Kristiania
Presgjærfabrik
anbefaler sin fortrinlige Presgj ser.
Mel og Gjær.
Mit Lag e r af alle Sorter Rngog Hv e d e m el anbefa les, s :i.mt Gjær a{ kjendt c gode Kva li teter fra Brngern æ s Gj æ r- og Spritfabrik C. Smith jr., Skippergaden 23.
Schee &, Aas
Etabl.: 18 63. = Telefon 20 c og 9262. = L ager af a ll e Sorter HvBdBmBl, Rll[IDBl, By[IDBl & Sirup etc. anbefal es
Rugmel 3 Kroner
ege n Form a lingfra Bakke og Ullern Valsemøller anbefales som bedste og fordelagtigste Bagerivare.
Peter Larsen & Co. Stenersgaden 10.
Til kollegerne !
Vi vil minde om, at medfemmerne af vor organisation faar blodet gratis. Dette er kun muligt derved at der sørges for en stadig tilgang paa betalte avertissementer. Sørg for, at Eders leverandører af mel, gjær, smør, margarin, æg, melk, kolonialvarer, redskaber • papir osv. averterer i "NORSK BAGER TIDENDE".
Uregelmæssigheder ved bladets forsendelse bedes meldt til landsforeningens formand.
Meddelelse fra hovedstyret.
Bagermestrenes landsforening er nu indmeldt i "Norsk arbeidsgiverforening". Hovedstyret ønsker at bringe til medlemmernes kundskab, at kun medlemmer, der har undertegnet den trykte indmeldelsesblanket, er medlemmer af "Norsk arbeidsgiverforening" og kun disse kan saaledes nyde de fordele, som denne forening byder, da saavel vore love (cfr. § 4) og arbeidsgiverforeningens love paabyder en særskilt underskrift af hvert medlem. Vi tør derfor anmode alle, som endnu ikke har indsendt indmeldelsesblanketter i underskrevet stand, med opgivende af lønninger, straks at gjøre dette, og skulde nogen mod formodning ikke have erholdt indmeldelsesblankett or k a n ' disse erholdes ved henvendelse til formanden i hovedstyret, Haakon Hansen, Kristiania.
Fredrikshalds bagermesterforening.
I møde den 4de november d. a. ue:;luttedes følgende
Pristarif paa bagverk for Fr.hald og omegn.
1. For store grislebrød, lmeipbrød, kvindesagsbrød, gangbrød, boerbrød, melkebrød, grovbrød, loff, rugkage, hvedekage og vørterkage en pris a f 20 øre pr. stk.
2. For mindre grislebrød, grovbrød, vørterkage, hvedekage, rugkage, loff, franskbrød, gjestebrød, frøbrød en pris a f 10 øre pr. stk.
3. For smaa franskbrød, rugkager, frøbrød og vørterkager e n p r i s a f 5 ø r e pr. stk.
4. For vien erbrød, brio ch, gifler og 3-øres kag er e n p r i ,; a f 3 ø r e p r. s t k. o g
35 stk. for kr. 1 ,00.
End vid e re:
For hv e cl obrød 2 ør e stk. og G for 10 øro.
» 2 øre,; lwg or 2 ore stk. og G for 10 øre.
» kavring 1 ore stk. og· 12 for 10 ør o
Rabat til udsælgere, hoteller og kafeer er:
For brød sort e r n æ vnt i sa ts 1 10 pot.
» do. -» - - 2 15 »
» do. - » - 3 15 »
» do. og kage r - - » - 4 15 )> og paa 1- øres lrng or l e ver es 126 stk. for kr. 1,00.
Bestyrels en fanclt yclerlig ere a t denne ov erenskomst burd e tilføi es :
a. For at uncler sæ lge d e i s at s 4 n æ vnte vien erbrøcl, brioch, gifl er og lived e brød, nrna dette v æ r e 1 cl ø()'n uamm olt
b. For at und er sæ lgo d o i sats 1,· 2 rJ g 3 nævnte Lagverk, maa, dette v æ re 2 døgn gammelt.
c. Und er ba g ning ell er pa a arn]Pn maad e Loskaclige t ba g v erk or ucl e nfor d e u n e overenskomst.
d. Enh ve r b a g orm e,; t er og lJagericlrivencle er selv ansvarlig for sine kjørere og butikper so nale med h e n syn til d e nn e pri s tarif.
Skulde nog e n af personalet have <rjort k sig s 7l d ig i o vertnc d o],; o af d enne tarif, er forretning sincl e h a v e ron forpligtet til st r aks at gjør e vedk omm o nde opm erk som paa foilen, og ved µjontagelser at opsigo veclkornmencle, og enhv er af und orte ,gn 0d e forpligt es ikke at antage voclkmnmcncle i ,-in forretnino·,:,•
Denne ov er en s kom s t tr æ d er i kraft l st e de cember el. a. og kan kun forandres i nyt sammenlrnlclt mod e , na a r mincl s t 1 /i a f ele underte g nede stemmer h or for.
Fredrikshalc1 i b os tyr ol ses møde 7 / 1 t 1907.
.T. Schau. Otto Kl ein. Alf Han s s en.
P. S. Gur/brancl se n. J. 8 .Tol1annesen
Knut Røcl. F 1·. S t i 11_r;l. L .T. B aa lstacl.
C. A. Blom, A nder s Riclcl ervold. Joh. S . Dahl. Carl H eiwik se n. A. E ' Jlfu .yce 11 s Karl O. W i k. Hans .1_l!fa_r;nw,wn ./olian ~Hauge. ,r Ji)speluncl.
C. J.l:f A11l ic. E .lol1 a11n ess en , S an d cr ød.
A. E JJ ergmnn. 0 M. ]fansen.
Joakirn Jllagnll sse n. Osk ar B ernf c;e n, Liholt.
K. A. Bruntesen. Otto I-Jans en.
Brødpriser.
I en Kristiansandsavis har der nylig været et ordskifte om rabatgivning paa almindelig husholdningsbrød, som leveres fra bu tiker, til forskjel paa det brød, som omkjøres til kunderne. En bagerforretning anfører i diskussionen bl. a følgende:
Det kan kanske have sin interesse for publikum at se, hvordan forholdet for oieblikket stiller sig mellem melpriser og brødvegten 1 f. eks. ,, fintbrød".*)
1 sæk rugmel (stjernernel) koster idag kr. 22,50 Forbagningsomkostninger, saasom arbeidsløn, gjær, brænde, belysning etc. 5,00
1 sæk rugmel giver 132 kg. stegt brød eller ca. 160 stk. 20-øres brød a 830 gram stegt (don almindelige vegt nu her paa stedet)
160 X 20 -+-- 20 pct. rabat
Kr. 27,50 - 32,00
G,40
Kr. 25,60
Efter d agsprisen paa mel saaledes et underskud paa hver forbagt sæk mel af kr. 1,90. Brød uden rabat veier for tiden ca. 1000 gram.
N aar vegten paa brødet fremdeles holdes saa høi, maa grunden vistnok søgos i den omstændighed, et bageriforretningerne, de fleste ialfald, fremdeles har mol i ordre til lavere priser, en fordel, som de kan lade komme kunderno tilgode.
Til sammenligning anføres, hvad dor i slutningen af november har været offentliggjort i Kristianiapressen, at lmgerne derinde h.1r levuret brød af samme kvalitet (grislebrød) i on vegt li go ned til 57G grnm uclen rabat, samtidig som forlmgningsomkostningerno beregnes med indtil kr. 0,00 pr. sæk. Vi tillador os at bruge et af forfatterinclen brugt ucl tryk: ,,Reflektionorno gjøre sig selv".
Kemien og bageriet.
(C:11,d. pb:irm. A11g. Harlh-Olscn.)
V eCI mol forstnnr man i snevrere forstand de fra skaldolene mere eller mindre Lefriede *) ,,Fintbrød" betydo r pua Kristiansandsk det samme som nJmindelig grislebrød paa J:Jstlandet
og ved maling til et mere eller mindre fint pulver sønderdelte frø af vore kornsorter.
De vigtigste bestanddele i melet er melstof (stivelse) og kleim (gluten). Foruden disse stoffer incleholder det mindre mængder af fedtstof, sukker, mineralske bestanddele samt cellulose og endelig 12-14 pct. vand.
Melstoffet udgjør henimod 70 pct. af melet, det hører til den gruppe af komiske forbindelser, man kalder kulhydrater, og er sammensat af grundstofferne kulstof, surstof og vandstof.
Melsto:ffet bestaar af smaa korn, som har forskjelligt udseende, form og størrelse i de forskjellige kornsorter. Naar man betragter melstoffet undor mikroskopet, ser man tydeligt, at ele enkelte melstofkorn har en bestemt bygning, at de bestaar af forskjellige lag, det ene udenom det andet, og denne lagdeling er ligoledes forskjellig for do forskjellige kornsorters melstof. Hos nogle er melstofkornene overveiende runde, med en koncentrisk lagdeling om on i midten af kornet liggende "kjerne", hvilket f. oks. er tilfældet hos rugens og hvedens melstof.
Hos andre er melstofkornene aflange tilspidsede, omtrent af form som en muslingeskal og med en exentrisk lagdeling omkring en i den spidse ende liggende "kjerne", saaledes f. oks. hos potetens melstof. Atter andre har sammensatte melstofkorn, der bestaar af flere mindre, og som man ved et kraftigt tryk let kan fjerne fra hinanden.
Rom De vil kunne forstaa, er dette forskjel l ig-e udseende af melsorternes melstofkorn ot meget vigtigt kjendetegn, naar man skal Lostomme, fra hvilken kornsort on prøve mel stammer, eller om den er iblandet fremmed mel.
Melstof er uopløselig i koldt vand, men ved opvarmning med vand vil den ved en tempora tur af 40-50 ° R. begynde at svelle ud og optago vand, melstofkornets enkelte lag vi l skille sig fra hinanden og ved fortsat opvarmning til 60- 70 ° vil molstofkornets indre bygning være fuldstændig forsvunclen, det er gjort opløseligt, hvad man kalder for forklistret. Dersom eler er vand tilstede i overskud, vil vi, hvad vi saa godt kjender fra det daglige liv, faa dannet et mere eller mindre tykt klister. Anvender vi derimod ikke mere vand end melstofkornene netop kan optage, faar vi en svampet, porøs masse, og det er notop en af de processer, der skor under brødtilberedningen, hvad jeg nærmere skal berøre senere.
Ved sterkere ophedning op imod 200 \ omdannes stivelse til dekstrin, hvilket er en af de processer, der foregaar ved skorpedannelsen paa brødet
Ved indvirkning af ma l tudtræk paa melstofklister omdann es melstoffet ti l sukker, hvilket b er or paa, at der i malten findes et melstofspaltende enzym, som kaldes diastase. Paa denne proces er maltnin ge n af brødet begrundet. *)
Den anden hovedb es tanddel i melet er kleim (gluten), og dette stof har den a ll erstørste int eresse for bageren, da m æ ngden af og navnlig beskaffenheden af kleimen er af afgjørende betydning for melets bageevne
Kleim e n har den egenskab at kunne binde en betydelig mængde vand og hermed danne en plastisk, meget se ig og eftergive li g mas se. Af hved emel kan man, som bekjendt., udvind e kleim ved at æ lt e det forsigtig, f. eks. i en lærredspose, under en tynd vandstraale, hvorv ed melstoffet vaskes fr a og kleimen bliver tilbage som en seig, graagul masse. Af denn e mas ses ud see nde og egenskaber kan man nog enlunde bedømme melets godhed
I kleimen inJeholdes den langt over vei ende del af melets eggehvidestoffer Kl e im er dog ikke nogen enkelt forbindelse, men bestaar af en blanding af forskjellige eg gehvidestoffer; men denne blanding er ikke <len sa mme i de forskjellig e kornsorters mel, hvilket man allerede k a n slutte d eraf, a t det ikke lykkes os at udvind o kleim ved udvaskning af ru gme l, saaledes som vi kan gjøre det af hv edemel.
Af kleimen s eggehvidestoffer h a r man dog fondet et, nemlig g 1 i ad in e t, som findes baade i rug- og hved emel, og man anser de tte for at v æ re det vigtigste med hensyn til melets b ag eevne, idet det har vist sig, at et større indhold a f gliadin bevirk e r at deigen bliv er st iv ere og seigere, a t m el et kan optage m e re vand og at brød et bliver lettere og af større omfang; medens et mindre indhold deraf og e t forholdsvis større in dho ld af e t andet af kleimens egg ehvid est offer, nemlig kl eimin, gjør brødet fast ere og m ere smuldrende og bevirker, at melet optager mindre v a nd.
Der er en eiendommelighed ved de fleste eggehvide s toffer, at de optr æder i to forskjellig e modifikationer, nemlig i en opløselig og
') Heraf vil man ogsr1a forsta ll betydningen af det nye hagemiddel dia mal t, som ofter e lrnr været omta lt h e r i bladet. Reel.
e n uopløseiig form. Det kjender vi f. eks. fra den almindelige hønse eg gehvide, der ved kogning fra fl.ydende ti ls tand g·aar over i fast form ; man kalder det at coagu l ere Denne egenskab er kleim ogsaa i besiddelse af, hv a d d er er af betydning ved brøddannelsen.
For at melet kan blive spiseligt og tjenli gt til næringsmiddel, m aa det undergaa en b e handling, som gaar ud paa at bringe det i en saadan form, at dets e nkelte bestandd ele dels bliver l ettere opløselig e , d els lettere tilgjænge lige for fordøielsesvædskerne s paavirkmng. Det er dette der sker ved brødfrems tillingen, under hvilken melet undergaar en r æ kke saavel fysiske som kemiske forandringer.
Den første del af brødtilvirkningen, nemli g deigknadningen er udelukkende af fysisk n a tur, da den kun tilsigter at blande melet og de andre til b a gningen nødvendige ingredienser saa omhygg eligt som muligt med hinanden
Under den anden og overordentlig vigtige proces, gjæringen, udfolder der sig et særd eles rigt kemisk liv, og foregaar der en livlig kemisk omsætning i deigen, men dog er denn e proces og sa a hov edsage lig af fysisk betydning for brøddannelsen. For at forklare dette kommer j eg til at omtale gjæ rin ge n lidt nærmere.
Ved gjæring fors t aar vi en proces, hvorved der foreg aa r en sp altning af mere sammensatte organiske forbindelser til mindre sammensatte, og som und er bestemte b etinge l ser fremkaldes af ot gjæringsstof.
D e t gjæringsstof, der anvende s ved brødfremstillingen, er a lkoholgj æ rsoppen.
Gj ærsoppen er en plante, ganske vist en meget lidet sammen sa t plante, id e t den kun be staar af en enkelt celle (d. v. s. et smaarum).
Som a ndre l evende væsen er fordrer den e n vi s m æ ngde næringsstof til sin ernæring og formering. Men naar gjær ce llen und er de rette betingel ser er omgiven af de rette næringss toffer, foregaar dens livsfunkti oner, og da navnlig d ens formering, meget hurtig. Processen herv e d for ega ar, naar det skal forklares i store træ k, p aa den maade, at de oplø s te n æ ringsstoffer, hvoraf hovedbest a nddelen er s ukker, opsuges gjennem cellevæggen. Efter at være kommen ind i cellen spaltes da disse st offer ved indvirkning af visse enzym er i simple r e sammensatte forbindelser, hvoraf en d el anvend es af se lv e gjærorganismen til dan-
nelse af nye celler, medens resten atter udskilles af cellen. *)
De vigtigste af disse udskilte stoffer er for alkoholgjærens vedkommende: kulsyre og alkohol, som er dannet ved en spaltning af sukkeret. Det er denne proces - spaltning af sukkeret i kulsyre og alkohol - der betinger gjærens anvendelse som hævningsmiddel for brøddeigen.
Hensigten med deigens gjæring er jo at faa den til at "raske", d. v. s. ud af den kompagte blanding af mel og vand, at faa en porøs svampet masse, og dette opnaas netop derved, at den ved gjærens virksomhed dannede kulsyre, der, som bekjendt, er en luftart, idet den søger at undvige, gjennemtrænger hele massen med en mængde fint fordelte luftblærer, som, da de jo maa have plads, presser deigens enkelte dele fra hinanden og derved bevirker hævningen eller raskningen.
Vi ser saaledes, at skjont der foregaar livlige kemiske processer i den gjærende deig, er virkningen paa selve deigen væsentlig af fysisk natur.
I surdeigen er det ligeledes gjærcellerne, der er det virksomste ferment ved brødhævningen. Surdeigen indeholder nemlig foruden en mængde bakterier og mugsop talrige gjærceller af forskjellig slags.
Nu vil De maaske spørge mig, hvorledes der er kommen gjærceller i surdeigen, som De aldrig forsætlig har tilsat gjær?
Hertil skal svares: Gjærceller af forskjellig art findes stadig - og navnlig i bagerilokaler - i stort antal i luften. Naar man lader brøddeig henligge i luften, vil den derfor snart gaa i gjæring, paa grund af de gjærceller, der fra luften falder deri; og da de i deigen finder en fortræffelig næringshund, vil de hurtig formere sig og deigen paa denne maade blive gjennemtrængt af gjærceller, saaledes, at et stykke af denne deig ved at blandes omhyggelig med frisk deig kan bringe denne til at raske.
I luften findes imidlertid ogsaa andre organismer, som ligeledes kommer i det henlagte stykke deig, hvor de ligesom gjærcellern e hurtig formere sig. Af disse organismer er det navnlig melkesyre- og eddikesyrebakterierne, som faar betydning. Melkesyrebakterierne om-
*) Om enzymer se "Norsk Bagertidende"s juli• nummer for iaar, side 52.
danner det i deigen værende sukker til melkesyre, medens eddikesyrebakterierne omdanner den ved gjærens virksomhecl dannede alkohol til eddikesyre. Paa denne maade kommer surdeigen, navnlig naar den har ligget længe, til at indeholde en større mængde frie syrer.
Men de syredannende bakterier har ingen indflydelse paa deigens hævning, det er gjærcellerne, der er det virksomme ferment i surdeig en, bakterierne virker endogsaa hæmmende paa gjærens virksomhed.
Naar nu den raskede deig sættes i den varme ovn, vil den i deigen indesluttede, fint fordelte kulsyre samt alkoholen, der ved varmen er bragt i dampform, udvide sig og søge at slippe bort, og disse luftarter vil derved udøve et pres paa deigen, der paa grund af dens seigbed og tøielighed, som er betinget af melets kleimindhold, vil give efter og udvide sig til et større omfang. Samtidig danner der sig paa deigens overflade, som bliver sterkere opvarmet end det indre, en seig, elastisk hinde, der holder sammen paa deigen, men dog paa grund af sin elasticitet formaar at følge dennes udvidelse, og samtidig forhindrer at de indespærrede luftarter undviger.
Paa grund af, at de enkelte d eigpartikler saaledes bliver ligesom skubbet fra hverandre, kan varmen i forbindelse med vand et komme til at paavirke hver enkelt del og derved indlede de kemiske proc esse r, der foregaar i deigen under selve bagningen.
Ved bagningen i ovnen foregaar der nemlig store kemiske processer i brøddeigen. Under indvirkning af vand og varme s v eller melstoffet ud og forklistres, som før forklaret,, og danner i forbindelse med kleimen, der stivner ved varmen, det temmelig stive cellevæv eller maaske rettere netverk, hvoraf krummen bestaar. Denne hindrer brødet i atter at falde sammen, naar det kommer ud af ovnen, og de i brødet indesluttede lufta.rter som følge af afkj øling en trækker sig sammen.
I det ydre af brødet, der bliver udsat for betydelig høiere varmegrad - i det indre naar varmen ikke høiere op end til 100110 0, gaar omdannel se n af m el stoffet og kleimen langt videre, idet melstoffet omdannes til dekstrin og sukker, medens der samtidig dannes en række aromatiske forbindelser af ikke nøiere kjendt sammensætning, og som giver skorpen dims behagelige smag.
N aar mel opbevares fugtigt, bedærves det
hurtigt, og det er da først og fremst kleimen, der forandres paa en saadan maade, at det ikke mere formaar at binde vand og ved knadning danne en seig og tøielig masse, men derimod kun en slimet masse, der er ude af stand til at holde paa luftblærerne i deigen, hvorfor brød tilberedt af mel med saadan ødelagt kleim kun vil hæve sig i ringe grad under gjæringen og let vil falde sammen under bagningen og bli ve tungt.
I mel, der er malet af spiret korn, har kleimen undergaaet samme forandring.
Skjønt der endnu er mange forhold, som jeg kunde ønske at omtale, maa jeg paa grund af den fremrykkede tid afslutte mit foredrag, men af det foregaaende jeg har meddelt Dem, og som jo selvfølgelig kun er holdt i store træk, vil De sikkert have faaet det indtryk, at kemiske processer spiller en meget stor rolle i bageprocessen, at mange af dem endnu ikke er fuldt opklarede, men at de efter den ihærdighed, hvormed der for tiden arbeides paa deres udforskning, i forbindelse med de overordenlig store fremskridt, som kjendskaben til den organiske kemi har vundet i de senere aar, sikkert inden ret længe vil blive temmelig klart oplyste; samt at det for bageridriften som for andre virksomheder, i hvilke kemiske processer griber ind, vil være af betydning at benytte sig af de resultater, som videnskaben har opnaaet.
Er kalkvandet tidsmæssig brød,., forbedrlngsmlddel?
Da den berømte kemiker Justus Lieuig for 50 aar siden gav anvisning paa at bruge kalkvand til at forbedre daarlig mel, især naar det var malet af spiret rug, var man ikke kommet langt med hensyn til den videnskabelige begrundelse af gjærings- og bagningsprocesserne. Først de sidste ti aar har i mange retninger kastet et nyt lys over mange hidtil ubekjendte og uforstaaelige ornsætninger. Kalkvand kan i visse tilfælde være fordelagtig at bruge i bageriet, men jeg har i min lange praksis endnu ikke fundet nogen bager, som har grebet til dette middel. Allerede den blotte tanke: ,,kalkvand i brødet" virker afskrækkende paa de fleste. H vern ved ogsaa om sundhedspolitiet ikke vilde :finde noget at udsætte paa det? Brugen er ogsaa usikker,
fordi "formeget" sikkerlig virker skadelig paa brødets kvalitet.
Hvad er det nu som mangler i det spirede korn? Dets høiere fugtighedsgrad kan dog lade sig afhjælpe ved at man tørker det godt før det gaar i møllen. Derved faar det vistnok ogsaa en bedre sammenhængskraft, men det kan ikke bringe de omsætninger som har foregaaet i kornet under spiringen til at gaa tilhage igjen. Det kan heller ikke kalkvandet gjøre, selv om det ellers kan virke gunstig paa hageevnen.
I ethvert korn findes et stof, som har en vis omdannende og opløsende indflydelse paa kornets eggehvidestof og melstof, saasnart der kommer tilstrækkelig fugtighed og varme tilstede. Dette er enzymerne, som t. eks. diastase, peptase og flere andre. Kornets lille spire faar liv, den begynder at gro, og samtidig begynder enzymerne sin nedbrydende indvirkning paa kornets bestanddele, idet de omdanner disse til næring for spiren. Hvis kornet bliver tørket i rette tid, dør spiren, og enzymerne mister sin kraft. Mel, som er fremstillet af denslags korn, mangler altsaa disse enzymer, som spiller en ~aa vigtig rolle ved deigdannelsen og gjæringen.
Derfor gives der kun et hjælpemiddel: man maa tilsætte disse enzymer paa kunstig vis. Dette kan man opnaa ved at bruge Munchener Diamalt-Selskabets "D. D. G. ekstrakt for rug brød", som ved sin rigdom paa deigdannende og .gjæringsbefordrende ensyrner gjør underverker selv med tarvelige melsorter, men det kan ogsaa ved brugen af normalt mel faa en gjennemgribende betydmng. Dette D. D. G. ekstrakt betyder et stort fremskridt i deiggjæringen. M.
Dødsfald. Bagermester Axel Møllhausen er for nogle dages siden afgaaet ved døden af lungebetændelse, 35 aar gammel. Hr. Møllhausen var født her i Kristiania, udstod sin læretid i Dresden og arbeidede siden i sin faders forretning, til han for 12 aar siden etablerede egen forretning i Industrigaden 40. Han var medlem af haandverkslauget og af ligningskommissionen. Afdøde var en elskværdig og varmhjertet mand, som gjorde meget godt i stilhed. Hans smittende lune og gode humør gjorde ham afholdt af alle, som kom i berøring med ham
AktieselskabetKnækkebrødfabriken, Kristiania, har ved udstillingen i Madrid 1907 erholdt høieste udmerkelse med g u I d m e d a l j e og æ r e s k o r s.
Hvedemel og Rugmel
bedste
til billiO'ste Da ·s ris anb efal es .
Mærk er
Als Isdahl's Gjærfabrtk G. WICHNE, Bergen
Bergen. Telegramadr.; Wichne b g P anbefa ler Colonial var e r kun e n gros Conr. Halvorsen prima PresgJ· ær · Telefon 1156. Chr.ania
A. s. G~rn~r~ Gjær- &snritfa~rik
iv.i:oss
anbefaler sin kraftige og holdbare ,,Victoria" Presgjær.
Lager i alle Landets Byer.
Ag enter for Kristiania d.'hrr. Antb.Jobansen & Co., Raadbusgd. l &3
Bagernes Gjær- & Spritfabrik, Moss,
anb efal er Presgj Eer
Tel egram ad r .: Gjærfabrik. T e lefon No. 43
AIS Smørfabriken "FLO RA" af 1903
Bergen
anbefaler sine fortrinli ge Kvaliteter Margarin i dagli g frisk 'filførs el fra Lager h os Herrer
JOHANSEN & ØSTERLID
Skippergaden 30 Telefon 84 42.
NB. Specielt Fabrikat for Bagerihrug.
Averter i "Norsk Bagertidende".
Telegrafadresse:
FJÆRE.
Peder
i st adig frisk V are
Fabriken "Arild"
Tro:n.d.bj en:i F in este Ma rgarin: Favorit, Perfect, Export B E, Viking, E S, P A. anbefa l es særde les sk ikk et fo r a l S l ags Bagværk.
De Herrer Bagermestre
bedes i ege n Int e resse opgiv e Navn og Adresse t il Odense Ovnsbyggeri ve d P Alex Pedersen , Danmark. De vil da g r at is og franko faa t ilse ndt Prospekt af n_yeste Bagerovnsko n struktion og Bageriindretning.
Maskiner, former, redskaber, brugsartikler for oageri, konditori sukkervare- og chokoladefabriker
har i de s idste 25 aar været leveret i bed s t e kvalitet fra w. H. Sommer, Bernburg , Tyskland.
Alle Sorter Varer for Bage r e og Conditorer stadig paa Lager i friske prima Kvaliteter til D age ns billigste Pris er.
Smørfaorik~n "Biør[vin" Bergen
Speciali t e ter i 1v.I:argar1:n. for Husholdnings~, Bagerl
og Kondltorbrug.
Averter
Ii "Norsk Bagertid end e" ef ter bager - og konditorsvende ell er pl a d se .
Plakater for Hagere
,,Bestillinger paa Julekager modtages" ,,Bestillinger modtages"
,,Extra gode V.erterkager anbefales" ,,Ferske Rundstykker Kl. Morgen".
trykt i rød Farve haves stadig paa Lager. Pris 40 Øre pr. Stk.
Telefon 1607 k. S. & Jul Sørensens Bogtrykkeri N Voldgd 5, Kristiania.
Fjære,
Toldbodgd. 6, Kristiania. Indgang fra Skippergd. forh. i Firma Fjære & Norberg.
Lag er a t
Bageri- og Konditori-Maskiner, Forme og Redskaber samt Kolonialvarer for Bagere.
Eneforhandler for No rge for Als ,,STRØMMEN'', Randers, Danmark.
Skriv til mig efter Kataloger og Oplysninger !
Specialfabrik for Vandrørs-Bagerovne, Konditorovne, Knækkebrødsovne og maskinelt Bageriinventar.
B,dm - Koln - w,,n
Fuldstændlge Indrednlnger for Bagerier, Condltorier, Cakes,
