Wilhelm Olsen, Bergen .
En Gros Lager af: Prima Rugsigt, Hvedemel, tysk og amerikansk, - berlste MerkerSirup, Sukker, Krydderier. Telegramadr.: Wilhelm Olsen.
Til kollegerne !
Vi vil minde om, at medfemmerne af vor organisation faar bladet gratis. Dette er kun muligt derved at der . sørges for en stadig tilgang paa betalte avertissementer. Sørg for, at Eders leverandører af mel, gjær, smør, margarin, æg, melk, kolonialvarer, redskaber, papir osv. averterer i "NORSK BAGER TIDENDE".
Fra Kristiania Brødkjørerforening
er der til byens bagermesterforening den 12. ds. indsendt følgende skrivelse:
"Kristiania Brødkjørerforening har paa medlemsrnøde den 11. ds. enstemmig vedtaget at henstille til den ærede mesterforening at brage de midl er, som staar til dens raadighod for at faa ende ptta de sørgelige tilstande, som raader i byen med hensyn til brødpriserno, og da det er i alles interesse at priserne holdes oppe, kan De i dette stykke bestandig gjøre regning paa vor støtte.
Vi tør udbede os den ærede forenings svar angaae nde dens mening om denne sag 1 den nærmeste fremtid.
Med megen agtelse ærbødi~st for bestyrelsen
C. Johnsen, p. t. formand.
Aug. Ponlsen, p. t. sekretær.
Undesøgelse af Melprøver
vil fremtidig kunne forogaa gjennern "N. B. T." der har sat sig i forbindelse med en kyndig mand, som mod kr. 5.00 pr. prøve foretager de fornødne undersøgelser. Prøven, der bør veie ca. 200 gram, indsendes til ekspedi tionon Nedr e Voldgade G, ledsaget af Honoraret, hvorefter resultatet i løbet af et par dage vil blive vedkommendp tilstillet i po sten med udfør]ig forklarling. Under søgelsen; der forcgaar paa en fuldt paalidelig metode, gjælder melets bageevne, dets brugharhod som bagevare, ikke dot s komiske sammensætning, de r jo har mindre interesse for øiemedot.
Vi tillader os at anbefale disse undersøgelser til møllere, melgrossister og bagerc.
Sang
ved
Konditorgruppens tiaarsfest
paa Holmenkollen 15 novbr. 1904.
Mell.: Den ghulc kobbcrsn,c,I.
Ei tiactrs Jubilæum kan man, gu aske vist til nød
I kamp for kager, kunder, pe11ge, til et dagligt brød
Paa »Kollen « med en !iden seksa til on billig pris
Som andre jubil.111ter gjør, satt gim vi)igervis. Tralala.
Af større sage r i vort tiaar, h er jeg nævne tør
At kagerne til Øre 10, ei blev til 7 som for
At S - - tje11er mei· paa 7 end arnlre gjør paa 10
Og kontrnktsbrud i konkure ns, har ingenting at si. Trufala.
I loven s n avn en »skare« s ig i thinget satte ned
En lov for kond itorerne de vilde lave med
Da var det standen reiste sig, og alle som. en m:rnd
Protesterte tappert mod at .loven kom istand. Tralufa.
»Kon ditori « du finder udi hver en krog af by'll
Endskjønt »de ægte« er kun faa, :1t nægte det var synd. Saa findes der en mellemting aJ: »Jugel og af fisk•, Der konkurerer »immer flot« 1 by'n og paa s in disk. 'f ralab.
Men det skal tjene Jer til rure, I til denne stund Har hæv et fagets fane høit, at I ei uden grund Har bmdt et løfte I ha.r git, i en saa vigtig sag Vi derfor hæver glasset høit for Jer pan, deJ1h e tlag. · Trabl a.
At damern e i kagefadet sætter alt paa spil
For manden og den »søde sag«, sit liv hun ofre vil Vi derfor rask beslutning tog, at tage damer me<l
At mindst hvert ti'nde aar vi vil, ei gjøre dem fortræd. ,'fralala.
Og har Du end den ly kke havt, en kornli tor at faa
Dn om hans »hede pande « tiq.t og blidt Du værne maa rri husk vort k ald er ogsaa Dit, og fmlles maal og mynt
Derfor vor tak fordi Du stod, os bi i tykt og tyndt. · 'fralala.
En jobb etid vort tiaar i sit arme skjød det ba,r
Og mange var jo de som i den, blev en »mægtig kar«
Af disse en jeg kJender son;i. s it fag han trodde e11dt
En a'en som ha vde bedre vet, !trut nynner saa omtrent Tmluh
S:1a lad os altid huske paa, at euighed gjør stærk
At gode va r er altid se ir er, ov e r ditto »hærk«
At ko11ditore11s kaa,r i stct ' n. ei altld er s,rn Jet
At faget og fortj enes ten , :fortiden er lidt s l et. Tralala.
Men nu er sagen den at vi idag for hver e1t pris
M:rn glemme »ern ballage«, »vaser« og ethvert forlis
og tømme glasset paa det blir, en mi11dets skjrnme dag
Til glæde for os selv og for, vor store »ciode sag«. 'l'ralab. Jojo.
Kneipp ,..,brødet.
Kneipp-brødet er hagt af sarnrnalet hvedernel, er særdeles v els rnagend e, sundt og nærende, derhos ogsaa billigt, hvilk et rnan ikke kan sige orn vort almindelige, i l ængere tid brugte brød af det sigtede mel. Foruden, at den bedste og meste næring derv ed borttages i malingen, ødelægger d et ogsaa tænder og mave, fordi d et seige og oft e ra asteg t e brød ikke saa let tygges og er tungt at fordøio.
Brødet er bra gt hertil gj enn em l æger, som har været i W ørishofen hos Knepp. D en mand, som m er eud nogen anden i 60 aar har kj æmpet i tale og skrift, gjennem sin e bøger for sunde og syge, h a r paavi st aarsagerne til de overhaandt age nd e sygdomm e, som: tæring , blodfattigdom, katarrh m . fl., hvori sikk erl ig det daarlige brød b ærer m ege n skyld, hvilket ogsaa de største vid en skabsm ænd or en i ge i.
Her skal vi kun indta ge nogle udtalels er om brødet i e n læn gere af h a ndlin g af professor Bunqe om fød emidlern es ernærin gsværdi, hvori han bl. a. siger: »Ved mel ets sigtning bliver skallet, det saakaldte klid, skilt fra m el et Hv e d eklidet ind ehold er 5 aanae saa b b meget jern som hv ede m ol et. Kli dbrødet (det sammalede Kn ei pp~brød ) h ar et 4-dobbelt fortrin for finbrødet, 1) det er rnere ri gt paa jern, 2) d et er mere kalkholdi gt, 3) paa grund af sin cellulosegehalt ansporer det til stø rr e tarmvirksomhed, 4) det rens er og s tyrker tæ nd erne.
Man ser d eraf, hvor meningslø st blodfatti ge ofte ernæres. Man tænke paa de mango fattige, blegsott ig e · fa brik- og syp i ger, d er n ærer sig med finbrød og kaffe! Ved at opbyde al vor kemiske v id en h ar vi ikk e kunnet give vore forsøg sdyr, s orn vi vilde gjøre b l odfattige, nogen mere j ernfat tig n æring ."
Sande lig professor Bunge har ret, man handler ufor sva rlig, j a sør ge lig dum t, v ed paa d enne maad e at opdrage on blod fatt ig slmgt, hvor tæring og andr e sygdomme herjer.
Profess or Heubn er udtalte paa kongressen for indr e m e dicin i Munch en, at fo lk et heller vælger at kjøb e Blauds pill er og anden medicin i dyre 'domm e fra a poth eke rn e, end at skaffe sig j e rnholdig, nærende og sund kost.
Denne dom gj ælder d es værr e altfor meget ogsaa vort folk, og denne forgaaelse mod naturens love h a r vi faaet dyrt betal e ved store tab af p eng e og h elbr ed.
Dett e gjælder vist fr em foralt brø d et. En-
hver der over t ænker sagen, vil forstaa, at fr a skaberens h aand er ikke jordens hovednæringsmiddel, kornet, udgaaet saa mangelfuldt, at møllerne i det sidste aarhundrede skuld e forstaa at forbedre det. Nei for v anskningen og forringe ls en er nok saa stor, at det er paa tide, at læg og l ærd forenes om i tale og sk rift at faa vakt folket til forstaaelse heraf. Naar jeg ud sender dette c irkulære, saa er dot ikke sorn agent, hverken for møllere eller bag ere; · men det h ører med til den " J. erning b jeg i mange uar har havt, n emlig at holde foredrag r und t om i l andet paa seminarier og skoler; mon fornemmelig paa, fabr ikkerne , om en forstandig og naturlig leve- og helbr edelsesmaade Fore dragene er overalt modtaget med megen int eresse . Saavel pressen som de større autoriteter anbefaler sagen paa d et varmeste.
Rundt om i landet, hvor man gjennem . foredrag eller ved læ sn ing or bleven vakt til forstaae l se af brødspørgsmaalet, er der sto r interesse for sagen. I Drammen er der i et lidet bag eri sol gt 27 000 brød p aa 3 maaneder. Forsøg stra ks dotte brød og Do vil selv erfare, hvilken velsignelse denne reform vil b live for a ll e hjem; men særlig fo_r de brede lag, hvor ka,ffo og finbrød brugo s mest, fordi de ikke h ar saa rigelig af a f vekslonde næring, som andre klasser.
Paa mine foredragsreiser i Danmark saa j eg , hvorledes det udmærkede sammalode ruab brød var omtrent det eneste brugelige brød. Hvedebrødet er endnu mere nærende og l e t fordøieligt, saa d e mange, der har daarl ig fordøielse, maa ho l de sig til dette, som derfor ogsaa kaldes su ndh edsbrød.
Professor Graham har i en l ængere artikel fremsat følgende paastand: · 11 Der findes ot inderli gere sambaand me ll ern brødets besk a ffen h ed og den moralske karakter i et fo lk , som har indflyclelso paa menneskets ]e,remli<re b b ' aai1delige, sedel ige, soci a to, borgerlige og politiske ve l·" D e n an seede dr. Henrik Berg, Stockhol m, siger : ,,D or li gger megen sandhe d i disse satser . "
Dos mere man forener sig i ar b eid e for sagen, des fortere gaar det, og jo større omsætning h ag-erne kan faa af Kn eip p-brød, jo stø r re kan do skaffe dette. Man bør ikke se paa brød ets større l se, men paa v ægten , og da p aase, at det er godt stegt Man sp i ser brødet i almindelighed for ferskt . Kneipp -b rødet kan opbevares længe, men er bodst 3 a 4
dage gammelt Faar man Kneipp-brødet 9 hekto for 20 øre, har man ikke alene et billigt og nærende, men det sundeste og mest velsmagend e brød
Ærbødigst
S . Mittet.
Træk af brødmelets historie.
Af dr. Reichborn-Kjennerud.*)
J!:ornfru rrten har siden menneskehedens 0 barndom spillet den væsentligste rolle i mennesket s ernæring Derfor er ogsaa kornets bearbeidelse til mel og melets anvende lse til bagning af brød omtalt i de tidligste beretninger, som er overleveret os. Herom · fin.der vi overleveringer i de ægyptisk e pyramider fra mange tusE)n aa r før Kristi fødsel, lig esom det gamle tes t amente paa flere steder fortæller os herom. ( 1. Mos. 18, 6; 4 Mos. 11 , 8; 5. Mos. 24, 6).
At knuse kornet mellem to stene eller at støde det i en stenmorter var den oprindelige formalingsmaade Skallet gik da istykker, og melet blev derved saapas finfordelt, at det ved en opblanding med vand kunde danne deig til brødba,gning, Senere kom sigtningen i brug, men kjendtes allerede af de gam l e ægyptere der efter hvad Plinius fortæller, gjorde ' ' sig ' sigted ug af bast eller s iv af papyrusplanten.
Det sigtede brød blev dog i oldtiden først mere alm ind eligt i Roms keisertid. Opigjennem middelalderen brugtes s igtemel et igjen mindre og fandt ialfald ikke anvende lse til den almindelige mands daglige brød. Dette barrtes af et mel , som bestod af samtli ge kor"°' nets bestanddele, saaledes som det den dag i dag brug-es ho s. en stor del af Europas folk. Hos os fik ·sigtemelet først no g·en større udbredelse til brødbagning i midten af forrige aarhundrede. I Sverige, Danmark, Rusland og Nordtyskland, hvor rugen er brødkorn, er det sammal ede mel det fremherskende, medens Sydtysk land og Middelhav sland ene , Frankrig og England, hvor hveden el' brødkorn, h older paa det sig tede mel.
Vi vil ikke opholde os nærmere ved aarsagen til at enkelte folke slag fortrinvis bruger
*) Af en længere arti k elrække i ugeskriftet • Hjemmet• betitlet »Fremskr idt i menneskets ernær in g «
sigtet, andre usigtet brødmel. Vi vil isteden søge at gjøre os rede for, hvilke egenskaber disse melsorter har. For a t faa et klart begreb herom , maa vi have lidt kjendskab til kornfrugternes bygning.
Kornart ernes frugt kan betragtes som en liden nød, hvilket plantelæren ogsaa fortæller os om. Vi kjender alle hasselnødden og ved, at den bestaar af et skal og en kjerne. Kjer-
nen sidd er her lø st i skallet og kan let tages ud. Hos vore almindelige kornarter f. eks. hvede, rug, byg, havre, er skallet derimod fast forbundet med kj ernen, saa disse meget vanskelig kan ski ll es ad, medens skallet hos and re arter, f. eks. riskornet, sidd er saa løst, at det falder af a ller ede ved tærskningen.
Vi skal betragte_ hvedekornets bygning lidt nærmere.
Paa hosstaaende billede er skall et fjernet paa høire side, medens ·man paa venste side ser skallets forsk j elli g·e l ag opfliset for at vise sammenhænge n. Selve skalle t, eller som det kal des i plantelæren, frø gjemmet bestaar af flere lag (a og b), men kjernen har ogsaa li gesom h assel nødd en sit særegne overtræk, frøhuden (c). Lige nedenfor den tynde frø hud, som a ltsaa er temmelig fast sammen-• vokset med frøgjemmet, li gger et særeget lag af kjernen, som bestaar af smaarum eller celler (d) ind eho ldend e æggehvidelegemer, fosforsure salte og fedt. Resten af kjernen (e) sees tilhøire paa billedet, hvor den dog delvis er taget bort. Den bestaar delvis af melstof (stivelse), der ligg er som smaa korn inde i cell er med træstofv ægge Paa venstre side nedad sees et aflangt lid et l egeme (g) som er
spiren til den nye plant e , medens der opad i kornet spidse ende sees nogle haar (f).
Selve skallet er halmlignende og bestaar af træstof; er altsaa forsaavidt ikke madnyttigt, men da det er fastvokset til kjernen, kan det ikke fjernes ud en at det tager med sig noget af kjernens yderste lag. Det som paa denne maad e vil gaa bort med skallet, er netop laget d, som ind eholder særdeles vigti 6·e bestanddele, der samme n med s kall et vil gaa over i affaldet eller k l i d e n. Denne bruges i regelen til kr eat urføde.
Det er ikke tvivl om, at det fine mel, som fremkomm er ved en omhyggelig s igtning af det knuste korn, saal ed es er berøvet en ikke ringe del af korne ts næring·sindhold. Det var derfor ganske naturligt, at der tidlig hævede sig advarende røster mod at fjerne kliden, noget d er betegnetles som et nationaløkonomisk tab af stor rækkevidde. Det var navnlig den bekjendte tyske kemiker
Liebig, som omkring 1840 tog tilorde mod sigtemelet, der efterh aanden begyndte at faa større udbredelse
Liebigs kamp mod sigtemelet førte imidlertid
ikke til seier for hans opfatning, og grunden hertil var, at han, som saa mange ivrige forkjæmp ere for nye ideer, saa det hele altfor ensidigt nemlig fra kemikerens standpunkt. N oget egentlig- nation a løkonomisk tab kunde der egentlig ikke være tale om, da kliden som kreaturfoder gjorde meget god fyldest for sig, og hvad det sammalede mels næringsværdi angaar , kunde der med god grund indvendes: Man lev er ikke af hvad man spiser, men af hvad man fordøier
D et viste sig nemlig snart, at kliden i d et dengang brugelig e sammalode mel var temmeli g lidet fordøi eli g, og d a kunde det jo lidet nytte, at dens kemiske sammensætn ing saa fordelagtig ud med sit store indhold af æggeh videstof osv. Allerede i midten af forrige aarhundrede fastslog nemlig en fransk kommission, at kliden i det grovmalede mel indeholder 56 proc e nt ufordøielige stoffe .
Det er saaledes klart, at det ikke gaar
an ensidig at holde sig til den kemiske sammensætning. Man maa ogsaa tænke paa, hvorl edes brødet fordøies og udnyttes i legemet. Det almindeli ge sammalede mel er grøbet, d. v. s., det bestaar af meget grove melpartikler og har derfor en sterk egge nde indflydelse paa fordøielseskanalens slimhinde, hvis nerver og muskler sættes i forøget virksomhed. Herve,d paaskyndes den fremskridende tarmbevægelse, og føden faar saaledes mindre tid til at ford øies Der kan endog fremkaldes diarre.
Da klidets næringstoffe er indhyllede i sin ufordøi eli ge træstof hinde, kan det ikke saa l et p aav irk es af fordøielsessafterne 1 so m desud en _ har en altfor liden flade at virke paa, da melet er for grovt.
En betydelig del af grovbrødet gaar derfor ufordøiet bort. Saaledes gaar af det danske grove rugbrød omtr. 20 procent ud af legemet uden at fordøies. Og ikke nok h ermed; ogsaa anden føde, som nydes samtidig hermed, deler samme skjæbne. Det fl.nsigtede mel er i forhold til det sa mmalede fattig ere paa næringsstof. Navnlig skal vi merke os, at det har mindre af de for legemets vækst og vedligehold vigtige æggehvidestoffe og af næringsalte bl. a. de fosforsure salte, der særli g har betydning for bensystemet og tændorne, Paa den anden side er brød af :finsigtot mel i regelen let fordøieligt, idet det giver forholdsvis lid et fordøielsesaffald,_ men netop herved mangler det en eggende indflydelse paa fordøielsesorganerne, som herved alt for meget lettes i sit a rbeide. Man har jo og s aa villet tillægge dette hrnd skylden for flere sygdomme, som er a lmindelige i sær bland t de bedrestillede klasser: H æm0rfhoid er, forstoppel se osv. At det sp iller en stor rolle med hensyn til tændernes store forfald i. det civilisorede samfund or utvilsomt.
Vi staar altsaa her ligeoverfor en vanskeli g afgjørelse. Der opstaar jo straks det spørgsmaal: I-Ivad er sundest og mest økonomisk, enten at kaste kliden bort ved kornets formaling og give den til kjørene, hvorved vi faar
mindre fordøielsesa:ffald eller beholde kliden i mel et og find e os i et desto større tab ved fordøielsen?
Hertil kan svares: Der gives en tredie udvei, nemlig at gjøre kliden lettere førcløieli g ved en fin ere formaling af kornet. Men forøvrigt behøv er man ikke at være bange for, at brødet skal mangle noget i letfordøi eli ghed Kravet til fødens l etfordøielig hed er et særkjende for vor tid og fremsættes til overdrivelse til sk ade for sundheden og en god økonomi. J eg kan i denne forbindelse ikko undlade at minde om nogle bemærkelsesværdige ord af profes sor Lochman: ,,Kornet er sikkort af naturen bestemt til menneskets ernæring. D et forekommer mig paa en vis maade at stride mod naturens orden at udskille kliden. Ustraffet overtræder man sjelden disse lov e. Konc entr er et næring, hvorved fordøielsesorganerne l.ige som spares for arbeide, passer ikke for det sunde menneske. u.
I modsætning til hvad tilfældet er i de a nd re germanske land e, sættos der i vort samfund de største fordringer til brødmelets finhed og hvidhed og det hos alle folkeklasser. Da mange mennesker l ægger mere vægt paa brødets hvidhed end paa dets godhed, anstrenger møll erne sig for at levere elet hvidest mulige mel, og jo sterkere melet udmales, og jo hvidere det bliver, des mere udpint, tørt og kraftesløst blir det. Det er en bekjendt sag blandt hagere, at de gamle kvernmøller, der ikke kunde mal e melet saa hvidt, lev erode et kraftigere el. v. s. more bagedygtigt mel, end de moderne valsemøller i almindelighed gjør.
En sirupskran,
som se lv "sætter tappen i tønden u, naar elet ønskede kvantum er rendt i spandet, er opfundet af Jens Hool, Gjøvik. 'ril strømningen stænges nemlig ved et vægtlod, saa ing e n behøver at heftes mod at staa og passe paa, naar kanden bliver fold, og da den handelsbetjent vel neppe :fineles, som ikke har været udsat for at glemme af sir upsk andon under tønden i kjælderen, hvorved sirupen tilsidst er rendt ned paa gulvet, vil kranen i kolonialbutiker afhjælpe et virkeligt savn.
Denne rare tingest, som altsaa ogsaa vei or sirupen, har desuden den sjeldne egenskab ikke at kunne kornmo i ustand oll er
trænge reparation, Den passer tillige for tykkere oljer.
Kranerne skal fabrikeres i 3 størrelser, og skjønt de efter l ange og kostbare eksperimenter vil koste omkring kr. 10 pr. stk ., mener man dog, at den vil gjøre sin opfinder til en velstaaencle mand.
Kranen er patenteret i flere lande.
Det socialistiske bageri i Ita lien .
Allerede før man i Italien fik en lov, der bemyndiger kommunestyrelserne til at anlægge og drive kommunale bager ier - en lov, som forøvrigt hidtil er forbleven et dødt bogstavbesluttede viceborgermester de Felice i Catania paa Sicilien paa egen haand at realisere d e soci aldemokratiske ideer i denne by, og leiligheden til at gjøre begyndelsen med bagerierne var lige for baanden. Der var nemlig konflikt mellem bagermostrene og dere s svende om arbeidsforholdene i bagerierne. Da nu mestrene ikke vilde give efter for svendenes krav, besluttede hr. viceborgermesteren at komme sven d ene til hjælp. Han bestemte da paa egen haand og af egen magtfuldkommenhed en ny kommunal vedtægt angaaende bageribedrift i Lyen, som, hvi s mestrene havde lad et sig den paatvinge vilde have gjort dem umyndige i deres egne bagerior og svendene til herrer i disse. • Dette modsatte byens bagermestre sig naturligvis paa · det kraftigste, og følgen heraf blev, at konflikten, der var begyndt som en s v e n d e streil<e, forvandledes til en m e s terstreike, man lukkede bagerierne og erk lærede, at man ikk e kunde drive dom af mangel paa arbeidere. Dermed var konflikten dreven paa s pidsen, thi brød maatte man jo 1og have i byen. Men efter hr. de Felices socia ldem okratisko begrober er en streike fuldt berettiget, naar det or arbeiderne, der iværksætter <lon; men en streike iværksat af arbeidsg iv ere er fuldstænd ig utilladelig, han bestemte derfor, at bagermestrene ved dores handlemaade havd e forbrudt deres næringsret i byen og, at dot nu var nødvendigt, at kommunestyrelsen skred ind. Fø l ger:. heraf blev, at der otabler edes en kom m u n a 1 hrødfabrik, som skulde forsyne Catan i as lykk elige befolkning med rent, uforfa lsket og billigt socialdemokratisk brød.
Det var triumf for alle ægte socialdemo-
krater i byen! Den kommunale brødfabrik drives med tre arbei ds skift, som hvert arbeider i 8 timer pr. døgn, al forskjel melleni dygtige, flittige arbeidere og daarlige, dovne arbeidere var forsvunden i kraft af det socialdemokratisk e ligh e dsprincip, og de ,,pro:fitgraadige arbeidsgivere" var satte ud af spillet! Alt dette var jo e n glimrende begyndelse til reali sationen af ideen om den socialdemokratiske samfundsordning ! Nu maatte der jo kunne indtræde ligefrem paradi siske tilstando i byen. Brødet kunde naturligvis leveres meget billigere nu, da arbeidsgivernes pro:fit kunde spares, og dets kvalitet vilde blive uovortræffelig ! Men alle disse skjønne drømme gik desværrc ikke i opfyldelse. Brødet blev i k k o billigere, og kvaliteten blev i k k e l.Jedre; tvertimod, den blev ringere. I begyndelsen blev vel al kritik overlegent afvist med on henvisnin g til, at den selvfølgelig kun fremkom fra ele mod de socialdemokratiske theorier i almindolighod og mod den kommunale brødfabrik i særdeleshed ilclesindede arbeidsgivere. Men i l ængde n lader selv social<lemokratiske ganer sig ikke tilfredsstille med brød, som den ene dag er halvt forbrændt og den næste dag kun halvbagt, men s om, selv om det en enkelt dag er godt bagt, hver dag er mindre velsmagonde, fordi det er hagt af simpelt mel. D et vareclo d erfor ikke ret længe, før utilfredsheden med den kommunale l.Jrødfabriks brød, blev saa almindelig i _byen, at selv d en mest ink arnerede soc ialdemokr at maatte se, at de skjønne drømme var røgne i lyset, og at den kommunale brødfabrik, trods at den ikke :,; kulde give kommunen udbytte iJdrn kunde lev ere hverken billigere eller bedr e brød end bagermestrenes, men tvertimod daarligere, fordi den for at kunne udrede de ved den forkortede arbeidstid og høi e lønninger betydeligt forøgede driftsudgifter nødsagede s til at anvende simplere mel til brødet.
Saalængo den kommunale brødfabrik var den eneste i byen, maatte man selvfølgelig finde sig deri og spise dens brød; men saa besluttede en del af byens ba germestre O?; andre velhavende indbyggere at oprette on Aktiobrødfabrik for dog at kunne faa et stykke godt, spiseligt brød Det varede derefter ikke længe, før den nye brødfabrik, i hvilken fandtes to bag erier, kom i drift, og da dens drift lededes efter fornuftige principer, leverede bedre og billigere brød end den kommunale brød-
fabriks, og de fl.este af byens befolkning, selv mange af socia ld emokraterne, foretrak den nye aktiebrødfabriks brød; kun de mest renlivede og "maalbevidste" soc ialdemokrater vedblev at tære det kommunale brød.
Nu var gode raad dyre for d'herrer soc iald emokratiske bystyremedlemmer, hvorledes skulde man blive istand til at møde Aktiebrødfabrikons konkurrance? Hr. Viceborgermesteren viste sig nu atter situationen voksen, han vidste raad - men det var rigtignok ikke i overensstemme l se med de socialdemokratiske principer: ,,Vi maa indskrænke vore driftsomkostninger", sagde han, ,,og enten maa arbeidern e gaa ind paa en lønsreduktion, eller ogsaa maa vi afsked ig e det overflødige tredie sk ift arbeidere". Denne t.;l,le vakte nat urligvi s en storm blandt partifællerne; det var jo ganske d et samme, som enhv er anden arbeidsgiver vilde forsøge; men ikk e sku ld e det tredie arheidshold, dette "resultat", som h avde fyldt enhver sociald emok r ats hjerte med stoltbod, afskaffes ! Men deri ::;terkt autokratisk anlagte viceborgerme::;tor tog ikke spor af hensyn til partifællernes ucltalel ser , han afsked igede udm:~ videre paa egen haand de overflødige arbeidere. Hvilken blodig skjæbn.ens ironi: Socialdemokratiske arbe id ere satte paa gaden af en socialdemokratisk forvaltning! Trods a lle de skjøn n e fraser om "retten til arbeide". Men socialdemokratiske arbeidere har jo l ært, hvorledes de kan trodse deres vilje igjennom! Det varede da heller ikke ret mange timer, før arbeidern e besluttede at erk l ære deres sociald emo kratiske kommunestyre krig, ganske som enhver anden »profitbegjærlig« arbeidsgiver. Der afholdtes nu on "protestfor-samling" i arbe id erforeningen. H er holdt es :fl.ammerido taler, og jo bredere talernes strøm blev, desto mere ophidsede:i gemytterne. Slutt.olig kom ~an til don anskuelse, at det var aktiebrødfahriken, der havdo forvoldt hele elendigheden. Det var en befriende tank e! Det varede derefter ikke l ænge, før de "organisercde " arbeidere, forsterkede med den i alle sydlige byer _a Jti cl talrige gadepøbol, i slutt et trop marscherede mod aktiebrødfabriken, og en time senere var l.Jeggo bagerierne ødelagte, inventariet sønderslaaet: brød og m el tilint etgjort og' de i fabriken arbeidende svende gjennempryglede og fordaaede i en uhyggelig grad.
"Det vil blive interessant at se, om den socia ld emokratiske sl endrian faar lov at udvikle
sig videre i Catania, oller om byens borgere nu, belærte af erfaring en, kan enes om a t mande sig op og gjøre en en d e paa uvæ sonet. (Kolnische Zeitnng).
Store og smaa æg.
I et tysk tidsskrift for fjærkræavl skriver W. Becker: I alm ind eligh e d bliver der efter min m'iming lagt for megen vægt paa æggones størrelse. Rigtignok maa jeg indrømme, at det stedse gl æder mig, n aa r mine høns hegg-er rigtig store og rigtig mange æg d. v. s ~g til en vægt af 65-75 gram, og at jeg fr em deles i ethvert fald vilde tage det største af 2 æg, naar de blev sat from for mig til at spises ; men alligevel kan jeg ikke indrømme , at bestræbclsen for at opdrætte høns, der læggor rigtig store æg, maa anerkjondos som rigtig; thi i do fl.este tilfælder leverer høns, der lægger meget store æg, færre i tal end høns, dor producerer smaa æg. Et eksempel ma a findo plads her til b edre forstaaelso. En spansk høne lægger i løbet af 3 aar 350 æg, hvert til en vægt af 70 gram, altsaa ialt 24 500 gram eller 49 pund; en anden, en landhøne, lægger i samme ti d srum 460 æg a 50 gram, altsaa tilsammen 23 000 gram. Nu indeholder imidlertid alle m eget store æg forholdsvis lan gt mere vand end smaa æg, og ligel edes er den førstnævnte sorts skaller tungere end den sidstnævntes. Æ g g ets vi gt i g s te b estandde l e r æggeblomm en, der i det li1l e æg er forholdsvis større end i dot store. Et æg til eil vægt a f 50 gram har som oftest et ca. 8 gram tung t skal, og et 70 gram tungt høn se æg har i regelen et skal, der veier 9 gram Et 50 gram veiende æg har en æggeblommo, el er i gjonnemsnit veier 17 gram, et 70 gram veiende æg on æggeblomme paa ca. 22 gram. Æggehviden i et 50 gram veiende æg vei er gjonnemsnitlig 2G gram, i et æg paa 70 gram 40 gram. I det ovonanførto okRempel incleholdor den spanske høne s 360 æg- i ska lv ægt 3 160 gram, i æggeblornmevægt 7 700 grnm og i ægg-ehvide 14 000 gram, landhønens 460 wg dorirnod 3 680 gram skal, 7 820 gram æggeblomme og 11 900 gram æggohvido. . Æggots vigtigs!.o bestanddel (æggeblommen) er altsaa i de smaa æg tilstede i større mængder end i do sto re æg, og æggehviden :findes i betydelig større mængde (2 100 gram) i de sto re æg. Af denn e
grund bliver smaa æg, især bantamæg, af berømte læg er fortrinsvis a nbefal e de patientorne, og af samme grund foretrækker gourmander d e smaa æg for de stor o. Gourmanderno ynder de s ,11aa æg, ikke just fordi de har ot mere appotitligt udseende. men fo rdi de ind eholder forho ld svis store æggeblommer, hvori. æggets værdi og velsm ag er begrundet. Dorimod :fi.ndos der i de store æg altfor megon æggehvido, d e r ovenikjøbet indeholder langt mere vand encl æggehviden i de srnaa æg, sæ rlig i bantamæggone. Saavidt hr. B ec ker; han har upaatvilelig ret i sine bemerkn in ger mod hensyn til vægt og indhold af do store æg i sammenligning med d e sn1a a , men han glemmer at omtale en anden side af sagen; hensynet ti l den ikke ubetyd elige prisfor skjel, der i handel og vand el e r mellem store og smaa æg i disfavør (forøvrigt vistnok tildels med urette) af de sidstnævnto.
Boghandler S. Mittet har i an ledn ing en indsendt p etitnotis i forrige nr. af bladet tilstillet os et in serat som nedenfor indtages i sin helhed : Neiop hjemkommet fra min foredragsreise, finder jeg det paakrævet for sag ens skyld at bede om plads i Deres ærede blad for nogle bemærkninger angaaendc en ano n ym indsender i »Bagertidendes< forrige nr., hvor vedkommende bager paa en mærkelig, u sa,ndfærdig maade har fremstillet mit arbeide med brødsagen. J eg ved ikke, hvor den æ r e de anonyme inds ender bor; men sikkerligen har han seet pressens udtalel se r om mine foredrag for folkehelse velvilligen omtalt i alle blade, ligesom han af det omskrevne cirkulære, som han siger at have seet, finder de større autoriteters rosende udta lel ser saavel om brødet, som de mang e andre ting om folkehe ls e, mine foredrag omhandler; rnaaske kan han i dette stykke have ret i, at det er en foreta,gsom bogtrykker; hvis han havde nogen forstaaeLe af sagens vigtighed og lig esaa af det arbeide. jeg i ca. 10 aa,r h ar n edlagt, kunde det være mere passende at gribe fat m ed at skaffe sine kunder et sua i alle maa,der udmærket brød, e11d ved usandfærdige l.i esky l<lninger n,t søge at sværte mit navn og paa samme tid hindre sagen; me11 ogst,a dette kan tjene til sa::;ens fremme, og hvad mig angaar, ktm bcskyldningerne ikke ,;kade; th_i saudheden er, at jeg i alle disse :111r, hvor høilig jeg end har trængt peuge, ikk e har faget e n øre, selv af de I.Jagere, der har villet give mig et ve<lerbg for ttt j eg lt:.r i,;kaffet brødet og p:.ta mine foredrag o,11talt <lem , senn l1m de <let 1.iecbte og cl ettc ue lo p for at k~mde ~taa klar om der skuld e komme nog e t saadant, s om hr. bagermesterem; produkt. Jeg har end0g aa, ismr paa mine reiser i Nordland og IJ'inmarken , kjøb t rne<l brød fo~ egen regning og havt med nordover, hvor jeg har d elt det ud blandt folk et , fo r at dis~ e hrnde komme til for ~t aa elsen at' brød ets værd.i.
Naar der tales om selvgestaltet eneret, saa er dette saa stik imod sand.heden, som det kan være. Paa min henvendelse til Wørishofen fik jeg sa avel melprøve, hvordan det skal males, som recept paa Kneipp-brødet.
Recepten har jeg leveret ikke alene til de bagere, der har villet interess2re sig for sagen, men ogsaa til et stort møllefirma, som skaffei· det meste Kneipp-mel, saa dette kunde l evere recept!m tii dem, der forlangte mel. Mit ønske er, at a ll e bagermestre vilde bage brødet; men jeg er jo ikke forpligtet til og kan hell er ikke vinde at besøge alle. Paa denne reise har jeg faaet istand det nævnte cirku l ære, som enk elte bag ere har bekostet trykning af _nogle tusinde ekspl, for at faa vakt interesse for og forstaae l se af brødet, og naar opinionen paa denne maade er bleven vakt, kunde ,jo andre b,1gere begynde at skaffe brødet s aa godt, at det var v æ rdig en anbefaling.
Det viser s ig, at opinionen paa denne maade er bleven vakt mere end e ller s, saa de fle ste b age re, paa de steder, foredragene er ho l dt, har begyndt at bage brødet, og dette viser, at ar beidet ikke er forgjæves, og det giver ogsaa haab om, at der ved ndholdende arbeide fra de mange, s om nn er interesserede i sagen, vil skaffe vort folk det mest nærende og s unde ste brød. Dette er betaling for mig og enhver, der har forstaaelse af denne vigt ige sag. Ærbødigst
S. Mittet.
H. Mittets fortjenstfulde foredragsvirksomhed for at udbrede sansen for en sundere levemaade særlig blandt arbeiderbefo lkningen fortjener og har visselig faaet ikke saa !iden støtte saa vel blandt fabrikher rer som læger,'der interesserer sig for den alm indelig e folkehelse. Heri indgaar ogsaa hans bestræbelser for at ska ffe Kneipp-brødet en videre udbredelse Dette kan bagerstanden selvfølgelig ikke hav e noget imod, idet det jo staar enhver frit for at bage og forhandle dette brød. Naar indsenderen af den omtalte notis i mid l ertid har antydet, at de trykte anbefalin gsskr ivel ser om Kneippbrødet gjælder en bestemt bager og at anbefa li ngen er undertegnet med hr Mittets navn, saa synes det os
NORSK BAGERTIDENDE
som om arbeidet for sagen derved let k a n komme ind i et uheldi gt spor, idet der kan vækkes brødnid mell em bagerne For at undgaa ethvert stænk af mi st anke om at begunstige nogen fremfor andre vil vi find e det naturligt og rigtigt, at anbefalingen vedkommende Kneipp-brødet ikke gjøres gjæ l dende for nogen enke l t bagers brød, men for sagen i det hele, Et saadant nyt cirkulære h a r hr. Mittet ogsaa tilstillet os, og vi k a n i d enne form yde det vor folde tils l utn in g. hvorfor vi ogsc1a inclta gtlr det foran i bladet. Hr. Mittets virksomhed er rosende anbefalet af overlægerne Khus Hansen, Armauer Ha nsen, Aug. K oren , professor Torup og dr. Th. Wyller m. fl
En kogekunstudstilling har den 1.-4 ds. været afholdt i Grand Hot els lok a le. Af bag cre h ar d ' hrr. A. Hansen og Brødr ene Solberg udstillet.
I Danmark er der ialt 2 550 bagerier med 4 700 svende. Af bage rierne falder 28 0 paa Kjøben h avn, 910 paa provinsb ye rn e og 1 360 paa landsbygden, af svendene henholdsvis 1100, 1 900 og 1 700. En li gnend e stati sti k for Norges vedkommende vilde hav e megen int er esse. D et forlyder , at svendenes organi sation h a r ladet u d a rh eide en saadan, men det har vel sine vanskel !ghe der at faa den fu l dstændig.
Melets temperatur. Ved prøver, der er fore tagne ved Minnesotas høiskole har det v ist sig at melets temperatur har en betydelig indflydelse paa brødtilberedningen baade hvad deighæv nin gen og brødets fys iska lske egenskaber an g aar. Det be d ste brød fik man ved en temperatur af melet paa omtrent 21 ° C. (= 17 ° R.) En langvarig opvarmn in g af me l et ha, naturligvis ogsaa sin indvirkning paa b ageevnen M e l , som i 4 timer har været ophedet til 5 0 °C. (= 40 °R ) lev ere de et normalt br ød. Opvarme d es melet i d e n samme tid til 70 ° (- 56 ° R. ) fik man et n æs t en normalt brød , som kun havde tabt !idet i farve og luftighed (porøs itet) med ens man ved en opvarmning til 100 ° C. (= 80 ° R. ) i samme tid fik et meget mindre brød, som desuden var meget mørkere end det al mindelige.
I
Vi hverken
Grilnerløkkens Melk~forretnings
bekjendte gode Melk og Fløde, l everes i a lle Byens Strøg, fra V ogne til Ba gere, Cafeer og Butikker. • • C . Tuft.
Telefon 32 8 Thv. Meyersgd. 76 c
Kløften Meierisamlag
Seildugsgaden 11. Tele fon 8272.
Filial : Kirkegaardsgd ..7. Telefon 8597 k anbefal er
Me,eriproduktertil Dagens Priser .
rundmalet og finmalet, af de bedste Mærker, samt, tma Rugmel, her formalet , anbefales til billigste Dags r, i·is af l
J. Øde gaard & Co., , Ch ristiania .
bager eller sælger andre brødsorte r end Knækkebrød.
Alle b agerlfo rr et nin g er ber derfor gjere sit indkj eb hos os.
Akticselskabe t Knækkebrødfabriken
'l' el <' g1 amadr.: ,,KnækkebrØd" Telefon : 7181.
Maskiner, former, redskaber, brugsa rtikl er foruageri, kond i tori , sukkervare- og chokoladefabriker
lwr i de s id ste 25 aar været l eve ret i bc,L;tc kv,ilitet fra w. H. Sommer, Bernburg, Tyskland
Christiania, Smed gaden 49.
Bastematter i 2Størrelser hos Theodor Thoresen Raa dhu sgd. 1 og 3, Kr.a Telef 649 og 7 51.
Fredrikshald, der ogsaa har Kontor og Lager i H. Nordhausen. :~ B. I A. Mindes udstilling af bageriartikler. Telefon 73 90 C/Jds fiania, Telefon 73 90 anbefal er sit extra fl.ne Margarinsmør.
\vestberg & Schjærwe
(Speeialforretning i Artikler for Hagere)
anbefale r: Cardeinomine. Valmuefrø. Rosiner. Corinther. Cocus. Mandler. Vanilie. Æbler. Hornsa]t. Karve.
Sucade. Honning.
Sirup.
Vanilieolie. Citron & Mandelolie. Smult.
Smør.
Tordenskjold! . Tordenskjold!
anbefal es som a bsolut det bed ste Mærke i rundm. Hvedemel. Tordenskjold!
Bagere og Konditorer
kjøber alle Slags Poser, Makulatur, Kagepapir, Border, Spreitepapir, Knaldbonbons, Papskaale, Kageblade, Sukkerblomster, Tragantfigurer etc. billigst og b e d st hos
Olaf ArnB Larson, Panirla[Br
Kirkegaden 32. - Telefon 3014 . fjurlig -Expedition. "R,eel I3ehandling.
H. B. Tll~m~~n.
Største L ager af H ved erne1. lm a Rugmel "Favorit''. Gryn, Erter og Affaldsvarer.
Bedste Sort Salt
til Bag'ning billigst hos
Kristiania FotlBrforrBtilill[ Als Skippergd . 36 . Telefon 8431.
Thv. Alms MBiBri O[ MBlkBforretning
Kontor og Lager: Klingenberggd. 26. Telefon 3619 og 72 49.
Nysiet og skummet Melk samt alm. Fkde og Cremfløde anbefales Udsalg, Cafeer og sterre Forbrugere fra egne Vogne. iste Klasses Varer.
Tordenskjold!
. J''o.\,os Dropst
Kri sti ania
leverer af Princip ~un 1ste l{angs f abri~ata, der herved anbefales d'fjerrer I3agere og Conditorer paa det bed ste . ·Sp ecialit et : RBRB, æ[te Mirltextractkarameller.
C h rist i an i a, a nb efal er:
Sukat af eget Fabrikat
Drops db Kjæx af do.
Honning i Foustager
Valnødkjærner
Hasselnødkjærner
Vanille i S/æ1tger
Vanillesukker
Citronolie, Superior Printa
JYlandler, søde db bitre
Corinter
Tørrede Æb ler
Sukkerblomster
Kagepapir
Guid-, Sølv- og grønne Kageblade
Royal Baking Powder i Hornsalt
Natron
Cremortartari
Sultanarosin e r
Cardemomme
5 Cocusmarv ;;;;;;;; --
Val1nuefrø
l111 1,1,11 111,111,1,1, 1,1,1, 1,1,1,1, 1,111, 1,1,1, 1,1,1,
Kjøb hos firmaer, der averter i bladet.
earl J. Hagen & Co.
Telefon 1483 - Christiania. - Telefon 7788
mel=, ~olonial= 8J Gf eaet1arer en gPOS.
Hvedemel og Rugmel bedste Mærker
til billigste Dagspris anbefales.
Oonr. Halvorsen
Telefon 1156. Chr.ania
Frithjof Rasmussen IsskabB & Iskass0r,
Christiania - Etableret 1869
anbefaler sit lager af alle til bageribedriften henhørend e varer: Hvedemel ca. 25 forskj. mærker, rugmel all e kurante mærk:er , sukker
sirup
salt
kolonialvarer
smult samt f ellerins margarinsmør til fabrikKens lav este priser.
.Fri th to f Rasmuss~n
,
Steners gaden 24, Christiani a, Telefon 164 & 7761, Etableret 1869.
Averter
efter butikb etjening eller ledige butik'.. damer. Søg pladse gJe nn em annoncer.
Qvists
Ægforretning
anb efales , Te1efo:n. 202a.
Hvedemel
af bekjendte gode Mærker samt bedste Rugm.el a nb efa l es D'Herrer Bagere. Telefon 1271. H. Willumsen.
samt Melkekummer i alle Størr elser saavel pa a Lager som efter B estilling. B estill in ger modtages og Reparationer udfør es. Alt t il billig ste Priser.
N. N. $imonsen, Hesselberggd. 11.
Vi sæl[ er billi[t O[ leverer DrOmDt alle Sorter
Papir, Pap og Poser
Als
Kir sc henstein &Co.
Kirkegd. 17. Telef. 9616 og 3170. Forlang vore Prover og Priser !
Schee & Aas
Etabl.: 1863. = Telefon 20 c og 9262. = L ager af all e Sorter HvedemBl, Rll[lllBl, By[mel & SirnD etc. anbefales
Pors[runds Gjær- &SDritfabrik.
Etableret 1882. Sølvmedalje. Prøv vor P.r r s pjæ r, der fremstilles efte r en ny Mei hode og ndmærker sig ved stor Holdbarhed
Lager i Chri s tiania hos Telefon 3354 . Hr. Jens Norberg Skippergd. 28. P. M. Petersen & Søn Porsgrund.
Johs.
Finborud, Young sbakken 13 - Christiania , Mel,., & Fedevareforretni ng en gros. Telefon No . 849.
Tønsbergs Smørfabrik Hæggernæs Dampmølle
(Leverandører til Marinen.) Bergen
Fineste Taffelmargarin. - Holdbareste Exportmargarin.
· Overalt foretrukket til 'Bageri- og Konditoribrug. Kommissionslag er og Agenter i de større Byer. For Kristiania hos Johs. Olstad, Storgaden 15.
Telegrafadresse: FJÆRE.
'i,
Telegrafadresse: ,,Hæggernæs••.
Indregistrerede Mærker
Sigtet Rugmel A L F A do. do. BETA
Peder
Fjære,
Toldbodgd. 6, Kristiania. Indgang fra Skippergd . . forh. i Firma Fiære & Norberg.
Bageri-
Lager af og Konditori-Maskiner, Forme og Redskaber samt Kolonialvarer for Bagere.
Enefo rh a ndl ere for Norge for
Als ,,STRØM MEN'', Randers, Danmark. ·
Specialfabrik for Vandrørs-Bagerovne, Konditorovne, Knækkebrødsovne j Skriv til mig efter Kataloger og Oplysninger! og maskinelt Bageriinventar.
'l Berlin KOln
Par~ii~~;;,?ubertgrnaw u.s. A.
Fuldstændige Indredninge:r OAD ?~t;-1 W '!'.f· Fabrikmærke, --rr Bagerier, Conditorier, Cakes, Bisc:ft-, Deigvare~ og Conserve~Fabriker. ~.-- Fabr;kmærk;. ~> Patenteret i alle Lande. 96 allerhøieste Udmærkelser, deraf 11 Hæderspriser. -<~
Udtr ækn in gsovnen 11Telescocar 11 ,.Unive r sal"-Deigæltningsmaskine, vendt om for a t temmes.
2 Etages Dampbagero vn, uden Udtræk
Specl'al1'tet ', Un1·versal Ælte- og Blandemask1"ne for alle Sorter Brøddeige, Konditordeige, Kjæx og Biscuit, Honnin gku.ge i Marzipan, Tragant, Chocolade, Nudler, Maccaroni etc. etc
Da Bage -o ne f . li So t Bage va er med :fast Herd og Udtrækningsherd, m. p- V or a e r er r r ' passende for de mindste Lokaliteter Særegne Ovne med kontinuerlig Drift for Knækkebrød. · Deigvalse. - Udstikningsmaskiner. - Nudel- og Macearonipresser. - Sigtemaskiner. - Deigdelingsmaskiner. - Tablettepresser for Conserving, Cho cola de - & Cacaofabriker. - Bagertrauge. - Transportable Tobbe- & Brødstandere og alle øvri geBageriredskaber. - Talrige Referencer i No :,.•ge staar efter Ønske til Tjeneste.
S. & Jul Sørensens bogtrykkeri, Kristiania.
