolution er bør tilstilles "Bagertidende", selv om de ikke al tid kan a n sees egnede til øieblikkelig offentliggjø r else. Erfaringer om arbeidsforholdene, paat al e a f misbrug m. v., alt bør samles h er for ved tid og l ei li g h ed at trækkes frem og benyttes i det beleilige øieblik.
Et mindre periodisk tidsskrift, som kun udkommer en gang maanedlig, vil naturli gvis ikke magte at holde sine l æsere a jour med korn- og melpriser o li gn i den udstrækning, · som ønskel ig kund e være Har vi held med os og bliver læs ekr e d sen stor nok, kan dette rettes paa senere.
,,Bagertidende" vil i den udstrækning, som pladsen tillad er det, søge at byde bel ærende og underholdend e stof inden fagets r amme som f. eks . skildringer af bageriforholdene . i ældre tider samt beskri,velser og afbildninger af større bagerier i vort l and.
Ogsaa i denne hens eende gjø r . redaktionen regning paa medvir kning fra interesserede abo nnenter.
Til gjengjæld vil redaktionen efter evne søge at besvare sp'?rgsmaal fra abonnenterne-, naar de er af rent fagmæssig natur.
Vi har sat os i · forbind else med de skandinaviske fagskrifter paa · bageriets -omraade samt med endel udenland sk e fra de større kulturstater. Vi tror herigjennem at kunne bringe os i den forønskede rapport med fagets udviklin g p aa andet hold.
Landsmødet 1901.
Det 4de l andsm øde i "Bagermestrenes landsfor ening" sammen tra a dte i Dramm en 2lde aug ust 1901. Efter at dirigent m. v. var valgt, fastsattes kontin genten for r eg nskab saaret 1901 /02 til 1 /2 °/0 Bud ge ttets udgift spos ter vedtoges uden væsentlig uenighed , nemlig: 1) løn til ka sser er, sekretær, sa mt udgift er til r ekv isiter; 2) rei seudgifter for hovedstyret, samt 3) honorar til en reisende. N æste l a ndsmød e beslutt e des henlagt til Trondhj em Til medlemmer a f hovedstyret valgtes W. B. Samson, Kri sti a ni a , M. C. Widerøe, Trondhj em, Otto Andersen, Trondhj em, og Elling sen, Kristi an ssand S. Desuden valgtes s uppl eanter og revisorer.
Til behandling forelaa lovforsla get fra Stavanger om forandring i lov af 6 / 8 97 om indskr ænkning af ar beidstiden i bageri er m. v. og i forbindelse hermed _ lov en af 14 / 7 97 om luknin g af bagernes butiker jul aft en. Motiv ern e og følgeskrivelsen til dep ar t eme ntet fore l aa; d e n sidste opl æstes for forsamlingen, som i overensstemmelse med pro gramme t b es lutt e d e , at det skuld e overla des til hovedstyr et at fremsende forslag m. v. til vedkommende statsmyndigheder, naar hovedstyret fandt tidspunktet beleiligt.
· Det næste spørgsmaal paa dagsord en en var, hvorledes interessen bed st kunde vækkes for de lokale foreninger og oprettelsen af et fagblad.
Martens (Bergen) a nb efal e de at ansætte en r ei seagitat or, _ da d ette a n saaes for at være den bedste maade at anb efal e bagern es sag paa. - Han anførte en del eksem pler fr a eg ne oplevelser i denne ret nin g.
Ell ingsen (Kr.sand S.) støtte de M artens og anbefalede tillige oprettelsen af et fagblad med en dygtig redaktør. En energisk agitation og et godt - blad _ kunde udrett e store ting. Svendene havde vist, hvad a gitationen kunde
udr ette. D er maatte et interesseret, virksomt arbeide til foruden indsamling af de fornødne p enge Bl a det maatte dog komm e i før ste r æk ke.
Brynhildsen (Berg en) var ikke enig heri. Man maatte først have de lok ale foreninger ist a nd for at faa abonnenter og til oprettelsen af forenin ge rne vilde en agit a tor være den bedste hjælp. Han maatte holde foredrag og burde vælg es blandt for egangsm ænd ene i bagerfaget I B er gen havd e man begyndt at styrke d e lokale foreninger ved indsamling af peng ebidrag.
Paa foranledning af Johans en (Porsgrund) udspandt der sig nu en disku ssion om ikke de lok ale foreninger burde h env ende sig til gjærfabrikerne hver i sin by for at opn aa bidrag til foreningerne a f disse fabriker, f. eks 1/ 4 eller 1/2 °/o af so l gt gjær
Elling sen meddelte, at •gjærfabrikerne h avde en overenskomst, der under $tor mulkt forbød en saadan anvendelse af overskuddet.
Brynhilds en medd elte, at bergenserne, dengang da gjærfabrik erne h a vcl. e villet tvinge dem til at b etale de gjærpriser, som fabrikerne dikterede, havde sat - sig herimod. - Bagerne gik af med seieren, idet de be gyndte at tegne aktier til en egen gj ærfabrik, hvorpaa gjærfabrikerne maatte give efter og .finde sig i rimelige pris er.
.Johansen oplyste, at det i~ke var hans mening a t faa bare en enkelt fabrik til at yde bidrag. Man måatte henvende sig tii hovedstyret for den ring, som fabrikerne h a vde dannet og her søge den n ævnte klausul h æve t Et fagblad maatte m an h a ve for at s amle _ interesserne for f age t. _D_et_ - dansk e fagblad havde vist si g meget nyttigt f~r ba ge rne, som herigjenn em kund e holdesa jour saavel med kornpriserne som med andet, d er hørte til faget. D et var beklageligt, at det tidligere norske fagblad - ikke kunde holdes gaae nde. Der maatte et offer til for at faa blad et ig a ng igjen og dette vilde sikk erlig vise sig fru gtbringend e for stand en.
Ellings en sluttede sig til Johansen, men man ma atte ikke forbigaa agitatoren, i saa henseende var han enig med Brynhildsen. ·
D e lokal e foreninger burde forpligtes til abonnement og han troede i Kristiaussand at kunne skaffe flere abonnenter end der erbagere. Ma n kunde b etinge sig saadanne og skaffe si g avertissementer fra d e forskjellige,
hos hvem bagerne gjør · sine inclkjøb, f. eks møllerne og smørfabrikerne.
Samson var ·enig i, a t et fagblad maatte til. I mai 1899 blev el er i dette øiemecl t eg net kr. 500,00, eler hav es i behold; Han opforclrecle deltagerne i møclet til at tegne yclerligere bidrag til bladets startning.
Ellingsen mente, at de lokale foreninger maatte tegne bidrag; han vilde clesuden bidrage personlig.
Aug. Ols en (Kr.ania) holdt pa a, a t man først og fremst maatte have en agitator. Derefter kommer bladet. Agitatoren maatte skaffe fornødent abonnement, uclen hvilket selvfølgelig bladet ma at te stanse.
Samson: Man maatte hurtigst muligt starte bladet. Midlerne maatte skaffes tilv ei e, inden lanclsmødet h æve des. Man maatte kunne tegne bidrag paa sin e for ening ers ve g n e, hvis man ikke per so nlig vilde gjøre det. Han ansaa denne fremgang srn a acle for fuldstæncl/g korrekt.
Ellingsen garanterede for tegnin g fra Kri stians san d S.
Andersen (Tronclhjem) : Personlig e bidrag Yil ikke gjøre saa meget soII_l tegning fra foreningernes side. Garanterer for bidrag fra Trondhjem. Foreningerne er ele nærmeste til at bære udgifterne ved bladet.
Bentzen (Kr.sand S. ) : Et saadant bladforetagende maa hvile paa foreningernes kontingent. Det er ikke hen sigtsm æss igt a t starte avisen med en vis kapital, naar man ikke paa forhaand er sikker p aa . abonnement. Forretningsføreren bør ogsaa være redaktør af bladet.
Samson var uenig heri. Man k a n gjøre regning paa stort abonnementsan'.tal, naar man bare har kapital at begyncle med.
Johansen nærecle ingen ængstelse for den fornødne driftskapital. Hvis konting en ten sættes lidt lav fra først af, vil man faa mang e abonnenter.
Samson opfordred e dirigent en til at ucl 0 lægge liste til tegning af bidrag enten personlig eller paa foreningens vegne. Man bør ikke tegne sig for et vist 1:1,ntal exemplarer, men for en bestemt sum.
(Forts.)
Jacob Halseths bageri.
Det er Norges, maaske Nordens største og mest tidsrnæssig inclrettecle bageri, vi idag bringer et billede af, Jacob Halseth bageri i Trondhjem. Eieren er ikke bager af fag, men har ved flid og ihærclighecl alligevel formaaet at skabe et efablissement, som maa vække almindelig beundring. Han begyndte i 1881 med et lidet bageri med 1 ovn og 2 svende. I 1896 paabegyndtes en fuldstænclig ombygmng. Nu beskjæftiger · hans forretning 90 mand og ovnenes antal er 17.
Bageriet staar ved en 50 meter lang tunnel under gaclen i forbindelse med en stor 7-etages lagerbygning paa den anden side af gaclen. En elektrisk sporvei fører i tunnelen varer til og fra elevatorer paa begge sider. Elevatorerne, der er indrettet for 1600 kg.s la st , drives af elektriske motorer, hver paa 25 h estekræfter
D et hele bygnin gskomp l eks raader over 23 kjæld err urn, som har forskjellig be~temmelse. Bl. a. er her installeret en dampmaskine paa 4 7 h es tekræfter, kjedelrum, elektriske centralanlæg for lys og kraft, akkumulatorrum, pnmp eanl æg, som pumper kloakva ndet op i gad 0 ns kloak, centralopvarmningsanlæg, kassefabrik og veclkløvningsmaskine m. v.
Kjed elrummet staar ved skinnegang i forbindelse med kulrummet, som rummer over 800 hl kul. En vogn brin ger kullene herfra og lige hen til fyrstedet. Gulvet i maskinog kjedelrummet er belagt med ly se cementfliser. Af de 17 bagerovne, som stadig er i brug, er 7 af ælclre konstruktion med direkte fyring, medens ele andre 10 er patentovn e med indirekte fyring. Der er sørget for, at kulstøvet ikke faar adgang til selve bageriet.
Foruden 32 forskjellige maskiner, eler tilhører selve bageriet og konditoriet, er der 16 andre maskiner som f eks. mandelafskallingsrnaskine, sukkatskjæremaskine, kavringskjæremaskine, spekulatiusmaskine, sveclskerensemaskine o. s. v.
Et særdeles tiltalende incltryk paa besøgeren gjør clet nitide og appetitlige lille meieri med past euriseringsapparat, centrifuger, kjøleapparat, smørkjærne o. s v., og hvis produkter anvendes i bageriet.
Endelig kan nævnes en særskilt afdeling for fabrikation af makaroni, barnemel, konfekt, drops og lakrits.
NORSK BAGERTIDENDE
Som drivkraft for alle disse maskiner er der i de forskjellige afdelinger opstillet 11 elektromotorer med det antal hestekræfter, som passer for hver arbeidsgren .
Arbeiderne har en spisesal med marmor belagt spisebord. Et dampvarmebord i salensene ende er forsynet med en jernplade, som opvarmes ved underliggende damprør, saa arbeiderne her kan holde sin mad og kaffe varm.
Baade bageriet og lageret oplyses ved c]ektricitet, idet der er installeret 350 bue- og glødelamper.
Paa høire side af tunnelen liµ-gcr elet nette konaitori med sine mangehjælpernaskincr. Her er 2 patentovne belagte
med hvid glasursten og
No. 1
I lagerhuset er der en sækkerensemaskine, en melsigt og en melblandemaskine. Ved lageret er der ogsaa en stald for 12 heste: Bageriets omsætning er ikke indskrænket bare til Trondhjems by. Trøndelagens rige bygder skaffer bageriets produkter giod afsætning for ikke at tale om, at der er en betydelig udfør sel til de nordligere landsdele og l angt ind i Sverige. I bageri ets kassefabrik forarbeides kasser, der er særskilt · egnede for brødtransport paa større afstande. Bageriets produkter har faaet udmærkeiser paa flere udstillinger, saaledes kongen af Belgiens guldmedalje med
æresdiplom ved den internationale udstillin g i Gent forsynet med indvendig elektrisk belysning. En haandelevator fører de færdige varer op i butiken, som er beliggende ]ige over konditoriet.
1893 og guldmeda lj e ved kunst- og industriudstillingen i Stockholm 1897.
Boganmeldelser.
Das Backerbuch, ein praktisches Handbuch der Backerei aller Lander, herausgegeben unter Mitwirkung angesehener Fachleute von Franz Pusc"J:i,, Stuttgart 1901. Felix Krais' forlag
Blandt den fagliteratur, som forrige aar har bragt paa bageriets omraade fortjener ovenstaaende en fremtrædende, plads paa grund af
det store materiale, som er indsamlet til belysning af bageriforholdene i de forskjellige lande. Oplysningerne er delvis indhentede ved at omsende et spørgsmaalsschema til fremtrædende mænd inden hvert lands bagerstand. Vi finder i bogen forskjellige farvelagte illu: strationer af d~ for hvert sted eiendommelige brødsorter og andre bagervarer. Selv vort
lille .land savner ikke sin planche, hvor endog det nye militærbrød findes afbildet. Foruden afbildninger findes opskrifter m. m. fra de enkelte lande. Verkets indhold er forøvrigt meget vekslende. Her :6.ndes oplysning om fagorganisationerne fra gam le dage indtil nu. En række fornøielige afbildninger fra det gamle J;
l a ugsvæsen og endn u ældre overleveringer fra oldtidens og senere
tiders bagerier danner en behagelig afveksling i det ell ers strengt fagli ge stof, som omhandler alt bageriet tilhørende, fra korn, mel, smør, melk og andre raastoffe til bageriredskaber, ovnkonstruktioner, maskiner, bageribygninger m. v.
Af interesse for Norge kan noteres en afbildmng af lands-
menhængende indtryk, hvilket dog delvis bødes paa ved et godt register.
Billederne, hvoraf adskillige i farvetryk og tone, er meget gode. Fig. 1 samt 4 - 7 i dette nummer er tagne fra dette verk.
Theori u. Praxis deP Backerei, mit Unter st iitzung be-
wahrter Mitarbeiter herausgegeben von Wilhelm Hartmann. Berlin 1901.
Vi har her for os et velordnet og helt igjennem dygtigt arbeide, som i flere henseender skiller sig fordelagtig fra det andet verk, vi netop har omtalt. Med ens den førstnævnte bog har lagt megen vægt paa illustrationerne og et flot ndstyr, udmerker
,Vilhelm Hartmanns bog sig ved · et gedigent indhold, afpasset efter organisationens hovedstyre i 1898 foruden portrætter med kort er e biografier af flere nordmænd, der har spillet en· rolle paa bageriets omraade. Et kapitel, der bringer billeder og beskrivelser af moderne bagerianlæg fra forskjellige lande, onihandler udførlig Jacob Halseth s bageri i Trondhj em, hvorfra der leveres adskillig gode billeder (jfr. :fig. 1 i dette nummer).
Fig. 3. Gammelromersk bageri og mølle.
det praktiske behov. Det er i ordets bedste forstand en haandbog, hvori man kan søge oplysninger om alt det, som bageren har interesse a f at vide.
Bogens indhold er forøvrigt saa righoldig, at enhver bager, der forstaar tysk, finder noget der for sig, f. eks. veiledning i bogførsel for bageriet, reklamemidl er, anvisning til økonomisk arbeidsordning, foruden en hel række værdifuldt materiale for den, der agter at bygge nyt bageri ·eller forbedre sit gamleMan maa kun beklage, at stoffet er _mindre godt orqhet og giver et spredt, noget usam-
Her finder saa l edes ·1'aastoffene en indgaaende og sagkynd1g - behandling, et godt grundlag for bagerens varekundskab paa dette omraade. For bag~rens d aglige praksis gives . forøvrigt en mængde værdifulde vink og anvisninger, som det her ikke er stedet at gaa nærmere ind paa. Bogen omhancller alle fagets enkeltheder og er saare lærerig.
Kapitlet om bageriets hjælpemaskiner, bagerovne, belysningsrpidler og moderne bagerianlægs indredning i det hele er oversigtligt, paalideligt, strengt sagkyndigt og - hvad der er særdeles tiltalende fri for enhver personlig reklame.
NORSK BAGERTIDENDE
Den mere forretningsmæssige side af bagerens virksomhed er skjænket et særski lt kn.pitel, som indeholder gode enkeltbeder, f. eks. : Hvorledes skal man sælge, for at have god. fremgang? Om kalkulation. Om kredit. Fællesoptræden for at undgaa tab af daarligo betalere (,,svartebog") Om bagernes konkurrance. Om vinduesudstyr o. s. v.
En række recepter samt meddelels er om bagerforholdene i forskjellige l ande afs lutt er verket. Vort land er sympatisk omtalt, idet opmerksomheden henledes paa vore hygieniske fremskrid t.
Verket indeholder en række illustrationer, hvoraf vi har sikret os nogle prøver (:fig . 2 -6 ).
No. 1,
Beregningsbog for hagere af J. Hamr e. Kristiania 1898. Pris h eftet kr. 5.00, indb. kr. 6.00.
En af de nødvendigste faktorer for en fornuftig drift af bagerinæringen er, at man fortjener noget paa sal get af vore hænders gjerninger. Vankundigheden er desværre i denne h enseende ofte saare sto r, det viser daglig de høie rabatsatser og de urim elig lave priser paa bagervarer nu for tiden. Et hjælpemiddel til en bedre forstaaelse af dette forhold danner denne bog, der er udarbeidet af en fagmand. Brugt med fornuft vil udgifterne med anskaffelsen af denne bog være optjent paa en dag.
I)ep(.r;f ;'w ,s,&; Co.:."f~t'17 P r,l lt Il n?
Fig.37. Et nordisk bageri fra:det 16de aarh.
Billeder fra gamle dage .
I de ældste tider var hverken brødbagningen eller mølleriet noget haandverk. Kornets maling og brødets bagning var en huslig gjerning, saa l edes som endnu mangesteds paa landsbygden hos os.
Fig. 4 viser den første haandmølle, en hul sten, hvorover en rund ste n rulle s frem og tilhage. Hver familie havde sin haandkvern, lig esom vi nutildags har kaffekvern i hvert hus. Et gammelt ægyptisk vægmaleri fra omtr. 2500 aar f. Kr. (fig. 2) viser kornets
maling hos ægypterne. Mændene tilhøire stamper kornet i en slags morter; e n kurv med korn staar ved siden af manden længst til høire og en kurv med stampet masse foran den anden. En tredie m;:ind ligger paa knæ beskjæftiget med at sigte melet (e viser hvorl e des denne sigt ser ud ) De øvrige mænd fylder nyt korn i andre mortere.
I bibelen omtales møllesten og maling af korn paa flere steder (5 Mos. 34. 6, 2 Mos. 11. 5, Dom. 16 21 )
Paa det første sted heder d • t: • Ma n skal ikke tage begge møll estene eller den øverste møllesten i pant, thi man tager saa livet til pant.• Kornets maling var, især med hine tiders primitive redskaber, et tungt arbeide, hvortil de gamle folkeslag gjerne anvendte sine slaver. Det ovenfor nævnte bibelst e d fra Domm ernes bog omtaler, hvorledes Samson i sit fangenskab hos :filistrene maatte male korn. Senere anvendtes hos romerne heste eller muldyr som drivkraft til møllen Hvad særlig brødbagninge 1 n angaar, saa :finder vi denne omtalt i bib el en paa mange ste der. Dette br ød har vistnok oprindelig havt lid et tilfælles med vort nu værende brød; det har rimeligvis været saakal dt • gjæret brød », tynde, haardb agte fiade kager, saadanne som endnu er i brug· hos nutidens jøder (jfr. det usyrede brød, der spises til mind e om udgangen af Ægypten). I Ægypten stod bagerie t m eget høit. Paa Jo sefs tid omtal_lls endog Faraos «overbager•, ·en betroet stilling ved hoffet, hvor der levere d e s mange slags bagverk. Om Ægypterne fortæller den græske historieskriver Herodot (II, 36,', at de ælter deigen med fadderne;
d erimod ælter de ler og gjødsel med hænderne. Det er af Ægypterne, at jøderne l ær t(;) brugen af surdeig, ligeledes gr æ kerne og romerne.
Fig. 3 viser et gammel-romersk bageri med mølle drevet af sl aver Disse to bedrifter hører altsaa fremd eles sammen. 150 aar f. Kr. omtales for første gang offentlige møllere og bagere i Rom. Det romerske bagerlaug omtales paa keiser Trajans tid (aar 98 - 11 7 e. Kr.).
Hos germa:aerne (tyskerne) var ligesom hos vore nordiske forfædre bagningen en husindustri. Selvstændige bagere optræder i Tyskland først i det 7de aa rh. Fig. 5 og 6 viser et bageri fra det 15de aarhundrede i 'l'yskland.
Om udviklingen af bagerhaandverket i Skandinavi en er efterretningerne sparsomme. Fig 6 er taget fra en gammel bog, der udkom i Antwerpen i 1558, forfattet af O~aus Magnus i Up sala. Vi ser ' her brødbagning i det gamle Norden udført af husets kvinder. Komisk virker de over ovnen krybende dyr , der formodentlig, trods sin størrelse, skal betegne sirisser.
Kursus for møller e og bag e r e . Det tyske møllerforbunds for;øgsanstalt hold e r et 2 ugers kur sus fra 10 til 22. inarts d a. i den kongelige landboh ø iskole i Berlin (Invalidenstras se 42) und er bestyrelse af professor Wittmach. Undervisningen l e desaf fagmænd og omfatter en l etfatte lig, men dog videnskabelig gj ePnemgaaelse af botanik og k e mi hvad angaar korn , mel, gjær, bakteri (l r o. s, v. Ligeledes beh a ndl es indredningen af lag erhuse , skadelige insekter o. s. v. Deltagerne l ærer at undersøge mele t mikroskopisk, at paavise forfal s kninger og at udfør e bagning sfo r søg o. s. v. Honorar 60 mark. Arbeidstid: kl. 8- 12 og 2-5.
Melk i m el form En svensk kemiker, dr Ekenberg i Gateborg, har opfundet en metode til saavel af nysilet som skummet m elk at fremstille et fuldt holdbart melkepulver, der er ganske opløs.eligt i vand og derved atter bliver til sæ dvanlig melk. H erved reducere s m e lkens fragt til en tiendedel , og produktet bliver heller ikke surt. Hvis metoden hold er, hvad den lover, vil den kunne blive til stor nytte for vort land.
50 : kilo sæ k k e. Paa det ifjo~ høst afholdte landsmøde i »Mitteldeutsch e r B ackerve rband« var aer forslag fremme om at indfør e 50 kilograms melsække istedenfor de nu brugelig ~ paa 100 kg. D e t anførtes, at mange hagere har faaet en kn æ k ved at b ære disse tunge sække og at erstatningskrav s0m følge af skadetilfælde forvoldt herved ikke hører til sjeldenheder'ite 50 kilograms sæ kke bruges i S chweitz. Forslaget havde paa inødet mange forsvar e r e , men mødte ogsaa megen modstand
Det t yske p ragt værk for hagere: • Das Biickerbuch •, af Franz Pusch, som vi har anmeldt i nærværende nummer , vH vore abonnenter kunne erholde indbundet i pr agtbind, frit til se ndt, for kr. 13.65 ved _ henvendelse til »Norsk Bagertidende «: Bogladeprisen i Tyskland er 15 mark.
Rundelig di s p ens ation fra den lovmæssig fastsatte arbeidstid har bagerm estrene i Tyskland havt indunder jul, idet politimyndighederne har ladet bekjendtgjøre, at arbeide paa overtid er tilladt følgende dage: 18, 19, 21, 22, 25, 26, 28, 29 november og 2, 3, 5, 6, 9, 10, 12, 13, 16, 17, 19 og 20 december 1901.
D ispens ati o n fra b ag er l oven har i den senere tid af overøvr i gheden og politimyndigheden paa flere s t e der i l andet gjentagne gange været negtet, naar det gjælder større leverancer .af brød til armeen. Ved kongelig resolution af 9de mai 1896 er der for Elverums vedkommende approheret e:a dispensation, d er senere har været givet ogsaa for nogle andre steders vedkommende. Dispensationen har fø lgende ordlyd: »I tiden fra lste juni til 24de juli skal det v æ re tilladt den eller de bagere i Elverum, der maatte komme til at overtage lev erance n af brød til de militære under vaabenøvelserne paa Terningmoen, at beskjæftige sine folk med natarbeide i bageriet, dog sa aledes, at arbeidstiden for den enkelte arbeider ikke maa overskride 12 timer i døgnet, spise- og hviletider deri medregnet. «
