Kyrre's Chocolade!
anbefal er Presgjær.
T el eg ram a dr esse : Gjærfabrik. T elefo n l o. 43.
Vaksdals Mølle
Gjenopbygget 1901-1902. P11oduktion 3000-3200 Td11. ~011n i Døgnet. Me ll en e r fo r sy n e t me d det nyes t e og mes t t i d sm æssige Ma sk i n e ri. A l le Me l- o g Affa ld sva r er 8nbera l es i r i g t So rtem e nt o g prima Kvalite t er .
Gerdt Meyer E3erge:n...
Store Strandgade no. 1. Telefon 5829.
T'l B · I Hved e inel 1 age fler fra den største Mø ll e i A r gentina j\lle Sorter Salt anbefales. M 1· n· Hvedemel, R~gmel, O lllO IO Sukker, Sirup, de la Plata Rosiner, Sukkade, Kryderier, Salt m.m. Joh. Johannson. Telefon 119. i Buenos Aires. Prima Rosa Venus Apollo Olympia. til Bagerier anbefales. I. S. Øwre & Co. Hvedeinel
a f bekjendte gode Mærker sa mt bedste Rugmel an befa les D'Herrer Bagere. Telefon 1271. H. Willumsen.
Hagere IT
D et t i d li ger e mege t efterspurgte udmerkede
Malme Rugmel 000*
I ndreg istr e r e t. er nu att er kommet i Handelen. F aaes ho s d e forsk j ell i g e M el h an d l ere
Mel og Gjær.
Mit Lag e r a f a lle Sort e r Ru g- og H ve d em e l a nb efale s, samt Gj æ r a f kj e ndt e god e Kvalit e t er fra Bag e rnes Gj æ r- o g Spritfabrik
C. Smith jr., · Skippergaden 23.
Viktoria Rugmel
af ege n Fo r m a l in g Hvedemel
run d m al et og fi n ma l e t i de bedste Mærker t il bill igs t e D ags pri s h os
Joh. P. Olsens Eft. Telefon 87 k. Skippergd. 4.
Schee & Aas
E tab l. : 18 G3 = Telefon 20 c og 9262 = L ager a f a ll e Sorte r · Hvedemel, Ru[mel, By[mel & Siruu etc. a nb efa l es
A. s. G~rn~r~ Gjær- &S~ritfa~riK
iv.r:oss ,.._
anbefaler sin kraftige og holdbare ,.Victoriah Presgjær. Lager i alle Landets Byer.
Ag en ter fo r Kr i sti a n i a d. 'hrr Anth . Johansen &Co ., Raad~usgd.1 &3 .
Bjølsen Valsemølle
Christiania . Daglig Produktion 175,000 Ki i o. KRONERUGMEL.
earl J. Hagen & Co.
Telefon 1483 - Christiania. - Telefon 7788
JTiel=, (Iolonial= Er Gf eaevarer en gros.
Borge & Renning, Grilnerløkkens
Christiania. Telefon 8884. M)k p , · Colonial- og }v'lelforretning 8 01Orretn1ngs be
el\ gros.
Kjøb Bagere, Cafeer og Butikker. C. Tuft. hos firmaer, der averter I bladet. I Telefon 328. Thv. Meyersgd. 76 c.
Westberg & Schjærwe
(Specialforretning i Artikler for Bagere) a n befal er :
Cardemomme. Valmue:frø. Rosiner. Sucade. Corinther. Honning. Cocus. Sirup. Mandler. Vanilieolie. Vanilie. Citron & Mandelolie. Æbler. Smult. Hornsalt. Karve. Smør.
Tordenskjold! T ordenskjo'ld ! a
et b ed st e Mærk e i rundm H v ed em el. Tordenskjold! Tordenskjold)
Kristiania Presgjæ,rfabrik
anbefaler sin fortrinlige
Moss Aktiemøller, Moss
anbefaler til Bagere : Patent Rugmel, Hvedemel X X X Militærmel, Hvedemel O O 0 Ruggrøb, ~vedemel af fors kj elli ge, g r ov ma l et og fi nm a l et . b ed st e am er ik a n s k e .Mæ rk er.
Rgentott fott Chttistiania hos Herrer Anth. Johansen & Co., Raadhusgd. 1& 3. Rugmel 3 Kroner
Egen Formaling a n b efal es som bed s t e
Fredrikshald, Te l efon 73 90 Kontor og La g er i K ri stiania , Telefon 73 90 a nb efa l er s in extra fine Margarin, , Victoria'' og Export.
Til kollegerne !
Vi vil minde om , at medfemmerne af vor organisation faar blodet gratis . Dette er kun muligt derved at der serges for en stadig tilgang paa betalte avertissementer. Serg for , at Eders leveranderer af mel, gjær, smer, margarin , æg, melk, kolonialvarer , redskaber , papir osv averterer i " NORSK BAGERTIOENOE11
U1·egelm æss i gh e der · ve d bl acl e t s forse ncle l se be des melclt til l and sfor en in ge n s form and.
Meddelelse fra hovedstyret.
Bagermestrenes landsforening er nu indmel dt i " Norsk arbe i dsgiverforening". Hovedstyret ønsker at bringe til med l emmer nes kr ndskab, at kun medlemmer, der har undertegnet den trykte indrneldelsesb l anket, er medlemmer af "Norsk arbeidsgiverforening " og k u n disse kan saa l edes nyde de forde l e, som denne forening byder, da ·saavel vore l ove (cfr. § 4) og arbeidsgiverforeningens love paabyder en særskil t undersk r ift af hvert med l em Vi tør derfo r anmode a ll e, som endnu ikke har ,indsendt i n dmelde l sesb l anketter i undersk r evet sta n d, med opgivende af lønninger, straks at gjøre dette, og sk ul de nogen mod formodning ikke have erho l dt indme l de l sesbla n ketter, k a n disse er ho l des ved henvendelse til forman d en i h ovedstyret, Haakon Hansen, Kristiania.
.Pristarif for Kristiania hagere.
Paa et massemød e af bageridrivende i Kr istiania b l ev i forrige maaned fremsat spø r gsmaa l om, hvo r v idt det var et almindeli gt ønske at søge istandbragt en pristarif. Det v i ste sig snart at en saadan vandt a l minde lig ti l slutning som i høi grad paakrævet, hvorfor der b l ev nedsat en kom i te paa 10 m and ti l at udarbeide deta ljerne for en saadan overensk omst
Ko mi teen h ar siden de n tid ha v t en fl. erhed af møde r og har sam l et sig om et forslag, der b l ev frem l agt paa et nyt massernø d e den Sde ds Komiteens arbei de b l ev her i det store og hele anerkjendt som br u gbart
grund l ag for en pristarif, men da enkel te ønskede endel forandringer, be stemte man at tilbagesende forslaget til komite en til fornyet behandling, idet komiteen forsterkedes med 6 nye medlemmer.
Den reiste opposition skrev sig for en væsentlig del fra folk, dflr ikke egentl i g tilhører de bageridrivendes kr eds, idet de fleste af dem er ret og sl et brødkjør er e , der, som rimeligt kan være, har andre interesser at varetage end bagern e.
Kristiania bagermesterforening
afholdt den 14de november den ordinære høstgeneralforsamling
Til behand l ing forelaa : 1. Det fra forrige generalforsamling udsatte forslag til forandring af foreningens love gaaende ud paa, at foreningen kan optage rnedlen1111t·r blanrlt d e bag-eridrivende i Kristi a ni a. uden at diss e beh0ver at være m e dl em mer af bagermestrenes landsforenmg. Mod d e to ti l stedeværende medlemmer af hoved s tyrets stemmer vedtoges saadant tillæg som ny paragraf i foreningens love:
Ny§ 4.
Foruden de, som i henhold til foregaaende § er medlemmer af foreningen, er der adgang til for de i § 2 nævnte bageridrivende at være medlemmer af foreningen, som l okal forening betragtet, uden at være med lemmer af l andsforeningen Et saadant medlem kan ikke væ l ges t il medlem af b es tyrelsen, ei he ll er overtage n ogen funktion eller udøve stemmeret i noget anliggende, som vedrører l andsforeningen, men er underkastet · de samme forpligtelser og nyd er d e samme rettigheder som de øvrige medlemmer i a ll e l okale anliggender. Den aarlige kontingent for disse er kr. 10,00 .
2. T il formand gjenvalgtes hr. W. B. Sarnson enstemmig.
3 Som med l emmer af bestyre l sen val gtes d'hrr. Haakon Hansen og N Johansen istedetfor N Johcins en og J. N. Kirkeby. som efter lodtrækning· skul de udtræde.
4. Som kas sere r gje nv a lgt es med akklamation
hr. P. Myhr e 5. Som suppleanter for b esty relsen va l g t es med akklamation d'hrr. 0. I , Thaluerg, J. N. K irlccuy og K.. H. H. H ernæs
Da de bageridrivende i Kristia:nia ved gjennemførelsen af overenskomsten af lsto ap ril d.a. ikke har adgang til at udclele julekager e ller anden ti l gift ti l s ine kunder ti l jul, e n edes inan om at foretage en ind saml ing til de fattige isteden. Paa den paa stedet udlagt e list e tegnedes et større bel øb, som nu ska l søges øg-et ved at samt li ge bageridrivencle i Kristiania vil blive anmodet om at yde sine bidrag.
Bidragslisten er udlagt paa foreningens kontor Akersgaclen no . 8 "·
D e indk omne bidrag vil blive fordelt paa de forskjellige sogne efter besLyrelsens nærmere bestemmelse
Salg af gammelt brød.
Et tysk fagblad s kriv er : Det er neppe a l minde l ig bekjenclt, at der stadig fra Berlin forsendes tusencler af centner gammel t hvodebrøcl med e lv ebaade. Denne forsenclelsesmaade e r ganske vist sen - det hændor ofte, at e n saa dan elvebaad er otte, ja fjorten dage und e rv e is til s it bestemmelsessted - men den er t illi ge den billigste af alle nutidens forsende l sesmaader, idet fragten kun andrager til n og le faa p fen ni g pr. centner. Brødet sendes ti l forskjellige byer, sont li gger ved e l ver og og kanaler, d er staar i forbindelse med Sproefloden. Her sæ lge;; brødet til landboere i by ernes omegn som kreaturføde. Der er steder, hvor det gam l e brød, som jo er et fortrinligt foder, h ar ledet til en meget udvidet, godt lønn ende svineavl :
D er er i B erlin tre firmaer, der sær li g har organiseret denne forretning og opkjøu r gammelt brød ikke blot hos hotolva:> rter og restauratører, men ogsaa hos I.Jagerne. Derefter tørres brødet i tørreovn e, og, naar de har saml et et større parti, sonde r det videre i sække paa den omtalte maade
For dette tørred e hveclebrød opn aaes dor 11 it U mark pr. centner forskjellige s teder i det hannov ers k e l and, men hvis det anvencltes
som kreaturfoder i Berlins om eg n vilde ialfald fragten kunne spares
En saadan anve ndel se maa det gam l e bvedebrød forøvrigt kunne faa i mange andre større steder, th1 naar brødet er foldkommen tørret, kan det hold e sig i m ege t l ange tider og det er faktisk allerede nu en betydelig hand e lsva r e, særli g i Berlin Prisen er, s ig-er bla- · det, 11 a 12 mark pr. centner. Men hvad faar bagerne derfor? - I \V i en bes træ ber man sig ogsaa i bag erkreds e for at faa oprettet en forening, som skal afkjøbe sine medlemmer a l t elet brød, d o ikke faar afsat som friskt, • sor tere det og derefter anvende d e t rationelt. Det er m e ning-en, at foreningen ska l anskaffe en stor ved elektricitot dr eve n· mølle, wm daglig skal knnn o mal e 160 sække gammelt brød. Man mener eler, at man, hvis blot en trocliode l af wiens baµ-ore s lutt e r sig til foren in gen, vil man faa omkr. 5 000 sække gamme l t brød maanPdlig- at male, og man lrnaher paa denne rnaude at kunne opnaa betydelig bedre pri ser for elet gamle brød, end dor nu faaes, da pris e n for gammelt brød nu er trykket saa langt n ec\ at den ikke staar i no ge tsomhelst rirneligt forho ld ti l, hvad brødets produktion koster uagenie.
Paa denn e ma a de kan bagerne unclgaa ,;elv at demor a lis ere der es kuncter ved at sæ lge dem saakaldt "ga mmelt" hvedebrød langt und e r brødets virk e lige værdi.
Om foreningsliv.
Siden ordet "at l øfte i flok" er trængt incl i folkene. bevidsthed so m e n nøclv encligbcrl i ,;amfunclsarucidet er dor saa at s ig e ing en, der moro undr es over foreningers dann e l se.
Bliver man indbndt til at v ære m ed lem af en forening og er dennes opgave til fremnrn af ens eg ne eller almene inter esse r, da siger man ikke nei, naar man kan afse konting e nten Med d ette at inclrnolde sig· som mecllem og betale sin kontingent slu ar de fl.este sig ti l ro og tænker som sua : Lad bestyi:elsen om re~ten Kan for e ning- e rne, bestyrelserne, samfundet ell e r ens p e r so n være tjent dermed? ,,Neppe!"
Man glemmer ordet ,,løft e i flok" , man g lemmer den personlige forpligtelse, man paatag er sig, naar man e rkjencler en forenings fu rma a l for gode og bliver m e dl em, n e mlig foq.ligtelsen til at vwrc med i arbeidet.
Saal edes sker det af og til, at en forenings med lemmer i grunden slet ikke er forened e i den eller de opgaver, der er sat som maal , og opgavorne bliver da tild els uløste.
En anden, mindre heldig side af for eningsliv e t ytrer s ig paa den maad e, a t medl em merne stiller større krav til foreningen end denne egentlig er baseret paa at kunne paat11ge sig opfy ld el se n af.
Dette sker i::ærl igt i fag·lige foreninger. D i sse foreninger, der, foruden forskjellige humane forrnaal, till ig e som hovedsag tager sigte paa varetagel sen af mecllemmern es fagl i g e int er esse r, kan undertid e n blive tnmlepbds for ret hitre s tridig-heder mell e m mecllemmerne, n aa r d er gjennem forening en søges ved taget en eller anden be s temmelse, der berører rnedlemmern e høist forskjelligt og altsaa ikke kan siges at være af f æ 11 es inter esse
Til forebyggel se heraf maa det foreholdes medlernmorne, at grund l aget hvorpaa hv er enkelt forening er dannet tillige indeholder en begrænsning af dennes virkefelt og ligesom det er nødv endigt for det e nkelte individ at kjende sin begrænsn in g for ikke at spilde sine kræftor, saa le de s er elet ogsua nøclvendi~t for en for ening at holde sig paa sin El spe c i e Il e omraad er , holde sig til varetagel sen af de inter esse r, eler er fmlles for mecl lemm erne, om der ela ell ers skal herske fred og godt sama rb eide og foreningens krn,ft ikke skal forsp ilele s i indre stridigheder.
Ved denne betragtning maa det fremhæves, a,t ligesom de.t er bestyrelsens opgave med opmerksomhecl at følge alt, der v e drø r er foreningrns formaal og dens medlemmers interesse, og om fornødent til rette tid at sam le standsfællernc til · værn for oller kamp imod alt, hvi,,d der kan antages at vedrør e sta usfællern e , saaledes maa bestyrelserne ogsaa nøie overveie om de emner, dor kastes ud til b e ~ handling, ell er de forsln,g, der ind bringes i forening e n er af d en b es kaffenh ed, at d e hører · ind under; det omraade, hvorp aa vedkommende forening· ved sin dannol:,;e har vedtaget at · arbeide
Der er endnu en \side af foreningslivet, jeg kunde hav e ly st ti l at omtale , d et er den se lsk n, belige Den har sto r betydning, især for de fag li ge foreninger, idet denn e side af foreningslivet saa at sige ~kal være som en blom st ell er frngt af arbe id et Men for at
faa den rette frugt frem man, man vide hvilket arbeida der skal gjøres . Først da dette: Enhver sag bør føres frem med alvor og forstandighod, jevn og enkel. D et mrra se lv fø l gelig anbefales ethvert medlem af en forening, d e r ønsker e n eller anden sag fremmet, først at sætte b esty relsen ind i sag en, for - om denne er god at kunne faa fornøden støtte h os den. Dernæ st mn,a mecl l emmerne af en forening helst betragte foreningen som en slags sko l e, hvori de kan fon, l eilighed til at lære j e vnt, klart og smukt at ucltale sig. Det er sikkert n,f a ll erstørste betydning for tonen i en foren ing, n,t medlemmernes sans fo r modersmaalets rette brug bliver vakt og· n æret Derfor vil det være af betydning, at foreningerne hver for sig sørger for at forskj ellige emner kommer til behandling, dette vil virke frugtbringe ndc paa m e cllemmernes tankegang og tidt og ofte kan der i en saacl a n snevrere kreds komme en god disknssion ig a ng.
N :mr, som i nu tiden, de faglige foreninger lægger saa stort beslag paa dores medl e mmer, vil det have stor betydning om eler virkes hen til gjennem disse for e ninger at hibringe m edlemmerne større dann el se samt forstaae ls e af, hvorledes borgerne bør optræcle for at blive velanseecle og hævde deres placls i samfnndet
Hvor en san, clan bevæg else og tankegang faar inclpas i forenings liv et, der skal d en nok ogsaa præge ele festl ig e samme nkom stor, saalecles at diss e bliver baade til fornøiel se og gavn for medlemmerne
Fra mang·e n sta nd s fæll e vil jeg sikkert faa det svar: Ja! det kan være rigtig n ok hvad du har skrevet; men praksis er van skelig.
V ell men liv ets bed ste krydderi er at beseira vanskelig-heder! Skal vi forsøgo?
P. J.
Kulhydratfrit brød for sukkersyge.
Dr. L. Sarason har i et tysk lægetid,; skr ift givet en meddel else om bagning af on brødso rt, som indeholder mindre end 0,2 pro cen t kulhydrat e r og dog har en egte brød timag
Det kulhydratfri brød er bragt i handelen af .F. W. Gumpert, Berlin C, Konigstr. 22 / 24 under navn af nRoborat-Ultra-Brod " og kan efter ned e n s ta ae nde opskrift bages af e nhver bager.
Renpilledo søde mandler nves til et grovt mel og blandes godt med 20 · pro cent tør roborat. Af detto roborat-m a ndelmel l aves en a l minc1e1ig deig, men istedenfor vand bruges ,,survand".
Dette survand l ages saa l edes: 1/ 2 kg god, frisk surdeig overhæ ld es m e d 1 liter vand (paa 30 t il 40 ° C.) og overlades til sig selv i nogl e timør i on høi aaben krukk e, idet man dog· af og ti l rører deri.
D e aromatiske og s ur e bestanddele gaar nu over i vandet og giver saal edes d e n egentli ge brødsmag og brødarom, medens de uopløs eligo kulhydrator afsætter sig paa bunden
Survandet kan om ønsk es før bru gen filtreres gjennom e n finmasket dug.
Som hævningsmiddel brug-er man ren gjær, omtr 100 gram til 500 gram af roborat-mande lbl a ndingen. Salt og om ønsk es karv e kan til:,;ættes efte r smag.
Deigen l a d er man d erpaa gjære ved vanlig gjæringstemperatur og saa længe til den beg-ynder at synke samme n el. v. s. indtil d ei gen som en følge af, at kulhydrat erne i rnanJl eme er ophrugt ell er t ilint etgjort, er blit "dødgjære t ". Derpaa bearb eides deigen godt og hages i en pa ssende varm ovn
Dette ultrabrød mincler i smag ikke om mandler, men har e n ren typisk surbrødsmag· Det kan holde sig i omtrent to uger Skjære r man det op og rister det, kan man fan, kulhydratfri diabetikerkavring.
Konkursbo. Bagermeste r Laurit z Grønli , Bogstadveie n 30, Kri s tiania, har den 7de d s overleveret sit bo til s kifter ette ns beha ndlLug som konkur :sbo. Til midlertidig besty rer i boet er af skiftere tt en b es kikket lt øiesteretsad vokat Erling On sager.
Prøvning af honn in g. Man hælder 1 sp iseske honning n ed i en ]id e n flaske, derpaa 3 spi ses keer spil'itus og ryster d e t hele sterkt en stund. Hvis der saa efter en kort tids henstand danner si g et grumset h vidt bundfaid i fin s ken, kan llU1ll være sikker paa, at honningen er fo r falsket med glykose , drue s ukker) Ren horuiing d e riruod opløser s ig gansk e i sp iritus Honning so m skriver sig fra naal e træ r frembringer dog i den spirituøse opløsning et ganske svagt bundfald af dextrin. Har man ingen spir itus , kan man ogsaa bruge a lmin de ligt brændevin.
Offentligt salg a f b rødrester h a r nylig fondet sted i d epartemente t Nanterrn i Frankrige Bladet "Temps" fortæller herom, :1t de brødstykker, som fa lder fra de "offentlige fattiges" bord (det vil sige d e fatt ige, so m holder til i offentlige a sy l er) er talrige nok til at stille
de endnu fattigeres sult. Disse brødstykker som de "r ige fraadsere" i fattighjemmene levner udgjø r en h el Jid e n formue. Det offentlig e salg , som pr æfe kten foransta l tede for at blive kvit d isse brødstykker beløb s ig til 33 000 kg. og indbragte 1 080 francs. I and r e departemrnter so lg tes 45 000, 52 000 j a i Lyon 82 000 kg. Tusinder af "private fattig e " kunde deraf l ave sig en vei s mage nde suppe, skriver bladet
Bedre sent end aldrig tænkte err bager i Mun ch en, som en dag fik en postanvi snin g paa ·119 " ma rk fra en ubekjendt afsende r. Modt agere n blev fø rst meget overrasket og vilde ikke tage imod anvisningen, da afsenderen var ham ganske fremmed. l\fen da hans mwn og ad r esse forøvr igt var ganske ri gt ig, tog h a n dog til slut mod d e n. Men endnn mere forbauset bl ev hau, da han den n æste morgen fik et brev med ·bes ked om, at de penge, som sendt.es h am, var blevet underslaaet for 20 aar sid en af en udsælgerske, som nu havde faaet en arv og som nu bad ham om tilgive l sP. for sin synd.
Hofbagertitelen ser det ud til ikke vil blive fornyet Vort lille demokratiske hof vil blive saa enkelt og borgerligt som vel muligt. Noget konkurranc el øb blandt haand verkere om hoftitler i li ghed med hvad t ilf æ ld et er udenlands vil det d e rfor neppe bliv e tale om. Oprigtig talt tror vi og saa at en hæderlig h aa ndv e rker stand kan undvære d e ns l ags intetsigende tit l er, sorri jo i virkeligheden ikk e har nog e n reel betydning. i i1dlandet kjøbes disse tit l er for nogle hundreder kremer og er ikke andet end et reklamemiddel for hovedstædernes næringsdrivende ind e n nogl aa ha andve rk Bagerne synes lige fra F a r ao s t id af hav e hørt til disse begunstigede.
Armeens kornforsyning ka l efter for lydende nu indskrænkes til de normale beho ldninger, hvorfor de i dette aar anskaffede s tore mobiliseri11gsbeholdni.nge r eft erhvert skal realiseres. Staten vi l herved s ikres en ikke ubetyde li g indtægt paa grund af kornpri se rn e s stigning s iden indkj øbe t i vaares, dette dog unde r forudsætning af, at salget sker inden pri sfald sker. Straks der i Ru s l and blir ordnede forho ld e vil ud e n tvil rugpriser n e i gje n nærme s ig mere det norm a l e , omend man for n æ rv ær ende ikke har udsig t til at vente billigt korn i denne sæson
Mod vidundermidler i bagerfaget advarer et offentligt kemisk l ab oratorium i S chweiz Der averteres jo sta dig ny e midl e r, der lover bag e r e n større omsætni11g og øgede indtægte r. l\fange bider paa kragen og a ngrer førs t a ltfor sent sin godtro e nhed. De tal rig e s kuffel se r som d et tys k e Kra ft-dauer- brot i d ets forskje lli ge u<lgav e r beredte de tyske hagere, var e n god l ærepe nge for os her i Norge. Saavidt os bekjendt ly kkedes ikke denn e svinde l i vort l an d.
For ikke l æ nge siden bl ev der tilbudt bageme et pr æ par at .panil", s om ogsaa skulde have den egenskab at holde brødet fri s kt i mang e uger. Den kemis k e und e rsøgelse viste, at det var a lmindeligt rismel. Som surrogat fo r æg har de r ligel edes været bragt i handelen præparater af rin ge værd bestaa e nd e af mai sme l med et or a ngegult tjærefarvestof
Præmi er et "Diisseldorf 1902'·. Æreskors, æresdip l om og g ul dmeda lje Grundet 1894.
Grundet 1894.
