NORSK ·BAGERTlDENDE
udgivet af "Bagermestrenes landsforening".
Bl adkom it eens fo r ma nd : H. Han s en.
4. aargang Udkommer en gang maanedlig Abonnement, kr. 2 .40 aarlig, tegnes paa nærmeste postanstalt eller ho s landsforeningens formand, li 18. oktoher. no. 10. Haakon Hansen, Universitetsgaden 8, Kristiania, hvor ogsaa annoncer bestilles; pris 15 øre pr. petitlinje, uden land ske 20 ø re. 1905.
old: ,Bagermester H aakon H anse n - F ests an g for H aak on H anse n. - Deigdelema skinens nytte. - Varmen i brøde ts indre - Bag e riforhold en i Kjøb e nh a,vn og omegn. - F orl ove l sesring paa v andring - Hos e n bag er ·- Br ød kj ø r erfore ning - Fo r har skt. - Bagerm estre nes l a nds forening
C> ::n. a, CC>
Finest wheat flour
Kraftigt som amerikansk, lyst som ungarsk. Faaes ægt e kun hos I. E. Mo w incke l , Bergen Telefon
Til B·agerier
anbefales: Hvedemel, Rugmel, $ukker, Sirup, Rosiner, ~ukkade, Kryderier, Salt m. m. Joh. Johannson. Telefon 119.
Forlang altid
Kyrre's Cho co lade!
anbefal er Presgjær. Hved e mel
T elegramadress e : Gjærfabrik.
T elefon No . 43.
Vaksdals Mølle
Gjenopbygget 1901 - 1902. Pttoduktion 3000 3200 Tdtt. ~ottn i Døgnet.
Mellen er forsynet med d et nyeste og mest tidsmæssige Maskineri. A lle Mel - og Affaldsvarer anbefales i rigt Sortem e nt og prima Kvalitet e r.
Gerdt Meyer l3erge::n.. fra den største M ølle i Argentina
J\lle Sorter Salt Molino Rio de la Plata i Buenos AiJ,'es . Prima Rosa Venus Apollo Olympia. til Bagerier anbefales, I. S. Øwre & Co. Hvedemel af bekjendte gode Mærker samt bedste Rugmel anbefal es D' Herrer Bagere. Telefon 1271. H. Willumsen.
D e t tidli ger e meget efte r s pur gte udmerked e Malme Rugmel ODD¾:•
I n dregistre r e t er nu atter kommet i Hand el en. F a ae s ho s d e for skj elli ge Melh a ndl er e
Mel og Gjær.
Mit Lager af alle Sorter Rug- og Hvedemel anbefales, samt Gjær af kjendt e gode Kvaliteter fra Bagernes Gjær- og Spritfabrik .
C. Smith jr., Skippergaden 23.
Viktoria Rugmel
af ege n Form alin g Hvedemel
rundm al et og finm al et i de bedste Mærker t il billi gs t e D a gspris h os .. Joh. P. Olsens Eft.
Telefon 87 k. Sklppergd. 4.
A.
Schee & Aas E tabl.: 1863. = Telefon 20 c og 9262 = L ager af all e S or te r Hvedemel, RU[lllBl, By[mel & Sirup etc. a nb efal es
s. G~rn~r~ Gjær- &S~ritfa~rik :iv.coss
anbefaler sin kraftige og holdbare ,, Victoria" Presgjær. Lager i alle Landets Byer. A ge nter for Kristi a nia d ' hrr. Anth. Johansen & Co., Raadhusgd.1 &3
Bjølsen Valsemølle Christiania. Daglig Produktion 175,000 Kilo. KRONERUGMEL.
earl J. Hagen _ & Co.
Telefon 1483 - Christiania. - Telefon 7788 )Itel=, <rolonial= 8J Gfeaeuarer en gros.
Borge & Rønning, Grfinerløkkens Christiania. Telefon 8884. M}k p t . Colonial- og Melforretning e e1orre n1ngs
el\ gros. Kjøb bekj e ndt e gode Melk og Fløde, l ever es i a lle By e ns Strø g, fra Vogue til Bagere , Cafeer og Butikker. hos firmaer, der averter l bladet. C Tuft. Telefon 328. Thv. Meyersgd. 76 c.
Weslberg & Schjærwe
(Speeialforretning i Artikler for Bagere) a nb e fal er:
CaI'demomme. ValmuefPø. Rosiner. Corinther. Cocus. Mandler. Vanilie. · Æbler. Hornsalt. Karve. • .
Tordenskjold!
Sucade. Honning. Sirup . . Vanilieolie. Citron & Mandelolie . Smult. Smør
Tordenskjold! anb efal es so m a b solut d et bedste Mærk e i rundm. Hv edemel. Tordenskjold! Tordenskjold!
anbefaler sin fortrinlige l?resgj~r.
Moss Aktiemøller, Moss
anbefaler til Bagere : Patent Rugmel, Hvedemel X X X Militærmel, Hvedemel O O 0 Ruggrob, Hvedemel af forskjellige, grovmal et og finmal€t. b edst e am erikanske Mærker. Rgentutt fott Chttistiania hos
Herrer Anth. Johansen & Co., Raadhusgd. 1& 3. Rugmel 8 Kroner ;
e
Fredrlkshald , Telefon 73 90 Kontor o g Lager i Kristiania, Telefon 73 90 a nb~Iater sin extra fl.ne Margarin, , ,Victoria' ' " og Export.
Bagermester Haakon Hansen
er født i Kri sti a nia i 1865. Han tog midd elskoleeksamen h er i byen og tænkte først at søge sig ind paa sjøkrigssko l en, mon ombestemte sig og gik ind p aa h a nd el sgymnasiet, hvor han sener e tog eks a m en. I 1883 gik han i b age rl ær e , først h erhj em m e, dro g i 1887 ud enl a nds og erhverved e si g ef te r fl ere aars ar beide baad e tysk og øs terrigsk l ære br e v. Me d denn e solid e uddannel se ov er t og h a n ved fad er ens død i 1889 d e n siden 1864 dre vn e forr et ning "H a ns en i Pil estræd et ", som den popul ært k a ld es , ua gt et man v e d n øi er e eft ersyn vil finde Universitet s -
gaden no. 8 som dens r ette .
fr emh æve Ha ako n Han se n s fortjeneste af d en stand, h a n med saa me ge n ær e tilhør er. I sit fa g er h an e n foregangl'imand med stadig vaagent øi e sa avel for bageri e ts t ekni sk e fr emskridt som for hv ad de r k a n tje n e ti l stand en s triv sel.
Kri sti a ni a bage rm estr e h a r id ag giv et et ud t ryk fo r , at de vurd e r er d e t op ofre nd e a rb eide, som H aakon H a n se n h ar nedlagt i b agersta nd e n s int er esse i di sse man ge virksomme aa r En fl erh ed a f byens st ørr e og mindre hage r e har vill e t vi se den v enn esæ l e og
noble k oll ega e n sj eld en opm erk so mh ed ved at o v err ækk e ham en æresgave adr esse
Som v enteli g var bl e v d e r l agt bes l ag p aa H aakon H a nsens fremr age nd e dy gt ig h e d og saa ud e nfor forr et nin ge ns ramme. Han var i fl er e aar medlem a f Kri stiania by s r epre se ntantsk a b og benyttedes i sin tid so m konsul e nt af d en ved k gl. re sol. a f l5d e a u g u st 1898 nedsatte int e nd a n t urkomit e Han h a r ogsaa v ær et m ed l em a f Kri st ia nia h aandverks- . og industrifo renings r epr æ sentantskab
Han s virksombed som formand d el s i Kristiania bage r m es terforening , d els i b age rme st r enes l a ndsforening er vel kjendt af alle d ette bl a ds l æse r e Hvi s vi herti l føier, a t han er æresmedlem a f "Backermeister so hn ev erein" i Wi en er endnu ikke li s ten over hans fortj e n es t er udtømt. Sidst og ikke mindst maa vi n æ vn e hans u egennytti ge , opofrende og dygti ge l e d el se af "'Norsk bager- og konditortidend e ", so m han selv grund l a g de og senere r edigerede i fl ere aar. D a nogl e aar senere "Norsk bagertidende" gjenoptog tr aad e n , blev h a n so m selvskreven bladkomiteen s formand.
D et er ikke h er nødv endigt yd erli ge re at
I det f estgild e, som i d enn e a nl edning blev ho l dt i H aa ndv erk s - og indu striforen in ge n s l oka l e, tolke de Kristian i a bag e rm es terfor enin gs nuvæ r ende formand W. B . 8a mson d e fø l el se r, hv orm e d k oll ege rne l edsagede gaven, og fremhar d eres tak for velgjort arb ei de Som et b evis pa a med hvilken symp ati H aako n H ansen om fattes af sin e k oll eger k an n æ vn es , at b idr agene t il d enn e ær esgave skriv er si g fra op imod 100 a f byens b age rmest r e , smaa so m store, id et bidr age n es størrelse h a r v a ri er et mellem 1 og
6 kron er
Bag erm ester Ro l f 1,en mindedes Haakon
Han se ns mor, e nk efr u Thora H a n sen , e n d ame , som var si n mand e n go d s tøtte v ed drift en af d en store, v el a n see d e forretning.
Formand en udbr agte en skaal for H a n sen s hu stru og b ørn.
D en h el e fest var e n begive.ahed, s om l æn ge vil mind es , p r æge t som den var a f d en b e ds te stemn ing D er var for anledningen for fattet to sa n ge , hvoraf den ene gj engiv es p aa om staaende sid e J.
Sestsang for l)aaf on !)_ansen.
2HcI.: Ua fjøre Patten aa fjøre ve'.
nl7oer som bager, bør oære glab,
Q)g spør' ] : f)oorfor ?, saa er grunben, Den funst at leoe foruben mab
<fr enbnu ei tilgaons opfunben.
Q)g inbtil ba l7ar bet ingen nøb ;
U::l7i alle mennesfer maa l7aoe brøb,
Q)g bet er bra,
U::qi inbtil ba man fan ei bagerne unboære.
Q)g berf or tror oi, at bet er sanbt,
~t qoer en bager bør man agte,
Som i sit l7aanboærf fun glæbe fanbt,
Q)g som sin gjeming fulbt fan magte.
Q)g bobbelt agter oi en saaban manb,
Der stacrr som pryb for ben qele stanb, Som ei blot i orb, men i gjerning stor
Den l7ele bagerstanb oil qøine.
Q)g berfor samles oi nu til fest
Sor en af stanben at qæbre.
Q)g Haakon Hansen er qæbersgjæst, I?oem funbe oi oel væige bebre?
f?oa~ qan qar oirfet, l7oab l7an qar slibt
Sor oor forening er iff e Iibt.
]a bet er sanbt, Derfor oi fanbt
Det ret at feste til qans ære.
Som formanb stob l7an i mange aar
U::il l7elb og pryb for vor forening.
Derfor ben gaoe, som qan nu faar, <fr veltjent, bet er alles mening.
Det ønsfe beles af alle manb : f)ois bare ~ere af os oar som qan, Det oiibe ba <Baa gansfe bra meb baabe os og oor forening.
personlig !?ansen, oi oeb saa gobt, <flsfoærbigqeben selo fan oære.
<ft gobt qumør l7an i gaoe faat, ] baab oi intet fon qam lære.
Q)g sfjønt fra Donaus stranb qan tog sin oio, Saa er l7an norbmanb meb sjæl og Iio, Q)g gjalbt bet bfob, Vi oeb !]an stob
Da fremst i aller første ræffe.
]eg berfor veb, jeg qar alle meb, Q)g oeb, jeg tolfer alles mening,
Sor qt?ab bu virf et, for qoab bu streb
U::il gavn for os og vor forening, Sor qoab bu gjorbe til stanbens ry
Vi si'r Mg mange taf, og taf paa ny,
Q)g berf or vi
DU stemme i <ft ,,(ænge leve" Haakon Hansen.
Deigdelemaskinens nytte.
En saadan maskin e er en af de nødvendigste hjælpemidl er i det tidsmæssige bageri.
D en sætter n em lig bageren istan d til at handle ret b aa de overfor sig selv og overfor sine kunder, d. v . s. gjø r d et muligt for h am at levere et bagverk, som - eft er melpriserne og d e øvri ge forhold, som maa tages i betragtning er n eto p saa v eg tigt , som det skal og bør være, hvis h a n ikk e bare skal kunne eksis t ere , men ogsaa arbeide sig fremov er.
Enhver bagermester kan daglig overbevise sig om, at hv erken han selv ell er den dygtig ste svend er istand til at veie sin deig med ha a nden eller paa v eg ten styk ke for stykke saa nøiagtigt paa grammet, som han skulde ønske at kunn e gjøre det. Haanden tager ofte feil og griber som r egel m er e en d den skal. H ertil kommer ogsaa den omstændighed, at d en ene kan h ave en stø rre h aa nd end den anden
D et er en almindelig indvending h os mange hag er e, at d e er saa øvet i at af v eie med h aa nden, at ingen anden kan gjøre dem d et efter og at de klar er det Jig esaa nøiagtigt som e n d eigde~e maskine. Men vilde man gjøre sig den ule ilighed, at foretage en veieprøve, vil man snart forandre mening om dette spørgsmaal.
.T ag f . eks . en 30 stykker deig, som man h a r afpasset med haanden eller v eiet pa a v eg t og l æg · dem paa den ene vegtskaal og bestem deres samlede vegt, saa vil man s n ar t merke, at m a n h a r fler e øres for skj el paa di sse 30 stk. - multiplicer saa diss e ør e med d en tilsvarende produktion i et døgn, og videre i et h elt aar, saa :finder man, at der aar om aar gaar en ganske p en sum ud af ba ge rnes lomme, penge, som er kastede ud af vinduet uden at han s kund er takker ham derfor
Mangen en vil h ertil s v a r e, at h a n kun arbeider med vegt og at han gaar saa nøie tilverks, at han godt kan undvæ r e en deigd elemaskine Og saa den, der har denne indvending, vil have nytte af den ovennævnte prøv e, thi d et er et selvbedr ag, naar man tror at være sikker paa ud slaget af veiningen. Man har simpelth en ikke raad til at bruge saa megen tid paa veining en, at denne kan blive nøiagtig nok.
Melets pris svingninger kan, hvis ikke bageren vil betale forskj ellen a f sin egen kasse, · kun udlignes rigtig ved at bruge en deigdele-
maskine. Det hører med til en rationel og ford elagtig forretningsførsel, at man kan fordele prisforskjellen pa a hvert stykke, man sender ud af varen. Vegtforskjellen kan paa hv er enkelt stykk e bare b eløbe sig til et ell er et par gram, og det er umuligt at fordel e den saaledes, uden deigdelemaskinens hjælp. Me d haand en kan man ialfald slet ikke gjøre det.
En a nd en fordel , som følger med deigdelemaskin en er, at bageren ikke selv behøver at udføre deigdelingen, heller ikke er li an nødt til at bruge sin m es t øvede svend hertil, men ma~kinen k a n passes endog af den yngste læregut (eller af en brødkjører, saaledes som det for en del aar siden brugtes i stor udstrækning ved en bagerstr eik i Kjøbenhavn).
En deigd elemaskin e spar er i hvertfald meg e n tid; thi selv den mest øvede arbeider er ikke istand til at dele det samme kvantum d eig paa samme tid, som en saadan maskine kan gjøre det.
Maskinen byder ogsaa paa den fordel, at de luftblær er , som har udviklet sig i dei ge n und er gjæring en fordel es og en frisk gjæringsproces fremkaldes, som kun k a n virke h eldigt paa varens udseende
Desværre er det mange, som ikk e har øinene oppe for disse fordele; mange synes endo g, at det ikk e er umagen værd at underkaste spørgsmaalet e n nærmer e und ersøg els e .
Det er ikk e faa som simp elthen siger: maskinen pas ser ikk e for min lill e forr etning, d en e r kun for stø rr e bagerier. Men n etop de smaa bagerier, som ikke har saa stor omsætning, trænger til en saa dan maskine og selv om den ikke indbringer m ere end 100 kron er om aar et, er dette ogsaa penge, som ikk e er at foragte i en liden forretning. For kunden sp ill er det ingen rolle, om han faar 1 gram mere eller mindre, men for bageren som skal tabe d enne vegt paa e n flerh ed af sine varer, kan det l et b eløb e sig til en n et sum. D et er ogsaa d em, so m ser mer e p'Ba indkjøbsprisen for en saadan maskine, end paa d e p enge, som d en aar om aar bringer ind i kassen. At pladshensyn kan gj ør e si g gjældende so m indvendin g, er som regel mindre beføiet.
N aar man ser, hvor sent det gaar . med ~t faa den slags maskin er udbredt i bagerierne, maa man tænke paa symaskinernes skjæbne i forrige aarhundrede. Symaskinen havde ogsaa meget at kjæmpe med, før d en bl ev anerkjendt
og naaede til sin nuværende dominerende stilling Med hensyn ti l deigdelemaskiner er det vel faa landes bagerier som staar saa tilbage som Norge.
Varmen 1 brødets indre .
For at komm e paa det rene m ed, hvilken temperatur brødet holder i sit indre under bagningen, har man i Frankrige undersøgt runde og lange brød af omkr. 1 kgs vegt Strak s efter a t brødene var taget ud af ovnen, bl ev de gjennemboret med en syl, saa at et meget øm:6.endtligt kviksø l vtermometer kunde stikkes ind.
V ed brødenes skyvning viste varm emaaleren gjennemsnitlig en ovnsvarme af 275 grader; 15 min efter var det 270 og 30 min. efter • - straks før brødene blev taget udomkr. 260. Varmen i d et indre af brød e ne var mellem 97 og 100 grader Den oversteg aldrig den sidste grænse, ikke engang naar den vanlige 30 minuters b ag etid blev øget med 10 min Denne varme aftog sa a efterhaand en indtil den efter 5 6 timers forløb svarede til luf ten i brødrumm et .
Et brød som v eied e 1100 gr. og var 19 cm. langt, 15 cm. bredt og 8 cm. høit, viste følgende tal:
V ed udtagningen var varmen i d et indre 98 gr
Efter 15 mm . -»-
30
45
1
2
21/2
4
5
14
Bageriforholdene 1Kjøbenhavn og omegn.
Det er utvilsomt, at forholdene i vort næringsliv for øieblikket er og allerede i længere tid har været m ege t uhel dige, og da der desværre kun er ri nge udsigt til, at der vil
i n dt r æde en bedring heri, skal vi h er u n dersøge hvad der ka n antages at være aarsagern e dertil, skriver "Dansk bager og konditortidend e" Da skildringen ogsaa i mangt og meget pass er for vort land, kan det have sin interesse for os at se lidt paa de danske f9rhold.
Den første af disse aarsager er selvfølgelig den a l mindelige fl.auhed, der hersker i al handel og vandel. Men hvad er det, der foranl ediger denne flauhed? - Den er sikkert følgen af, at al produktion her i landet, grundet paa den vi a ll e fag stærkt opskruede arbeidsløn i forening med forkortet arbeidstid, er bleven saa dyr, at indenlandsk haandvæ r k og industri ikke kan bestaa sig i konkurrencen med importen af fremmede industriprod u kter hertil.
Som bevis for denne anti:tgelses berettigelse behøver vi · blot at henvise til, at den a f statens statistiske bureau udgivn e oversigt over Danmarks vareomsætning med udlandet i aaret 1903 viser, at der her til landet i det nævnte aar alene af fremm e de industrivarer (ikke ra asto:ffer) indførte s for ca. 185 millioner k r on er.
At en saa stor import af industriv::trer, af hvilke om end ikke a lle saa ialfald største del en - hvis vor produktion ikke var saa dyr, som den nu er, eller hvis vor toldtarif ydede vor h aa nd værker- og ind u stri stand e n støtte, der kunde sætte den istand til trod s den: høi e r e arbeids l øn at byde den udenlandske konkurr ence spidsen -· lige sa a godt kund e produceres her og give byerhvervenes udøvere, som nu i forening med arbeiderstanden er talrigere end vor landbostand, l eilighed til lønnende erhverv, er meget for stor. Derom kan der vel neppe tviles, og at d en i længden maa forarme nationen synes os ogsaa at være indlysende, thi de fr emmede forærer os jo ikke d er es varer ; vi maa bet ale dem !
Det er derfor ikke os paafaldende, at vort samfunds kjøbeevne stadig forringes.
Men desuagtet ser man saa at sige daglig nye forretninger fremstaa, og d e tte ikke mindst i bagerfaget Bageriernes an.tal i Kjøbenhavn og Frederiksberg med nærmeste omegn er i d en seneste menn es kealder betydelig forøget. Medens der for ca. 30 aar siden kun var et bageri for hvert 3000 indbyggere, saa er der nu et for hvert 1200 indbygg ere, og blandt nutidens bagerier er d er ovenikjøbet adskillige (fabriker), som er montered e med maskiner og ovne, der sætter dem istand til hvert især at
producere lige saa meget som et halvt snes eller flere af datidens bagerier
Man skulde derfor mene, at det ikke kan være vanskeligt at indse, at der all erede nu er for mange bagerier her; men desuagtet ser man, at der stad i g an1ægges flere nye; særlig i nye af byggespekulanter opførte ei endomme. 'raler man med en saadan bygherre og søger at gjøre ham det klart, at de fleste a f disse nye bagerier vil savne eksiste n sberettigelse, saa faar man næsten altid det svar: ,, Der er dog alt id hagere, der vil leie dem!~ Og se lv om man forestiller ham, at l eien for et saadant bageri senere, naar flere leiere forgjæves har søgt at oparbeide en forr etning i det, nødvendigvis maa nedsættes betydeligt for at friste andre til at gjentage forsøget, saa afskrækker dette ingenlunde bygherren, thi de fleste af de eiendomme, der i nutiden opføres her, bygges paa spekulation, og byggespekulanten gaar da ud fra den betragtning, at eiendommeu inden det tidspunkt indtræffer, • er gaaet over paa andre hænder enten ved frivilligt eller ved tvungent salg. Naar han blot ved bagerianlægget kan opnaa en høiere vurdering af eiendommen med til svarende høier e laan og · eventuelt en h øi ere salgspris, saa er det ham li gegyldigt, om der er rimelige udsigter til, at en bager vil kunne eksistere i det ell er ei.
Af saadanne bageriei·, i hvilke ingen bager kan eksistere, selv om han sad husfrit, er er · der ·nu · mange her, og deres antal forøges jevnligt.
Disse bagerier · er altsaa kun ruinerende baade for dem, der leier dem og forsøger at oparbeide en forretning i dem og for den senere eier af eiendommen. Men leieren kjæmper selvfølgelig ti l det yderste for eksistensen og kommer derved ofte ind paa en forretningsdrift, d er yderligere paaskynder hans ruin og samtidig virker ødelæggende for den øvrige bagerstand, idet publikum derved demoraliseres.
En anden til de uheldige forhold i bagerfaget h er i by,en medvirkende aarsag er : Mis~ brug af krediten. Men da vi tid li gere udførligt har udtalt vore anskuelser herom, skal .vi ikke her komme nærmere ind herpaa; kun skal vi bemerke, at kreditens misbrug endnu ing enlunde er hemmet, og det er den, d er er den væsentligste aarsag til den vilde konkurren se, der endnu drives af adskillige. De for standen uheldige følger af kreditens misbrug
forsvinder, som man har seet flere eksemp ler paa, ikke samtidig med, at disse vildt konkurrerende forretninger har l øbet linen ud og nødsages til at standse. Som sl aaende e ksemp l er h erpaa skal vi her blot nævne: ,,Frederikssundsveiens Dampmølle og Smørfabrik" og "Brødhandlerforeningens Bagerier ''
Under en tilbagegangstid som den nuværende er det ganske naturligt, at publikum paa alle mulige maader søger at indskrænke sine udgifter, og en af de første fø l ger heraf er formindsket forbrug af de smaa hvedebrød og det egentlige luksusbrød og kager, medens omvendt forbruget af rugbrød, sigtebrød, landbrød, stort hvedebrød og lign. brødsorter ti ltager
Men dette er selvfølgelig i høieste grad uheldigt for bagermestrene, thi det er jo særlig forbruget af de varer, der produceres i de almindelige bagerier, som forringes, og s8lv om disse endnu produ cerer adski lli ge af de brødsorter, hvis forbrug ti lt ager, saa bliver dog den l an gt overveiende part deraf plodu ceret af brødfabrikerne, og blandt disse er der nu ogsaa adskillige, der er komne ind paa den vilde konkurrence, dels ved en i forhold til brødprisen urimelig sto! vægt og dels ved rabatforhøielse og andre indrømmelser til forhandlerne f. eks. tiloversblevet brøds ombytning med friskbagt o 1.
Hvis der overhovedet skal kunne næres haab om at faa den vilde konkurrence hemmet, sa.a maa der arbeides hen til en overenskomst mellem brødfabrikerne om ensartet brødvegt, priser, rabat og afsætningsbetinge ls er, og samtidig maa de almind elige hagere nu til det yderste bestræbe sig for, at deres driftsomkostninger abso lut ikke bliver høiere, end ae allerede er. Der er neppe nogen anden større by, hvor bageriernes driftsudgifter er tilnærmelsesvis saa store, som de er her i Kjøbenhavn. En yderli gere forøgelse i driftsudgifterne vil umuliggjøre driftens fortsætt el se for de fleste bagermestre i Kjøbenhavn, og brødforbruget her i byen vil da blive dækket med fabriksbrødet.
Forlovels es ring paa vandring . En ganske egen reise giorde nylig en forlovelsesring, som tilhørte en bagermester i Tilsit. Efterat mesteren havde a rbeidet om na~ten, savnede han om morgenen en ring, som altid hav\le siddet noget l øst paa fingeren. Han vidste, at han kun kunde have mistet den under [trbeidet; men a l hans søgen var og blev frugtesløs. Nu begyndte ringens hemmelighedsfulde forsvinden a ll er ede at blive udlagt som et daarligt varsel for hans egteskab; men to dage efter meldte der sig hos bagermesteren en kunde, som holdt en brødskive op for ham, og midt i denne Jaa forlovelsesringen godt og vel forvaret. Nu lod sagen sig meget let forklare. Bagermesteren havde hin nat selv arbeidet med deigen; h erunder var ringen løsnet og var gaaet i deigen. Saa gjorde den vandringen videre, den kom i br øde t og blev stegt i ovnen, blev so lgt til kund en og kom her først igjen for lyset.
Brødkjørerforen i ng. I Nord-Sjælland med Hillerød kjøbstad som centrum blev der i 1901 oprettet en brødkjørerforening, som fortjener megen opmerksomhed. Dens formaal er nemlig i kke som d e fleste andre af d enne s l ags foreninger, at føre kamp med arbeid sgiverne, men at beskytte dens medlemmer mod tab hos daarlige kunder, et form aal , som ~n ægte lig er fuldt berettiget, det er jo en bekjendt sag, at brødkjørerne, der kjører omkring paa landet med brød ofte maa give en temmelig udstrak t kr ed it, som ikke s jeldent ender med at de lider betydelige tab.
Foreningen har, foruden at den i de fem aar, i _hvilke den har eksJsteret har udrettet betydeligt for beg r ænsning af misbrug af kredit en, tillige oprettet en sygekasse for sine medlemmer, og denne kasse h a r nu opspare t ca kr. 500,00. Kontingenten til fore ningen er kr; 1,00 kv arta let, og i- sygdomst il fælde yder syge-' k assen kr. 1,00 pr dag i · 13 uger. Foreningens medlemsantal er ca 50, deriblandt adskillige hagere, der selv kjører om og afsætter brød paa landet.
For harskt. I Fredrikshald h ar man i en halv snes aar havt en velanseet margarinfabrik under firma smørfab riken • Union". Under de nuværend e fo rhold var dette navn ganske umuligt Det fortræffelige smør blev refuseret form e delst navnet. Fabriken har derfor roaatte t antage gamle Halden s navn, og nu gaar smøret atter, som om det var smurt (,,Mo rgenb i." )
Bagermestrenes landsforenings lærekontrakt er nu færdig fra trykkeriet. Vi bringer nedenfor et biliede af d et emb l em, hvormed den prydes, efter tegning af Haakon Hunsen K ontrakterne vil med det første LJjve .omsendt .til d e iornkjellige ionuænd i de lokale bagermesterforeninger med anmodning om, at disse maa bli ve benyttede for fremtiden. I kon trakterne fin des indt aget de særli ge bestem m e iser, som vedkommer den vordende haandverk,dov. Der vil senere her i bladet blive bekjendtgjort, hos h vem kontrakterne vil uli,·e at faa tilkjøbs. Pri s en vil blive deri a l minde li ge - 10 ør e
Hos en bager viste der sig nu og da i alle slags bagverk g r ønne flekker, der mest fore kom som fine aarer. Trods den største paapasselighed og renslighed kunde han ikke finde ud aarsagen. Da denne ulempe ogsaa vakto klager hos kunderne, maatte h an gjøre noget alvorligt ved sagen H an henvendte sig førs t til en kemiker, so m gav ham det svar, at disse grønne flekker hverken var af mineralsk ell e r bakterie! natur, men var af mere harml øs art. · Fli se r af farvet træ, f. eks af legetøi eller lign., var kommet i melet. Men han var hermed lig e nær, kunde ingen udvei finde. Tilsidst troede man at have fondet syndebukken i en visker, som kanske havde været farvet; thi man saa li gesom en traad eller børste i det grønne. Endelig fandt man efter langvarig s øgen ved knadningen en fin grøn uldtraad som neppe kunde skjelnes med det blotte øie. Men hvor kom den fra? Jo, svendene og l æregutterne havde uden mesterens vilje og vidende i den sterke varme lagt sengetepp e rne ti l side og havde taget grønne uldtepper over sig. Derved havde nu og da smaahaar hængt sig fast p:m deres klæder og var derfra kommet med i melet. .
Emblem paa bagermestrenes landsforenings lærekontrakt.
S. & Jul Sørensens bogtrykker i , Kristiania.
Th ·eod. Nleeussen
Kavringextrakt-fabrik BONN a. Rhein.
Præmi ere t Bonn 1904:.
Telegrafa dresse : Meeussen's Extraktfabrik, Bonn.
Dropsra6 . r!,f
I · Kristiania
. leverer af Princip ~un lste 'R,angs I f abri~ata, der herved anbefales d'fjerrer !3agere og Conditorer '"::'.
• I paa det bedste. · Sp eci alit et :
Ordres optages oed WILH. HOFF, Trondhjem.
Porsgrunds Gjærfabrik
1 Etabteret 1882.
Presgjær og Sprit.
Nyeste Met h ode. Største Holdbarhed og H æve kraft,. Belennet med Selvmedalje.
P. M. Petersen & Søn, Po r sgrund
J. Ødegaard & Co.,
Christiania . :E3:vect.eme1 rundmalet og finmalet, af de bedste Mæ1'ker, samt
Christiania.
Stø r s t e L ager af H vedemel. lma Rugm el "Favorit". Gry n, Erter og Affaldsvar er.
.,. :v-aimue:rrø
1ma Qualitet ho s .J • Olsens Enke, Storgaden 89.
Rugmel, anbefales til ~illigste D ags pri s.
Maskiner, former , redskaber, brugsartikler forbageri, konditori , l sukkervare- og chokoladefabriker 8 , h ar i ele sidste 25 aar været leveret i b e d st e kv alit et fra w. H. Sommer, Bernburg, Tyskland de,
I. A. Søderberg , Storgaden 28. LageP af Æg en gros og en detai l. n Telefon 87 52. •
Præmi er e t Mannheim 1904: .
1894.
Telegrafadre s se: Meeussen's Extraktfabrik, Bonn.
H. Nordhausen. B. A. Mindes udstlllln~ af bagerlartlkler.
de la Plata Alslsdahl's Gjærfabrik
i Buenos Aires. j Prima Rosa Venus Apollo Olympia. .e>erge::n. anbefaler prima Presgjær i stadig frisk V are.
Grundet
.Tønsbergs S111ørfabrik Wilhelm Olsen, Bergen.
(Leverandører til Marinen.)
Fineste Taffelmargarin. - Holdbareste Exportmargarin, Overalt foretrukket til 'Bagen·- og Konditoribrug.
Kommissionslag er og Ag ent er i de sterre B yer. For Kristiania hos Johs. Olstad, Storgaden 15.
Telegrafadresse: FJÆRE.
En Gros Lager af:
Prima Rugsigt, Hvedemel, tysk og amerikansk,
- bedste MerkerSirup, Sukker, Krydderier. Telegramadr.: Wilhelm Olsen.
Peder Fjære,
forh. i Firma Fjære & Norberg.
Toldbodgd. 6, Kristiania. Indgang" fra Skippergd.
Lager at Bageri- og Konditori-Maskiner, Forme og Redskabe ~ samt Kolonialvarer for Bagere. · :~
Eneforhandlere for Norge for Als ,,STRØMMEN'', Randers· , Danmark.
og Oplysninger ! Specialfabrik for Vandrørs-Bagerovne, Konditorovne, Knækkebrødsovne og maskinelt Bageriinventar.
Werner & Pfleiderer
Cannstatt - Wiirttemberg. .
Berlin - Kain - Wien - London - Paris - Moskau - Saginaw U S A.
Fuldstændige Indredninger ,
Bagerier, Condltorler, Cakes, Blscuih Deigvare- og Conserve-Fabrlker. F
Patenteret i alle Lande. 96 allerheieste Udmærkelser, deraf 11 Hæderspriser. :...
Specialitet: Universal A Damp-Bag
Deigvalse. - Udstikningsmaskiner. Chocolade- & Cacaofabriker. - Bager1
Særegne Ovne 1 e for all e Sorter Brøddeige, Ronditordeige , Rjæx og Biscuit, Honningkag e\ l Marzipan, Tragant, Choc olade, Nudler, Mac caroni etc. et c _ Orter Ba o-ervarer m ed fast Herd og Udtrækning- s h erd, t, , p as sende for d e mindste Lokalitete r t for KnækkebPød. rtemaskiner. - Deigdelingsmaskiner - Tablettepresser for ConservinJ, dstandere og alle øvrige Bageriredskaber. - Talrige Referencer i Norge :e til Tjeneste.
Skriv til mig efter Kataloger
