ørsvigs Melforretning
Halfdan Irgens
..,_ Be:rgen.
Telegramadresse: ,,Bjørsvigs". Telefon 892. Kontor: Strandgade n 6 7 . Lager af alle Sorter Meloar er fra B_jørsvigs Mølle.
. Ifølge Beslutnjng al Gjærfabn'ldwr11es la11dsforeni11_q slwl Gjær betal es j11den 30 Dag e elter hoer Kale11dermaa11eds Udgang.
Christiania Presgjærfabrik , Christiania. Porsgrunds Gjærfabrik , Por::-grund.
Gerners Gjær- & Spritfabrik , A/s Bagernes Gjær- & Spritfahrik , Moss. Moss
Gjærfabrikken Fram , Bergens Gjærfabrik , Trondhjems Gjærfabrik , B erg en B erg en. Trond hj em.
En Gro s Lager af: Prima Rugsigt, Hvedemel, tysk og amerikansk, - bedste MerkerSirup, Sukker, Krydderier. Telegramadr.: Wilhelm Olsen.
Natarbeidets afskatfelse i Holland.
Amsterdams bagermesterforening "De Voor,1org" havde den 4cle november et møde for at behandle nogle af inclenrigsministeren opstillecle spø rgsmaal i anledning af regjeringens forslug om afskaffelse af natarbeicle i bagerierne, inclen sagen skulcl e endelig behandles paa lanclsmødet i Utrecht den ilte november.
Spørgsrnaalene var formede saa lecles:
a. Er I for anskaffelse nf natarbeidet'.-l
b. Anser I det for ønskeligt, at arbeidet i bagerierne ogsaa forbyeles mestre og be:-;tyrere, med andre ord, at bageriet i en bestemt tid skal staa, stille'?
c 'rror I paa smaabagerens undergang, hvis elet forbyeles ham som mester at ar beide om natten?
d. Anser I det ønskeligt, at arbeidsstansningen fincler sted mellem kl. 9 aften og 5 morgen eller mellem 8 aften og 4 morgen'?
u. Anser I det muligt, at natarbeidots afskaffolse vil medføre on forøgolse af arbeidspe rsonalet, ovne og lokaler, og en doraf følgende fordyrels e af brødet'!
Omendskjønt referatet af forhandlingerne, som T;i har havt anledning til at stifte bekjendtskab med i det hollandske fagblad " Nederlandsche Bakkers-Courant", er meget l æreri gt, kan vi ikke gjengive det i sin helhod. Vi maa indskrænke os til at meddele afstemningsresultatet og berøre enkelte hovedpunkter i ordskiftet. V od afstemningen blev punkt a besvarot bejaende mod 30 mod 14 stemmer, idet 11 undlod at stemme; punkt b ansaaes bosvaret bejaende sammen rn ed punkt a. Punkt r- besvaredes med nei mod 3 st. Punkt el, hviletid mellom 8 og 4, vedtoges med 43 mod 12 st. og punkt c besvaredes enstemmi g mod ja, uden at man dog var enig om, i hvilken grad den omtalte fordyrelse af brødet vilde finde stod. Som det vil fremgaa af afs t emn ingen, faldt der om· hovedspørgsmaalet b meget forskjellige ucltalelser. Incllederen ·vilcle gjerne være med paa at forbedre arbeidsvilkaarene i bageriet, omendskjønt sagen h avcle mange vanskelige sider. ·Som væsentlig betingelse opstillede han, at forbudet maatte gj ælde baade mestre og svende. Et forbud vilde forøvrigt virke ganske forskjellig pa a land et· og i ele større byer. Paa mange sn1aa steder b ogyn der arbeidet først omkring kl. 5 om morgenen .
Foreningens formand udtalte sig imod afskaffelsen, ikke af private grunde, men fordi han ikke vilde være mod paa at binde den hollandske borger paa hænder og fødcler. Arbeidstiden blev jo indskrænket med 8 timer i døgnet, hvorfor man maatte holde flere folk, skaffe sig :flere ovne og mere arboiclsplads, og dette vil fa r1 merkbare følger. Oprnerksomheclen henleclecles paa, at Norge var elet eneste land som havde afskaffet natarbeidet i bagerierne, og her arbeidede mestrene paa at faa loven forandret igjen, hvilket man havde erklæring for fra den hollandske konsul i Kristiani a, saa dette stod ikke til at negte, saaledes som det var forsøgt fra enkelte hold.
Den mest fremtræclencle taler før natarbeidets afskaffelso, hr. van .J.lluyd en, gjorde opmerksom paa, at ele store brødfabriker v:1r bagerhaand verkets værsto fiende. Han fandt det ikke bevist, at brødet maatte bages om natten. Han vilclo ikke krænke det hollandske friheclssincl, men han vilge foretrækko ikke at faa nogen lov fremfør en, der var uretfærdig og beskaarot. Han hævclede den betydning, natarbeidots afskaffelse vildo faa for svendenes familieliv og fik heri medhold fot mango.
Fra a ndet hold ucltalte s forbauselse over, at natarbeidets afskaffelse netop sk ulcle gjælcle bagern e fremfor andre haandv erk. I alle andre lande, hvor det soc iale arbeide var naaet langt, var dog natarboidet i bagerierne tilladt.
En uncltagelse var rigtignok Norge, men erfaringerne derfra var ikke opmuntrende. Driftskapitalen havdo man maattet fordoble, og elet overskydonde gamle brød maatte man :finde sig i at sælge til underpris Brødets kvalitet havde ogsaa lidt af bræk. D er burde blive tale om at sende en uclsending til Norge for der at sætte sig incl i bagerlovens følger i dotte land. Arbeidets beskyttelse er en god ting, men arbeidsstedets frihed maa ikke angribes.
Vi skal holde vore læsere underrettet om sagens videre forløb. Uden tvivl vil l andsmødet i Utrccht byde paa adskilligt af interesse . Forholdene i vort land har ogsaa anclensteds vakt ikke lid en opmerksomhed om elet end ikke meget sm igrende for os. I on af de sidste numre af det sachsiske fagblad "C entralblatt fo r Bileker und Conditoren" sees følgerne af den norske bagerlov gjort til gjenstand for behandling med henblik paa bevægelsen i Holland. Det er forøvrigt al udsigt til, at natarbeidets a fskaffelse i Holland bliver gjen-
nemført med langt mere forstaaelse, end vi har faaet føle hertillands. Vi vil ønske, at den hollandske bagerst a nd maa faa en lov, som kan værne om haandverkets trivsel og samtidig fr e mme sunde arbeidsforhold i bageriet. Sker dette, vil eksemplet maaske ogsaa i sin tid virke heldbringend e tilbage paa forholdene hos os.
Ferskt og gammelt
brød.
Det gjælder som en almengyldig sandhed, at det ferske brød bekommer os mindre vel end gammelt , fordi d et er tungt fordøieligt. Paa d en an den side er det en lige saa udbredt opfatning, at det ferske brøds smag staar over det gamle brøds. Det er jo noget enhver sætter pris paa, at faa et ferskt v elbagt rundstykke eller franskbrød til frokost, og det samme gjælder rugbrødet Det ser saaledes ud til, at vor smag i dette tilfæld e givor os et sundhedsskadeligt raad, og dog forholder det sig ikke saa; thi det er vor egen sky ld, hvis det ferske brød foraarsager os fordøielsesbesværligheder. Det ferske brød er nemlig i virkelighed en ligesaa sundt som gammelt, hvis det blir ordentlig tygget, men det mangler ofte meget i denne henseende.
Et stykke gammelt brød opsmuldres mell em tænderne til større eller mindre haarde smaadele, som det vilde være umuligt at svælge, hvis de ikke i forveien under tygningen var blit opblødt af spyttet, da de ellers vilde irritere halsen for sterkt. I dette tilfælde er man altsaa nødt til før svælgningen at behandle brødet orde ntlig i munden og forberede det for fordøielsen. En tilstrækkelig tygning fører nemlig allerede til en delvis spaltning af brødet og bringer elet i en for fordøielsen skikke t tilsktnd . Af clenne grund synes gammelt brød a,t være lett er e fordøieligt end ferskt. Det ferske or nemlig blødt, deigagtigt eller seigt, d erfor føler man mindre trang til grundig at bløde det op i munden. Det blir alt saa ikke delagtig i den forberedende spaltning, som sker ved det i spyttet forekommende ptyalin, der har den egenslrnb at opløse m elstof og forvandle det til maltsukker. Ferskt brød blir med andre ord "slugt" og dette forklarer mange af de ul emper, som skriver sig fra d aa rlig fordøielse af brødet.
Ethvert forstandigt menneske vil heraf indse, at man go dt kan nyde sit brød i fersk
tilstand, naar man blot iagttag·er de fornuftige forsigtighedsregler, som ligger i en grundig tygning,
Det er en eiendomme li g kjendsgjerning, at mennesket i denne henseende kan drage lærdom af dyrene. Giver ma n en hund et stykke kjød, saa slug er den det simpelthen, fordi det be:finder sig i en tilstand, som egner sig for dyrets fordøielse, uden før st at. blive bearbeidet af tænderne Faar derimod hunden et stykke brød, saa varer det en lang stund før den svælger det.
Man tror ogsaa i almindelighed, at gammelt brød i og for sig er mere tørt end ferskt. Dette er ogsaa - delvi s ialfald - en vildfarelse. Hvis nemlig gammelt brød for en kort tid underkastes en høi temperatur, blir det ligesaa blødt igjen som ferskt, og det til trods for, at det ved opvarmningen i virkeligh eden har mis tet no get af sin fugtighed.
Denne kjendsgjerning kan kun fork l ares ved den antagelse, at vandet i det ferske brød er tilstede som saac.lant, medens det i det gaml e brød har indgaaet en kemi sk forbindelse.
Gaar man nærmere ind paa sagen, vil det sandsynligvis vise sig, at flere spisers tungtfordøielighed beror paa mangelfuld bea rbeidelse i mund e n. Engel skmændenes grancl old man, Gladstone : har ofte udtalt som princip for sin levemaade, at han maatte tygge længe paa hver bid, og hvem ved, hvor mange n,ar han har lagt til sit liv, fordi han fulgte denne grund sæ tning?
Vi har ovenfor nævnt, at ferskt og gammelt brød har omtrent den samme fugtighed sgrad, kun at vandet i det gamle brød forekommer i en egen bundet tilstand. Dette er dog ikke ganske korrekt, naar man undersøger sagen nøiere. V cd op bevaring ta b er brødet naturligvi s nog et vand, men forskjellen or saa ubetydelig, at den ingen rolle spiller med hensyn til det spørgsmaal, som vi ovenfor behandlede.
Vandtabet er meget foranderligt og afhæn ge r af mange forskjelli ge omstændigheder (brødets v egt, form og tykkelse, krummens lethed, opbevaringsstedets temperatur og tørhed o. s. v.), noget vi maaske ved en and en anledning skal komm e nærmere ind paa. Vi skal her kun h enlede opmerksomheden paa, at man ved at ophede et flere dag e gammelt brørl i 1/ ~ - 1 time, til en temperatur af ca. 70 o C'elsins kan opnaa, at det som ovenfor antydet,
faar tilbag e sin oprindelige friskhed og blødh ed, noget som maaske for bageren kun<le h av e sin praktiske interesse.
Vaffeler.
Vaffelen er oprindelig et h ollandsk bagverk ; men de eng elske sukkervaffel er har opnaaet verdensry. Dette har bevirket, at man flere steder har for søgt at eft ergjøre dem med mere eller mindr e h eld ; men visse engelske kjæksfabrik kers vaffeler a n ses desu a gtet almindelig for at v ær e enestaaonde. De engelsk e kjæksfabrikkers produk tionsmaa d e for vaffeler er n a turli gvis ikk e ens overalt; men desuagtet antage r vi, at vore l æsore kunde hav e ly st til at bliv e bekjendt med en i England temmelig almindelig og god, a n orkjendt produktionsm aado for dette v el smagen d e bagverk.
Recepten er fø1gende:
2 kg mel, 575 gram pudd er sukke r, ~0 gram vaniljesukker, 125 grnm pl an t esmø r ell er godt sv inefedt, 3 gram re n set vinstensyre, 5 gram dobb elt kulsurt natron, 2 gram kul sur ammoniak (hjort etak sal t ), 12 1/ ~ ce n t iliter lunk en melk, lidt vegetabilsk g ult ti l farv nin g og det til mas se n s udrøring for nødn e lunk ed e vand.
Først sig tes melet og derefter s ukk eret og vanillesukk er e t sammen, og dereft er h mld cs den varm e melk deri. D en derved fremkommende masse farves svagt gul, og derefter til sæ t tes det forud smeltede fedt.
D ereft er tilsætte s vin stonssyren, natron og hjorteta k saltet , som forud hv er for si g er opløst, og slutte li g tilslaas saa meget lunket va nd, som der behøves, for at m asse n kan blive tilstrækkelig tyndi-lydende til a t hæleles i vaffeljernet (a.ltsa a omtrent som pancl ek age deig) Vaffeljernene varm es dern æst og smøres godt, hvorefter de fylcl es , men kun halvfolde, for at der kan være tilstrækkelig plads for vaffel en til at hæv e si g und er bagningen. Va:ffelerne maa, naar de er b agte , have en smuk, guldgul farve.
Ogsaa i Frankri ge er vaffelen et yndet bagverk; men d er fylder man dem i rege l en med frugtm a rm elad e, fornemmelig ap riko s - og jordb ærmarmelade, men ogsaa med appelsinog ei tronmarmelade. Vaffeler, som skal f ylcles, maa ikke væ r e for spr ørl e: ela de fø r fyl<l-
ningen skal :flækkes paa langs , hvorefter de to tykkelser atter smøres sammen med et rnellemliggencle tyndt lag af marmelade.
I Frankrige bruger man derfor en sær egen ma ss e til vaffelbagning, som laves som følger: 2 kg mel , 150 gram puddersukker, 62 gram pl a ntefeclt eller godt svinefedt, 3 gram dobbelt kul surt natron, 2 gram hjortetaksalt, 3 gram renset vinstensyre, 4 æg, 1/ 5 liter lunket melk og slutteli g lidt vaniljesukker og ei tronessens.
Først røres sukkeret og æggene sammen i en skaa l , og d erefter tilsættes det forinden smeltede fedt, hvorefter elet hele røres godt sammen. Derefter irøres den lunkne melk, og massen parfumeres derefter med vaniljesukker eller med lidt citron - eller orange-essens, a lt eftersom man vil fylde vaffelerne med den ene oll er den anden sort marmelade. Derefter haves det forinden sigtede mel tilligemed hjort etaksaltet , natron og vinstensyren, som tidligere hver for sig er oplø st i lidt lunk et vand, deri , og na ar det h ele er rørt godt sammen, spædes massen op med lunket v a nd, ti] d en er p asse nd e lind til at kunn e fylcles i vaffeljernene. Derefter bages de i ele forud god t varmede og smurte v a ffelj ern.
Først efter at vaffelerne er blevet fuldstæn di g kold e, k a n man flække dem, hvoreft er de to tykkelser smøres sammen med m arm elade. De indp a kkes derefter i v aselinpapir og opb evares i en pa a et tørt sted henstaaend e blikdaas e.
En anden slags ogsaa i Frankrige m ege t yndede vaffeler gaar under betegnelsen "prinsesse v affe ler" og er ogsaa me ge t holdbare.
H ertil bruges :
\ '2 kg·. mel, 200 gram plantefedt, 100 gram pudders ukker, 5 gram vaniljesukker og 4 æg
Melet sigtes, og i dette laves en dam, i hvilken haves sukkeret, vaniljesukkeret, æggene og det forinden svagt opvarrnede og til skum rørte plant efe dt. Man knacler der efter det hele sammen og lader derefter deigen st a a rolig hen en halv times tid, tildækket med et kl æde. Derefter deles deigen i lige store stykker, som udrulles i form og st ørrelse , saa el e passer til vaffeljernet.
Til bagningen af disse vaffel er brug es et f 1 a elt vaffeljern , som paa forha a nd varme s og smø r es, hvoreft er d e udrnlled e d oigplad0r trykkes ned i d et og bage s smukt brune
Naar c1isso vaffeler er afkjølede, bestryger man dem tyndt med pr in se·ssecrcme, hvoreft er do lægges sammen to og to.
laves paa følgende rnaacle : Man ta.ger hertil 1 2 kg. krystalmelis, 20 gram vrmi lj esukker, 370 gram plrmtefedt og 8 æggehvic1er.
Først haves æggeh vic1ome i en fl.ad kjedel, i hvilken de piskes, til de bogynder at skumme. Derefter lrnvos elet stød+e og sigtede sukker og vaniljesukkeret deri, og kjecllen sættes cloreftor over en svag ild, helst gl øder, og dor piskes stadig deri, incltil indholdet bogynder at blive stivt og skummende. Derefter løftes kjedlen af ilden, men man vec1blivcr at piske massen, idet man samtidig tilsætt er det smeltede pbntefedt, lid t ad gangen, indtil massen danner en glat og let creme
J.tfan fylder ogsar '. prinsessevaffel er med den saakalclte ,,cr(,•mc supreme". Fyld te med denne creme er va :ffelerne kjendte og yndede næsten overalt i J;'rankrige. Denne creme laves af 900 gram hugget hvidt sukker, 100 gram lys sukkersirnp, 1 stang vanilje, 1 -i liter pisket fl.øde og 1 0 liter vand. Sukkeret og vandet haves som clcrefter sættes over ilden. i en kasserolle, aar sukkeret ur smeltet, tilsættes sirupen og van iljen, hvorefter nlt paa kasserollens inder;,;ide klæbemle sukker røres neet Derefter tilsættes lidt af floden, hvorefter man lader elet hole komme j kog; men saasnart massen begynder at slaa snrna blærer, løftes kasserollen af ilden, og indhold et hældes saa ud paa en marrnorplade: hvor man lader det afkjøle, Derefter bearbeid er man elet mod en spatel , til man faar en fonclantmasse deraf. Denne haves d erefter atter i en kasserol l e, som sættes i et vandfacl, og saasnart fonclantnrnssen atter er smeltet, ti ls ættes resten af fløden, som forinden er pisket til stivt skum. Dereft er løfte s kasserollen ud af vandbadet; men man vedbliver at bearb eide inclholclet med spate l en, imltil massen kun er lunk en og danner en fed, glat crem e Er cremen for tyk, saa spædes den op med pisket tløclo.
Med denn e creme smøres vaffelcrne elerefte r s:1rnrnen og er da f ærdigc
Papirsække til mel lrnr ma n i den se11ere tirl fremstillet i Amerika, og Ja de er sterke nok, skal de i flere he11seender være a.t foretrække for ile almiuJelige l>omuldssække. D e trækker ikk e lugt til sig vC(l lagring, de l ader ikke melet s tøve .igjenn em og fører ikke insektbrver med sig. J:'apirsækkene beholder sin fo s the,1 og s lipp er i11gen fugtighed i gje1mem. Bu papirsæk for 48 engebke pund (ca. 22 kg. ) er angivelig :;terk nok til ut bære et voksent men11eske, Ei1 s k,rnl , u<ff er lavet n.f <len slags papir, holder va nu mi 11J:;t i 48 timer, og sække , der kau modstau va11 det suahe11ge, modstaar sikkerlig lngten af petroleum, trugter o. s, v., som paa ,jembaue11 og i lagerrum ;; aa let bedærver melet. Disse sække paatrykkes i Amerika :firmaet::l lta11delsmerke i fire farver og s kal gj"re et penere iniltryk enJ bomuldssækkene. D.1 do e r billige og ikke behøver at tilb:lgesenJes, hmde imll' ørelseu af ·papirsmkke til mel maaske bringe det kjedelige sækkespørgsma,tl mellem møllere og bagero ga11ske ud af verden.
Om den norske bagerlov skr iv er et hollandsk faglilad bl. a.:
Hvad love11~ virkninger ::mgaar, saa er der ingen tvivl om, at de11 h:tr .ha,·t e 11 merkbar i11dflydebe paa bagerhaandverket. 1\fan maatte ,msætte flere svende, tiere vog n e man tte a11skaffes til at kjøre brød et omkri11g, ])a den første bagni11g ikke kan være færdig før henimoJ kl. 10, er _ det khrt, at ma1t maa gjøre alt muligt, for at Llive f>erdig sa.a tidlig som muligt. Dcraf f ølrJer igjen, at brødet ikke lwnger er saa godt, som -man hinde ønske det, og som det var tidligere*), idet det bliver nød vendig-t nt bruge mere gjær, hvilket ikke er forcnligt med brødets smug og gode udseeode, :\fan kan heller ikke se liort ifra , at brødets pris ptw, grund af de større driftsomkostni11ger m:tatte forhøies, Omsætni11g-en af mindre bagværk har taget bet,vdelig af.
E1tdvidere ka11 bemerkes, at m estrc11e selv kan arb e ide om natten. Af deime grnoJ httr mostre11es au tal i Kristia ni,1 formeret sig med ca. 40 !l/11 , og naget ligne11Je er tilfælde i Norges mi11dre byer, idet eu svend gjør sig selvstæ11dig, bager om nutten og saaledes er istand til at lrn1u1e levere frbk bagervare kl. G om morge1te11. Det er ultsaa kommet derti l , at mesteren arbeider om oatte11, medeus sve11den kan sove om morgene11 til kL 1f26. l et større bageri kan det 11aturligvi;; i11tet mo11ne, om mesteren arbeider selv, J) et vilJe være forsvindende i forhold til prodnktione11.
Gamle og nye feltbageovne. I generalintc11da11turen er der 1tylig bragt for dagen 4 store feltbugeovne, som blev anskaffede t,il armeen i 1864, da man forbornJte sig paa mulighcde11 af en deltug ebe i den dansk-tyske krig Ovnene, der blev leverede ar Akers mekaniske verksteJ, kostede i s i11 tid, fornde11 det tilhørn11cle store telt, tilsammen 1066 speciedaler.
J<'eltbageriernes indredning blev af armedepartementet ove rdraget bagermester Iwlfsell, der paa Jen tid bestyreuc det militære brødbageri p,rn Akershns.
1)0 meget komplicerede ovne, der er af en gammol l'nlllsk mod el, lrnldet four Lespinasse, ska l hver kun11e rumme 200 brød, Ovnene hir i mange aar
''' ) lJ clhævct >tf os.
ligget nedmagasi11erede i en kjælder i urm0ens depot, ve l bortgjemt i store kasser
Foruden disse gamle ovne , der vistnok aldrig lrnr været i brug, eier vor arm e nogle transportable feltbag eov 11 e af mod erne konstrnktio11 : en 3-spæ11dt ovn af svensk konstrnkt ion Ungo1tiør Sjobloms patent) der pr. d øgn kan l eve re 1200 brød ,\ 750 grnm. Desnde11 haves en t ysk model (Groves patent), der er 2-8pændt og l ettere end den svenske, men l everer til .gje1 1gjæld kun 800 dagsportioner brød i døgnet. Den svenske ovn prøvedes under vore sidste feltmanøvrer i det tTon dbjemske i 1901, hvor mangeu en bager spaaede, at elet ikke !od s ig gjøre at bage brød i e11 saadan. Den funktionerede imidlertid upaaklngelig.
Renlighedsforskrifter. I september maaned vedtoges i Dresdens kommunestyre enstemmig følgende re nli ghedsforskrifter for bagerne.
¼1. I bage ri ers og konditoriers arbeiclsrnm skal der ved bug ning og i forbindelse hermecl stc1aende nrbeidcr iagttages den største renlighed navnlig skal alle hagerredskaber holdes ordentlig rene Vaskevandsbøtter og spyttebakker maa forekomrn.e i t il strække li g antal. Haandklæder skal byttes saa ofte det er 11ødvendigt, men mindst 3 gange om ugen for hver arbeider 1\foligt optrædende udyr maa straks tilintetgjøres.
§ 2 Bagest u erne og de rnm, som bruges til opbevaring af hagerv11rer, mel o. lign. m:m ikke under n ogen omstændighed bruges t il at sove i. Andre arbeid e r end de, som hører til hageri- og konJitorib e drifte n maa ikke fiude sted der. Den daglige kropsvask maa ik ke finde sted i arbeidsrnmmene. § 3. Bagetraugene og de til bagningen benyttede bor<1e rnaa ikke hruges til at ligge paa eller til anbringelse at spisestel.
§ 4. Svernfones, hnrlingenes og- tjenestefolkenes sovevrnrelser maa vn·ro sunde, have tilstrn •kkelig luft og lys samt da1.)ig re ugjøre s § 5. Bagere og konditorer rnaa nøie give ngt pa,a sine svendes og lærlinges sunclhedstilstand og maa tilholde sine folk under arbeidet at vise dem største renlighed, Je skal desudeu paase, a t den stø rste properhecl finder sted ved varern es salg_ Syge personer, navnlig S:tadanne som er befængt med hudsygdomme (nds let o. s. v.) maa ikke deltage i arbeidet. § 6. Bagervarer, de ig , mel og lign ende skal altid opbevares i tildækkede, luftig e og tørre rnm, me11 ikke i gaardsrum, soveværelser eller paa steder, hvor der er nsunde dunster, ond lllft eller fugtighed § 7 Den, som fremstiller bager- e ll er ko11ditorvarer af bedærvede eller urene stoffe, eller som sælger saadanne vc1rer, forbryder sig mod rigsloven om handel med næringsmidler, nydelsesmil1ler og brngsgjenstande af 14 mai 18 79 § 10 og maa l ide den der bestemte straff. § 8. Brud paa nærvære Ilde for skrifter s § 1 til 6 kan straffes med !,øder indti I 60 mark eller tilsvarende fængsel saafrorot j]:ke andre straffe kommer til :mvendelse.
Hurtig brødlavning. l'aa en nylig af hold t e 11gelsk nd st illi 11 g blev eler sat en merkelig rekord p:1a brødbagningens omra:Lcle.
En morgen kl. halv D blev kornet skaaret p:w en ager i udstilliligens 11ærhed og gik straks i tærskemnskincn, hvortil medg-ik 5½ rninut. Derp:m gik komet til møllen og maltes paa 5½ miHnt. I lmgeriet, som stod i forhinclelse med clennC', sattes deigen og formedes brødene. ]{I. D blov 7 srnaa brød sat i1 1d i ov 11en , 30 minu ter dter at kornet stod paa marken. Brøclene mr færdige pa:i 40 milt. og et af dem sendtes kongen af l~ngland.
Største Udva1g a f SIRUP, ROSINER, SUKKER andre Bageriartikle r formalede KRYDDERIER garanteret ub l andede HVEDEMEL, SUCCADE m, m. i prima Kvaliteter bil.l.igt
f{j ø b
hos firmaer, der averterer i "Norsk Bagertidende", averter selv i bladet!
Dr. I. Reichborn~Kjenneruds bog ,,Brødet" faaes tilkjøbs i alle bog] ncler heftet kr. 1.00, inclb. kr. 1.20.
Vaksdals Mølle
Gjenopbygget 1901 - 1902. P11oduktion 3000-3200 Tdtt. 1{011n i Døgnet.
Mellen er forsynet med det nyeste og mest tidsmæssige Maskineri.
Alle Mel - og AITaldsvarer anbef'ales i rigt Sortem e nt og prima Kvaliteter
Gerdt Meyer E3erge::r.i...
Skriv til os efter Kataloger og Op!ysninger !
Ca. 30,000 :K:g. Brød bages der dagli g i Danmark i Ovne bygged e af Fabriken ,,STRØMMEN", Randers.
Specialfabrik i alt Slags Inventar for Bagerier.
Eneforhandlere for Norge:
Fjære & Norberg
Skippergaden 28, K r ist iania
Fjære & Norberg
Skip p ergd. 28 Kristiania.
Maskiner og Redskaber for Bagerier og Konditorier.
Deigdelemaskiner s olgt til fø l gende :
•.r. N. Kirk eby, Kri s tio.nirr. • Thv. IIiorth. J(ri stirrn io..
*M Rolfsen & Co., •W ilh. itø er.' ''~ils ]for<>'e *Ha li',l. Fjeldstad,
*Chr. K le~dn. *:N. Christiansens Enke. .T. Jol 1nscn, · *.1"0]1. Kleven, · ,Joh. Schjønnebcrg.
*Ualtzer Eilertsen.
*.foh. Løsnæs, *P. Larsen, • Aug. Olsen (3 Stkr.), *J. Andresen, *Fæll es bo.geriet
*Carl Schønwetter
Automatisk Deig delemaskine
*Joh Il ansen, K ristianin. ,;,«unnar llollly , *] [. Nordby, N'ordslrnnd, P. Rynning, *J. MøllLan sen jnr ., A. Hansen, Uniyorsitetsgaden, *. Jens Hansen, Skien.
*Brødr. l,iolLorg ,
*l-Ierm. Foss.
*Otto Larsen , •o. Sc:harJf, · I-Ienr. Pedersen,
*M Frcdr il rnen
*Møl!earbcidornos Aktielmgeri, Moss ri'homassen. Chr.istio..nsund N. *.f. B erg · · Trom sø Wahl. Halvor sen, Doran M"cd so n s Rftf., Arendal. *Kasper And.rosen, Cljødk. De m od * hetegnotl o o r nntomatisko l\fas kin c r.
'De jgdelemask jn e b or være den første Mask jn e man anskaffer j e thvert JJaged Den betaler s jg selv j Lobet af kort Tjd_ Forst anslwffe t Iran den j kke undv æres.
