ljs HALDENS Smørfabrik,
elefon 7890 Kontor
anbefaler sin extra fl.ne Margarin, ,,Victoria" · Christianssand
og Export.
M.8DEGAARD
'elegr.adr.: .,Hambrem" CHRISTIANIA Telefon 28 28, En gros Lager af ~Ile Slags Artikler for Bagerier og Conditorier. Eneforhandler for ,,Lucerna" Splsechocolader.
ALT 3AGERI-INVENTAR. MASKINER.
iPARE•DAMKEDEL EGEN KONSTRUKTION.
v'IINIMUM AF BRÆNDSEL.
<ATALOG OG PRIS PR. OMGAAENDE.
Følgend e St e der i Norge arb e id e r oine Ovne:
L. Chr. Petersen, Ladegaardens >ampbageri, Bergen. Nedregaard, Theatergd., Bergen. )le Jacobsen, Christiansund.
anbefales!
J. Øde~.aard & Co., .·
·· ChJistiania.
Viktoria Rugmel
af · egen Formaling.
Hvede1nel
rundmalet og finm a l et i de bedste Mærker ti 1 billigst e D agsp ris ho s Joh. P. Olsens Eft.
Telefon 87 k. Sklppergd. 4. Averter
ef t er butikbetjen in g eller l e dige butikdamer. Søg plads e gj e nn em annoncer.
:e: ~• ed.emei. li ~Bergens Gjæ rfabrik
· rundmalet og flnmalet, af de Pri s belønuet i Liv e rp oo l 1886 og pa[L bedste Mæ1•ker, samt Berg ensndst illi ng e n 1898 1rna .Rug.mel An befa l er Bagere og Agenter -, 1 b·ii •. ' D sin prima Gjær anbef~les tr 1 1gste agspns. .
Conditorispreiter
,haves til salg s, Reparationer udferes af samme.
A.Clausen,øvreVoldgd ,4. Tlf.884
De Herrer Bagermestre be des i egen Int e r esse opgive Navn og Adr esse til Odense Ovnsbyggeri ve d P. Alex Pedersen, Danmark. De vil da gratis og franko faa tilse ndt Prospekt a f n yeste Bagerovns- · konstruktion og Bageriindretning.
A:ve:rter
, Nor sk Bagertid. " b ag~r i eie nd m ~ til sa1g eller : bortl e ie.
Indeh ave r: C. J. Arnesen.
Etabl e r e t 188 1.
M.askiner, former , redskaber , brugsartlkler for bageri, konditori sukkervare- og chokoladefabriker h ar i de si dste 25 aar været lev e ret i bedste kvalitet fra w. H. Sommer, Bernburg, Tyskland
IEltemaskine
mod e rne af Syst e m l~crner&iPfleicle r er pass ende for e t Finbageri billi g ti lsalgs hos
Bager H. Hansen, Universitetsgd. 8, Kr.a.
Electromotor 3 1/ 2 H. K. 220 V. sm:nt- Transmission kari medfølge.
Dl ·AMAL T
bed ste •malt-bage-hj~p en1iddel i flydende, . oplost, altsaa ·i straks virksom form.
DIAMALT muli ggjør ikke boetyd~lige besparels er af raamaterialier · og forbedrer bagferk e t vmsentli g.
,,D. D. G." EXTRAKT
· · ·' . · . for r~gbrod ·
m ed før er væ se ntli ge forbedringe r ·af brødet ved s id en af ·· · : betyde li ge pespå r els er.
Generalagent for Norge: Charles Tandberg, Christiania, ·Dronningens gad·e 28.
Schee &, Aas
Weslberg & Schjærwe
(Specialforret:r:iing i Artiklerfor Bagere) anbefa ler: Cardemoinme. Valmuef'Pø. Sucade . Honning.
Rosiner. Corinther. Cocus. Mandler. Vanilie. Æbler. Hornsalt. Karve. Smør.
Sirup. Vanilieolie. Citron- og lVIandelolie. Smult.
Tordenskjold! Tordenskjold!
anbefales so m a bsolut d e t Le dste M ær k e i rundm. HvedemE Tordenskjold! Tordenskjold!
Herrer Bagermestere!
D e t bringes herved i Erindring al ved Henvendelse t - Chr. Gundersen, adr. Kas1> er Halvorsen , T e l e fon 7603v il han skaffe Dem fuldt ud clu e lig e og paalid e lige Folle
Kristiania i Oktober 190'7.
I Styret for Bngersvendcnes upolitisk e Forening P. Ne rland, I. P. Sør e ns e n, l'or111ancl. sek re l æ r.
Bjølsen Valsemølle Christiania
Daglig Produktion 175,000 Kilo. KRONERUGMEL.
Kristiania
Presgjærfabrik
anbefaler sin fortrinlige Presgj~r.
Rugmel 3 Kroner
egen Form alin g fra Bakke og Ullern Valsemøller
Mit Lager af aHe Sorter Rugog Hvedem el anbefales, samt Gjær af kjendte god e Kvaliteter fra Bragernæs Gjær- og Spritfabrik.
C. Srr:i ith jr., S~ippergaden 23.
Et ab l.: 18G3 = Telefon 20 c . og 9262 . = Lager af all e Sorter Hvedemel, Rn[mel, By[mel & Sirnp etc. anb efales.
·anbefales som bedste og fordelagtigste Bagerivare.
Peter Larsen & Co. Stenersgaden 10.
Til kollegerne !
Vi vil minde om, at medfemmerne af vor organisation faar bladet gratis. Dette er kun muligt derved at der sørges for en stadig tilgang paa betalte avertissementer. Sørg for, at Eders leverandører af mel, gjær, smør, margarin, æg, melk, kolonialvarer, redskaber papir osv. averterer i "NORSK BAGER TIDENDE".
Uregelmæssigheder ved bladets forsendelse bedes meldt til lanclsf'oreningens formand.
Meddelelse fra hovedstyret.
Bagermestrenes l andsforening er nu indmeldt i "Norsk arbeidsgiverfo r ening" . Hovedstyret ønsk er at bringe til medl e mm e rnes kundskab, at kun medl em mer, der har und ertegn e t den trykte indm eld el seshlanket, er medlemmer a f "Norsk arbeidsgiverfor e ning" og kun disse kan saa l edes nyde do fordele, so m denn e forening byd er, da saavel vor e lov e (cfr. § 4 ) og arbe id sg iv erfo reningen s lov e pa abyd er en særskilt underskrift af hvert medlem. Vi tør d erfor anmode a ll e, som endnu ikk e har indsendt indmeldelsesblanketter i underskrevet stand, med opgivende af lønnin ge r, straks at gjøre dette, og skulde nogen mod formodning ikk e have erholdt indmeldels es blanketter, kan disse erholdes ved henv endelse til formanden i hov e dstyret, Haakon H ans en, Kri s tian ia
Det dyre brød
gjøres, som vent eli g er, at ter og att e r til gjenstand for a rtikler i dag spresscn. l " V erd ens Gang" for llte og 16d o nov e mber se r vi sa aled es en skriftvekse l, hvoraf man vil faa en ide ved at l æse nedenst aa ende uddra.g af b emerkning erne fra den s id s te indsender 0. A., som vistnok er en bag er:
De forskj ellige udtal el ser g aar, saa at sige, ud paa at beskylde bagerne for at være for dyr e paa sit brød. Jeg vil sige, d et gl æ d er mig at publikum j a, hvi s j eg tør s ige publikum, - vil have billiger e brød og j e g or ganske s ikker paa, at ba ge rn e ikke h ar im od at gjøre sit bed ste hertil; m e n man bør er-
indr e , at bagerne er underkastet mange ting; som de maa bøi e sig for. .T eg har erfarin g for, at iassen af brødforbrn g err ikk e or saa nøie m ~d it betale ·sit brød dyrt og- de gjør ikke stort til, at vort brød ska l kunne blive billigere. Størstedelen af vort brød gaar gj ennem forhandlere og herved fordyres vort brød b etydeligt. Først derved, a t man maa paabyrdes med høi e kjørings- og ombringningsud~ifter, dernæst salgsrabat til forhandlerne. Alene disse udgift e r gaar op i 20 a 26 procent. Publikum har saa at sige faaet e n saadan forkjærlighed for at kj øbe si t brød gjen n em brødkjørere og forhandl ere, at bagernes egne ~u tiker i mange tilf æld e bliver gansk e overflødige.
Den dag, det gaar op for vort folk, at de vil have billigere brød, da fa al r b agerne brug for s ine egne ndsalg, og da vil publikum ogsaa kunn e gjøre beregning paa at erhold e billigere brød. D e t er hell er ikk e nu vansk eligt at faa billig - e ll e r om jeg ska l si$e, rimelig pris paa brød, hvi s man vil ofre saa meget, som a t se sig lidt om i bagerbutik erne, og det viser s ig, at konkurrans en blandt 1bagerne er sto r nok t il aJ bringe billigt brød, selv 0m de't ikke sæ l ges efter vegt.
J eg er ikk e imod, at brød sælges e fter vegt , men der er ligesaa god an ledning til for publikum nu, som det vilde være da til at erfar e, hv or d e t billi gste brød kjøbes. Jeg har ved enkelt e an ledninger 1 solgt brød efter vegt; men jeg har ald ri g faaet indtryk af, at det vandt publikums bifald og jeg tror som følge he raf, at publikums kr av paa : at faa brød kjøbt eft er vegt, er noksaa lidet. Kan bag e rn e i det h el e · taget beskyldes for nærværende a t være for dyre paa sit brød? Jeg men e r n ei!
N a ar man tager i betr ag tning de høie korn- og melpri se r som e r og har ek sisteret i flere maan e der, saa ska l ingen hav e grund til at bes kylde i> agerne fo r at være for dyre paa brød et; thi v eg t e n og prisen [ paa brødet har ikk e fulgt med i forhold til den forhøiede korn- og mel pris. Vi skal se ! Fru Haslund s ig er : ,, B ag selv " Hendes opskrift lyder paa 3 kilogram mel, gj ær og vand.
J eg siger: 3 kilogram rugmel koster·0, 70, gjær 0,10; til sa mm e n 80 øre, h eraf faaes 4 1/ 2 brød efter den vegt som fl '1re hagere h older og ef t er e n pris a f 20 øre pr. styk k e. · Gevinsten bliv er saak•d o:' 10 øre. Dette er· alt saa; hvad ·
en husmor vil opnaa ved at hage selv. Beregner man saa lidt for ved og a rbeide, og en husmor burde vel taksere sit ar beide for noget, om 10 øre kan kl are sig, sk a l jeg overlade til husmødrene selv at bedømme.
Hr. · Olaf Broch siger: af 1 sæk rugmel fa aes 136 kilogram brød. Skal vi være p aa den rette side, kan vi ikke bereg ne over 132 kilogram. Vi skal se videre. Hr. Broch siger: udgifter til en sæk mel, arbeidsløn, ved etc sættes til 4 kroner. Denne beregning er nok fra en gammel d ato; thi jeg h ar for mig en kalkulation, og den er beregnet saa snau, saa der maa være en masseomsætning af brød til for ikke at komme over 9 kroner pr. sæk mel. Og skal jeg gaa ud fra at faa saa stort antal brød af 1 sæk mel, som hr. Broch angiver, saa vil udgifterne blive adskillig større. Men jeg kan foreløbig stanse her.
Hvad jeg har villet betone er, at sel v om ikke brød sælges efter vegt, saa er det anledning til for enhver at erfare, hvor stor vegtdel af brød man faar for 20 øre. Man behøver ikke at være uvid end e derom, og selv om man kommer d ertil, at brød skal sælges efter vegt, saa vil prisen hos de forskjellige hagere variere da, som vegten nu; sk uld e man derimod faa e ns v egt og ens pris, saa frygter jeg for, at publikum nok kom til at faa dyrere brød end nu.
Hygieniske overdrivelser.
Den tyske læge professor G. Jæger offentlig-gjør i et tidsskrift en del su nd e bemerkninger om vor tids hy gi enis k e overdrivelser nær sagt paa alle omraader. H era f hid sæ ttes:
I en sand hygienes intere sse maa man dog en gang gjøre energisk front mod den løierlig overdrevne ængste ls e og skrærnsc l , som ud gaar fra hygienens vigtigmagere og· som aldeles unødig gang paa gang foruroliger vide kr edse af befolkningen og forretningsfolk J æger citerer en artikel fr a tid sskr ift et "Gesundheit" om "Lev netsmidl ern es forurensning med gadestøv " , hvor det bl. a. heder: "Fremforalt er d et frugten som staar aaben i kurve og i bodernes vinduer: en mikroskopisk undersøgelse af saadan frugt vil kunne opvise rent ud forskrækkelige mæn g der af de allerfarligste bacill er. Man kan blot tænke sig, hvor meget støv d er . i faa timer i en bys gader kan leire sig paa en saadan kurv med
frugt, og hvilke sygdomsspirer d e tte støv indeholder. Alle varer maa derfor li gge i beholdere med glaslaag eller gjennemskin.aelige laag af celluloid. Ikke bedre er det med kager og bagverk i konditorierne, med brødene hos bageren, med pølse og andre kjødvarer. I talrige forr etninger ser m a n den ligesaa u ap petitlige som farlige uskik, at varerne berøres af kjøbernes hænder. Samme ha and som tar i det opskaarne kjød, i bagv erket o. s. v., tar ogsaa imod pengene, d er som bekjendt har uta llige bakt erier paa sig, aabner og lukker dør ene og k a n altsaa ikke v ærge sig imod forurenselse. Paa to maader maa dette afhj ælpes, nemli g ved samstemmig optræden fra konsumenternes side, som stiller størst fordringer til de butik e r, hvor de kjøber sine varer og ved at skabe strenge lov e om opbevaringen og salget af færdige levnetsmidler. Det gjælder her en sag som i høi grad er betydningsfuld for h ele folkets sundhed. "
H ertil indvender profes sor Jæger bl. a. følgende: Hvis bare halvdelen var sandt af dette, som vil skræmme tankeløse folk, vilde det for lang tid siden været forbi med menneskene, især i de store byer. Renslighed er en m ege t god og smuk sag, men denslags sager koster pen ge. D et er fuldstændig tilstrækkelig, naar madvareforretninger, som takket være sine høiere priser kan udøve en pinlig renslighed, kontrolleres af sundhedspolitiet og kjøberne. Dit k a n de forskræmt e gaa, som gruer sig for hver flueflek. Men at fordyre nydelsen for det sun de menn eske og gadens g utter, som a llerede ved sin "sm ud sige " tilværelse beviser, at han er istand til daglig med godt humør at fordøie millioner bakterier, det er det ikke den mindste grund til. Det skal ikke negtes at der fi.ndes bakterier, som er farlige kamerater, men disse faar netop lettest bugt med d em, som e r rædde og knæsvage. Det er just naturens vilje, thi den elsker ikke d enslags forfuskede stak ler. Den ur æd d e, som hold er sit krudt tørt og føl ger den grundsætning: ,, det nytter ikke at være ra.,d," kan give alle verdens bakterier e n god dag. Sundhedens virkelige fiender er ikke bakterierne, men sygdomsanlægget, og d en virkelige hygi e ne bestaar ikke i at bekjæmpe de første, men det sidste. D ette har ogsaa den fordel, at man ikke behøver a t bry politiet. Dette er forstandig mands tale.
Prtstarlfer 1 gamle dage.
Nedenfor aftrykkes en prisoverenskomst og en vegtbestemmelse for bagere i Kristiania fra midten af forrige aarhundrede. Som man ser var det ogsaa dengang nødvendig for bagerne at holde sammen og ikke underbyde hverandre:
paa <Brunb af be qøie Prifer paa alt qvab fom for brug es til et Eagerie, ere famtlige Eagere blevne enige om at nebfætte Sælgerlønnen til 6 ff· pr. mr., faavel paa <1:onbitori , Sager font paa f;vebebrøb og Rugbrøb. Dette tilfjenbegives qer ~ veb be l<unber, ber qibtil qave faaet ftørre Sælger ~ løn, qvorqos tillige <Enqver, ber opgiver og fan bevife, naar Uogen for <Eftertiben giver mere enb bet qer Eeftemte, loves en Ee!ønning af 1 ( een) Specie. Denne Eeftemmelfe træber i l{raft otte Dage fra ibag.
<1:qriftiania ben l 811:5, l3agerforeningen.
Vægtbeftemmdfe.
paa <Brunb af be i Samlingen ben l l te bennes beftemte Erøbvægtcr mebbeles følgenbe, fvm træber i l<raft ben \ 6be Uovbr. førftfom " menbe, nemlig:
paa nugbrøb af Slorfigt:
<Et Erøb a 5 ~- ffal veie i Deig \ pb. 8 \fob.
<Et Erøb a 6 ~- Ditto \ pb. \ 6 \fob.
Paa nughrøb af Siinfigt:
<Et Erøb a 3 ~- ffal veie i Ddg 27 a 28 \fob.
<Et Erøb a LI: ~- Ditto pb. 11: (ob.
<Et Erøb a 5 ~. Ditto \ pb. \ 3 \fob.
<Et Erøb lt 6 ~. Ditto \ pb. 22 a 211: \fob.
paa nugbrøb af Si erfigt, fom alminbeligt bages til 5 ~., ffal:
<Et Erøb veie i Deig pb. 20 a 22 \fob.
l3røb af fammald nug:
<Et Erøb a 6 ~. ffal veie i Deig 2 pb. \ i+ \fob.
<Et Erøb a 8 ~. Ditto 3 pb.
Derfom Uogen bager af be qer nævnte llieel" forter Erøb til an bre Prifer, enb fom qer m
angivne, faa bliver Vægten at beregne efter nær " værenbe Eeftemmelfe.
<1:qriftiania ben \ 11:be november \ 8~6. l3agerforeningen.
Brødgjærtngens forbedring.
(Slutning fra septembernumeret )
Under vækgjøringen og gjæringen for egaar der e n del processer, hvis natur vi allerede i et tidligere stykke har omtalt. (Se: Populær kemi for bakeriet i augustnummeret side 62.)
V ed tilsætningen af vand eller melk til melet omdannes melpartiklerne til klister, hvorved saavel melets stivelsesindhold som dets kleimindhold del vis opløses og f o r b e r e d es for gjærens virkning.
Gjæren, som jo nu her er saa godt som det eneste til hvedemelsdeige anvendte raskningsmiddel, behøver til sin udvikling og formerelse en af opløste sukkerstoffer bestaaende næringsvædske. Finder gjæren den til dens ernæring fornødne sukkerholdige ernæringsvædske færdigdannet og i rigelig mængde i deigen, saa begynder der straks en kraftig udvikling og formering af gjærceller i deigen. Findes der derimod ikke i deig e n tilstrækkelige mængder af opløst sukker i en saadan tilstand at det er tjeneligt til gjærens ernæring, saa maa det først dannes i deigen, hvilket sker ved at noget af melstoffet ved paavirkning af diastase, som altid om end kun i ringe mængde flndes i melet, omdannes til druesukk er og derefter opløses videre, saa det bliver tjeneligt til gjærens ernæring. Men dette kræver tid og sker ofte paa en ufuldkommen maade, hvis melets diastaseindhold er lidet, som tilfældet er naar kornet er høstet for tidligt og ikke fuldmodent, eller naar det ved en forsinket høst er blevet overmodent, eller naar det under høstarbeidet eller senere er blevet raat uden straks at tørres igj e n og derfor har spiret, Det er af den ovenfor omtalte sukkerholdige vædske, den til deigens hævning nødvendige kulsyre udvikles, idet ernæringsvædsken, efter at den gjennem den c ellen omgivende cellehinde er trængt ind i cellen, af den i gjæraltid tilstedeværende z y m as e omdannes saaledes, at den spaltes til alkohol og kulsyre.
Men se lv om kulsyrcudviklingen foregaar normalt i deigen, saa er dette ikk e tilstrækkelig; der er nemlig en anden faktor, som spiller en lige saa vigtig rolle und er deigens raskning, nemlig kleimen, af hvis mængde og beskaffenhed gjæringsprocessens forløb og resultat ogsaa er afhængig.
Heraf fremgaar, at der er to ting, der er af høi cste vigtighed for deigens raskning nemlig 1. En rigelig sukkerdanne l se i deigen, thi den er det indirekte grundlag for en kraftig kulsyreudvikling og 2. Tilstedeværelse oller udvikling af en elasti:.;k, se ig og lot lø se li g kleim.
Naturligvis kan de for disse to betingelser::; udvikling nødvendige bestanddele ikke alticl være tilstede i a ll e melsorter i ensartet kvantitet og kvalitet. Men selv om de er tilstede i rigtig form og mængde, saa er det dog alticl fordclagtig for bageren naar han under raskningen kan medvirke til on forøget udvikling af kulsyre og god elastik kleim, som er betinge l serne for produktionen af velrasket, finporet brød.
Dette kan bageren opnaa ved brugen af <liamalt, som ikke er andet end en efter en særege n patenterot methodo fremstillet malte k strakt, som er rig p aa diastase og peptase i usvækket tilstand, da den ikk e er fabrikeret af tørret malt.
Diam a ltet bestaar hov cdsagelig af opløst maltsukker, der straks kan optages af gj ærce ll erne og derved fremkalder en rask og krafti g gJærrng. Det i diamaltet værende indhold af opløst diastase besørger da den fortsatte omdannelse af stivelse til druesukker, som er fornøden for gjærens kraftige ernæring, der atte r er betingelsen for en kraftig kulsyreudvikling, medens peptase virker pa,a kleimen, opløser den og gjør den el astisk og se ig Derved opnaas, at deigen kan hæve sig l angt kraftigere, naar der i den er diamalt end naar eler int et er i den heraf, uden at brødet derfor bliver storhullet; det faar tvert im od en meget finporet krumme.
Men diamaltet øver tillige en r o g u 1 eren d c indflydels e paa gjæringe n, saa overgjæring og syredannelse i deigen undgaas. Fr em c1el es bevirker det, da det foldkommen opløser og dekomponerer alle melets bestanddele, at brødet faar en bedre smag og næringsværdi og bliver fattere fordøie ligt og tillige holder sig læn gere friskt og sprødt i skorpen.
Men hvad der sæ rli g spi ll er en stor rolle ved diamal tets inclførelse i bagorierne er, at brødet ved den stærke hævning faar et anseligere udseende, hvorved bageren i ele fleste tilfælde kan sparo lidt i deigvægten og dog levere forbrugerne brød, der ser li ge saa stort ud som andet brød, der er hagt ud en anvendelse af diamalt, trods at eler er givet større cleigvægt og clerhos - vel at mærke af mere merenclo og finere kvalitet.
Diamalt er endnu lidct k,iendt hos os, rncn den har i vore nabolande a ll erede faaeL en stor udbreclelse. Hidtil h11r toldsatsernc været en væsentlig hindring, som imidlertid bør kunne søges ryddet af v e ien saafremt midlet viser sig at byde bagerne væsentlige fordele for brødets fremstilling. I Tyskland skal dette hjælpemiddel bruges i saagodtsom alle bagerier.
Til efterfølgelse!
Der meddeles at 'l'rondhjems bagere nu l1 ar vedtaget en kontrakt om ikke at sæ l ge brød under tarifmæssige priser, ligesom det bliver slut: med rabat og atpaagivning. For brud paa kontrakten er der en bod af 1 000 kroner. En komite er desuden opnævnt til at fastsætte og kontrollere maksimumsvegten paa brød. Kontrakten traadte i kraft 22cle oktober og gjæ ld er i 5 aa,r.
Om poteter og brød i gjensidigt forhold sk r "Farsunds Av is" Man merker, sa eieren af en af vore større Lagerforretninger til os for et par dage siden, ut Lønderne har Legyndt ut faa op poteterne nu. ]\fan merker det straks paa oms æ tningen af bagervar e r til landdistrikterne. Her h ar været sv æ rt lidet af potete 1· i sommer, og folk har maattet kjobe mere brødvarer. :Men sausnart poteterne begyuder at komme i lt11s, blir straks omsætningen af brødvarer mindre. Da 1ægger man ivei med poteter, poteteskager osv. Heldigvis - for landdi8trikterne - ser det ud til , at poteteshøsten vil bli langt bedro, end man utlover sommeren vovede at haabe. Paa vore k:111ter spiller poteternc en saa væscntlig rolle for den daglige ernæring, e1t en vellykket poteteshøst lrnr langt større økonomi sk betydning for distriktet, end man kanske aner.
Bjørnstjerne Bjørnson om fladbrød. I en samta le med "l\1gbl." ytret B jørnson bl. a.: ,,Ja,ja -jeg rnaa a l tid ha noget at propagandere for. Har jeg ikke noget andet, saa propaganderer jeg for det norske fladbrød ! Ja, det er det bedste og sundeste i verden. Og
det dyreste! Og jeg finder nog e t stolt ved nordmændene i det, at de bruger det dyreste brød; - mindr e kan ikke gjøre det!" Med hensyn til fladbrød lar Bjørnsons smag til at falde sammen med vor kongefamilies. Den har lagt sin elsk paa Elverums-fladbrød. Ogsaa dens gjester har fondet behag i tyndbrød e t. Enkekeiserinrlen af Rusland fik e ndog med s ig en stor forsyning at' det, da hun reiste.
Bagerlov i Finland. I Finland er nylig vedtaget en lov om afskaffelse af natarbeidet i bagerierne. Dens vigtigste bestemm else e r, at bagerierne kun maa holde s igang i tiden fm kl. 6 morgen til kl. 9 aften, a ltsa a ophævelse af det reg e lm æss ige natarbeide. - Arbeid stiden er fastsat til 48 tim e r om ugen. Overtidsarbeide maa ikke udgjøre m ere end 100 timer om aaret for hver arbeider. - Undtagelsesvis kan natarbeide finde sted, men høist 10 n æ tter i løbet af et aar. - For det stærkt begræn se de overtidsarbeide skal arbeiderne ha et lønstillæg af mindst 50 pct.
Kost- og logisyst e met i bagerierne afskaffes ved en lovbestemmels e om, at arbeiderne skal udbetales sin løn i rede penge og ikke i form af bolig eller andre livsfornødenh ede r.
Kvinder i bageriet . I Helsingfors, Fiulands hovedstad, var nylig en bag ers treik, som kunde ha,vt g,rnske slemme følger. Da tog mestrene den beslutning at ansætte unge piger i bagerierne, og forsøg e t faldt ganske heldig ud Pigerne l æ rte meget hurtig , viste sig at v æ re ren s lige og arbeidsomme, saa de saudsynligvis vil forblive i siu nye bedrift. I Finland er d e tte ikke forbundet med n oge n sænkning af l ø nn e n , thi da kjønnene der er lige s tillet som ikke i n oge t andet europæisk land, har e n kvinde i samme s tilling ogsaa samme 10 11 som en mand. N etop i d en !lidste tid !mr kvinden der e robr e t det ene fag efter det andet. Navnlig har d e trængt sig ind i l:mdbruget. I et af de største bageri e r i Helsingfors er d er ansat ikk e mindre end 24 kvind e lige l ær lin g e.
Fagkursuser for møllere og bagere har i de senere aar stadig været afholdt i Berlin om vaaren. D e r har væ r f't en stadig stigende s0gni11g til disse kurser ikke bare fra Ty s kl a nd, men ogsaa fr a udlandet, Den 13de-25de januar 1008 h o ld es et saadant 14 dages kursus for hagere og den 16de - 28de marts e t for møllere. Der hold es ogsria et kursus afpasset for faglærere, men tid en her for er endn 11 ikke bestemt. Det vil vare i 4 ugcr.
Undervisningen e r baade teoretisk og praktisk. Arbeidstiden er fra !J -1 og fra 3 - 6. Honol'i1r et er 75 mark. Henvendels e r sker til Die Ver s uch sanst a lt fUr Getreideverarbeitnng. Berlin N 65 , Seestrasse 4 a.
Er disken den naturlige grænse mellem kjøber og sælger? Dette spørgsmaal har foruden sin praktisk e ogsaa sin juridiske side. Man skulde tro at ovenn æ vnte spørgsmaal var let at b e svare med et ja. Det kan jo i enhv er forretning l1 æ nd e at en kunde leilighed sv is kommer indenfor disken, men d en hel e an-
ordning synes jo at tilsi ge, at han egentlig intet har der at gjøre. En retsafgjørelse i en saadan sag har nylig vakt endel opmerksomhed i Berlin, hvor en betjent i sin chefs frav ær blev dømt til en pengebod paa 50 mark, fordi han bl ev gjort ansvarlig for et skridetilfælde, som tilst e dt e en kunde der kom indenfor disken. Betjenten var gaaet n e d i kjælderen for at hente uoget og havd e ladet lemmen staa oppe. Imidlertid var en ældre h erre, som skulde kjøbe noget , gaaet mult disken og var styrtet ned i den aabne kj æ lder.
Ruslands æghandel. Ifølge en rapport fra den franske konsnl i Riga ndført e s d e r i 1906 fra RuslaHd 1 913 000 000 kg. æg. Fra Riga afskibedes 40 pct. heraf eller 76 850 000 kg. til en værdi af 60 mill. fres. N æs ten hele r es ten gik over St. Petersburg (11 pct ,) og over grænsestationerne 38 pct.) Fra de andre Østersjø ha v ue udfortes sa a godt som inge n æg.
Æg handelen i Riga er tiltaget sterkt i de senere aar. Udførselen, d er i 1896-1900 gjennemsnitlig kun var 30 700 000 kg., n aae de i 1902 op til 51100 000 kg. og i 1903 til 74 600 000 kg. Fjærkræavlen e r iøvrigt gaaet meget frem i Rusland i de sidste 10 aar, produktionen og udførselen er næsten bievne fordoblede.
De hØie kulpriser ventes at ville holde sig i nogen tid endnu, mnligt gaa h ø iere, men at toppunktet vil antagelig være naaet ved enden af juni 1908. De stadig stigende priser medfører naturligvis forsigtighed fr a kjøberne s sicle, n::wnlig naar det gjælder kontra kte r langt ud i fremtiden, men samtidig siges der, at ligesom den forøgedti j e rnindustri spiller en saa stor rolle ved prisforh ø iels e n, saaledes vil de første antydninger o m tilbagegang i kullen es priser ogsaa kunne spore s fra denne kilde.
Ulykke i bagerovn. I e n by i Tyskland er ved letsindighed foraars a get et ulykkestilfælde, som har ko s t e t to mennesker livet En smed som havde paatag et sig at udfør e noget reparationsarbeide i en b age rovn, krøb med sin l æ rling ind i ovnen skjønt den endnu var temmelig varm. Mens de arbeidede i ovnen kom der et voldsomt vindstød, som smækkede ovnsdøren igjen. Det v a r umuligt at faa døren aabnet ind enfra og skjønt de sikkert har raabt saa høit de kunde, saa hørtes d e t ikke af nogen, da der ingen vor tilstede i bageriet. De nl _y kk e lige har derefter givet sig i lag med at bryde sig en udvei gjennem murverket, og dette er ogsaa lykkes dem et sted i nærh e d e n af fyrsted et. Gjennem dette hul er lærlingen krøbet ud, m en han f'f bl even skrækkelig °forhr æn dt , da fyrstedet endnu var saa var mt, at det har afgivet en sk r æ kkelig hede Trod s sine betydelige brand saa r h a r han dog havt udhold e nhed nok til at faa ovnsd Are n aabnet, men d erefte r er han sunken sammen foran ovnen, hvor man se n ere fandt ham død.
Da man allarmeret herv e d saa efter smeden inde i ovnen, fandt man ham li gge nde død inderst incle paa h e rten, skrækkelig forbræudt og sammenskrumpet, iJet haus muskl e r var tørr e t ind paa knokl e rne.
HvedemelogRugmel
bedst e Mærk er
til billi gs t e Dag spris anb efal es.
Telefon 1156.
Conr. Halvorsen
Chr.anla
A. s. G~rn~r~ Gjær- &snritfanrik
iv.ross ·
anbefaler sin kraftige og holdbare ,,Victoria" Presgjær.
Lager i alle Landets Byer. Agenter for Kris ti a n ia d.' hr r .Anth.Johansen & Co., Raadhusgd . 1&3.
Bagernes Gjær- & Spritfabrik, Moss,
a n befaler Presgj eer
Te legramadr : Gjærfabrik.
T e l efon No 43
AlS Smørfabriken "FLO RA" af 1903
Bergen
anbefa l er si ne for t r in l ige Kvali teter Ma r garin i dagli g fr isk
T ilførsel fra Lager hos Herrer
JOHANSEN & ØS'TERLID
Skippergaden 30 . T e l efon 84 42
NB . Specielt Fabrikat for Bagerihrug.
Averter i "Norsk
Telegrafadresse:
FJÆRE.
Bagertidende".
Peder
Smørfabrikon "Bier[vin"
Bergen
Sp ec i a l itete r i iv.rargar1n. for Husholdnings~. Bagerl og Kondltorbrug.
Fabriken "Arild"
"rr<>:n.d.h,j en::a.
F in es t e Margarin: Favorit, Perfect, Export B E, Viking , E S, P A. anbefal es særde les sk ikket for a l Sl ags Bagvæ r k.
Kjøb
hos firmaer, der averterer i "Norsk Bagertidende," averter selv I bladet!
