Norsk Bagertidende 10. utg. 1914, 13. Årgang

Page 1


NORSK BAGERTIDENDE

udgivet af "Bagermestrenes Landsforening".

Bladkomiteens form and: Haakon Hansen.

IS. aargang li Udkommer en gang maanedlig Abonnement , kr. 2.40 aarlig, tegnes paa nærmeste postanstalt eller hos bladkomiteens formand, no. 10. Haakon Hansen, Universitetsgade 8, Kristiania, hvor ogsaa annoncer bestilles ; pris 15 øre pr. petitlinje , udenlandske 20 øre. li 15. oktbr. 1914.

1dhold: Bagermestrenes Landsforening. - Petter Myhre. - Kristiania Bagermestres Forening. - Brødsalg efter vegt. - Forbudet mod sigtemaling.Spørgsmaalet om vor kornforsyning. - Melmarkedet. - Verdens største mølle. - Soldatens brød i krigen - Krigsgjær. - Syntetisk melk. - Bagerovne med gasopvarmning - Krigens indflydelse paa udstillingen i Leipzig.

Porsgrunds Gjærfabrik

A/s Haldens Smørfabrik

FREDRIKSHALD

(lndehavere: P. H. Petersen & Søn) TELEF"ON 73 90 Kontor og Lager i Kristiania, TELEFON 73 90 fabrikerer den kraftigste og fineste Presgjær. anbefaler sin extra fine Margarin, ,,H. F. M." og Export.

r. H. WEIDEMANN~ NORSKE PATENTOVN

ER DEN ENESTE BAGEOVN HVOR MAN OPNAAR • 1400 KR. AARLIG BESPARELSE • • I BRÆNDSELSFORBRUG •

OVNEN FYRES MED KUL · OPFYRES KUN 1 GANG I DØGNrr • ER SÆRLIG KONSTRUERET FOR ALLE NORSKE BRØDSORTER• ARBJU• DER 3-4 GANGE SAA HURTIGT SOM DE GAMLE VEDOVNE • NAAR DE HAR EN SAADAN OVN BEHØVER DE INGEN SÆRLIG GJUSLE OVN DA OVNENS ØVERSTE ETAGE ER INDRETTET • TILLIGE SOM GRISLEOVN •

VLBUD GIVES GRATIS: PAA FULDSTÆNDIGE BAGERIANLÆ~ BAGEOVNE • ÆLTEMASKINER • ALT INVENTAB • OVERALT I NORGE •

KANDINAVISK FABRIK AF BAGEOVNE OG BAGERIMASKINER • FÆRDIGLEVERET •

ALLE FORESPØRGSLER OG KATALOGER SENDES GRATIS VED DIREKTE HENVENDELSE TIL OS ELLER TIL VOR REPRESENTANT I NORGE: • ARKITEKT JULIUS FOSEID • KRISTIANIA • TORVET 9 :: TLF. 2121 :: TELEGR.ADR.: FOSEID ~ORLANG TILBUD FORLANG KATALOG ÆLTEMASKINE

Bakerved :tra billig naar den leveres fra :rnbanevogn. Frelsesarmeens Vedhuggeri Schweigaardsgd. 34: Tlf. 15664

Arnf in Johannessen '/s, Bergen Domkirkegaden 2 leverer praktiske Blandemaskiner, Sigteindretninger samt øvrige Maskineri og Tilbehør til Bagerier. Prospekt og Overslag paa Forlangende.

A/s Gjærfabriken "FRAM" Tør Granved tilsalgs.

- Bergen - Henvendelse til anbefaler sin anerkjendte prima Gjær • største Drivkraft, bedste Holdbarhed Ludv. Lier : Elverum T elegrafadre sse : Gjærfabriken "Fram", Bergen B G Tlf. 138 Kontor Kaigaden 5 Tlf. 138 ergens jærfabrik

DRAMMENS MARGARIN

Prisbelønnet i Liverpool 1886 og paa Bergensudstillingen 1898.

Anbefaler Bagere og Agenter sin prima Gjær.

Bagervare 0, 00, 000 og Conditorvare

giver det bedste Udbytte.

CASPARY & JOERGES

COLONIALFORRETNING EN GROS

0. Letmolies presgjær

anbefales

som jevn, holdbar og kraftig. I byer hvor Fabriken ikke har forhandler antages saadan .

Albert Mohn & Sønners Eft., Bergen.

Etabl. 1800 - Skaalevlgs Mølle.

Rugmel, siktet 000 • og samfæ ngt Bakerv a re . Hvetemel, amerikansk og k a nadisk Bestm e l. ,, Baker i mel fl. Sorter, Sp~cialitet "Atlet" ,, samfængt - ·· Kneipmel.

Borge & Rønning

Telefoner 88 84 - 13699.

Rugmel, Hvedemel, Sukker

Krydderier, Mandler, Rosiner, Sirup, Suecat

=en g:ros.=

Hurtigste expedition

Den bedste Succade b æ rer ov e nstaa e nd e Mærk e ,,GREGORJ" er uovertruffen i Veismag og Aroma og har et s æ rdele s smukt Ud s e e nd e. Hvedemel Æ

Billigste Priser Birger

Papl rforretn Ing

prima holdbar Gjær. Havre, Bastematter m. m.

E.A. Mohn

anbefaler

Hvedemel: «American » Success bedste rundmalet

«American » Eik finmalet

«Bulldog » prima Franskbrødmal Blandingsmal flere Sorter

Rugmel: , «Falke » og andre Mærker Havre Sukker Sirup Smult.

H. ARNET & CO., CHRISTIANIJ

anbefaler:

Alle Kvaliteter af Hvedemel ioriginale Pakninge1

Rugmel "Perfect" og Tysk samt Sirup.

Konditorer.

Den i konditoriet paa udstillingen benyttede konditorov samt et komplet konditorianlæg for elektrisk drift (piske røre- og rivemaskine etc.) er tilsalgs paa fordelagtige vi kaar. Henv. Søren Isvald, Dronningensgd. 11.

Bagermestrenes Landsforening.

Øverst paa landsforeningens program har der i flere aar staaet en post om agitation for foreningen, det samme var ogsaa tilfældet iaar , hvor der desuden paa mødet blev bevilget et ganske betragteligt beløb med det udtrykkelige paalæg, at arbeidet nu maatte sættes igang , og at der maatte skaffes en mand , som paa en tydelig maade kan udrede organisationsspørgsmaalet for de, som endnu staar tvivlende og ikke har faaet øinene op for, at samhold er magt , og splittelse er svaghed.

Da man desværre ikke inden vor egen stand raader over saadanne habile kr æ fter, der har tid til at ofre sig for org anisationsarbeidet , som det her kræves, har man dog været saa heldig at faa istand et arrangement med arbeidsgiverforeningen, hvorefter en af samlingstankens ivrigste talsmænd hr advokat Arne Rygh har erklæret sig villig til at forelage reiser og ved foredrag og oplysninger søge at vække interes s en for vor organisation og bagerstandens sammenslutning .

Hr advokaten vil paa sine reiser foruden ved foredrag ogsaa søge personlig konference med hver enkelt for paa nært hold at søge fjernet de betænkeligheder, som endnu maatte være tilstede, og som st:iar hindrende iveien for en fyldig tilslutning til vor forening Han vil v æ re i Bergen den 29de-31 te oktober, Haugesund den 2den-3die november, Stavanger den 4de-6te november, Kristianssand den 7de-9de november og endelig i Arendal den lOde-llte november førstkom men de.

For at advokaten paa sin planlagte reise skal opnaa et tilfredsstillende resultat, maa han paa de respektive steder have assistance af vore medlemmer og af de , som har interesse for samlingstankens gjennemførelse , hvorfor vi pa a det indstændigste maa anmode disse om at staa ham bi og sørge for, at stedets samtlige kollegaer kommer til at overv æ re de foredrag og diskussionsmøder, som maatte blive bestemt.

Da udfaldet af denne første tur vil være bestemmende for omfanget af de senere agitationsreiser, nærer vi det sikre haab, at enhver især af vore kollegaer inden sin kreds vil gjøre sit til , at udbyttet kan blive saa godt, at disse foredragsreiser kan blive en fast institution inden vor organisation og efterhvert strække sig over det hele land

Bagermester Petter My hre er den 14de f. m pludselig afgaaet ved døden af hjerteslag, 52 aar gammel. Han skulde foretage en reise herifra med jernbanen til Lillehammer, men da toget kom til Eidsvold gik h a n ·ud paa perronen, hvor han faldt om rammet af hjerteslag.

Myhre ble v født i Lillehammer den 23de september 1862 Han udstod sin læretid hos sin fader , bagermester 0 F. Myhre, Lillehammer. Derefter overtog han ledelsen af det ene af faderens bagerier , i hvilken stilling han forblev indtil han den 16de oktober 1886 etablerede sin egen forretning ved hvor forretningen eiendom.

Vestbanetorvet i Kristiania, fremdeles drives i egen

Hans anerkjendte dygtighed og paalidelighed har der været lagt sterkt beslag paa inden foreningslivet. Saaledes har h a n i en række af aar været medlem af styret for Kristiania Bagermestres Forening og i mange aar dens kasserer, ligesom han har været et skattet medlem af Bagermestrenes Landsforening siden dens Stiftelse.

Han var en af grundlæggerne af Bagernes Gjær- og Spritfabrik, i hvis direktion han har siddet den hele tid.

Petter Myhre .

I det offentlige liv har han ikke dellaget, da han ofrede hele sin arbeidskraft paa sin forretning, som han med stor dygtighed havde drevet op til en af de større og velrenomerede her i byen.

Ved Myhres altfor tidlige bortgang har bagerstanden tabt en god, elskværdig og retlinjet kollega , en trofast ven og for de, som stod ham nærmest, en kjærlig, omsorgsfuld husbond.

Han efterlader sig enke, som ialfald foreløbig skal fortsætte forretningen uforandret.

Begravelsen foregik under meget stor deltagelse paa Vestre Gravlund den 18de september. Kristiania Bagermestres Forening under sin floromvundne fane ledsagede den afdøde til hans sidste hvilested. Paa baaren blev nedlagt kranser fra Kristiania Bagermestres Forening ved hr• O. Scharff, fra Bagermestrenes Landsforening ved hr Aug Olsen, fra Bagernes Gjær- og Spritfabrik ved hr. L Rolfsen og fra afdødes arbeidere ved hr Johnsen

Marchalstaverne blev baaret af d'herrer bagermester Haakon Hansen og kjøbmand H. Skyberg.

Kristiania Bagermestres Forening.

I denne krisens tid har det været travle dage for foreningens bestyrelse og de bageridrivendes tarifkomite. Bestyrelsesmøder, tarifmøder og massernøder har været afholdt vexelvis flere gange om ugen, og cirkulærer med bestemmelser fra provianteringskommissionen og de deraf følgende beslutninger fra tarifkomiteen har været udsendt i tusindvis. Foruden er der skeet en række henvendelser til offentlige myndigheder.

Foreningen og de bageridrivende kan imidlertid føle sig trygge, saalænge de kan have en leder for alt dette, som hr. Scharff, der med sikker haand fører alle traader, uden at noget knirker, og kun med det ene maal for øie, at søge at træffe det rigtige, saa at alle kan blive fornøiet.

Heri ligger en fagsammenslutnings største vanskeligbed, thi hvad der end gjøres fra ledelsens side, saa er der altid en eller anden, som føler sig stødt og utilfreds med, at der ikke bliver taget tilbørligt hensyn til den gade eller det strøg, hvor vedkommende har sin forretning. Denne opfatning, som kun er et udslag af smaalighed, burde ikke komme tilorde inden et saa betydeligt fag som de bageridrivendes i rigets hovedstad.

Hvad priserne angaar, saa er der altid røster, som hæves, for at disse skal holdes nede,

gjerne saa langt ned~. at de bringer et direkte tab, alene af den grund at en eller anden konkurrent, som ikke forstaar at kalkullere sine varer holder priser og vegter ganske i det blaa.

Paa grund af de mange bestemmelser fra myndighederne i forbindelse med vanskelighederne med at skaffe mel, har det ikke været greit at holde forretningerne gaaende, især da man har været underkastet bestemmelser, som bringer et direkte tab af flere øre pr brød, som gaar ud fra bagernes forretninger. Da dette kan bevises med nøkterne tal, har der paa møderne været en sterk stemning for at søge erstatning hos statsmyndighederne for de store tab, man har lidt paa grund af en uforstaaende kommissions magtsprog.

Saadanne tab kan selvfølgelig de større forretninger bære for en tid. men hvordan gaar det med de mindre, som kan have det vanskeligt nok for at holde det gaaende, selvom priserne holdes saavidt oppe, at bedriften giver en rimelig bruttofortjeneste. At det har været vanskeligt at regulere priserne nu i overgangstiden, efter at rugmelet er kommet op i en pris, der er over dobbelt af, hvad Jen var før krisens indtræden, er indlysende, men det burde være ligesaa indlysende, at ikke den enkelte haandverksgrenbagerne - skolde bringe saa urimelige ofre, at de for manges vedkommende vil virke hemmende for lange tider

Nu da der er udsigt til noget stabilere forholde paa melmarkedet, og brødpriserne er fri• givet, har de bageridrivende ved et den 7de ds. afholdt massernøde besluttet at følgende priser skal gjælde indtil videre:

a. Almindeligt grislet rug- Butikpris Til handlende brød hagt af florsigtet rugmel pr ¼ kg.

b. Grislet og sammenskjøvet rugbrød hagt af noget grovere rugmel blandet med hve20 øre. demel 1 kg. 35 »

c. Grovbrød 1 » 30 )) ¼ » 15 ))

d. Vandhvedelo f. ½ » 20 )

e. Melkehvedelof vegten fri 25 » 18 øre. 32 )) 27 » 14 » 18 » 23 ))

Disse priser er beregnet efter et saadant lavmaal, at kan bagerne opretholde dem, bør publikum og presse være fuld af lovprisning over bagerstandens stilling i disse tunge uvisse tider.

GERDT MEYER, BERGEN

ET ABL. 1786.

VAKSDALS IVIØLLE

FORMALING CA. 350 ooo KGR. KORN PR. DØGN

Brødsalg efter vegt.

Ved provisorisk anordning af 3dje oktober er bestemt: Fra og med 5te oktober 1914 skal efternævnte brødsorter sælges efter vegt og kun i følgende størrelser: Grovt rugbrød som 2 kg.s, 1 kg s og 1/2 kg.s brød.

Kneipbrød (reformbrød) af sammalet huede som ¾ kgs. brød. Det paa ethvert sted vanlige husholdningsbrød og huedevand/of som 1 kg.s og ½ kg.s brød. Brødet skal være velstegt, og den vegt det har de første 12 timer efterat, det er hagt, skal lægges til grund for veiningen . Landbrugsdepartementet eller den det dertil bemyndiger kan i særlige tilfælder dispensere fra bestemmelserne.

Forbudet mod sigtemaling ophæves.

Efter at Norsk Mølleforening indsendte sit andragende om ophævelse af forbudet mod sigtemaling, har der været holdt flere forhandlingsmøder mellem repræsentanter for mølleeierne og Provianteringskommissionen.

Disse forhandlinger afsluttedes den 29de f. m., og den 30te holdt Provianteringskommissionen møde for at vedtage en indstilling om

ophævelse af den kongelige resolution, som forbyder møllene at male sigtet mel. Forbudet bliver dog antagelig ikke hævet før 15de oktober, idet kommissionen holder paa, at der maa komme noget mere korn til landet af det, møllerne har kontraheret, før forbudet kan hæves.

Møllerne har allerede begyndt at sælge bedste sort finsiglet rugmel paa leverance for 29 kroner, og da vil prisen paa det, som indføres fra Amerika, heller ikke kunde holdes høiere. For øieblikket tindes der næsten ikke finsigtet rugmel i landet. Men om kort tid naar alle har faaet noget til at begynde med, kan man endelig vente at komme over igjen i normale tilstande.

Spørgsmaalet

om vor kornforsyn mg.

N. N. skriver : Spørgsmaalet om at sikre befolkningen det nødvendige brødkorn til enhver tid er bestandig aktuell, særlig da for os, som maa hente størstedelen af vort korn fra udlandet. Ingen sag kan have større betydning end denne. Vi har faaet føle det under den krise, vi nu er oppe i.

At der endnu ikke er truffet nogen ordning for at sikre os det daglige brød i tilfælde af krig eller naar, er den største forsømmelse, statsmyndighederne har begaaet. Og her falder ansvaret tungt paa den nu værende regjering.

Sagen har nemlig ligget forberedt for regjeringen helt siden dens tiltrædelse Og faren for en europæisk krig har staaet truende for døren Det har ikke manglet paa advarsler, men regjeringen har lukket øine og øren til og vugget sig ind i drømme om den lykketilstand, dens sociale reformer skulde skabe.

Som bekjendt blev der for flere aar siden nedsat en komite af sagkyndige for at udrede spørgsmaalet om oprettelse af offentlige kornmagasiner for at sikre vort behov , om tilgangen udenfra skulde blive stoppet. Efter at denne komite var fæ rdig med sit arbeide, forelagde Landbrugsdepartementet paa grundlag af komiteens indstilling sagen til udtalelse for samtlige landes kommuner. Kommunernes svar er forlængst indløbel , og spørgsmaalet Jaa fuldt udredet for nævnte departement, da statsminister Knudsen ved sin regjeringsdannelse overtog samme.

Men hr Knudsen har ladt sagen ligge Trods situationens alvor og de mange opfordringer, der har været rettet til administrationen fra autoritativt hold om at faa forholdet ordnet paa betryggende maade, har han intet foretaget ved denne saa overordentlige vigtige sag Hans forsømmelse har fordyret brødet for os alle

Hvad har saa Landbrugsdeparmentets chef at anføre til sin undskyldning ?

Jo, da han af dagspressen, efter at krisen var indtraadt, blev interpelleret om forholdet, lod han departementet svare, at han har havt under overveielse at monopolisere al kornhandel for staten. Ved en saadan ordning vilde magasinspørgsmaalet blive løst af sig selv

Dette er jo ogsaa en maade at ordne forholdet paa.

Og socialisterne især vilde sikkert føle sig tilfreds med denne ordning, som vilde gjøre et godt greb ind i den private næringsvirksombed.

St a tsministerens plan vilde dog neppe stemme med stortingsflertallets synsmaade. Den vilde bl. a. betinge en betydelig erstatningsydelse til alle mølleeiere og kornhandlere i landet, hvis driften maatte inddrages. Og vor offentlige administration har hidtil heller ikke indlagt sig nogen særlig respekt for forretningsdygtighed og praktisk sans. Den har desuden nok at tage vare paa, om den ikke ogsaa skulde begynde at spekulere i kornhandel.

Det er vel heller ingen , som vil opfalte statsministerens angivelige monopolplan for andet end en tom udflugt.

Befolkningens behov for brødkorn maa under enhver omst æ ndighed tilfredsstilles. Man kan ikke vente, indtil regjeringschefen har faaet realiseret sin socialistiske ide.

Det er en utilgivelig forsømmelse, som her er begaaet. I sine udtalelser til Landbrugsdepartementet om hvorledes vi hensigtsmæssigst burde ordne os med vor kornforsyning, foreslog enkelte bykommuner, at administrationen skulde træffe overenskomst med vare større importører og mølleeiere om til enhver tid at holde paa lager de nødvendige kornbeholdninger for statens regning

Denne ordning forekommer os saa praktisk og ligetil. at vi ikke ,il betænke os paa at anbefale den. De store møller vil kunne skaffe tilstrækkelig lagerrum, man slipper at opføre offentlige magasinbygninger og føre tilsyn med beholdningerne, og møllerne , som st a dig er i virksomhed, vil sørge for beholdningernes fornyelse , og at de ikke undergaar nogen værdiforringelse. De store møllers beliggenhed vil heller ikke l æ gge nogen hindring i veien for varens transport til de trængende distrikter. Det er jo væsentlig fra dem, distrikterne nu faar sin melforsyning.

H vad spørgsmaalet om oprettelse av særskilte offentlige magasiner angaar, har der v æ ret tale om enten at indrette sig med bygdemagasiner, amtsmagasiner eller statsmagasiner.

Det maa da være klart , at man ved at oprette større magasiner for det hele land , il spare ind betydelige beløb i bygge- eller leieudgifter og i administrationsudgifter Med vore nuværende kommunikationer vil det falde let fra centrale steder at transportere varerne til de bygder og byer , hvor de behøves

Den billigste og mest praktiske ordning vil dog utvilsomt blive, at staten slutter kontrakt med mølleeierne om at importere og opbevare de nødvendige kornbeholdninger for offentlig regning Derved vil forholdene ogsaa hurtigst kunne bringes i orden

Mel markedet.

Huedemarkedet i Nord-Amerika har ikke opvist nogen stigning i noteringen i den sidste tid Baade i Chicago og New York er børspriserne gaaet naget ned, og man maa vel nu gaa ud fra , at den sterke stigning af hvede og korn i det hele har naaet sit høidepunkt for 14 dage sid e n, og at noteringerne nu vil gaa nedover i Amerika, om end langsomt. England og Frankrige ser ud til foreløbig at have dækket sit behov, og det samme kan ogsaa for

BJØLSEN. V A 'LSEMØLLE A/s

hvor det lands~jendte KRONEMEL formales.

tiden siges om de skandinaviske lande. I England noteredes hvede flere pence lavere i den sidste uge , og de engelske fagblade mener ogsaa, at hvedeprisen vil gaa noget ned . Denne nedgang vil dog ikke blive saa stor, saalænge verdenskrigen varer. Skulde der, mod formodning, komme istand en fredsslutning før jul, vil der utvilsomt indtræffe et betydeligt prisfald. For tiden bør man fremdeles regne med et nogenlunde roligt hvedemarked uden prisstigning Herhjemme er hvedepriserne gaaet ned omkring 2 kroner pr. sæk en gros efter maksimalprisernes ophævelse

Rugmarkedet holder sig fremdeles fast, men man venter dog ingen prisstigning for tiden. Tyskland er nu afskaaret fra den internationale kornhandel, og priserne dernede er nu blevet saa høie, at der er en sterk og voksende stemning for indførelse af maksimalpriser. Fra Rusland forlyder det, at korneksporten delvis skal frigives Hvis dette forlydende bekr:eftes, kan vi om nogen tid vente tilførsel af rug derfra. Foreløbig ser dog rugpriserne ud til at ville holde sig faste

Havre er fremdeles meget fast og betales nu her paa pladsen med op til 16 a 17 kroner pr 100 kg Byg holder sig ogsaa fast, medens mais opviser noget lavere noteringer i Amerika og England De almindelige foderstoffe holder sig omtrent uforandret med fast pristendens

Verdens største mølle.

40 000 tønder mel daglig.

I disse tider, da melet er blevet et mere end almindeligt aktuelt stof, kan det have sin interesse at høre lidt om verdens største mølle.

Den ligger i Minneapolis Det er det amerikanske Washburn-Crosby Co. , som eier den Der produceres aaret rundt daglig 40 000 tønder mel. Denne virksombed maler og sælger med andre ord al den hv ede, som kan avles paa 23 000 jevnt store amerikanske farmer.

Daglig kommer 175 store jernbanevogner med hvede til Washburn-Crosby Co , og daglig gaar 175 jernbanevogner med melsækker og affald ud fra denne verdens største mølle. Det er mel til 12 millioner jevnt store brød.

Til kjæmpeforetagendet hører varemagasiner, som kan rumme en kvart million hektoliter hvede, endvidere forskjellige store laboratorier og forsøgsbagerier, og der er ansat særlige funktionærer, hvis opgave bare er at forevise den vældige virksomhed for interesserede

Soldatens brød i krigen,

Enhver soldat fører i krigen som proviant med sig det saakaldte krigsbrød, der er bestemt til i nødsfald at blive nydt under mareben.

I et tysk blad findes indtaget en sammenstilling over indhold , uds eende og pakning af krigsbrød hos de forskjellige stater

Den tyske soldat faar som krigsbrød en tvebak, som er en blanding af 100 gram meldeig, 10 gram kogt ris og salt. I denne meldeig bliver der desuden for at forhøie veismag og næringsværdi rørt sukker og eg , til 100 kg mel gaar der 500 gram eg.

De østerrig-ungarske soldater bærer med sig kjæx pakket i bomuldssækker. Den er tærningsformet og bestaar af komme!, potetesmel og melk, salt , kanel , krydderier og gjær

De franske soldater bærer paa sig 2 kjæx , hvoraf hver er 70 mm lang, 65 mm bred og 25 mm . tyk. Denne er ikke saa veismagende og næringsrig som den østerrigske kjæx, thi de franske soldater maa lage tiltakke med kjæks fremstillet af mel, gjær og vand .

Italienernes og Rumænernes krigsbrød er meget lig det franske. Det er dog noget mørkere og har en glat skorpe

Den schweiziske soldat fører sit krigsbrød med sig i pap æ sker , ligner opskaaret og tørret loff. I hver af disse pakker befinder sig 5 stk ., der tilsammen veier 250 gram. Det er et udmerket veismagende brød

Englændernes krigsbrød (kjæks ) er lagt i blikbokser

Belgierne giver sine soldater et brød, (kjæx ) der er fremstillet af mel, sukker og eg Dette er gjennemhullet.

Gjennemhullet er ogsaa det tyrkiske krigsbrød, der er formet i runde skiver af 150 mm. gjennemsnit ogJhar en meget tyk, brun skorpe. Vort krigsbrød er en kjæx av hverlemel og vand af meget god kvalitet.

Krigsgjær,

Efter et udenlandsk fagskrift bringer v i nedenstaaende beskrivelse af fremstilling af nøds eller krigsgj æ r :

Da mobiliseringen foraarsagede knaphed paa gjær, skal vi her bringe en recept paa fremstilling af potetesgjær, som, naar den tilberedes omhyggeligt, sparer ¾ a 4 /5 korngjær ½ kg raa poteter med skrællet paa vaskes , skjæres ilu og koges med 2 liter vand. 1 kg. hvedemel og ca. 60-70 gr . godt malhue! røres jevnt ud med poleterne og potetesvandel (til en stivelse) og fortyndes med 4 liter vand , efter afkjølingen opløser man 120 gr god korngjær i ¼ liter vand og rører dette i den øvrige masse, fylder det hele i en høi gryde og lader det staa i bageriet. Gjæringsprocessen viser sig efter 6-7 timer og kan sees paa revner i gj æ ren, denne falder sammen og potetesskrællene bliver hængende paa siden af gryden. Gjæren lages op og presses gjennem en sil og er der e fter

fæ rdig til brug Ved forarbeidelsen anvendes 1 del gjær og 2 dele vand. Behandlingen og gjæringsprocessen er den samme som ved øl- eller korngjæren

Syntetisk melk,

«Times » bragte for nogen tid siden den opsigtsvækkende meddelelse, at det var lykkedes et par engelske kemikere ad syntetisk vei at fremstille melk, der fuldt skal ligne komelk. Raastoffet dertil var soyabønner. Den svenske stats landbrugskonsulent i London F. Bagge har imidlertid nu faat anledning til at smage produktet, der kaldes Solac eller solmelk, og han har erklæret aldeles ikke at kunne anse dette produkt i sin nuværende tilstand for nogen konkurranceartikel til almindelig melk Kunstmelken var a f hvidgraa farve , endel tykkere end komelk, dens faste bestanddele mr ikke ordentlig opløst, og smagen var tlau og ubehagelig. Hr. Bagge siger, at den mindede om havrevelling, tilsat med olje Den kunstige melk synes saaledes ikke i øieblikket at have opnaaet den nødvendige grad af fuldkommenh e d , men et saadant produkts fremkomst paa markedet, selv i ufuldkommen form, er dog egnet til at vække opmerksomhed .

Bagerovne med gasopvarmning.

I ud e nlandske blade læses nedenstaaende, som dog maa modtages med megen reservation , særlig med hensyn til prisbilligheden ved benyttelse af gas til opvarmning af bagerovne:

Blandt udstillingsgjenstandene paa udstillingen i Miinchen lagde man ved en flygtig gjennemgang merke til forskjellige konstruktioner at bagerovne med gasfyring. Gassen syntes i forlrinlig grad anvendelig til opvarmning af bagerovne, idet den i sammenligning med brændfyring foruden al være billigere giver en fuldstændig ren olje uden aske , kulaffald eller andre fremmede stoffer, der kan klæbes fast til brødet, ligesom d e nne fyringsmetode utvilsomt skaaner ovnen og giver anledning til færre reparalioner og vedligeholdelsesudgifter end sæd vanlig

Det i g a sbageovnene bagte brød havde et udmerket smukt udseende og var særdeles ensartet hagt.

Varmen forplanter sig enten ved straaling eller ved ledning Straalerne vil absorberes, naar de støder paa et legeme, som har visse egenskab e r . Legem e r med en ujevn, mat og mørk overflade har den evne at kunne absorbere varme-

straalerne , hvorimod de gaar gjennem glas, uden at dette selv bliver opvarmet. Af is kan man danne et brændeglas, der lader varmestraalerne passere uden at det smelter derved, medens disse bag ved isstykket kan antænde brændbare sager .

Man vil ved et forsøg med at lægge en sort jernplade i sne , snart opdage, at sneen smelter bort under, medens den blanke eller fortinnede plade lader sneen urørt. •Dette er tilfældet, hvad enten straalerne udgaar fra solen eller fra anden varmekilde .

En sort , ru ovn f. eks vil afgive varmestraaler, men meget af varmen vil ga a tabt gjennem vindusruderne. Blankpolerede ovne derimod har kun en ringe evne til at udsende varm estraaler. Disse straaler følger de samme lov e som lysstraaler Varmestraaler kastes ogsaa tilhage fra speilflader.

En opretstaaende hedeflade afgiver kun halvt saa megen varme som en liggende med varmekilden underst , og en liggende hedeflade med varmekilden ø verst giver næsten ingen varme. Ved opvarmning af boliger anvendes glatte rør, ribberør og radiatorer, og under sædvanlige forhold kan man regne, at der gjennem disses overflade gjennemsnitlig overføres til luft e n i lokalet pr m 2 pr. time : Ved glatte rør ca, 500, og ved radiatorer ca. 800 kalorier. Ved beregning af den nødvendige varmemængde til et lokale maa lages hensyn til den varmemængde der gaar tabt gjennem gulv, vægge, døre og vinduer Ved beregning gaar man ud fra den laveste temperatur man kan tænke sig udenfor og den temperatur, som skal holdes i lokalet. Regner man med 15° C. i stuen og + 20° C udenfor, saa bliver temperaturforskjetlen 35 ° C. Bestaar væggerne f. eks . af 1 stens mur , maa der tilføres 60 kalorier pr m. 2 væ gflade pr. time . Skal lokalet ventileres og

med mellemrum udluftes, maa man tillægge et overskud i disse værdier , naar man skal regne ud, hvor stor overflade varmeapparatet samt størrelsen af centralopvarmningens varmekilde.

Krigens indflydelse paa udstillingen i Leipzig.

Hvem s kulde vel have tænkt, at den med længsel imødeseede udstilling i Leipzig, den største og vakreste udstilling, der hidtil er stillet bagerverdenen for øie, gjennem den pludselig udbrydende krig skulde bli gjort til intet.

Lørdag den lste august kl. 11 fandt aabningsfesten sted i nærvær af v. Burgsdorf som repræsentant for øvrigheden og overborgermester dr. Dietrich som repræsentant for byen Leipzig samt et stort anta) æresgjæster, hvorefter foretoges en rundtur gjennem udstillingen . Prins Georg af Sachsen havde stillet sit besøg i udsigt.

Det første klasses arrangement, de vakre bygninger, de udstillede gjenstandes mangesidigbed bragte udslillingens øverste megen ros og anerkjendelse Enhver udstiller fra den største til den mindste havde beflittet sig paa at forskjønne det prægtige billede Og nu? - -

Hvad man frygtede, havde kommet. Mobiliseringen skulde tage sin begyndelse den 2den august. For tiden var alt andet uden interesse. Man tænkte og talte kun om krigen. Uhyre begeistring flammede op, mest bos dem, der havde faaet mobiliseringssordre

I bestyrelsen for udstillingen blev kun nogle mindre sager afgjort, og derpaa blev udstillingen erklæret for opløst.

Uhyre arbeide, besvær og omkostninger gik der tabt.

PAUL BAGGERS' 5 KANAL::BAGE::OVNE

KGL. HOFBAGER OLSEN'8 PATENT

EGNER SIG UD.MERKET TIL ALSLAGS BAGNING

BYGGES I EN ELLER FLERE ETAGER

INDRETTES TILLIGE SOM GRISLEOVN

KUL ELLER KOKSFYR

DIPLOM UDSTILLINGEN KJØBENHAVN 1888 G ULDMEDAILLE ~ii~R\~STILLINGEN KJØBEN•

GENERALAGENT FOR NORGE:

SØREN ISVALD

DRONNINGENSGADE 11 : CHRISTIANIA z ·

TEKNISK KONSULENT: ARKITEKT HØIE, CHRISTIANIA

SØREN ISVALD

Dronningens Gade 11, Christiania.

Specialforretning engros i Artikler for Hagere og Conditorer.

Hvedemel fra anerkjendte amerikanske Møller anbefales.

Alle Slags Maskiner og Inventar i nyeste Konstruktioner fra førstekl. Fabriker. Sigte• og Blandingsanlæg udføres.

Tegning og Overslag gratis. - Skriv efter Kataloger og Oplysninger.

Bagernes Gjær- & Spritfabrik, Moss,

anbefaler Presgjær.

TelegramaJr Gjærfabrik.

Vor Export er ubetinget bedst.

DENNE ÆLTE- OG BLANDINGSMASKINE •

er absolut Nutidens bedste. Den er solid HJalmar

enkel, let at rengjøre og dertil den billigste

A. Amundsen,

KRISTIANIA Maskine paa Markedet. Leveres i Større!- ' ser fra I 00 til 400 Kilos Deigindhold. Rime-

anbefaler sin lige Afbetalinger tilstaaes. De mest udmærkede Anbefalinger fra en Række at Landets Specialforretning for Bagerier & Conditorier. Bagermestere foreligger. - Skriv efter Pris og Katalog til Eneforhandleren for Norge Søren lsvald, Dronningensgd.11 KRISTIANIA.

%Kristiania Presgjær og Spritfabrik

anbefaler sin fortrinlige Presgjcer.

leverer Drops, Drage, Lakris, Flødekarameller m. m. udelulckende i Iste Rangs Kvaliteter. Merk: Holdbar

'N. C. Fab ritius & Sønner A/s , Kristiania.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.