Mel og Gjær.
Mit Lager af alle Sorter Rug- og J-lyedemel anbefales, samt Gjær af kj c ndtc gode Kvalit e t e r fra Bagernes Gjær- og Spritfahrik.
C. Smith jr., Skippergaden 23.
Viktoria Rug1nel af egen Formaling.
Hvedemel
rundm a le t o g .finmalet i de bedste Mærker til billigste Dagspris h os Joh. P. Olsens Eft. · Telefon 87 k. Skippergd. 4.
Schee & Aas
Et:tb l.: 18G3. Telefon 20 c og 9262. La ger nf a ll o Nort cr Hvedemel, Rn[lnel, By[mel & Sirup etc. anbefa l es.
A. s. G~rn~r~ Gjær- &S~ritfa~rik
iv.ross ,.__
anbefaler sin kraftige og holdbare ,,Victoria" PresgjæP. Lager i alle Landets Byer. Agenter for Kristiania d.'hrr. Anth. Johansen & Co., Raadhusgd.1 &3.
earl J. Hagen & Co.
Telefon 1483 - Christiania. -·- Telefon 7788
)ltel=, <lolonial" 3f Gfeaeuarer en gros.
Knækkebrød rra
anbefaler sin fortrinlige
Forsøg Bremer Rolandsmølles Rugsigt ooo~·
bages med Gjær. - Uovertruffen Kvalitet.
af anerkjendt Soliditet samt Bagerovnskarme anbefales fra Lager billigst.
• A / s Kampens mek. Verksted, Kristiania.
Hrr. Bagermestre.
Ovnsmuring og hærtlægning udf øres p:rn kort varsel. Solid gan111teret arbe id e og modemt e priser.
Murer S. Matsen, V ærksgd. 33, Chra.
En deigdelemaskine Jidet brugt m e n i god stu nd er tilsalgs hosGustav Bøhm, Drnmmen.
H. B. T~~m~~n. Christiania.
Største Lag er af H vedemel. lma Rngnrnl "Favorit".
Gryn, Erter og A ffaldsvarer. Aug. Olsens
er anerk.jendt som det bedste i Handel og an- u.adegaarrdens Dampbagerri, Conditotti & l{olonialhandel. befales de Herrer Bageridrivende.
Tilkjendt
Guldmedalje Kjøbenhavn 1906. Telegramadr.: Bagerforretning
Telefon 1490. Bageriet har 3 Etager foruden Kjælder og Melloft, 2 doble Kana l ovne for bagfyring. Bekvemme Rum for Tilbygning af 4 it 8 Ovne. 3 Knademaskiner med tilhørende Sigte- & Blandingsmaskiner. Elektrisk Motor for Drivkraft.
· Hovedbygningen af Træ, indeh. 2 Butikker med Varelager, G Ovnsværelser, 2 Tjenerværelser. Overalt Gas & elektr. Belysning. R ef. H e rrer Haakon H:111sen, Universitetsgd. 8, Christiania. ,, " Camillo Bastrup, Christiansands Dampbageri, Christiansand S.
Bagerstreikens endelige afslutning.
Straks vort sidste nr. var udkomm et, hmvedes streiken fra svend e n es side ogsaa i Trondhj e m efterat den derværende mesterfor e ning havde besluttet ikke at antage nog en af do streikende s vende, før a l agitation og al blokade var ophørt.*)
For sa a vidt var alt godt og vol, m e n som vi ogsaa udt alte sidst, var der al grund til a t tro, at m estrene ikk e kunde nøie sig med et forlig , so m i svendenes be<rrundelse for streikens ophør var betegnet som b , ganske foreløbig, idet der b ebudedes on gJenoptagelse af streiken, saasnart man følte sig sterk nok til at føre sagen igjennem. Denne be slutning af svendene den 21. sept. ledede til afholdels e n af et møde i Kristiani a b a g ermestres forening den 24. sept. hvor der enstemmig be sluttedes:
"Solid a riske bagerm es tre, samlet til mød e den 24. sept. 1906, be slutter ikke a t a ntage nogen af de streikende sv ende, før d er fra forbundets side foreligger en bestemt e rkl æ ring om, at bagerloven af 1906 helt og h oldent a n erkjendes, og man ikk e kan se udvei til et fremtidigt godt forhold, før a l agit a tion og alle arrangementstrusler fra b a gersvend enes side under streiken ophæves."
· Man havde imidlertid gjennem tel efon e n samraadet sig med form æ ndene i de s t ørre byer s for eninger og havde faaet deres tilslutning til fordringen om visse garantier for, at der ikke paany skuld e opstaa streik paa bag erlov en i d e n nærmeste fremtid.
Dette var øiensynlig ikke efter svendenes beregning. Der blev d en 4. okt. a fholdt et møde i deres forening, hvor forbund ets forretningsfør er meddelte, a t forbundsstyr et var kommet til d en slutning, at me s tr e n e vilde lav e lokout overfor de s tr ei kende, og a t man derfor maatte sætte haardt mod haardt v ed at blokere mestrene for org an i se rede arbeid ere.
Man antog, at sekre tariatet for den faglige landsorganisation vilde go dkjende en sa ad a n optræden fr a bagerforbund ets side.
Sekretariatets formand Ole Lian h en vendte sig da personlig til form a nden i bagerm estre nes landsforening med anmodning om gjenoptagclse af de den 22. juli afslutte de forhandling er .
*) Kampeu mo d det saa,kaldte "skrnebr æ kk e rbr ø d" fortsattes nemlig, ivrig understøttet af "Ny Tid", men maatte tilslut indstill es.
D a man fandt de t ri gt igs t , at und e rh an dlin o·erne førtes mellem de si de s till ede organ io sa tioner, blev det bestOint at ov erl ado sage n til arbeidsgiverforeningens forhandlings-reprmse n tanter fr a i so mmer.
Forhandlingerne blev derefter gj e nop tag no p aa et m øde don 15. ds. h vor m an e node s om følgende forslag a f form ando n i bag erm es trenes l a ndsfor enin g:
1. Konflik ten om bagerloven af Hl06 op hør er over d e t h el e l a nd , saa le d e:s, at enhver bag eridriv onde k an ar beide eft er l o v e n.
2. De gamle lønstarifer oprethold es for do opnaaede l ø nning ers vedkommende.
3. Al agitation m ed ave r t i ss ementer, mmrkor etc., so m er drevet un der str ei k en, ophøre r straks.
4. De str eikende svend o indtages efterhvert som b eh ovet or tilstede.
Til det s id ste p unkt øn sk e de svonde n os fa<, for enin <r t ilf øiet e t ,, fortrinsv i s" , som im id- o 0 l ertid hv erken mestrene oll er a rbeid sgi verforonin ge ns ropræs entanter v il de gaa ind paa Man kom do g til e ni gh od, i det eler blev ti lføi et protokollen en pa ss u s om, at deltagel se i str e iken ikk e sku ld e staa hindrende i veien for a n sæ ttels e Ligeledes blev der i pr otoko llen indført en erk l æri ng om, at alle før stre iken ind gaae de overen s kom ster om kun at bruge organiserede arbei der e ophæves.
Forhandlingskomiteen bestod af arbei d suiverforenino·ons r epr æsonta nter: Garver C,tr7 b r, Berg, forman d og blikk en slage r Oluf C. J ohansen Den tidlig ere form and, s nedk er B. Svcnrluerg var blev en syg, saa arbeidsgiver for eningen sa fL ledes kun h avde to repræsentant e r. For b age rmestr ene mø dte land sfore ningen s fo r ma nd H. H ansen og fo rm anden i Kristiania bagerme st erfor en in g W. B. Samson. :For a rb eide rp a rti e t mødt e Ole 0. Lian, Cfonnar Sc tkicl, Rich. Hanc; en samt for ba.gersve nden es forening Adol f Bay.
Und er for h a ndlin ger n e kom man i ucl p :1:, spørgs ma a l et om e n saa d a n ove r e nsko m,;ts vari g hed, id et d er fr a arbeid e rn es sid e bl e v fremholdt, at man ikke kund e binde sig for nogen bestemt tid, da bagersvendene saave1 som a ll e a ndre m aat t e h ave a nle dning til at søge s in e ka ar bedre d e og a rb eide for regulering a f løn og a rbeid s ti d.
Man gjør vel i at merke sig d ette og at forbered e s ig paa muligh eden a f en ny kamp
senere vod at styrke sa mholdet mellem mos trone moralsk og økonomisk.
Don 18. d s. holdt s11avol bagormestrenos som svenclonos forortingor møde i anloclning af ovonstaaonde ovoronskomst, der enst--om migvedto11·os i babtrormestronos forening. .l uagersvenb • dcncs forening voldte forslaget en lang-vang cliskussion, hvorunder den ovenfor n::evnto oph.nvolso af d ø hidtil gjmldondo kontrakter h mvdeclos som don værste anstødssten.
Overenskomsten blov dog tilslut veclt11get med J l morl 3G st. Dot. var efter forlyclondo do svendo, som har prøvet stre iken, som <fannode flortallet.
Gjærfabrik i Drammen.
En 11·J·ærforstanclio·" er udo mod on ar- "o r:i tik ol i vort blad og fraraader at opro(,io en gjmrfabrik. Dot er mellom linjorno at l æse, at det or nærmest on viss gjærfabriks (som vi a,llo kjenc1er) erencle, on "gjærforstandig" ga11r. Vi skal faa lov til at sige vor mening· spec ielt om denne fabrik. Intor ossonterne i denno reiste i sin tid t il Drammen for at samlo kundor; dor blov det lovet at modarbeiclo den donnogang i Sl o-t v·rrenile riner ocr de skukle a ldeles staa O l.. - ~, 0 paa bagern os altsaa pa:1 fagets side. Saavidt vi husker var stemn ingen for at støtte et saadant foretagende, men ak ! Skuffelsen blev stor, ela vi 4 a G uger so nore fik os tilsendt et cirkulæ.re, hvori der meddellos at ringen var dannet, og don ovenfor tibigtedo fabrik siod først prrn liston. V ort foretagende skcil kun baseres pa:L forlirugerc-, n,ltsaa bageme, sa,dedos at det kan komme vor stanll tilgode, og vi tror netop vocl snacbnne foretagender at gavne bagorstanden, saa, clen kan blive s( or og stærk, og sa ,1 det cler~d' følger et more fr emtidig samh o ld og samarbeide. Barnesygclomme vil i dotte tilfrnlcle forsvinde af sig selv. Vi tillader os at h enst ille ti l vort faglihd "Bagertidende" at bistaa vort foretagunde mod velvillig omtale, og- at opforclro kolleger, naar den tid korruner, at tegnu akt ier i vor, kun for bagere, oprettoncloncles fabrik.
Plcrc ,qjmrf'oruruqere.
Bagersvendenes upolitiske forening.
De bagorsvendo, som isommer har faget afsLancl frn den streikende organisation, holdt 20. ds. et mødo, hvor en forening med ovenstaaonde navn sti fted es.
Foreningens formaal er at varetage standens faglige og økonomiske interesser. Paa mødet moddeltes, at 114 medlemmer var indtegnet i don nye forening. Til formand valgtes Edv. Nielsen og til medlemmer af bestyrelsen forøvrigt P. Nerland, J. P. Sørensen, H. Larnuec lt, P. J csse n, B. Johanness en og Tit. Pedersen.
Injuriesag om sækkemøl.
Ved Kristiania meddomsrot paabegynd Les 13. ds privat straffesag: Bag ermester Aug. Olsen mod bagersvend Einar Dahl angaaende on af d e nne i "Socialdemokraten" skrevet artikel, hvori dor fremsættes en del ærekrænkendo beskyldning er mod Olsen. Det heder bl. a., at Ol se n maa være besj æ let af Bobrikoffs aand, n11ar han kan beskylde en af sine arbeidere for uronsliahed da det i virkeligheden var melet, b 7 som var s kyld i urensligheden, idot det indeholdt mark. Det havde nemlig ifølge artiklen vist s ic,· at brød som af Ol se n var leveret til bl Akershus strafanstalt, havcle indeholdt mark. Videre, at bager Olsen havde truet med at udka ste en dødssyg enke med 3 snrna barn, at der havde ligget· døde rotter i Olsens saltbin ge.
Sagsøgte erkjendte sig ikke skyldig og paastod ved de indstevnte vidner at kunne føre bevi s for beskylclningernes sandhed.
Sacrsøo·eren bager Olsen forklarte sig doro O efter som vidne. Hvad beskyldningen angaaende mark i brødet angik, forklarte vidnet, at han fra bodsfængslet i f. a. lrnvcle faaet meddele l se om, at der var fondet mark i et brød. Han lod da en af sine svende sigte en sæk af doL rnelp a rti, hvoraf brødet var bagt, men svenden kund e ingen mark finde. Vidnet undersøgto de refte r trangene i bageriet og fandt mark paa kant en af den nævnte svends traug, antagelig fordi trauget ikke var blit holdt rent. Svenden fik derefter af~ked. Olsen sigtet derpaa selv en sæle af melpartiet og fandt nu mark i melet. Sundhodsinspoktøren, dr. Berner, kom op i bagoriot for at ans till e uncl ersøgel se r efter mark og fandt saadan i sækkestrien. Marken blev nu sendt til undersøgelse af en professor, som ud-
talte, at den skyldtes et flyvende møl, som sætter sig paa sækkene og afsætter larver, som trænger ind gjennem strien. Molet kunde efter hans erklæring godt bruges til brød, naar det først blev sigtet. Olsen lod d erefter vedkommende mel sigte 2 gange før han benyttet dot. Melet var ikke gammelt. De sække, hvori der var mark, blev, efter at melet var tømt og sigtet, brændt, for at marken eller larvene kunde bli tilintetgjort. Olson havc1e kjøbt ialt et parti paa 600 sækko mel, men heraf var kun tilbage ca.150 sække, da marken opdagedos. Han havdo forgjæves søgt at forniaa smigeren til at yde ham erstatning for tab i anledning den opdagede mark. Olsen paastod at ha lidt et større tab paa grund af den paatalto artikel.
Med hensyn til den enke, som ·skulde være truet med udkastelso, forklarte Olson, at hun fremdel es bor i han s gaard. Hun havde forr e sten ikke været syg. Det var leieboerskens svigerdatter, som havde ligget syg, og denne havdo Olsen hjulpet, paastod han.
Paa foranledning· af indstevntos forsvarer oplyste bagermester Olsen, at han ifjor havde bagt brød for staten af armeens mel til intendanturen, og at det havde vist sig, at der fandtes mark i det mel, der kom fra Ørje. Olsen meldte dette til en kaptein i intendanturen. Denne sagde, at man fik sigte melet, sa a marken ikke kom med. Dette blev gjort, og melet dereft e r benyttet til bagning.
Der blev afhørt en hel del vidner fra begge sider, deriblandt en del af Olsens bagersvende, dor alle udtalte, at dor hersket orden og r enslighed i hans bageri, og at Ols e n selv var en streng, men retfærdig arbeidsgiver.
Fra indstevntes side førtes bl.a. som vidner stadsfysikus og sundhedsinspektøren, der udtalte sig om den mark, der var fondet i mel hos bager Olsen. Denne mark var efter inspektørens prov, ikke tidligere kjendt her, men var derimod ef ter statsentomologens oplysning almindelig kjendt i Tyskland. Han ansaa en saadan mark for at være uskadelig i stegt tilstand, men selvfølgeligt var det uappetitligt at finde en saadan under spisning. N aar melet ved sigtning var renset for selve marken, ansaa inspektøren ikke det af melet bagte brød for sundhedsskadeligt, og sundhedskommissionen havde derfor ikke havt ret til at konfiskere og tilintetgjøre melet. Statsentomolog Schøyen har udtalt sig om tilfældet i sundhedskommissionens b eretning for 1905.
En bagersvond, som ifjor arbeidet i Olsens hagcri, udtalte sig meget nedsættendo om det melparti, hvori marken havde forekommet. Molet var for gammelt, p,1astod h a n, det skulde ha være kasserot som menneskeføde. Hans prov stod alLsaa forsaavidt i strid med stadsfysikus og s undhodsinspektørons opfatning.
Forhandlingerne fortsn,ttos den 1;->. ds. med afhørelse af endel forsvarsvidner, personer, so m tidligere, tildels indtil d on senere tid, har arbe idet i Olsens bagori . En af disso svenc1e forklarede, at Olsen ret som det var havdo truet med mulkt, afsked og afslag i lønnen, naar han ikke fandt arbeidet tilfredsstillende. Olsen havdo været meget lunefuld, og feil hos den ene gik ud ogsaa over andro.
En o p s a gt b a g er s v on d fik ifjor mohiliseringsordre, da han havde 9 dage igj e n af opsigolsesfristen, men blev ved tilbagekornsten n eg tot at arbeide videre. Med hensyn til dot mol, hvori der fondtes mark, rnonto vidnet at elet burdo have været vragot som menneskeføde; thi selv om marken ikke kunde passere sigten, saa kunde dens eg gjøre det. En "sur", hvori der forekom mark, blev bonyttot til bugning efter man forgjæves havde forsøgt r,t sile den for mark. Der var fundot en hol del stor, brun mark paa traug ene . Disse mark forekommer i alle bageriei , hvis traugene ikke træk kes frem et par g a nge om aaret. Paa foranledning udtalte s, at der er ligesaa god orden i Olsens som i andro bagerier.
Et par vidner ucltalte sig om et tilfælde af oversvømmelse i Olsen s kjælder for 9 a 10 aa r siden. Et stærkt regnskyl forvoldte, at vandet blev trykket op fra kloakken, sa,L det stod vidnerne til knæet i kj ælderen. Rotterne svømmede omkring som en "flok alker". Kloakvrmdet, der var tykt og grumset, naaede 011 i sa ltbing e n. Olson gav ordre til, at d e t peneste salt skul de benytte s; det meste a f sn,ltet blev imidlertid benyttet, uagtet tilclols heskadiget af vandet.
Olsen forklarede sig omkloakvandet. Kloakken havde været forlid en Man blev ved et regnsky[ overrasket af on oversvømmelse. Det skadodo salt blev fjernet. Kloakken blev omlagt, saa noget lignend e ikke kan gjentage sig.
"k'n Bar;ersvencl, der omhancllodes i den paaklagede artikel som den, dor var uretfæ rdig afskecliget, forklarede sig meg e t udførlig herom.
Olsen s ("lclnuegtig forklarede bl.a. at der lrnvde været hovedrengjøring to gange om
aarot, mon traug-eno var ikke hver gang blovon trukket from, da det ikke ansaaes nødvondigt. Vidnet havdo efter Olsens ordre skaarot af flere brød, bagt af don nævnte "sur", som forgjæves var forsøgt silot, mon havde ikke fundot mark i don. Brødet blev derefter leveret til strafanstaltorno. Herom var dor forresten strid mollem dotte vidne og indstevnte og et af hans vidner, som paastod, at brødet var bragt i handelen.
Efter videre afhorolse om forskjellige af do paaklagede punkter, afsluttodes vidneførselen ved 3-ticlen. Den lGde fortsattes forhandling-erne.
Sag:-;øgerens sagfører, overretssagfører Pay, paastod indstovnto straffet med mulkt, ilagt erstatning til Olsen efter skjøn for tab og skade, tilpligte at bekoste dommen indtaget i "Socialclemokraton" og ilagt sagsomkostninger.
Forsvareren, overretssagfører J. H. Hammer, paastod indstovnte frifunden, tilkjendt forsvarsomkostninger samt erstatning for økonomisk skade ved søgsmaalet og protestorede mod enhver mortifikation. Rettens formand var assessor Bade, domsmænd skrædder Jul. Kvale og murer Arne Stenberg.
Den indstevnte \Jagersvend Einar Dahl blev idømt on bod af 50 kroner og sagsomkostninger. Endel af de mest graverende beskyklninger blev mortificeret.
Brødet vort. Vi vil ikke forholde vare læsen ' nedenstaaende merkelig,· produkt optaget fm damebladet "Urd", forsy.1wt med ovenstaaende tite! og und e rtegnet :d en "husmoder". Læsercn kan selv bestemme, hvorviLlt haH vi l lu e1ler græde over denne sagkyndigbed: Vi vil dog ikke benegte, at der af og til f-indes et kom af sandhecl. I livertfald giver artikk e len et og andet at t æ nke paa.
"Brødet i Kristiania findes vist ikke magen til i den hele verden.
Det ser ui:l som en k_jæmpemaddik med 4 snit over. Det ligner alt andet end et brød. Det kunde da være et land s brød i NorgP. Det s::Lakaldte "ovnsbrød", som det bedaar e 1l!le heclN ellc--r "kakn".
At elet har s in oprindelse fra landet synes utvilsomt; thi i Kristiania lmlder man endogsaa et almindeligt 3-øres sm:w brød for kage, uagtet det ikke har elet ring<,ste med kage at gjøre Dette er naget af oplands- og bondekulturen, som g:1ar igje11.
Overalt i hele verden og heldigvis endnn i de gamle vestlandske byer ser brødet ud, som et brød skal se ud: Delikat og lekkert, let at skjære af og lysteligt at se til og - godt at bliv e m æ t af.
Det er ogsaa uden blanding og fusk og halvfornem forbedring. Hvede gaar for hvede, rng gaar for rug.
Men her i byen holder man som sagt det uformelige brød, som den ene dag er saa blødt, vansaltet og uarbeidet, at det smager som deig, og den anden dag saa haarclt stegt, seigt paa skorpen og tørt - elet saakaldte "clobbeltstegte" brød, at det smuldrer fra hinanden under kniven, naar man skjærer det.
Og som det er paa tungen, er det ogsaa tmder kniven, tørt og smuldrende, som eler var sanl eller kalk i det. Hvo ved forøvrigt, hvad der er i det! Det har al anden smag end rugsmag.
- Før i tiden hecl det altid hos min fader, at naar man skulde sælge rug i Kristiania, nyttede det aldrig at komme med den, uden at det var bedste sort Østersjø-rng. Nu kommer den simplere rug fra Sortehavet. Men ikke bare det. Paa samme tid som der indføres simplere vare, faar denne ogsaa en forkjert behandling.
Muligens hænger dette sidste fænomen sammen med den tilbagegaaede varekundskab - tiltrods for den øgede skolegang; thi det er et faktum, at varekunclskaben er gaaet sørgelig tilbage her i landet i løbet af clen sidste menneskealder.
Ligesom kra vet til haand værksproduktionen er blevet forringet, idet mindre velstillede folk har villet efterabe rigfolks brugsgjenstande og møbler, bare i forsimplet og forfusket sort - saaledes har man for brødets vedkommende - villet efterabe rigmandens hvede, idet man har villet gjøre rugen til hvede. Mølleeierne har fulgt vinket, og nu er forlorenheclen bleven en vane, saaledes at folk har glemt sin gamle kundskab og tror, at jo hvidere rugmelet er, jo bedre er det. Intet er falskere. Under de moderne valsemøllers behandling faar rugmelet ganske vist en finbed og en hvidhed, som var [uopnaaelig med de gamle kværnstene; men det taber ogsaa sin karakter af rug, idet det mister alle de egenskaber, den kraft, nærirgsværdi, fedme og aroma, som er egen for rugen.
- Under de moderne valsemøller rinder oljen af kornet, og der opsamles i bøttevis netop af dette stof, som gjør rugen nærende og fordøielig. Derfor er i virkeligheden de modeme valsemøller et overordentligt tilbageskridt i forhold til den gammeldagse behandlingsmaade af kornet.
Det grove rugbrød er ikke længere fint i Kristiania; thi ele uforskammet dyre smaaklumper af haarde skorper med lidt daarlig, usammenhængende indmad som sælges for 10 øre, er aldeles ikke grovt rugbrødikke saadant som det friske, duftende rugbrød, som man f.eks. faar i Finmarken, hvor man indfører rigtig grovt, gammeldags kværnmalet rugmel fra det nordlige Rusland.
I Kjøbenhavn og i Da11111:1rk i det hele taget har 111:111 bevaret sin sunde sans, og endnu faar man der det deilige danske rugbrød, som dufter herlig og smager kjernesundt og kraftig med en bismag som clen deiligste konditorkage.
- Kunde dog ikke en foretagsom bager oprette et bugeri, som kjøbte dansk eller russisk kværnmalet rugmel, saa at man endelig her i byen kunde faa rugbrød, som smagte af noget!
Dette rugbrød man tte tillige være knød og vels te gt, men ikke "dobbeltstegt".
Og sk a ffed e denn e bager sig tillige brødkj ø rere , som ikk e kjørt e rundt m ed · skidne fingre og ikk e s nød sig i fingr e n e, s a a spaar jeg ham en rive 11 d e a fs æ t ni n g."
Lønsbevægelsen i Kjøbenhavn. Vi omta l te i vort forrige nr. den truende bagerstreik i Kj øbenh a vn. D er har siden v æ ret afholdt en del m øder saa ve l af d e for s kjellige o rganis a tioner særskilt som fælle s mø d e r af bagerlaugets og svendenes organis a tion i forbindel se med repr æ s e nt a nt e r a f arbeid sgiv erforening e n.
Efte rat fællesm ø dets forhandlin g er va r blev e t a fbrudt fornyedes senere forhandlingerne s om tilslut førte til en f æ ll e sindstilling, der med d et første skal forelægges ba a de mestrenes og svenden e s or g a nisationer. Imidlertid havde bagerlaugets be s tyr else og fem dertil v a lg te medlemmer samlet i en komite v e dtaget følgende bestemm e ls er med hensyn til brø dh a nd el e ns ordning under en eventu el streik.
1. Der hag e s , saal æ nge streiken v a r e r , kun f ø lg ende brødsorte r: 10 øre s pump e rnikler (korte fr a nskbrød, d er h ag es p a rvi s) og 25 ø r e s lan g e fr a n skbrød , 25 ør e s s igtebrød, store kryddertvebakker , bri osch e s og a f s ka aret wienerbrød samt a lmindelige k onditorkag e r
2. Enhver mester ba ger i sit ba.ge ri h vad han k a n overkomme, men skal iøvrigt være pli g ti g til mod betaling at assistere mindst 4 tim e r d a glig ve d arbeide i a ndre bagerier efter udvalgets nærm e re anvisning.
Ny knækkebrødfabrik. Til Fr e drik sh a ld fi rma reg ister e r a nm eldt d e t u a nsvarlig e selsk a b A kti ese l ska be t Hald ens Knækk e brødfabrik, hvis forma a l e r fab r ikation af kn æ kk e br ø d og lign e nde brødsort e r K a pita l en er 10,000 kroner fuldt i n dbe ta l t Kontoret e r i F red rik shald , og be s tyr e lse n h e stam· .if d' hrr Ludvig P e t erse n , fo r mand , Sigurd P e t ersen o g H ara ld Petersen , d e r e r va lg t til di s ponen t S e ls k abe t for pli gtes a f di s ponen te n e ll er formand e n
Boycotting i det frie Amerika. En bage r S chultz i .Racin e , Wi sco n si n, s t e vnede fornylig ba ge r sve nd t> n Ps fa g for e nin g og fo rl an gte 25 000 dolla rs i s k a d e s e r s tatning for, at h a ns fo r re tning var blev e n bo yco tt et Dommeren e rkl æ r e d e boyc ottingen for en ulovli g sa mm ensværgels o og tilkj e ndt e bag er e n en er s t a t nin g p aa G000 dollars.
I Budapest udbrø d der forl e den d ag stor b age rstre ik , idet 2 500 sve nd e h a r nedla g t a r beid e t. D e mindr e m es tr e er bli t enig e om a t a r be ide h os de størr e og i brød fab rike rn e P aa denn e vis og ved hjæl p af d e militære bage ri e r ser det ud til at be fol kn in gen s k a l klare brø dn øden. Der indføres ogsaa e n h e l de l b rød fra prov insern e , hvor man forresten ogs :1:-t t æ nk e r 1x 1a at b egynd e s tr eik. Averter i "Norsk Bagertidende".
AIS Smørfabriken "FLO RA" af 1903
Bergen
anbef al er sin e fortrinlige Kvalitet er Ma r g arin i daglig fri sk 'filførs el fr a Lag er ho s Herrer
JOHANSEN & ØSTERLID
Toldbodgaden 8. Telefon 84 42.
NB. Specielt Fabrikat for Bagerihri,g.
Bjølsen Valsemølle
Christiania.
Daglig Produktion 175,000 Kilo. KRONERUGMEL. ~a()eburger ~agerovns fIiser fra Stracf & <Co., ~a()eburg b. Dres()en, svier iffe, springer iffe, l1olber Dannen, giver rent t;agværf og er af næsten nbegrænset !)olbbarl?eb.
~nefotl7anbling for !forge f?os
i,e ~,f
Kristiania
leverer af Princip ~un Iste "R,angs f abri~ata, der herved anbefales d'f]errer !3agere og Conditorer paa det bedste. Sp eci alit et: RBRB, æ[tB MaltextractkaranrnllBr. 1
anbefales I
J. Ødegaard & Co., Christiania. ~vect.er.n.e1 rundmalet og finmalet, af de bedste Mærker, samt 1~! Rugmel, aub efal es t il b illi gs te Da,gspris. Conditorispreiter ha ves tilsalg s Rep a rati on er u dføres a f s a m m e A. Clausen, Øvre Vold g d 4 Tlf. 884. Maskiner, former, redskaber, brugsartikler for oageri, konditori sukkervare- og chokoladefabriker har i d e sidste 25 aar væ r e t leveret i be d s t e k valit et fr a w. H. Sommer, Bernburg, Tyskland.
Als Isdahl's Gjærfabrik Bergen. a nb efa l e r prima Presgjær i st adi g fri sk V a r e peber jjære, t!'.:olbbobgaben 6, lC~istiania. H. Nordhausen. B. A. Mindes udstllllng af bagerlartikler.
Tønsberg~ Smørfabrik Wilhelm Olsen,
(Leverandører til Marinen.)
Fineste Taffelmargarin. - Holdbareste Exportmargarin, Overalt foretrukket til Baged- og Konditoribrug.
Kommissionslager og Ag ent er i de størr e Byer. For Kristiania ho s Johs. Olstad, Storgaden 1 5
Telegrafadresse:
