·Prima GjæP,
pur e og b l a nd et, a f d e n for H ol db a rhe d og Sty rk e bekjendte fortPinlige Gjær fr a Hjør.rings føi-ste Gjærfabrikker, a nb efal es altid i ny, frisk · V ar e fra L ag er, billi gst v e d
Brødrene Rosenkilde; ·
Christiansand S.
Telegrafadr.: Rosenkildes. Telefon No. 34.
Sm ørfabriken uNI oN Bagere I Konditorer I
Fredrikshald, der ogs aa h a r Ko ntor og Lager i Brug Ohri stian ssand s Srnørfabriks
Telefon 73 90 Ch ristia nia, Telefon 73 90 for trinlige, h oldb ar e Mar garin smør.
anbefaler sit e~{ra fine filargarinsmør.
Carl J. Hagen & Co.
Christiania.
Tele f o n 1483 & 7 7 88.
J1t el = , ~olonial = Et Gfeaet'arer en gros.
Min "F.r o k o stmarga r i n " egner si g fortrinli g t il B ag nin g
Krist
ofer Leangen
Nyt orv et 4 .til Torvgd. Telefon 7730. Spec ialforr etning i Smør, Ost , Æg & Hermetik. En gros & en detail.
M el og Gjær.
Mit La ge r af alle So r t e r Ru g- og Hv e d e m el anbefa l es , sam t Gj ær af kj e ndt e god e Kva litet er fra Bage rnes
Gjær - og Sp ri tfa brik.
C. Smith jr., Skippergaden 23.
R.u:n.ama1et
Hvedemel
(R egi st r ere t v a r emæ r ke ) f ordelagtigste bagerimel
faaes kun h os
Paulsen & Dekke, Bergen.
Telefon 15 14. - Telegrafadr.: ,,Pauldek".
Otto Chr. 'Bøhme & Co.
Kristiania. l\olonialforretning e(l gros.
Etableret 1879.
Fabriken "Arild"
Trondbjem.
Fin es t e M a r ga r i n:
Favorit, PePfeet, Expoi,t, Viking, ES anb efal es særd el es skikket for al Sla g s B ag v ærk.
Tønsbergs Smørfabrik
(Leverandører til Marinen.)
Fineste Taffelmargarin. - Holdbareste Exportmargarin. Ov eralt f or e tr uk k e t til Bag erj- og Konditorwrug.
Ko mm issions l age r og "Age n ter i de størr e Bye r. F or Kri st ia nia bo s Johs. Olstad, Storg-a den 1 5
Johannes
Nossum & Co., Trondhjem.
Agenter for:
Extra Aussug Rugsigt , Spillers & Bakers Households & Fines Hvedemel. - F or søg di sse for t r in li g e S ort er -
Bjørsvigs Melforretning
Halfdan Irgens .,._ BePgen.
Telegramadresse: ,,Bjørsvigs".
Kontor: Strandgaden 6 7 ..flnbefaler alle Sorter pnina M elvarer fra Bjørsvigs Mølle.
Enhver hager
ber forpligte sin leverandør af mel, smer, gjær, kolonial, papir o. s . v. til at avertere i "NORSK BAGERTIDEHDE".
Kjeb hos dem, der averterer i bladet!
Ure g elm æss igh eder ved blad et s forse ndel s e bede s meldt til land s for enin ge ns formand.
Meddelelse fra hovedstyret.
Bagermestrenes land sforening er nu indmeldt ifl beslutning paa landsmød et i Trondhjem aug d a i "Norsk arbeidsgiverforening " fra l ste sept d a at regne; men ønskede hovedstyret a t bringe til medlemmernes kandskab, at kun medlemmer, der har und ertegnet den trykte indme l delsesblanket, er medlemmer af " Norsk arbe i dsgiverforening" og saaledes nyde de fordele, som denne forening byder, da saave l vore ' love (cfr. § 4) og arbeidsgiverforeningens love pa a byd er en særski lt underskrift af hvert medlem. Vi tør derfor a nmode all e, som endnu ikke har indse n dt indmeldelsesblanketter i underskrevet stand, m e d opgivende af l ønninger, straks a t gjøre dette , og skulde nogen mod formod n ing ikke hav e erholdt indmelcle l sesb l anketter, kan disse erho l des ved henvedel se tii formanden i hov edstyret, W . B. Samson, Kr.a.
Vor organisation
af bager Carl Hintz *)
Vi fø l er a lle uden undtagelse det tryJ{, som den fr i konkurrance udøver og det maa derfor være vor fæ ll es største formaa l at søge dette tryk hævet, men hvad er midlet? I tidligere dage, under l ign e nde trykkende forhold e har man maattet k l are sig Man har maattet h jælpe sig selv. Lovgivningen kan man ikke vente nogen hjælp fra. Man har sl uttet si g sammen i en sterk fy l king, man har taalt. h v erandre, ikke l adet misundelsen være d en drivfjær, som har ledet forretningens gang. De gamle havd e sine laug, de havde faste laugbestemme l ser, som blev overholdt og der vaagedes over, at enhver gjorde sin pligt
*) Foredrag i Kristian i a bage rforening den 11. november.
D isse bestemmelser kan naturli gvis ikke uden videre anvendes i nutid en med dens udvikl ede fri syn, men lignende baand maatte vi ogsaa i vore dage kunne :finde os i, na ar vi h erved havde udsi gt til at opnaa at gavne vort h aandverks trivsel og fr emgan g Ser vi p a a vore arbeideres organis atio n, :finder vi at d e kan gjøre noget , fordi de alle vil et. Vi kommer ingen vei, fordi alle vil sit. K u nde vi engang komm e saa vidt, at vi saa et fælles maal; dett e at arbeide med fortjeneste, vilde vi v ære langt p aa v ei. Vi skulde række hinand en haanden i forstaaelse om dette progr am og derv ed bygge en fast org a nis at ion paa vor ga ml e forenings gode grundvold, gjerne riv e ned det, som ikke d uer og bygge om med enighed som · material e Jeg er forber edt paa, at man stiller sig sk eptisk til d e tte som til alt h v a d d er kommer fra bagerforening en, men vi m a ngler disciplin og agtelse for høi er e m aal. Dett e ma.a til , skal vi kunne hj ælpe vort vaklende fag paa ben ene igjen. Hv ad vi dagl i g har for vore øine og som fører til ruin og fordærvel se, er det velsignede 16 øres brød og d e meningsløse procenter, den kostb are transport a f vore produkt er H er ved bortsløses vore hænder.s og vore t ankers a rb eid e.
Hvord a n er dette 16 øres brød opstaaet, er de t ikk e bare ufornuft og brødnid. Man har ikke havt agtelse for sin nabo og und t h a m hans fortjenest e, saaledes at der kunde blevet l idt ti l begge . N ei man har villet ha ve det h ele og har gjort regning p aa at blive alene om leverancen, m a n har tro et at :finde veien til rigdom og velstand. R esultatet er blevet, at d e r komm er fl er e og fler e, der bruge r samme metode, og af de skjønne luft slott e blir der tilbage en skrøbelig hytte, hvor vi fratages vor ærligt fortjent e sk illin g. P eng en e gaa r i lomroerne paa a ndre , d er udnytter situationen paa bedre .m aade end vi D e hand l ende gaa r af med fortjenesten, medens vi skaffer d em mid l er ih ænde til indb y rde s konkurrance . De overhaandtage nd e procenter vokser for hver dag, og hvor vil det ende?
Vi smaa bager e k an ikk e holde u~ vi har hverken magt eller midler til m asse produktionens drift, vi vil bliv e fortrængte og maa vige p l adsen for de stor e , der maa b enytte leiligheden ti l at søge d ækk else for d e udl æg, de har havt med at rydd e os af v ei en.
Vi smaa prod u center er nødvendige, hvi s
bagerhaandverket skal kunne ex.istere som et haandverk, der kan skaffe sin udøver med familie et godt erhverv og trygge dage i ens alderdom. Men v i maa ikke drive , som nu, vi maa slutte os sammen og tage fælles løft for at forbedr e vore kaar og skaffe os den gamle t illid igjen. At denne er vaklende det ved nok enhver . Tænk om vi kunde fylkes om vor forenings fane og kjæmpe sam men for bedre kaar, side om side, i god forstaaelse, hvad vilde da vore gode brødkjørere sige. De vilde sikkert føle: nu kommer turen til os, nu vil vi blive sat inden rimelighedens grænser med procenter og kredit. Herefter faar vi nok vore betingelser dikterede! Kunde ikke et saadant maal i og for sig være nok til at bringe sammenslutnin gen istand og binde ba andet rigtig fast. Som gammel organisationsmand har jeg ·seet samlingstanken voxe baade hjemme og ude Lad os taale de byrder, sammenslutningen paalægger os, lad os støtte den mod interesse og fremforalt med god vilje Lad os følge bagersvendenes exempel. Ingen vil angre det arbeide, man læ gger i denne sag. Lad os ti l kommende generalforsamling møde mandsterk e frem og rækko hinanden haanden til ærligt samarbeide.
Bagermestrenes massernøde
i Kristiania den 11te november.
Kristiani as bagermestre vn,r af b agermesterforening en s formand sammenkaldt til møde i Ha a ndverks- og industriforening e n til foredrag og diskussion om konkurranceforholdene Ca 40 mestre var fremmødt. J!..,ormanden H. Hansen udtalte, at mødet var at betr agte som b age rmesterforeningens sidste anstrængelser for at saml e kollegerne. Efterat det var udtalt, at dette m øde burde konstituere sig frit, uafhængig af forenin gen, valgtes Aug Olsen til dirigent ved skriftlig afstomning med 9 stemmer, Paul Olsen fik 8 stemmer . De øvrige stemmer faldt spredt.
Til mødet var a nmeldt to foredragsholdere, nemlig Carl Hint z , der behandlede org a nisationens nytte og I. Hamre, forfatter af en beregningsbog for hagere, som holdt foredrag om kalkulationens betydning for bageribedriften . Hintz foredrag er refereret foran i bladet, Hamres skal senere blive optaget i N. B. T.
I tilslutning til Hintz' varme anbefaling af sammenslutningen udtalte Hamre, at konkurrancen nu var drevet saa vidt, at bagermestren e ofte ingen fortjeneste havde. Kuµ med hensyn til kvalitet og behandlingsmaade burde der være konkurrance, ikke med herisyn til priser og vegt.
S aavel Hamr e som H. Ha nsen demonstrerede derefter regne stykker efter dagligdags forekommende tilrælde, som viste, at vedkommende mester abso lut maatte drive forretningen med tab for a ngj ældende varesorters vedkommende. Yed at sælg e brød paa 12 hekt o for 16 øre blev der s:1aledes intet til husleie, skatter, lmxmdsol, gjær, salt m. v. Alt gik med til arbeids l øn, ombringelse og procenter.
P,1a forospørgsel af Hamre oplystes der af forsamlingen, a t der beregnetles en fortjeneste af 5-8 kroner pr. sæk mel d e 30 - 60 °/o Dirigenten oplyste, at det gik med 12 °/ 0 til hest, vogn og udkjørsel, samtidig med ai. brødpris en da maatte beregnes til 18 øre. H. Hansen beregnede følgende eksempel: Man faar 150 kg. deig af en sæk, som k an sættes til 98 kg. m e l, naar den kommer fra møllen Det giver 125 brød a 12 hekto. Herfor en bruttopris a f 16 øre. Melsækken udbringer 20 kroner. 18 °/ 0 gaar til kjøreren. Hest, foder og slidning 111.aa mindst sættes til 2 kroner. Det er 75 øre pr. sæ le Der gaar 2 kroner pr. sæk i a rbeidsløn. Lys, ved, · slidning, salt, gjær, ti lsamm en kr. 1,25. Manden giver kr. 13 ,50 for en sæk. Han taber kr. 1,10, og saa har ban hverken betalt husleie, butikjomfru, sk atte r, skabet brød o. s. v. Dette er et af <le eksempler, som gaar i svang h er i byen d ag efter d ag-*)
Med hensyn til k a lkulation maa det tages i betragtning, a t omlrnstningerne stiger forholdsvis med bedriftens lidenhed. Man burde enes om e n sund beregning - ikke danne nogen "trust".
}!følthausen troede ikke paa nogen overenskomst, saalænge der fan<ltes bageridrivende. Dir igenten, Aug. Ols en. Tarif efter tarif er forsogt uden resulta t. Sidste gang blev den opretholdt til det yderste, men det gik ikk e bedr e . Den gav et alvorligere stød end alt andet til en konkurrance, som alle hagere maa bekl age Men man maa ikke opgive alt
''' ) Regnesty!drnt var baseret paa tal, opgivet af en tilstedev æ rende, som selv havde kontrolleret deres virkelighed ,
haab, om dette skulde være forfeilet. Man :fik tage kampen op paany. · Samarbeide er det, som tiden kræver.
Faget er ikke bare et haandværk, men ogsaa en handelsvirksomhed. Man trængte ogsaa uddannelse heri og i regnskabsførsel. Der er mangler i saa henseende. Men her kan der udrettes meget. · Det vilde gavne den hele haand værksstand, om det blev lov, at der af dem ligesom af harrdelsmænd krævedes regnskab over forretningen. Da vilde der blive sundere forhold.
Hvad der har den største skyld i konkurrancen er uden tvil brødkjøringen. Men man vilde begaa en uret ved at henføre skylden til den alene Skylden ligger nemlig hos brødkjørere og bageridrivende i forening. Der kan tjenes paa brødkjøring drevet paa fornuftig maade, men nu er brødkjøringen i et gansk e skjævt spo r. Man blir dog ikke kvit den, før publikum siger, at det ikke vil ha ve "kj ørt brød", men det faar man ven te l ænge paa.
Brødkjøre.ren faar de peneste og bedsto brød for at han skal kunne gaa ud og optage konkurrancen. Men trods det kommer han igjen og siger, at brødet er forlidet. Saa tænker man, a,t det er bedst at faa en kjører, som. har kunder selv og averterer, idet man byder høie procenter og første klasses varer. Ja, nu skal elet gaa; kjøreren har kunder for en 4- 500 kroner ugen. Men man tænkor ikke paa, at kunderne tilhører en kollega, og nu begynder konkurrancen for alvor Kjøreren faar høie procenter. Han kan renoncere paa liqt af disse til fordel for de handlende med tanken paa senere at tago det igjen. Kredit maa gives. Men saa kommer kjøreren og · sig er: Franskbrødet er· daarligt. Brødet er sto rt nok, men sælges for 16 øre. N. N.s brød veier en halv hekto mere end mit 16-øres o. s. v. Hvordan skal det gaa mig med mine kunder? Mesteren maa give sig, men en vakker dag slutter alligevel kjøreren: han kan faa bedre pl ads, større brød, høiere løn o. s. v. Det er gjerne disse flinke brødkjørere, so m trykker priserne ned. Der maatte kunne gjøres noget, om man enedes paa dette omraade. At faa istand en tarif, er vanskeligt. men en overenskomst om ikke at antage hverandres kjørere maa kunne blive til virkelighed. Taleren udt a lte, at han selv aldri g havde averteret efter kjørere med kunder, For en
tid siden tog han en kjører, so m før h ar været ølkjører. Til denne sagde han: Kunderne tilhører vognen. Ja , det er ikke noget rart i det, sagde kjøreren; han var vant til det. Bryggerierne er komne overens om mod høi mulkt ikke at tage fra hinanden kjørere.
Hjort (Briskeby) interpellerede foreningens formand ang.aaende tarifen for et p ar aar siden. Hvorfor gik den overstyr? Skeede det lidt efte r lidt eller var det en enke lt , som brød den? Har vedkommende, som brød bet alt mulkten?
Dirigenten henstillede til forsamlingen ikke at optage tarif bruddet til diskussion og fik heri støtte af H. Hansen.
Hintz: Vi maa faa den rette følelse ligeoverfor hverandre, hvis ikke kommer vi ingen vei. Der maa organisation til.
Det 20-øres br ød maa fremmes. D et 16øres brød maa ud af verden. Det er ikke publikum, som faar pron.ten. Forhandlern e stikker de 4 øre i sin egen lomme. Procentsystemet piner alle. Bagermestrene er nu saa minerede, at ingen kan sige: jeg er en mand. Det nytter ikke at tænke som saa : l æg paa en 3-4 lod, saa faar jeg nok omsæ tning.
Johannesen rettede en tak til bagermesterforeningens bestyrelse, som havde faaet istand dette møde . Fortsætter dette, vil man nok faa medlemmer i foreningen. Han takkede ogsaa foredragsholderen. Skjønt han havde meget stor omsætning, var fortjenesten meget knap til at leve af; men naar man t ale r ti l sine kolleger, svarer de som Møllhausen: Jeg klarer mig nok. Han vi ld e ikke anbefale tarif eller mulktsystem. En mand til at gaa omkring og undersøge vegt og priser kunde imidlertid ikke være af veien. Svendene har t o mand til at gaa omkring for sig, vi maatte kunne m agte noget lign.ende. · At holde ens vegt over hele byen er ikke gjørligt, Grønl and og Karl Johan h ar forskjellige kunder. Men en maksimumsvegt vilde gavne. Taler en anbefalede at man skulde afholde flere møder.
Hamre anbefalede en vegt over h el e byen og støttedes heri af Møllhausen som omtalte, at man i D anmark og Tyskl and havde lovbestemmelser herom.
H. Hansen henledede opmerksomheden paa, a t der om 14 da ge skalde være generalforsamling i bagermesterforeningen, og at der da var anledning til at reorganisere denne. Fortiden havde den ikke saa mange indtægt er,
at den kunde bestride sme trykningsomkostmnger. Det er ingen fornøielse at lede en saadan forening. Der kom ofte bare 3-4 medlemmer til møderne, og da kunde jo intet udrettes. Man havde forsøgt alt muligt f. eks. fællesspisning, men heller ikke dette trak. 'rilsidst begyndte man at føre protokol over de mødende. Det glædede ham nu at høre, at man vilde have flere møder.
Hvad brødvegten angaar, behøvede man ikke at være bange for den mindste vegt, det er den største vegt, som er farlig. Karljohansbagerne kom aldrig til at konkurrere med Grønlandsbagerne. .Autoriseret brødv,egt forekommer ikke mange steder. Det gamle Kjøbenhavn har havt lovbestemt brødvegt, men da Fredriksborg, hvor denne lov ikke gjælder, blev indlemmet i Kjøbenhavn blev der en forandring heri. Nu hænger der i hvert uds a lg en tavle paa væggen med angivelse af den vegt, som brødet opgives at have Denne maa man holde, hvilket kontrolleres af politiet.
Paul Olsen: Vi maa organisere os foreningsvis. Da bagermesterforeningen tog initiativet til afholdelse af et massernøde var hovedtanken at faa istand en forening, som havde medlemmer. Det var feilen ved den forrige tarif, at vi dengang ikke var organiserede. Fagforeningsarbeidet er en vanskelig sag, man maa føle forpligtelser. Der maa arbeide, opofrelse og samfølelse til. Bagersvendenes forening viser, hvad en organisation kan dri,ve det til. Den har 16 000 kroners kontantbeholdning, efterat h a ve udbetalt flere hundrede kroner i streikebidrag ifjor. Vi har bagerloven, vi har lønningst arifen med svendene at arbeide med. Bare disse to ting synes nok til at vi skulde slutte os sammen. Senere kan vi læres op til at forstaa, hvad en organisation vil sige
Hint z : Grovbrødet kontrolleredes i Kjøbenhavn. Finbagningen kontrolleredes gjennem organisationen. Forsynder en mester sig her, mister han sine folk i løbet af et par tim er. Der er ingen hjælp i at organisere sig, naar man ikke har midler til at gjennemføre, hvad organisationen skal bruges til . Mange af dem, som i sin tid · gik med paa tarifen, vidste neppe, hvad de svarede paa. Overenskomsten satte en mulkt af 1 000 kroner, men hvor mang e mestre havde evnen til at give en saadan garanti? Derfor havde han ogsaa været en modstander a f tarifen. For at forbedre
forholdene maatte man have en agitator, og da gjaldt det at finde den rette mand.
Johansen: Der klagedes over, at kontingenten ikke kom ind Til at indsamle denne trængte man ogsaa en mand. Nu indkræves ikke kontingenten
Mødet hævedes kl. 10.
Om bestemmelse af melets finhed.
Som bekjendt bedømmer mølleren melets finhedsgrad ved, at han lægger melprøven paa et fast underlag og trykker den fl.ad med en glat gjenstanstand Et øvet øie ser da let de forskjellige melprøvers forskjellige farvenuancer
Efter Pelcars metode sker dette ved at man lægger de melprøver, man vil undersøge, paa et glat, sort lakeret bredt og bedækker dem med et stykk e papir, lægger et andet glat bredt derover og giver det et let tryk, hvorefter man med en skarp kniv beskjærer de fladtrykte bunker saaledes, at de danner firkanter Derefter dyppes brettet ned i vand eg· tages straks op igjen, hvorefter man let kan skjelne mellem de forskjellige prøvers farvenuancer. ·
Ti l den første af disse prøver behøves der et skarpt og øvet øie, til den sidste derimod ikke; men don kr æver en vis øvelse og en del tid.
Men man kan ogsaa undersøge melets finhed paa anden maade, nemlig ved at behandle prøven med et reagensmiddel , som reagerer (virker) paa træstof . .Af saadanne reagensmidler er p hl oro g 1uci n og kar b .olsyre de nemmeste og paalideligste. De bruges paa følgende maade: Man tager en theskefuld af det mel, man vil prøve, og en theskefuld af andet mel, hvis finhed er bekjendt, og stryger dem et let tryk glatte, hvorefter man med en rask vend ing lægger dem paa en hvid porcelænsplade eller paa en glasplade, som lægges paa et stykke hvidt papir som underlag Man faar paa denne .maade uden vanskeligheder smaahobe af melet af form som theskeens kop. (Hertil er en ren, glat polert hornske bedst, men i mangel af saadan kan en glat sølvske ogsaa bruges.)
Naar man nu saaledes har de to melprøver, som man vil sammenligne, liggende ved siden af hinanden, tager man noget 1 u; 0 holdende alkohol isk p hlorogluci n opløsning i
en pipette og lad er noget deraf fl.yde ud paa melprøvernes overflade, saa meget, at de lige netop bliver gjennemfug ted e derved, og derefter tager man noget saltsyre i en anden pipette og l ader noget deraf fl.yde ud over melprøverne. Det v a rer da ikke et m inut, før man ser virkningen. Melprøverne for a ndrer da farve og bliver røde, og farvetonen kan efter melets finhedsgrad variere fra svag ro sarøde til mørkerød. Jo mørkere farvetonen er desto flere klid partikler findes der i melet, og de træder tyde1igt frem, saa enhver, s.e lv en mand, der ikke før har foretaget denne prøv e, straks ser forskjellen, og hele denne und ersøg els e kræver kun nogle minutter.
Har man imidlertid ikke phloroglucin ved haanden, saa kan man ogs aa foretage undersøge l sen ved hj ælp af 5 °/o holdigt karbolvand, men der henga ar da 15 --24 timer, før man ser resultatet.
Vil man foretage undersøgel sen med karbolv a nd, saa udrører man lidt af mel prøverne med karbol vand til klister i et par bægerglas eller et par flade skaal e. Man ma a hertil ikke t age saa meget karbolvand, at dette efter k l isterets udrøring kan staa· over samme og hindre luftens adgang til k li steret, men d er maa pa a den anden side h ell er ikke tages for lidet, saa at klisterets overflade kan b live foldkommen tør i l øbet af · 24 timer. D e saaled es til klister udrørte melprøver sættes derefter tilsid e og faar nu l ov at staa roligt natten over. I d e nne tid vil saa de i melprøvern e værende klidpartikler have antaget en mørk, rødbrun far ve med et stik i det violette.
Ogs aa h er viser der sig en forskjel mellem hyedem el og rugmel. I det seigere hvedem e lskli st er· se r man kun flere eller færr e mere
ell er mindre farvede punkter, og kun naar prøven er af ganske grovt mel, viser hele overfladen sig farvet. I rugmelet viser der sig ogsaa farvede punkter, men hele overfl a d en viser tillige en mere ell er mindre kraftig rød ag tig farve, og farve n trænger tillige, efter a r prøven har staaet i længere tid (ved meget grovt mel dog aller erede efte r 15 timers forl øb) nedad i dybden i klisteret Dette er begrundet i, at der er forskjel paa hvedens og rugens gluten. Hved ens glu ten er seigere end rugens og klæber derfor meget fast til klidparterne, hvorved luft ens a dgang til disse hemmes, og k a rbolv a ndet og luften hindres d erved i at virke pa a dem med fold kraft Rugens gluten er derimod ikke saa seigt, da det er mere opløseligt i vand, og d et tilsteder derfor k arbolvandet og luft en friere a dgang til at virke · pa a selv de mindre klidpartikler i klisteret; dette er grund en til, at hele overfladen farves, naar det er ru gmel, man undersøger
K a rbolvandsprøven giver altid paalid eligt resultat inden 24 tim ers forløb (,,Dansk Bager- og Konditortidende .)
Korn- og melnoteringer.
Kristiania, 15de oktober 1902
Kornmarkedet har i den sidste maane d været særdeles fast, og de laver e Priser lader :fremdeles vente paa sig Tilførslerne til exportpladserne er endnu ikke større end at de straks optages af kon s umen, i;aa der bliver ingen anledning til at ophobe beholdninger. Man maa saaledes efter a l sa ndsynligh ed ikke gjøre regning paa laver e priser den første tid. Friserne her paa pladsen stiller sig som følger: Sortehavsrug kr. 10 .25 pr 100 kg. Donaurug - 10.25 - »Tilførslerne beløber sig til: 133,000 h l. rug fra Sortehavet og Donau. Bergen: Rug loco kr. 10.20.
B. A. Minde, Bergen.
S pecialforretning.
Maskiner, Apparater og Udstyr samt alle Slags Ingredienser for Bagerier og Conditorier. Prima Varer . Billige Priser . Forlang Varefortegne/se .
H. B. Tll~m~~n.
Største L ager af H ved emel. lm a Rugmel "Favorit". Gryn, Ert er og A:ffaldsvarer.
por S[rRildS
Gj ærfa brik
anbefaler sin medaljebelønnede nye krafltge Presgjær.
Frithjof RaSIIlUSSBil
Bjølsen Valsemølle . ~\a"ds Dropsfaa . Christiania. . Daglig Produktion 175,000 Kilo.
Det bekjendtgjøres herved, at Praktisk Veiledning Bageri
fra l ste September er nedsat i Pris og kun koster Kr. 4,30 pr. Eksemplar frit tilsendt. Enhver som vil sikre sig et Ek semplar , bør ikke forsømme at bestille i Tide, da Oplaget er halvt udsolgt, saa jeg haaber den anden Ha lvdel ogsaa snart bliver det. N C Jonassen fhv Bager og Konditor i Hamburg, nu bosiddende ' ' I i Børkorp, pr. Børkorp St., Danmark.
~,e 'I';/_ Kristiania rr
leverer af Princip ~un lste 'R,ang s f abri~ata, der he rved anbefales d'~errer l3agere og Conditorer paa det bedste.
Specialitet:
Rene, æ[te Maltextractk ar ameller .
Christiania - Etableret 1869 anbefaler sit lager af alle til bageribedriften henhørend e varer: Hvedemel ca 25 forskj. mærker rugmel alle kurante mærker. sukker _,,,_ sirup _,,_ salt ,,,_ kolonialvarer _,,_ smult samt Pellerins margarinsmør til fabrikken s laveste priser.
Frithiof
Ras mu sson
Stenersgaden 24, Christiania. Telefon 164 & 7761. Etableret 1869
Smørfabriken "FLORA" ......, iv.coss-+anbefaler sin kraftige og holdbare ,,VictoPia" P.PesgjæP. ~ager i alle Landets Byer.
Telegrafadr.: .FLORA" Bergen.. Telefon : 21 49. Export - Prima - Extra i udmærkede Kvaliteter, billigste P ri ser. Forsag F1ora.'s SJ:X1.0r.
Lager: Fischer & Balling, Kristiania, Ludvig Schmidt, Trondhjem.
Ca. 30,000 ::Eeg. Brød. hag es el er daglig i Danmark i Ovne byggede af Fabriken ,,STRØMMEN", Randers.
Specialfahrik i alt Slags Inventar for Bagerier. Eneforha ndler e for Norge: Fjære & Norberg
Skippergaden 28, Kristiania.
Skriv til os efter Kataloger og Op!ysninger !
Fjære & Norberg
SkippePgd. 28 - Kristiania.
Specialforretning i: Maskiner, Former og Redskaber for Bagerier og Konditorier.
Lager af : Æltemaskiner, Dampkjedler, Brødsprøiter, Deigdelemaskiner, Kavringskjæremaskiner, Mandelrlvemasktner, Sækkerensemasktner, Melsigtemasklner, Bagetrauge etc. etc. Kolonialvarer for 'Bageder.
Automatisk Deigdelemaskine Komm.lager for: Skiens Aktiemølle, Porsgrunds Gjærfabrik.
Werner & Pfleiderer
Mandelrivemaskine.
Cannstatt - · Wtirttemberg. i t
Berlin - Koln - Wien - London - Paris - Moskau - Saginaw U. S. A. i
Fuldstændige IndredningeP
-.i- · for W Fabrikmærke. Bagerier, Conditorier, Cakes, Biscuit-, Deigvare- og Conserve-Fabriker. Fabrikmærke. Patenteret i alle Lande. 96 allerhøieste Udmærkelser, deraf 11 Hæderspriser.
Universal-Udtrækningsovnen 11 Telescocar. 11
2 Etages Dampbagerovn, uden Udtræk.
Specialitet. Universal Ælte- .og Blandemaskine for a~le Sorter Brøddeige, Konditordeige, Kj æx ~g Biscuit, Honni ngkage • Marz1pan, Tragant, Chocolade, Nudler, Maccarom etc etc.
Damp -BagePovne for alle I.Jorter Ba'gervarer m e d fast Herd og Udtrækningsherd, 0 , passende for de mindste Lokaliteter. Særegne Ovne med kontinuerlig Drift for Knækkebrød.
Deigvalse. - Udstikningsmaskiner. - Nudel- og Maccaronipresser. - Sigtemaskiner. - De igdeli ngsmaskiner. - Tablettepresser for ConservingChocol ade- & Cacaofabriker. - Bagertrauge. - Transportab le Tobbe- & Brøds tandere og alle øvrige Bageriredskaber. - Talrige Referencer i -Norge staar efter Ønske til Tjeneste.
S. & Jul Sørensens bogtrykkeri, Kristiania
