NORSK BAGERT IDENDE
udgivet af "Bagermestrenes landsforening " .
Bladkomit eens formand : H. Hansen .
• 4. aargang li Udkommer en gang maanedlig. Abonneme_nt, _ kr 2.4 0 aarlig, tegnes paa nærme ste _postanstalt eller hos land sfo renin gens forman z-11 ~5. december. --4 no. 12. Haakon Han se n, Umversttetsgaden 8, Kmtiania, hvor ogsaa annoncer bestilles; pris 15 øre pr pet1tlin1e, udenland ske 20 øre. 1905. _ i
lndhold: Pas paa. - Bagerloven. - At forbedre rugmel. - Er bager i bedriften usund? - Brødprisern es stignin g i Stockholm. - Landets kornforsyning. -- ~1 Om røgfri opvarmning a f bagerovne. - Et a.Uarmeringsapparat. - Et 2000 aa r gammelt brød. -- En .etarsæk". - - B age ri arbeide re i ild e n - O Hermed tillæg.
Kontor
T elegramadr esse : Gjærfabrik.
T elefon No. 43.
Gjenopbygget 1901 - 1902. Ptt oduktion 3000- 3200 Tdtt. Kottn i Døgnet.
Mell e n er for s ynet med det nyeste og mest tidsmæssige Maskineri.
All e M el- og Affaldsvarer a nb ef'ales i rigt Sortem e nt og pr ima Kvaliteter.
af bekje ndt e g o de Mærker samt bedste Rugmel anbefa les D'Herrer Bagere. Telefon 1271. H. Willumsen.
n ~, Hagere I l
. D et tidli gere meget efte rspurgte udmerkecle \~ ~ j " 'f~ , Malme Rugmel 0-00~~
Iudreg istre r et. er nu atter kom1~ et i Handel en. Faa es h os ele fo r sk jelli ge M elh ancl l e r e.
Mel og Gj æ r.
Mit Lag e r af alle Sorl er Rug- og H vedemel anbefales, samt Gjær af kjendte gode Kvaliteter fra Bagernes Gjær - og Spritfahrik.
C. Smith jr., Skippergaden 23.
Viktoria Ruo1nel
af ege n Formalin g. Hvedemel
nmdm a l et og :finm a l et i de b e dste Mærker t il billigste D ags pris h os Joh. P. · Olsens Ett. Telefon 87 k. Skippergd. 4.
Schee & Aas
Etabl.: 18 63. = Telefon 2 0 c og 9262 ·= L ager af a ll e Sorter Hved em el, Rll[lllBl, By[mel & Sirup etc. a nb efa l es .
A. s. G~rn~r~ Gjær- &S~ritfa~rik
lv.l:C>SS
anb,efaler sin kraftige og holdbare ,,VictoPia" P.r esgjæP. Lager i alle Landets Byer.
Agenter for Kri st ianicL el. ' hr r Anth. Johansen &Co., Raadhusgd.1 &3
Bjølsen Valsemølle
Christiania.
Daglig Produktion 175,000 Kilo : KRONERUGMEL. Averter i "NORSK BAGERTIDENDE ". earl J. Hagen & Co.
Te lefo n 1483 - Christiania. - Telefon 7788
Jltel=, ~clcn ial = Bj Gf eaet)arer . en gPos.
Borge & Renning, Grilnerløkkens
Christiania. Telefon 8884. M}k r · t . Colonial- og }l'lelforretning 8 01Qrr.e IlIIlgS e11 gros. Kjøb hos firmaer, der averter I bladet.
Weslberg
bekj e nd te go d e Melk og Flød e , le ver es i ,ill e By e ns Sti·øg, fra V ogne til Ba g ere , Cafeer og Butikker. C. Tuft. Telefon 32 8. Thv. Meyersgd. 76 c .
& Schjærwe
(Speeialforretning i Artikler .for Bagere) a nb efa ler: Cal'demomme. Valmuefrø. Rosiner. Corinther. Cocus . Mandler. Vanilie. Æbler. Hornsalt. Karve.
Tordenskjold! . Sucade. Honning. Sirup. Vanilieolie . . Citron & Mandelolie Smult. Smør.
Tordenskjold!
anbefales so m abso lu t det b edste M æ rke i rundm Hv edem el. Tordenskjold! Tordenskjold! .
Kristiania Presgjærfabrik
anbefaler sin foririnlige Presgj~r.
Moss Aktiemøller, _ Moss
anbefaler til Bagere : Patent Rugmel, Hvedemel X X X Militærmel , Hvedemel O O 0 Ruggrøb, Hvedemel af forskj elli ge, , g-rov mal et og- finmn.l <~t b e clst e a m erikansk e Mærk e r. Hg en tutt fott Chttistiania ·hos Herrer Anth. Johansen & Co., Raadhusgd. 1 & 3. 1
Rugmel 3 Kroner
Egen Formaling a nb efales som bedst e
Fra en af kystbyern e skl'iv er en konditor t.iI formand e n i b ag erme s tr en es l a ndsforening s hovedstyr e : - den 5te december lDO:'i.
En mancl, d e r for eg iver at v æ r e ucl se ndt af bag erm es tr en e i Kristiania for at samle und erskrift er pa a en adresse til s tortin get med h en syn til bagerloven, har idag v æ ret rundt h os herværende m es tr e V ed n øie at uc1 sp ørge ham indrømmede han saa at vær e ud se nclt af bagerforbundet og nogl e smaamestr e for ved adressens hj ælp at bib ehold e l oven i den s nuv æ r e nde skikk el se Ved at se paa en de] navne fra fl er e by er, or jeg sikker p aa at dis se kun har skrevet paa, idet de er ført b ag lyset .~f hans hi stor ier. Jeg har ikke villet undlade at m e dd el e D em dette, d a el e t forosvævor mig at De er formand i b age rmestrenes for e ning , og da det mulig kan hav e interesse nu, da dor er tal e om forandring. J eg vil kun til slut paapeg e, at elet for mig som ucl elukk onclencle konditoridrivend e er ucl en inter e sse, om lov en forandres ell er bibeholdes , rn.en at j eg se lv synes ba ge rrn est r ones forlang enrle om forandring e r paakr æ vet. , Med sæ rdel es agtel so _;_\ T N
Bagerloven .
Stortingets forstærkede socialkornite har i midten af d en ne maaned tilendebragt den foreløbige behandling af regjering spropo sitionen om for andrin ger i bagerloven.
Socialkomiteens flertal Ca s tu erg , Eriksen, P P ede rs en, Hiver ts en, Bi e og Thor esen ind stil ler: Propo sitionen tages ikk e und er behandling. Subsidiært stemmer Tho resen for mindretallets n e d enfor anførte forslag. Han stemi;ner principalt for ikke-behandling, da han mener, at tiden ikke nu er ind e til nogen forand ring a f lov e n, da meningen blandt de nærmest int eress er ede er saa afvigende. F 1 erta 11 ets øvrige medlemmer er enige heri og · :linder overhoved et de for e slaaed e forandringer betænk eli ge, da de er mødt m e d uvilie fra de interesserede arbeidere og h ell er ikke ho s mestren e h a r fondet udelt tilslutning.
Mindr etallet, best aaende a.f Bru1ichorst, komiteens formand, Brynilds en og Ol se n, indst ill er pa a forandring af lov en væsentlig over-.
onsste mmend e med pr oposit ionen. Blanclt ele af min el re ta 11 e t foreslaaede afvigo l ser m æ rkes: I § 1 indta ges den 17d e mai blandt søn- og h elli gd age I § 2, l ove n s h oved p arag raf, ind st illo s a nd et til fj e rd e afsn it e f te r prop os iti one n, meclens mindretallet foreslaar p aragrafe n s første afs nit givet følgende ordlyd:
Derhos ska l det p: m hvenbgene være e nhv e r, der drh e r ba ge rn æ ring, forbndt i t id en fra kl. 8 afte n til kl. 6 morge n a t a11veJ1de si n e i bageriet be skjæftigede folk til andet end tørring af kavringer og skibsbrod, til s ur - og hævlæguing samt ovnsfyring. .f forbiutle l sc med disse a rb eider og af d e hermed bes kj æft ige de folk kan dog fra kl. 5 morg en udfor es dci g lavniug, d og sa:Lledes, at hertil i hver bageriforretning knn rnaa anvendes e n mand fo r hver i bageriet i dag li g drift være nde ba ge r ov n , - k oncl it oroyne, kj æxov n e og lign e nde undtaget, - og h eist 3 rnand i hvert bageri. Dobbeltovn e regnes so m en ov11.
Efter dett,e for sla g t ill ades cleiglavning a lt saa i en t im e før d on reg ul ære a r be id stid , medons propo sition on t illod el et i to timer, onclvidere sættes ovnsfyring blandt de arbeider, som kan uclfør es ogsaa fø r denne t icl. Ve d d e t sidstc fasts l aaes kun i l ove n , hvacl d er a ll erede v r <l e n høiest er etsdo m er indfor to lket som tillad e li gt ogsaa eft er gjæld end e l ov. Naar ovnsfy rin g tillacl es foreta gct paa et saa tidli g t tidspunkt, er det sæ rli g a f hen syn til de mod erne "maskin ov n e " med indir ek t e fyring.
D et vil n ep p e h ave nogen betydning for bageri er, som ikke har diss e moderne ovne.
I § 3, so m angaar undtagel sesbes t emm elserne for natt en til <lag en før søn- og h olli gdage og for nat til d e to sidste virk e d age før to paa hinand en følgende helligda gP., gjø r es v æse ntlig <len forandring, at alt a rb e id e or forlmdt fr a d e n 16d e mai kl. 12 aften til den 17d e mai kl. 12 aften, medens til gj en gjælcl arbeide er tilladt nat til d en lGde mai fra kl. 10 aften Proposition en tillod a rb eid e fr a kl. 2 natten før den 17d e mai, vedvarende til d e n 17 ele mai kl. G eftermiddag.
Flertallets ordfører er Uast berg, minclrota ll et s Brun cho1· s t. D en e nd eli ge komitebehandling m e d uclformnin g a f fl ertall ets og mindretall ets ind stillinger vil efter forlydende finde s t ed s trak s over nyta ar.
Som sagkyndig under sagen,; beh a ndling i socialkoruitee n har v æret indk aldt ba ge rme ster A. Hans en, Hamm er s bor g Samtidig har været indkaldt et m e dl em fra ele or ga niserede b agersvendes g rupp e og en svencl, der ikke t ilh ører org a ni sat ionen,
At forbedre rugmel.
Ia a r h ar d er i b agerkred se_ saavel her indenland s som i udlandet været gjort den erfa rin g, at ru gb rødet ikke er efter ønske D ette kommer vistnok af, at rugmelets gluten er af daarlig beska:ffenhed paa grund af spiret korn. Rughøsten faldt paa mange steder ind med l angvar igt r eg n, som medførte, at kornet ikk e tidsnok kunde brin ges i hus Da det b lev staaen d e for l æ ng e beg yndte d e t at spire, hvilket som bekjendt har skadelig virkning p aa melets bageevne. Glutenet, m elets kl æ brige stof, og saa k a ldt pl a nt elim , som i frisk til stand er blødt, el astis k og u op l øseli g t i vand, blir ved kornets sp irin g opløs~ligt i v a nd og mister herved sin vandbindende kraft. I denne t ilstand kan d e t ikke samme n med m el sto:ffe t dann e nogen ordentlig d eig og h eraf fø lge r igjen et daarlig, ikke finhullet, men ofte sprukkent brød. Opgaven blir altsaa at find e et middel til at gje n give pl a ntelim et dets vandbindend e evne . P l ante lim et h ar, som all erede d e n bekjendte k emik er Liebig sagde, fl ere li g h eds punk te r tilfæll es m e d ostestof og dette førte h a m ogsaa til at søge eft er et u sk a d eli g t sto f so m igj en _ kunde gjøre p l an t elimet u op lø seli gt i v a nd og sa al ed es vandbinde nd e Vi h ar tidligere meddelt, at dette middel bestaar i rent mættet kalk vand, som let l a d er sig fr emstille n æ sten uden bekostning. (N. B. T. n o 1, 1903. )
Det er saa l a n gt fra at denne ti lsætning er sund h e d sskacleli g, at den tvertom gjør brødet m e re l etfo rdøi eli g K a lkv a nd ets virknincr b eror naa, a,t kalken ved sin e alkaliske 0 Å (el. e. lu dagtige) egenskaber binder den v e d gjæringe n opstaaede ed ikk esyre og d a nner e dikk es ur kalk. Brødet blir altsaa ogsaa, mindre surt Man faar et finhullet, e lastisk, ikke klis set ell er raastegt brød af en god, mild smag
Er bager lbedriften usund?
Da d er blandt hagere synes at h e rsk e forskjell ig e m ening er h erom, sk a l vi fra udenog inclenlandske kilde r meddele nogle. tal til belysning a f d ette forhold. Navnlig k a n det have sin inter esse at efterv ise, om d et nat arbe ide, so m har v æ r et drevet i bagerierne, har havt en skad el i g inclflydelse paa s unclh ecls - og død e -
l ighedsforho l den e. Efte r svensk bageritidsskrift no . 10, 1901 har vi hentet følg e nd e oplysning er:
Vi har l iggende for os et h efte af den sv ensk e forsikringsforenings tidsskrift 1895, a ltsaa fra en tid, da baade natarbeid et og arbeidet i bag eri erne i det hel e var langt haardere end nu. H er offentlig g jøres fakta, som er ganske oplysende i saa h enseende . I en nøiagtig udredning med overskrift: "Svenske erfaringer ang aae nd e døde li ghed og midde ll e vetid m. m. inden visse næringsgren e " inddeltes disse i 4 grupper, hvoraf bagerne tilhørt e den næst fordelagtigste. Der opregnes ikke mindre end 43 n æringsgrene, for det m es te haandverk, for hvilke liv sfors ikringsselskabern e ma a beregn e en større dødelighedsr es ik o og saal edes resiko for et kortere liv e nd for d en gruppe, bagerne tilhørte. Dette m aa ihv ertfald siges at v ære et forho l d, der vidner godt om den almindelige s undh edstilstand b l andt bagerne.
Lig es aa fr emgaar d e t af et for nogl e a ar siden ·af det tyske "Reichs -Gesundheits -Amt" given meddel els e , at dødelighedstallet i 1891 (efter d et statistiske kontors opgav e) kun beløb sig til 4 ,9 procent for d e i de stedlige hjælp ek asser indskrevne b age ri a rbeid ere og ~,2 procent for de i h aandv erksforeningen s sygekasser indtagne bageriarb eidere, men for alle mandli ge arbeidere (af a ll e haandverk) var dødeligh e den isjennemsnitlig 9,9 procent. D ette vi se r, at bag erh aa ndv erket maa regnes blandt de minds t skadelige beskjæftigelser, hvort i l som d e t siges "all e over 12 aar gamle adga ngsberettigede p ersoner ub e tinget bør skaffes adgan g ."
Af samtlige m edl emmer i den stedlige sygekas se fo r L e ipzig .med omg ive l ser dø<l e i 1892 9, 76 pro cent, men af bag erne kun 1,58 procent.
Efter en af industri kammeret i Bremen opsat statistik an gaaende haandv erkerforeningern es l ærling esygekas se r viste midde ldøde lighedstall et sig fra 1886 til 1892 at være for ·bagern e indti l 5,1 procent, men for skomagerne 8 ,3 og for snedkere 4 ,9 procent
D e n preussiske statistik har ogsaa vist m ege t forde l agtige tal i d e nne henseend e og kommer t il d e t r es ult a t, at bagernes beskjæfti cre l se ikk e er a t anse som s undh e dssk a d elig. 0 Man ma a her erindre, at der i T ysk l and drives et meg e t ha a rdt natarb eid e
Svensk bag eritids skrift tilføier , at ovennævnte t al ingenlund e kan fremkalde nogen agitation af hy g i e nisk e g rund e mod den nuværende arbeidsordning i b age rierne
Rigti ghed en af d en go d e sundh edsti l stand i bagerierne, som fremgaar af de ovenfor nævnte stati tiske bereg nin ge r angaaende midd ell evetid og dødelighed, bestyrkes ogsaa i høie ste grad af senere direkte und er søgel ser angaaende denne sundh edstil stand.
I den arbeidsstatistiske und er søgel se af bagerierne i Sverige, som for no gle aar si d en udarbeid edes af en anseet stat istik er i a nledning af rig sd age n s forordning om arbeidsstatistik und er kommercekolegiets overopsyn, fo r ekommer særskilt e tabeller angaaen d e s undh e d s tilstanden inden forskjellige a 1 dr e blandt bageriarbeid erne D e tal, som d er meddeles, 'taler et sprog, der i ty d elighed ikke l ader noget tilbage at ønske for den , som vil h øre og se .
D et fremgaar af dis se tabeller, som e r grundl ag t paa de svar, som er givne ikke af arb eidsgiv ern e, men af selve de over natarbeidet klagende arb eide r e :
at i a ld eren 13-18 aar 97,6 pro cent af d e und ersøgte arbeide r e har en god, 2,4 pr oce nt en no gen lund e god og in ge n ·e n daarlig helbred,
i a ld e r en 18-30 aar falder 92,2 procent und er rubrik en god, 5,6 nogenlunde god og 2,2 pro ce nt daarlig h elbred,
i alderen 30 -:-40 aar har 8 5, 7 procent go d, 10 procent nogenlunde god og 4,3 p ro- . ce nt daarlig h elbr ed,
· i a ld ere n 40 -5 0 aar: 79, 8 procent god, 15,2 procent nog enlunde god og 7 procent daarlig helbr e d,
i a ld e r e n 5 0 aar og derover: 78,3 procent go d , 14,7 pro cent no gen lunde god og 7 proce nt da arli g h elbr ed, s a m t a t h v i s a 11 e b a g e r i a r b e i~ dere regnes sammen, h a r 9,1 pr. o-
c e n t o p g i v e t a t h a v e g o d, 7,1 p r o-
c e nt at have en nogenlunde god
h e 1 b r e d o g k u n 2,8 p r o c e n t h a r klag et over at have en d aarl i g he 1 bred
Ing en, som har n ogen erfarin ger om sundh e dstilstand en blandt folk i a lmind eli ghed og so m kj end er til, hvorledes klag er over ildebefinde og sygelighed a f baade det en e og det a ndet slags tilta ger med aarene, kan und gau.
at v ære enig med den, der h a r udført ovennævnte und ersøgelser, n aar han erkl ærer: "disse tal vidner om en forholdsvi s meget go d su ndh ed stil stand hos bagerinæring ens p er son a l(!." Vi for vor del er temmeli g overbevist om, at de a ll er fl.este næringsgrene iber eg net den for siil':l gode su ndh edsfo rh old e med r ette roste j ordbr u gerstand ikke k an opvise nogen mere tilfreds stillende sundhedsstati stik.
Saa.vidt "Svensk bageritidsskrift" der t ilføier, at snndhedsforholdene ud gjør den eneste reelle og moral sk e g rundvold for fordri n gen om natarb ei d ets afska:ffe l se.
I N orge findes saav idt vides ikke bearbeidet nogen s tatistik over di sse forhold un dt agen for Kristian i as vedkommende Denne fi.nd0s i det af sundhedsinspektør Berner udg ivn e bila g t il S undhe dskommissionen s beretnin g for 1890 og omfatter væsentli g t i den før vo r nuv æ r ende bag erlov s ikrafttræd en, idet den ' begynder 1870 D et h ed er h er bl. a. "B agere og kondi torer viser de gunstigste dødelighedsfor-holde af samtl i ge p aa tabe ll en opført e h aan dv erk, id et der paa 8 254 l eveaar fa ld er 97 død sfald ell er en dødeli ghed af 11 ,75 af hv ert tus ind e l evende." Gjennemsnitsdødelighed en var for samt li ge erhversgrene 15 af hv ert tusincle.
Endvidere har el e t sin intere sse at ,;o konstater et , at tuberkulose bla ndt døcls aa rs agern e forekom sjeldnere end sæ d vanli gt (35 mod 40 pro cent) Hr. B erne r tilf øier:
"Ordner v i nu de h er gjennemgaaede ha andv erk i en række saal edes, at d e ugunstigst st ill ede sættes først og de gunstigst sti llede s id st, fremkomm er fø l gende række : Hatte-, bundt- og pos sementma ger e, sl a gtere, stenhu ggere, tobaksarbeidere , a ndr e arbeidere i træ, barberere, boghindere, bogtr ykkere, skræddere, skom agere, tømmermænd, snedkere, urmagere, møllere, bødtkere, kobberslagere, guld smede, garvere, sadelma gere , malere, murere, smede og mek a nik ere og b a g e r e. "
Forud e n el et ovenfor nævnte materiale ti l belysningen af d ette forhold kan for udlanclets vedkommende n æ vn es:
D er foreligg er medde l elser fr a Sverige om dødeligheden der b l anclt forskje lli ge haandv erk b ereg n ede af e n i slu tn in gen af 1889 nedsat komite ti l forber edel se a f lovfor sl ag om arbe ide rfor sikrjn g (Stockholm, try kt h os K. L. Beckman 1889 ) Ligesa a for eli gge r beregninger for ' Kjøbenhavns vedkommende · af den du.nske
l æge og statistiker Th. Sørensen (,,De økonomiske forholde og beskjæft.igelsens indflydelse p aa dødeligheden" ,Reitzels forlag i Kjøbenhavn, 1884). I disse arbeider meddeles ogsaa resultat.erne af lignende under søgel se r i England og Schweitz.
Brødprisernes stigning i Stockholm.
Fr a den lst e november i aa r har Stockholms hagere solgt sit franskbrød for 3 øre sty kk et isted enfor som tidligere 2 øre, idet det var meningen at brødene nu skuld e bliv e saa meget større. Dette sidste synes imidlertid efter "Goteborgs Handels- och Sjofartstidningu for 13d e ds. ikke at holde stik -
Bladets Stockho lrn sredaktion behandler i en længere artikel dette spørgsmaal og be sværer sig over bagernes overgreb ligeoverfor publikum Overg a ngen til en større brødtype havd e bagerne oprindelig forsvaret som en r eform, der skuld e spare ~arbeidskraft (12 000 brød a 2 øre= 8 000 brød a 3 øre) og derfor vilde gavne begge parter, idet det er arbe id et som kost.er penge, og dette sku ld e have særlig betydning i Sverige, ,,det dyre brøds land".
Dette ræsonnement bestyrkedes ogsaå ved den lønsforhøielse, som bageriarbeiderne havde drevet igjennem ved d en dyre overenskomst, som traadt e i kraft den l ste juli iaar, og det skjærpedes ·ydermere ved det indlæg, som bageriarbeidernes tillidsmand leverede i "Socialdemokraten", hvor han tog bagernes parti og fremholdt, at arbeidsforho ld ene i bagerierne gjorde en saadan forandring nødvendig Det gjaldt i virkeligheden ingen prisforhøielse, m en det var si mp elthen en reform.
Ovennævnte avis ser imidl ertid sagen anderledes. Det lader sig ikke længere skjule for publikum, at den saakaldt e reform ret og slet er e n prisforhøiels e.
En af sundhedskommissionens funktionærer, ingeniør Sonden, som har ofret brøds pørgsmaalet et indgaaende studium, har i disse dage offentliggjort en undersøgelse om brødpriserne i Stockholm nu og for 10 aar si den. Han har bragt paa det rene, at pris en paa franskbrød, dette den store a lm enheds ynd lin gsbrød, som forekommer paa hvermands bord inden a ll e samfundslag - sid en 1895 h ar steg·et m ed gjennemsnit 37 proee nt, inden
denne nye forhøielse blev sat i verk. Medens rnaximumsvegten a f de af ham undersøgte 3 - øres brød naaede 86 gram, var minimumsvegten ikke høiere end 55 gram.
Bagerne har imidlertid i egen inte r esse ikke kunnet lukk e øinene for dett e misforhold. V e d et nylig afholdt møde, har de beslutt et at indføre fælles vegt for de ny e 3-øres brød og· er blevet staae nde ved 60 gram, altsaa kun ubetydeligt over 1ninimumsvegten og vegten af de tidligere 2-øres brød. Prisforhøi elsen side n 1895 blir h erved forøget fra 37 til G6 pro ce nt. . .
Hvorvidt denne sterke pri sfo rhøiels e h a,r været et klogt skridt vil tiden vise. D en n æv nt e artikels forfatter udtaler sig med stor skarphed om den brugte fremgangsmaade og siger, at m a n nu ikke maa forbau ses, om man her og der i familierne begynder at gjøre sig fortrolig med den tanke at hag e sit hvedebrød selv og gjør oprnerksom p aa, at man allerede i pressen e nergi sk har opfordret sko l ekjøkkenern e ti l sær li g at und ervise elev erne i at bage brød i d e a lmindelige komfyr er . Med ens brødpriserne siden 1895 har steget med 66 procent, har hvedemel spriserne kun s teget med 11 procent. Forskjellen beror, siger forfatteren, for en væsentlig del p aa bagernes - reformvenlighed !
Landets kornforsyning.
I vaar n e d sa tt.e s en komite, bestaaende af amtmand Holst, kaptein Hartvig Nissen · og sko l ebestyrer &nds tad, med det opdrag at overveie og afgive forsla g om landets fo r syning med korn. Und er de ekstraordinære forhold i vaares var komiteen hovedsagelig beskjæftiget med anskaffelser for den øieblikkelige situation. D er indkjøb tes saa meget korn, 4 million er kg havre og 4 mi llion er kg. ru g, at armeens behov vilde været sikret for d en første t id, om noget ·var komm et pa a, saa man altsaa havde slu ppet at beslaglægge private b eh oldninger.
Komiteens hverv var imidlertid ogsaa at foreslaa forhold sregler ti l sikring af landets brødforsyning for fremtiden, og arbeidet h e rmed vil nu blive optaget Komit ee n vil foreslaa bygget et kornsilo v ed Kristiania, m ed rum til 4 millioner kg rug, hvilket antagelig
svarer til et par maaneders behov for vor a rme paa krigsfod. Ved spørgsmaa l om landet s kornforsyning und er e n krig har det ogsaa v æret tale om at gjenoprette de gamle bygdem agaz in er. Interessen for di sse er stor i mange bygder, og under de kriti ske tider i somme r anskaffede fl er e herreder sig k ornbeholdnin ge r . T i l brug for komiteen udarb eid es en oversigt over bygd em agaz inernes historie. N aar denne fore ligg er, vil komit ee n tage standpunkt til spørgsmaalet, om bygdemagazinerne vil svare til sit øiem e d under nutiden s forhøld. Af de ekstraordinære b eholdning er, so m blev indkjøbt i vaar, la g r edes de tre fjerdedele i Kristiani a, en fjerded el nordenfjelds. D er maatte her i Kristiania l eies flere m aal gulvfla de til korn ets lagring - i bryggerie r , nedl ag te fabriklokaler m. v. S a gkyndige fr emholder, at man ved en hurtig anskaffelse af store kornbeholdninger under en kriti sk situation kan risikere at staa uden ordentligt lag errum. Heri begrund es forsl age t om opførelse af d e n ovenfor n æ vn te sil o.
Om regfri opvarmning af bagerovne er d\)r nylig af en tysk ing e ni ø r udgivet e t !id et hefte som koster
50 p fg. : ,, Ueber rationelle, r :1U chfreie Heizung von Backofen von vV. Bucerius", 27 sider med 13 billeder , R. Oldenbourg s forlag, Mlinchen og Berlin Forfatteren drøfter i sin bog de billigste og mest h e nsi g tsm æs sige metoder for ovnens fyring , et spørgsma :11 som 1rnvnlig for hag e r e i de større by e r e r af ads killig interesse.
Et allarmeringsapparat ti l brug ved kogning af fl.øde og a ndr e væ dsk e r er nyli g opfundet a f e n dansk bage rme ster ICo efod Andersen Enhv er ved, h vo rmegen fl. øde og tid, d e r gan,r tabt m ell e111 aar og dag, na ar man samtidi g med at fl øde n koges er beskjæftig e t med :1ndre ting dels i bage riet og J e ls i butikken, d en ene d ag g le mmer man fløden, og den ko ge r over, og den ande n dag g:wr e n altfor lan g tid tabt m ed :1t staa og pa s s e p:1a den.
Hr. b:1germest e r Andersen h a r l øst d e nn e opg ,1Ve pa:1 en genial og praktisk m aade. Opfindelsen li es t aa r af e n svømmer, der sænkes ned i fløden, s amtidig m ed :1 t d enne sættes paa gasapparntet e ll e r fyrstedet, og ved e n sindrig konstrnktion af denne l øfter d en sig, n aa r fl.eden e r p aa kogepunktet. Den v irker d a p aa e n paa l auget anbrngt k ont:1kt, der staar i forbind e ls e med e t ele ktrisk Latteri og en kl okk e, som ringer vedv:1rende; indtil m a n kommer og slukker gassen eller tager fiøden bo r t. Ap p aratet e r sa a fint k onstru e ret , a,t det k an bringes til u,t virke 1 , 2 e ller 3 m inutt er ,
før fløden koger, eller naar den lige er paa kogepunktet
Denne opfindels e vil sikkert blive hilst med gl æ d e i mange forr etninge r Forud e n n æ vnte fordele har :1pparatet ogs aa d en, at fløden aldrig sv ide s, selv om d e n kog e s i ikke emaljere de kar.
Patenthave r en har overdrage t fabr ik ation og forhandling af appar a tet til hr. fabrikan t G. Christoffersen, Falkoneralle 73 i Kjøbenhavn, hvor alle oplysninger kan faaes.
Apparatet koster kr. 20 ,00 pr stk. med la ag og a lt tilbehør iberegnet. Klokken kan an brin ges i et hvilketsomhelst lok a le uden hensyn til a fstanden fra k ogeapparatet.
Et 2000 aar gammelt bred e r nylig fondet Det var vistnok ikke mere spiseligt , m e n dog vel ve dligeh oldt. Det s t a mmer fra Pomp eji, den by i Itali en, som i aaret 79 før Kristi fødsel blev g a nske ødelagt ved et fry g teligt udbrud af det ilsprudende bjerg Ves u v. Br ødet havde e t stempel angaaende sin vegt og v:1r forsynet med i nd sn it, fo r at d et de s to l ette r e sku ld e kunne deles op Ogsaa den bagst ue , hvor brødet havde v æ ret hagt, er bragt for dagens ly s i vel vedligeho ldt s tand under l avaen.
En "etarsæk ". For haandverksretten i Wien sto d nyli g e n bagerl æ rling, der paastod , at enhver l ærlin g i forretn ing en havd e ret til at spise saameget han vilde og kuncie Hans mest e r erkl æ r e d e, a t gutt en h a vd e bestjaa l et ham, fordi han havde kunnet s pi se s aa m e get bag ve rk.
Domm e ren: Men derfor e r h a n dog v e l ingen tyv. - V id ne t : Han har ud e n vid e re daglig spist 5 "panter!" , 3 "patentweck e n", 2 "v ie rerl aber l" og 4 " kai se r se mmeln" og endnn lagt s ig b ag verk til s id e; d et er dog tyveri. - Dommer e n: K a n De pa as taa , :1t l æ rling e n har ført bagverk ud a f forretningen'!Vidn et: Det kan jeg ikk e p aastaa, men s pi st d e t h a r h a n, og det til ove rmaal. - Domm ere n: Maas ke har han ikk e havt andet :1t leve a f end dette
Gutten bl e v frikjendt paa grund af mangl ende bevis, m en fik af dommeren den forma ning, at han for fr em tiden ikk e maatte spise s a a meget bagverk.
Bageriarbeidere i ilden. Under d e uroligheder so m for tiden paa s:1:-. m a nge k a nt e r finder ste d i d et revolntionær e Rn shnd , ser man af a.visernes telegrammer , a t nu og da ogsaa bageri :11·bei d e re har del t:1get Ved opløbe n e i Moskva søndag d e n 7d e oktober tog saal edes bageriarb e id e rne en meg et aktiv del i kamp e n. Udenfor et bage ri v e d Twerskajagaden opstod uroligheder ; bageriarbeiderne gik op paa taget og kastede derifra teglsten n ed paa ko sakk e rn e Disse afsperrede gaden og gav ild p a a arbeid e rne 200 pei;son er a 1;rester e de s. Under dis se sammenstød rnellem bageria rbeid e rn e og kosakkern e bl ev 8 bage riarbeidere dr æ bte og 2 saared e. To politikonst:1bler og en kosak dr æb t es. En rn æng d e politikonsta bl er og civ il e personer saaredes.
· Præmieret "Diisseldorf 1902'·. Æreskors, æresdiplom og guldtn edålje. Grundet 1894.
Grundet 1894.
Pr æm i er et Bonn 1904-.
T elegrafadresse : Meeussen's Extraktfabrik, Bonn.
Kavringextrakt-fabrik aoNN a. Rhein.
Præmi er et Mannheim 1904:.
Telegrafadresse:
Krjstiania
leverer af Princip ~un lste "R,angs f abri~ata, der herved anbefales d'fjerm l3agere og Conditorer paa det bedste.
S p ec i ali tet :
Rene, æ[te Maltextractkarameller.
Chrlsttanla.
Største L age r af H ved emel. lma Ru g mel "Favorit".
Gryn, Erter og Affa ld svar er.
-Va1mu.e:rrø
lma Qualitet h os J . Olsens Enke, Storgaden 39.
Ordres optages ved WILH. HOFF, Trondhjem .
Porsgrunds Gjærfabrik
Etableret 1882.
Presgjær og Sprit.
Nyeste Methode St ør ste Holdbarhed og H æve kra ft.
Belønnet med Sølvmedalje.
P. M. Petersen & Sen, Porsg rund
J. 0de~aard & Co.,
Christiania ~vect.eme1
rundmalet og finmalet, af de bedste Mærker, samt tma Rugmel,
anbefal es til billigste D ags pri s
Maskiner, former , redskaber, brugsartikler for oageri, konditori, sukkervare- og chokoladefabriker
h ar i de s id ste 25 aar været leveret i bedste kvali tet fra w. H. Sommer, Bernburg, Tyskland
I. A. Søderberg, Storgaden 28. LageP af Æg
en gros o g en detail. Telefon 87 52.
Følgende Plakater for Hagere
,,Fastelavnsboller og Hetevægge anbefales" ,,Bestillinger paa Julekager modtages"
,,Bestillinger modtages" ,,Extra gode Vørterkager anbefales"
trykt i rød Farve haves stadig paa Lager.
Pris 40 Øre pr. Stk.
Telefon 1607 k. S. & Jul Sørensens Bogtrykkeri
N. Voldgd 5, Kristiania.
H. Nordhausen. B. A. Mindes udstllling af bagertartlkler.
Udkommet er og faaes tilkjøbs i alle b og lader:
Dr. I. R eichb orn-Kj e nn e rud: Skibsbrød, i kommis s io n h os Grøndahl & S ø n. Pris heftet kr : 0.30
Tidligere er udkommet : Bredet, dets tilberedning og forhandling. Pris indb. kr. 1.20, heftet kr. 1.00.
Veiledning ved bedemmelse af madvarer. Pris indb. kr 1.20.
Helmer Husebye,
::a4:ei.er1.
Kristiania og Brumunddalen.
Forretningslokaler: Grønlandsleret 22-24
Telefon: K ontor e t 1082. Butikken 5665
S. & Jul Sørensens bogtrykkeri, Kristiania.
Bergen anbefaler prima Presgjæri stadig frisk Vare.