14, nargang no . 12.
NORSK BAGERTIDENDE
udgivet af "Bagermestrenes Landsforening".
Bladkomiteens formand: Haakon Hansen.
Udkommer en gang maanedlig. Abonnement , kr. 2.40 a a rlig, tegnes paa nærmeste postanstalt eller hos bladkomiteens formand, Haakon Hansen, Universitetsgade 8, Kristiania, hvor ogsaa annoncer bestilles; pris 15 øre pr petitlinje , udenlandske 20 øre. li 15. dechr. 1915.
Indhold: Til vore Iæsere - Hovedstyret. - P~oces~en mod udstillingen - Kristiania Bagermestres Forening. - Fra Norsk Ba g er- og Konditorforbund. Lov om arhc>idsticlen i konditorier -- Ragermester 0 Stangeland og frues sølvbryllup - Kjendelse i voldgiftssagen. - Norsk Arbeidsgiverforening · mod Norsk Rager og Konditorforhund - Brndpriserne Korn og mel.
Porsgrunds Gjærfabrik
(lndehavere: P. M. Petersen & Søn)
og
A/s Haldens Smørfabrik
FREDRIKS HALD
Kontor og Lager i Kristiania, anbefaler sin
NORSK PATENT
Grisle::: og Kanalbageovn
Har De en gammel Vedovn? Riv den ned Køb en Weidemann's Norsk Patent Ovn og De vil kunne opnaa at spare fra 2-4 Kr. pr. Dag i Brændselsudgih Ovnen fyres med Kul kun en Gang i Døgnet og bager dog alle Brødsorter. Se Tegningen. Den øverste Ovn er Grisleovn og den underste steger Brødet Det gaar dobbelt saa hurtigt som ved de gamle Ovne. 800 Bagere anvender disse Ovne Skriv idag efter Kataloger Leveres og udføres kun af Firma:
- Bergenanbefaler sin anerkjendte prima Gjær største Drivkraft 1 bedste Holdbarhed med løvemerke egner sig til bakning
1iggende bakeri kje Ier for underfyring leverer som 20 aarig spe c ialitet Telegrafadre sse : Gjærfabriken "Fram", Bergen Tlf. 138 Kontor Kaigaden 5 Tlf. 138
M. Vestrheims mek. Værksted I & RørforrGtning A/S, Bergen.
DRAMMENS MARGARIN
Prisbelønnet i Liverpool 1886 og paa Be rgensudstillingen 1898. Anbefaler Sagere og Agenter sin prima Gjær.
liss AkHem1Her. liss Job.s Finborud Gold Medal
Patent Rugmel
Ruggrøp
Militærmel
Hvetemel Viking
Hvetemel xxx
Hvetemel 000
Agentur for Kristiania hos Herrer Anth. Johansen & Co., Raadhusgt.
1&3.
Rugmel, Hvedemel, Bagepulver, Rosiner etc.
HVEDEMEL
af bekjendte gode Mærker samt bedste Rugm.el anbefales O'Herrer Hagere. Telefon 1271.
H. Willumsen.
J. Ødegaard & Co.
KRISTIANIA Hvedemel
rundmalet og finmalet, af de bedste Mærker, samt
1ma Rugmel a_nbefales til _bil- ligste Dagspns
CASPARY & JOERGES
COLONIALFORRETNING EN GROS
Den bedste Succade bæreroven-
Hvedemel
Tør Bakhunved
haves altid paa Lager. Frelsesarmeens Vedhu~geri
Kontor: Urtegt. 16. Telf.: 3504, 15664
Tomteplads tilleie Hasleveien 23.
la.
Dropsglas
med slepen glasprop leverer staaende Mærke. ,,GREGORJ" er .iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii. uovertruffen i Ve Is mag og Aroma og har et særdeles smukt Udseende. i alle størrelser og former til billigste priser
0. Letmolies presgjær
"Gjærfabriken STAVANGER"
anbefales anbefaler Clan & Ronkranz, som jevn, hold bar og kraftig. prim.a holdbar Gjær.
1 byer hvor Fabriken ikke har forhandler antages saadan. K. 0. Didriksen ~:dt:,:
Havre, Bastematter m. m.
Borge & Rønning
Telefoner 88 84 - 13699. Rugmel, Hvedeinel, SukkeP
KryddePier, Mandler, Rosiner, Sirup, Succat =en gPOS.=
ARNE ST ANG :: Kristiania.
Kolonial- og Melvarer en gros.
KONTOR: Dronningens Gd. 16 ! Telefon 9421, 16369.
VARELAGER: Dronningens Gd. 13 JI& Ill, Telefon 16369. Telegrafadr.: ,.Arnestang".
Albert Mohn , & Sønners Eft., Bergen. Etabl. 1800. - Skaalevlgs Mølle.
Rugm.el, siktet 000 • og samfængt Bakervare. Hvetem.el, amerikansk og kanadisk Bestmel. ,, Bakerimel fl. Sorter, Sp.:cialitet "Atlet" ,, samfængt - Kneipmel.
Brernen 4.
Bakeri- og Konditorforretning tilsalgs.
Avdøde bakermester Eberh. Eriksens baker- og konditorforretning i Kongsberg med een tralt beliggende gaard indeholdende bakeri, butik og privatbolig m. v. er paa grund av dødsfald straks cilsalgs. Forretningen er gammel, meget godt indarbeidet, har stor og voksende omsætning, omtrent utelukkende kontanthandel, har forholdsvis smaa driftsutgifter og er meget lønnende.
Nærmere oplysninger ved overretssakfører Ludv. Larsen, Kongsberg.
E.A. Mohn
anbefaler
Hvedemel: «American Success» samt flere sorter rundmalet og finmalet.
Rugm.el: bedste amerikanske.
Havre Sukker Sirup Smult.
RICH. OS1'1UNDSEN
K~ISTIANIA
Tlf. 18835.
Generalagent for
Werner & Pfleiderer
Paa Malmøutstillingen fik W. & Pf.s eltemaskiner og andre apparater Kgl. svensk medalje.
Moderne, komplette bakerianlæg av alle størrelser: Dampbakerovne (indskuds- og uttræksovne).
Knade- og eltemaskiner
Sigteanlæg A vbrækkermaskiner
Automatiske avbrækkermaskiner og opslagsmaskiner
Konditorovner og maskiner
Brødvogner og knadetraug
Forlang katalog og offerter,
Til vore læsere.
Naar v i med dette nummer a fsluller red a ktionen for iaar, vil vi frembære vor forbindtli g ste tak til alle, som har ydet os sin bistand, det være sig af Iiterær eller økonomi s k art.
Aaret har for bagerstanden v æ r e t et van s keligt aar , vistnok det vanskeligste , nogen nulevende har opl e vet.
Krigen og alle dermed følgende foranstaltninger har for de bageridrivende medført uanede vanskeligbeder, som der vil gaa aar hen for at faa rettet paa, idet alle tvangsforanstaltninger fra myndighedernes side er lagt slig an, at det har gaaet udover bagerne til fordel for det brødkjøbende publikum . Med andre ord, bagerin æ ringen er i modsætning til alle andre haandverksfag blevet sat i en særstilling, saaledes at d e n istedenfor at være en n æ ringsvei, nærm est maa henregnes til at v æ re af filantropisk art.
Naar dertil kommer, den bedrøvelige splittelse, som aaret har bragt inden vor e egne rækker i forbindelse med de vanskelige og usikre arbeidsforhold, er udsigterne for det kommende a a r ikke meget lyse
Meget vilde været vundet, om standen engang maatte faa øinene op for, at samhold er magt, eg den e neste maade , hvorpaa standens interesser kan varetages, e n synsmaade, som desværre ikke har faaet indpas hos de bageridrivende i den ndstrækning, som ønskeligt kunde være
Sækkebankermaskiner m. m.
I haab om, at forholdene kan bedres, og at det ogsaa for bagerne maa blive taalt og tilladt at leve af sit arbeide, vil vi ønske vore forbindelser og kolleger en glæd elig jul og el godt heldbringende nytaar !
Hovedstyret
for Bagermestrenes Landsforening har været samlet i Kristiania fra den 6te til 9de ds og afholdt daglige møder
Deltagerne har været foruden viceformanden, herr Haakon Han s en , d ' herrer D. Ant. Brynildsen, Wilh Hoff, L. A. Ellingsen, Gustav Bøhm, 0. Scharff, og I. A. Krabseth
Følgende sager har været optaget til behandling :
1. Konditorsvendenes forslag til ny konditorlo v
2 . Socialdepartementets skrivelse af 24de nov . angaaende en konference med svendene om revision af bagerloven.
3 Forslag til regler for renhold i bagerier.
4 Processen mod Jubilæumsudstillingen, den faldne dom og det i forbindelse hermed afholdende skjøn.
i> Svendenes krav paa dyrtidstillæg i forbindelse med tarifrevisionen.
Da de foreliggende sager krævede adskillig e konferencer baade med myndighederne og de
forskjellige interesserede, vil vi foreløbig betragte de faldne beslutninger som hørende ind under indre anliggender, der senere vil blive publicerede.
Processen mod udstillingen.
Udstillingskomiteen har appelerel til høiesteret den fald ne byretsdom
Kristiania Bagermestres Forening
afholdt den 24de f m. den ordinære høstgeneral· forsamling.
Følgende behandledes :
1. Sekretæren oplæste halvaarsberetning om foreningens virksomhed, hvilket ikke gav anledning til nogen bemerkning fra forsamlingens side .
2. Formanden refererede Centralstyrets skrivelse af llte okt, hvori foreningen anmodes om at udtale sig angaaende toldtarifens tekniske revision .
Enst. besluttedes at overlade bestyrelsen besvarelsen af dette spørgsmaal
~1. Ref. korrespondancen med Bagersvendenes Forening ang. dyrtidstillæg.
Enst. besluttedes at tiltr æ de bestyrelsens forslag om at søge dette spørgsmaal løst i forbindelse med tarifens revision , og at sagen oversendes Norsk Arbeidsgiverforening.
4. Ref. det oversendte forslag til regler for renhold i bagerier. Forslaget blev gjennemgaaet og kritiseret med bestemte protester mod pasus 4-6-7 og 11
5. Foretoges valg.
Som formand gjenvalgtes enstemmig herr
0. Scharff, trods at han psa det indstændigste bad sig fritaget for gjenvalg som formand.
Som kasserer gjenvalgtes enstemmig herr Joh Hansen. Som medlem af bestyrelsen gjenvalgtes herr Aug. Olsen
Fra Norsk Bager- og Konditorforbund
er fremkommet forslag med motiv er til lov om arbeidstiden i konditorier
Til regjeringen.
Idet vi ærbødigst overrækker vort forslag til eventuel lov for arbeiderne i konditorifaget vil vi
ikke undlade at pege paa den omstændighed, at det for udenforstaaende muligens kan synes merkelig, at konditorerne først nu kommer med krav paa en lovbeskyttelse, da jo bagerne som bekjendt i mange aar har nydt en saadan Grundene hertil er forskjellige. For det første varte det længe, før det blev noget organiseret samarbeide mellem konditoriarbeiderne, og for det andet har de politiske forhold i de senere aar efter vor opfatning været saadanne, at det lidet vilde nytte for arbeiderne at stille krav til statsmagterne om en beskyttelse
Da vi tror, at den nuværende regjering er besjelet af ønsket om i størst mulig udstrækning at skifte ret mellem arbeider og arbeidsgiver skal vi høfligst anmode om, at vort forslag bliver taget under overveielse, og at vi snarest vil have den glæde at erfare, at den ærede r egjering til stortinget oversender proposition i denne materie. Som bekjendt har jo bagersvendene allerede i febr. f a. indsendt forslag til forandringer i den nuværende bagerlov.
Hvorvidt konditorerne ved enkelte særbestemmelser i bagerloven uden dermed at sinke bagernes forslag kunde opnaa det tilsigtede, skal vi ikke udtale os om, men overlader vi delte til den ærede regjering at ordne
Vi skal som et noment for nødvendigheden af, at konditorerne kommer ind under lovbeskyttelse oplyse om, at de fleste konditorer her i landet arbeider som regel alene, det er i de færreste tilfælder, at der arbeider flere sammen , det er derfor vanskelig for den enkelte svend overfor mesteren at stille krav om saa og saa lang arbeidstid, man er prisgivet mesterens vilkaarlighed, særlig er dette tilfældet rundt om i de mindre byer og pladser.
I haab om at den ærede regjering vil skjænke vart forslag nogen velvilje, tegner p aa vegne af Konditorsvendernes foreninger i Stavanger Bergen Kristiania Johan Haug, Rasmus Liltvedl , Ernst Bjerk e. Konr Kristiansen
Motiver.
D e l kan muligens synes merkeligt, al konditorerne ikke for længe siden og i lighed m e d bagersvendene har indgaaet til statsmagterne med krav paa beskyttelse ad lovgivningens vei ang. vore arbeidsvilkaar.
Dette skriver sig imidlertid ikke derfra, at arbeidsforholdene skulde være saa meget bedre inden konditorfaget, grunden er den , at konditorerne arbeider mere spredt og har indtil den senere tid ingen organisation og har saaledes intet samlet krav kunnet fremsat , trods den kjendsgjerning, at konditorerne enkeltvis har indseel sin uheldige stilling.
GERDT MEYER, BERGEN
ET ABL. 1786.
VAKSDALS lVIØLLE
FORMALING CA. 350 ooo KGR. KORN PR. DØGN
Ad 1. Kra vet om 1ste og 17de mai som fridag er nu saa alment, at det vistnok ikke trænger nogen motivering. At arbeiderne i bedrifter, hvor det ikke af tekniske grunde er ugjørlig bør være fri paa helligdage er jo nogd som alle moderne socialpolitikere er enige om, saa det er vel unødig at ofre noget paa dette krav, naar det gjælder konditorfaget.
Ad § 2. Kravet om sløifning af natarbeide er et krav, som vistnok ingen modstand vil møde fra arbeidsgiverens side , da det saa at sige ikke benyttes.
Da det jo forekommer, at en konditorsvend under større selskaber maa slaa op forskjellige iser, har vi ikke villet negte dette, men det maa jo ansees som rimeligt, at saadant arbeide, som i regelen udføres sent paa aftenen, bliver honorere! som ekstra arbeide
Punkt a. i paragrafen er en gjentagelse af bestemmelsen i bagerloven, som har vist sig at være nødvendig, vi har derfor laget den med.
Punkt b Naar vi har krævel 8 timer som maksimum, saa er det i bevistheden om, at konditorfaget er et saa anstrengende og nerveslidendc :1rbeide, at vi har krav paa at være blandt de rørsle, der kom ind under en lovbeskyttet 8 ti mers arbeidsdag.
At arbeidstiden kræves sammenhængende , Pr en følge af fagets eiendomlighed, da det vanskeligt kan ordnes saadan, at en konditor lig e I idet som en bager kan erholde nogen bestemt I irl for mici<fagshvi I.
Punkt c. Naar vi har foreslaaet ind i loven en mindstesats som betaling for overtidsarbeide, saa er det gjort ud fra den opfatning, at det vel i lige mon er en opgave for samfundet at virke regulerende paa lønsforhold som paa arbeidsforhold forøvrig
Ad § 3. Naar vi har tilladt overtidsarbeide paa de i paragrafen nævnte dage, saa er dette ud fra den opfatning vi har, at der paa disse dage er mere end almindeligt at bestille, men vil vi betone , at er der noget at gjøre, saa er det rimeligt, at denne overproduktion betales.
Da der er forretninger, som i alfald til visse tider kan trænge, at det i punktet nævnte arbeide udføres om søn- og helligdage, er ogsaa dette medlaget, dog som ekstraarbeide mod godtgjørelse.
Ad § 4 Naar aldersgrænsen er sat til rn aar, er det af den grund, at vi tinder det samfundsmæssig seet uforsvarlig at tillade børn under den alder at komme i et saa anstrengende arbeide
Arbeidstiden for unge mennesker bør, efter vor opfatning nu da det kræves, at de ogsaa skal gaa skole, ikke være mere end 6 timer i døgnet_
Ad § 5 Skal overtrædelser af loven forekomne mindst muligt, bør efter vor mening mulktsatserne virke stigende og ikke være for lav til at begynde med.
Ad paragraferne 6 og 7 kan vi kun sige, al vi tinder disse bestemmelser paakrævet for at hindre omgaaelser af loven.
NORSK BAGERTlDENDE
Lov om arbeidstiden i konditorier.
§ 1. Al bagning og tilberedelse af konditorvarer skal være forbudt paa lste og 17de mai samt paa søndage og andre helligdage, disse regnet fra den foregaaende dags aften kl. 6 til førstkommende virkedags morgen kl. 7.
Forbudsbestemmelsen skal ikke have anvendelse paa konditorimesterens personlige arbeide paa lørdage eller helligaftener indtil kl. 8.
§ 2. Derhos skal det paa hverdage være enhver, der driver konditori forbudt i tiden fra kl. 6 aften til kl. 7 morgen - at anvende sine i konditoriet beskjæftigede folk til andet arbeide end frysning og opslag af iser, hvilket arbeide betragtes som overtidsarbeide og betales derefter.
a. Det skal heller ikke være tilladt for den der har leiet konditori i videre udstrækning end ovenfor nævnt at hage eller tilberede kager i tiden fra kl. 6 aften til kl. 7 morgen, naar udleieren er interesseret i vedkommende konditoribedrifts utbytte.
b. Arbeidstiden maa for den enkelte arbeider ikke overskride 8 timer i døgnet, medregnet de sædvanlige spisetider. Den orØinære arbeidstid skal være sammenhængende.
c. Det i nærværende paragrafs første led tilladte overtidsarbeide betales som overtidsarbeide med en løn af mindst kr. 1.50 pr time.
§ 3. Fra de i paragraferne 1 og 2 opstilte forbud skal være undtaget: Dagen før to paa hinanden følgende helligdage, dagen før konfirmationssøndag. I disse dage kan arbeidet for den enkelte arbeider tillades indtil 12 timer mod en overtidsbetaling for den over 8 timer arbeidende tid med mindst kr. 1,oo pr. time.
Det kan ogsaa naar det gjøres paakrævet tillades paa søn- og helligdage at beskjæftige en konditorsvend indtil 2 timer med arbeide som frysning og opslag af iser og tilberedelse af afbagte kager mod en godtgjørelse af mindst kr. l,50 pr time, ½ times arbeide betales som en hel time , dog saaledes at intet arbeide paa disse dage kan udføres under en betaling af mindst kr. 1,oo.
§ 4. Børn under 16 aar maa ikke sysselsættes i konditorier.
Unge mennesker mellem Hi og 18 aar maa ikke beskjæftiges mer end 6 limer i døgnet.
§ 5. Arbeidsgiver, som overtræder denpe lov, straffes med bøder stigende fra 10 til 500 kr.
§ li. Denne lov skal ogsaa være gjældendefor konditorivirksombed, der drives i bagerier, hoteller, bevertningsetablissementer og hjemmebagerier.
7. Drives konditori af flere i fællesskab , ansees kun en overfor nærværende lov som arbeidsgiver.
Hvem der bliver at betragte som arbeidsgiver skal uden ophold meddeles politiet, der ved opslag vedkommende konditori bekjendtgjør dette
Herr bagermester Ole Stangeland og frue Sofie født Abrahamsen, Stavanger
kunde den Hl. august sidstl e den feir e sit sølvbryllup.
I den anledning blev sølvbrudeparret komplimenteret af bestyrelsen for stedets bagermester-
BJØLSEN VALSEMØLLE 1s
hvor det lands~jendte KRONEMEL formales.
forening og overrakt et sæt sølvgafler i etui som erindring fra foreningen med tak for hvad sølvbrudeparret har gjort for samme, kolleger og standen i det hele.
Parret havde bestemt sig for, at dagen skulde feires i al hemmeligbed inden familien, men deri havde de torregnet sig, idet telegrammer og blomster strømmede ind i massevis fra nær og fjern, foruden at han som den afholdte sanger blev hilset paa det hjerteligste af sine mange sangerbrødre.
Herr Stangeland er født i Stavanger 1863. Som gut gik han paa Stavanger offentlige skole for almendannelse og tænkte paa den tid mindst af alt paa at vie bagerhaandverket sit livs virke, idet hans lyst stod til sjøen med det endelige fremtidsmaal at se sig indlemmet i marinens officerkorps.
Efter endt skolegang tog han tilsjøs, og det varede ikke længe før han underkastede sig styrmandseksamen med bedste karakter og fungerede en tid som lærer ved stedets sjømandsskole . Derefter tog han atter til sjøs og for en tid som styrmand med et par af byens største skuder.
Skjæbnens lune spiller ofte ind, saaledes ogsaa med herr Stangeland.
Faderen, som drev bageri døde, og moderen, som fortsatte forretningen ønskede at trække sig tilhage til privatlivet, hvorfor sønnen maatte opgive sjøen og overlage sin faders forretning, som var en af byens ældste.
Han blev snart fortrolig med sit nye haandverk og deltog med liv og lyst i arbeidet med det resultat, at han af sine kollegaer snart maatte
ansees for at være en af de dygtigste og mest indsigtsfulde inden byens bagerstand. Han har været utrættelig i arbeidet for at høine sin stand og følgelig været betroet alle de tillidshverv, som kolleger har kunnet tildele en leder, saasom formand i Bagermestrenes forening, Bagermestrenes tarifkomite og Bagermestrenes understøttelsesforening.
Sølvbruden, som har havt tid til alt , har foruden at styre sin store husholdning og sørge for sine mange børn, ogsaa rukket at staa ved sin mands side i forretningen, og har desuden deltaget i foreningslivet som en af de ivrigste.
Sølvbrudeparret har 9 børn, 5 gutter og 4 piger, hvoraf 5 ukonfirmerede. Den ene søn er udlært som bager, og arbeider i faderens forretning.
Naar vi idag - omend noget s e nt - sender vore bedste hilsener til sølvbrudeparret, er vi sikker paa at have vore kolleger med os, naar vi udtaler vor hjerteligste tak for h vad De har virket og været for vor stand med ønsket om et langt, lykkeligt samliv, dem selv og børnene til glæde og et lysende eksempel for andre inden den norske bagerstand.
Kjendelse i voldgiftssag: Norsk Arbeidsgiverforening mod
Norsk Bager- og Konditorforbund.
Den 11 te oktober d a. mottog Stavanger dampbakeri følgende skrivelse, undertegnet af 10 af dets svende, og dateret 8de s. m.
«Herr grosserer Roth, her
Vi undertegnede svende i Deres ærede forretning henstiller til Dem at fjerne herr Lunder paa grund af hans inhumane optræden, som ikke længer kan taales
Ligeledes anmodes De om at fjerne Larsen og Skjeldahl og indsætte Halvor Moe i sin gamle plads.
Svar udbedes inden 8 dage, og hvis ikke det bliver imødekommende , bliver denne skrivelse at betragte som opsigelse af vore pladse. »
Af disse 10 svende var 2 uorganiserede De andre 8 var medlemmer af bager og konditorforbundets to Stavangerafdelinger, Bagersvendenes forening og Stavanger Konditorforening. Og af disse var en, Halvor Moe, medlem af bagerforeningens styre.
Paa grund af hr. Roths fravær paa reise blev det henstill e t til de 10 svende ialfald at prolongere sin opsigelse . Deres svar blev sendt i en skrivelse af 17de s. m., som lød saa:
Paa foranledning meddeles herved høfligst at vi er blevet enige om at prolong ere opsigelsesfristens utløb med 8 dage af hensyn til chefens fravær, dog med forbehold, at vi kan gaa paa dagen, og at der i den prolongerede tid ikke a nvendes nye svende ved bedriften
Den 19de oktober blev der i Kristiania holdt € t forhandlingsmøde mellem Arbeidsgiverforening en og Bager- og Konditorforbundet i anledning
af en anden sag vedkommende Stavanger damphageri. Dampbageriets indehaver, hr. Roth, var tilstede under dette møde. De 10 svendes opsigelse blev her bragt paa bane. Forhandlingsbogen indeholder herom følgende:
«Dampbageriet paatalte, at 10 svende samtidlig havde opsagt sine pladse, idet de forlangte, at mesteren og 2 uorganiserede svende skulde fjernes. Forbundets repræsentanter erklærede, at de ikke havde noget kjendskab til dette, men sk ulde straks nærmere undersøge forholdet og sørge for at dette blev rettet. »
Lige efter dette møde reiste hr. Roth tilhage til Stavanger Efter hjemkomsten kaldte han til sig to af de svende, som havde opsagt for at tale med dem om sagen. Svendene havde ønsket, at de alle ti samlet skulde faa et møde med hr. Roth Men noget saadant kom ikke istand. Og svendene meddelte derfor, at de i henhold til den oprindelige opsigelse af 8de oktober vilde slutte lørdag den 23de.
Da Arbeidsgiverforeningen den 23de fik melding herom, henvendte den sig til Bager- og Konditorforbundet. Dette lovede at lage sig af sagen. Og samme dag sendte det et telegram til sit hovedstyremedlem Lars Larsen i Sandnes, om at han skulde reise til Stavanger for at søge ordnet forholdet og faa opsigelserne kaldt tilhage Hr. Larsen havde ogsaa møder saavel med svendene som med hr . Roth, men det lykkedes ham ikke at opnaa no ge t resultat , og den 23de om aftenen sluttede sve ndene
Arbeidsgiverforeningen fandt, at denne oplræd en af sve ndene var tarifstridig og den gav der for sine medlemm e r ordre om ikke at lage nogen af disse svende i arbeide. Bagersvendenes fore nin g og Stavanger Konditorforening svarede med at blokere Stavanger dampbageri. Bekjendtgjørelse h ero m stod indrykket i Sta vangerbladet «Iste mai • for 27de og 28de oktober
Rugmel • • Hvetemel
Ruggrøp : Militeermel
Agent for Christiania THORLEIF' \1\/IBE
Sklppergt. 19
Telefon 18 266.
Arbeidsgiverforeningen sendte den 28de oktober en skrivelse til Bager- og Konditorforbundet og udtaler her:
« •••••• Vi har ingen underretning faaet om, hvilke forføininger forbundet har taget i denne sag, men vi har faaet det bestemte indtryk af <le oplysninger, vi har indhentet, at forbundet ikke har optraadt med den nødvendige myndigbed overfor sine ·tarifbrydende medlemmer. Resultatet er derfor blevet, at vedkommende svende ilørdags forlod sine pladse, og at nu endog det ærede forbunds afdeling i « lste mai- blokerer dampbageriet for arbeidskraft. Det er vor hensigt at faa spørsmaalet om vedkommende svendes optræden, baade deres krav om den ene formands og de 2 arbeideres fjernelse og deres arbeidsnedlæggelse, er stridende mod overens:komsten afgjort ved voldgift. Endvidere ønsker -vi afgjort, om forbundets afdeling i Stavanger ved at støtte denne tarifstridige optræden og ved at blokere Stavanger dampbageri har gjort sig skyldig i tarifbrud Endelig ønsker vi at faa klargjort, hvad forbundet har foretaget sig i denne sag og eventuelt at faa afgjort ved voldgift, ogsaa om forbundet har opfyldt sine forpligtelser som part i overenskomsten. Vi forbeholder os paa dampbageriets vegne paa grundlag af den eventuelt faldne voldgiftskjendelse at gjøre økonomisk ansvar gjældende for alt lidt tab mod saavel vedkommende svende som mod den stedlige fagforening og eventuelt forbundet .. »
I sit svar af 29de udtaler forbundet:
«. .... Naar forbundetsafdeling i Stavanger , 1 «Iste mai • har blokeret Stavanger dampbageri
er dette skeet uden forbundets godkjendelse og er afdelingen idag telegrafisk paalagt at ophøre hermed. Ved telefonsamtale af idag erfarer vi, at afdelingens blokade havde sin aarsag deri, at arbeidsgiverforenigen havde boykottet de svende, der har sluttet ved dampbageriet fra at faa arbeide hos de andre mestre Dette mente afdelingen berettiget den til at forelage dette skridt. Vi vil heller ikke undlade at udtale, at vi floder denne arbeidsgiverforeningens optræden at være helt uberettiget, idet der indtil den tid ikke var lagt nogen hindring iveien for dampbageriet til at antage nye svende. Da forbundet eller dets afdelinger i Stavanger, naar undtages blokaden «i lste mai» , der nu er ophørt, ikke har havt nogen befatning med denne sag, hvad opsigelsen angaar finder vi heller ikke at denne i henhold til tarifen kan forlanges indbragt for en voldgiftsret, men vi er villig til at dellage i en forhandling om sagen Denne kan fra vor side finde sted efter nærmere konferance ».
Et forhandlingsmøde blev saa holdt den lsle november
Arbeidsgiverforeningens forhandlere fremsatte følgende forslag:
« Forbundets og arbeidsgiverforeningens forhandlere var enig om , at svendenes optræden og den iverksatte streik var i strid med overenskomsten.
Forbundets repræsentanter erklærede, at forbundet eller dets afdeling hverken økonomisk eller paa anden maade vilde støtte de streikende svende og deres optræden, og at Stavanger dampbageri staar helt frit for at antage andre svende,
saaledes at dette fra organisationens side ikke paa nogensomhelst maade skal søge1, hindret>.
Forbundets forhandlere svarede, at de ikke kunde akceptere dette forslag , da svendene hævdet, opsigelsen var en helt perscnlig handling fra deres side Paa svendenes vegne fremsatte de derimod følgende forslag :
«Da de 10 svende ved Stavanger dampbageri , der har opsagt sine pladse, ikke har havt kjendskab til ordlyden af § 9 og § 10 i overenskomsten og saaledes ikke har betragtet sine opsigelser af pladsene som ulovlige, erkjender de sig villige til at gjenoptage arbeidet mod at samtlige bliver gjenindtaget og overlader til organisationen den videre behandling af den tvist der var aarsag til opsigelsen. »
Angaaende de videre forhandlinger under dette møde heder det i protokollen :
«Arbeidsgiverforeningen og Stavanger dampbageris repræsentanter erklærede hertil, at de ikke kunde akceptere det paa svendenes vegn e fremsatte forslag, da bedriften er uvillig til at afskedige nogen af de nu i arbeide staaende arbeidere for derved at skaffe arbeide til alle de streikende svende, for hvilke samtlige der ikke nu var arbeide. Bedriften var imidlertid, hvis der fra forbundets side afgaves en utvetydig erkjendelse for at arbeidernes optræden var i strid med overenskomsten villig til at gjenindtage de svende, for hvilke den nu havde brug. Da forbundets forhandlere ikke har taget noget standpunkt til spørgsmaalet, om hvorvidt de anser svendenes optræden for at være i strid med overenskomsten eller ei og til de af arbeidsgiverforeningens forhandler i den anledning stillede krav, maatte arbeidsgiverforeningens repræsentant forlange et utvetydig svar paa, hvorledes de stillede sig til dette.
Hertil svarede forbundets repræsentanter, at spørgsmaalet skulde bli forelagt forbundets styre og svar afgivet inden onsdag den 3die ds .»
Den paafølgende dag sendte forbundet følende skrivelse til arbeidsgiverforeningen
«Det meddeles, at forbundets styre i møde idag har behandlet det fra arbeidsgiverforeningens forhandlere i møde den Iste november fremsatte forslag i anledning opsigelserne ved Stavanger Dampbageri , men fandt styret - da opsigelserne er en rent personlig handling fra arbeidernes side og uden nogensomhelst medvirkning fra forbundet eller dets afdelinger i Stavanger - ikke at kunne akceptere dette
Derimod var forbundet villig til at søge opsigelserne tilbagetaget paa grundlag af det af forbundets forhandlere fremsatte forslag. »
I sit svar af 4de november udtaler arbeidsgiverforeningen: « Vi maa forstaa dette
derhen, at forbundet ikke linder , at svendenes optræden ikke er i strid med overenskomsten, at forbundet eller dets afdeling ikke mener at ha nogen pligt til at undlade at støtte de streikende svende i deres optræden , og at dampbageriet ikke skal staa frit med hensyn til indtagelse af andre svende. Vi maa gaa ud fra, at' forbundets afdeling i Stavanger indtager d e t samme standpunkt.
Vi tillader os i rien anledning at meddele at forsaavidt forbundet ikke klart og tydelig pr : omgaaende tiltræder vor opfatning i ovennævnte spørgsmaal, maa vi uopholdelig forlange , at diss e spørgsmaal afgjøres ved voldgift. Vi forbeholder os da at lægge den eventuelle voldgiftsafgjørelse til grund for erstatningssøgsmaal for lidt tab , mod saavel forbundet som dets afdeling i Stavanger »
I forbundets svar af 6te november heder det :
« I anledning hvad der i n æ vnte skrivelse er anført skal vi meddele, at vi, som all erede anført i vor skrivelse af 2den november anser svendenes opsigelse som en personlig handling, hvorfor spørgsmaalet om lovligheden heraf maa ligge udenfor overenskomstens ramme
Selvfølgelig vil ikke forbundet eller dets af delinger i Stavanger støtte en saadan indviduel optræden, ligesom der hverken fra forbundet eller afdelingerne vil blive lagt hindringer iveien for dampbageriet for at antage de arbeidere de ønsker under iagttagelse af overenskomstens bestemmelser forøvrig. , I brev af 8de november forlangte derpaa, arbeidsgiverforeningen sagen afgjort ved voldgift. De spørgsmaal arbeidsgiverforeningen har fremsat for voldgiftsretten er :
1. Har de 10 svende, som nedlagde sit arbeide ved Stavanger dampbageri, optraadt i strid · med den gjældende overenskomst?
2 Pligter disse svende straks at gjenoptage arbeidet ved dampbageriet i den udstrækning, dette kan beskjæftige dem?
3. Pligter de samme svende at afholde sig fra streikvagttjeneste og ethvert andet forsøg paa at hindre dampbageriet fra at faa andre arbeidere istedetfor dem, som ikke vil gjenoptage sit arbeide?
4 Har Norsk Bager- og Konditorforbund og dets afdeling i Stavanger optraadt overfor overenskomstbruddet paa den maade, som det efter overenskomsten maa kunne forlanges af dem ?
Bager- og Konditorforbundet har nedl a gt saadan paastand :
1. De af arbeiderne ved Stavanger dampbageri foretagne opsigelser er ikke i strid m e d overenskomsten af lste mai 1913
Er eneste norske firma som bygger moderne bagerovne; alle andre leverandører er udenlandske.
med eller uden grisleanordning i den øverste ovn er den for norske forholde mest praktiske og mest brændcbesparende bagerovn, idet den bager alle norske brødsorter saa godt og smukt, som de overhovedet kan fremstilles. Den opfyres kun en gang i døgnet - helt uafhængig af bagningenog producerer tre gange saa meget som en af de gammeldagse ovne af samme størrelse med direkte fyring. Førsteklasses smukt og solid arbeide garanteres. Fineste referencer Laveste priser. Tegninger til bagerianlæg leveres gratis til de, som kjøber mine ovne.
Støt norsk arbeide!
Arkitektjuli us Foseid, Kristiania.
Telefon 21 21. Telegramadr. F oseid.
'.al. Norsk Bager- og Konditorforbund har opfyldt overenskomstens bestemmelser med hensyn til at søge ovennævnte tvist ordnet.
Begge parter har paastaaet hverandre tilpligtet at udrede omkostningerne ved voldgiftssagen.
Til Arbeidsgiverforeningens spørgsmaal 1, skal formanden , Bang og Grøndahl bemerke :
De for bager- og konditorsvendene i Stavanger gjældende tarifer henviser i sin § 9 til 18; tarifaftalen af 1911 for de mekaniske verksteder m fl.
Denne§ 18 har bl.a. følgende 2 bestemmelser :
« b. Med iagttagelse af overenskomstens bestemmelser forøvrig · anerkjendes arbeidsgivernes ret til at lede og fordele arbeidet, antage, beskjæftige og avskedige arbeidere, hvad enten disse er organiserede eller ikke, og skal streik, blokade eller lockout ikke kunne iverksættes for at tvinge nogen ind i eller ud af en organisation.
«c Arbeiderne er dog ikke forpligtet til at arbeide sammen med personer, som lider af generende sygdom, eller som har udvist saadan utilbørlig optræden, at de efter almindelig samfundsopfatning bør kunne kræves fjernet. Hvis tvistigheder herom opstaar, skal arbeidsstands ikke finde sted, men enhver saadan tvist skal afgjøres ved forhandling eller i tilfælde af, at -enighed ikke opnaaes, ved voldgift efter forhandlings- og voldgiftsoverenskomstens bestemmelser».
I disse bestemmelser ligger, at fagforeningerne har gaaet med paa at der ikke i tarifperioden skal reises nogen arbeidskamp om ledelsen af arbeidet eller om ansættelser eller afskedigelser af arbeidere. Der er ikke gjort nogen indskrænkning i hver enkelt arbeiders ret til at opsige sin stilling, om han er misfornøiet med ledelsen af arbeidet eller med en ansættelse eller afskedigelse. Men hvad fagforeningerne har vedtagel er, at arbeiderne ikke ved en fællesoptræden - hvad enten den er organisationsmæssig vedlaget eller ikke - skal søge at øve pres paa arbeidsgiveren.
Denne pligt til ikke ved arbeidsstans at søge rokket ved nogen at de gjensidige tilsikrede rettigheder er en naturlig og utvilsom forudsætning for enhver tarifaftale, som ikke behøves at næYnes udtrykkelig, og som regelmæssig heller ikke pleier at nævnes udtrykkelig Om § 18 b, i slutningen indeholder en speciel bestemmelse om, at man ikke gjennem arbeidskamp maa tvinge nogen ind i en organisation, eller om § 18 c bestemmer at de tvister, som den omhandler, skal løses ved voldgift, - kan man ikke derfra slutte al de øvrige rettighcder , som nævnes i paragrafen, ikke skal være beskyttet mod streik eller lockout.
Efter flertallets mening var det en virkelig streik de 10 svender gik til, da de den 23de oktober i henhold til sine opsigelser sluttede arbei-
det ved dampbageriet. Ser man det som foreligger i sammenhæng, maa nemlig flertallet gaa ud fra, at opsigelsen ikke var bygget paa hver enkelts alvorlige og bestemte beslutning om at søge sig andet arbeide , dersom deres anmodning ikke blev imødekommt>t. Opsigelsen og den efterfølgende nedlæggelse af arbeidet kan alene have været ment som et middel til at fremtvinge den ordning ved bageriet , som svendene ønskede. De har ment at de ved at gaa kunde øve et pres paa arbeidsgiveren , og d erfor var det de gik. Det var saal e des efter flertallets mening en arbeidskamp, svendene gik til. Og ved denne arbeidskamp søgte de at gribe ind i arbeidsgiverens tarifforsikrede ret. Hans ret til a rbeidsledelsen søgte de at rokke ved at kræve mesteren fjernet. Og hans ansætteJses - og a vskedigelsesret vilde de gribe ind i, ved at kræve de to arbeidere afskediget.
Flertallet mener derfor , at deres optræden var i strid med tarifaftalens § 9, og at derfor svaret til sp . 1 maa blive «ja,. Om svendene havde nogen grund til at klage over mesteren eller til at kræve de to arbeidere fjernet, er det ikke nødvendig at gaa ind paa Afgjørende er at de for at sætte sine krav igjennem har valgt en vei , som tarifaftalen havde stængt.
Mindretallet, Lian og Olsen, skal først pege paa, at verkstedsoverenskomsten § 18 intet forbud har mod streik i tilfælde som det foreliggende . Men selv bortseet herfra, kan det efter mindretallets mening ikke siges, at de 10 svende har gaaet til streik. De var af mesteren, hr. Lunder, blevet behandlet paa en saadan maade, at det er fuldt forklarlig, at de ikke vilde fortsætte arbeidet, saalænge han var i bageriets tjeneste Og tarifaftalen har ikke avskaaret den fra retten til at klage over forholdene paa arbeidsstedet. De havde ret til at sige, de maatte slutte, om ikke de forhold, de klaget over blev rettet paa. De havde hver for sig en saadan ret, og om de i fællesskab sender sine opsigelser, bliver ikke opsigelsens karakter af individuelle handlinger berørt deraf. Havde de tænkt paa virkelig streik, maatte de ogsaa have søgt iverksat en blokade. Men man kan ikke af de foreliggende oplysninger slutte sig til, at de har forsøgt nogen saadan
Til arbeidsgiverforeningens spørgsmaal 2.
Forman den skal bemerke: Af svaret til sp følger det at saavel forbundet som dets afdelinger i Stavanger havde pligt til at gjøre, hvad man med rimelighed kunde kræve af dem for at bringe streiken til ophør Det synes ogsaa klart, at enhver, som melder sig ind i en fagforening , pligter overfor f<?reningen at holde sig fra handlinger, som kan bringe foreningen op i vanskeligbeder Men derm ed er ikke sagt , at den arbeidsgiver eller arbeidsgiverforening som en tarif-
aftale er sluttet med, kan reise noget direkte krav mod de enkelte foreningsmedlemmer for tarifbrud Dette spørgsmaal er det dog ikke nødvendig at gaa nærmere ind · paa.
Arbeidspligten hviler alene paa den indhiduelle arbeidskontrakt. Den bestaar alene saalænge arbeidskontrakten ikke er bortfaldt Vl'<l lovlig opsigelse Arbeidsgiveren kan ikke ikraft af tarifaftalen kræve at arbeiderne paany skal søge arbeide hos ham.
Om opsigelserne er tarifstridige som led i en fællesoptræden fra arbeidernes side, saa har dog opsigelserne for hver enkelt arbeider den individuelle følge, at hans arbeidskontrakt er lovlig ophævet. Arbeidsgiveren har ingen pli gt til at holde pladsene aabne for de streikend e arbeidere Og ingen af dem har nogen individuel pligt til at gaa tilhage til det gamle arbeidssted
Har en arbeider respekteret opsigelsesfristen, saa disponerer han frit over sin arbeidskraft. Ingen kan tvinge ham til at søge arbeide paa nogct bestemt sted, - hverken den gamle arbeidsgiVl'r eller hans egen fagforening . Noget andet er, at arbeidsgiverne maa kunne kræve at fagforeningen søger streiken brudt ved at negle understøttelse til de streikende, ved at ekskludere dem eller ved andet lignende i11direkte pres Formanden mener derfor, at der til sp. 2 · maa svares nei.
Lian og Olsen skal bemerke : Efter deres svar til sp. 1 er det en selvfølge at svaret til sp 2 maa blive nei. Men om man skulde bygge paa flertallets ' opfatning, mener de med formanden at svaret til sp. 2 allikevel maatte blive nei, og de slutter sig forsaavidt til, hvad formanden herom har udtalt.
Mindretallet, Bang og Grøndahl, mener at med flertallets svar til dette sp 2 vilde de tarifmæssig sikrede rettigheder blive illusoriske. Ved at gaa ind i en fagforening har de enkelt e arbeidere bundet sig til de tarifaftaler, som gjælder for foreningen Og_ tarifen er blevet en del af hver enkelt arbeiders arbeidskontrakt. Men er det først paa det rene, at arbeiderne har brudt tarifaftalen og dermed sine arbeidskontrakter ved at gaa til streik, saa maa det ogsaa være en naturlig og nødvendig følge, at det af voldgi.ftsretten blir paalagt dem som pligt at søge d e t gamle forhold gjenoprettet. Mindretallet men e r derfor at svaret til spørgsmaal 2 maa bli ve ja
Til arbeidsgiverforeningen spørgsmaal i Samtlige medlemmer af voldgiftsretten er enige om, at der til dette spørgsmaal maa svares j a.
Til arbeidsgiverforeningens sp 4
Flertallet , formanden, Bang og Grøn da li I skal anføre. Det er paa det rene, at de 10 svendes optræden ikke hviler paa nogen fagforeningsbeslutning. Men det kan ikke være synderlig tvilsomt, at de to fagforeninger i Stavanger hur -
tig er blevet kjendt med den beslutning, svendene havde fattet. De burde have forstaaet, .at sven· ,dene søgte at gribe ind i arbeidsgivernes tarifmæssig sikrede rettigheder'. Der havde været anledning for dem til at gribe ind og søge konflikten afværget ved de magtmidler, som med rimelighed kunde ventes anvendt. Og det maa bebreides dem, at de ikke gjorde dette, mens der endnu var tid, før streiken var brud! ud.
Videre maa det ogsaa bebreides de to fagforeninger, at de efter udbruddet af streiken forholdt sig helt passive. De burde have søgt at faa en ende paa streiken. De havde sine styrer paa stedet og havde derfor anledning til at skaffe sig første haands kjendskab til konflikten og dens udvikling. De kan derfor ikke godt høres med at de opfattede det hele som en foreningerne uvedkommende affære.
Endvidere maa det bebreides de to for•eninger, at de besluttede blokering af bageriet. Naar der intet blev forelaget i anledning af streiken fra fagforeningernes side var det ikke en ,tarifstridig selvtægt fra arbeidsgiverforeningens side at gaa til blokade af de 10 svende. Fagforeningerne havde derfor ikke ret;til at svare paa denne blokade med en blokade af dampbageriet.
Angaaende forbundet skal bemerkes: Der kan ikke rettes nogen anker mod forbundet, fordi der kom til streik. Det sendte sit hovedstyremed· lem i Sandnes til Stavanger for at faa konflikten ordnet. Og efter forbundets daværende kjendskab til sagen havde det dermed gjort, hvad som med rimeligbed da kunde kræves Det er endvidere ·paa det rene, at forbundet er uden ans var for blokadebe!>lutningen, og at det - saasnart det fik melding fra arbeidsgiverforeningen om blokaden, - gav afdelingerne paalæg om at hæve den - et paalæg som ogsaa blev efterkommet. Derimod kan det bebreides forbundet, at dete fterat det havde faaet n æ rmere kjendskab til sagen - ikke tog udtrykkelig afstand fra svendenes optræden, og særlig kan det bebreides forbundet, at det ikke under forhandlingsmødet den lste november erklærede sig enig i, at svendene havde handlet i strid med tarifaftalen. Efter flertallets mening maa svaret til spm 4 blive nei , saavel i forholdet til forbundet som til dets to afdelinger i Stavanger Mindretallet Lian og Olsen, finder, at man maa gaa ud fra, at saavel forbundet som afdelingerne havde det syn paa sagen , som har fondet sit udtryk i korrrespondancen med arbeidsgiverforeningen. Og ud · fra dette sit syn har forbund som afdelinger handlet fuldt loyalt. De har ikke undslaaet sig for at yde sin medvirkning til en mindelig og rimelig ordning af konflikten Og de har heller ikke modsat sig, at sagen blev undergivet forhandling og voldgift
Mindretallet svarer derfor ja til spørgsmaal 4.
Samtlige medlemmer af voldgiftsretten er enig om, at omkostningerne deles mellem parterne med en halvpart paa hver
Efter voteringen blir voldgiftsrettens kjendelse :
Til spm. 1 : Har de 10 svende, som nedlagde sit arbeide ved Stavanger dampbageri optraadt i strid med den gjældende overenskomst?
.Ja.
Til spm . 2 : Pligter disse svende straks at gjenoptage arbeidet ved dampbageriet i den udstrækning, dette kan beskjæftige dem?
Nei.
Til spm :-! : Pligter de samme svende at afholde sig fra streikvagttjeneste og ethvert andet forsøg paa at hindre dampbageriet fra at faa andre arbeidere istedenfor dem, som ikke vil gjenoptage sit arbeide ?
Ja.
Til spm. 4: Har Norsk Bager- og Konditorforbund og dets afdeling i Stavanger optraadt overfor overenskomstbruddet paa den maade, som det efter overenskomsten maa kunne forlanges af dem?
Nei.
Omkostningerne bærer parterne med en halvpart hver. Salæret til formanden sæltes til kr. 325.00 og salærerne til de øvrige medlemmer af voldgiftsretten sæltes til kr. 200.00 for hver.
Hertil kommer afskrivningsudgifter med kr. 15.30
Brød priserne.
Ifølge meddelelse fra forskjellige byer, er brødpriserne for tiden følgende :
Aalesund
Arendal
Bergen
Fredriksstad
Hamar
Haugesund
Hønefos .
Horten
Kristiania
Kr sand
Kr.sund
Kongsberg
Larvik
Molde
Namsos pr kg
Grislebrød
Grovh,od
Saaheim
Sandnes
Stenkjær
Sandefjord
Stavanger
Tromsø
Trondhjem
Tønsberg
Grislebroct
35 øre
3-;) ))
35 ) )
;12 )
Korn og mel. (irøvbrød
Skibningerne af korn og mel til Europa øges stadig, og det ser ud til, at lagrene i de vigtigste importlande efterhvert vil fyldes paany, idet store forraad er svømmende eller ventes skibet i december. Før i slutten af januar vil der dog ikke blive normale lagre paa denne side av Atlanteren . Engelske importører paastaar at England da, om det vil, kan undvære enhver videre tilførsel fra De forenede Stater i denne sæson, og at den tid er nær, da spekulanterne derover ikke længer vil kunne stramme markedet for Europa. - Foreløbig er dog priserne i Amerika stigende. I Chicago noteredes den 3dje ds. I 11 ½ cents, dagen derefter 116'' / s og den 6te endog 119¼, hvorefter den 7de en reaktion gjorde sig gjældende med en notering paa 116 3/4. Nogen speciel aarsag til denne stramme tendens foreligger ikke, og man tør vel gaa ud fra at den ikke blir af længere varighed.
Det hjemlige kornmarked er fremdeles fast. Den øieblikkelige mangel paa hvedemel er afhjulpet ved at provianteringskommissionen har overladt grossererne mel af statens lagre, mod at Yaren videreforsælges med kun 50 øres fortjeneste pr. sæk
Paa Kristiania børs noteredes den 10. decbr .: Ungarsk, rundmalet 1 kl. do. 2 ,, do. 3 ,, do. 4 ,, finmalet 1 » do. 2 ,, do. :l » do 4 »
Rugmel: Norsk formaling 1 kl. Amerikansk form. -»-
Bygmel 00 Havregryn , amerikansk
Rugdernæst
Rugklid . Mais, hel Maisgrøb 2 )) I kl. 2 ))
Alt pr. 100 kg. netto kontant inklusive sæk.
Kornmarkedet: loco - } l Hvede og rug fast. evenng -
Sukker. Paa Kristiania Børs noteredes den 10. decbr.: Farin, russisk lys do. lys do. engelsk do. brun bastard kr. pr. kg » 0 66 )) 0.64 do. tør )) Raffinade, i toppe . ,, 0.72 )) do. klippet » 0.71 » do. hollandsk ,, 0.75 )) do. nøgne topper » do. crushed hollandsk » » do. do. do do. do. Kandis
Demerara store krystaller flor granulated perlesukker » 0.69 » 0.66 1/2 )) » 0.75 » )) 0.66 1/2 » )) 0.69 )) » 0.95 )) )) )) )) )) )) )) ))
Betingelser : + 2 0/o pr. 30 dage eller 3 / mdr. : akcept. Ved forskudsbetaling 1 ½ øre pr. kg lavere netto.
Herrer Bakermestere!
Vi tillater os at meddele, at vi har overtaget generalagenturet for ·Norge .for det bek.jendte firma:
Hallesche Dampfbackofen-Fabrik
Hallesche Misch- und Knetmaschinen-Fabrik
Herm. Bertram
Halle and der Saale -
-
og henstiller vi høfligst til Eder ved behov at vende Dem til vort firma, som paa den mest samvittighetsfulde maate vil staa til tjeneste med forslag og offerter baade ved nybygning, ombytning eller ved anskaffelse av enkelte ovne eller maskiner til Deres bak.eri.
Herr Ant. B. Endrerud, der i flere aar har arbeidet i branchen, forestaar denne avdeling, og vil De saaledes ha end yderligere garanti for fagmæssig veiledning.
A/s BALTIC-SEPARATQR
Elvegaten 5, Kristiania.
Telefon 19 229. Telefon 19229.
Gebriider Oberle,
Villingen (Baden), Tyskland,
Dampbakerovn- & Bakerimaskinfabrik : : Gammelt, velrenomeret Firma Grundlagt 1872
Leverer og opstiller i fuldendt Konstruktion og i solid, gedigen Udførelse samt under vidtgaaende Garanti : Inskuds-, Udtræks- og Kombinations - Dampbake rov ne i alle Størrelser, Konditor-Dampbakerovne , Kjedeovner, Kavring-Røstovn osv.
Deigæltemaskiner, Deigveie-, Dele • og Virkmaskiner, Sneslagmaskiner, Melblande- og Sigtemaskiner, Deigvalseverk osv., samt alleslags Artikler for Bakerier og Konditorier.
Anlæg af komplette Bagerier og Brødfabriker.
Eget, stort Forsøgs - og Mønsterbakeri daglig i Drift Righol dig Katalog og Omkostningsoverslag gratis.
• POLAR"
Deigælremaskine med roterende, flytbart Deigæltetraug til at kjøres frem. De mest fuldkomne Maskiner for alle
Dobbelt Udtræks-Dampbakerovn .PFE JL" Deigarier. - D R. P
Bonbonglas og Konfektskaaler
samt utstllllngsfater
- ogsaa inddelt til at fyldes med forskjellige sorter - saavelsom fater med smakfulde dekorationer.
Emballageglas, mønsterglas og kjæksbokser alt af glas o. s. v. leveres til rimelige priser
Prisliste gratis og franko.
von Poncet Glashfitten-Weike
Aktiengesellschaft.
~ , Berlin S. 0. 16, Engelufer 8, K. No. 58
Dansk
Bakersvend,
militærfri, søker arbeide i Norge, er 23 aar og kjendt med alt til faget henhørende.
Hjalmar A. Amundsen,.
KRISTIANIA, anbefaler sin
Specialforretning for Bagerier & Conditorier.
I J. E. Swedenbergs Kanalbakerovn
Stabæk
enl'ste indenlandske firma. Telef. Stabæk 108. Er bedst Billigst. Mest tid- og brændselbesparende Største ydeevne. Let at betjene Egner sig baade for brød og finbakeri.. Grisleanordning indrettes i ovnene efter ønske.
Mine ov '.! ~erelegant\:tstyrede og med de nyeste p1a bakerovns:eknikens omraade Korrekt :.itførelse. Fineste anbefalinger Største garanti.
Tegning~r over anlæg utføres gratis
Joh. Baumann & Co .
Telefon 7CO - 3636 - 18612
Rug- og Hvetemel.
o/s Kristiania Presgjær og Spritfabrik
anbefaler s in fortrinlige
Telet: 11 79.
SØREN ISVALD
Dronningens Gade 11, Christiania. Specialforretning engros i Artikler for Bagere og Conditorer. Hvedemel fra anerkjendte amerikanske Møller anbefales.
Alle Slags Maskiner og Inventar i nyeste Konstruktioncr fra førstekl. Fabriker. Sigte• og Blandingsanlæg udføres. Tegning og Overslag gratis. - Skriv efter Kataloger og Oplysninger
leverer
Drops, Drage, Lakris, Flødekarameller, Sterke Pastiller etc. udelukkende i fste Rangs Kvaliteter. Specialmerket Perfekt: Delikate, indpakkede Drops i 10 forskjellige nummere . Merk: Holdbar.
Billet mrk C. N med opgivelse av løn
DENNE ÆLTE- OG BLAND INGSMAS KINE
fir absolut Nutidens bedste. Den er solid enkel, let at rengjøre og dertil den billigste Maskina paa Markedet. Leveres i Størrelser fra 100 til 400 Kilos Deigindhold. Rimelige Afbetalinger tilstaaes. De mest udmærkede Anbefalinger fra en Række af Landets Bagermestere foreligger. - Skriv efter Pris og Katalog til Eneforhandleren for Norge