Moss Aktiemøller, Moss
Patent Rugmel
Ruggrøb
Militærmel
Hvedemel Viking
Hvedemel xxx
Hvedemel 000
Agentur for Christiania hos Herrer l\nlh. Johansen
& Co., Raadhusgd.1 &3.
Mit en gros Lager for Bagerier og Co nditoricr er altid godt forsynet med bedst e Sort Varer til rim e lige Priser, saasom: Farin , Flor, Sultana-Rosiner, Suc cade, Hønseæggeplomme, ly s, prima lJrnl. i Bx. a 19 Ko., Mandler, Cardemomme og Cardem.-Kjærncr, Karve, Valmuefrø, Cor int er, Cokosrnasse, Mand elersa tz, tørr. Æb l er, ElcrneRosiner, NødLle-Kja:rner, Hornsalt, Salt, herm. Annanas, Strømel, V anille, V ani ll esuk kcr, Essentser, Bagepuh-m·, JEgfarYe, Can el, Honning samt Drops , Konfect og Chocolade til ]anste Fabri kp riser.
M. Ødegaard' Skippergd. 14, Christiania. 'l'elef. 2626.
Chra. Pauirindustri
Æsko- & Posofabrik.
Papirforretning en gros. Falbesgd. 5.
Julius Foseid,
Anis
Specialitet:
Bageriaulrog. arkitekt, Kristiania.
Bagepulver
Bagestof, 1m a
Kv.
Citron-Olje
Canel
Valmuefrø
Vaniljesukker
Aktieselskabet Ciemers OjærogSpritfabtik-Moss.
Bestillinger paa
Telefoner 2598 og 11090.
Spørgsmaalsbog Joh. P. Olsens Eft.
- eta bl. 1843for Telefon 87 k. Skippergd. 4. lærlinge i bagerhaandværket
rnodtages i bladets ekspe<lition, Akersgaden 16.
Pris kr. 0.50 + porto 0.20.
a nbefaler
Rugmel "Viktoria" do. tysk
Hvedenlel ~nnrnlet & rundmalet
1 de b edste Mærker Hestehavre & Fodermel
KRISTIANIA
PRESGJ.ERFIBRIK
anbefaler sin fortrinlige
DIAMALT
bedste malt-bage-l1jrolpemiddel i fl.ydende, opløst, altsaa i straks virksom form.
DIAMAL T muliggjør ikk e ub e tydelige besparelser af raamaterialier og forbedrer bagverket væsent li g.
"D. D. G." EXTRAKT
for rugbrød medfører væsentlige forbedringer af brødet ved siden af be t yde li ge besparelser.
Generalagent for Norge :
Charles Tandberg, Christiania, Dronningens gade 28.
Ægblommer, lma lysegul
Mandelolje
Rum-Æther
Vanilje-Æther
Æghvidder, tørrede Ægfarve
Jens H. Bye, Gjøvik.
Unica Kagetiner,
d e r kan faaes i for shje llige Btørrelser, udmærkcr sig ved eneslaaendt.
Blyrhe og Leihed sam t et smuht Udseen de. De a nbefales a ll e Ragerie1 oµ; Kon di to ri e r som særdeles hen sigla mæssige og fordelaglige. Forarbeides og sw lges ltos
P. J. Steffen, Fabrik & Lager Grænsen 15 Il. Telefon 13 374, Christiania.
H. B. Thomsen, Christiania,
anb e faler:
Hvedemel i alle Kvalitet e r, Rugmel - Favorit og Tysk, Havre og Foderstoffe til Dagens billigste Pri ser.
Bedste Bagerrugrne l ei· ,,Perfect"
og faaes ]l{)s H. ARN ET & CO.
Korn- og Mclforret ni ng en gros Skipperga den 14, Christiania, TELEFON 9263.
Bagernes Gjær- & Spritfabrik, Moss,
anbefaler Presgjser.
Telegrnmadr.: Gjærfabrik .
t_:a-.c,-~~ ri'1,u111 r " l'I ':: li li. , _
Mel og Gjær
Mit Lager af alle So rt er Rug- og Hvedcmel anbefales, samt Gjær af kjendte gode Kvaliteter frn Ra gemes Gjær- og Spritfabrik.
C. Smith jr., Skippergaden 23.
Maal- og V ægtredskaber
alle Slags. Største Lager hos Viig & Vraalsen, Kr.ania,
227 K. Torvgaden 3 - Kristiania.
Ægl Ægl
e n gros. - Etab l eret 1883. Nylagte hele Aaret. Preservered e Æi i Vintersæsonen. Bedste Sort Ægb l omm , i Blikboxer paa ca. 20 Kg ., udm ærket ti Bag n ing. Anb efal es til billig st e Dagsprise: N. Ovist, Maribogade 7, Kristiania . T elefon 2028.
Bagermestrenes Landsforening. (Forts.)
5. ad litr. J.
Dirigenten gjorde rede for de umlerhandlinger, han havde ført med d'l1errcr mølleeiere og melgrossister om oprettelse af tarifer.
Heraf fremgik, at disse finder, at alle fremtidige tarifer hør bringes i forslag fra de lokale foreninger afpasset efter de stedlige forhold for derefter at approberes af Bagermestrenes Landsforening. I ethvert tilfælde hør tariferne være haseret paa det samme grundprincip som for Kristiania Bagermestres Forening, specielt fri vægt og ensartede priser.
ford/ald henledede opmerksomheden paa den direkte import gjennom agenter.
Carl Pedersen ønskede gjerne at faa oplyst 111eni11gen med at ovenlrage B. L. approhationsmyndigheden, hvortil dirigenten oplyste, at det var betingelser, som var opstillet af leverandørerne.
Freberg mindede om forholdet i Skien ved oprettelse afpristarif der, hvortil Pedersen bemerKcde, at trods han kjendte Jette, hadde hun endda ønsket oplysning 0111, af hvem kravet paa B. L.'s medvirken ved oprettelse af pristarifer var reist.
Paul Olsen mente, at ensartethed i tarifernes tillægshestemmelser var grund til nødvendighed af ~amarbeide.
.EI. Hansen fremholdt nødvendigheden af, at vægten altid lrnrde være fri ved oprettelse af tarifer.
Dirigenten oplyste, at Kristiania-Foreningen i sin tid havde medtaget vægtbestemmelser; men dette maatte opgives. Skiens tarif haY(le ogsaa fra først af indeholdt fællesbestemmelser.
Otto Andersen skildrede Trondhjerns i sin tid vedtagne tarif for ensartede vægter, ln·ilket hevirkede flere forretningers overgang til aktieselskaher og en betragteligre<luktion af flere mestres omsætning.
Pedersen anbefale<le, ·at alle tarifer blev behandlet af hov e dstyret.
Schaif mente, at hovedstyrets Kristianiamedlemmers kjendskah til tarifspørgsmaalet var medvirkende aarsag til møllernes ønske om hovedstyrets approbation.
Even Larsen anbefalede oprettelse af pristarifcr, hvor dette kunde ske.
Derefter optoges til votering dirigentens forslag, saalydende:
,, Landsmødet godkjender den af hovedstyret i møde den l0de marts d. a. tagne beslutning om, at alle pristarifer, som herefter oprettes, skal udarbeides af den lokale forening, som ønsker tarif og derefter oversendes B. L. til endelig godkjendelse ifølge et fra mølleeierne fremsat krav, hvilket ogsaa har fondet tilslutning hos melgrossisterne. ''
Forslaget vedtoges enstemmig. 6. ad litr. 6.
Dirigenten indledede og meddelte resultatet af de underhandlinger, han havde ført med mølleeierne og melgrossisterne i løsningen af spørgsmaalet om rnodarbeidelse af de kooperative selskaber samt refererede en del af en i "Handelsbladet" no. 32 for den 30te august d. a. indtaget artikel saalydende:
"Generalmødet fastholder sin ifjor fattede beslutning om, at man maa fordre, at grossister, fabrikanter og agenter ikke direkte eller indirekte maa sælge til kooperative forbrugsforeninger eller selskaber oprettet efter august 1909 samt ældre saadanne, som efter nævnte dato aabner nye udsalgssteder i henhold til handelslovens § 5. Landsforeningen billiger, at lokalforeningerne optager konkurrancen med kooperationen i sin helhed der, hvor man maatte anse det formaalstjenligt."
Herr Brynildsen hævdede den opfatning, at man i almindelighe,l var altfor tilbøielig til at lukke øinene for kooperationens farer.
Et herværende blad havde forleden indeholdt en paa Soeialistkongressen i Kjøhenhavn af føreren Ausule faldt udtalelse saalydende:
"Kooperationen er en drive borgerskabet ud hank erne." magt, der skal af handelen og
Hertil hadde vedkommende redaktion faaet den bemerkning, at man var vant til disse sterke ord; men de burde ikke bringe nogen til at skjælve af nogenslags skræk. Taleren troede alligevel, at der burde være god grund for det nuværende samfunds tilhængere at ængstes for dette kooperationens store fremtidsmaal, naar man lægger merke
til det maalbeviste arbeide, som allerede nu drives i mange lande.
Oprindelig var det kun endel forbrugere paa et sted, som sluttede sig sammen til fællesindkjøli en gros af varer, som :;aa fordeltes blandt interessenterne; vi husker jo alle disse første forlirugsforeninger. Seb-følgelig var dette til skade for vedkommende steds handelsmænd, men nogen egentlig samfundsfare vilde man dog ikke se deri.
Saa udvirkede senere ofte disse konsumtionsforeninger til ogsaa at omfatte produktion til stor skade for haandverksstanden; men fremdeles var m an blind for, at en fortsat udvikling i dette spor maatte føre til ødelæggelse af den middelstand, som dog al tid har været og hør være det bærende element og margen i samfundet. Ja, saa liden forstaaelse har man hav! af dette for middelstanden vigtige existensspørgsmaal, at man har fondet kommunens og statens emliedsmænds sa!nmenslutning i kooperative foreninger ikke alene rimelig, men helt prisværdig, uagtet Lirødet hened tages ud af munden paa den middelstand, som ved sine skatter Liidrager til de samme tjenestemænds løn. Endvidere beskyttes kooperationen mod skattebyrder og ved tilladelse til at have flere udsalgssteder.
Der L,lev af en tidligere taler nævnt, at der i Kristiania er en norsk kooperativ landsforening; man er saaledes herhjemme allerede langt paa vei i samme retning som i udlandet. Der har man store indkjøbscentraler, som kjøber ladninger af varer i kolonierne, og ved disse vareindkjølJ kan konkurrere selv med grossisterne, ja en engelsk kooperativ forening fører endog sine varer i egne skibe. Naar hertil kommer kooperationens store, industrielle anlæg af alle slags, er man godt paa vei til at overflødiggjøre den gamle næringsstand og naa det maal tilsidst at sætte sig i lJesiddelse af alle produktionsmidler. Vi bagere har ikke lidt mindre ved kooperationens indgreli i vort fag ved andelsbagerierne og skulde derfor ikke længere se rolig paa den fare. Meget mere Liør landsmødet erklære med de midler, som staar til raadighed at ville deltage i virket for modarbeidelse af kooperatione n.
Dirigenten fandt, at man burde stille de kooperative selskaber paa ligc fod med de private fonetninger.
llfartens var enig med formanden og Brynildsen og saa gjerne, at disse seiskalier Liaade med beskatning og retten til at have flere udsalg maatte stilles ligt med andre forretninger.
Paul Olsen mente, at man ikke kunde stanse kooperationen, som var en følge af den sociale udvikling.
Dirigenten udtalte, at mel- og kulg-rossisterne ved trustdannelser skulde skrue varepriserne op til en saadan høi<le, at det blev nød vend igt selv for bagerne at foretage fællesindkjøb.
Brynildsen syntes ikke, at man bul'<le lade sig skræmme af de af formanden nævnte trustdannelser, men søge at samle mest mulig af landets næringsdrivende til i fællesskah at modarheide den kooperative lievægelse.
Paul Olsen dvælede ved det nydannede kooperative bager i i Kristiania og dets forhold til de andre selskaher af samme art. Han oplyste at have havt en konferanee med 2 medlemmer af bestyrelsen for de kooperative selskaher, som hadde udtalt, at disse istedetfor at ville skade de øvrige bagere tvertom var villige til eventuelt at sløifo extrarabaten paa brød for at kon11ne i overensstemmelse med de af liagerne i Kri~tiania oprettede pristarifer.
Martens sluttede sig delvis til herr Brynildsen og refererede et udkast til en henvendelse til statsmyndighederne saalydcnde:
"Landsforeningen anmoder hovedstyret om i fællesarbeide med de øvrige korporationer, der maatte optage kampen mod de kooperative foreninger, at søge opnaaet, at sidstnævnte fremtidig kommer til at arbeide paa lige fud mcJ de primte forretninger ved f. ex., at
1. de kooperative foreninger betaler skat i samme· forhold som de private forretninger,
2. de kooperative foreninger kun faar den samme ret til at drive udsalg (filialer) som de private forretninger." Forslaget rndtoges enstemmig.
7. Herr Haakon .Hansen fremsatte saadant forslag:
.,Bagermestrenes Landsforenings 9de la:,dsmøde henstiller høfligst til det offentlige at tage mest rnulig h ensyn til den personlig drevne haand verksbedrift ved antagelse af leverandører ve<l anbud paa brødvarer, <la det maa regnes som en linbetingelse for vor stand, at denslags faste le,,ernncer bevares for haamlværket.
Aktieselskaber og kooperative forretninger inden vort fag er anlagte for at skaffe udenfor bedriften stanende folk fordele eller udbytte af anlJragte sparepenge ofte til fortrængelse af den kapitalsvagc haandYerksstand, hvis existense kun afhænger af, h vad hans stræven kan kaste af sig. ,\.nbudspriserne angiYer heller ikke det virkelige forhold paa Yare og arbeids,·ærdien gjennc111 denne konkurrauce, thi tab paa en leYerance spiller mindre rolle for denslags aktieselsknbers forretninger, idet tabet fordeles paa mange hænder, medens haandværksmesteren maa blive mere varsom med sine kalkulationer, da et opstaaendc tab kun rammer ham alene " Forslaget Ycdtoges enstemm ig
8 Under forhandlingerne oplæste forrnanden følgende telegrammer til mødet:
"Tillykke med landsmødet Fortsat fremgang i standens interesse. Hilsen Samson."
,,Beklager hi111lret fremmøde. Godt samarbeide ønskes. Støt arbeid~giverforeningen. Hilsen Eberh. Eriksen."
Mødet hæ,·et.
Den 14de september fortsattes forha'ndlingerne. Tilstede var foruden dirigenten herr. Aug. Olsen, d'herrer H. Hansen, D. Ant. Brynildsen, L. A. Ellingsen, G. Bøhm, Bcrnh. Jordfald, Wilh. Hoff, Kr. Høisæther, C laus Hanaen, Even Larsen, Carl Bunæs, 0. Scharff, Otto Andersen, M .Frelierg, Joh. Hansen, Paul O lsen, Magnus Helgesen, I. H. Hegdahl, Jac. Petersen, H. A. Hansen, Car l Pedersen, 0. E. Grinde og B. Christensen.
9. Sekretæren oplæste forhandlingsprotokollen fra gaarsdagens møde, hvilket vedtoges i sin helhed.
10. ad litr. 7. Dirigenten indledede og redegjorde for forholdet til lærlinge efter den nuværende ordning. Han fandt, at l æretiden burde forlænges, selv om der har været udtalt, at der er mangel paa læregutter.
Martens redegjorde for, hvordan l æregutspørgsmaalet havde artet sig i Bergen under den sidste konflikt og oplyste, at der var stor mangel paa læregutter i Bergen. (Forts.)
Trondhjems Bagermesterforening.
Trondhjems Bagermesterfurening afholdt 6te ds. sin aarlige generalforsamling.
Til formand valgtes Otto Andersen, efterat .Helgesen havde fraliedt sig gjenvalg. Som nyt bestyrelsesmedlem valgtes I. H. Hegdahl istedetfor H. Sand, der frabad sig gjenvalg.
Øvrige bestyrelsesmedlemmer er Helgesen og 0. I. Elvheim.
Regnskabet fremlagdes i revideret stand og godkjen<l tes.
Underst øtt elseskassens midler udgjorcle pr. lste januar iaar kr. 6 104,46
Efter endt generalforsamling overrakte Wilh. Ho.ff paa landsforeningens vegne M. C. Widerøe diplom som æresmedlem af landsforeningen. Hr. 1-fojf knyttede hertil endel velvalgte og anslaaende ord, som forsamlingen sluttede sig til ved at paahøre talen stanende.
Hr. Widerøe frembar i bevægede ord sin hjerteligste tak for den store ære , som herigjennem bevistes ham Som bekiendt er Wt'derøe det første og eneste æresmedlem af Bagermestrenes Landsforening.
Sølvbryllup
feirer vor kollega Wt'lh. Ho.ff og hustru i Trondhjem den 17de oktober; det er dobbelt fest i .Hoffs hus den dag, thi han feirer ogsaa sit 25aars jubilæum som bagermester.
Til denne dobbelte fest sender vi hr. Hoff og hustru vore hjerteligste gratulationer.
Alle, der er kommen i berøring med hr. .Hoff, ved at skatte ham som ei;i god kollega og en dygtig forretningsmand.
Hr. / lo/} har ogsaa vist interesse for vor stand og vor landsforening, idet han nu i flere aar har været medlem af dennes hovedstyre; man har ogsaa lagt beslag paa hr. /Iojfs dygtighed udenfor bagernes rækker, idet han nemlig er medlem af Privatbanken og Haaud va:rkerforeningcns sparekasses direktion.
P. S.
Efterat !,Ja det er gaaet i pressen, har n faact oplyst, at hr. TVilh. Hoffs jubilæum er den 12te is telletfor den 17 de som nævnt ovenfor.
Salgstariferne i Kristiania.
Som det er vore læsere Lekjendt, har der siden ¼ 05 existeret en brødtarif og s iden 11 /r; 09 en tarif for smaakager. Til oprettelse af disse og dermed forl,undne kontorudgifter er det bestemt, at enhver bageridri vende skal betale kr. 15,00 aarlig fordelt paa 3 terminer.
Denne udligning af tarifkonting enten har fra første stund været et omtvistet emne, idet de mindre mener, at den bør udlignes i forhold til forretningernes størrelse. For at efterkomme <lette hai· tarifkorniteen besluttet at foretage en omr egulering, hvorfor den i den anledning valgte komit e har fremsat følgende forslag til aarlig kontingent:
Forretninger med indtil 2 mand kr. 5,00 3- 4 " ,, " 5- 7 -"- 8-12 "
-,,- ,, over 13 ,,
Beløl,et fordelrs i 3 terminer
10,00 15,00 20,00 - 30,00
Forslaget ska l forelægges førstafholdendes massernøde til ende lig vedtagelse.
Opfindsomme hagere.
Et nyetableret bagerfirma, som ikke havde afpasset tilvirkningen efter omsætningen, fik følgelig overliggende varer, som bringer tab. For at raade bod paa dette, begyndte de med at stege omigjen gammelt brød, som derefter solgtes varmt for 15 øre.
Tarifkornit cen har, som rimeligt kunde være, sat en stopper for denslags trafik.
I Bergen er dannet den norske mølleforening, hvis formand er brugseier Martinsen, Bjølsen valsemølle.
Kinesiske brødsorter.
Et dansk liag·er lilad skriver:
Man har i Kina et ordsprog, som paa dansk omtrent vil lyde saalcdes: ,, Har du allerede spist din ris", og dette ordsprog er i høi grad l,etegnende for befolkningen. At spise er for dem hovedsagen. Kampen for tilværelsen er i det tætbefolkede Kina endnu haardere end i noget europæisk land, og især i Nordkina lider store dele af befolkningen ofte nød. Trods dette er kineserne dog meget kræsne med hensyn til sine maaltidn, og fremfor alt vil de absolut ikke vide af europæiske lirødsorter. Det er kun de meget forarmede kulier i havnestæderne, der ,, nedlader" sig til at sp ise europæiske lirødsorter, som de enten tigger sig til eller kjøb er for meget lave priser paa skiLene eller hos skibsproviantererne.
Kinesernes væsentligste brødernæringsmiddel kaieles man-tao. Det fremstilles af h vedemel. Deigen formes som klciner og koges i varmt vand. Man-tao er meget billige, de ko ster ca 1 øre stk. De er meget tørre, og man kan derfor ikke fortænkc Kineseren i, at han drikker rigelig dertil.
Disse man-tao benyttes mest i den daglige husholdning og tilueredes i kjøkkenet; men derimod findes der bagerier, hvor der hages en art luksusbrød, der kaldes tien-hsin. Kineserne drikker jo for størstede len the, og de mere velstillede kinesere nyder hertil dette Iuksusl,rød.
Bageren kjører omkring i gaderne og faldbyder dette brød, og han forkynder sit komme ved at slan. med en !iden hammer paa et metalbækken, som hænger paa vognen.
De bagere, der arbeider i disse bageriCI·, har en meget ]iden løn. For en arbeidstid paa 24 timer erholder de 1 kr. 50 øre.
En stor rolle spiller ogsaa en art rosinbrød. Bageren har sine varer ligg·ende i en trækkevogn med et laag over. Kagerne er runde, ca. 10 cm høie og 40 til 60 cm i diameter.
Bageren medfører saa en stor, bred kniv, hvormed han skj ærer kagcn i stykker, der passer efter kundernes behov. Kagern e har en citrongul farve og er mere ell er mindre fyldte med rosmer. Den gule farve og den søde smag,
som disse kager besidder, fremkommer ved benyttelse af Botatenmel. Bataten er en knoldfrugt omtrent som vore poteter. Den er for adskillige aarhundreder siden indført til Kina, og der fremstilles udmerket mel af den. Botaten skjæres i tynde skiver, der tørres og derpaa males til mel.
Smaa meddelelser.
Et godt middel mod kakerlakker er følgende blanding:
1 vægtsdel pul veriseret borax, 2 mel,
1 pulveriseret ulæsket kalk og
4 hvidt, pulveriseret sukker.
Først bliver sukker og mel for sig blandet rigtig godt sammen samt borax og kalk. Naar saa er skeet, blandes det hele, og pulveret er færdigt.
V ed brug strør man pulveret paa et udLrettet stykke papir og lægger det om aftenen paa kakerlakkernes tilholdssted, dog maa man sørge for, at alt flydende er dækket over om natten.
Denne udryddelsesmaade gjentages flere aftener i træk.
Til opbevaring af pulveret bør man vælge et rigtigt tørt sted.
For at gjere vinduer ugjennemsigtige opløser man en haandfuld kogesalt i 1/s liter hvidtøl og stryger blandingen med en pensel kraftig og jevnt paa ydersiden af vinduesskiverne.
Man kan til enhver tid let fjerne det igjen ved at vaske ruden med varmt vand.
Markedsberetninger.
Sukkermarkedet. Markedet har været flaut. N oteringerne fra de ledende markeder viser betydelig nedgang. For roPsukker har veiret øvet indflydelse. 1 Rusland, Tyskland og Frankrige har man havt solrige dage med forholdsvis kolde nætter, hvilket har været meget gavnligt for roernes udvikling - saavel i vægt som i sukkergehalt. Priserne er i de sidste uger gaaet hurtig tilbage. For faa uger siden noteredes i Hamburg 14,90 for septemberlevering. For oktober er noteringen ·nu ca. 10 mark.
For rørsukker er ogsaa tendensen rolig. New York og London melder lavere priser. U dsigterne for de kommende sukkerhøste betegnes som særdeles lovende.
Kornmarkedet. (Meddelt ved Bjølsen Valsemølle; den 14de oktober 1910.) Vort hjemlige rugmeismarked har nu i flere maaneder holdt sig rolig med uforandret notering, som et udtryk for at verdensmarkedets rugpris stort seet ikke har undergaat forandringer. Smaa bevægelser saavel op som ned har rugen naturligvis været underkastet; dette kan neppe undgaaes af en slig verdensartikel, men hverken de enkelte korte perioders stramhed eller flauheden til sine tider har varet saa længe eller faat slig magt, at de har kunnet gjøre sig gjældende paa melprisen. Man komm~r med andre ord nærmest til det resultat, at det nuværende prisniveau maa være passelig af, passet efter høstresultatet, hvilket naturligvis nu er kjendt i sine store træk. Hvorvidt derfor rugmelet kommer til eventuelt at undergaa nogen prisforandring, vil saagodtsom alene afhænge af tilførslerne fremover sat i forhold til kjøbelysten. Men angaaende disse to faktorerd indflydelse i fremtiden lader sig ikke anstille nogen sandsynlighedsberegning. Kun saa meget kan siges, at i øieblikket foreligger intet, som skulde spaa en snarlig forandring. Ogsaa i hvedemel har prisen væsentlig gaaet i bølgebevægelse, men samtidig maa der vel indrømmes, at tendentsen har været noget, skjønt ikke meget, nedadgaaende. Dette har ogsaa faaet sit udtryk herhjemme, hvor flere mærker er blevet nedsat noget. I hvede er konsumet i øieblikket sterkt tilbageholdende. Den vigtigste bevæggrund herfor er, at Argentina og Australien, hvis hvedehøst falder i januar, gjennemgaaende melder om gunstige udsigter. Dermed er det ikke sagt, at udfaldet bliver godt. Mangt og meget kan endnu hænde, men alligevel, saalænge udsigterne er gode, foreligger der dog chancer, som man gjerne vil se lidt nærmere paa. Dette med indbøstningen i januar, februar maaned paa den sydlige halvkugle gjør det altid mere broget at faa overblik over hveden. I denne henseende er rugmarkedet lettere at bedømme.
