No. 12.
NORSK BAGERTIDENDE
udgivet af " Bager mestrenes landsforening " . 15de de c e m be r 1903.
li -Udkommer en ga ng ~aa ned lig. Abonnement, kr. 2.4 0 aarlig, t eg ne s paa nærm es te postanstalt elle r ho s- i"andsforeningens formand, li2 aarg W. B. Samson, Ca rl Johan s gade 20, Kris tiania, hvo r og~aa anno neer bes t ill es; pr is 15 øre pr. pet itli nje, uden land ske 20 øre. ' '
In d h o ld: Dispe11sation fra bagerlov e n julen 1903 - Natarbeidets afskaffelsc i Holland. - Forandrin ger i brødet efter stegningen. - Svend e ne protesterer.Hvedebrød, som ikk e bliver brun t. Billig brun g la sur t il honning- og p e berkagc. - Bagerme ste r Adolf Jacobsen. - En e ngels k biscuittifabri k ants formue. - Amerikan ske b age riforh old.
Vare
&s,r it1a,rit M~~, a nb efal er Presgjær. T elegramadresse : Gjærfabrik . Telefon No. 43.
patenter 1 Nor ge n r . 8 783 i Sver ige n r . 13 270
bortsættes distriktsvis i Norge og Sverige
Deutche
Dauerbrot Gesellschaft Berlin m. 6. H. Berlin C. '{ai ser Wilhelm,.,Strasse 29-30. R..agr.i.ar E. N'"~ss, Bergen., anbefaler sine f o r trinlige S i gtet Rugme l s- & Hvedemelskvali t eter.
Eneimpo:rtø:r i Bergen af d.et ud.mærked.e hollandske * Hved.emel.
Moss Aktiemøller, Moss
SmørfabrikkBil "Biør [Vin " Bergen
anbefaler til Sagere : Specialiteter i Patent Rugmel , Hvedemel X X X lv.l:argar1:n Militærmel , Hvedemel O O O I for Hushold.nlngs --, bager i Ruggrøb , Hvedemel _ af forskjellige, og Ko nd.ito rbrug. grovmalet 0 ~:::~;t. fol Ch,;;i::a=~:;auskeMærk er. Kristiania PrBS[iærfab rik's
Herrer Anth. Johansen & ·Co., Raadhusgd. 1& 3. fortrin l~::ef:i~: sgjær
Beruens .Gjærfabrik
Prisbelønnet i Liv erpoo l 18 86 og paa Bergensu .dstillingen 189~ . Anb efaler Bagere og A genter sin prima Gjær. Ind ehaver : C. J. Arnesen
pors[runds · Gjærfabrik
:anbefale r sin meda]Je belianned.e: nye kraftige Presgjæ r.
er allerbedst
I11d regis t ere t :
Faaes hos d e forskjell ige Me lh and l ere.
Mel og Gjær.
Mit Lager af alle Sorter Rug- og Hve<lemel anbefales , samt Gjær af kjendte gode Kvaliteter fra Bagernes Gjær- og Spritfabri k.
C . Smith jr. , Skippergaden 23.
Oluf Bjørneseth & Co.
- :SergeJO.. -
Kolonialva:re:r en gros.
Sterste udva lg i Sirup, Sukke r, Rosine r e tc . Specialitet: I BPændt Kaffe I
Eneret for No rge
Hl den pa tent erede Behandlings- & Br ænd emetho de. S æ lger kun til Handl e nde
Fabriken "Arild"
Tro n d hj e m.
Fineste Margarin: Favorit, Perfect, ExpoJtt, Viking, ES anbefales særdeles skikket for al Slags Bagværk.
R. u:n.ct::r:n.aiet
Hveden1.el
(Registrere t v a r emærke) fordelagtigste bagerimel faaes kun ho s
Paulsen & Dekke, Bergen.
Telefon 15 14. - Telegrafadr.: ,, Pauldek ".
Tønsberg ~ Smørfabrik
(Leve r andøre r ti l Marinen.)
Fin est e Tatfelmargarin. - Holdbareste Exportmargarin. tJocralt fore t ruk ket fjf 'Bagen'- og Konditoribrug
Kornrnissionslager og Ag enter i de større Byer. For Kristi ,t nia hos Johs. Olstad , Storgaden In.
Bjølsen Valsemølle
Ch ri s ti a n ia
Daglig Produktion 175 ,000 Kil o.
KRONERUGMEL.
AKTIESELSKABET
TØSSE MØLLER
Bergen., anbefaler:
Prima Hvedemel * »En Stj e rne « No 20
» »00 Patent « No. 21
> ** • To St jerne • No, 22
» » ** * »Tre Stjern e• No 23
» » »000 « No. 24
» samfængt »Stjernem eJ« No. 25
» Rugmel sigtet 000* No 26
» » 000 No. 27
» Bagervare no. 1 grm No. 35
» no. l finm. No. 36
Kontor og Lage r Mo wlnek elgaarde n No. 4. TELEFON 1514. Tel eg rafadr.: TOSSEMOLLER.
Min "Frokos tm arga r i n" egn er si g fortrinlig ti l Bag ning.
Krist ofer Leangen
Ny t orv e t 4 til To rvgd . Tel efon 7730. Specialforretning i Smør , Ost, Æg & Hermetik.
En gros & en detail.
Bjørsvigs Melforretning
-'+ Halfdan I r ge n s .._ BePgen.
Te le g ram a dre s se : ,, B jø rs vig s ". T ele fo n 892. K o n to r : S t randgade n 6 7
Lager af all e Sorter Mel varer fra Bjø rs v igs Mø lle.
SKAALEVIGS MØLLE BERGEN
Telegrafadr .: ,, Skaalevig ".
Prima Sigtet Rugmel 000 *
Spe cia li tet: Hvedemel "Skaalevigs Patent''
Wilhelm Olsen, Bergen.
En Gros Lager af: Prima Rugsigt, Hvedemel, tysk og amerikansk , - be d ste Merk erSirup , Sukker, Krydderier. Teleg r amadr. : Wilhelm Olse n.
Enhver bager
ber forpligte sin leverandør af mel, smør, gjær, kolonial, papir o. s. v. til at avertere i "NORSK BAGERTIOENOE11 • Kjeb hos dem, der averterer i bladet!
Meddelelse fra hovedstyret.
Bagermestrenes landsforening er nu indmeldt i nNorsk arbeidsgiverforening". Hovedstyret ønsker at bringe til medlemmernes kundskab, at kun medlemmer, der har undertegnet den trykte indmeldelsesblanket, er medlemmer af "Norsk arbeidsgiverforening" og kun disse kan saaledes nyde de fordele, som denne forening byder, da saavel vore love (cfr. § 4) og arbeidsgiverforeningens love paabyder en særskilt underskrift af hvert medlem. Vi tør derfor anmode alle, som endnu ikke har indsendt indmeldelsesblanketter i underskrevet stand, med opgivende af lønning er, straks at gjøre dette, og skulde nog e n mod formodning ikke have erholdt indmeldelsesblanketter, kan disse erholdes ved h envendelse til formanden i hovedstyret, W. B. Samson, Kr.a
Dlspensatlon fra bagerloven julen 1903.
Bagerme stre nes landsfor enin gs hoved s tyre har i disse dage foretaget et vigti gt skridt til varetagelse af medlemmernes tarv, idet man har søgt og faaet dep artem e nt ets medvirkning til at erholde dispensation fr a b age rloven under julearbeidet. Denne medd elelse vil uden tvil modtage·s m e d ud elt tilfredsstillelse af alle kolleger, og vi har anseet spørgsmaalet at være af saadan betydning, at vi :finder at burde meddele den i sagens anl edning førte korrespondance
Kri st i a nia uen 27 de no vembe r 1903.
Fra Bag ermestren es lands{or ening s hovedstyre.
Til
Departementet for ud e nri gsk e sager , handel , sjøfart og indu stri.
Paa bagermes tren es landsforenings v eg n e tillader jeg mig at a ndr age om, a t der i aa r
den 23de og 24de december maa gives os dispensation for bagerloven, saaledes a t man disse dage maa faa tilladelse til at arbeide frit med en hviletid af 9 timer mellom 23de og 24de, hvorved arbeidstiden for d en enkelte arbeider ikke vil forøges.
Vor ærbødige ansøgnin g fremkomm er fordi julen , som bekjendt, i aar fald er ind med 3 helligdage efter hinand en.
Samtidig tillad er jeg mig at henlede det ærede departements opm e rksomhed paa, at dengang loven blev givet, kunde man holde sine butikker oppe saal ænge m a n ønskede, hvorimod nu, som bekjendt, butikkerne maa være lukket kl. 6 efterm., videre kan ingen ekspedition med jernbane eller dampskib ske efter kl. 2 efterm.
Med agtels e
W. B. Samson, p. t formand.
Det kongelige cleparternent for udenrigslce s ag er, handel, sjøfart og industri.
I en direkte til departem e ntet indsendt skrivelse af 27de f m. har hovedstyret for bagermestrenes l andsforening andraget om, at der i anledning af, R.t julen i aar fa l der ind m ed 3 sammenhængende helli gd age, meddeles saadan dispensation fra bagerlovens bestemmelser, at elet førstkommende 23d e og 24de december t illad es frit a t arbeide i bageriei·, dog saal edes, at derved ikk e a rbeidstiden for den enkelte arbeider ov erstiger det ellers pa a disse dage tilladte antal timer.
Man gaaT ud fra, at hermed tilsigtes en dispensation, hvoreft er det skal v æ re tilladt nat til begge de to nævnte dage at paabegynde arbeidet i bagerier før det i bagerlovens § 3 d 'for nævnte dage fastsatte klokkeslet, kl. 2 nat, paa betingelse af, at dr,n sa mlede arbeidstid for den enkelte arbeider ikke overstiger 15 timer i døgnet.
Som det vil være hovedstyret bekjendt, er det vedkommende politim ester, som i tilfælde har at meddele en saa dan dispensation som den omhandlede
Man opfatter derfor hovedstyrets henvendelse som en forespørgsel om, hvorvidt departementet er af den mening, at bestemmelsen i forannævnte § 3 i f. om politime:,terens adgang til at disp en se r e for enke lt e for. bigaaende anl edninger under sæ rlige forhold
er at forstaa saaledes, at en dispensA.tion som den i skrivelsen omhandlede lovmedholdig kan meddeles, saafremt andragen d e derom fremkommer. Departementet skal i den anledning bemerke, at man er bekjendt med, at det enkelte steder, navnlig i de større byer, erfaringsmæssig har vist sig, at publikums behov for bagervarer under den efter lo ven gjældendo indskrænkede adgang til natarbeide før juleaften, meget vanskelig kan tilfr e dsstilles, selv om julen kun har 2 helligdage Den omstændighed, at der i kommende jul falder 3 helligdage efter hverandre synes derfor efter dep artem entets mening at berettige til at meddel e dispensation paa de steder, hv or brødbehovet ellers vanskelig vil kunne tilfred sstilles, naar andragende fremkommer, og vedkommende arbeidere paa forhaand har givot sit samtykke til at arbeide.
Kri stiani a den 8de december 1903
J. M. Schøning.
C!ir. Dahl.
Hovedstyrets formand ansøgto derpaa, efter samraad med formanden i Kristiania bagermesterforening, politimesteren i Kristiania om den i ovennævnte skrivels e nævnte dispensation. Efterat h ave modtaget dennes indvilgendo svar af 1 lte decomb er, sendte han nedensr,aaendo cirkulære til formændene i samtlige lo]u1,lo bagermesterforeninger i landet mod henstilling om at benytte sig rtf departementets anbefaling ved henvendelse til stedets politimester eller l ensmand.
Kristiania den 9de d ece mber 1903.
Fra
Baqerme s trenes landsfore nin,(js hovedstyre.
Cjrfwlære.
Ifølge ansøgning fra bagermostrenos landsforenings hove dstyro har departementet ia a r henstillet til politimesteren at give nedenstaaend e dispensation for bagerloven med hensyn til arbeidet den 23de og 24de ds.
1. At der gives fri adgang disse dage a t paabegynde arbeidet naarsomhelst med en hviletid af 9 timer mellem 23de og 24d o ds., saaledes at arbeidstiden for den enkelte arbeider ikke overstiger de i loven fastsatte 15 timer,
2. At enhver bageridrivende paa forhaand maa have sine arbeideres samtykke.
3. Enhver forening, eller hvor saadan ikk e findes, den enke lte maa saaledes ansøge politimesteren eller l ensmanden om samtykke til d epartem entets hen sti lling Til underretning meddeles at politimesteren i Kristiania har givet sit samtykke.
For ba ge rmestrenes landsforenings hovedstyre, · W. B. Samson, forma nd.
Det er med glæde vi noterer departementets medvirkn in g ved denne anl edning, hvorved det er blevet muligt at lempe pa~ bagernes knapt tilmaalte arbe id stid under jul. Det g iv er fortrøstning i vore for haandverket vanskelige tider at møde forstaaelse paa høiere steder, og' det er vor forvisning, at de lokale myndigheder vil vise sig ikke mindre beredvillige.
Gud bevare det ærlige haandverk. Lad os se det nye aar imødo mod haab om bedro tider for den norske haandverksstand. Hermod vi l vi takke hinandon for det aar, som nu er i bogreb med at svinde, idot vi ønsker enhver især et godt nyt aar !
Natarbeidets afskatfelse i Holland.
I tilslutning til vor· artikol med samme overskrift i forrige nummer skal vi kortolig medd ele et uddrag af forhandlingerne paa de holl a ndske bagermestres ekstraordinære land smøde i Utrecht den llte f. m. til bebanclling af bagerloven. Vi henviser til de af os citeredo spørgsmaal, som af indenrigsmini s teren var still e t til landsforeningen, og som tidligere har været behandlet af alle lokale foreninger i Holland. 70 delegerecle fremmødte.
Indlederen udtalt e sig for nat arbeidels afska:ffelse , fordi d ette vil frembringe bedre arbeidsforhold i bagerierne, fordi det vi l stille de mindre bagerier on bedre fremtid i ud sigt og· fremme et naturligere hjomliv for bageren, idet det samtid ig skaffer søndagshvile. Loven vil ogsaa hemme den overhaandtagende usunde konkurrance, og den vil sikre smaabagernes be st aaen ligeoverfor de mere kapitalsterke storbagerier og brødfabriker, eler eies af akti esel skaber.
Med b9 mod ll stemmer udtalte man sig for natarbeidets afska:ffolse. Det andet spørgsmaal gjaldt ønskeligheden af, at forbudet mod
natarbeide skal gjælde saavel mestre som sve nd e Man fandt det urimeligt at det sku lde tillades mestrene at gjøre det, som var forbudt svendene. Der er i Holland ca 7 000 bagermestre og 12 000 svende Gjaldt ikke forbudet alle, vilde mange mostre, som havde svende, opsige disse og kun arbeide selv. Skjønt d0r fra enkelte fremkom den indvencling, at dot var ur etfærdigt, at en mand ikke skulcle faa lo v til at arbeide saameget han vilde i sit eget hus, var dog de fleste for et a lmindeligt forbud Lov ens hensigt var jo at beskytte den svage ligeoverfor den sterke Naar mesteren var en kraftig yngre mand kunde han nok arbeide, men en arbeidstræt gamling eller enke vilde paa denne maade ikk e kunne optage konkurrancen. Efter at ordskiftet var endt, besluttedes enstemmig en udtalelse for et almindeligt forbud. Hermed fandt man ogsaa det næste spørgsmaal afgjort, nemlig at et saadant forbud ikke vilde virke ødelæggende paa den mindre bager
Større uenighed vakte af gjørelsen af arbeidstiden, som i ministerens forslag var opsti llet alternativt, idet der var foreslaaet arboidsstansning mellem kl. 9 aften og 4 morgen eller mellem kl. 8 aften og ·5 morgen.
Det sidste alternativ fandt man mest rctfærdigt, da herved de srnaa og store ba.gerier blev stillet omtrent paa lige fod. Valgtes det førsLo, vilde srnaabagornc faa overta got, da de mod denne arbe idstid noksaa let kunde forsyne sine for det meste nærboende kunder i rime li g tid. De store bageriei·, hvis kunder jo som regel bor langt fra bageri et, vilde derved komme i en uheldigere stilling. Der fremkom ogsaa forslag om hviletid fra 12 aften til 7 eller 8 morgen. Da man var afskaaret fra at bringe dotte under afstemnin g, vedtoges andet alte rnativ med kn eben majoritet (36 mod 3-t).
En lignende skjæbne fik behandlingen af det sidste punkt, hvori ministeren udbeder sig en udtalelse om muligheden af, at natarbeidets afskaffe l se vil medføre forøgelse af personel, lok aler, ovne osv., og at brødet derved vil fordyres. Meningerno herom var meget delte. Der var ads killig stem ning for at besvare dette punkt undvig ende med den begrundelse, at delte ikke for nærværende lod sig afgjøre. De fleste troede dog ikke at brødet vilde for •dyres, se lv om de store bagerier og fabriker maa forøgo sine driftsomkostninger. Smaa• bageron vil ikke forhøie prisen, se lv om stor-
bageren skn lde ville gjøre det, og dette er nok til at storbager en lader det være Erfaring viser, at større omkostninger i en stor bedrift ikke altid medfører fordyrelse af produktet. Der faldt adskillige udtalelser om, at denne si d e af sagen vilde komme til at stille sig forskjellig i de større byer og paa landet, hvorfor vanskeligheden ved at besvare ministerens forespørgsel korrekt blev end nu større; men da der maatte gives et bestemt svar, og dette ikke kunde deles, saa det faldt forskjellig for •l and og by, maatte der voteres efte r spørgsmaalets oprindelige lydelse. Dette skede, og svaret blev, at brødet ikke vilde fordyres (38 mod 31 stemmer).
Hermed er alts aa de hollandske bagermestres svar givot, og vi kan i den nærmeste fremtid vente os at se bagerloven ført ud i livet i dette l a nd. Ogs aa de hollandske bagersvende har ladet høre fra sig i denne anledning, men vi savner plads til nærmere at berør e der es stilling til sagen. Paa deres si dste møde den 18d e november vist<.' de sig dog ikke blinde for, at natarbeidcts afska:ffelse ogsa,a for dem kunde have følger, som ikke bare var af det gode.
Forandringer i brødet efter ·stegningen .
Vi har i forrige nummer kortelig berørt ele processer, som gjø r brødet "gammelt", idet vi paapegte, at det ikke var tabet af fugtighed, altsaa en indtørring af brødet, som gjorde det gamme l t, men kun en forandring i vandets kemiske forhold; thi vod at ophede gammelt brød til 70 grader Celsius, vil det igjen blive b l ødt som før, skjøn t det ved ophedningen mister mere vand . Vi skal det følgende ·faste os ved noglo videnskabelige forsøg, bl. a. nogle, som for ca 10 aar siden udførtes af en engelsk læge, dr. Laurcnce Hamilton. Disse forsøg er n eppe kjendt udenfor videnskabsmændenes snevre kreds, skjønt de turde paaregne interesse ogsaa blandt bagerne.
Han lod slaa op 3 to-punds brød I hvert af dem satte han 2 meget nøiagtige maximumstermom etre, som anbragtes midt inde i brødene, før de sa ttes incl i ovnen. De bagtes i 1 time og 35 minuter ved en temperatur 177 grade r Celsius-i en gasovn Ved bagningens afbrydelse
fjernedes det ene termometer, eftorat temperaturen var aflæst, og gasen afskruet. Efter 5 1/2 times afkjøling aflæstes temperaturen paa det andet termometer, og det viste sig da, at temperaturen i brødets indre var t ilt aget med 8-10 grader Celsius, hvilket kun kan forklares derved, at noget af skorpens varme under afkjølingon har trukket sig ind i centrum af krummen. Veg-tstabet under stegningen var omtrent lf) procent. Først efter 24 timer s forløh or brødet saa afkjølet, at det har samme tempe\·atur som den omgivende luft.
At noget af brødets fugtighed fra krummen trækker sig udover mQd skorpen, har man tid li gere vidst. En engelskmand I. L-incl ett har nylig undersøgt dette procentvis særskilt for krummen og skorpen af nogle firepunds brød. Han fandt, at fugtigheden i skorpen, en time efterat brødet var t age t ud af ovnen, steg fra 11 til 20 procent i løbet af 48 timer, medens fugtigheden i krummen i den samme tid aftog fra 46 til 45 procent. Dextrinmængden udgjorde som sædvanlig 17 procent af skorpens tørstof, men hvad der vakte den største forbausel se var, at dextrinmængden i krummen formindskedes fra 11 til 2 procent.
Den franske videnskabsmand Bo11ssinga11lt har bergnet vegtstabet ved opbevaring af brød. Et brød veiede ved udtag elsen af ovnen 3 760 gram Efter 2:1: timers forløb hwde det tabt 30 gram i vegt eller ca, 0,8 procent. 6 dage efter var vegtstabet 1,89 procent. Dette beror naturligvis paa vandet s afdampning. Det norske militærbrød, der veier 1 500 gram, vil i lø bet af 5 døgn tabe 70 gram i vegt; heraf falder 28 gram paa første døvn, l 2 gram paa hvert af andet, tredie og fjerde og 6 gr am paa femte.
Omendskjønt disse forhold væsentlig har videnskabelig interesse, er de dog ikke uden en vis praktisk betydning. Hvis man ved brødets lagring paa en ell er a nden maado hindrer den naturlige afdampning, vil brød et lid e derved, idet mugning meget snart vil indtr æde. Navnlig ved don gamle militærstomp havde man ofte anledning- til at se dette, naar den altfor nybagt pakkedes og afsendtes i lukkede fustag er. Brødets afkjøling maa derfor uhindret finde sted, hvis man vil have et godt brød.
Svendene protesterer.
I rmledning af departementets anbefa l ing af dispensation fra bagerloven afholdt styret for Norsk bagerforbund og bestyrelsen for Kri stiania bager s vondes forenin g ig aaraft es et fællesmøde, hvor man ef ter ca. 4 timers debat blev enig om følgende prot estudtalelse:
"Fo rdi bagerloven ikke hjemle r departementet ret til at paavirke politim estrene i saa henseende, og forcl.i politimestrene ved at g iv e den tilladelsc, so m nu er givet af Kristiania polit.imester, begaar lovbrnd , i det bagerloven med hensyn til juleb agn ingen har sine særegne best emmelser, der ikke er gjenstand for dispensatio n, og, 11aar dispensation i det hele taget sk al gives, saa skal arbe idernes samty kke indhente s , tillad e r vi os at protestere mod depar t ementets henstilling til politimestr e angaaende dispensation i nærværende tilf æ lde."
Ligeledes vedtoges en henstilling til medl emmerne i de forskjellige afdelinger, ikke at anbefale mestrenes ansøgninge r om dispensation, og at de mestre, som benytter sig af dispens,1tionen, skal anmeldes for overtrædelse af bagerloven.
U dt a lelsen motiveres bl. a. med, at hvi s dispensation ikke gives, saa vil en hel del arbeidsledige bagersvende kunne opnaa en ekstrafortjeneste ved hjælpearbeide til julen.
Vi haab er at denne uk.logo optræden fra Kristinnia-svond onos side ikke faar den t ilsigteclo virkning. Do som skriger op vod en saadan anledning er gjerne et faatal, nemlig lederne , for hvem agitationen er en hovedsag og fagets tarv en bisag. D e mere besindige elementer inden svendenes kreds vi l nok indso nødvendigheden af don nu givne meget moderate dispensation, som visse lig ogsaa vil blive givet overal t i land et, hvor den er paakrævet.
Hvedebrød, som ikke bliver brunt.
Aarsagerne til at bagverk af hvededemel und ertide n har vanskeligt for at brunes kan li gge i melet, i daar lig gj ær, ell er det kan bero pn,a mang l er ved ovnen.
Selv med sin bedste vilje kan mølleren undertiden ikke blande sit korn sli g, at han faar et jevnt mel so m let. giver god farve, thi selv om han kjender d o forskjellige hvedesorter ganske godt, knn han dog tage feii. Den jordhund, som hveden har vokset paa kan endog have betydning for detLo spørgs-
maal. I regel en farver gnlagtig og rødlig hvede bedre end den lyse, endskjønt den sidst e leverer et godt bagverk og er drøi. Det e r især sukkerfattigt mel som har vanskeligt for at levere brunt bagverk, derfor vil tilsætning af sukker være en god hjælp.
Ovnen har stor indflydel se paa bagverket s farve. Alle ovne, hvis hv ælv er for høit, giver daarlig farve. Jo lavere hvælvet er, desbedr e bruner ovnen. Ved nybygning af ovne kan man ikke vær e omhyggelig nok med at faa den saa lav som mulig. Ved ældre ovne kan man lægge h erten høiere De ovnc farver daarlig, som giver daarlig damp. I Tyskland er det al mindelig sk ik, at ovnsdøren i forhold til herten anbringes saa lavt som muligt, saaat dørens overkant kommer til at staa i høiden 1 tomme over herten. Hvi s herten bagtil er forholdsvis høiere, saa kan man dog let overse varerne.
Aarsagen til en d aa rlig dampvirkning i ovnen kan ogsaa ligge i daarlig dør og spjeld. Er dette tilfælde, saa maa man ikke spare, men snarest mulig bringe sagen iorden. Jo bedre ovnen giver damp, desto varmere kan man holde den og dog faa en sprød vare.
Ligger grunden til den daarlige bruning i fremgangsmaaden, saa er melken eller vandet for varmt, eller man har brugt forlidet eller for daarlig gjær. At bruge da a rlig gjær er slet økonomi, da det altid gaar ud over 'bagverkets kvalitet. Ogsaa saltet har indflydelse paa bruningen.
Mesteren maa ikke længe være i tvil om, hvor skylden ligger; har{ maa undersøge nøi e alle forhold og saa ikke være sen med at faa feilen rettet. Tilsætning a f 60-80 gram sukker pr. liter er altid en god hjælp.
Billig brun glasur til honning,., og peberkager.
Man tager 1 kg. potetesmel, lægger det paa en plade og sætter det ind i en ikke altfor varm ovn, hvori man under jevnlig omrøring l ader det staa, indtil melet ved ristningen faar e n smuk lysebrun farve. Derefter tage s det ud af ovnen og sættes hen til afsvaling. Naar det er bleven koldt, lader man det gaa gjennem en melsigt for at forebygge, at der :findes klumper i det. Derefter opløses det ristede potete sme l i et fad med varmt vand
til en stiv grød, hæld er endnu 1¼ liter vand derpaa og giver det derefter et opkog. Dermed er denne glasur færdig; den bruges paa sedvanlig maade , men kagerne bør, naar man bruger dem , overstryges og tørr es 2 a 3 gange. Gl as uren bør stryges paa saa tynd som mulig og helst m ede ns den er lidt vann, saa giver den en smuk, lys glans. Denne glasur er billig og rækker langt. Den skal derfor bruges meget i Tysklandhonnin g- og peberkagernes land.
Bagermester Adolf Jacobsen i Larvik afgik ved døden -den 7de december i en alder af 55½ aar efte r en l æ ngere tids sygeliglied. Afdød e var født paa Kongsberg, hvor han kom i bagerl ære, og kom til Larvik i 1872, hvor han an.lagde et bageri. Fra en beskeden begyndelse og uden kapital arbeidede Jacobsen sin forretning hurtig op, og da han i 1900 traadte ud af firmaet, var forretningen ikke blot en af de største og første i sit slags, men ht1n trak sig ogsa,a tilbage msd en efter vore forhold betydelig formue. Adolf Jacobsen har været en i Larviks kommune meg et benyttet mand. Han har saaledes i adskillige aar v æ ret medlem af kommunestyret, ogsaa som formandskabsmedll'Jm, af sundheds- og fattigkommissionen m. v. I l,an s store vennekreds vil hans lyse, venlige sind og joviale gemyt blive meget savnet, skriver "Jarlsberg og Laurvigs Amtstidende." · Begravelsen fandt sted i Larvik den 12te ds. fra Undersbo ka.pel under megen deltag else. Særlig var byens forretningsstand talrigt repræsent eret. Kapellet var vakkert dekoreret. Paa den rigt blomstersmykkede kiste bemærkedes bl. a. en vakker krans fra Larviks sparebank, af hvis forstanderskab afdøde i en række aar har været medl em. Efter en udmerket smuk tale af Sogneprest Smidt nedlagde kjøbm an d O. Rogstad paa kisten en sølvkrans med tak fra venner. Marskalker var bankkasserer Odberg og kjøbmand Rogstad.
En engelsk biscuitfabrikants efterladte formue. For kort tid siden døde Mr. Samuel Palmer i en alder af 83 aar. Han var en af grundlæggerne af det ogsaa her bekjendt e firma Huntley & Palmer. Ifølge hans efterladte testamente bindes 100 000 pund sterling til rentenydelse for hans enke, som desuden faar 10 000 pd. sterl. udbetalt straks. For hver af hans 4 døtre bindes 7'0 000 pd. stertl. til rentenydelse, men 2 af d em faar de suden 10 000 pd. ster!. hver. Hans 4 sønner faar hele hans andel i firmaet Huntley & Palmer til fælleseie. Dernæst skal der udbetales til forskjellige velgjørende institutioner, særlig barnehjem og hospitaler 8 050 pd sterl., samt nagle dødsgaver og l egater til venner og folk, der ved hans død stod eller som har staaet i hans tjeneste, hvorefter resten af formuen tilfalder de fire sønner til lige deling.
Boets samlede masse er opgjort til en værdi af 973 749 pd. ster!. 8 shill., so m efter fradrag af alle med boets ordning forbundne omkostninger vil give en netto formue af ca. 899 549 pd. sterl. 8 shill. (ca kr. 16 120 000 ,00).
Amerikanske bageriforhold. Herom skriver en korrespondent til et tysk bl ad bl. a. Ikke bare kjødprodnktionen, men ogsaa befo lkni ngens forsyning med det daglige brød sker der paa den ande n s id e af det store vand langt mere kjæmpemæ ss igt , end vi er vant til her i den gamle verden. Man ka n gjøre sig et begreb om et Newyo rkerbageris ydelsesevne, naar rna~ hører , at d et daglig l everer 10 000 sto re brød, 20 000 mindre brød og 17 000 horn og smaat bagverk, og at denne produktion om lørdagen kan gaa op til henholdsv i ,: 25 000 , 50 000 og 30 000. Det daglige behov, for raastoffe beløber sig i dette bageri til 1 3 00 liter melk, 14 700 kg. mel og t u sinder kg, salt og sukker. Bageriets drift foregaar saavidt muHgt ved maski nhj æl p. Deig·en kom mer under hele fremstillingsproaessen kun to gange i berøring med menneskeh æ nder, nemlig ved veiningen og ved ops l aget Alt :m elet sker ved maskiner. Af det i overetagen lagrede mel styrtes altid paa en gang 7 - 10 barrels ( 1 barrel .er omt ren t 100 kg. ) ned i et rør, hvis vægge er helt af glas og saa tætte, at intet melstøv kan undslipp e. Som en uhyre melkestrøm, ser man de store melmasser bane sig vei til de underste rum, h vor de først pa sse rer en sigtemask ine og d erpaa ind i et system af forgrene de rør, som fører. melet til en kjæmp e mæssig bla ndingsmaskine, der rummer 7 barrels. Derr:ne
I NORSK BAGERTIDENDE
bl:md e r me l et m ed vand, melk , salt, s ukker o s. v., og forme r det he l e til en uhy re deigmasse , som er tilstr æk kelig til c;a 1 200 brød. D en hele proces gaar for s ig paa omtr ent et kvarter. Derpaa forvandles blanding s maskinen til en knademaskine, som arbeider ganske au to matisk og som i 20 minuter yder et a rb eide, som hv is det skulde gjøres med haanden, vilde beskjæftige 4 - 6 m ænd i en hel time. Hver gang knadningen er tile nd ebragt, gjøres maskin en omhyggelig ren,· saa de n i gjen ser skinnende blank ud. Ogsa a ellers h e rsker d er den størst mulige renlighed Bagern e, som afveier den gje nn e mknadede deig i lige de l e og former de enkelte brø d, maa først vaske s in e h ænder og man, aldrig gaa i d e klæder, som de brnger und er arbeidet, ude nfo r b ager i e t. Efterat m1 deigei , i store trange hrtr gjeirnemgaaet den nødvendige gjæring, formes den altsaa til enkelte brød Di sse pass erer derefter paa automatisk drevne vogue ind i hagestuen, hvor de mo dt ages af de aabne ovne. H ver af disse ovne ta.ger 289 store brød og er saaledes in d rettede, at varmen stryger hen over brødene s hele overflade og bruner dem jevnt. En paa udsiden af hver ovn a nb ragt klokk e, og et termometer sørger for, at bagetiden og temperaturen altid er den samme. Paa almindelige hverdage leverer h ver ovn i den 10-timers arbeidsdag 2 800 brød
A1 G~rn~r~ Gjær- &snritfa~rik
J..v..C O S S
anbefaler sin kraftige og holdbare "VictoPia" P.Pesgj æP.
Lager i alle Landets Byer.
Ag enter for Kristiania d. 'hrr. Antb. Jobansen &Co., Raadbusgd.1 &3.
Hæggernæs Dampmølle
Bergen
Te l egrafadresse: ,,Hæggernæs".
Indr eg istrerede Mærker Sigtet Rugmel do. do.
Smørfabriken
El E Fl. G-E N"
Leverer absolut den b e d s t e Margarin Fasteuriseringsappara{ .~ B. A. M I N D E, Bergen
: Specialforretning f Maskiner, Apparater og Udstyr samt
G.. alle Slags Ingredienser for Bagerier og Conditorier Averter i "NORSK BAGERTIDENDE".
No. 12
J<jøb
hos firmaer, der .averterer i "Norsk Bagertidende", averter selv i bladet! Averter efter butikbetjening eller ledi ge butikdarner. Søg pladse =----""'L> gje nnem annoncer.
Johannes Nossum & Co., Trondhjem.
Agenter for: Extra Auszug Rugsigt, Spillers & Bakers Households f!, Fines Hvedemel. - Fo rsøg disse fortrinlige Sorter. - • ·
Als Isdahl's Gjærfabrik
Bergen.
Største Udvalg af SIRUP, ROSINER, SUKKER · andre Ba geria rtikler fo rmal e d e KRYDDERIER garanteret ublandede HVEDEMEL,SUCCADE
m, m, m. i prima Kvalitete r bi.l.l.igt
Vort veismagende og nærende
~nækkebrød
anbefales enhver Bageriforretning og udføres alle Ordres prompte.
Aktieselskabet Brød- O[ Knækkebrøfifabriken.
Telefon: 7181.
Telegramadr.: Knækkebred .
Dr. I. Reicbborn -Kj enneruds bog ,,Brødet"
faaes ti lkj øbs i all e bogl ader heftet kr. 1.00, indb. kr. 1.20.
an befal er prima Presgjær
i stadig frisk Var e
I "Beregningsbog for Bagere " findes den V ægt man til enhver tid ønsker for enhver Brødsort og Størrelse i Forhold til enhver Varepris. Den kan mod Postopkrav 5 Kr + Po rto overa.lt rekvireres fra Camermeyers Bo_qhand el, Kristiania.
G. WICHNE, Bergen
Telegramadr.: Wichne. Colonialvarer kun en gros. All e Sorter V arer for Bage re og Con ditorer stadig paa Lager i friske prim a Kvaliteter til Dagens billigste Priser.
Averter
i "Norsk Bagertid." bagerieiendomme t il salg eller bortleie.