udgivet af "Bagermestrenes Landsforening 11 • Bladkomiteens formand: Haakon Hansen.
aarga~g !I Udk ommer en gang maanedlig Abonnement, k1·. 2.40 aarlig, tegnes paa nærmeste postanstalt eller hos bladkomiteens formand, o. 12, li Haakon Hansen, Universilelsgade 8, Kristiania, hvor ogsaa annoneer bestilles; pris 15 øre pr. petitlinje, udenlandske 20 øre. li tli. decbr. 1918.
hold: Til læs~rne. - Kristiania Bagermestres Forening - Ha~~~Jen med brød. - Større bagerleiendom solgt. - Høsten 1913 i Danmark. - Bagerilovens gjennemførelse i Danmark. - Markedsberetninger.
>ersgrunds Gjærfabrik
(lndehavere: P. H. Petersen & Søn)
A/s Haldens Smørfabri·k
RI KS HALD
.brik.erer den kraftigste og fineste Presgjær. anbefaler sin
H.·WEIDEMANN~ NORSKE PATENTOVN
BRÆNDSELSFORBRUG •
OVNEN FYRES MED KUL • OPFYRES KUN 1 GANG I DØGNff • D SÆRLIG KONSTRUERET FOR ALLE NORSKE BRØDSORTER • AIUJ'Iq• DER 3-4 GANGE SAA HURTIGT SOM DE GAMLE VEDOVNE • NAAJt DE HAR EN SAADAN OVN BEHØVER DE INGEN SÆRLIG GRISLE OVN DA OVNENS ØVERSTE ETAGE ER INDRE1 lff
Ruggrøp Hvete mel XXX Mit Lager af alle Sorter Rug-
Militærmel Hvetemel 000 og Hvedemel anbefales, samt
G1 ær af kJ'endte gode Kv.aliteter
Agentur for Kristia_nia hos fra Bagemes Gjær- og Spritfabrik.
fran c o Kristiania. ·Tilsalgs ved Ludv. Lier, Elverum, · !or levering straks eller senere.
Haldens
~~ed,'emel Nyeste Maskiner.
ruhd fufi l c t ' og fi'rrinafet, 'af d e- bedste ., - Elektrisk Drivkraft. Den b~ aste Succade bærer oven ° • •. :- }.1ærker, , samt · · ·staaenqe Mærke : ,,GREGORJ" er
Irna "' Du ' g ' mel -~_nbcfalcs til hil- tagcr-i Christiania for Handlende uovertruffen i Veismag og Aroma og . f1 -rJ hg s t c Dags pri s. Toldboc(gd. 8 b Telefon 7192
, (Et&bl~ 1877)
(S):> '~i li a. •rorret ni n g i -~rti kler for Sagere) ' ·-, • :. ' anbefaler- : ' ·'R:ug~·~t H~~demel- o:g .Colonialvap~r . .
··,:\& JOERGES \ , COLONIALFORRETNING EN GROS Albert ·-Mohn & Sønners Eft., Bergen. - Ind ehaver av Skaa/;vigs Mølle -· Rugmel, si ktet 000 * og samfængt Bakervare Hvetemel, ame rikansk og kanadisk Bestmel. ,, - Bakerimel fl. Sorter, Sp.:cialitet "Atlet" , ,, · samfængt - Kneipmel.
:-ARNET & CO., CHRISTl.t\NIA , anbefaler: _;
Rugmel "Perfect" og Tysk.
Æ l En gro~. Æ g • Etableret 1883. Nylagte hele Aaret. Pre serverede Æg i , tersæsonen. Bedste Sort Ægblomme i B: <; · boxer paa ca. 20 Kg., udmærket til Bagni Anbefales til billigste Dagspriser. N. QVIST, Maribogade 7, KristiuiL Telefon 20 28.
har et særdeles smukt Udseende.
Hurtigste expedition Billigste Priser
Birger Mortensen
anbefaler • 1
Papirforretning Kongensgt 9. K O D "d "k handl
SeD med M prima holdbar Gjær. Havre, Bastematter m. m.
J. E. Swedenberi
- - Stabæk pr. Kristiania • telef. Stabæk 108 eneste indenlandske Firma J KanalbakerovnEgner sig for al slags baknir Fineste anbefalinger Bakerier ·planlægges. Tegning over anlæg utføres grat (R O! Kun Maltextrak:t fra Fabriken "Vacuum", Christiania egner sig til bagning af
• - Bergenprima indregistrerede Melsorter.
LAKE OF THE WOODS MILLING CO.,.LTD.
MONTREAL
Idet redaktionen med dette nummer afslutter bladet for iaar, vil den ikke undlade at fremkomme med sin forbindtligste tak til enhver, der har fundet tid til at hjælpe med stof, men samtidig vil den ogsaa gjøre opmerksom paa at havde bidragene været ·flere, vilde indholdet ogsaa været ganske anderledes originalt og interessant for os · alle. Haaber det nye aar vil bringe forandrede forhold i dette som i mange andre for os høivigtige sager.
Det forløbne aar har været et betydningsfulrtt aar for bagerstanden, idet der ligeoverfor svendene er gjort indrømmelser i lønninger og arbeidstidens længde af saa indgribende art , . at aatet neppe kan regnes for tilfredsstillencJe i økonomisk henseende for mestrene, da disse ikk,,e paa langt nær har kunnet · sanile sig om en rimelig forhøielse af priserne paa bagervarerne til dækning af de forøgede driftsomkostninger. , Naar svendene har havt et saa gµnstigt aar og faaet saadanne forbedrede vilkaar, var det at haabe at kommende aar vilde bringe fred og godt samarbeide, saaledes at vort produkt, det daglige brød, virkelig komme'r til at blive det det ved samvittighedsfuldt og {orstaaelse!jfuldt arbeide kan og bør være.
Idet redaktionen afslutter sin vfrksomhed for iaar, vil · den · først udt~le det haab ; at det kommende jubelaar 1914 vil b_l.ive et d~tig iykk~ligt samlingsaar for· vor · stand og vprt ):>lad samt videre bringe de bedste øn sker · til kolleger 1. nrnd · arbeidere og forbindelser om en glædelig jul og et godt nytaar I'
Kri1stian ·ia Bagermestres Forening~
: "\ r; i' ': : ; • :; •, Paa bestyrelsesmøde den 25. f. m. behandledes følgende :
2. Refereredes af 20 .f. : m fra Kristi riri ia Haandverks , & lnd1ustriforening, , hvori meddelei,, at der den 27. ;f. ._ IJl ... vil. l;ilive holdt et foredq1_g angaaende haand yerkss~'l;l ndens repræsentation i bysty~t. , . . .
3. Der besluttedes : enste,mmig 1 at andrage Kr~stiania Magistrat , om. dispensation fra be,st-e~mels erne i : den ,: gj :e lcle11de luknings~ed.tægt s aa)eqes, .. a! , flfle.nniddagstiden , p~a .. s~l?:og helligdage , bl,iv.er. . i .ov e re!) S~em,~else ;in~Ø beslutningen , i mørl e de!1 , 19 augpst :d- a. nempg fra Id. ~-7" efterm,
NORSK BAGERTlDENDE
4. Der heslutledes at udfærdige en liste for tegning af bidrag til trængende hagere til anstundende jul.
Paa medlemsmøde den 4. ds behandledes følgende :
1. Refereredes skrivelse af 21. f. m. fra l\1elgrossisternes Forening, hvori kræves, at vone medlemmer skal kjøbe sit mel hos denne forenings medlemmer.
Enstemmig besluttedes, at man skal stille sig velvillig til spørgsmaalet og anmode me<llemmerne om fortrinsvis at gjøre sine indkjøb hos medlemmer af Melgrossisternes Forening.
2. Derefter diskuteredes bestemmelserne i den nugjældeode lukningsvedtægt. Der besluttedes, at det til Kristiania Magistrat indsendte andragende af 27. f. m. suppleres med den oplysni~g, at de forretninger, der paa sønog helligdage har sine udsalg aabne baade formiddag og eftermiddag, skal være forpligtet til at holde dobbelt betjening disse dage.
3. Formanden bragte paa bane en diskussion om bagermestrenes forhold til brødkjørerne og de midler, som kan anvendes for at bedre det bestaaende forhold, som alle erkjendte var mindre heldigt.
4. Der fremkom endel oplysninger om det fra Stavanger reiste spørgsmaal om sur- og hævlægning paa søn- og helligdage. Sagen er efter Bakerforbundets forlangende optåget til voldgift.
Samtlige tilstedeværende medlemmer erk:lærede, at de aldrig selv har praktiseret og heller aldrig hørt, at det har været praktiseret hos andre, at der fra ugens ordinære arbeidstid er fratru"ket noget for den tid, der er medgaaet til sur- ·og hævlægning paa søn- og helligdage, e1ter at der har været betalt nogel tillæg herfor, hverken før eller efter den nye tarifs vedtagelse.
Handelen med brød.
De fleste hagere har sin største omsætning ved de saakaldte procentkjørere, som har sine bedste kunder blandt kolonial- og frihandlere. Disse forhandler som mellemmænd igjen brødet til konsumenterne. Procentkjørere benytter mesterens heste og vogne og har som oftest en fast kundekreds med meget udstrakt kreditgivning, uden at mesteren har kjendskab hverken til kunderne eller de udestaaende beløb.
Paa denne maade driver kjøreren en egen forretning med mesterens varer og materiel, istedetfor hvad han rettelig burde være, mesterens kjørekarl.
Denne ordning medfører, at mesteren ikke kan føre den fornødne kontrol med afhændelsen af de til kjøreren udleverede varer, hvor for det i de fleste tilfælde ender med , at kjøreren ikke kan dække sine forpligtelser og paafører mesteren ganske betydelige lab, der paa en enkelt kjører kan dreie sig om flere hundrede kroner , ja, der gives tilfælder, hvor det har gaaet oµ i baade et og to tusend kroner.
Et faatal af mestre har indført den ordning , at ingen kjører faar overladt en vogn , før han som sikkerbed har deponeret et beløb, der svarer omtrent til en uges omsætning Dette er jo paa en maade en bra ordning, men den er ikke let at gjennemføre, da de fleste, der søger sin levevei som brødkjører ikke har anledning til al skaffe nogen garanti for de betroede varer
Som brødhandelen nu foregaar paafører den mesteren store omkostninger og fordyrer varerne for forbrugeren, idet mesteren maa give procentkjøreren fra 7-10 procent af, hvad han kjører ud og denne igjen giver 10 procent paa de større og 20 procent paa de mindre brødsorter til forhandleren. Disse procenter kan spares, hvorved mesteren kan holde bedre og vægtigere varer , og forbrugeren vil faa mere for sine penge.
, Dette er den forretningsmæssige side ved brødkjørerinstitutionen, lad os ogsaa se lidt nærmere paa den hygieniske
Det er ingen hemmeligbed, at renlighedsforholdene i en flerhed af de butiker, hvor der Eorhandles brød, ikke altid er saa gode, som de burde være. Dette gjælder ikke alene de rum, hvor brødvarerne ubeskyttet er hensat, men den maade hvorpaa de henlægges paa en disk, hvorover der den hele dag ekspederes andre varer, som aldrig burde findes i e11 butik, hvor der forhandles madvarer Det er unegtelig lidel appetitligt at være sig bevidst, at en stor del al' det brød, man spiser, forhandles fra butiker, hvor der ved siden af brødhylder tindes grønsæbedunker, lud, petroleumsflasker, skosmørelse, sildedunker, rakefisk, skraatobak, fyrstikker og andre «delikatesser », som ved en mindre forsigtig behandling meget let kan komme for nær brødet og paaføre dette en usmag
De, der søger sin næring som frihandlere og handler med brød, er for en stor del ældre frøkener, enker og madamer med og uden smaarollinger veci sin side. De er som bekjendt forsynet med et stort forklæde, der ikke altid er af hvideste slags. Dette klædebon bruges til det utroligste, saaledes er det meget almindeligt, at det benyttes som glashaandklæde, naar en mugge, et fad eller spand skal gives en «efterpuds », før disse fyldes med fløde, melk eller andre madvarer; som haandklæde for bærerens hænder, naar disse er blevet tilsmudset og som lommetørklæde for hende selv og de mulige smaa-
GERDT MEYER, BERGEN
ET ABL. 1786.
V AKSDALS MØLLE
FORMALING CA. 350000 KGR. KORN PR. DØGN
rollinger, naar de respektive næser trænger en pudsning.
Med hænder, der stadig «for at være rene» tørkes med et paa denne maade «impregneret » forklæde, bliver brødet behandlet, før det kommer til forbrugeren.
Vi tror, at alle bør stræbe derhen, at man maa komme bort fra dette griseri. Kan ikke bagerne ved egen hjælp besørge det, saa staar det i publikums egen magt at gribe ind og aldrig kjøbe brødvarer andre steder end i bagermestrenes egne udsalg, hvor vedkommende mester for sit gode renome skyld nok vil sørge · for, at ekspeditricerne optræder med renvasket forklæde til hver dag, eg at dette ikke bliver benyttet hverken som haandklæde eller næseklud.
Skulde nu publikum ikke selv indse nødvendigheden af gjennemførelsen af en saadan reform, saa maa sundhedskommissionen, som allerede fører tilsyn med bagerierne, kunne faa istand en vedtægt, som i lighed med handelen med kjød og melk paabyder, at bagervarer kun skal sælges fra de specielt for disse varer bestemte butiker.
Brødkjørerinstitutionen maa væk, og de som bringer mestrenes produkter url til udsalgene skal være forretningens kjørekarte med sin faste ugeløn. Derved vil varerne undgaa al den haandtering af mellemhænder og blive bragt fra hage-
riet direkte til udsalget i de dertil bestemte kasser, uden at andre end udtælleren og ekspeditricen kommer i berørelse med brødet efter bagningen.
Det forkastelige forhold, at kunderne er kjørerens og ikke mesterens, har desværre altfor Iænge været taalt. Derved vilde man ogsaa komme bort fra den forargelige uskik, som nu i stor udstrækning praktiseres hos disse forhandlere nemlig bytning af gammelt brød. Det brød, der er tilovers fra foregaaende dage, kommer alter enten ud paa vandring til det finder en anden kjøber, eller at de prakkes paa mesteren, som atter paaføres tab, fordi vedkommende kjører har forlangt sig udleveret mere brød end han har kunnet omsætte.
Større bagerieiendom solgt.
Bagerm. Aug Olsen har solgt sin eiendom Bogstadveien no. 54 til bagerm. Haakon Hansen. Eiendommen har udmerkede lokaler fra kjælder til · loft og med de forbedringer, herr Hansen foretager , vil denne eiendom indeholde et af byens største og bedste bagerier.
Kjøbesummen er kr. 105 000,oo
Høsten 1913 i Danmark.
Dansk Bager- og Konditor-Tidende meddeler: Fra en stor kreds af anseede landmænd i landets forskjellige egne foreligger der nu beretninger om høstudbyttet.
En kort oversigt over de resultater, beretningerne har bragt, vil forhaabentlig kunne gjøre regning paa almindelig interesse. Der var en tid i høst , hvor udsigterne ikke stillede sig lovende, og hvor man nærmest var tilbøielig til for landet som helhed kun at vente en liden middelhøst.
l denne henseende har de indkomne beretninger givet et lysere billede af udsigterne. Vel bekræfter ogsaa disse beretninger · den store uoverensstemmelse, ht;,studbyttet har vist i fors~ellige egne , ofte lige ved hinanden, men i det store og hele er tilstanden i sin helhed lys.
Fra Bornholm lyder beretningerne riglig mistrøstige, og det angives, at resultatet vil blive under middelhøst. Ogsaa for Viborg amt tales om et daarlig aar, og fra Vendsyssel, Vestjylland og en del af Midtsjælland stiller det sig tvilsomt, om en middelhøst kan naaes
Men med disse her nævnte undtagelser er beretningerne meget lovende Det gjælder i særlig grad Fyen og Midtjylland samt den sydlige del af Jylland og Lolland-Falster Ogsaa den sydlige og østlige del af Sjælland melder over middelhøst, og det samme gjælder Samsø. Alle beretninger gaar ud paa, at der iaar er mindre fyld for kornhøstens vedkommende end i forudgaaende aar, men kjærnesætningen har været fyldig og god, saa udbyttet her tegner betydelig over middels . Kvaliteten betegnes næsten allevegne som god, i enkelte egne endog som udmerket , og den hollandske vegt er høi.
Høsten sinkedes vel en del af ustadigt veir, men nogen større skade skeede ikke, og da kornet næsten alle steder med lethed Jod sig slaa med Illaskiner, gik høstarbeidet let og forholdsvis hurtigt, naar det først kom igang
Selv om der iaar har været mindre straa og derved ogsaa mindce fyld , betyder dette dog ikke absolut, at foderværdien i samme forhold er forringet; ogsaa herom lyder de beretninger, at det ikke behøver at være givet , at det tilsyneladende ringere halmudbytte betyder mindre foderudbytte.
Som helhed betegnes kornhøsten som tilfredsstillende og af god kvalitet, og bøet blev jo udmerket bjerget og er af fortrinlig kvalitet. Selv om sommergræsningen en tid lod meget · tilhage at ønske, bragte den meget væde og det ofte lumre veir her lysere forhold , og i ikke mindre grad gjælder dette om udsigterne for foder- og sukkerroer Her er udsigterne endog meget lov e nd e.
Tager man alt dette i betragtning, er der vistnok udsigt til at vente en god middelhøst for landet som helhed, og dette maa ansees som et glædeligt resultat, saaledes som forh~ldene i landbrugsaaret havde udviklet sig
Bagerilovens gjennemførelse i Danmark.
(Slutn. fra nr 11).
fridøgn og søndagsfrihed. I KjøbenhavnFredriksberg er det ugentlige fridøgn for · ~Ile arbeidere uden hensyn til alder fremdeles obligatorisk. Hvor der i provinskommuner ikke ved ministeriel bekjendtgjørelse i ' henhold til den ældre lovs § 6 var indført tvunget fridøgn , krævedes hidtil den 16 timers søndagsfrihed ; men ved den nye lov er der aabnet adgang til, efter frivillig overenskomst enten· mellem arbeidsgiver og arbeider eller mellem disses faglige organisationer, at anvende ugentlig fridøgn i stedet for søndagsfribed , uden at en saadan ordning behøver indenrigsministeriets sanktion I henhold til den nye lovs § 7 har ministeriet allerede fastslaaet, at de under den gamle lov for visse kommuner (jfr. s. 3) udfærdigede bekjendtgjørelser og ugentlige fridøgn fremdeles skulde staa ved magt, og en lignende •fornyelse af fridøgnstvangen kan i nærqieste fremtid forventes for de øvrige kommuners vedk~mmende, i hvilke fridøgnet under den ældre lov var gjort obligatorisk, og hvor fremdeles ønskes bibeholdt. Desuden har i det forløbne aar Sk'anderborg kommune ved ministeriel bekjendtgjørelse faaet tvunget fridøgn. Med hensyn til forstaaelsen af den nye lovs regler for den ugentlige arbeidsfribed har indenrigsministeriet i enkelte tvilstilfælde truffet afgjørelser af mere almindelig interesse. Saaledes har det paa foraniedning udtalt, at det ikke ved ovenomtalte frivillige overenskomst mellem arbeidere og arbei<}'sgivere kan . ·fastsættes et mindre maal af ugenUig arbeidsfrihed end forskrevet i loven. Endvidere, at den i § 7, 2 stk. indeholdte rf!Wel om indførelse af fridøgn ved overensko mst mellem de faglige hovedorganisationer kun vil være gjældende for de arbeidsgivere og arbeidere, som er medlemmer af disse organisationer . Endelig har ministeriet givet direktoriatet medhold i den opfattelse, at den ugentlige arbeidsfrihed i provinskommuner først vil bero paa, om der mellem arbeidsgivere og arbeidere e.ller mellem disses fagHg ~ hovedorganisationer er indgaaet nogen overet skomst om ugentlig fridøgn: foreligger ikke saadan overenskomst, gjæl der lovens næste paabud, hvorefter der i stedet for fridøgn
BJØLSEN VALSEMØLLE Js
hvor det landskjendte
skal indrømmes en samlet arbeidsfrihed af mindst 16 timer hver søndag. Angaaende gjennemførelse af regulativet kan omtales, at tilsynet i det forløbne aar er skredet ind imod flere ældre bagerier og konditorier, som til visse arbeider, navnlig butterdeigslægning, gjorde brug af kjælderrum, hvor tilgang af daglys og luft var saa mangelfuld, at lokalet i henhold til regulativets § 2 maatte ansees for lovstridjgt. Desuden er man bievel opmerksorn paa, at der i Kjøbenhavn tindes et stort antal bagerier, som anvender kjælderrum til nævnte brug til trods for, at lokalerne aldeles ikke opfylder de i sundhedsvedtægten stillede krav Da man fra sundhedspolitiets side gjennem en lang aarrække har undladt at nedlægge forbud mod anvendelse af disse lokaler, saaledes at en tilsidesættelse af sundhedsvedtægtens fordringer paa dette punkt næsten synes at være bleven almindelig praksis, vil det medføre overordentlig store ulemper for bagerstanden, hvis brugen af disse lokaler nu maa opgives. Der er endnu ikke truffet endelig afgjørelse af, hvorledes man skal stille sig overfor disse bagerier . ·
Et andet vidttrækkende spørgsmaal, som særlig berører de saakaldte hjemmebagerier, ne mlig, hv.orvidt det kan tilstedes at drive bageri i et ogsaa til kjøkkenbrug anvendt lokale, har været forelagt indenrigsministeriet, som derefter har bemyndiget direktoratet til at meddele allerede eksisterede bagerier tilladelse til vedblivende at benytte bageriet til kjøkken, hvor dette forhold ikke uden uforholdsmæssige økonomiske ofre lader sig ændre, idet dog som betingelse i regelen skal kræves, at der i bageriet ikke anvendes anden fremmed hjælp end tyende, der
KRONEMEL formales.
overveiende beskjæftiges ved tyendegjerning, og at madlavning ikke finder sted i bagertiden.
Samme bemyndigelse gjælder, hvor hoteller og restauranter en kortere tid af dagen benytter deres kjøkken som bageri uden anden arbeidskraft end kokke
Forøvrigt kan omtales, at regulativet ved indenrigsministeriets bekjendtgjørelse af 7 . oktober 1912 er bievel ændret paa nogle vigtigere punkter Til § 1 er saaledes føiet den bestemmelse, at bagerilokaler, som i et tidsrum af over 3 aar har henstaaet ubenyttet eller har været benyttet i andre øiemed, kunde kræves indrettede efter reglerne for nyanlæg, saafremt de atter ønskes laget i brug til bageri. Fremdeles har regulativets § 14 nr. 2 faaet en ny affattelse, hvorved det ogsaa ved nyanlæg kan tillades at indfyre i bageriovnen fra arbeidsrum, naar som brændsel udelukkende anvendes træ, eller der i det paagjældende rum kun forelages brødindsætning og pladerensning. Endelig er forholdet til sundhedskommissionerne, der - som omtalt i forrige aarsberetning - har lidt under en for tilsynsgjerningen meget uheldig sikkerbed, ved samme bekjendtgjørelse blevet ordnet saaledes, at sund- . hedskommissionerne paaser overholdels en af de sanitære personforskrifter i den ændrede § 4, medens kontrollen med regulativets overholdelse forøvrigt føres af fabriktilsynet alene. · Antallet af retssager for overtrædelse af de bestemmelser i loven, som vedrører arbeidstid og lignende, har været lidt lavere end i det foregaaende aar, nemlig 36 med et bødebeløb af 600 kr. mod 43 med et bødebeløb 776 kr. Derimod er antallet af retssager for overtrædelse af regulativet steget fra 50 til 65, og navnlig er bødebeløbet vokset, nemlig fra 735 kr . til 1 350
kr. Den største bøde i denne arl sager var paa 125 kr. og blev idømt, fordi et nyopført bageri var taget ibrug, skjønt lokalerne aldeles ikkeopfyldte regulativets krav til nyanlæg. Ned e nfor gives en oversigt over retssagernes anta} og de tilsvarende bødebeløb:
Overtrædelse af : Anta! Uødebcløb sager kr.
Anmeldelsespligten (paragraf 2 4-1 395
Daglig arbeidstid (paragraf4) 7 HiO
Frisøndag og søndagsfribed (paragraf 5) 4 90
Register og attester (paragraferne 8-9) -~5 ;-350
Regulativet 55 1350
ialt 145 2 345
En vedvarende prissvingning paa mel markedet.
Vel sjelden forekommer i melforretning en saa stadig vekslende prissvingning som i den sidste tid. Tre og fire gange i ugen fastsælter den sydtyske mølleforening nye priser for sit hvedemel. Derved forekommer det, at de den ene dag nedsætter melsækken med 25 Pt. for allerede den næste dag at forhøie den samme pris. Dette stadige omslag paa melmai;kedet maa holde bagerhaandverket i en stadig uro, det vanskeliggjør i høi grad bagernes melindkjøb. Ikke bare forbedres chancerne for melspekulanterne, men at ogsaa mølleforeningen trækker sin fordel heraf er forklarligt. Naar vil endelig engang den spekulative handel med det vigtige produkt ophøre.
( Allgemeine Deulsche Backer- und Konditor-Zeitung).
Markedsberetninger.
Kornmarkedet (meddelt ved Bjølsen Valsemølle, den 15de december 1913).
Vi skrev i vor sidste beretning, at vi ansaa det tryggest at være forsynt for de par nærmeste maaneder. Den videre udvikling har vist, at dette raad var rigtig. Den fastere ' tendens, som for en maaneds tid siden var i sin vorden, udviklet sig senere noksaa raskt og greb over paa det effektive marked. Priserne strammedes, tilliden vente tilhage, og tonen har siden holdt sig fast. Vort hjemlige marked fulgte med og hævet prisen paa rugmel noget, hvorimod hvedemel ikke magtet at følge med.
For tiden er tilbudene ingenlunde virkelige, og sælgerne ved, hvad de vil have for sin vare. Man i:naa vistnok være forberedt paa i rug at faa et støt marked fremover
For hveden er det vanskeligere at gjøre sig op en mening Noget fald af betydning vil dog neppe indtræde, og selvom hveden skulde give efter noget, kan hvedemel vanskelig komme lavere, i hvert fald ikke paa vort hjemlige marked. Dertil er melpriserne altfor trykkede . .
Fra
O. Dahlmanns og Eduard Dahlmanns Mølleeta bilssementer
Vore møller er beliggende i Tysklands rigeste rugdistrikt. Vi har rngen staaende lige udenfor døren hos os. Vi kan vrage og vælge blandt kvaliteterne. Vort meis beskaffenhed - dets farve og dets hageevne - beviser, at vi altid vælger den bedste rug, skjønt denne koster lidt mere end gjennemsnitsvaren.
Forlang Dahlmanns Rugmel!
Faaes hos alle grosserere i Kristiania
! Christianssands Meller
Christianssand S.
Rugmel og Rug·grøp ,
anerkjendte Kvaliteter anbefales fra Lager for Kristiania hos
PEDER FJÆRE
Kolonialvarer en gros
Specialforretning i alle Slags Maskiner og Redskaber for Bagerier, Konditorier, Chocoladefabriker og Dropsfabriker. Altid a jour med det nyeste paa Bageriteknikens Omraade. h, .-,- ·-'
Paa lager haves -stadig : Bageri- og Konditori-Maskiner, Former og Redskaber
Optager Ordres paa Bygning af Kanalovne, V andrørsovne, Konditorovne etc. Overslag og Tegninger gratis. - Skriv til mig efter Oplysninger.
Dronningensgade 32
KRISTIANIA
Sukker. Markedet holder sig roligt. D e r er i det sidsle udsendt nye beregninger over roehøsten i Europa. Det fremgaar heraf, at det samlede udbytte iaar er 8,07 mill. tons mod 8,29 mill tons ifjor. Dette er omtrent som man har ventet og de offentliggjorte opgaver ø ve t lid e n eller ingen indflydelse paa markedets holdning Priserne er nu lave og efter de opgaver , man har over høsten i Europa og over udsigterne i i de oversjøiske lande, er der ingen rimelig aarsag at finde, som burde bevirke en yderligere nedgang.
Paa Kristiania Børs noteredes den 28. f. m.:
Farin, russisk lys kr. 0 47 1/ 2 pr kg. do. tysk lys
qo. engelsk
do do tør
Raffinade, lysk i lopp
do do klippet
do holland s k
do do nøgne toppe
do. crushed hollandsk
do tysk og prager
do. flor (fransk)
(tysk)
perlesukker
Kandis
l)emcrara
0.47¼
0.49
0 .50
Som aldeles fol'tl'inlige Rugmels.mærker anbefales Kunstmithle
giver et meget smukt og godt Brød Rosende omtalt af mange Bagere.
.PAUL BAGGERS's KANAL::BAGE::OVNE
KGL. HOFBAGER OLSEN' 8 PATENT
EGNER SIG UDMERKET TIL ALSLAGS BAGNII\'G
BYGGES I EN ELLER FLERE ETAGER
INDRETTES TILLIGE SOM GRISLEOVN KUL ELLER KOKSFYR , DIPLOM UDSTILLINGEN KJØBENHAVN 1888 G ULDMEDAILLE ~iJJW~STILLINGEN KJØBEN•
