,
NORSK BAG~RTIDENDE
udgivet af "Bagermestrenes Landsforening".
Bladkomiteens formand: Haakon Hansen.
l o. aargang :1 U dkommer en gang maan e dli g Abonnement, kr 2.4 0 aarli g , tegnes paa n æ rme s te po stanstalt eller ho s bladkomitPen,,; formand, 1·11:;. november no 11 i Haakon Hansen, Universitetsgarle 8 , Krist i ania, hvor ogsaa a nnof ce r bestilles: 1>ris 1~ øre p r. p et itlinje, uclenl a nd s k e 20 øre. 1916.
ndhold : Bergenss vendenes t a rifforslag. - Ny overenskomst i bage rfaget i Berge}i - D om i sag•m paat a lemyndigheden mod Haakon Hansen - Sam malet hv e demel. - Der maa s kaffes en effekt i v kontrol med salget af det bi}lige mel. - Havre som menneskeføde i Tyskland. - Stavanger spiser ikke det billi ge brød. - Maksi m alprisernepaa eg. - Fra Danmark. - Varemp.rkede t
Porsgrunds Gjærfabrik
(Ind ehavere: P. M. Pete rsen & Søn) abrikerer den kraftigste og fineste Presgjær.
Haldens Smørfa,brik, Fredrikshald
(Guidmedalje Jubilæumsutstillingen 1914) anbefale r s in eltstra fine margarin til baker- og husholdningsbruk. Mange kvaliteter og tid smæssig em b a ll age~ Kontor og lager i Kristiania hos
DEN BEDSTE GARANTI
Yort Firma har 28 Aars Erfaring som Bagerovnsk onstrukt ører. Derfor er De sikker paa at faa den bedste Ovn, naar De køber \-Veidema nn s Norsk Patent-Grisle- og Kanalbageovn Denn e Ovn er konstruer e t for norske Bager e og anvendes i hundreder av norsk e Bagerier.
- Forlang Tilbud. - Sælg cs og udfør es kun af:
Moss Aktiemøller, Moss Joh.s Finborud Gold Meda)
Patent Rugmel
Ruggrøp
Militærmel
Hvetemel Viking
Hvetemel xxx
Hvetemel 000
Agentur for Kristiania hos
Herrer Anth. Johansen & Co. Raadhusgt. 1 & 3.
J. Ødegaard & Co.
KRISTIANIA
Rugmel og Hvedemel.
Telefon 29 29.
CASPARY & JOERGES
0. Letmolies presgjEBr
anbefales
som jevn, holdbar og kraftig.
I byer hvor Fabriken ikke har Forhandler antages saadan.
Borge & Rønning
Telefoner 88 84 - 13 699.
Rugmel, Hvedemel, Sukker,
Krydderier, Mandler, Rosiner, Sirup, Succat
ARNE
ST~~n~ro:: ~ristiania.
Jeugme/, Hoedeme/, · Bagepuloer, Jf.0s111er etc
HVEDEMEL
ar b e kj c ndt e god e Mærk e r samt Le dste Rugmel anbefale s D' ll e rr e r Ba ge re
Telefon 1271 H. Willumsen.
Den bedste'Succade bær e r ov e1-:;-: slaa c nd e Mæ rk c , ,,GREGORJ" er uovertruffen i Veismag og Aroma og har et s ærdeles smukt Udsc e nd e ,,Gjærfabriken
STAVANGER"
anbefaler prima holdbar Gjær.
Hoedemel
Bakhunved haves altid paa Lager
Frelsesarmeens Vedhuggerl
For Bakere: Essenser, pulvere, ægggult, ætheriske olier etc etc.
I I M I IRIS KEM. FABRIK Als, Stavanger. Ko onia - og e varer en gros. Telegram adr.: ,.IRIS" - Telef. 1409 •
KONTOR.: Dronningens Gd. 16 I - Telefon 9421, 16369.
VAR.ELAGER: Dronningens Gd. 13 II & Ill Telefon 16369. Telegrafadr.: ,,Arnestang" .
Albert Mohn & Sønners Eft., Bergen. - Etabl. 1800 -
Kontor: C. Sundtsgt. 27 ·- Lager: C. Sundtsgt. 19 . ::, ' Rugmel, siktet 000* og samfængt Bakervare. L~ : _ Hvetemel, amerikansk og kanadisk Bestmel. ,, Bakerimel fl. Sorter, Specialitet "Mohns" ,, samfængt - Kneipmel.
Forlller
paa Lager og efter Bestilling.
Blikkensl. 0. K. ROBARTH
Gunnerusgt 17 - Tel. 14880. Etabl. 1860.
Dronningens Gade 11, Christiania.
Specialforretning engros iArtikler for Sagere og londito1 Hvedemel fra anerkjendte amerikanske Møller anbefale Alle Slags Maskiner og Inventar i nyeste Konstruktioner førstek!. Fabriker Sigte- og Blandingsanlæg udføres. Tegning og Overslag gratis. - Skriv eft er J(ataloger og Oplysning Johan
Telefon 700 - 3636 - 18612
~ICH. OSMUNDSEN
KRISTIANIA
Tlf. 18835.
Generalagent for {l/erner & Ji'fleiderer
Paa Malmøutstillingen fik W. & Pf.s eltemaskiner og andre apparater Kgl. svensk medaJje. Moderne, komplette bakerianlæg av alle størrelser:
Damp bakerovn e (indskuds- og uttræksovne)
Knade- og eltemaskiner
Sigteanlæg Avbrækkermaskiner
Automatiske avbrækkermaskiner og opslagsmaskiner
Konditorovner og maskiner
Brødvogner · og knadetraug
Forlang katalog o_q o fferter.
Bergenssvendenes forslag
t il tarifoverenskomst
me ll e m
Bergens bageridrivende og
Bakersvendenes forening af 1897.
Dags dato er der m e ll e m bage ridrivend es og bakersvendenes foreninger hers t eds indg a aet følgende overenskomst, som ogs aa skal v æ r e gjældende for d e øvrige ba geridrivende i Bergen og omegn:
§ 1.
Ingen betragtes som sv e nd, ei h ell er kan nogen udføre fagmæssig a rb e ide, før d e n ifølge plakat af 11. sept. 1911 foreskrevne svendeprøve er aflagt. Dog gjælder d ette ikk e l æ regutt er og udlændinger.
§ 2
D er skal b e t a l es en mind s teløn pr. u g e:
a. Nyudlærte d e t første a a r efter afla g t sv e ndeprøve kr. 3 6.00
b A lmindeli g e sv onde , » 40.00
Der skal ikke ydes ko s t og logi til disse sv e nde.
Sækkebankermaskine m. m.
§ 3.
Hjælp etrop s arbeide, som ikke ov erskrider 14 dag e , skal betales med kr 8.00 pr. dag og enkelt lørdagsarbeide kr. 10 00.
§ 4.
For sv end e som viser sig ikke at besidde d en forn ødne arbeidskraft, kan l ønnen nærmere fastsættes af arbeidsgiveren og bestyrelsen for bakersvendenes forening
§ 5
Al udbetaling af den optjente ugeløn sker hver fred ag inden arbeidets slut. Falder fredag paa en helligdag, udbetales lønnen paa den nærmest foregaa e nde arbeid sda g .
§ 6
a. Arbeidet i bagerierne kan kun foregaa i tiden fra kl. 6 m orgen og til kl. 7 aften almindelig e d a g e, og lørdage henholdsvis 6-4.
U ndtaget herfra · er dog nat til dag en før to paa hinanden følgende helligd a ge. Da kan arbeidet paabegyndes kl. 4 morgen og vedvare til som for lørda ge b e stem t Dog maa arbeid s tid e n for den enkelt e arbeider ikke overstige 8 timers sa mmenhængend e arbeidstid pr. dag iberegnet d e sedvanemæssige spis eog hviletider. Arb e idstiden skal v ære sammenhæn ge nde.
b. Arbeidet kan, naar forholdene gjør det paakrævet, udstrækkes med 1 timo almindelige dage og 2 timer paa lø1tdagr, og helligdagsaftener mod en overtidsbetaling af kr. 1.30 pr. time, læregutter kr. 0.85.
c. Sur- og hævlægning udenfor den ordinære arbeidstid samt paa søn- og helligdage (beregnes for dobbelt tid) betales med kr. 2.60 pr. time, dog ikke mindre end 2 kroner.
d. Sur- og hævlægning kan kun for e gaa en gang paa søn- og h e lligdage.
7.
Enhver svend, som ifølge haandværkslov e n har krav paa 14 dages opsigelse, skal erholde ugers sammenhængende sommerferie i tiden 1. juni til 30. september.
§ 8.
lste mai hel fridag.
§ 9.
Der maa kun benyttes svende, som er medlemm e r af !\ orsk baker- og konditorforbund.
§ 10.
Der skal ikke ske aftræk i en arbeiders løn de tre første dage ved e t eventuelt sygdomstilfælde, dog har arbeidsgiveren ret til at fordre lægeatt est.
§ 11.
Ingen mester skal h a ve lov til at fæste svende paa kontrakt. G jensidig opsigelse 14 dage.
§ 1'2.
Ingen bageridrivende, enten han selv har borgerskab eller ikke, kan i sit bageri benytte mester, saaledes a t denne arbeider utlover den tid, som for bageriarbeidere bestemt.
§ 13.
Svendene skal have ret til at fordre saa stor ventillation i arbeidsrum, spiserum og afklædningsrum, som d o maatte finde paakrævet.
14.
Svendenes organisation paa::-er nærværende overenskomst strengt opretholdt hos samtlige bageridrivende. Sker der brud, skal der fra svendenes side iverksætt es blokade mod vedkommende bedrift. De bagersrnnde, som trodser en saadan blokad e , kan ikke tages i arbeide af de øvrige bageridrivende paa mindst 1 aar efter at <le har sluttet paa det blokerede sted.
Bestyrelsen for Bagersvendenes Forening af 1897 skal til enhver tid have adgang til bagerietne for at kontrollere om tarifen overholdes.
§ 15.
Nærværende overenskomst træder i kraft den 15. november Hl16 og er bindende til 1. mai 1918 med 3 maaneders gjensidig opsigelse, som maa ske skriftlig inden lste februar.
Hvis ingen af parterne h&r opsagt overenskomsten inden nævnte tid, ansees den for fremdeles gjældende l aar ad gangen, dog saaledes at der skal tillægges kr. 3.00 paa hver lønsats for hvert overskydende aar.
For Bakers vend enes forening af 1897.
Overenskomst
mellem
Norsk Arbeidsgiverforening og de samme tilsluttede bageridrivencle i Bergen paa den ene side og
Norsk Baker- og Konditorf'orbund og dettes bagerafdtiling i Bergen paa den anden side.
Den mellem bageridrivend e i Bergen og Bakersvendenes Forening av 1897 i oktober 1912 indgaaede overenskomst - jfr. overenskomst mellem de samme parter af 10. december 1915 - prolongeres indtil 1. mai 1918 som gjældende tarifaftale med følgende tillæg og forandringer:
1. Den daglige arbeidstid skal være sammenhængende. Den daglige arbeidstid skal være 9 timer ugens 5 første virkedage og 11 timer lørdage og andre helligdagsaftener. Overtidsarbeide kan anvendes indtil den i bagerloven fastsatte sammenhamgende maksimumstid.
2. Mindstelønssatserne forhøies med 4 kroner.
3. Lønssatsen for hjælpetropsarbeidere forhøies til G og 8 kroner for henholdsvis ugens 5 første virkedage og lørdage og dage f ør helligdage.
4. Satserne for overtidsarbeide forhøies for svende til 1 krone om dagen og 2 kroner om natten; for læregutter til GO øre om dagen og 1 krone om natten.
o. Til de ugentlige lønning-er, som oppebær e s, ydes i tarifperioden et krisetillæg af 6 kroner uten fradrag af tidligere indrømmede krisetillæg og familietillæg.
ABL. 1786.
VAKSDALS MØLLE
FORMALING CA. 350 ooo KGR. KORN PR. DØGN
G, De nye løossatser og krisetillægget træder ikraft fra lo. november 1916
Kristiania, den 14. november 1916.
Norsk Arbeidsgiverforenings Centralstyre, E. He i berg.
pr. Norsk: Baker- & Konditorforbunds Forretningsutvalg, .Tohan Nygaard.
Protokoltilførsel:
1. De i Norsk Arbeidsgiverforening staaende bagermestere i Bergen vil i tarifperioden ikke lade paabegynde det forberedende arbeide paa almindelige dage før kl. 4 morgen.
2. Bagermester Martens erklærede: «De arbeidere som udfører natarbeide ved tørkning, skal erholde et tillæg af 4 kroner til ugelønnen i de uger, de udfører saadant arbeide. »
Overenskomst
rn e llern
samtlige bageridrivende i Bergen med nærmeste omegn og bagersvendenes forening af 1897.
§ 1.
Der skal betales en mindsteløn for ug e n:
a. Nyudlærte d et første aar efter læretidens udløb
b. Det and et aar
c. To-aars svende kr. 21.00 » 23.00 )) 27.00
Der skal ikke ydes kost og logi til disse arbeidere.
§ 2.
Hjælp etropsarbeidere der ikke overskrider 14 dage skal betales med kr. 4.50 pr. dag. For lørdage og dage før helligdage betales kr. 6.00.
§ 3.
For svende der viser sig ikke at besidde den fornødne arbeidskraft kan en lavere løn fatsættes af bestyrelsen for Bergens bagermester9s forening og bestyrel sen for Bagersvendenes forening.
Forsaavidt de anvendes til det i bagerlovens § 2 nævnte natarbeide, skal deres løn ikke sættes lavere end for nyudlærte bestemt.
§ 4.
Den optjente ugeløn udbetales hver fredag inden arbeidets afslutning. Falder nævnte lønningsdag paa en helligdag udbetales lønnen den nærmest foregaaende arbeidsdag.
§ o.
Den nu gjældende sammenhængende arbeidstid bibeholdes, naar mesteren maatte finde denne nanvendelig , fastsættes middags og hviletid til 2 timer. Arbeidet skal den 1. mai indrettes saaledes, at samtlige bageriarbeidere skal vær e fri kl. 12 middag.
Enhv e r svend som har været i sin !'tilling fra 1. fobruar skal erholde en uges sommerferie med fuld løn.
§ 6
} ' or overarbeide betaJes kr. 0.65 pr. effektiv arbeidstime om dagen og kr. 1.30 om natten , hvis leiet hjælp er vanskelig at opdrive, og naar forholdene maatte gjøre det paakrævet paa grund af væsentlig merarbeide, herunder indgaar ogsa ::t merarbeidet foranlediget ved sygdomsforfald blandt arbeiderne.
Læregutter erholder h e nholdsvis 0.30 og 0.60.
§ 7.
Ingen lærling anta ge s under 3 aars læretid Læretidens længde beregnes saaledes:
a. Dersom lærlingen ved indtrædelsen i læren har fyldt s it 18de aar, bliver kontrakten at udstede paa mindst 3 aar inclusiv prøvetiden.
b. Er lærlingen under 18 aar, bliver læretiden at forlænge med det h a lve af den tid som medgaar inden han fylder 18 aar.
c. Har lærlingen tidligere arbeidet paa landet, maa han skaffe fyldestgjørende bevis, saavel for længden af den tid han har været beskjæftiget i bageri, som for at han forlader sin plads ·med vedkommende ba g erid rivend es tilladelse. Hvert helt aar paa landet udført bakerarbeide, blir i kontrakten at beregne for 1/ 2 aars allerede udstaaet læretid.
d, Som lærekontrakter kan kun anvendes de av Bagermestrenes landsforening udarbeidede, og erholdes disse kun hos Bergens bagermesterforenings formand. Samme formand gjør hver ny prøvenævnd bekjendt med denne kontrakts indhold.
Bagermestrenes landsforenings lærekontrakts punkt 6 kan anvendes eller sløifes af vedkommende mester efter d e nnes ønske.
§ 8.
Nærværende overenskomst træder ikraft 15. november 1912 og er l?"jældende til 15. november 1916 med 3 maaneders gjensidig opsigelse, der maa ske skriftlig inden 15. august 1916. Hvis ingen af parterne har opsagt overenskomsten inden nævnte tid, ans ees den for fremdeles gjældende for et aar ad gangen.
Bergen, den 5 .- oktob e r 1912.
Ildskrift.
Åar 1916 den 17. oktober blev ved Kristiania. meddomsret i sag 630 / 1916:
Paatalemyndigheden mod Haakon Hansen m n.
afsagt saadan dom :
Tiltalte no. L Haakon HanRen er født 20. januar 1865 og har tidligere flere gange været
mulkter e t, deraf 1 gaug - 2. juli 1915 - for forseelse mod lov af 24. april 1906 § 2.
Tiltalt e no. :d. Johan Johansen er født 30. marts 1892 og vides ikk e ikke tidligere mulkteret.
No 1 tiltaltes efter beslutning af 21. august 1916 for forseel se mod lov om arbeidstid i bagerier af 24. april 1906 § G jfr. § 3 a ved nat til lørdag den 24. juni 1!)16 at have la.elt arbeidet i s it bag e ri i Bogstadveien 54 paab egynde før kl. 2
No. 2 tilhltes efter beslutning af samme dag for forseel s e mod lov om arbeidstid i bagerier af 24. april 1906 § 5 jfr. § 3 a ved nat til lørdag den 24. juni 1916 at have p a abAgyndt arbeidet i bageriet i Bogstadveien 54 før kl. 2.
Det er paa det rene, at tiltalte no. 1, der er formand i Bagermestrenes Landsforening h a r givet sine folk ordre til at begynde med ovnsfyring og hævlægning nat til lørdagene før kl. 2. I henhold til denne ordre indfandt tiltalte no. 2, der er beskjæftig e t i no. l 's bageri, sig nat til lørdag 24. juni d . a. i nævnte bageri ved 1tiden og begyndte da straks med o vnsfyring og hævlægning. Med dette sidste var arbeidet færdig ved 2-tiden, da no. l 's øvrige arbeidere 14 -15 mand kom og begyndte med det egentli g e bageriarbeide. De tiltalte finder, at de maa være fuldt berettiget til at foretage ovnsfyring og hævlægning før kl. 2 nat, idet de efter loven af 24. april 1906 om indskrænkning af arbeidstiden i bagcrierne samme § 2, lste punktum har r e t til saadant arbeide hele natten, og det kan da ikke have været lovens mening i § 3 ved bestemmelsen om arbeide natten før lørdage at gjøre nogen indskrænkning forsaavidt.
Tvertimod indeholder § 3 en udvidelse, idet man da, i modsætning til andre dage, allerede kan begynde bageriarbeidet kl. 2 om natten, hvilket saaledes er en indrømmelse for de bageridrivende. Loven kan derfor efter de tiltaltes mening ved bestemmelsen om, at arbeidet nat til lørdage kan paabegyndes kl. 2, alene have tænkt paa det egentlige bageriarbeide, og ikke paa det forberedende arbeide, som ovnsfyring og hævlægning.
Rett e n synes, at det er adskilligt, s om taler for de tiltaltes b e tragtning, m e n man finder dog efter høiesterets kjendelse af lu. juli 1912 i straffesag mod bagermester S a mson, se retstid. for 1912 pag. 713, her at maatte anse begge d e tiltalte skyldige efter tiltalen. Som det vil s ees af denne kjendelse fandt høiest e ret ikke at kunn e supplere forbudet i ovenomhandlede lovs § 3 a mod arbeide før kl. 2 om natten med den lempning, at deiglavning under de i lovens § 2, 2det
Hvor de landskjendte merker HVETEMEL KOHINOOR og RUGMEL KRONE, BIKUBE formales.
punktum nævnte betingelser skulde være tilladt allerede før kl. 1 om natten. Man finder efter dette, at heller ikke § 3 a kan suppleres med bestemmelsen i § 2, lste punktum saaledes, at nogen av de dersteds opregnede arbeidere, hvorunder er indbefattet saavel hævlægning som ovnsfyring, er tilladt nat til lørdag før kl. 2. De i bageriet beskjæftigede folk maa saaledes overhovedet intet arbeide foretage sig, som har noget med bagningen at gjøre, før kl. 2 nat til lørdag, uanseet om vedkommende arbeide alene kan betegnes som forberedende. De tiltalte vil følgelig blive at fælde efter nævnte lovs § 3 a jfr. § 5.
Ved strafudmaalingen er lagt vegt paa, at det efter det oplyste maa a ntages at have været den almindelige mening blandt bagermestrene, at de tiltalte her er i sin lovlige ret. De tiltalte vil derfor begge kun il ægge s en minimal bod. Omkostninger vil de tiltalte ikke tilpligtes at tilsvare, da boden sættes lavere end efter forelægget.
Dommen er enstemmig.
Thi kjendes for ret :
1. Haakon Hansen og 2. Johan Johansen dømmes for forseelse mod lov af 24. april 1906 om indskrænkning af arbeidstiden i bagerierne, sammes § 3 a cfr. § 5 til en bod stor henholdsvis 3 - tre og 2 - to kroner.
Saafremt boden ikke erlægges, indtræ:ffer en straf af 1 - en - dags fængsel for brud.
Dommen blev oplæst for de tiltalte, der blev
gjort bekjendt med re glerne for anke og begjæ• ring om fornyet behandling.
De tiltalte erklærede, at de ønskede betænkningsfrist. De leveredes hver et eksemplar · a:f «m eddelelse til domfældte ».
Sammalet hvedemeJ.
Da dette mel for tiden ikke er at faa, besluttede Tarifkomiteen i Kristiania i møde den 31. okt. at tilskrive Statens Provianteringskommission følg ende :
«Da møllerne har underrettet b ag erne om, at det sammalede h vedemel, hvoraf lands brød hages, ikke kan skaffes, skal man bede oplyst om; naar dette mel atter bliver at faa.
Ligeledes skal man henstille til kommissionen gjennem dagspressen at lade publikum faa de nødvendige oplysninger herom, da · ellers bagerne let vil faa skylden for, at brødet ikke kan faaes. »
Herpaa er nu indløbet saadant svar:
«I anledning af Deres skrivelse af 1. ds . angaaende sammalet hvedemel meddeles, at efterspørgsel efter sammalet mel - fortrinsvis af hvede - til reduceret pris, har været meget stor, hvorfor møll erne har havt vanskeligt for at effektuere samtlige ordres. For tiden maa derfor de fleste møller indtil videre afvise yderligere ordre paa sammalet hvedemel.
For at afhjælpe · møllernes mangel paa hvede til sammaling, har man leveret en del fra ' statens lager. Indtil videre har man imidl ertid nu fondet at maatte indstille ·hermed. Man har ingen forpligtelser overfor møllerne til at levere korn til formaling
Nye hvedeladninger ankommer i slutten af indeværende eller begyndelsen af næste maaned. Møllerne vil da igjen kunne effektuere ordres paa sammalet hvedemel. Med det nuværende prisforhold meilem hel rug og hvede vilde det være·· heldig, om brugen af sammalet rugmel kunde ud vides paa bekostning af det sammalede hvedemel. Hel rug for sammaling er tilstede i fornøden udstrækning. Bestillinger paa rugmel vil~ derfor møllerne kunne ekspedere saa hurtig som forholdene forøvrigt gjør det muligt.
Man har tidligere gjennem pressen gjort publikum opmerksom paa, at beholdningerne af hvedekorn er knappe.
Statens Provianteringskommission. >>
Der maa skaffes en effektiv kontrol med salget ar det billige mel.
I den officielle meddelelse, fra statens raadgivende provianteringskommissions møde her i Kristiania, stod der bl. a. ogsaa en passus, som har krav paa den allerstørste opmerksomhed: «En bred plads i forhandlingerne tog spørgsmaalet vedrørende det sammalte mel. Der hersked enighed om, at kontrollen maatte gjennemføres strengt, om fornødent i forbindelse med indførelse af et kortsystem. »
Vi har før ved et par anledninger pegt paa den mulighed for misbrug, som den nuværende salgsmaade af statens sammalte mel indbyder til. Samtidig med at salget af dette mel tiltager raskt, saa formindskes de beholdninger af det mela:ffald som i almindelighed benyttes til kreaturfoder. Dettt'l forhold kommer af at mængden af a:ffald ved formalingen til sammalt mel bliver meget mindre end naar kornet bliver formalt til finsigtet mel. Og samtidig stiger selvsagt prisen paa dette a:ffaldsmel, som altsaa benyttes til kreaturfoder. I løbet af kort tid er prisen paa dette a:ffaldsmel steget med flere kroner pr. sæk.
Nu er forholdBt, som man vil vide, at staten yder et større bidrag til hver sæk af det sammalte mel som sælges, og følgen er da, at prisen paa dette mel falder saa billig, at bønderne fristes til at kjøbe det og benytte det til kreaturfoder. Da staten i sin tid paabegyndte dette salg blev det udtrykkelig pointeret, at dette mel bare skulda benyttes til menneskeføde. Imidlertid er der ved ,enkelte . anledninger gjort forsøg paa misbrug af ,melet -, en del av det er muligens gaaet til kreaturfoder. Den nuværende salgsmaade a.f m,elet direkte til forbrugerne, har altsaa vist sig\llk~ - at -være helt betryggende.
Den gang vi havde dette emne oppe til behandling sagde en fagmand, vi konfererede med til os, at man havde en maade hvorpaa misbrug kunde undgaaes. Denne salgsmaade var at melet blev solgt -, ikke direkte til forbrugerne, men bare til bagerne, som saa skulde sælge brødet til forbrugerne, idet omkostningerne ved bagningen ikke var saa store, at brødet vilde bli særlig dyrere for det store publikum.
Efter hvad der oplyses har altsaa dette emne ogsaa været oppe til behandling i den raadgivende provianteringskomites møder her i Kristiania. Efter det udsendte kommunike, maa man tro at man i kommissionen har havt aabent øie for misbrugerne, og saa har man altsaa diskuter@t muligheden af at indføre et kortsystem for salget af det sammalte mel.
Vi skal komme nærmere ind paa hvilken kontrolmethode er den bedste, men den ting maa ialfald slaaes fast, at alt maa gjøres for at forhindre misbrug. V. G.
Havre som menneskeføde i Tyskland.
En tysk landbrugsautoritet, professor Auhagen mener, at man i Tyskland maa være forberedt paa potetmangel. lndskrænlming af brænderibedriften vil ikke , hjælpe stort, da bare en !iden
Ruggrøp - Milit~rmel
Agent for Christiania THORLEIF WIBE
Skippergt. 19
Telrfi111 18 'l6fi
del af høsten - ca. 2, 7 mill. tons - ga a r til dette øiemed. De poteter, som opfores paa kvæge t, er meget væsentlig bedærvet. De forskjellige kornsorter maa for en stor del tr æ de i poteternes Rted. Hvedehø sten faldt i det store og hele godt ud, a f rug er der avlet me g et mer end ifjor, og byghøst en er ogsaa mere middels. E rt e r og bønner har mangest eds slaaet særdeles g odt til, og det burde ikke falde tekniken vanskelig at nyttiggjøre ogsaa andre bælgfrugter, der nu dyrkes som forvekst e r, til menneskeføde. Fremfor alt! mener Auhagen, maa man dog tage sin tilflugt til havren. Denne har iaar givet et mindst 80 pct. større udbytte e nd ifjor og over g aar en middels høst med flere millioner tons. Havren bør nu bliv e et almindeligt folkeernæringsmiddel , ligesom i tidligere aarhundreder, før pot et erne var indført fra Am e rika. Auhagen anbefaler at indskrænke hestenes foring med havr e og erstatte den med hø og halm .
Sta,anger spiser ikke det billige brød.
Forbrug e t af det billige mel i Stavanger er forbausende lidet, k a nske en sjettedel eller en s yvendedel af brødoms æ tningen.
Fra 21. juli er der gjennem raadet i Stavanger bare bestilt en 1391 sække af det billig e mel. Altsaa !fj enn e msnitlig ca. 130 sække billig mel om ug e n, mens by e ns samlede melforbrug til brødbagnin g a nt ag elig kan anslaaes til 8 50 a 9 00 sække. Statstilskudd et til brødet vil for de t h ele land udgjør e ca . 10 kroner pr. indbygger pr. aar , mens det h e r i byen efter det nuværende forbrug b a r e vil udgjøre 2 kroner, byen
kunde bruge 400,000 kroner i tilskud, og den bruger bare 80- 90,000.
Det e r nedslaaende at høre, at befolkningen i Stavanger e nten er saa fin paa det eller saa indgroet i gamle, daarlige vaner, at den simpelthen ikke vil spise et brød, som er langt næringsrigere, langt sundere og bare koster omtrent halvdelen af det finmalte, skr. «Stav. Aftenblad .»
Maksimalpriserne paa eg og priserne i Danmark.
«Tidsskrift for Fjærfeavl» skriver: Mar har paa flere steder sat op m a ksimalpriser paa e g , og herund er været urimelig snau e med noteringen. Endel provianteringsraad har saaledes sat toppri sen for eg til kr. 3.00 pr. s nes, enkelte har endog kun noteret kr. 2.80.
I flere retning er e r det meget uheldig at fastsætte mak simalpris paa eg, og en pris a f kr 3.00 pr. snes er for l a v paa denne tid og udover . I Kjøbenhavn var egprisen medio september kr . 3.60- 3 .80 pr. snes, og senere er det opgang, idet det i en markedsberetning i d. «Nationalt » for 28 september heder:
«Hvad egpriserrte angaar er disse naaet op i kr. 3.80 - 3 90 pr. snes for de største dansk e nylagte eg, og der er udsigt til en liden opgang igjen, udtaler form a nden for smør- og margarinhandlerforening en, H. P . Erichsen til os . »
Na a r man i Danmark, hvor høns eholdet er saa godt oparbeid e t, har en egpris af kr. 3.90 pr. snes, e r det jo uheldig og ruinerende for hønseholdet her i landet, hvor foderpriserne om
BAKERMESTERE!
Skal De ha en ny mask/ne eller ovn saa Jndhent offerter og relerencer hos mig.
En bi-llig, solid og god æltemaskine for mindre og middels store bakerier er æltemaskinen
,,NOVA".
Æltemaskinen "Nova".
En uundværlig maskine for et moderne og hygienisk bakeri er
dele- og opslagsmaskinen ,,TRIUMPHATOR".
Ant.
B. Endrerud, Kristiania, Stenersgt. 16.
Telefon 18533. Utenfor kontortid 21513 f. T e l e gramadress e: Lathes.
Eneforhandler for Herm. Bertram, Halle afS. Europas største specialfabrik i bakerovne og maskiner.
muligt er høiPre end i Danmark, at sætte prisen i kun kr. 3.00.
Men maksimalpris paa eg bør helt udgaa. En slig pris so m den provianteringsraadene har sat, er ialfald helt odelæggende for hønseholdet. Det glæder os derfor at vor forenings styre nu har indgaaot til proviantoringsdeparternentet med en indtrængondo forestilling i sagen, og vi lrnaber at d e nne henstilling vil blive taget ad notam-
Fra Danmark.
Dansk ]fager og Konditorlidende meddeler.
Natarhehlets afskaff'elsc i hagerier og komlitorier.
Under tittelen af <'. Regulering af nat arbeidet i Bag·eri virksornhecler og Koncl itorier << har «Bageri- og konditoriarlrnidernos forbund i Danmark » uclsondt et skrift som indeholclor et anclragencle til :> Higsdagens Folketing .> om en gjennemgrihencle forandring i bageriloven, saaledes at natarlieidet i det s egentlige betydning afskaffes, idet alt arbeide ogsaa i de bagerim·, der hidtil har staaet uclenfor bagerilovPn ifølge forslaget skal ophoro fra kl. 8 aften til kl. 4 morgen.
Idet vi i det nærværende nr. af bladet indskrænkor os til at gjengi ve andragendet til folketinget, vil vi dog opforclrc alle selvstændige næringsdrivende bagormestro og svende, der tænker paa selv engang at opnaa en selvstændig stilling indenfor bagerfaget, til paa sagens nuværende standpunkt at iagttage den største forsigtighed med at imltage noget bestemt standpunkt til forslaget. Kan der end siges noget til fordel for natarbeidets afskaffelse i bagerfaget, saa kan der ogsaa siges meget derimod, og en ting har erfaringen vist i de lande, hvor natarbeidet er afskaffet, og hvis brødsorter og øvrige forhold samt befolkningens levemaade kan sammenlignes med danske forhold: at der bliver altid de mindre bagerforretninger sterkt trykkede og ligger under i konknrrancen med de større forretninger, idet disse kan skaffe de af kjøberne forlangte brødsorter hurtig ere færdige end ele mindre forretninger. - Man har ligelodes seet, at forbrugerne i disse hnde trods forbudet om natarbeidet alligevel forlanger friskt brød saa hurtigt som muligt om morgenen, og kjøbor sit forbrug af brød hos (lem, der først skaffer det færcligt.
Idet vi senere kommer tilbage til sagen, skal v1 idag indskrænke os til disse bemerkninger.
Andragendet or saalydendo:
Til Rigsdagons Folketing!
Idet vi ved folketingsmand Th. Stauning indbringer omstaaende forslag til den danske rigsdag, udtaler vi haab e t om, at det vil finde velvillig rnodtagelse hos rigsdagens medlemmer, saalede s at det kan nyde hurtig fremme. Til selve forslag e t skal vi tillade os at gjøre følgende bemerkninger, idet vi angaaende forholdene i udlandcts bagerior henviser til omstaaende redegjø• relse, som er sammenfattet paa grundlag af oplysninger, vi har faaet fra de betræffende landes bagerorganisationor.
Naar bager- og konditorarbeidernes forbund er gaaet til lovgivningsm~gten med dette forslag i stedet for selv ved hjælp af organisationen at søge det gjennomført, saa er grunden den, at selv om det vil de lykkes de voksne og organiserede arbeidere at f øre forslaget igjenriem, saa vilrle vi ikke ad denne vei kunne fritage lærlingene for nat.arbeidet; thi den nuværende bagerilov hjeniler mest eren ret til at benytte lærlinge til arbeide i bageriet om natten. Dette vikle saa ogsaa medføre en ulige konkurrenco mellem bagerfagets smaa og store bedrifter, idet at mesteren, hvis arbeidskraft kun udgjør ham selv alene eller en eller et par lærlinge, uhindret kunde fortsætte natarbeidet og derved kornmo langt forud med hensyn til levering af varmt brød om morgenen for de bedrifter, der i væsentlig grad beskjæftiger og drives ved voksne udlærte arbeider0. Vi har derfor ' hvad der fremgaar af bemerkningerne til forslaget, taget alle bagerivirksomheder med, ogsaa dem, der tidligere stod udenfor bageriloven.
Naar vi har sat tiden fra 8 aften til 4 morgen som den, forbudet skal omfatte, saa er dette gjort for at tage det størst mulig~ hensyn til bedriftsindehaverne og til deres kunder. For de store bedrifter, hvor eler allerede er gjennemført en 8 timers arbeidstid, bliver der ved denne ordning plads for 2 hold mandskab i døgnet og derved for en ret god udnyttelse af materialet. For fintbager;ernes vedkommende er tidspunktet kl. 4 sat, fordi at bagermestrene ved en omlægning af arbeidet i bagerierne er istand til ret tidlig paa formiddagen at forsyne udsalg og kunder med friskt brød; saaledes gjennemført vil reformen, eler vil faa uvurderlig betydning for arbeiderne i bagerfaget, blive saa liclet generende soin vel muligt for saavel bagermestre og fabrikanter som for dot kjøbende publikum.
At spørgsmaalet <matarbeidets afskaffelse» har bflgyndt at tage fart blandt de danske bageriarbeidere, er saare naturligt; thi de er selvfølgelig ikke
daarligero end ele andre lande s, og kaster vi blikket ud over verden, saa er natarbeid e t s afskaffelso et af ele krav , som ba ge riarb e iclerne har kjæmpet ivrigst for og ganske sel vfø lgeli g t, fordi natarlieiclot i bagerfaget gjør dett e fags arboidoro til 2den klasses menn es ker. Vel k a n man ogsaa tale om n a tarbeide i andre virksomheder, men cl ot er som regel knn som følge af, at arbeidet i disse virksomheder foregaar uafbrnrlt døgnet rundt, og her foregaar saa skiftning af mandskabet fra nat til dag. Dermed or ikke sagt, at dette n ata rbeide er forsvarligt oller nød vend igt; tvertimocl , i ele :fl.este tilfælcle fremkomm er elet kun for at spare paa uclvirlelses- og anlægskapital, men i bagerfaget er natarbeidet permammt for arbeiderne hele livet igjennern. Den almindelige helligdrig (søndagen) merk er a rb e iderne i bagerfaget hell er ikko noget til; efter mange og lang e forhandlinger er det endelig i den allersidste tid lykk ecles bageriarbeiderne at skaffe sig e n nat i ngen fri som erstatning for d e n :ilmincleli ge folkefrielag. At arbeide om natten er on natur str idig ordning, maa vistnok alle tænkende menne sker indrømme, elet bør derfor heller ikke fincle sted, uden at særlige sarnfundsltonsyn kræver det, men dette er det vel neppe nogen, eler i dette tilfæld e tør paast aa. Befolkning e n vil love lige sunclt og føle sig Iig o veltilfreds , e nten den faar boller, der brænder i halsen, paa se ngen kl. G morgen, eller den maa vente til kl. S eller 9, tilm ed er d et kun en forsvindende del af befolkningen, der kræver det varme Lrød, thi p aa landet kjender ikke befolkningen til d e nne luksus , og arbeiderbefolkningen har ikke raad dertil. Og dog er der f. eks. neppe nogen eler tør paastaa, at vor landbefolkning, fordi den høist faar brød et par gange om ugen, altsaa hvad man i byerne vil forstaa ved gammelt brød, lever mindresund tog veltilfreds end den forvænto del af l>ybefolkningen gjør. Om et stykke brød er en eller to tim er mldro eller friskere, kan heller ingen indf-lyclel se have pa a menneskelig velvære, skulde menne s kene være kommet saa vidt, saa er el et overforfinolse, ikke kultur, til med naar dette betyder, at e n hel klasse af mennesker stilles et langt stykke under de arbeidskaar, el e r e r ele almindelig o i samfundet, thi hvad betyder det stadigø natarbeidet for bageriarbeidern e? Nat arbeidet betyder i virkeligheden for ba ger iarbeid eren udelukkels o fra alle de kulturgoder, som det menneskelige samfund byder paa. Bageriarbeid eren er udelukket fra al deltagelse i de kulturbevægels er , vor tid i form af foredrag, forelæsninger osv. er saa rig paa, dette oplysningsarbei<le foregaar som regel altid om aftenen og paa den tid, da arbeidet i bagerierne er i fold gang. Men den
stnrsto ul e mp e, natarb eidet fører med sig, e r d og vel nok , at det fuld stændig ødelægger familieliv et . Naar aftenen kommer, og andre familier om Yint e rafton orn e sa ml es omkring den tændte lamp e, clrøftonclo dagens l>egivenherl e r fra arbeidsplacl so n oll e r fra samfundslivet eller henter H. C:. Ander sens eventyr, 1ngernanns romaner, Ca rit Etlars hi s torier ull er Chr. Vi inthers digte hjem fra folkel>ihliolheket lil glæde og opbyggelse for store og s maa, saa sidder bageriarboideren s familie taus og indo slnttet, fordi far er paa arbeidet for at skaffe folk varmt brød om morg e nen, før do staar ucl af se ngen . Eller om sommoraftenerne, naar rle lune vinde stryger over den danske hy og elet danske land og trækker folk nrl i dot rloiligo danske landskab i mark og skog, fra sto rbyern o i sm rcleleshed ud i kolonihaven. Ja , da s idd e r bago riarl>eid eren s familie fattig og stengt udo, thi far mangler. Om dagen giver faderens tilstedeværel se i hjemmet kun anledning til formaninger for børnene til at gaa stille, thi far sove r. AI opdrngende indf-lydelse paa bornone or for fader e n s vedkommende saa godt som umuli gµ-jort, saa l æ n ge natarb e iclet bibohokl os i ba ge rfa get.
At gjore nat til dag føl es og kan kun blive folt som e n kolo ssa l byrde for den, elet gaar ud ovor, og elet kan kun forsvares, naar ber e ttigede samfnnclsinteresser kræver elet, og dette mangler fnldstændig for natarl>eidet i bagerfaget. Hertil komm er ogsaa., at arbeidet om natt e n ved kunstig lys er langt moro tr æl s k og besv æ rlig end om dagen, det slæber s ig h e n og· kan knn skabe ulyst til arbeide i sin holhecl. Arbeide paa naturlig maade og til opfyldelse af samfundets krav har og vil altid have en opdragende karakter, idet det giver hver arbeider ot liv s indhold og fyld er 1mm m ed bevistheden om hans egen betydning i samfnndets tjeneste. Men et arbeide der kun or til for at tilfreclsstilo nydelsessyge og forfinelse, som tvin ge r arbeirlerno til gjennem gammel samfund ss lendrian at a rb e ide paa unaturlig maacl e, fremkalc1 er don mod sa tte følelse af samfundsnyttigt arbeide, elet fremkalder nemlig følelsen af, at arbeidet or on forbandelse. At ophæve denne slenclrian, at hj æ lp e bageriarbeiderne til at komme paa li ge fod m ed de andre arbeidere i samfundet, saaledes at ogsa,a n at bliver nat og dag bliver dag for dom, er elet vi ærbøclighed anmoder den danske rig-sdag om.
(Forts.)
Varemarkedet.
Korn og mel.
Vidste man det ikke af de statistiske opgaver over høstudbyttet i de kornproducbrende land, saa vilde man alligevel faa en forstaaelse af at verdens disponible kornforraad denne sæson er utilstrækkelig for forbruget, naar man ser at endog de konservative engelskmænd opretter et ernæringsdiktatur og :finder sig i regjeringsbestemmelser om at brødet skal hages af hvedemel og mais i blanding. At rughøsten i Amerika ikke €r saa daarlig som hvedehøsten, er til en vis grad en trøst for de land, hvor der, som hos os, fortrinsvis konsumeres rugmel; rugprisen paa Chicagobørsen har jo heller ikke helt fulgt stigningen i hvedepriserne. Men den er nok høi endda, - det er jo klart at prisen paa rugen, som saa let kan erstatte hveden, maa paavirkes sterkt af prisen paa sidstnævnte kornsort. I Chicago noteredes den 15. ds. 187¼ cents for hvede pr. december og 150 cents for rug. Her paa pladsen er stemningen fremdeles meget fast og kjøbelysten hos forbrugerne synes ikke at aftage. Ogsaa i den forlø bne uge steg melnoteringen paa Kristiania børs, nemlig med 2 kr. pr. sæk for de forskjelige sorter hvedemel og med 1 krone for rugmel og havregryn.
Paa Kr.a børs noteredes den 17. nov.:
Hvedemel: 1916 1916 ungarsk kr.
rundmalet 1. klasse n 54,00 36,00
rundmalet 2. 53,00 35,50 do. 3. ,, do. 4. ,, 51,00 33,50
:finmalet 1. 54,00 36,00
do. 2. " 52,00 34,50
do. 3. " 50,00
do. 4. n
Rugmel: Norsk formaling 1. kl. 2. kl.
Amerik. form. 1. kl. Amerik. do 2. kl. Bygmel 00 Havregryn, amerikansk Rugdernæst . Rugklid Mais hel " 46,50 " " 46,50 ,, ,, " 49,00 " 27,60 " 20,00
Maisgrøp Potetmel, Do, superior " 76,50 do. ny høst " prima do. ,, 75,50
Do.
alt pr. 100 kg. netto kontant inklusive sæk.
Kornmarkedet:
loco - } 1 . H vede og rug meget faste. evermgSukker. Paa Kristiania børs noteredell den 17. november.
Farin, lys amerikansk . . do. java do. engelsk do. brun bastard kr. 0,91 pr. kg. ,., 0,89 ,., "
do. av amerik, v / ankomst "
Raffinade, i topper . . . . . . ,., do. klippet . . . . . . . . ,., do. ,, amerik. i sække ,, 0,96 do. ,, ,, i fad ,, 1,00 do. ,, ,, smaaklip. i sække " 1,00 do. " ,, do. ifust.&kass.,, 1,03
Raffinade, crushed ,, do ,, amerik. ,, 1,03
do. store krystaller " do. Flor amerik. ,, J.,03
do. granulated " 0,93
do. perlesukker )I
do. amerik., ny ankomst " Kandis " 1,50
Demerara
Betingelser: -+- 2 pct. pr. 30 dage eller 3/mdr. akcept. Ved forskudsbetaling 2 1/ 2 pct.
J. E. Swedenbergs Kanalbakerovn
Stabæk
eneste lndenlandske firma. 'l'e le f Stabæk 10 8.
Er bedst. Bill igst ~Test tid - og brændsclbesp:uemle. Største ydeevne. Let at betjene.
E g n er s i g baatle fo 1· br ø d og finbakeri. Gl"isleanordni11g indrette s i ovne u e ofter ønske.
Mine ovnc er el egan t nts t_y r e de og mell de nye ste 1ma bak erov nsteknlk e ns o m raade.
Korrekt ~tforelse Fineste anbefalinger. Største garanti.
T eg nin ge r ove r anlæg ut føres grati s.
Peter Larsen & eo.
anbef'aler
Jeugmel
Jruggrøp
Drops, Drage, Lakris, Flødekarameller, Sterke Pastiller etc. udelukkende i tste Rangs Kvaliteter.
Specialmerket Perfekt:
Kristiania..,. Tel e f on 1 3271
anbefaler sin fortrinligc
DENNE ÆLTE~ OG BLANDINGSMASKINE
er absolut Nutidens bedste. Denne er solid, enkel, let at rengjøre og dertil den billigste Maskine paa Markedet. Leveres i Størrelser fra 100 til 400 Kilos Deigindhold. Rimelige Af'betalinger tilstaaes. De mest udmærkede Anbefalinger fra en Række af Landets Bagermestere foreligger. - Skriv efter Pris og J{atalog til }~neforhandleren for Norge Søren Isvald, Dronningensgd. ti KRISTIANIA.
ØDEGAARD,
Telef. 2626. Christiania
Anbefaler
anbefaler sin Delikate indpakkede Drops i 10 forsk.iellige Nummere. Merk: Holdbar.
Telef. 2626.