Norsk Bagertidende 11. utg. 1915, 14. Årgang

Page 1


NORSK BAGERTIDENDE

udgivet af "Bagermestrenes Landsforening".

Bladkomiteens formand: Haakon Hansen.

14. aargang li Udkommer en gang maanedlig. Abonnement, kr. 2.40 aarlig, tegnes paa nærmeste postanstalt eller hos bladkomiteens formand, no. 11, Haakon Hansen, Universitetsgade 8, Kristiania, hvor ogsaa annoncer bestilles; pris 15 øre pr. petitlinje, udenlandske 20 øre. li 15. novbr. 1915.

Indhold: Tarifkomiteen. - Handelen med brød. - Melpriserne i Sverige. - Billig brød. - Hr. bagermester And. Christiansen og frue. - Tak. - Sølvbrudeparret Giirgens (billede). - Udførselsforbud. - Det svenske udførselsforbud for smør - Danmarks høst i 1915. - Danske maksimalpriser. - Smørmarkedet Kornmarkedet. ·

Porsgrunds Gjærfabrik

A/s Haldens Smørfabrik

FREDRIKS HALD

(lndehavere: P. M. Petersen & Søn) TELEroN 73 90 Kontor og Lager

H.

WEIDEMANN~ NORSKE

ER DEN ENESTE BAGEOVN HVOR MAN OPNAAR • 1400 KR. AARLIG BESPARELSE • • I BRÆNDSELSFORBRUG •

OVNEN FYRES MED KUL • OPFYRES KUN 1 GANG I DØGNff' • D SÆRLIG KONSTRUERET FOR ALLE NORSKE BRØDSORTER • ARBEJ• DER 3-4 GANGE SAA HURTIGT SOM DE GAMLE VEDOVNE • NAAR DE HAR EN SAAJJAN OVN BEHØVER DE INGEN SÆRLIG GRISLE, OVN DA OVNENS ØVERSTE ETAGE ER INDRETTET • TILLIGE SOM GRISLEOVN •

TILBUD G/VES GRATIS: PAA FULDSTÆNDIGE BAGERIANLÆ~ BAGEOVNE • ÆLTEMASKINER • ALT INVENTAB • OVERALT I NORGE •

SKANDINAVISK FABRIK AF BAGEOVNE OG BAGERIMASKINER • FÆRDIGLEVERET • J.

ALLE FORESPØRGSLER OG KATALOGER SENDES GRATIS VED DIREKTE HENVENDELSE TIL OS ELLER TIL VOR REPRESENTANT I NORGE: • ARKITEKT JULIUS FOSEID • KRISTIANIA • TORVET 9 :: TLF. 2121 :: TELEGR.ADR.: FOSE/1.J FORLANG TILBUD

KATALOG ÆLTEMASKINE § Kun ,,Vacuum"s rene

st aae nd e A/s Gjærfabriken FRAM" bakerikj eler - Bergen'!... d k d d t .k I anbefaler sin anerkjendte prima Gjær me ry srør, me ver I a e rør og liggende bakerikjeler for under- største Dmkraft, bedste Holdbarhed med løvemerke egner sig til bakning av

,;

fyring leverer som 20 aarig specialitet Telegrafadresse: Chr. M. Vestrheims mek. Værksted Gjærfabrlken "Fram", Bergen & Rørforretning A/S, Bergen. Tlf. 138 Kontor Kaigaden 5 Tlf. 138 Forlang tilbud og pris. Bergens Gjærfabrik

Prisbelønnet i Liverpool 1886 og paa Bergensudstillingen 1898. Anbefaler Bagere og Agenter sin prima Gjær.

Patent Rugmel

Ruggrøp

Militærmel

Hvetemel Viking

Hvete mel xxx

Hvetemel 000

Agentur for Kristiania hos

Herrer Anth. Johansen & Co., Raadhusgt. 1&3 I

& Co.

Hvedemel

CASPARY & JOERGES

Rugmel, Hvedemel, Bag epulver, Rosiner etc.

HVEDEMEL

a

Hvedemel

billigste priser

an befales a nb efa le r C/an & Ronkranz, som jevn, hold bar og kraftig. prtm.a holdbar Gjær._

1 byer hvor Fabriken ikke har forhandler antages saadan. K. 0. Didriksen ~:dt :i':

Havre, Bastematter m. m.

Borge & Rønning

Telefoner 88 84 - 13699.

Rug:rnel, Hvedemel, Sukke:r Krydderier, Mandler, Rosiner, Sirup, Succat =en gPOS.=

ARNE STANG:: Kristiania.

Kolonial- og Me varer en gros.

KONTOR: Dronningens Gd. 16 : Telefon 9421, 16369.

VARELAGER: Dronningens Gd 13 I & Ill, Telefon 16369 Tel eg rafadr.: ,,Arnest ,., ng".

Albert Mohn & Sønners Eft.,

Etabl. 1800 - Skaalevlgs Mølle.

Bergen.

Rugmel, siktet 000 • og s a mfængt Bak e rvare. Hvetemel, amerikansk og kanadi s k Bestmel. ,, Bakerimel fl. Sorter, Spc:cialitet "Atlet" ,, samfængt - • Kneipmel.

Bremen 4.

Bakeri- og Konditorforretning tilsalgs.

Avdød e bakermester Eberh. Eriksens baker - og konditorforr e tning i Kong s berg med een tralt beliggende gaard indeholdende bak e ri, butik og privatbolig m v. er paa grund av dødsfald straks tilsal gs Forretningen er gammel, meget godt indarbeidet, har stor o g voksende omsætning, omtrent utelukkende kontanthandel, har forholdsvis smaa drift s utgifter og er meget lønnende.

Nærm e re opl y sninger ved overretssakfører Ludv. Larsen, Kongsberg .

E.A. Mohn

anbefaler

Hvedem.el: «American Success • samt flere sorter rundmalet og finmalet.

Rugm.el: bedste amerikanske.

Havre Sukker Sirup Sm.ult.

RICH. OSMUNDSEN

KRISTIANIA

Tlf. 18835.

Generalagent for Werner & Pfleiderer

Paa Malmøutstillingen fik W. & Pf.s eltemaskiner og andre apparater Kgl. svensk medalje.

Moderne, komplette bakerianlæg av alle størrelser: Dampbakerovne (indskuds- og uttræksovne).

Knade- og eltemaskiner

Sigteanlæg Avbrækkermaskiner

Automatiske avbrækkermaskiner og

opslagsmaskiner

Konditorovner og maskiner

Brødvogner og knadetraug

Forlang katalog og offerter.

Tarifkomiteen.

Den 5. oktober afholdtes det ordinære høstmassernøde.

1. Sekretæren oplæste halvaarsberetning om tarifkomiteens virksombed det sidste halvaar, hvilket ikke gav anledning til nogen bemerkning fra forsamlingens side.

2. Tarifkomiteens forslag om, at den hidtil opretholdte tarif for salg af brødvarer i Kristiania ophæves, og tarifkomiteen opløses, vakte en længere diskussion, men blev forkastet med stor majoritet, som refereret i forrige no. af vort blad.

3. Der foretoges valg paa 5 medlemmer og 3 suppleanter af tarifkomiteen. Valgte blev: D'herrer Th. Aasheim, L. Solberg, P. Olsen, M. Helbostad og R. Wilhelmsen. Suppleanter: Chr. Kleven, Andr. Kleven og H. Gii.rgens Samtlige ovenstaaende herrer stod for tur til at udtræde, men blev gjenvalgt med akklamation.

(Indsendt).

Handelen med brød.

Vi har tidligere slaaet til lyd for, at en forandring i handelen med brød maa gjennemføres, spørgsmaalet trænger sig mer og mer i forgrunden og kan i længden ikke uden videre afvises som unødig og upaakrævet.

Sækkebankermaskiner m. m.

Den gamle tilvante maade, at brødet ved procentkjørere bringes ud til mellemhandlere, har desværre altfor længe været taalt, og den opfalning gjør sig stadig gjældende, at dette paa en maade har været et unødvendig onde, som bør modarbeides og søges afskaffet, efterhvert som det for forretningens omlægning lader sig gjennemføre.

Det er en !idet tidsmæssig ordning, at det daglige brød, efter at det er gaaet ud af hagerens verksted, først skal passere en procentkjører, som for en betaling af 6-10 °lo har at bringe brødet ud med mesterens egen hest og kjøretøi til de respektive mellemhandlere, som mod en sælgerløn af nye 10 °lo forhandler brødet fra mer og mindre velskikkede udsalgssteder, før det endelig havner i husmoderens madskab.

Disse procenter eller sælgerlønnen, som for alle parter er en unødig fordyrelse af varen , maa jo før jo heller søges afskaffet, og alt brødsalg henlagt til bagernes egne butiker.

Det vilde være en let sag for bagerne al faa reformen gjennemført, hvis publikum selv indsaa sit eget bedste og støttede sagen ved selv at afhente brødet, men desværre, det bidrager selv i betragtelig mon til at opretholde mellemhandleruvæsenet til skade baade for sig selv og producenten.

Det er en velkjendt sag, at en flerhed af bagerne er meget konservative og høist ugjerne forlader de fra fædrene nedarvede skikke, men

det nytter ikke i længden at stride mod forbedringer, som tiden og udviklingen kræver, og som er uomgjængelig nødvendige især i en tid som nu, da konkurrancen foregaar vildt til ruinerende priser uden hensyn til de stadig stigende produktionsomkostninger.

Vi har heldigvis flere hagere, som allerede forlængst har indseet nødvendigheden af, at brødhandelen i størst mulig udstrækning bør foregaa fra egne butiker, og som har søgt at aabne publikums øine for de fordele, som er ved at hente sit brød fra hagerens butik istedetfor hos forhandlerne, hvor de ikke alene maa betale en høiere pris for den samme vare, men faar dertil et brød, som siden det kom ud fra mesterens verksted, har passeret gjennem flere hænder, som desværre ikke altid er saa renvaskede, som ønskeligt kunde være

At reformen er paakrævet, kan der ikke være mere end en mening om, der er kun vanskelighederne ved forretningens omlægning, som enkelte kvier sig for. Men disse, mener vi, er forsvindende i forhold til de store fordele, som er forbundet ved at faa salget over egen disk direkte til kunderne i modsætning til nu, da kunderne i almindelighed er - brødkjørerens og ikke mesterens, som paa den maade aldrig kan føre nogen kontrol over de beløb, som kjøreren opgiver at have udestaaende hos kunderne.

Selv den høist usagkyndige provianteringskommission har fondet, at en forandring er paakrævet og paa en maade kommet bagerne i forkjøbet og foreskrevet høiere brødpriser hos forhandlerne end fra bagernes egne butiker for derved at fremtvinge en forandring i det bestaaende, og det vil utvilsomt være en god støtte for reformens gjennemførelse.

Naar ogsaa sundhedskommissionen vilde gribe ind og benytte sig af sin myndighed og paabyde specielle udsalg for bagervarer i lighed med, hvad der for længst er gjennemført for kjød og melks vedkommende, var man hjulpen og frigjort for de snyltedyr, som hidtil har suget som igler og levet paa bagerne og det brødspisende publikum.

Vi vil derfor raade vore kollegaer til allerede straks, lidt efter hvert at gaa igang med omlægning af forretningerne saaledes, at alt salg gaar direkte fra bagernes egne butiker og ikke som nu fra frihandlernes udsalgssteder, hvor der altid tindes de høist forskjelligartede varer, som ikke burde opbevares paa samme sted langt mindre komme i berøring med de ømtaalelige brødvarer

Altsaa væk med procentkjørersystemet og frihandlernes befatning med brødsalget, og 1ad dette foregaa direkte til kunderne, saaledes at udkjøringen kun foregaar til egne udsalg og til større kunder, som paa forhaand har bestilt, hvad de trænger for dagen. Derved vil man

maaske lidt efter hvert komme tilhage til den gamle gode ordning, at publikum selv kommer med sin kurv og henter sit brød, som det da vil faa utilsmudset, og bagerne faar derved den fordel, at behovet for det nu stadig tiltagende indpakningsmateriel bliver indskrænket.

Melpriserne i Sverige

Under denne overskrift havde vort fagblad en notis i forrige no. Da denne af udenforstaaende kan misforstaaes, skal vi idag meddele, hvad der fra møllehold skrives i anledning disse prisopgaver.

Deres fagblad indeholdt i forrige maaned en notis om melpriserne i Sverige, hvorefter de svenske møller solgte rugmel til 28 kroner pr. sæk, frit fra møllen uden nærmere angivelse af, hvad slags rugmel det var. Da de norske møller noterer 31 kroner for sit finsigtede rugmel paa levering, og den usagkyndige muligens kunde tænke sig, at det norske og svenske rugmel, som her omtales, var af samme slags, kunde han komme til den slutning, at de norske møllers pris var rent urimelig, for ikke at sige ublu.

Af den grund har vi indhentet autentiske oplysninger fra Sverige, og kan meddele følgende: Omtalte svenske rugmel er malet ud til 90 procent af rugen, medens det norske er finsigtet, opimod 60 procent. Dette er den vigtigste aarsag til prisforskjellen, Dernæst kommer, at de svenske møller har faaet ret til at tilsætte eftermel fra hvedeformalingen, et produkt, hvis værdi ligger ikke saa ubetydelig under 28 kroner. Som tredie moment kan nævnes, at klidprisen er høiere i Sverige end her. Og selvfølgelig, jo høiere pris paa kliden, jo billigere kan melet sælges, og omvendt.

Billig brød.

Bagningsforsøg udført ved Landbrugshøiskolen. (Af assistent i kemi E. Johnson).

Paa grund af den knappe tilførsel og høie pris paa rugen, vort brødkorn, har man som bekjendt søgt at drøie rugmelet og skaffe et billigere brød ved at tilblande rugmelet forskjellige andre billigere melsorter, som byg, hvede, potetmel ogsaa raa og kogte poteter.

For at faa konstateret produktionsp.ris, sammensætning og egenskaber af endel slige nye brødsorter er der ved Norges landbrugshøiskole foretaget endel prøvebagninger ved husbestyrerinden, fru Signe Schmidt Erichsen, og analyser ved forfatteren.

Foreløbige forsøg viste følgende resultater (beregnet efter de daværende priser):

GERDT MEYER, BERGEN

ETABL. 1786.

VAKSDALS 1'1ØLLE

FORMALING CA. 350 ooo KGR. KORN PR. DØGN

1. Brød hagt af rugmel og hvedemel.

28 kg. rugmel a kr. 0,36 kr. 8,06

40 » hvedemel a kr. 0,30. » 12,oo

750 gr. gjær a kr. l,20 pr. kg. » 0,110

Salt og strygelse > 0,10

Ca. 25 liter vand

Arbeidsløn og ved . » 3,oo kr. 24,06

Heraf 80 kg. brød.

Produktionspris pr. kg. brød 30,uo øre.

2. Brød af rugmel, hvedemel og poteter.

10 kg. rugmel a kr. 0,36 kr. 3,60

10 » hvedemel a kr. 0,30. » 3,oo

10 » poteter a kr 0,o7. » 0,10

½ » gjær a kr. l,20 » 0,60

Arbeidsløn og ved >> 1,60

10 liter vand

Heraf 32 kg. brød. Pris pr. kg. brød 29,2 øre.

3. Brød af hvedemel og poteter.

20 kg. hvedemel a kr. 0,30

10 » poteter a kr. 0,o7

1/2 • gjær a kr. l,20

Salt, strygelse

Arbeidsløn og ved

10 liter vand

Heraf 32 kg. brød.

Pris pr. kg. brød 27 ,s øre.

kr. 9,35

kr. 6,oo )) 0,70 )) 0,60 )) 0,06 )) 1,50 kr. 8,86

4. Brød, hagt af rugmel, hvedemel, tilsat kasein.

15 kg. rugmel a kr. 0,36 kr. 5,26

30 » hvedemel a kr. 0,30 » 9"oo

7 » kasein (ostestof) af 25 liter separeret melk a kr. 0,06 pr. liter » 1,oo

750 gr. gjær » 0,90

Salt og strygelse » 0,10

Arbeidsløn og ved » 3,oo

Ca 25 liter vand

Heraf 81 kg. brød. Pris pr. kg. brød 24,38 øre.

kr. 19,76

Man ser altsaa, at brød hagt af mel, tilsat ostestof (resp. skummet melk) bliver betydelig billigere end andet brød, og hvor man kan faa ostestof til en billig pris, er dette en udmerket maade at nyttiggjøre det paa.

4 forskjellige brødsorter blev undersøgt paa egenskaber og sammensætning.

1. Brød hagt af rugmel, hvedemel og poteter.

2. Brød hagt af sammalet, finsigtet rug- og hvedemel.

3. Brød hagt af rugmel og hvedemel tilsat kasein.

4. Brød hagt af sammalet, finsigtet hvedemel.

Brødenes Længde Bredde Høide Vegt størrelse og vegt. i cm. i cm. i cm. i gr.

1. } Almindelig aflang 38,6 13,6 10 1429

2. form 35 12,o 11 1290

3. \ Kageform 22 22,o 10 1141

4. J 22 22 11 1452

Forhold krumme og skorpe :

Krumme

Skorpe

Specifik vegt af hele brødet

Specifik vegt af sammenpresset porefrit brøcl

Tørstof

Aske .

Fedt

Kvælstofholdige stoffe (raaprotein)

Stivelse ( + dekstriner og red sukkerarter)

Beregnet paa tørstof:

Aske.

Fedt ,

Kvælstofholdige stoffe (raaprotein)

Stivelse (+ dekstriner og red. sukker)

Ufordøielige proteinstoffe

Som tallene viser, adskiller kaseinbrødet (3) sig væsentlig fra de andre brødsorter ved mindre skorpemængde, større specifik vegt (d v s. det er mindre porøst), mindre tørstof og selvfølgelig mere kvælstofholdige stoffe (beregnet paa tørstof). Disse egenskaber betinges af det tilsatte ka~ein, der endvidere vil give brødet en tynd, bøielig blank skorpe, uden ridser, som holder bedre paa vandet under bagningen og den senere opbevaring Kaseinbrødet holder sig derfor længer mygt og ferskt. Og da det ogsaa er det billigste af de undersøgte brødsorter fortjener det anvendelse. Dog maa det merkes, at det er vanskeligere at hage, det har let for at blive deiget og «raat». Hvis man lader deigen gjære godt og

Brød hagt af:

Tørstof Fedt

Raaprotein. Kulhydrater (stivelse og red. sukkerarter)

Beregnet paa tørstof: Fedt Raa protein. Kulhydrater

bager med god varme, faar man dog et udmerket velsmagende brød.

Brød med tilsætning af poteter viser gjennemgaaende høiere stivelsesindhold og mindreprotein

De kvælstofholdige bestanddele (raaprotein) var i alle tilfælder næsten fuldstændig fordøielige. Alle brødsorter var velsmagende og fyldte de almindelige betingelser, man stiller til godt brød. Ved bagningsforsøg udført i Tyskland har det vist sig, at man med fordel kan erstatte optil 50 °lo af rugmelet med maismel og bygmel. Som surrogat har potetesmel og poteter været anvendt siden krigens begyndelse.

Analyser af forskjellige brødsorter viste følgende resultater:

1oo 0 /o 50° /o rugmel. 50 °/o hvede- 50°/o rugmel. mel. rugmel. 50 • bygmel 50¼ rugmel 50, maismel.

63,95 0/o 55,39 ¾ 59,60 0/o 57,12 % O,21 )) 0,26 )) 0,37 )) 1,38 » 4,9\l » 5,31 )) 5,98 » 5,10 )) 54,68 )) 44,38 • 49,n » 46,51 "

0,33 )) 0,45 » 0 ,62 • 2,43 > 7,80 » 9,59 )) 10,03 )) 8,93 )) 82,22 » 80,12 » 83,44 » 81,42 » Tilsammen 90,35 °lo 90,16 °lo 94,09 °lo 92,78 °lo

BJØLSEN ·VALSEMØLLE 1s

hvor det landskjendte KRONEMEL formales.

50°10 rugmel. 50°1o rugmel. 50°!o rugmel 50°/o rugmel

Brød hagt af: 25 • bygmel 25 • bygmel. 26 > maismel. 26 • maismel. 70°/o rugmel. 26 • potetesmel. ~5 • potetesmel 26 • potetesmel. 26 , potetesmel 30 • potetesmel. ' / • kg malt. 1/s kg. malt.

Tørstof. 54,02 °lo

Fedt. : 0,10 ))

Raeprotein 4,97 •

Stivelse (+ dekstrin og sukker) 4fi,8o )) Heraf maltose

Beregnet paa tørstof:

Fedt. 0,19 » Raa protein 9,20 •

Stivelse, dekstrin. og sukker . 84,87 )) Heraf maltose

Næringsværdien er omtrent den samme for de forskjellige brødsorter.

I sammensætningen afviger, som det vil sees, de undersøgte norske brødsorter betydelig fra de tyske.

Protein- og fedtindhold er større, kulhydratindholdet mindre.

Forskjellen i den fundne fedtgehalt kan skyldes de anvendte analysemethoder.

Proteinindholdet er større og kulhydratmængden mindre i brød hagt av sammalet mel og af norske melsorter.

Ved anvendelse af potetesmel (resp. poteter) viste det sig fordelagtig at tilsætte et udtr æ k af maltbyg og saa lade deigen staa ca. 1 times tid , før gjæren blev tilsat, paa et varmt sted.

• 50 ,30 . 52,46 )) 15,62 )) 8,66 » 0,16 )) 0,36 » 0,14 )) 0,17 • 9 ,1 0 )) 8,82 )) 9,13 )) 6,31 )) 86,71 )) 83,34 )) 86,60 )) 89,oo )) 27, 33 )) 14,39 ))

Man faar et slags «vørterkage», idet en stor del af stivelsen blir omdannet til maltose. Brødet bliver lettere fordøielig og mere veismagende end uden malttilsætning. Ovenstaaende tabel viser analysene.

Saakaldt Westfalsche Blutbrot (svarende til vor « blodklub »), der bruges endel i Tyskland, viste efter Rammstedt følgende sammensætning: Vand Fedt Raaprotein. Kulhydrater Aske 46,77 °lo 6,41 °lo 10,27 °lo 32,28 °lo 2,23 °lo I tørstof 12,04 °lo 19,29 °lo 60 ,64 °lo 4,lll °lo

Det viser sig, som man kan vente efter fremstillingsmaaden, at indeholde betydelig mere fedt og proteinstoffe end almindelig brød, og er et meget kraftig og billigt nærigsmiddel, der fortjener stor anvendelse.

Opskrift paa kaseinbrød :

Halvdelen af melet, ostestoffet samt gjæren sættes med lidt vand om aftenen til hævning . N æste dag tilsættes resten af melet og vandet.

Bages som runde kager

Brød med poteter:

Poteterne koges, skrælles og males , medens de er varme Den lynde potetesgrød blandes saa med halvdelen af melet, samt vandet og gjæren og salt. Staar for at hæves i 6 timer

Resten af melet æltes saa og formes og hages som almindelig brød eller kager efter behag

Brød med pote tes mel og malttilsætning :

Den bestemte mængde bygmalt , som skal

anvendes, overheldes med den til bagningen nødvendige mængde vand, som er opvarmet til 40 ° C., rører om i 5-10 minuter og lader staa i 1 a 2 timer ved nogenlunde samme temperatur. Maltudtrækket siles og røres sammen med en meldeig og raa eller kokte poteter eller ogsaa potetesmel, og man lader saa staa i ca 1 time paa et varmt sted. Efter dette tidsrum vil en stor del af stivelsen være omdannet til dekstriner og maltose Saa blandes med gj æ ren og ¼, til 1/ 3 af den melmængde, som skal anvendes Efter at have gjæret tilstrækkelig (ved en temperatur af ca. 30 ° C.), blandes med resten af melet og formes og hages. E. Johnson

Herr bagermester And. Christiansen og frue, Henriette Marie, født Jahnsen, kunde den 25 f m feire sit sølvbryllup.

I den anledning blev sølvbrudeparret komplimenteret af bestyrelsen for Kr.a Bagermestres

~uggrøp: Hvetemel Militeermel

Agent for Christiania

THO~LEIF' \1\/IBE

Skippergt. 19

Telefon 18 266.

Forening, som ved sin formand, herr 0. Scharff overrakte parret til erindring et etui indeholdende 6 sølvspiseskeer og fremhar foreningens tak for godt kollegialt samarbeide gjennem en række af aar.

En flerhed af venner og bekjendte var fremmødt, og af blomster og gaver modtoges en masse. Der indløb ligeledes en mængde telegrammer, bl. a. fra Bagermestrenes Landsforening.

Herr Christiansen er født i Grebbestad, Sverige, den 26 juni 1868 Sin læretid udstod han først fra 1883 - 84 hos Theodor Kø ber, Arendal. Paa grund af forretningens ophør drog han derfra efter et aars forløb og kom til Drammen, hvor han arbeidede hos konditor Ekstrøm fra 1884-87 Senere arbeidede han som svend hos bagerm. Joh. Hansen, herst. i 8 aar, derpaa en stund hos Harald Fadum, herst. og tilslut i 7 aar hos Ths Andersen, Sandviken.

Aar 1905 etablerede han egen forretning, firmaet Christiansen & Olsen i Urtegd 39, som senere er tilflyttet Kirkegaardsgd. 16.

Parret har en søn, som er udlærl bager.

Vi er vis paa at have alle kollegaer med os naar vi sender parret vor hjerteligste lykønskning i anledning sølvbrylluppet.

Tak.

Vi vil herigjennem faa lov til at takke kollegaer for al elskværdig opmerksomhed paa Yor sølvbryllupsdag.

Specielt vil vi rette en tak til Kr.a Bagermestres forening for den smukke gave.

And. Christiansen og hustru, f. Jahnsen.

Sølvbrudeparret Gurgens.

Tekst i forrige no

Et feltbageri.
"'/' I,, j

U dførselsforbud. Fra Landbruksdepartementet.

Ved kgl. resolution af 18 okt. 1915 er det bestemt: At det i medhold af par. 4 sidste afsnit i lov af 18 aug. 1914 om salg og udførsel af fødevarer m . v. bestemmes, at den i denne paragraf omhandlede undtagelse fra forbudet mod udførsel af fødevarer forsaavidt smør angaar midl e rtidig ophæves, saaledes at det indtil videre er forbudt at udføre smør fra rigel.

Bestemmelsen tr æ der i kraft straks

Det svenske udførselsforbud for smør.

Dagspressen skriver:

Ogsaa i Sverige har man maattet gaa til et exportforbud for smør Rigtignok er forbudet ikke absolut , det omfatter bare det natursmør, som ikke har «runemerke», det vil sige det høiere kvalitetsstempel for udførsel til England. Under normale omstændigheder er udførselen af det ikke runemerkede smør høist ubetydelig, men under krigen og især i den sidste tid skal imidlertid denne eksport have antaget ganske betragtelige dimensioner Det er den øgede udførsel man haaber at kunne komme tillivs ved det udstedte udførselsforbud.

Forbudet traadte i kraft den 22 okt. Sagen har været under behandling, siden Sveriges provianteringskommission i første uge af oktober gjorde regjeringen opmerksom paa den .

Man mener imidlertid, at den ordning, som nu er truffet, bare er af foreløbig art. Bestemmelserne vil sandsynligvis blive yderligere skjærpet. Regjeringen har nemlig videre anmodet provi a nteringskommissionen om at fremsætte et forslag til et mere omfattende eksportforbud. Dette kommer antagelig til at gjælde baade det runemerkede og det ikke runemerkede smør, men med li c enser for begge sorter i den udstrækning, som hensynet til det indenlandske marked maatte tilsige.

Naar talen er om de dyre levnetsmidler, kan det have sin interesse at se lidt paa en fortegnelse, som er udsendt i Sverige angaaende detaljpriserne paa forskjellige madvarer. Fortegnelsen gjælder ugen 11-17 okt. I Stockholm steg priserne fra den foregaaende uge paa meierismør fra 3 ,76 til 4,26, paa bondesmør fra 3,22 til 3 ,60, og paa nylagte eg fra 2,1s til 2,26.

Nylig blev der udfærdiget exportforbud for de finere merker smør. Nu har statens provianteringskommission anbefalet exportforbud ogsaa for de øvrige merker. Hensigten er, at der skal

gives dispensation for meierier og ældre exportfirmaer i den udstrækning, som det indenlandske konsum tillader det.

I de sidste 3 maaneder er den svenske smørexport til England, som i 2det kvartal viste en betydelig tilhagegang, steget med ca. 50 %.

Danmarks høst i 1915.

Dansk Bager & Konditor Tidende skriver : Rugen tør anslaaes til at give omkring ved 9 fold (d. v. s 9 tdr. pr. td. land), og da der sandsynligvis er avlet rug paa ca. 440 000 tdr. land, bliver det samlede udbytte ca. 4 mill. tdr., hvilket vil være lidt over høsten i 1913 og 1,s mill. tdr. over høsten i 1914, der var et meget daarlig rugaar. Naar vi lager 1 fold fra til saasæd og regner med 10 °/o til svind, frarensning og beskadiget korn , bliver der 3,2 mill. tdr. tilhage som brødkorn, hvilket er 88 000 tdr. mere end det normale forbrug. Rugens kvalitet synes, efter hvad der foreløbig er kommet frem, at være tilfredsstillende. Den meste rug kom hjem inden 15-18 aug , da veiret atter blev ustadig. Den var ikke helt god i straaet, men det kunde lade sig gjøre, man turde ikke vente, og det var formentlig ogsaa det klogeste, at man sikrede sig brødkornet ved den første leilighed, der var til det. Naar der blot vises omhyggelighed ved opbevaringen, er der ingen grund til ængstelse over dette spørgsmaal. Medens det ifjor var vanskeligt at faa rugen frem paa markedet, synes det iaar at blive alt for stor tilførsel fra begyndelsen af. Det vil neppe være heldigl at faa tærsket · alt for mange partier, som ikke kan afhændes, da landmændene i almindelighed ikke er ganske klare over, hvilken overordentlig paapasselighed, der skal til for at opbevare rug, saa den er 1. klasses brødkorn.

Hveden har hele tiden været lovende, og den vil give et godt udbytte, sandsynligvis af god kvalitet. Der er avlet hvede paa ca. 110 000 tdr. land , og foldudbyttet kan anslaaes til nær opimod 17 Regner vi med dette tal, bliver den samlede avl ca. 1,s mill. tdr. og efter fradrag af saasæd og svind paa samme maade som for rugens vedkommende bliver der 1,42 mill. tdr. tilhage. Vort normale forbrug er imidlertid 2,06 mill. tdr. saa der maa skaffes 640 000 tdr. ad anden vei.

Byg, havre og blandsæd led meget under den tørre forsommer. Der dyrkes ca 440 000 tdr. land med byg, 775 000 tdr. land med havre og 227 000 tdr. land med blandsæd. Udbyttet vil antagelig blive lidt større end i 1914, da der var 12,4 fold 2 r. byg, 10,7Jold 6 r. byg, 13,6 fold hvid havre, 9,1 fold graa havre og 12,7 fold

blandsæd, hvilket ialt blev 1 499 300 tons. Regner vi med 1,6 mill. tons, og vi derfra trækker saasæden, som udgjør ca. 275 000 tons, faar vi 1 325 000 tons tilhage, som i alt væsentlig er til raadighed som foderkorn.

Naar dette lægges til overskuddet af brødkorn, som naturligvis vil blive frigivet til opfodring, saasnart forsyningen med brødkorn er absolut sikret, faar vi et kvantum foderkorn paa ialt ca. 1 347 000 tons.

Det maa dog erindres, at der skal anvendes lidt byg og havre til gryn og mel, og at der muligens vil blive anvendt noget byg til fremstilling af øl og brændevin. Normalt anvendes ca. 41 000 tons byg til ølbrygning og ca 20 000 tons til spiritusfabrikation, men bryggerierne er jo for størstedelen afskaaret fra at benytte dansk korn (og har efter forlydende sikret sig det meste af deres forbrug, saaledes at en eventuel ophævelse af forbudet mod anvendelse af dansk byg til fremstilling af undergjæret øl ikke vil faa stor betydning) og brændevinsbrænderierne næsten helt udelukket derfra, saa nogen synderlig betydelig procentdel af det hjemmeavlede korn kan disse industrigrene ikke lægge beslag paa.

Som det fremgaar heraf, er stillingen med hensyn til vore kornbeholdninger ikke saa lidet gunstigere end ifjor. Da var avlen mindre, der opfodredes meget rug og hvede, før brødkornforsyningen var sikret, der udførtes meget byg, der anvendtes byg til øl- og spiritusfabrikation, og besætningerne var større. Ikke destomind~e skal der indføres store kvanta kornvarer, hvis den animalske produktion skal holdes op i nær. heden af det normale. I 1913 indførte vi ca. 980 000 tons korn (foruden oljekager), skjønt vi det aar havde en udmerket høst. Forsaavidt er stillingen altsaa den samme som ifjor, som det brændende spørgsmaal er, i hvor høi grad det vil lykkes at faa indført foderstoffer fra udlandet til en rimelig pris i forhold til produktpriserne . Herefter vil navnlig fleskeproduktionen blive varieret.

Sæden fylder ikke sterkt iaar. Avlen af halm er meget liden. For vintersæden er den kun normal, og for vaarsæden er den langt under. Dette i forbindelse med at høstsæden gav et , meget slet resultat, bevirker, at der helt 1giennem bliver meget knap tid paa straafoder iaar Det mærkes allerede ved en meget sterk efterspørgsel paa torvstrøelse, thi det er jo ingen gam!e reservebeholdninger af hø og halm at ty hl, saaledes som det var i 1914.

Danske maksimalpriser.

Det danske indenrigsministerium har den 19 okt. fastsat maksimalprisen paa aarets høst af rug og hvede. Den bliver - i overensstemmelse med prisreguleringskommissionens indstilling kr. 18,50 for 100 kg. rug (hollandsk vegt 120 pd.) og 19 kr for 100 kg hvede (130 pd. hollandsk vegt) Samtidig fastsæltes der maksimalpris paa dansk rugklid og dansk hvedeklid: 16 kr. pr. 100 kg. Tillæg og fradrag er for hvede og rug efter vegt omtrent som ifjor, idet det sker efter en 20 øres skala (mod 2 ~) øre ifjor) og med lempelser for letvegtig rug

Smørmarkedet.

Det danske smørmarked var i forrige uge endda temmelig fordringsløst og forvirret. Der kom dog endel ordres, ogsaa fra det sydlige udland, men de tidligere overdrevne priser synes det nu at være slut med . De tyske maksimalpriser har øiensynlig gjort opkjøberne mere forsigtige, og hvad Østerig angaar, saa virker forventningen om kommende maksimalpriser i samme retning der.

I Storbritanien har der paagaaet en sterk agitation imod det danske smør. Publikum har været opfordret til helt at lade være at kjøbe denne vare, idet man fandt det «unfair» af danskerne at forsyne tyskerne med smør. Som bekjendt har danskerne for at tilfredsstille sine engelske ku.nder dannet en komite, som skal «regulere» eksporten, saa at engelskmændene fremdeles faar den største del af den danske produktion, medens kun en forholds:is ring_e del af den gaar til Tyskland og Østenge. Pnserne i England ligger imidlertid for øieblikket saaledes an, at der tabes penge paa at eksportere did, endskjønt stillingen synes at være ~edret lidt i det sidste, idet salget igjen har taget sig op. Her i landet har Landbruksdepartementet endnu ikke officielt meddelt, efter hvilke principer det vil ordne eksporttilladelserne og de dertil knyttede reguleringsafgifter. Et kommunike som udsendtes onsdag, meddeler : :,Da det har været antaget, at aarsagen til, at smørpriserne er gaaet ned, hovedsagelig skyldes eksportforbudet, skal man bemærke, at dette prisfald i første række skriver sig fra de lavere prisnoteringer i England og Tyskland. Eksportforbudets væsentligste betydning vil dels være, at de indenlandske priser vil holde sig mere stabile, og dels at man sikrer det indenlandske forbrug det nødvendige smør Departementet vil videre drage omsorg for, at de gjennem mulige dispensationer opnaaede høiere priser vil komme produsenterne tilgode. »

Inden interesserede kredse spørges der i den anledning med fuld føie, hvorfor eksportforbudet overhovedet skulde paalægges, hvis hensigten ikke skulde være at bringe priserne indenlands ned. I virkeligheden sker jo ogsaa den herværende notering nu udelukkende paa basis af de priser, som opnaaes indenlands, medens der for hvert parti, som en eksportør faar tilladelse til at udføre, skal indbetales en afgift, som det er meningen siden skal fordeles mellem producenterne udover det hele land i forhold til deres produktion - uanseet om denne er afsat i indeller udland. Vanskeligheden er at skaffe de gaardbrugere, som ikke er leverandører til meierierne, sin andel i dette eksportafgiftsfond. Det forslag, som gik ud paa at nægte enhver udførsel af andet end meierismør var jo altfor uretfærdig- Paa den anden side vil kontrollen med de mange gaardbrugere, som producerer sit smør selv, og med «smørforeningerne~>, som fremstiller «meieribehandlet» vare ved at ælte sammen de enkelte medlemmers smør, volde store vanskeligheder og let blive en dyr affære, som kan komme til at sluge en stor del af eksportafgiftsfondet. Vi ser da ogsaa, at meieriinspektøren til et herværende blad har udtalt, at «departementet ikke har til hensigt for fremtiden at indrømme denne vare særlig mange dispensationer fra eksportforbudet.»

Hvordan man snur og vender det, saa bliver hele denne reguleringshistorie en tungvint affære og vil næppe kunne gjennemføres, uden at nogen bliver forfordelt. Naar man ved, hvilken vegt vor landbefolkning lægger paa, at «alle behandles ligt», at, hvor det gjælder en fælles økonomisk ordning, ikke enkelte opnaar fordele paa andres bekostning, maa man derfor imødese adskillig misnøie

Her paa pladsen noteredes i mandags ligesom forrige uge kr. 2,90-3,10 for meieri og kr. 2 ,70-2,90 for meieribehandlet. Denne uge er markedet her paa pladsen fremdeles meget flovt. Der er meget ringe indenlandsk omsætning.

N. N.

Korn markedet.

Efterat kornmarkedet i et par uger har været noksaa hevægelig er det nu kommet mere ro og stabilitet over børserne og korncentrerne i New York og Chikago har de sidste dage noteret praktisk talt uforandrede priser.

Seneste telegram fra Chikago melder om jevn tilførsel av hvede fra det indre af Amerika, og eksporten har hele ugen været proportional med tilførsel til havnebyerne.

Argentinas hvedehøst begynder nu at modnes, og indhøstningen tinder sted i løbet af denne maaned, og de seneste telegrafiske med-

delelser tegner til en gunstig høst, og et vedvarende regnveir i slutten af oktober maaned skal have forbedret udsigterne betydelig.

Hvis veirforholdene derfor bliver gunstige i Argentina i denne maaned, kan man vente større tilførseler af argentinsk hvede til Europa i januar · og februar, og har Argentina ligesom NordAmerika i denne sæson tilsaaet betydelig større hvedearealer end i tidligere aar.

Imidlertid bliver fragtforholdene fra Argen~ tina til Europa stadig mere og mere vanskelige, og der skal senest være afsluttet en damper med korn fra Buenos Aires til England til 90 shilling pr. ton, og selv til disse meningsløse fragter er det vanskelig at tinde prompte baade.

Paa det hjemlige marked har der været livlig afgang paa baade rugmel, hvedemel og bygmel, og der har vist sig nogen knaphed for loco vare, og gjentager denne situation sig noksaa aarsikkert, at der indtræder en knapheds: periode i overgangen mellem gammel og ny høst , thi som regel er jo mellemvarer pr. ny høst lavere end gammel vare, og alle forbrugere venter derfor mest mulig med sine ordre i ugerne, før ny vare kommer i markedet.

H vedepriserne noteredes uforandret ogsaa i denne uge, men rugmel er paalagt 50 øre pr. sæk til 33 kroner.

Alle mølleaffaldsvarer er sterkt efterspurgt, og priserne fæstner noget til, thi beholdningerne er smaa, og det kolde vinterveir som desværre allerede er indtraadt, har bevirket et øget behov for kraftfoderstoffe. V. G.

Paa Kristiania børs noteredes den 12. nov hr.: Rugmel: Norsk formaling 1 kl. Kr 33.00 · Amerikansk form 1 kl. · » 32.50

Bygmel 00 » 32.00

Havregryn, amerikansk » 34.00

Rugdernæst » 23.00

Rugklid » 17.00

Mais, hel » 19.50

Maisgrøb . . . . . . . » 20.00

Alt pr. 100 kg netto pr. kontant inklusive sæk.

Kornmarkedet : 1 1 oco .- } Hvede og rug fast. evermgSukker. Paa Kristiania Børs noteredes den 12. novbr : Farin , russisk lys kr. pr. kg· do . lys » 0 66 » « Raffinade, i toppe » 0.72 » )) do . klippet > 0.71 » » do. hollandsk )) 0 75 )) )) do. crushed hollandsk )) • » do )) 0 .69 )) » do. store krystaller » 0 66 1/2 » )) do. flor " 75 00 )) )) do granulated )) 0 66 1/2 » )) do. perlesukker )) 0 69 )) )) Kandis )) 0.95 » >

Betingelser : + 2 0/o pr. 30 dage eller 3/ mdr. akcept. Ved forskudsbetaling l1/2 øre pr . kg. lavere netto

Gebriider Oberle,

Villingen (Baden), Tyskland, Dampbakerovn- & Bakerimaskinfabrik : : Gammelt, velrenomeret Firma Grundlagt 1872

Leverer og opstiller i fuldendt Konstruktion og i solid, ged igen Udførelse samt under vidtgaaende Garanti : lnskuds-, Udtræks- og Kombinations-Dampbakerovne i alle Størrelser Konditor-Dampbakerovne, Kjedeovner, Kavring-Røstovn osv. ' Deigæltemaskiner, Deigveie-, Dele- og Virkmaskiner, Sneslagmaskiner, Melblande - og Sigtemaskiner, Deigvalseverk osv., samt alleslags Artikler for Bakerier og Konditorier.

Anlæg af komplette Bagerier og Brødfabrik.er.

Eget, stort Forsøgs - og Mønsterbakeri daglig i Drift. Righoldig Katalog og Omkostningsoverslag gratis

Hjalmar A. Amundsen, KRISTIANIA,

anbefaler sin

Specialforretning for Bagerier & Conditorier.

J. E. Swedenbergs Kanalbakerovn

Stabæk eneste indenlandske firma. Telef. Stabæk 108. Er bedst Billigst. Mest tid- og brændselbesparende Største ydeevne. Let at betjene Egner sig baade for brød og finbakeri. Grisleanordning indrette s i ovn e ne efter ønske Mine ovn e e r elegant utstyrede og med de nyeste p:ia bakerovn ste knikens omraade Korrekt utførelse. Fineste anbefalinger SttJrste garanti.

Tegninger over anlægutføres gratis

Joh. Baumann & Co .

Telefon 700 - 3636 - 18612

Udtræks-Dampbakero v n PFEIL "

Rugmel

Ruggrøp

anbefaler

Hvetemel Hvetegrøp.

Kiellands Fabrik

leverer

Mit Lager af alle Sorter Rugog Hvedemel anbefales, samt Gjær af kjendte gode Kvaliteter fra Bagernes Gjær- og Spritfabrik.

C. Sm.ith jr., Skippergaden 23.

Drops, Drage, Lakris, Fløtekarameller, Sterke Pastiller etc. utelukkende i førsterangs kvaliteter.

Specialmerket Perfekt: Delikate, indpakkede drops 10 forskjellige nummere

Merk : Holdbar

Vor Export er ubetinget bedst.

SØREN ISVALD

Dronningens Gade 11, Christiania.

Specialforretning engros i Artikler for Bagere og Conditorer. Hvedemel fra anerkjendte amerikanske Møller anbefales.

Alle Slags Maskiner og Inventar i nyeste Konstruktioner fra førstekl. Fabriker. Sigte • og Blandingsanlæg udfores.

Tegn ing og Overslag gratis - Skriv efter Katalo g er og Oplysnin ge r

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.