2, aargang li Udkommer en gang maanedlig. Abonnement, kr. 2 40 aarlig , tegnes paa nærmeste postanstalt eller hos bladkomiteens formand, no. 10, Haakon Hansen, Universitetsgade 8, Kristiania, hvor ogsaa annoncer bestilles ; pris 15 øre pr. petitlinje, udenlandske 20 øre li 15. oktbr. 1913.
dhold: Forandring af bagerloven - Fabriktilsynsloven. - Bagersvendene i Stavanger - Kristianssands Bagermesterforening. - Roskilde-Bagerne og Restauratørerne. - Kulpriserne. - Fortsættelseskursus for hustruer og døtre i bagerhaandverket i Fr a nkfurt a / M - Morsomme ægbet e gnelser. - Markedsberetninger.
Porsgrunds Gjærfabrik A/s Haldens Smørfabrik
(lndehavere: P. H. Petersen & Søn)
FREDRIKS HALD
og Lager i Kristiania, TELEFON 73 90 fabrik.erer den kraftigste og fineste Presgjær.
J. H.WEIDEMANNs NORSKE PATENTOVN
ER DEN ENESTE BAGEOVN HVOR MAN OPNAAR • 1400 KR. AARLIG BESPARELSE • • I BRÆNDSELSFORBRUG •
OVNEN FYRES MED KUL • OPFYRES KUN 1 GANG I DØGNff • ER SÆRLIG KONS TRUERET FOR ALLE NORSKE BRØDSORTER • ARBlU• DER :J-4 GANGE SAA HURTIGT SOM DE GAMLE VEDOVNE • NAAJt DE HAR EN SAADAN OVN BEHØVER DE INGEN SÆRLIG GJUSL& OVN DA OVNENS ØVERSTE ETAGE ER INDRETTEr • TILLIGE SOM GRISLEOVN • TILBUD GIVES GRATIS: PAA FULDSTÆNDIGE BAGERIANLÆ~ BAGEOVNE • ÆLTEMASKINER • ALT INVENTAB • OVERALT I NORGE • KANDINAVISK FABRIK AF BAGEOVNE OG BAGERIMASKINER • FÆRDIGLEVERET • r. H. WEIDEMANN
ALLE FORESPØRGSLER OG KATALOGER SENDES GRATIS VED DIREKTE HENVENDELSE TIL OS ELLER TIL VOR REPRESENTANT I NORGE: • ARKITEKT JULIUS FOSEID • KRISTIANIA • AKERSGADEN 16 :: TLF. 2121
loss
Patent Rugmel Hvetemel Viking IWI~l UJI \\fl(~
Ruggrøp Hvete mel XXX Mit Lager af alle Sorter Rug-
MTt I H t I 000 og Hvedemel anbefales, samt
I I ærme Ve erne Gjær af kjendte gode Kvaliteter
Agentur for Kristiania hos fra Bagernes Gjær- og Spritfabrik.
Herrer Anth. Johansen & Co., Raadhusgt. 1&3.
HVEDEMEL
af bekjendte gode Mærker samt bedste Rugmel anbefales O 'Herrer Bagere. Telefon 12 71. H. Willumsen.
KRISTIANIA Hvedemel
KNÆKKEBRØD.
Nyeste Maskiner. Elektrisk Drivkraft. Den bedste Succade bærer oYen-
rundmalet og finmalet, af de bedste Mærker, samt lma Rugmel a_nbefales til _bilJ..agcr i Christiania for Handlende. staaende Mærke ,,GREGORJ" er
Hvedemel
Æg l En gro~. Æ • Etableret 1883. Nylagte hele Aaret. Preserverede Æg il tersæsonen. Bedste Sort Ægblomme i Bl boxer paa ca. 20 Kg., udmærket til Bagni Anbefales til billigste Dagspriser. N. QVIST, Maribogade 7, Kristiania. Telefon 20 28.
Pakpapir, Hyssing Træpapskaale
Hurtigste expedition · Billigste Priser ligste Dagspris. Toldboc(,:d. 8 b. Telefon 7192. uovertruffen i Veismag og Aroma og
W estberg & Schjærwe
(Etabl. 1877)
(Speciatforretning i Artikler for Bagere anbefaler : Rugmel, Hvedemel og Colonialvarer.
Smørfabriken "ØRN EN",
Bergen, anbefaler sine Specialmærker: Bagervare 0, 00, 000 og Conditorvare.
CASPARY & JOERGES
COLONIALFORRETNING EN GROS
Albert Mohn & Sønners Eft., Bergen.
- Jndehaver av Skaalevigs MølleRugmel, siktet 000 * og samfængt Bakervare. Hvetemel, amerikansk og kanadisk Bestmel. ,, Bakerimel fl. Sorter, Spt!cialitet "Atlet" ,. samfængt - Kneipmel.
H. ARNET & CO., CHRISTIANIA
anbefaler:
Alle Kvaliteter af Hvedemel ioriginale Pakninger. Rugmel "Perfect" og Tysk.
har et særdeles smukt Udseende.
,,Gjærfabriken STAVANGER"
Birger Mortensen
Papirforretning Kongensgt 9, anbefaler K O D•d •k handl • 1 ri Sell med M prima holdbar Gjær. Havre, Bastematter m. m.
J. E. Swedenber~
- - Stabæk pr. Kristianiatelef. Stabæk 108 eneste indenlandske Firma : Kanal bakerovn•
Egner sig for al slags baknil Fineste anbefalinger Bakerier planlægges. Tegning over anlæg utføres gral (H.O
Kun Maltextrakt fra Fabriken "Vacuum", Christiania
egner sig til bagning af Ægte Malt-Kage.
Brug
Als Hæggernæs Dampmølles
- Bergenprima indregistrerede Melsorter.
Forandring af bagerloven.
Norsk Baker- og Konditorforbund har hævdet, at der under tarifforhandlingerne i vaar skulde været enighed mellem parterne om, at den i tariferne for de 5 byer forkortede arbeidstid ogsaa skulde gjøres gjældende ligeoverfor Landsforeningens øvrige medlemmer, selv om der eksisterede ældre overenskomster, som endnu ikke er udløbne. Forbundet mener, at dette var betingelsen for, at det til Odelstinget indsendte forslag til forandring af bagerloven skulde tages tilhage.
Omend det af den under forhandlingerne førte forhandlingsprotokol ikke fremgaar, at forbundets paastand er korrekt, har Landsforeningen indhentet medlemmernes udtalelse om sagen. De indkomne besvarelser gaar i den retning, at man ikke tinder sig forpligtet til at gaa over til en forkortet arbeidstid, saalænge de gamle overenskomster ikke er udløbne. I henhold hertil har hovedstyrets flertal udtalt og meddelt Norsk Arbeidsgiverforening, at det ikke tinder grund til at paatvinge sine medlemmer den forkortede arbeidstid
Af «Soc. Dem .» for 25. september fremgaar, at bagerforbundet har tilstillet Handelsdepartementet en skrivelse med krav paa, at det til Odelstinget indsendte lovforslag skal fremmes og hvori bl. a. anføres:
«Forhandlerne enedes endvidere om, at denne arbeidsordning, som var 9 timer de første 5 dage i ugen og 11 timer lørdage, ogsaa skulde søkes indført i de byer, hvor der ikke var nogen tarifrevision, forsaavidt bakermestrene dertil var villige .»
I den anledning har Norsk Arbeidsgiverforening under 26. f. m. tilstillet det samme departement en saadan skrivelse :
,Denne udtalelse er, som forbundet efter de mellem det og os utvekslede skrivelser maa vite, meget misvisende, hvilket ogsaa vil fremgaa av vor redegjørelse til det ærede departement av 7. juni d. a Arbeidsgiverforeningens forhandlere har nemlig aldrig gaaet med paa det under forhandlingerne fra svendenes side fremkomne, høist extraordinære krav, at den forkortede arbeidstid skulde søkes ' indført ogsaa i byer, hvis tarifer ikke forelaa til behandling, og hvor saavel mestre som svende var bundet til en længere arbeidstid, saalænge tariferne gjaldt. Vore forhandlere havde ikke nogetsomhelst mandat til at ta standpunkt til et saadant krav, idet de klin var opnævnt som forhandlere for de byer, hvis tarifer var opsagt. Og forhandlingsprotokollen, som vi ordret har gjengit i vor skrivelse til departementet av 7. juni d a., sier da ogsaa klart og tydeligt, at de kun er gaaet med paa, hvis saken gik iorden for de 4 byer, at «faa forelagt svendenes forslag for dem
og for Arbeidsgiverforeningen og derefter underrette svendene om resultatet.» Dette er noget helt andet end, at de som forhandlere tiltrær motpartens forslag og anbefaler det til vedtagelse. Forbundet synes i sin skrivelse til departementet at ville gi det indtryk av, at Arbeidsgiverforeningen ikke har optraadt loyalt i denne sak. Dette er imidlertid heller ikke rigtig. Skjønt det selvfølgelig vilde ha staaet Arbeidsgiverforeningen frit for at fraraade vedkommende bagermestre at gaa med paa den forkortede arbeidstid, forela den svendenes forslag for vedkommende mestre, idet der kun referertes, hvad der faktisk var foregaaet, og at svendene kun vilde tage sit forslag til forandring i bakerloven tilbake, forsaavidt den forkortede arbeidstid blev indført i alle bakerier. Vi henviser til den avskrift av vor skrivelse av 7. juni d. a. Heller ikke senere har vi hverken direkte eller indirekte søkt at paavirke vedkommende mestre, men har alene purret paa endel, fra hvem vi ikke har faa:et svar
At det har tat nogen maaneder, inden saken kunde avgjøres, er vistnok saa. Det er imidlertid kun , hvad man kunde vente, naar der var tale om et saa vigtig spørgsmaal som omstøtelse av gjældende tarifer, og det blev ogsaa fremhævet under forhandlingerne, at saken vilde kræve nogen tid. Det er heller ikke saa let at faa hurtig svar fra smaa bakermestre, som ikke har kontorhjælp. Av den grund blev det ikke mulig at forelægge saken for centralstyret før sommeren. I sommermaanederne er det altid, hvot det ikke gjælder meget vigtige saker, vanskelig at faa noget centraistyremøte Saken blev imidlertid behandlet paa første centralstyremøte i høst, efterat uttalelse først var indhentet fra bestyrelsen i Bakermestrenes Landsforening. I overenstemmelse med denne fandt centralstyret, at da det alt overveiende flertal av vedkommende bakermestre ikke fandt at kunne gaa med paa nogen forkortelse av arbeidstiden, før deres tarifer var utløpet, hadde centralstyret ingen adgang til at paalægge dem dette.
Mens Arbeidsgiverforeningen saaledes i denne sak har optraatt i enhver henseende loyalt, kan det samme ikke sies om Norsk Baker- og Konditorforbund. Vi gjorde i vor skrivelse av 7. juni d a opmerksom paa, hvordan bakersvendene i Bergen hadde optraatt. Det har senere vist sig, at forbundet opfordret alle de avdelinger, som ikke allerede har faaet sin arbeidstid forkortet, til at optræde paa en lignende agressiv og truende maate , som ikke stemmer med den fremgangsmaate, som under forhandlingerne var forutsat, og som endog efter vor mening indebærer et brud paa de gjældende tarifer.
Vi har fundet det nødvendig at berigtige forbundets uttalelser om denne sak, for at disse ikke skulde komme til at øve indflydelse paa
departementets behandling av saken. Vi ønsker ogsaa at præcisere, at det kun er saalænge de nuværende tarifer er gjældende, at vedkommende bakermestre har motsat sig at forkorte arbeidstiden. Derimot vil utvilsomt arbeidstiden bli forkortet paa samme maale i samtlige byer, efterhvert som tariferne utløper. Der er allerede efter fællesforhandlingerne ivaares oprettet flere tarifer, og altid er arbeidstiden fastsat, som man da blev enig om.»
Fabriktilsynsloven.
I anledning af at fabrikinspektøren har foreslaaet, at fabriktilsynslovens § 29 skal gjøres anvendelig paa bagerier, har Landsforeningen æsket lokalforeningernes og endel udenfor disse staaende medlemmers mening om delte saa vigtige spørgsmaal særlig for de mindre bageridrivende.
Samtlige indløbne besvarelser gaar ud paa, at de ikke kan erkjende det berettigede i, at denne paragrafs bestemmelse gives anvendelse for bagerier, da lovens krav herfor ikke er tilstede, den lyder nemlig: «at disse bedrifter eller dele af disse er forbundne med særskilt fare for sundhed, liv eller lemmer eller lettelig kan bevirke overanstrengelse».
Dette saa meget mere, som bageriarbeiderne henhører under sygeforsikringslovens gunstigste resikoklasse.
Den engelske læge dr. Lister har paa en nylig afholdt international kongres for industrisygdomme erklæret og fastslaaet, at efter hans omfangsrige undersøgelser staar hagere og konditorer med hensyn til sundhed bedst af alle bedrifter, hvor arbeidet foregaar i lukkede rum.
Naar dette er tilfælde i lande, hvor natarbeidet er det overveiende, maa forholdene antages at være betydelig gunstigere her i landet, hvor natarbeidet er næsten afskaffet, og arbeidstidens længde indskrænket ved lov.
Hertil kommer, at sundhedskommissionerne til enhver tid fører tilsyn med bagerierne og har adgang til at paabyde de nødvendige foranstaltninger til bedring af de sanitære forhold.
Bagersvendene i Stavanger
negter at lægge sur søndag aften, da de mener, dette er ekstra arbeide, hvorfor de forlanger en ekstra betaling af en krone pr. time. De kræver ligeledes, at arbeidstiden for læregutte skal være begrændset i overensstemmelse medden nye overenskomst.
Da bagermestrene ikke fandt sig beføiet til at efterkomme disse krav, henvendte de sig til Norsk Arbeidsgiverforening, der igjen har æsket Landsforeningens mening om sagen
Hovedstyret har hesvaret spørgsmaalene derhen, at læregutternes arbeidstid er begrændset af bagerlovens bestemmelser og følgelig tariferne uvedkommende.
Sur- og hævlægning paa søn- og helligdage har altid været betragtet som hørende til ugens faste arbeide og været inkluderet i den stipulerede faste ugeløn. Til disse udtalelser har Norsk Arbeidsgiverforening og Stavanger mesterforening sluttet sig.
Da bagersvendene ikke finder sig tilfreds med denne afgjørelse, har de til Norsk Arbeidsgiverforening indsendt krav paa, at spørgsmaalene skal afgjøres ved voldgift. Spørgsmaalene vil saaledes komme til behandling en af de nærmeste dage.
Kristianssands Bagermesterforening
afholdt medlemsmøde den 1. ds. Alle medlemmer var tilstede. Formanden refererede endel skrivelser, som var indkommet og som efter oplæsning og besvarelse blev vedlagt protokollen
Da man var færdig med behandlingen af de sager, som vedkom foreningen, aabnedes en diskussion, som varede til langt paa aftenen.
Diskussionen gik nemlig ud paa at drøfte spørgsmaalet om den forkortede arbeidstid, som nu foreslaaes indført i bagerhaandverket. Man var alle som en enige om, at det var et meningsløst og urimeligt forlangende fra den kant, det fremkom, ligeledes var man alle af den mening, at det vilde blive vanskeligt for ikke at sige umuligt at suttinere efter en saadan ordning. For enhver, der driver bagernæring, maa det være en opgave at faa færdig det kvantum bagverk, som han daglig kan omsætte, og hvorledes kan det ske ved at indføre en kortere arbeidstid, end den man nu har, og hvad slags arbeide vil det blive med et saadant jag, hvor sur og hæv ikke faar udviklet sig og ikke faar lagt sin tid.
Der ræsonneres, at man kan tage flere mand i arbeide, ja, men man kan da ikke have flere folk, end at ovnene kan faa stegt brødet.
Saa siges der, at man kan bygge flere ovne, ja, det kan man, hvis man har eller kan skaffe kapital, denne kapital skal forrentes, saa kommer ogsaa spørgsmaalet, har man plads til at opføre flere ovne.
Nei, det hele er et meningsløst og urimeligt forlangende, og man kan fristes til at tro, at et saadant forslag og krav ikke kunde blive fremsal af fagfolk.
En forretning vil altsaa blive drevet i 8 timer og skal saa staa stille i 16 timer, andre foretagender kan drives nat og dag fra mandag morgen
GERDT MEYER, BERGEN
ET ABL. 1786.
V AKSDALS lVIØLLE
FORMALING CA. 350000 KGR. KORN PR. DØGN
til lørdag aften uden stands. Ja, der gives endog bedrifter, som ikke standser fra aarets begyndelse til aarets s!utning, men bagerfaget det skal have sin bestemte tid, uagtet statistiken viser, at bagerhaand verket har den mindste dødelighed og er det mindst sundhedsfarlige af alle andre bedrifter. Det samme viser ogsaa præmien i kredssygekassen.
Man var alle enige om at gaa med paa 8 timer, naar man bare fik dobbelt skift, saa man kunde faa færdig det kvantum bagverk, som man kunde faa omsat i sin forretning, imodsat fald maatte man søge at faa hele bagerloven ophævet, for hvad gavn er det at have en lov, som ikke respekteres.
I 1897, da man fik bagerloven, var der stor jubel blandt svendene. Da udtaltes der , at nu kunde det være noget at være bagersvend, og leve som andre mennesker. De var saa glade i loven; de søgte at opfylde den til punkt og prikke. De lokale foreninger opnævnte sogar kontrolkomiteer, som skulde kontrollere, naar man begyndte om morgenen, og sluttede om aftenen. I 1906, da man fik forandret bagerloven noget, vilde svendene ikke vide af de bestemmelser, loven hadde faat, men sendte ud resolutioner, som gik ud paa, at enhver, som ikke vilde arbeide efter den gamle lov og give sin underskrift derpaa, skulde boykottes, og derfor fik vi streik i 1906.
Nu derimod vil bagersvendene ikke respektere loven, nu vil de selv bestemme arbeidstiden.
Lad da heller bagerloven blive ophævet og indfør timebetaling og timearbeide, saa kan svende og mestre arbeide, hvad de ønsker og faa færdig, det man kan omsætte, og derved slippe alt prat om natarbeide.
Vi henstiller til enhver lokalforening at optage samme spørsmaal til diskussion og meddele samme i vort fagblad, fpr dermed at fremkomme med en protest mod alle forslag, som er urimelige og umulige at gjennemføre. .-l
Bestyrelsen
Roskilde-Sagerne og '.'' o\
Restauratørerne~t 1. ! i I naar bagerne forhøier priserp~ • Restauratørerne truer med at starte der~-;~g~\ konditori og bageri.
Efter Roskilde dagblad for 5. septeniber •gji~ngiver vi nedenstaaende: i:Jl,·:,: , , J,·•q Fornylig ved tog bagerforeninge-w !i R'(!)slhiilde, at restauratørerne og pensionaterne 1 ikke>i m~)æ skulde have brød paa de sædvanliga i\vi\lkaar. Rabatten skulde sættes ned til 10 ' J'Yl'Ocerit. Forhøielsen skulde gjælde fra lste a,'agttst. ·iiEage1.1ne angav som grund hertil dels de••stadig / stigtnde priser paa raaprodukter og delsi <tlel •fdrtln<drøde JønsforhoJd. (J) ,ti; ,i !11 1 -;-,I, 1:0i
Men restauratør e rne syntes ikke om denne forhøielse, og det varede ikke længe , inden bagerne fik 2 prote s tskrivelser
Den ene var fra 3 restauratører, der meddelte Bagerforeningen, at de vilde oprette et konditori, hvis ikke den gamle ordning blev gjenindført.
Den anden skrivelse var fra Restauratørforeningen Denn e skrev , at restauratørerne ikke kunde finde sig i forhøielsen, og hvis ikke bagerne vilde levere brød paa de gamle betingelser, maatte man se at faa brød andetsteds fra Formanden for Bagernes og Konditorernes forening udtaler :
« Grund en til forhøielsen er vore stadig stigende udgifter. Vi vedtog den paa et møde, hvor de fleste af medlemmerne var tilstede, og vi har ikke til hensigt at gaa fra vor beslutning. Vi vidste nok , at der vilde blive noget vrøvl, men vi havde dog ikke troet, at restauratørerne var saa krigerske. I Holbæk gjennemførte de noget lignende for et par aar siden, og der blev lidt spetakel i begyndelsen, men efter et par ugers forløb faldt restauratørerne igjen til ro , og siden er d e t gaaet udmerket i Holb æ k.
Paa vort sædvanlige maanedsmøde forelagde jeg de to skrivelser fra restauratørerne, og vi vedtog at svare, at vi ikk e vil<le ændre vor beslutning. Hvad vi engang havde vedtaget, vilde vi ikke omstøde.
Vil reslauratørerne selv hage deres brød, saa maa vi lade dem gjøre det; men om det bliver en forretning, der i læ ngden kan betale sig, bliver en anden sag » Hvor stor rabat faar restauratørerne i andre byer?
I Holbæk faar de som sagt kun 10 procent rabat , men i de øvrige provinsbyer her paa Sjælland faar de 20 procent. Det kan bagerne og konditorerne i disse byer give, da arbeidslønnen er nogetringere end her, men i Roskilde gives samme løn som i Kjøbenhavn.
Formanden fortsætter :
« Rest a uratørerne t æ nker ogsaa paa , hvis bageritanken slaar feil, at skaffe brød fra andre byer. .Jeg tror dog ikke, at andre byers hagere vil indlade sig herpaa - af kollegialitetshensyn.
- Skulde det allikevel ske, at der blev afsluttet overenskomster, tror jeg, at det vil blive saa mange ulemper ved leveringen , at man hurtigt vilde blive kjed af det, men jeg forstaar ikke, at restauratørerne isledetfor at protestere mod forhøielsen ikke sætter prisen paa brød op. Det gjorde de dog ved ølleh
Forman den for restauratørernesforening siger:
« Vi finder det ganske meningsløst, at bagerne vil sætte prisen op paa det brød, restauratørerne faar Avancen var iforveien meget liden. Vi er jo udsat for at brænde inde med meget brød Er der nu kun to stykker af hver hundrede, der
bliver tørt, saa ligger hele fortjenesten der Jeg synes godt, bagerne kunde tage lidt mere hensyn til saa gode forhandlere af deres varer, som restauraførerne er Naar bagerne siger, at raaprodukternes priser er stegne sterkt i de sidste aar, saa passer det ikke. Vi ved jo alle godt, at prisen paa smør , melk, mel og sukker ikke er blevet forandret nylig. Udgifterne til arbeidsløn er steget, det har de ret i; men hvorfor skal det gaa udover restauratørerne? Der var mere grund til , at det almindelige publikum kom til at betale herfor
Hvis bagerne ikke i sidste øieblik bøier sig, vil flertallet af restauratørerne i Roskilde slutte sig sammen om at oprette et konditori og bageri.
En af de nærmeste dage vil der blive afholdt møde om sagen i Restauratørforeningen. ·
Nu faar vi se, hvad striden udarter sig til. Begge parter staar foreløbig meget steilt overfor hinanden.
Efter hvad vi erfarer, har en af de restauratører, der i begyndelsen sympatiserede med tanken om restauratørernes eget konditori, meldt sig fra med den motivering, at han ikke vil gaa ind i andre folks næring.
Saa vil han heller nøies med de 10 procent rabat, han faar
Kulpriserne.
Ifølge det engelske blad Standard har forskjellige større kulforbrugere indenfor industriverdenen i de sidste maaneder prøvet a t faa klarbed over, hvad der vil blive krævet af dem, naar de skal til at fornye deres kontrakter . I Midlandsdistriktet - siges der - er der allerede sket en prisforhøielse paa 1 sh 3 d a 1 sh 6 d pr ton for gaskulsorter, og man kan gaa ud fra at denne stigning representerer den merudgift, som gaskompanierne maa finde sig i, naar de ved halvaarsskiftet skal træffe arangement for levering afkul over 1914 For dampkuls vedkommende har en lignende stigning fondet sted og kan ogsaa her antages at antyde den sandsynlige basis for priserne i de kommende 12 maaneder Endelig har man de store fabriker rundt om i landet, som vil blive nødt til al fornye deres kulkontrakter i en nær fremtid, og hvis representanter har havt en række konferencer med de store grubeeiere. Ved forretninger af denne art kan stigningen anslaaes til 1 sh 6 d a 1 sh. 9 d pr. ton. Der kan saaledes ikke næres nogen tvil om, at den industrielle verden staar overfor endnu et aar med dyre kul, som uundgaaelig maa sluge en meget stor del af en mulig yderligere opgang i bruttoindtægterne og i tilfælde af en reaktion vil blive en betydelig byrde for industrien. Forholdene i kulindustrien
BJØLSEN VALSEMØLLE A/s
hvor det landskjendte KRONEMEL formales .
er med andre ord meget ugunstige for konsumenterne, men kunde vanskelig være mere tilfredsstillende fra aktionærernes standpunkt.
Bladet omtaler derefter, at det er et sterkt omdebatteret spørgsmaal, om de nuværende kulpriser retfærdiggjøres ved den statistiske stilling eller ikke. I mange kredse gjør der sig gjældende en følelse af, at noteringerne er hævede til deres nuværende høide ved operationer fra naget, som sterkt nærmer sig til at være en «ring».
Det er naturligvis let at fremsætte en insinuation som denne og meget vanskeligere at bevise den. Der kan imidlertid ikke være tvil om, fortsætter bladet, at kulgrube-interesserne i det hele land grundig forstaar hverandre, og endog saa grundig, at der synes at være )iden virkelig konkurrence; mange af de større konsumenter forsøger derfor at udfinde en eller anden maade, hvorved de kan mindske lidt paa kuleiernes magt. Saavidt man kan se vilde det eneste virkelig effektive middel være at bruge et eller andet surrogat for kul; men uheldigvis eksisterer der ikke naget, der kan kjøbes paa rimelige betingelser. Imidlertid stiger agitationen i styrke, og den offentlige mening paa dette punkt kan nok endnu komme til at gjøre sig gjældende.
Hvad der angaar aktionærernes stilling, saa beløber stigningen i kulpriserne for det kommende aar sig nogenlunde til 4 °lo a 7 °lo alt efter kulsorter og lokale forhold. En saadan øgning paa hele produktionen i en kulgrube betyder en opgang i nettoindtægten paa mellem 10 °lo og 20 %, heri har man et fingerpeg, i hvilken udstrækning dividenderne vil blive øgede iaar, efter at passe afskrivninger til amortisation, reservefonds o. s. v. er foretagne.
Fortsættelseskursus for hustruer og døtre i bagerhaandverket i Frankfurt a ; M.
Konkurrancekampen i erhvervslivet bliver haardere fra dag til dag. I særdelesbed føler haandverksstanden det. Et vigtig vaaben ved siden af statshjælpen er en til tidens forholde svarende uddannelse . Bagerforeningen i Frankfurt har bestandig vist den varmeste interesse for bestræbelser til fremme af dannelse med henblik paa den industielle fremgang.
Ved de ·nuværende uddannelsesindretninger er hustruer og døtre hidtil slet ikke eller bare paa en meget utilstrækkelig maade blevet taget hensyn til. Hustruer og døtre udfylder en meget vigtig opgave i bagerhaandverket. Ved de eiendommelige forholde i dette fag er mand og hustru nødt til at afløse hverandre paa den maade, at manden er i bageriet om natten, medens hustruen besørger butikhandelen om dagen. Paa hustruen falder altsaa mere eller udelukkende den forretningsmæssige del af bedriften, hertil kommer i første linje bogførselen i betragtning. Bogførselsspørgsmaalet gjør jo fortiden krav paa en ganske betydelig interesse Indførelse af et ordnet bogholderi er aldeles nødvendig for haandverket, men ogsaa mange andre kundskaber er nødvendige for en moderne forretningsdrift. Frankfurter-Bagerforeningen anser det som den første pligt at træffe foranstaltninger, saa dens kvindelige standsmedlemmer kan gjøre krav paa at blive tildelt tilsvarende uddannelse, og har saaledes forrige vinter oprettet et kursus for hustruer og døtre i bagerhaandverket, hovedsagelig bliver der undervist i bogholderi.
Bagerens bogholderi maa være indrettet efter de forretningsmæssige grundsætninger. Det er ikke nok at optegnelserne giver forklaring over forholdet til kunderne eller bare over leverede varer. Af bøgerne maa ikke bare straks kunne sees, hvorledes forholdet til kunderne og le verandørerne er, men ogsaa give forklaring over udgifter og indtægter og ved slutningen af aaret vise forretningsresultatet, indtægten af forretningen og skaltepligtige indtægter. Den alminde lige indførsel af et ordnet bogholderi i de industrielle bedrifter vil man kunne haabe at faa saa meget før, som de vanskeligbeder, systemet byder, bliver ringere Dette bør derfor ikke være indviklet.
Efter endel overveielser havde man for disse kursus vedkommende bestemt sig for det enkelte hogholderi. Der blev anvendt de Hartmannske bøger, disse er i brug i de forskjellige bagerier, og man har gjort gode erfaringer med dem.
Til forklaring for bogholderiet blev skatteerklæringen behandlet, og der blev drøftet det væsentligste af værdipapirer, veksler, checker, forbindelse med banker, rentabilitetsberegning for huser og endelig de lovlige regler for arbeidsoverenskomst og husleie.
Deltagerne viste stor interesse og Bagerforeningen vil med det første oprette et fortsættelseskursus for hustruer og døtre og gjør sikker regning paa, at der vil indfi nde sig et rigtig stort anta} af deltagere.
Morsomme ægbetegnelser.
I Edinburg var en detailhandler tiltalt for at have solgt æg efter kl. 1 paa en dag, hvor huttiken skulde lukkes paa denne tid for salg med undtagelse af «let fordærvelige » sager
Den offentlige anklager mente, æg ikke var «let fordærvelige » Et æg kunde holde sig i 6 uger, efter den tid var ægget endnu friskt, selv om det ikke kunde betegnes som nylagt. Hvis æg kom ind under betegnelsen «Jet fordærvelig », saa var der intet, der kunde holdes udenfor bestemmelsen .
Tiltalte beskr e v de forskjellige sorter æg. Der var nylagte æg, friske æg, Jandmands æg, frokost æg og daarlige æg.
- Er frokost æg noget andet end friske æg ?
- De er nærmere det raadne punkt. Frokost æg garanterer man ikke for. Man formoder de er friske, men kjøberne nrna løbe risikoen. De benyttes som speilæg. Efter en uges forløb har et æg betydelig forandret sig, dog ikke saaledes, at det ikke er en god handelsvare eller skadeligt at nyde Daarlige æg er usælgelige.
Dahlmanns Rugmel
hævder sig ogsaa iaar som en god nr. 1 blandt de bedre sorter tysk rugmel.
Dahlmanns Rugmel
maa ikke forveksles med saakaldt 55 % mel, tbi ved sammenligning vil De finde, hr. bagermester, at Dahlmann i h vidhed og kraft staar høiere.
Dahlmanns Rugmel
males bare af den bedste rug, og følgelig koster melet mere at fremstille end almindeligt mel. Det lønner sig for enhver bagermester, som vil bevare sit gode renomme, at forlange
Dahlmanns Rugmel.
Faaes i Kristiania hos de ledende grosserere.
· : Christianssands Moller
Christianssand S. Rugmel og Ruggrøp
anerkjendte Kvaliteter anbefales fra Lager for Kristiania ho
PEDER FJÆRE
Kolonialvarer en gros
Specialforretning i alle Slags Maskiner og Redskaber for Bagerier, Konditorier, Chocoladefabriker og Dropsfabriker. Altid a jour med det nyeste paa Bageriteknikens Omraade. Paa lager haves stadig : Bageri- og Konditori-Maskiner, Former og Redskaber
Optager Ordres paa Bygning af Kanalovne, Vandrørsovne, Konditorovne etc.
Overslag og Tegninger gratis. - Skriv til mig efter Oplysninger.
Peder Fjære
Dronningensgade 32 KRISTIANIA
Dommeren fandt, at den nye lov gav detailhandleren meget bryderi, men han maatte dømme efter loven. Æg kunde ikke komme ind under betegnelsen «let fordærvelig>, da de kunde holde sig friske i flere uger Imidlertid vilde han ,tage mildt paa tiltalte, som fik en bøde paa 1 kr. Men saa kommer de engelske store omkostninger, som i denne sag beløb sig til ikke mindre end 85 kroner.
(Dansk Bager- & Konditor-Tidende.)
Markedsberetninger.
Kornmarkedet (meddelt ved Bjølsen Valsemølle, den 14de oktober H:113).
Verdenshøsten har iaar været jevnt god i de fleste land, saavel hvad hvede som rug angaar,
det blir man mere og mere klar over. Det er, saavidt det kan bedømmes, denne omstændighed som fører med sig, at kjøbelysten har saa vanskelig for at komme op Og den manglende kjøbelyst og dermed følgende forretningsløshed har hidtil tvunget sælgerne til langsomt at give efter paa sine fordringer. Dog faar man det indtryk, at sælgerne har vanskelig for at moderere sine forlangender yderligere, saafremt forretningerne for dem skal kaste naget av sig. I forløbne maaned har markedet været rolig, til sine tider flaut, som følge heraf. Hvorlænge denne situation kan holde ved, er det umulig at sige naget om. Men skulde der indtræffe et eller andet der førte med sig et mere tillidsfuldt syn paa markedet, vil sælgeren neppe vente længe med at stramme sine priser . Ovenstaaende gjælder væsentlig kornet, men selvfølgelig ogsa a melmarkedet. For sidstnævntes
PAUL BAGGERS' 5 KANAL::BAGE::OVNE
KGL. HOFBAGER OLSEN'8 PATENT
EGNER SIG UD.MERKET TIL ALSLAGS BAGNING
BYGGES I EN ELLER FLERE ETAGER
INDRETTES TILLIGE SOM GRISLE OVN KUL ELLER KOKSFYR
DIPLOM UDSTILLINGEN KJØBENHAVN 1888 G ULDMEDAILLE ~iitR'1~~STILLINGEN KJØBl!N•
GENERALAGENT FOR NORGE:
SØREN ISVALD
DRONNINGENSGADE 11 : CHRISTIANIA:
TEKNISK KONSULENT: ARKITEKT HØIE, CHRISTIANIA
vedkommende kommer dog de lave affaldspriser til som et særlig moment. Gaar affaldspriserne ned, vil de selvfølgelig gjøre sit til at hindre nedgang i melet.
Som stillingen er, bør man kanske indtil videre være meget forsigtig med sine kjøb, idet livløsheden jo kan tænkes at føre med sig en liden moderation utlover de allerede lave melpriser.
Sukker. Markedet viser i den forløbne uge en kraftig stigning paa de ledende markeder i Europa. Høstudsigterne er fremdeles gode, saa den eneste aarsag til stigningen maa være indgreb af haussespekulanter.
SØREN ISVALD
Dronningens Gade 11, Christiania.
Specialforretning engros i Artikler for Bagere og Conditorer.
Hvedemel fra anerkjendte amerikanske Møller anbefales.
Alle Slags Maskiner og Inventar i nyeste Konstruktioner fra forstek!. Fabriker. Skriv efter Kataloger og Oplysninger.
Smørfabrikken FLORA
anbefaler sine fortrinlige Kvaliteter til Bager• og Conditorbrug.
