Smørfabriken UNION BagereI Konditorer!
Fredrikshald, · der ogsaa har Kontor og Lager i Brug Ohristianssands Smørfabriks
Telefon 73 90 Christiania, Telefon 73 90 fortrinlige, holdbare Margarinsmør.
anbefaler sit e~tra fine Jitargarinsmør.
Carl J. Hagen & Co.
Christiania.
Telefon 1483 & 7788.
Jitel=, <rolonial" St Gf eaeuarer en gros.
Min "F.rokostmargarin " egner sig fortrinlig til B ag ning.
Krist
ofer Leangen
Nytorvet 4 til Torvgd. Telefon 7730. Specialforretntng 1 Smør, Ost, Æg & Bermetlk. En gros & en detail.
Mel og
Gjær.
Mit Lager af alle Sorter Rug- og Hvedem el anbefales, samt Gjær af kjendte gode Kvalit eter fra Bagernes Gjær - og Spritfabrik.
C. Smith jr., Skippergaden 23. R.un.a.:r.n.a1et
Hvedemel •
(Registreret varemærke) fordelagtigste bagerimel
:faaes kun hos
Paulsen & Dekke, Bergen.
Telefon 15 14. - Telegrafadr.: ,,Pauldek".
Otto
Bøhme & Co.
Kristiania. 1\olonialforretning ef\ gros. Etableret 1879.
Fabriken "Arild"
Tr~ndhjem.
Fineste Margarin: Favorit, Perf'eet, Export, Viking, ES anbefales særdeles skikket for al Slags Bagværk.
Tønsbergs Smørfabrik
(Leverandører til Marinen.)
Fineste Tatfelmargarin. - Holdbareste Exportmargarin. Overalt foretrukket til Bageri- og Konditoribrug. Ko mm issionslage r og Agenter i de større Bye r. For Kristiania bos Johs. Olstad, Storgaden 15.
Johannes Nossum & Co., Trond~em.
Agenter for : Extra Aussug Rugsigt, Spillers & Bakers Households & Fines Hvedemel. - Forsø g disse fortrinlige Sorter. -
Bjørsvigs Melforretning
-.. Halfdan Irgens Bergen.
Telegramadresse: ,,Bjørsvigs".
Kontor: Strandgaden 6 7 . .llnbefaler alle Sorter prima Melvarer fra Bjersvigs Melle. . ·
Enhver hager
ber forpligte sin leverander af mel, smer, gjær, kolonial, papir o. s. v. til at avertere i "NORSK BAGERTIOENOE11 •
Kjeb hos dem, der averterer i bladet!
Uregelmæssigheder ved bladets forsendelse bedes meldt til landsforeningens formand.
Meddelelse fra hovedstyret.
Bagermestrenes landsforening er nu indmeldt ifi. beslutning paa l andsmød e t i Trondhjem aug. d. a i " Norsk arbeidsgiverforening" fra lste sept. d. a at regne; men ønskede hovedstyret at bringe til medlemroernes kundskab, at kun medlemmer, der har undert egnet den trykte indm eldelsesb l anket, er medlemmer af "Norsk arbeidsgiverforening" og saaledes nyde de fordele, som dennB forening byder, da saavel vore lov e (cfr. § 4) og arbe id sgiverfon~ningens lov e paabyder en særskilt underskrift af hvert medlem. Vi tør derfor anmode a lle, som endnu ikk e har indsendt in dmeldelsesblanketter i unde rskrevet stand, med opgivende af lønning er, straks at gjøre dette, og skulde nogen mod formodning jkke have erh oldt indmeldelsesblanketter, kan disse erholdes V€d h en v endels e til form anden i hoved styret, W.
B. Sams on, Kr.a.
afslutter med dette nummer sin første aargan g Hvorvidt redaktionen i det forløbn e aar h ar formaaet at løse sin opga,:e, staar det til andre at afgjøre, men ved· bedømm el sen heraf ;maa man erindre de vanskeligheder som stiller sig ved et saadant foretagende. N aar bladet ikke er blev et saa underholdende , som man kunde ønske, skyldes dett e for en del at man savner plads til et mere alsidigt sto f, hvis ikke bladet skal blive for dyrt.
I 1902 har landsforeningen og organisationsspørgsmaal i de t hele trængt sig i forgrunden og optag et en væsentlig de l af bladets
spalterurri, hvorfor der er blevet mindre plads tilovers for fagtekniske artikl er En stor tilfredsstillelse har det været for redaktionen i den senere tid at modtage :flere lit erære bidrag fra bagerme stre (d. 'hrr. Haakon Hansen, C. Hintz og I. Hamre ro. :fl.), hvis foreningsforedrag vi har faaet anledning til at meddele vore læsere. Dette tager vi som et godt varsel for fremtiden. Bladet vil vinde i interesse og alsidighed efterhvert som bagerne selv leverer bidrag til dets indhold.
Flere foreninger har ogsaa sendt referat af sine forhandlinger, om det end desværre maa indrømmes, at der paa dette omraade kunde ventes l angt mere. Kunde "Norsk Bagertidende" blive et mellemled mellem foreningerne, saaat disse herigjennem kunde sættes i levende rapport med hinanden og i bladet finde drøftet de fælles foreningsspørgsmaal, vilde meget være vundet for sammenslutningen inden faget.
Bladet uddeles fra nytaar gratis til alle medlemmer af landsforeningen.
For at dette skal kunne ske uden økonomisk tab, maa hvert _ medlem inden sit omraade virke for at skaffe bladet avertissementer fra l everandører af de i bageriet brugte raastoffe (mel, smør, margar in , gjær, kolonialvarer) samt p apir, poser, maskiner o. li gn. Fra enkelte medlemmers side er der i denne henseende ydet et prisværdigt arbeide allerede i det forløbue aar. Id et vi takker for denne hjælp, vil vi bede d em om ikke at gaa træt, men fremdeles støtte bladet, sørge for, at vi b8holder vore gamle annoncer og skaffe os flere nye.
Hvis hv ert foreningsmedlem paa dette felt vilde gjø r e sit bedste til vederlag for at han faar bladet g r atis, vil vi maaske om ikke ret læng e kunne udyid e vort spalterum og skaffe mere underholdende &tof
Med tak til enhver især for al opmuntring og støtte, vi har modtaget fra forskjelligt hold, ønsker vi vore læ sere en glædelig jul og et godt nyt aar!
Kristi ania bagerforening.
Bagermestrenes forening holdt den 26de november ordinær generalforsaml ing i Kristiania haandverks- og industriforenings lokale
Formanden, hr. Haakon, Hansen frabad sig bestemt gjenvalg, og i hans sted valgtes hr. Kirkeby.
De udtrædende medlemmer af bestyrelsen, d. 'hrr. Samson, Fjeldstad og Schonwetter, frabad sig ligeledes gjenvalg , og i deres sted valgtes d.'hrr A. Hansen, Hammersborg, M. Rolfsen og N Johansen.
Gjenstaaende bestyrelsesmedlemmer er P. Olsen og P Myhre, hvilken sidste tillige er foreningens kasserer . Til suppleanter valgtes d.'hrr C. Hintz, A. Johansen og Reinholdt Nilsen.
Enstemmig vedtoges en resolution, hvori henstilledes til haandverkerforeningens centralgruppe at fatte beslutning om at indgaa til rette vedkommende med forslag om lovfæstet pligt for haandverksborgere til at føre bøger og foretage de nu kun for handelsborgere fordrede statusopgjør.
Ligeledes vedtoges enstemmig en resolution om en for bagerstandens interesser uheldig konkurrancemaade, som i den senere tid er bragt i anvendelse fra en enkelt bagermesters side.
Om konkurr ence n i fa get af fhv. bager J. Hamre.·:-:-)
Som tidligere bageridrivende, har jeg mteresse af at være tilstede i et møde her og da bestyrelsen har givet mig adgang dertil, saa agter jeg at yttre nogle ord om konkurrence. Enhver ved rigtignok, hvad konkurrence er for noget, saa det skulde synes overfl.ødigt at opholde sig videre derved, men desuagtet ønsker jeg alligevel at sige nogle ord om tingen Konkurrence er, som vi ved, en kappestrid og bestaar deri, at den ene forsøger at komme et skridt ]ængere end den anden og denne · stadige kamp, som særlig forekommer i handel sver denen, ansporer fo lk til a t opbyde al sin kraft for at kunne holde ud i haab om at seire. Under saadanne omstændigheder· tage r man det ofte ikke saa nøie me d midlerne og det ser underti den ud som _ at a lt
*) Foredrag i Kri sti ania bagerforening den llte november d. a.
hensyn til naboer og kollegaer er trængt tilside for dette ene, at naar k u n jeg - dette kjæ r e jeg - faar alene m i g frem, det faar koste, hvad det koste vil , saa faar a l t andet fare En saadan anskuelse sporer man desværre alt for meget i vore d age, ikke alene blandt publikum i almindelighed, men ogsaa i mindre samfunds- og fagkredse H vad er saa aarsagen ti l dette omsiggribende tidson.de? ja - en fyldestgjørende besvarelse af dette spørsmaal kan kun en dygtigere end jeg levere Imidlertid vil man maaske kalde det tidens medfør, men jeg tror man mere betegnende kan sige, at 'aarsagen til denne rastløse kappestrid bunder for en stor del i YOr tids tilta• gende materialisme.
E±ter ofte stedfundne foreteelser, har vi grund til at antage, at mange indbilder sig, at kan jeg holde ud, til denne eller hin har maattet give t-abt, saa har jeg et pa,r konkurenter mindre at s t rides med og det offer, jeg har gjort, kan jeg da faa ti l bage og mere· til. Nei - denne beregning slaar nu for tiden sjelden ind
Meget mere viser erfaring, at gaar der en ud, saa kommer der ofte 2 nye isteden og kampen bliver i regelen holdt gaaende til ruin baade for den enkelte og for den samfundsklasse, den tilhører. Dette bliver som oftest det resultat, en vild konkurence fører til. ·
Den, som vil gribe alt , mister ofte alt.
Det er nemlig ikke enkeltmands sag at stoppe kilden til en forvidt dreven konkurrence, ialfald ikke for nogen længere tid, han _ være saa mægtig han være vil, har jeg nær sagt, saa kommer han tilkort her Nei - der skal andre kræfter til, og det, som formaar at udøve en regulerende indfl.ydelse i denne henseende, er kun massekræfter saasom organiserende korporationer og større samfundsdel e, og kun derved kan et heldigt resu l tat tilveiebringes.
Derimod kan konkurrence have sin nytte, naar den udøves paa en sund og fornuftig maade af en mand, som h ar det fornødne forretningsskjøn og fu l d oversigt over · sin forretning og sin stilling. Da kan konkurrence. være paa si n p l ads og kan bl i ve en regul ator for den enkelte udøver, paa samme t i d som den_ for publikum er en, ):J,etr,Yggel se for, at pr i serne ikke stilles urimelig · h øit. Saaledes kan en sund konkurrence blive et fortr in l igt bremseapparat og underti den en hø i st nødvend i g reg ul ator i handel sverde n en , hvo r man t ildel s ell ers
kunde resikere, at menneskets begjærlighed ikke kjendte no ge n grænse Saavidt om konkurr ence i sin almindelighed . Men hvorl ede s er det i denne h enseende paa begribedriftens omraade? Maaske man d e;r ikke har sporet noget til en saanan konkurrence ? Aanei - det er nok ikke saa vel. Vi kan dagl ig se og erfare, hvorled es de t er. Je g har drevet bag eriforretnin g i over tyve aar og ved saaledes af erfaring, hvad en stærk konkurrence pa a dette omraade vil sige
Bageridriften h a r , som vi ved, det særegne ved sig fremfor mange an dr e næringsveie, at dens produkt er l ade r sig l ettere bedømme e nd i forskjellige a ndre fag som f. eks. i smede - og snedkerfaget. Forretningen er i visse henseender nok saa gjennemsigtig og aaben for publikum, som har en let a d gang til at kontrollere· varen og bedømme, hvor indkj øbet er fordelagtigst. D ertil kommer, at omtrent ethvert voksent ·menn eske forstaar at bedømm e denne vare. N aar saa en forandring i vægten for€ltages, saa vil dette, hvor ingen overenskomst er truffen, foraarsage adsk illi g forstyrrelse, for nogle til forøgelse, for andre til formindskelse i forr etnin ge n. Virk nin ge n mærkes næsten straks i de tte fag og gjør, at den e n e ofte er nødt til at ind rette si g efte r den anden, selv om udbytt et bliv er nok saa s naut
Noget saadant tror jeg man har h avt tilstrækkelig erfaring for ogsaa h er p aa st~det, da det forekommer mig, at konkurrencen, især i de senere aar, er dreven t emme li g-viclt,jaj eg tror saa vidt, at man tildels har havt lid et eller intet for sit arbeid e.
Men hv a d er saa aarsage n til denne tilstand h er i Kri sti ania? a nt agelig den samme h er som paa mange andre steder og jeg tror n epp e a t tage feil, n aar jeg siger, at aai:-sagen li gger i, hvad der indbefattes i de faa ord : Mang·el pa a god vilje ho s for skje lli ge forretningsdrivende inden faget. I denne mangel ind es luttes igjen mangel paa sammenslutning, · emghed og organisation. Her kan man, hv a d man vil, men man vil ikke. Som bekjendt, h ar der gjentagende været forsø gt at komme til enighed, men saa er der et ell er andet kommet iveien; jeg kan tænke mig m a ngel paa ordholdenhed fra en · eller anden kant, niistillid og brud paa overenskomster etc og følgen er bløven en splittelse og opløsning 1gJen; enhver er· gaaet sin egen vei og d erved
fremk a ldt en konkurr en ce, som ikk e kan have vær et andet end skadeli g for enhver bagerforretnin g. Men saalænge man vil staa sig selv iveien og enhver ikke gjø r sit til at fa a saadanne hindringer bortrydd et, saa er det spildt ar beide at forsøge paa at komme i ordnede forhold e Men hvorfor løbe saa med hov edet mod veggen, na a r man kan undgaa det? Je g nævnte tidligere, at konkurrence i en vis grad kan v ære tjenlig, hvilket jeg fremdeles i sin a lmindeli gh ed holder paa, men j eg vil spørge: er konkurrence overhovedet nødvendig i en bedrift som denne ? og k a n en stærk og ub egr æns et ko:nkurrence tænkes a t kunne holdes gaaende i en længere tid i en saada n bedrift? Nei det kan man neppe tænke sig; men resultatet maa blive ruin · for forretningens indehaver. Selv om der er mange, hvis økonomiske evne kan till ade d em for en tid at gjøre store offre, saa v iser det sig ofte, at ogsaa saadanne kommer tilkort og maa erfar e, at kilden til konkurrence, som tidlig ere sagt, paa denne maade ikke l ader sig stopp e H eller ikk e tror jeg at konkurrence her kan være paakrævet af den Grund, at pablikum sku lde resikere at bagerne ved en sammens lutnin g sku ld e sætte sine pris er urimeli gt høit, da en korporation som en større b agerforretnin g ikke vil være fristet til at benytt e sig af saadant, som en enkeltmand l ettere li gg·er under for, men tv erimod virke regulerende i alle retninger. Men kunde man kom me saa l angt, at der ·opnaaedes enighed og en v arig sammenslutning, saa maatte det være en l et sag at regulere priserne sli g, at begge parter var tjent med det, og ai'. enhver ba ge r h avde en rimelig godtgjørel se for sit arbeide. D en eneste konkurrence, der blev tale om maatte ligge i varernes kvalitet, brød ets velsmag, bonitet og behandling; men v ægten og prisen burde være ens . De s ud en kjender vi ordsproget : at enighe d gjør stærk, hvilket er tilfældet overalt, hvor den findes og det var da besynderligt, om ikk e Kristiania bagermestre snart skulde inds e nødvendigheden af at benytte sig af d ette styrkemiddel for at komme ud a f den nærvær ende ruinerende tilstand og ind i roli gere og normal e forholde. Men vil dette ske? j a - hvis man vil, saa k an det ske; det b eror udelu:kkende paa1 om enhver vil betra.gte tingen p aa den ·rette maade og l ægge en smule go d vilje t il. Her gives ingen l ærdom, da enhver
kjend er betin gelserne for saa dann e sammenslutnin ger, m en j eg vil ti1lade mig at gjenkald e i mine herrers erindring, a t s kal man vinde fr em her, saa maa den ene lempe sig efter den anden, man maa lade smaa særinteresser fare for at kunne opnaa større fælles goder, enhver maa interessere sig for organisationen, og d en ene inaa føle sig ligesom solidarisk med den anden og betr agte det som en æressag at støtte og a rbeid e til foreningens opretholdelse og et godt kollegialt forhold. Paa den maade kan man naa frem, men uden at disse betingelser er tilstede, vil det aldrig lykkes at komm e til et heldigt resultat. Varepri serne, som er omtrent ens for alle, maa enhver bager kj ende, saa at den ene med lethed kan ber eg ne, hvad den anden tjener, og at beregne, hvad man maa have for omkostninger og a rbeide, synes at skulle være en lig efrem sag at komme overens om Vilde man da f. eks benytte min beregningsbog, som m a nge vistnok kjender, og enes om at bru ge en bestemt prislinje d er efter vareprisernes stilling, saa :lindes der udregnet den vægt, man skal bruge i de forskj ellige brødsorter paa samme tid, som man der ser, hvad man har for sit arbeide. V ægten i de større brødsorter bor være ens overalt, uanseet m elets større eller mindre hvidhed og tillige ens baade for hovedud salg og :6.lialerne. Maatte man altsaa tilfulde betænke dette om enighed saavel her i Kristiania som pa a mange a ndre steder og ind se, hvilke fordele en sammenslutnin g byder ved at føre i rolige og tryggere forhold, saa vilde man vistnok vogte sig for længer e at gaa spredte hver paa sin v ei og være prisgivet tilf ældighedernes lunefulde spi l. Forøvrigt er det ikke bare ved brødvægt og pri se r at en sammenslutning skal vise sin nytte; den kan for bagerstanden ogsaa i flere andre retn in ger blive af stor betydning. Hvad vil man fremdeles sige om bagerloven og slige urim eli gheder som at voksne mænd skal sættes under offentlig formynderskab og i form af beskyttelse blive berøvet sin personlige frihed til at arbeide i sin egen næringsvei udov er en bestemt tid ? Saadanne forhold lever vi under nu i vort land, som vi kalder det frie Norge. Jeg sætter, at man atter ser sig nødt til saavel i denn e som i andre henseender at henv en de sig til statsmyndighederne med en forestilling om dette eller hint. Hvilken betydning vilde en organisation da ikke have? og den, som
nærmest burde ga a ·i spidsen v ed saadanne anledning er, skulde vel være hovedstadens bag erforening? At der kom en lovbestemmels e om arbeidstidens begrænsning for læregutter, var rim eligt, men naar denne begrænsning ogsaa omfatter voksne og myndige mænd, saa sy n e s b esky tt elsen at v æ re ført forvidt. Man har nu tilstrækkelig er;faring for udstrækningen af de ulemper, som_ ba,gerlovens be stemme l se r medfør er for ba ger idriften og som er langt større, end man fra først af har tænkt sig For det første medfører loven, at arbeidsudgifterne omtrent fordobles, da der i de fleste forretninger, paa grund af den ved loven indskrænkede arbedstid, m aa hold e dobbelt sæt arb e idere, hvilket fordyrer brødet i betydelig grad Mon lovkoncipi sterne har ta ge t fornødent hensyn hertil? Dernæst er onskab sfulde mennesker ofte -fristet ved den mindste ubetydeli g hed til at benytte sig af loven til angiveri for at tilfredsstille sin hevnlyst og paaføre sine medmennesker ubehagelighe <ler. For at forhindre saadant, gaar man ofte med uro og &pænding og vogter paa klokken, naar det lider mod tiden for at være inden lovens ramme; selv nogle minutter kan være nok til at bring e en i ubehagelighed. Tyngden af disse ulemp er er· baade følsom og generende og rammer is æ r byerne.
De suden kan man t æ nke sig storme ud enfra, som paa grund af uenighed vil true bagerstandens selvstændige stilling som f. eks at det ·offentlige skrider ind og gjør bedriften afhængig af bevilling eller li gnende - en forføining, som i visse h en seend er under nærværende omstændigheder maaske vild e være mere paakrævet end den nuv ærende bagerlov; thi d et er usikkert, hvorlænge det offentlige vil se paa saadanne uregelmæssigheder, som nu :finder sted, nemlig at et 20 Øres brød hos de forskj ellige hagere kan variere fra 950 til 1400 gram i deigvægt, og at der ho s en og samme b age r kan være en betydelig vægtdifference fra den ene dag til den anden Det maa være ulige bedre at arbeide som fri mand end under tvang og opsyn, og bagerne gerne har det endn u i sin magt ved sammenslutning og b ege istring at forebygge saadant.
U agtet , som tidligere berørt, bageribedriften i enkelte henseender er aaben og gjennemsigtig, saa er den i an dr e henseender ikke saa a ldeles ligetil, da den for fagmanden fordrer en lang tid til erhvervelse af praktisk
færdighed, varekundskab, forretningsskjøn og mange '. andre finesser i selve bedriften, saa det ikke e~ hvermand s sag at blive en dygtig bager. Det offentlige kunde ved en eventuel indskriden ikke gaa fagkundskaben forbi, men maatte sandsynli gvis forelægge faggrupperne forskjellige spørsmaa1 til besvarelse, saavel som _ at de "inaatte - afgive sine erklæringer om dette eller , hint. Ogs:}a ved saadanne anledning·er mau nytten og nødvendigheden af at være organiseret være indlysende for enhver. Af, hvad jeg her har anført, tror jeg der er opfordring nok til at organisere sig og jeg vil slutte med at sige : husk derfor paa mine herrer, at enighed gjør stærk
Diamalt.
Der har i d en senere tid i den udenlandske fagpresse været skrevet meget om dette nye maltpræparat, som har været gjenstand for adskillig ros. Da vi maaske ogsaa kommer til at faa stoffet indført her i landet, turde det have sin interesse at stifte bekjendtskab med nogle af disse udtalelser. Vi hidsætter nedenfor en erklæring af givet i november d. a. a f bagermester Th. Møller, administrerende· direktør for "De forenede bagermestres rugbrødsfabrik" i Kjøbenhavn. ,,Ved forsøg; jeg gjentagne gange har foretaget med diamalt, har jeg opnaaet fø]gende fordele:
1. Brødet bliver :fint, overordentlig stort og anseeligt, hvorved et betydeligt kvantum raamaterial e - fra 5 til __ 10 °/ 0 kan spares i deigvægten.
2. Deigen holder sig betydelig længere rasket.
3. Suklieret kan, f. eks . til franskbrød og hveder - helt undværes, og i finere deige - wienerbrød, wienerboller - nedsættes b etydel igt.
4. Brødet faar en sm uk, brunlig farve og er ikke tilbøieligt til at blive fl.adt, selv om det har været høit rasket.
Efter min formening vil diamalt med tiden faa stor betydning som hjælpemiddel ved fremstilling af smaat, sprødt og hold bart brød." - En anden dansk bagermester, Chr. Sarup, giver i "Dansk Bager- og Konditor-Tidende" følgende anbefalin g: ,,Ved forsøg, jeg har anstillet med diamalt, har det vist sig, at deigen bliver mere elastisk
og taaler at blive høit rasket, uden at brødet derfor bliver fl.adt. Bagningen foregaar hurtigere og giver et smukt, brunligt brød med sprød skorpe, uden at blive tørt, selv om ovnens varme er under det normale. Jeg :finder behag ved brugen af diamalt, og ved en passende reduktion af deigvægten kan omko stningerne ved brugen af diamalt rigeligt indvindes."
Bestyrelsen for "De tyske ~ølleres forbund II har l adet udføre prøvebagninger i sin forsøgsanstalt. Disse har ledet ti l følgende resultater:
1. Ved tilsætning af diarnalt til deigen bliver bagverkets udseende fortræ:ffelig, det faar en pen brun farve, tørrer langsommere og holder sig længere tid friskt.
2. Poredannelsen i krummen forbedres, men dens farve bliver mindre smuk.
3. Der spares ikke presgjær ved diamalt, hvad forresten fabrikanterne ogsaa medgiver.
4. Ved anvendelsen af uskummet melk er diamalt overflødig
5. Ved anvendelsen af halvdelen mel k og halvdelen vand bliver bagverket i størrelse lig det, som er lavet af ublandet melk, men krummedannelsen er grovere og for graa. - Besparelsen af melk gaar op i op med det større mel forbrug.
6. Bagverk med vandtilsætning blev ved diamalt større og bedre i ' krumrnedannelsen, men farven blir mørkegraa.
7. Sukker spares der lidt af ved tilsætning af diamalt.
8. Bageovnens temperatur maa være lavere, derfor maa bageprocessen vare længere end det er tilfældet uden brugen af diamalt.
Hvis diamalt overhovedet byder nogen fordel, saa er det den, at bagverket bliver fortræ:ffelig brunet og holder sig friskt i længere tid."
Denne erklæring af "De tyske mølleres · forbund" imødegaaes i "Allgemeine Backerund Konditor-Zeitung" af "Det tyske diamaltselskab" i flere artikler, hvori der anføres udtalelser i modsat tetning' fra flere tyske b agerrllestre Pladsen forbyder os dog for nærværende at gal -næ;m-ere ind herpaa, men vi skal maaske senere :finde anledning til at tage spørgsmaal et op til fornyet behandling.
Korn- og melnoteringer.
Kristiania-, 15de december 1 902. Kornmarke d et opviser vedvarende den samme faste tendens, som •ved sidste beretning, og har der i mellemtiden ikke været nogen slappelse at spore: Man kan neppe gjøre regning paa lavere priser, den første tid.
Der noteres:
Sortehavsrug kr. 10. 00 å 10 ,2 0
Donaurug - 10 .25.
Tilførslerne beløber sig til ca. 129 000 hl. rug fra Sortehavet.
Bergen: Rug loco kr. 10 .2:i.
Bagermester Horn, Trondhjem, er lørdag den 6te ds., efter 5 dages haardt sygeleie, afgaaet ve d døden, 68 aar gammel. Horn h ar været medlem af kommunestyret og i en række aar været opstillet som valgmand. H an var ivri g inter essere t i bagermestrenes organisation og deltog i sidste landsmøde i Trondhjem iaa r.
Af Trondhjems bagerforening har han gjort sig meget fortjent, id et han med den største nøiagtighed røgtede k assere rstilllingen i mange aar. Som kollega var han meget afholdt. Han bl ev altid hørt, naa r han greb ordet og talte for fagets icteresser Han var s tille og besked en i sin optræden og fri for alslags bram.
Kristiania b agerforening sendte en smuk krans med inskription til hans baare.
Hold regnskab haandverkere I Det vilde udentvivl blive t il ophjæp for bagerb ed r iften som for flere andre ha andverk, d er arbeider under lignende trykkende konkurranceforhold, om der ve d l ov blev paabudt haandye rkeren regnskabspligt, saaledes som tilf æ ldet er med forretningsmænd. Blev der sat mulkt for forsømmel se r i denne retnin g, vilde dette l e d e til, at der bl ev ført ordentlig regn skab, hvilk et igjen vilde holde konkurrance n ind e n rim elighed ens grænser og medføre sundere forhold i det h el e taget
Dette vigtige spørgsmaal burde ha a udverksforeningerne landet rundt :tage op til behandling. Ethvert haandverk har sin forretningsmæssige side. Grunder man ikke sin virksombed paa e n sund og ærlig ber egnin g af indtægter og udgifter, men sælger sine varer vildt, idet man underby~er sine standsfæller, komm er man paa afveie, og før man ved ordet af det, arbeider man uden fortjen este
Gjærpulver (Baking Powder) i 5 og 10 Kg's Boxe
Rum-Essent s
Vanilje-Sukker (Fr a n sk).
Æggegult (:fl.ydende)
sæ l ges i bedste Kvaliteter, billigst fra
Fahriken "Patr,a"
Indeh. (.Te:ne :E3:. :Bye) Gj~vik.
Bjølsen Valsemølle
Christiania.
Daglig Produktion 175,000 Kilo.
KRONERUGMEL.
Brug
8• (9~
Faaes hos alle større Melhandlere i Landet.
Oluf A. S. Bellessen, Kristianssand S.
Største Udval g af SIRUP, RO SINER , SUKKER andre Bageriart ik ler formalede KRYDDERIER garanteret u blandede HVEDEME~SUCCADE m. m, m i pr ima Kvalitete r bi11igt
~\'<}.\\c\S Dropsfao . ~,e . ~f
Krjstiania
leverer af Princip ~un lste "R_angs f abri~ata, der herved anbefales d'fjerrer Bagere og Conditorer paa det bedste_.
Sp ecialitet:
æ[te Maltextractkarameller.
No. 12
B. A. Minde, Bergen
..
Sp eci alforretnin g. Maskiner, Apparater og Udstyr samt alle Slags Ingredienser for Bagerier og Conditorier. Prima Varer. Billige Priser. Forlang Varefortegne/se.
Største La ger af H vedem el. lma Rugmel "Favorit".
Gryn, Ert er og Affaldsvar er.
anbefaler .sin
medalj ebeløimede. nye kraftige Presgjær.
Frithjof RaSillllSSBil
Christi ania -,- Etableret 1869 an b efal er s it lager af alle. til b ageribedriften henhørende varer: Hve.demel ca 25 forskj. mærker rugmel alle kurante mærker sukker ,,_ sirup _,,_ salt ,,_ kolonialvarer -"smult samt Pellerins margarinsmør til fabrikkens l aves t e priser.
Frithi of . Rasmusson
Stenersgaden 24 , Christi ani a. Telefon 164 & 7761 . Etableret 1869.
anbefaler sin kraftige og holdbare ,,Victoria" Presgjæ:r.
Lager i alle ·Landets Byer. T el egrafadr.: ,FLORA" B e rgen.. T el efon : 21 49. Export - Prima - Extra i udmærkede Kvaliteter, billigste Priser. Forsag F1ora.'s Smør.
Lager:
Fischer & Balling, Kristiani a, Ludvig S chmidt, T rondhjem.
.
